Skip to main content

Tag: Karen Møller Rohde

Karen Møller Rohde har kvalificeret 11 heste til Championatsfinalen

Blue Hors er igen i år vært for den dobbelte finale i både springning og dressur for landets bedste unge heste, PAVO og DRF’s Championatsfinaler.

I springning er der finale for 4-, 5- og 6-års heste, og der er opvarmningsklasser onsdag den 12.10. Herefter følger to kvalifikationsrunder, hvorefter finalen afvikles lørdag aften fra kl. ca. 18.00.

En af de helt store vindere i disse championater gennem årene er berider Karen Møller Rohde, der rider for Stutteri Ask på Fyn. Hun har kvalificeret hele 11 heste til finalerne, 6 i 4-års holdet, 2 i 5-års holdet og 3 i 6-års holdet.

”Jeg kommer til start med 8 heste, en er kastreret og nogle er solgt,” fortæller Karen Møller Rohde. Hun har redet hovedparten af Stutteri Asks unge heste i championatskvalifikationerne, mens hendes mand Søren, bl.a. har kvalificeret Cibelle Ask, som har opnået næsthøjest pointsum for 4-års heste på landsplan.

Om championaterne fortæller Karen: ”Det er sjovt at kunne måle sig med nogle heste, der er alderssvarende.” Hun uddyber, at det ofte er sådan, at de unge heste må konkurrere mod ældre, erfarne heste, ved C- og B-stævner, og det langt fra er hensigtsmæssigt for hestens uddannelse, at skulle ”ræse afsted” i kamp mod mere erfarne heste.

Ved at afvikle klasser for heste i samme aldersgruppe, kan de sammenlignes på ridelighed og kvalitet, og så udløser championaterne en finale for de bedste, som rytterne kan ride efter.

”Det er et dejligt sted at ride finale, for tingene fungere på Blue Hors,” siger Karen, og hun fortsætter: ”Næste år skal vi have finalen på Stutteri Ask, og jeg håber virkelig ikke jeg rammer Andreas Schous stime, han havde vundet flere mesterskaber, inden de holdt DM hos Absolute Horses, så har han ikke vundet siden. Det må vi prøve at lave om på, ellers skal championaterne hurtigt væk herfra,” ler Karen.

Kommer til start med en vinder

Blandt de heste, som Karen har kvalificeret til finalestævnet, er sidste år vinder, Fi Fi Ask e. Ci Ci Senjor Ask, opdrættet på Stutteri Ask og finaledeltager ved UVM på Zangersheide i år.

”Jeg har store forventninger til Fi Fi i 5-års holdet, for hun gik godt med på Zangersheide, og min 6-års Jewel Ask Z har jeg også forventninger til.” Jewel Ask Z e. Jaguar van Paemel er kåret i Dansk Varmblod, men han har ikke haft den bedste start på sin karriere, Karen fortæller: ”Han er knap så erfaren, det er blot hans 6. ridestævne. Han gik to kvalifikationer som 4-års, men så blev finalerne aflyst (pga. COVID-19), og det følgende forår fik Jewel tarmslyng, og derefter en brok, som også skulle opereres. Han er værd at vente på, tyder det på. Det er en af de bedste heste, jeg har siddet på. En sportsmodel, der er saft i på 3. dagen. Han springer godt, med god teknik og bascule, og så er han forsigtig, ham forventer jeg mig meget af.”

Hvem har saft og kraft i finalen?

Det er altid interessant at følge de 4-årige heste, for de har ikke meget historie og erfaring i bagagen, når de kommer til finalestævnet. Og det er aldrig til at vide på forhånd, hvordan de reagerer i nye rammer.

Karen har kvalificeret Årets Hoppe i Dansk Varmblod, Vicky Ask e. Todt Un Price Ask, som fik en opdrættermedalje i guld ved Dansk Varmblods Krafft Eliteskue sidste år. Og så har hun et afkom med efter Grand Prix-hoppen Feline Ask, Fiorina Ask e. Dominator 2000 Z, den er kun 1,60 m høj: ”Det må tiden vise med den,” siger Karen. Nogle af hestene ved hun, hun lige skal ride en runde med i opvarmningsklasserne onsdag, så de kan få set banen. ”Andre tager vi en chance med, for hvis vi rider opvarmning og de når finalen, skal de gå 4 dage i træk. Det er også der, de skal vise deres værd. Får vi fejl på sidste dagen behøver det ikke at betyde, man har en dårlig hest. De kan være punkteret i skroget, og vi ved jo, hvad vi har med.”

Karen Møller Rohde glæder sig til finalestævnet. Det er lidt som at deltage ved UVM på Zangersheide, og hvad finalestævnet så bringer af hæder, det må tiden vise. Stævnet er et led i de unge hestes uddannelse frem mod større opgaver, og for de 4-årige hestes vedkommende, også en mulighed for at opleve et større set-up, hvilket er vigtigt, hvis de bliver kvalificeret til Dansk Varmblods Unghestechampionat i Herning til marts næste år.

Hold øje med topscorerne

Efter sommerens kvalifikationer er det Sashia Astrup Jensen, som har scoret højest i 4-års holdet med Coco Chanel e. Comme Il Faut, 8,8 points har de redet til. Tre ryttere har fået 8,5 og foruden Søren Møller Rohde er det Geraldine Lüthje med Derby Alfarvad Z e. ARD VDL Douglass og Jacob Theodor Schmidt med Avatar Lox DWB e. Action Man Ask Z.

I 5-års holdet er Karen Møller Rohede alene i front med Fi Fi Ask og 8,6 points. To har scoret 8,4: Frida Munk Lassen og Vega Ask e. Big Star samt Rikke Andersen og Holdup du Bobois e. Balou du Rouet, som dog ikke er at finde på startlisten til finalen, og det samme er også gældende for den ene topscore i 6-års klassen, Rikke Haastrup Kristensen med Quinten van Hippo-Lux e. Elvis Ter Putte, der ligesom Karen Møller Rohde og Jewel Ask har scoret 8,6 points.

Bo Bak Andersen er banedesigner assisteret af Christian Eilschou Holm, og det er den tyske, tidligere toprytter Karsten Huck og Kenneth Ernst, som er stildommere i championatsfinalen.

Se deltagerlisten i springning og dressur

Se gratis med på Zibrasport Equest

Kom helt tæt på finalerne i PAVO og DRFs ungheste championater i dressur og springning, når vi live streamer fra Blue Hors fra den 13. til den 16. oktober.
I samarbejde med PAVO og DRF har vi gjort det GRATIS for alle at se med fra championatsfinalerne uanset om du er Premium medlem eller ej.

Flotte runder ved PAVO og DRFs championat for ungheste på Bækgaarden

Uge 26 har budt på masser af springning for både heste og ponyer på Bækgaarden.

Traditionen tro afholdes der nemlig Bækgaarden warm-up c-stævne.
Det der varmes op til er uge 27, ugen der danner rammen om Bækgaarden Horsefestival. Et B-stævne der trækker ryttere fra nær og fjern, fordi faciliteterne på Kim og Lises fantastiske sted er helt i top, og stemningen altid er magisk. Der rides på 2 forskellige baner, hvorfor rytterne får mulighed for både at prøve kræfter med klasser på fiberbund og klasser på græs.

I dag afsluttes opvarmningsstævnet med championatsklasser for de unge 4-, 5- og 6 års springheste.

4-års hestene godt forberedt

Der var hele 36 talentfulde 4 års heste til start i en klasse der bestemt bød på mere end en stjerne til fremtidens sport.
Vinderen blev Søren Møller Rohde i sadlen på velspringende Cibelle Ask, en hoppe efter Ci Ci Senior Ask og med Farvorit Ask som morfar. Equipagen fik flotte 8,5 for præstationen på banen.
Nr. 2 blev Martin Neergaard med den velspringende Chacman efter Chaccon Blue og med Cashman som morfar. De blev belønnet med karakteren 8,4.
3. pladsen blev besat af hele 3 equipager, der alle fik karakteren 8,3. Det blev således Adam Sparlund Olsen, Karen Møller Rohde og Rikke Haastrup der side om side tog den 3. placering i klassen.

Ud over de 5 equipager der tog sig af de første 3 placeringer, var de resterende 4 placerede i klassen over de magiske 8,0. Alt i alt et virkelig stærkt 4 års felt i dagens klasse på Bækgaarden.

Søren Møller Rohde og Cibelle Ask vinder af 4-års championatsklassen på Bækgaarden

5-års hestene viste også fin form

Også i 5 års klassen havde mere end 30 equipager fundet til start. Også her var flere af hestene særdeles velforberedte og viste gode takter til fremtidens springsport.

Vinderen blev Frida Munk Lassen og dejlige Vega Ask efter Big Star og med Larimar som morfar. parret høstede karakteren 8,4 for dagens runde.

2. pladsen blev besat af hele 4 equipager der alle fik karakteren 8,3 for deres præstation. De 4 ryttere var Jonathan Hvalsøe Saul, Camilla Silke Pless, Mathilda Navrèn og Jonathan Hvalsøe Saul(igen).

Også for 5 års hestene var flere end de placerede equipager flot over de magiske 8,0 og vi kan også i denne aldersgruppe se frem imod nogle spændende sportspræstationer fremover.

Frida 5 års
Frida og smukke Vega vinder af 5-års klassen på Bækgaarden

6-års hestene imponerede

I 6-års klassen stillede 14 equipager til start, og hele 13 af disse fik karakterer på 8,0 eller derover.

Vinderen blev Adam Sparlund Olsen og smukke Las Vegas efter Zirocco Blue med Ultimo som morfar. De høstede sammen 8,3 for dagens ridt.

På 2. pladsen var der igen flere equipager om buddet og derfor deltes denne placering af Geraldine Lüthje x2 (på 2 forskellige) heste og Jonathan Hvalsøe Saul alle 3 med karakteren 8,2.

Det bliver spændende at følge de unge heste frem mod finalerne senere på året.

Adam/6års
Adam Sparlund Olsen vinder 6-års klassen på Bækgaarden

Find alle resultater fra stævnet HER

Herning er bare noget helt specielt

”Jeg glæder mig til at komme til Herning igen, det bliver virkelig fedt,” indleder berider Søren Møller Rohde, som foruden at være førsterytter på Stutteri Ask også er dybt involveret i avlen på stedet.

Dansk Varmblods hingstekåring har været afviklet i MCH Messecenter Herning siden 1980, dog ikke i 2021 grundet COVID-19, men nu er det gigantiske arrangement tilbage i Hernings messehaller med ridning på tre baner (Jyske Bank Boxen, Krafft Arena M og Dansk Hesteforsikring Arena E) samt den store messe Hest & Rytter. Det hele åbner onsdag den 9. og slutter søndag den 13. marts.

En tradition man SKAL være en del af

”Det er traditionen, som er med til at gøre det så specielt. Og det er altid et flot arrangement, samtidig er det specielt for os som hingstestation med kombinationen af avl og sport. Og det, som gør ”Herning” ekstra interessant er de mange forskellige konkurrencer og Unghestechampionatet, det er bare hyggeligt,” understreger Søren Møller Rohde.

Selv har han ikke så mange heste med denne gang, som han plejer. Han er røget ind i nogle småskader på nogle af hestene, og så er man, som Søren siger: Sat tilbage. Han glæder sig dog til at ride de heste, han har med i konkurrencerne. I de 3-stjernede springklasser rider han Grace Ask og avlshingsten Action Man Ask Z, mens han har en unghest med i youngsterklasserne og en i de 1-stjernede konkurrencer.

Action Man Ask Z blev i januar kåret i tre tyske avlsforbund: Holsteiner Verband, Westfälisches Pferdestambuch og Hannoveraner Verband sammen med endnu tre hingste fra Stutteri Ask: Cassado Ask, Favorit Ask og Todt un Prince Ask. Inden da var alle fire hingste også kåret i Dansk Varmblod og Oldenburger Verband, mens Action Man Ask Z også er kåret i Zangersheide.

Fokus på Unghestechampionatet

Sørens fokus kommer også til at være rettet mod Unghestechampionatet i springning. Her har hans hustru Karen Møller Rohde Fi FI Ask Ci Ci Senjor Ask/Favorit Ask (opdr. Stutteri Ask) med til start. Parret sejrede ved Egnethedstesten i Ikast i efteråret, og opnåede den højeste score på landsplan. Ved Pavo og Dansk Ride Forbunds Championsfinale blev det også til en sejr til parret.
”Det håber jeg bliver rigtig sjovt,” siger Søren.

Fendi Ask er datter af Feline Ask, der er en af de mest betydningsfulde avlshopper på Stutteri Ask. Vi tegnede et portræt af Feline Ask: Ikoniske avlshopper: Feline Ask, Se også: Video: Fendi Ask – En helt unik hoppe

Læs også: Spring- og dressurheste udtaget til Unghestechampionat

Hjemmeavl til kåring

”Vi har en hingst med til kåring som er hjemmeavl. Det er en virkelig god hest, meget sportig og forsigtig. Den springer rigtig godt, når vi har trænet med den herhjemme. Den er jeg ret glad for,” fortæller Søren om kat. 17 Vasco Ask e. Verdi/Clarimo, der skal i ilden første gang onsdag aften i løsspringning. Torsdag bliver hingstene vist for dommerne på fast bund, mens de fredag skal longeres og løsspringes anden gang inde i Krafft Arena M.

Som man kan læse, får Søren nogle travle dage i Herning, men han glæder sig helt enormt. ”Det bliver virkelig dejligt at komme i gang i Herning igen,” slutter han.

Se kataloget for Dansk Varmblods Hingstekåring HER

Start- og resultatlister

Tæt duel mellem Jacob og Karen

Karen Møller Rohde vandt lørdag eftermiddag PAVO og Dansk Ride Forbunds championat for ungheste i springning for 4-års.

Senere blev Jacob Theodor Schmidt vinder af finalen for 5-års.

Og i 6-års finalen endte det sørme med at blive en tæt kamp mellem netop de to ryttere.

Begge havde kvalificeret sig til omspringningen, og da de havde de bedste stilkarakterer, var det også dem, der skulle sidst på banen.

Jacob lagde ud på SYVHØJEGÅRDS UNFORGETABLE S – og den unge rytter red altså til. Han kom fejlfri rundt i tiden 42.38 sekunder.

Derfor var der maksimum pres på Karen, men hun formåede at holde hovedet koldt på Cassado Ask. I en fantastisk hurtig tid på 42.31 sekunder og 0 fejl blev hun vinder af championatsfinalen for 6-års springheste.

Resultatlisten

Jacob Schmidt Foto: Zibrasport Equest

Unge Jacob Schmidt imponerede i finalen for 5-års

PAVO og Dansk Ride Forbunds championat for ungheste i springning for 5-års blev alle ekvipager stilbedømt, hvorefter de fem bedste og ligeplacerede med den sidst placerede ekvipage skulle ud i en spændende omspringning.

På grund af sammenfald mellem stilkarakterne fik hele hele syv ekvipager lov til at komme på banen igen – og to ryttere kunne prale af at have hele to heste med.

  • Karen Møller Rohde og EVOLUTION ASK
  • Christian Tang Nielsen på TWILIGHT
  • Jacob Theodor Schmidt på BØGEGÅRDENS GLADIATOR
  • Renee Ulvsbjerg og BERNTSTEIN
  • Adam Sparlund Olesen og ABBA
  • Jacob Theodor Schmidt og BØGEGÅRDENS COMANN
  • Karen Møller Rohde på FARINO ASK

Nervepirrende omspringning

Den kun 17-årige Jacob, der er opvokset i en rigtig hestefamilie på Bøgegården i Sønderjylland, lagde ud i flot stil på Gladiator – 0 fejl i tiden 30.50 sekunder, hvorefter Renee Ulvsbjerg og Berntstein indtog banen. Endnu en 0-runde blev det til, men cirka tre sekunder langsommere end Jacob.

Berntstein Foto: Zibrasport Equest

Læs meget om Jacob lige her

Adam Sparlund Olesen og Abba fortsatte den flotte stime med ingen nedrivninger. Tiden rakte dog “kun” til en foreløbig tredjeplads.

Christian Tang Nielsen og Twillight blev tiljublet af publikum, da de krydsede målstregen. Men tiden rakte ikke til at lægge sig i forrest. Med 33.22 sekunder holdt Jacob stadig på førstepladsen.

Twillight Foto: Zibrasport Equest

Næste i rækken var Karen Møller Rohde og Farino Ask – der faldt desværre en enkelt bom.

Publikum måtte derefter væbne sig med en smule tålmodighed, da Jacob og Karen lige skulle have en chance for at blive klar med deres to andre heste, før de kunne komme på banen igen.

Evolution Ask med Karen på ryggen satsede alt, og indtil sidste forhindring så det ud til, at sejren skulle gå til dem. Men fire fejl betød, at den drøm ikke blev til virkelighed.

Jacob havde dermed chancen for at blive etter og toer. Han vidste nemlig, at sejren allerede var i hus på Gladiator. På Comann blev det til en fin runde men med ærgerlige fire fejl i tiden 37.04.

Bo K. Møller var meget tilfreds med kvaliteten i finalen for 5-års:

“Der var ikke bare nogle få, men rigtig mange gode heste. De var udstyret med kapacitet og god teknik,” fastslog dommeren efterfølgende.

Se resultatlisten

Fi Fi helt i front i finalen

Karen Møller Rohde og Fi Fi Ask gentog deres fine præstation fra de to kvalifikationer i PAVO og Dansk Ride Forbunds championat for ungheste i springning.

Lørdagens finale for 4-års vandt ekvipagen nemlig også. I sikker stil red Karen den flotte hoppe rundt på banen, og den ene dommer Bo K. Møller gav dem følgende ord med på vejen:

“Rigtig fin runde i en god rytme. Den springer med utroligt overblik. En velredet hest, der springer de sidste spring i topklasse, selv om den har gået tre dage i træk. En super runde, som vi giver 8.7.”

Foto: Per Torp

Delt tredjeplads

Ind på andenpladsen kom Sabine Korfitz Christensen og CAIUS DE CORLATO Z, mens Jesper Meyenburg og Cordento II delte tredjepladsen med Anne Katrine Kolborg Johansen og HESSELHØJ CAPTAIN MORGAN.

Dommerne var tilfredse med det, de så i finaleklassen:

“Det er positivt, at der er så mange heste med så god kapacitet. Hvis de ikke har kapacitet, så er der intet håb for fremtiden,” lød det fra Bo K. Møller efter, klassen var overstået.

Resultat for hele klassen

Karen Møller Rohde i kæmpe triumf

4-års

Der stod Karen Møller Rohde øverst på alle fredagens resultatlister ved PAVO og Dansk Ride Forbunds championat for ungheste i springning.

Stutteri Ask-rytteren lagde ud med at sejre på Fifi Ask for 4-års. På andenpladsen fandt man Jesper Meyenburg og Cordento II og Sabine Korfitz Christensen og CAIUS DE CORLATO Z.

Se resultatlisten

5-års

Sammen med EVOLUTION ASK vandt Karen også 2. kvalifikation for de et år ældre heste. Hun måtte dog dele sejren med Louise Stenvang og Luna Ask.

Tredjepladsen blev indtaget af Lars Nørgaard Pedersen og CC United.

Se resultatlisten

6-års

Hattricket kom i hus, da Karen også red sig til tops i fredagens sidste klasse. På Cassado Ask blev det til en score på 9.

Jacob Theodor Schmidt og SYVHØJEGÅRDS UNFORGETABLE S var dem, der kom tættest på Karen med 8,6.

Nummer tre blev Rikke Haastrup Kristensen på HILLY VD HORST Z.

Se resultatlisten

Lørdag aften skal springhestene i aktion for sidste gang, når det gælder finalerne.

Se med live hele weekenden

Se med live fra UVM på Zangersheide

Torsdag morgen gik UVM for alvor i gang i Belgien, hvor Zangersheide er vært for mesterskaberne.

De kommende dage skal verdens bedste 5-, 6- og 7-års springhest findes.

Det er 26. gang, at FEI WBFSH Jumping World Breeding Championship for unge heste finder sted – derudover bliver der også afviklet Sires of the World, hvor avlshingste skal konkurrere i en 150 cm-klasse.

Dansk Varmblod har et stærkt deltagerfelt i Belgien – se alle heste og ryttere her.

Torsdag er der kvalifikationsklasser for alle tre årgange, og du kan følge med via livestream.

Start- og resultatlister

Se Riders Corner fra Stutteri Ask på torsdag

Marts-udgaven af Riders Corner bliver sendt fra smukke Stutteri Ask på Fyn, og journalist Louise Rømer får besøg i studiet af springrytterne Karen og Søren Møller Rohde. Karen og Søren fortæller om deres mål for fremtiden, dagligdagen på stutteriet og meget mere. Vi taler også med Rikke Haastrup, der netop er vendt hjem fra stævner i Spanien, og med Dennis Fisker om hans oplevelser ved dressurstævnet i Doha.

Programmet bliver sendt torsdag d. 11. marts 2021 kl. 19.30 på Facebook og her på siden (hvor det også kan findes i arkivet efterfølgende.)

Vi sender fra den flotte Casir hal på Stutteri Ask.

Riders Corner fra Dressurstald WillumThomsen

Fik du ikke set programmet fra februar med blandt andet Rune Willum og Joachim Thomsen, Nanna Merrald og Andreas Schou, så kan du se det hele i vores Premiumarkiv – ved at klikke her

Video: Fendi Ask – En helt unik hoppe

Fendi Ask er godt nok kun ni år, men den charmerende brune hoppe har allerede oplevet og opnået mere end de fleste andre heste.

Som ung vandt hesten championatet tre år i træk, og Fendi var godt på vej mod de højeste klasser, da sygdom satte en midlertidig stopper for den plan.

Vi mødte Karen Møller Rohde i forbindelse med World Cup på Vilhelmsborg.

Fendi Ask er resultatet af en mor og en far, der forstår at gøre det godt på en springbane. Faderen er FAVORIT ASK, men moderen er den lille, men velspringende, FELINE ASK.

Se indslag med Fendis mor:

Ikoniske avlshopper: Feline Ask