I Karina Josefsens seneste blogindlæg på Rider NOTEBOOK, kommer hun med et rigtig godt sparetip: I disse tider, hvor inflationen også kan mærkes i hesteholdet, kan et lunt måltid opblødte fiberpiller erstatte mash, hvis denne primært udgør et hyggemåltid.
Jeg vil gerne avle på min hoppe. Jeg ved, at når hoppen går ind i syvende måned, stiger dens ernæringsbehov. Forudsat at alt går efter planen, er der så noget, jeg skal være opmærksom på i forhold til hoppens ernæringsmæssige behov?
Det er helt rigtigt, at der i de sidste måneder af hestens drægtighed sker en masse ændringer, fordi fostret vokser hurtigt.
Men din hoppe skal forberede sig på at tilføre ekstra næringsstoffer til sit føl, før den når til dette punkt i sin drægtighedsperiode. Derfor stiger hoppens kaloriebehov langsomt fra og med den femte måned. Proteinbehovet begynder også at stige på dette tidspunkt.
Husk på, at vi ikke taler om en enorm stigning i kalorier. I løbet af de 11 måneder af hoppens drægtighed stiger din hoppes energibehov med omkring 28 %. Der ses dog en større stigning i proteinbehovet.
Sul på kroppen
Det er vigtigt at sikre sig, at din hoppe tidligt i drægtighedsperioden er i god foderstand. Avlshopper kan godt tåle at have lidt mere på sidebenene end konkurrencehestene, da de har brug for ekstra kropsfedt til at støtte mælkeproduktionen, når føllet er født.
Men det er ikke positivt at være overvægtig. Hvis din hoppe er lidt mager, er det altså nu, du skal få mere sul på hende. Dette vil være sværere senere i dens drægtighed, fordi de ekstra kalorier har en tendens til at gå til føllet frem for hoppen.
Når det er sagt, er det vigtigt, at du i løbet af sidste trimester rent faktisk ser hoppen blive større (dette betyder ikke nødvendigvis federe).
Føllet vokser hurtigt i sidste trimester; hvis hoppen ikke bliver større, er det sandsynligt, at hun faktisk er ved at miste kropsfylde. Ved folingen kan du i så fald stå i en situation, hvor din hoppe får svært ved at danne tilstrækkelig mælk til føllet.
Foto: Canva
Du må gerne ride
Overvej også, om du vil ride hoppen i løbet af den tid, den er i fol. Mange hopper kan sagtens fortsætte med det daglige arbejde gennem første trimester, muligvis længere med vejledning fra din dyrlæge. Husk, at hvis dette er tilfældet, har hoppen brug for ekstra kalorier og protein. Både så den har noget at forbrænde under træningen plus dem, der er nødvendige for at opretholde en sund drægtighed.
I 7. måned stiger hoppens calcium- og fosforbehov – med yderligere behov i 9. måned, hvor andre mineralbehov også stiger, især kobber.
Hvad er de bedste måder at opfylde disse ekstra behov på? Dette afhænger af din hoppe og hvordan du typisk vedligeholder hoppens sundhedstilstand. Ingen af disse krav er så krævende, at de ikke kan opretholdes gennem fodring med godt kvalitetsfoder. Husk også, at efterhånden som drægtigheden går ind i sine sidste faser, vil din hoppe måske ikke have lyst til at indtage store mængder foder – sats i stedet på mere energiholdige alternativer.
For de hopper, der er nemme at fodre. og som typisk klarer sig fint med enten hø eller græs af god kvalitet, vil mere proteinrigt foder for at opretholde foderstanden generelt være tilstrækkeligt.
Foto: Canva
Hvis du har brug at finde kalorier fra en anden kilde end stråfoder, vil jeg foreslå at kigge på et af de mange specialiserede hoppe- og følfoder lavet af de større foderproducenter. Disse virksomheder benytter ofte ph.d.-ernæringseksperter, og det er sandsynligt, at de vil garantere en bred vifte af næringsstoffer, der er vigtige for dit føls udvikling.
Vigtigst er dog, at du som hoppeejer har fokus på din egen hoppe og dens behov i løbet af de 11 måneder, den er drægtig.
Har tilsætning af kobber til hestens foder virkelig en indflydelse på pelsfarven og beskytter det pelsen mod blegning fra solen? Det prøver vi at finde svar på i artiklen nedenfor.
Først og fremmest er det vigtigt at vide, at kobber er et vigtigt mineral, der spiller en afgørende rolle i mange processer i hestens krop. For eksempel er der kobberafhængige enzymer involveret i syntesen og vedligeholdelsen af elastisk bindevæv. Kobber er nødvendigt for mobilisering af lagret jern i kroppen og afgifter også superoxid, en forbindelse, som immunsystemet anvender til at dræbe invaderende mikroorganismer.
Hvad påvirker farven i pelsen
Pelsfarven bestemmes af tilstedeværelsen og andelen af melanin-pigmenter. Enzymet, der er ansvarligt for melaninproduktionen, tyrosinase, er kobberafhængigt. Dette enzym afledt af aminosyren tyrosin resulterer i brune og sorte pigmenter. Mange pelsfarver har en vis grad af brun og sort i sig, herunder buckskin, rød, brun og sort. De to sidstnævnte farver er også påvirket af zink.
De-pigmentering og nedsat keratinisering (forhorning af celler) af pelsen indikerer lav kobber- eller zinkstatus. Typisk, når kobber er lavt, vil den røde pels se ud til at have en gul tone, og sort pels vil forekomme ’rusten’. Farveskiftet bemærkes ofte i hestens man. Pelsen ser ud til at falme over tid på grund af ultraviolet lys, der forårsager skade på pigmentet, hvilket fører til farveændring. Hvis pigmentniveauet er højt, har pelsen større modstandsdygtighed over for skader.
Grovfoder indeholder ikke nok mineraler
Grovfoder har en tendens til at indeholde relativt lave kobbermængder, hvilket kan forårsage at hestens diæt er på et niveau under Ernæringsforskningsrådets (NRC) minimum, medmindre det bliver suppleret.
Det er dog ikke så enkelt at sikre, at det daglige minimumsbehov er opfyldt bare ved at tilføre zink og kobber, da der også kan være sekundære mangler. Dette sker, når kobber og eller zink ikke kan udføre normale funktioner, fordi de interagerer med andre mineraler eller forbindelser, der enten forhindrer deres absorption eller danner komplekser med dem i kroppen. Disse også kaldet antagonister (et stof der blokerer en receptor).
Almindelige antagonister af kobber omfatter svovl, molybdæn og jern. Selv når der findes tilstrækkelige niveauer af kobber i kosten, kan disse antagonist-mineraler forårsage sekundære mangler.
Molybdæn ser ikke ud til at være et så stort problem hos heste, som det er hos kvæg, hvor det ofte fører til kobbermangel. Men nogle vandkilder kan være høje i svovl og jern, og foder har også en tendens til at være høj i jern. Sådanne problemer er typisk nemme at håndtere, hvis kosten suppleres korrekt.
Foto: Canva
Tilskud er ikke altid løsningen
Så hvordan sikrer man tilstrækkelig kobber og zink i kosten for at undgå ændringer i pelsfarven og de mindre synlige problemer, der kan opstå, når kobberstatus er mindre end optimal? Det er fristende at tro, at man bare kan tilføje kobbersulfat eller en anden kilde til kobber til kosten. Det er dog ikke tilrådeligt at tilføje direkte kobber til en diæt, fordi du uforvarende kan forårsage en negativ indvirkning på zinkudnyttelsen, da højt indhold af kobber er en antagonist af zink.
En bedre tilgang er at fodre med et fuldfoder efter producentens anvisninger eller at fodre med et godt mineraltilskud. En række kosttilskud hævder at gøre pelsfarven mørkere, og mange af disse indeholder kobber – og virker måske eller måske ikke. Men er der et problem med hestens pels, kan det være en indikator for, at kosten generelt ikke er så velafbalanceret, som den burde være, og at en løsning, der forsyner et bredere spektrum af mineraler, er en bedre løsning.
Paprika tilsættes ofte som pels-kosttilskud eller fodres alene, da det menes at hjælpe med pelsfarven. Som det sker, er paprika en god naturligt forekommende kilde til kobber. Men paprika er også en kilde til *capsaicin, som er et forbudt stof i konkurrence og dermed bør undgås til præstationsheste.
Hvis du er usikker på, om din hest får nok kobber, så overvej at finde en kvalificeret heste-ernæringsekspert/foderkonsulent at arbejde sammen med. En kvalificeret ernæringsekspert kan evaluere og identificere eventuelle problemer og sikre, at din hests spormineralbehov bliver opfyldt. Han eller hun kan også identificere og rette eventuelle eksisterende sekundære mangler.
*Capsaicin er en kemisk forbindelse, der findes naturligt i mange plantearter i Capsicum slægten. Arter i denne slægt omfatter de forskellige slags chili samt peberfrugter (ikke at forveksle med peber). Capsaicin er den forbindelse som giver disse frugter den stærke eller skarpe smag.
100 heste deltog i undersøgelsen Undersøgelsen, der blev fortaget af forskere i Tunesien, viste at drægtighedsraten var markant højere hos hopper, der havde adgang til stråfoder 23 timer i døgnet, end hos hopper der havde adgang til samme mængde stråfoder 17 timer i døgnet. Forskerne fulgte 100 araberhopper på Sidi Thabet National Stud nær Tunis. Alle hestene modtog 10 kg. hø og 4 kg. fuldfoder om dagligt, og hver hoppe havde sin egen boks om natten og var på fold med sin flok seks timer om dagen. En time hver dag blev brugt på at lukke hopperne ud og ind fra fold. Forskerne fulgte hopperne i bedækningssæsonen – fra april til midt juli.
Under undersøgelsen fik halvdelen af hopperne deres fulde ration af hø i boksen og kun adgang til vand og mindre portioner stråfoder på folden (17 timers gruppen). Den anden halvdel (23 timers gruppen) fik halvdelen af deres hø i stalden og den anden halvdel på folden. Hopperne fik stråfoderet i individuelle hønet på folden, så man sikrede, at alle havde adgang til foder samt tvang hopperne til at spise langsommere.
Stråfoder hele døgnet gav højere drægtighedsrate Det viste sig at Hopperne i 23 timers gruppen havde meget nemmere ved at komme i fol end 17 timers gruppen. Således var 81% af hopperne i førstnævnte gruppe i fol i midt juli – modsat 53% i sidstnævnte gruppe. Ydermere var 59% af hopperne i 23 timers gruppen drægtige i første brunst, modsat 32% i 17 timers gruppen.
Ifølge forskerne kan årsagen til den iøjnefaldende forskel på procenter skyldes nedsat stres. At fodre hesten store mængder fodre på kortere tidintervaller med flere timers faste indimellem er påvist at forårsage stress samt mavesår. Derudover er det også mere naturligt for hestene at kunne nippe til stråfoder hele døgnet, hvilket de ville gøre i naturen. Hele undersøgelsen samt diskussionen af resultatet kan læses her:
Jeg har oplevet, at folk kommer cyklende med kurve fyldt med gulerødder og brød, som de vil fodre hestene med.
Cia Hedenquist
Fodring af hestene er blevet en del af udflugten Cia Hedenquist er bekymret for sin 17-årige DV hoppe ’Maren’. Hoppen har cushings, og går derfor på sygefold og er på en velovervejet diæt. Maren er opstaldet på Parcelgården ved Glostrup, og foldene ligger ud til et gangsystem, hvor folk både cykler og går forbi. Allerede fra marts 2019 gav corona-nedlukningen øget aktivitet rundt om gården, og det er noget, der er forsat helt ind i 2021.
Ifølge Cia er det især de lidt større udflugter, der ligger vejen forbi gården. Folk skal ud at gå og bevæge sig i under nedlukningen, og det er jo en god ting. Problemet er bare, at de tror, at fodringen af hestene er en del af udflugten.
”En gulerod gør ikke det store, men der kommer mange nye forbi gården, og når de alle har en pose gulerødder med, så bliver det pludseligt mange. Min hest har oveni købet cushings. Så den kan slet ikke tåle mængden af sukker, der er i gulerødderne. Det betyder jeg er nødt til at jage ubudne gæster væk for at passe på min hest, selv om der er skiltning med fodring forbudt. Nogle gange har jeg prøvet at forklare dem, at det vil svare til, at jeg gik ind i skolen og gav deres børn Red Bull, når de står og fodrer min hest med gulerødder. De fleste forstår, hvad jeg mener, de har bare ikke tænkt over det.”
Skiltet ved foldene hvor Cias hest er opstaldet
Flere går igennem stalden Parcelgården er et privat område, men Cia fortæller også, at det er blevet meget mere normalt for folk at gå ind i stalden som en del af deres tur. Dette på trods af, at der står PRIVAT, og at man kun må komme i stalden, hvis man har et ærinde. Det er ikke fordi, at man skal være afvisende overfor folk, der gerne vil ’snuse’ lidt til heste og ridesport. Men der er naturligvis heller ikke nogen, der er interesseret i, at stalden bliver et udflugtsmål. Det har både noget med sikkerhed og hestenes sundhed at gøre. Denne strøm af glade vandrefolk tager sandsynligvis af, når der gradvist åbnes op for samfundet igen. Men indtil da, giver det bekymring blandt hesteejerne.
Ideer til et nemt forståeligt skilt? Som sagt er der skiltning på Parcelgården med, at hestene ikke må fodres, men at man naturligvis gerne må nyde dem på afstand. For hestefolk er budskabet klokkeklart, men er det også det for ikke hestefolk? Spørgsmålet er, om skiltningen kan gøres lettere forståelig for alle.
”Jeg kan huske i gamle dage i Zoo, så var der sådan et billede af, at aben ikke måtte fodres, fordi den kunne blive syg. Aben holdt sig på maven, og det var noget, alle kunne afkode. Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde sådan et skilt med en hest, der holdt sig på maven eller noget i den stil. Så alle kan forstå skiltningen og konsekvensen af fodringen.”
Vi synes, det lyder som en rigtig god ide – og giver hermed opfordringen videre til alle hesteinteresserede grafikere derude. Hvis nogen kan designe sådan et skilt (eller allerede har gjort det), vil vi gerne dele det fra vores platform.
En illustration fra zoo, der viser at dyrene bliver syge ved forkert fodring
Tilbage til Cia, der nøje følger udviklingen med strømmen af glade naturnydere og fodring af hestene.
”Jeg har overvejet, om jeg skulle lave et opslag i lokalavisen eller noget i den stil. Det her handler om min hests sundhed, men jeg kan jo heller ikke stå vagt foran folden hver eneste dag. ”
35 heste har mistet livet Corona nedlukningen betyder, at mange bruger meget mere tid i naturen, og det er jo en god ting, skulle man mene. Det har dog vist sig, at det ikke altid er godt for hestene, i hvert fald ikke i England hvor den store aktivitet i naturen har betydet, at flere og flere heste bliver fodret uden tilladelse. Det har sat gang i debat og en undersøgelse, og det vurderes, at hundredvis af heste er blevet fodret uden tilladelse, og at 35 heste har mistet livet som følge af dette.
83% er familie Undersøgelsen, der blev foretaget af Bristol Universitet, viste at 788 ud af 1017 personer mistænkte eller havde beviser for at deres heste var blevet fodret uden tilladelse. Mere end halvdelen sagde, at fodringen var sket oftere efter nedlukningen. Ydermere relaterede man den uhensigtigsmæssige fodring til 220 syge heste, og ud af dem var der 81, der ikke kom sig helt, inklusiv 35 heste som døde eller blev aflivet. Undersøgelsen viste også, at 82,7% af dem der fodrede hestene, faktisk var i familie med hesteejeren.
#BeHorseAware Universitetet støtter med undersøgelsen op om Foreningen for Britiske Hestes (British Horse Society) #BeHorseAware Kampagne, der blev lanceret sidste år, og som har til mål at oplyse folk om effekten af at fodre heste uden tilladelse. For at undgå flere syge heste, mens verden stadig er på Corona standby, og folk tramper op og ned ad veje og stier for at få en pause fra hjemmekontoret, anbefaler foreningen, at hesteejerne sætter skilte op med fodring forbudt ved deres hestes folde. Fodringen sker jo som regel ikke i ond mening, men fordi man gerne vil ’give hestene noget’ og komme i kontakt med dem.
Er det et problem i Danmark? Der er forskel på hestehold i Danmark og i England. I England har de mange flere heste på små matrikler og gårde, og mange heste lever ude hele året på afsidesliggende marker eller i smukke naturområder. I forbindelse med at Loven om Hestehold trådte i kraft i Danmark, skete der en ændring i hvordan man har heste – og adgangen til heste er ikke helt så nem som i England. Ydermere har danskerne som regel også en forståelse for, at man ikke bare fodre dyr, der ikke er ens eget. Dermed ikke sagt, at det ikke forekommer, og har du haft problemer med ovenstående, må du meget gerne fortælle os din historie.
Ovenstående kommer nok ikke som en overraskelse for mange hesteejere, men alligevel er der mange, der skælder ud eller råber ad deres heste, når de sparker på døren eller bider i tremmerne ved fodringstid. Det viser, at ikke alle forstår, hvordan fodring uden for skemaet kan påvirke hestene, siger forskere fra Ljubljana Universitet i Slovenien.
Forskerne undersøgte stress-tegn hos otte heste ved at teste deres reaktioner på regelmæssig og uregelmæssig fodring (nogle gange en time for tidligt, nogle gange en time for sent). Normalt fik hestene korn og hø kl. 6 om morgenen, og derefter blev de lukket på fold resten af dagen. Forsøget viste, at de fleste af hestene viste tegn på stress, når deres foder var forsinket, og det gav sig udtryk i, at de vrinskede, skrabede og sparkede på stalddøren.
Ikke fræk, uopdragen eller sjov En sådan foregribende opførsel – som nogle måske ville kalde utålmodighed – er et tegn på frustration og dermed dårlig hestevelfærd. Og selv om det er et typisk scenarie i en stald, når hesten må vente på sit foder, så er der mange hesteejere, der reagere uhensigtsmæssigt på situationen. Nogle bliver irriteret eller vrede, mens andre finder hestens utålmodighed komisk.
Det er dog helt forkert at skælde ud eller grine af adfærden, for hesten prøver bare at fortælle, hvordan situationen stresser den (Det er selvfølgelig op til hver enkelte hest, hvor fleksible den er i forhold til forandringer). Både dyr og mennesker har det bedst med rutiner, således at de kan kontrollere og forudsige omgivelser og miljø, der har en afgørende indflydelse på deres daglige præstation og helbred.
Det indvendige ur Studiet viste ikke kun, at hestene udviste tegn på stress, når deres foder var en time forsinket, men også at hestene har styr på tiden i løbet af dagen. Hestene har et indvendigt ur, der forudsiger de daglige aktiviteter, og således er de så forberedt som muligt på det, der sker omkring dem, hvilket øger deres chance for overlevelse.
Forsøget viste også, at når heste i boks blev fodret for tidligt, så spiste de mindre end normalt, inden de blev lukket ud. Hestene var simpelthen ikke helt vågne endnu, eller forberedt på at det var spisested. Selv om det selvfølgelig ikke er ideelt, er det dog bedre at fodre for tidligt, end at lade hesten vendte for længe – set ud fra hestens adfærd.
Vi skal tilpasse os hestens skema
Det korte af det lange er, at selv om det ikke altid er let at holde sig til det samme tidspunkt for fordring hver eneste dag, så er det vigtigt at være klar over, at forandringer i tidsplanen kan være stressende for hestene. Derfor er forskernes råd, at man ikke skal tilpasse hestene til ens eget skema, men så vidt muligt overholde hestenes skema. Altså hvis man ikke selv har mulighed for at fodre på det normale tidspunkt – så få en ven eller nabo til at påtage sig jobbet. Hvis den mulighed ikke foreligger, er det trods alt bedre at fodre hesten for tidligt end for sent.
