Efter dressurlandsholdets triumf igår, hvor, Daniel Bachmann, Nanna Skodborg Merrald og Cathrine Laudrup-Dufour sikrede historisk holdsølv til Danmark, var det idag tid til den individuelle medaljekamp på dressurstadionet ved OL i Paris.
Cathrine, Daniel og Nanna ved præmieoverrækkelsen efter holdfinale ved OL. Foto: Katrine Ulsø/Ridehesten.com
Dagens danske præstationer
Daniel var første dansker på banen med den enorme hingst Vayron, der virkelig klæder Daniel godt. Parret leverede endnu en pragtpræstation, der blev belønnet med 84,850%. Nanna og Zepter var anden danske ekvipage på banen ved det smukke Versaille Slot. Der indløb sig desvære et par dyre fejl i dagens program, der ellers også havde mange flotte højdepunkter. Parret blev belønnet med 82,293% for freestylen. Cathrine og Free var sidste ekvipage i dagens kürfinale, og skulle have mindst 88,971 procent for at få en medalje. Parret skinnede om kap med solen denne søndag i den franske hovedstad. Desværre lykkedes det hele ikke idag for Free og Cathrine, der slutter med 88.093% og en utaknemlig 5. plads.
Medaljefordelingen i kürfinalen
Medaljefordelingen i kürfinalen ved OL i Paris 2024:
1: GULD – Jessica von Bredow Werndl & Dalera med 90.093% 2: SØLV – Isabell Werth & Wendy med 89.614% 3: BRONZE – Charlotte Fry og Glamourdale med 88.971%
Efter en flyvende start på konkurrencen tidligere på ugen, hvor de danske dressurryttere, brillierede i den indledende runde af holdkonkurrencen, kunne de idag efter 3 flotte GPS ridt, velfortjent hænge metallet om halsen, og fejre deres fælles indsats mod at nå målet, nemlig at vinde medaljer ved OL i Paris 2024.
Medalje-tørken er slut
Ved legene i Toyko drøme vi også om medaljer til Danmark, der både for hold og individuelt måtte tage til takke med den utaknemlige 4. plads. Men i år i Paris, skulle det være slut med medaljetørke i dansk dressur, der ikke siden Anna van Olst, Prinsesse Nathalie zu sein Wittgenstein og Andreas Helgstrand snuppede Bronze i holdkonkurrencen ved OL i Beijing i 2008, har fået metal ved OL i dressur.
Dream-team
Det danske “Dream-team” bestående af Daniel Bachmann Andersen og Vayron, Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Zepter, samt Cathrine Laudrup-Dufour og Mount st. John Freestyle har leveret på et enormt højt niveau under dette OL. Holdet består af de samme 3 ryttere, der sammen med Carina Cassøe Krüth udgjorde det guldvindende danske hold ved VM på hjemmebane i Herning i 2022, men alle 3 rider ved OL på nye heste. Bedre heste, vil mange mene. Rytterne kender hinanden særdeles godt, og står side om side, og har ved flere lejligheder udtalt at de stoler på hinanden og rider for hinanden.
Indledende Grand Prix med PB
Den indledende Grand Prix blev afviklet over 2 dage tirsdag og onsdag, hvor vi havde Nanna Merrald på banen som første dansker. Hun lagde med Blue Hors Zepter flot ud, med et stensikkert fejlfrit program, der blev belønnet med 78,028%. Nanna og Zepter vandt med denne flotte score deres gruppe. Daniel og Vayron var 2. dansker på banen, og sikken en præstation. Daniel leverede med Vayron sit hidtil bedste Grand Prix ridt, og scorede 76,910% der er en ny personlig record for Daniel. Hvilken kulisse at levere dette ridt i. Daniel vandt også sin gruppe. Cathrine og Freestyle var sidste danske ekvipage på banen i den indledende runde, og selvom Cathrine er kendt for at ride fantastisk under pres, var der en vis spænding at spore hos de danske tilskuere og holdet i kiss and cry. Spændingen blev løbende større, eftersom Cathrine og Free gjorde hvad de gør bedst. De dansede gennem Grand Prix’en, og sikrede sig holdkonkurrencens første score over de magiske 80% – 80,792% scorede parret, der ligesom kollegaerne Nanna og Daniel vandt sin gruppe, og sikrede Danmark en 2. plads i den indledende holdkonkurrence.
Daniel Bachmann Andersen og Vayron – Foto: Kristine Ulsø /Ridehesten.com
FINALE med pres på
Daniel og Vayron var idag første danske i holdfinalen, der rides i Grand Prix Special. Vayron er en stor hest, der virkelig guides flot rundet af Daniel, der fik lidt ekstra at se til i galopprogrammet idag, hvor Vayron viste sig lidt frisk. Parret blev idag belønnet med flotte 75,973%. Nanna og Zepter kom på banen som anden danske rytter. Parret leverede et flot program, med mange højdepunkter. En lille ærgelig fejl i 2’erne blev det til idag, men parret fik alligevel fortjent 78,480% af dommerpanelet. Cathrine og Freestyle Entrerede banen som sidste dansker i holdkonkurrencen ved OL 2024 i Paris. Og hvilket ridt! Er der nogen der kan levere under pres, er det Dufour! Feestyle lod Cathrine guide hende rund, og trods en enkelt lille fejl i etterne, var det et ridt der fik tårerne frem i øjenkrogen på alle danske dressurfans. 81,216% fik ekvipagen af dommerne. Dagens højeste karakter!
1: Tyskland: 235,790% 2: Danmark: 235,669% 3: Great Britan: 232,492%
Et kæmpe stort tillykke skal lyde til hele det danske dressurlandshold, og de enkelte rytteres teams, deer har en stor del af kreditten for medaljerne der idag blev vundet på banen.
Vi glæder os til at følge den individuelle kür finale imorgen, søndag d. 4. august kl. 10:00
Efter 2 spændende runder med 4 danske ryttere, der levrede flotte ture på den 145cm store Nations Cup bane, gik sejren til Norge, foran Sverige og med danskerne på 3. pladsen.
Zascha bedste dansker
Zascha Nygaard Lill og Primavera leverede 2 særdeles overbevisende nulrunder på den krævende bane, og blev nationsspringningens bedste dansker. Søren Møller Rohde og Grace Ask, der er nykårede danske mestre, fik i første runde et let nedslag, mens de i 2. runde red sikkert med nul fejl. Rikke Andersen og Nordsturm fik en ærgerlig tidsfejl i første runde, og 4 fejl i 2. runde. Caroline Rehoff og Chaccball havde ikke rigtig heldt med sig idag, og fik henholdsvis 4 og 8 fejl i de 2 runder.
OL venter
I et OL år er det særdeles spændende at følge de danske ryttere, der kæmper om bare EN enkelt plads ved de Olympiske Lege i Paris. Der er ingen tvivl om at flere danske ryttere er i spil, og dagens Nations Cup må have givet landstræner Bo K. Møller noget at tænke over.
Se eller gense
Se eller gense hele Nations Cup’en på Clipmyhorse.tv Find alle stævnets resultater her
IOC arbejder på at få de russiske atleter og atleterne fra Belarus tilbage i den olympiske varme. Men tiden er ikke moden til disse overvejelser, da intet har ændret sig i forhold til Ruslands brutale krig mod Ukraine. Det er budskabet i en fælles udtalelse fra de nationale sportsforbund samt olympiske og paralympiske komitéer i de nordiske lande. Udtalelsen er i dag sendt til en række store internationale idrætsorganisationer – blandt andet til den internationale olympiske komité (IOC).
”Vi synes, det er alt for tidligt at tale om at tage russiske atleter og atleter fra Belarus ind i den olympiske varme, for situationen i Ukraine er lige så forfærdelig, som da Rusland begyndte invasionen og IOC udelukkede de to lande,” siger Hans Natorp, der er formand for DIF, som er olympiske komité i Danmark.
”Uanset, hvilken beslutning IOC ender med at træffe, vil det skabe uro. Men vi står fast på, at vi ikke ønsker russiske og hviderussiske atleter til OL. Hvis de kommer med, vil det også få store negative konsekvenser for IOC i kraft af manglende opbakning fra politikere og befolkningerne i de europæiske lande,” vurderer Hans Natorp.
Ingen dansk boykot
Han udelukker dog på forhånd, at Danmark skal boykotte legene i Paris, hvis IOC vælger at gå imod de nordiske landes holdning.
”Modsat Rusland bruger vi ikke vores atleter som et politisk værktøj, så selvfølgelig skal de konkurrere i Paris. Desuden ville en sportslig boykot eller en boykot fra det officielle Danmark gå ud over de franske værter, som ingen aktie har i Rusland-diskussionen,” understreger DIF-formanden.
Nedenfor er ordlyden af den fælles nordiske udtalelse, der i dag er sendt til IOC, EOC (de europæiske olympiske komitéer), ANOC (sammenslutningen af olympiske komitéer) og IPC (det internationale paralympiske forbund).
1) The situation with the war in Ukraine has not changed.
2) Therefore, we stand firm in our position, not to open for Russian and Belarusian athletes and officials in international sports participation.
3) Now is not the right time to consider their return; that is our position.
4) We, the Nordic Olympic and Paralympic Committees and Confederations of sports, take this opportunity to reaffirm our steadfast support once again with the Ukrainian people and the demand for peace.
5)The Nordic Olympic and Paralympic Committees and Confederations of sports will work together and in close dialogue with relevant stakeholders to evaluate and continuously monitor the situation closely.
Når De Olympiske Lege om under to år afholdes i Paris, kan det meget vel blive med nye regler i ridesportsdisciplinerne. Den 14. oktober offentliggjorde FEI nemlig deres endelige forslag til regelændringer, og disse skal nu gennem afstemning ved FEIs generalforsamling i næste måned.
Ny rækkefølge i springkonkurrencer
En af de ændringer der kan være på vej for springkonkurrencerne ved OL er rækkefølgen på konkurrencerne. Traditionelt set har man afviklet den individuelle springkonkurrence før holdkonkurrencen, men dette blev ændret forud for OL i Tokyo. Nu foreslår FEI dog, at man vender tilbage til at afholde den individuelle springkonkurrence først, og dette forslag bakkes bl.a. op af det svenske forbund, som argumenterer for, at det vil være med til at give bedre konkurrence, ligesom man vil mindske sandsynligheden for at stresse trætte heste.
Derudover vil FEI have ændret kvalifikationskravet for OL-deltagelse i springning. Dette forslag kommer særligt i lyset af, at nogle ryttere og heste ved OL i Tokyo var kvalificeret gennem resultater til stævner, som ved en fejl var blevet godkendt af FEI. Nu foreslår FEIs springkomité derfor, at man kvalificerer sig via Grand Prix, Nations Cup eller World Cup konkurrence med en minimum højde på 1,55 m.
Også i dressuren kan der meget vel være ændringer på vej ift. kvalifikationskravet. Her foreslår man at hæve kravet fra 66% til 67%. Dertil ønskes det, at der kigges på startrækkefølgen i Grand Prix. Tidligere har denne været baseret på ekvipagernes placering på verdensranglisten, men grundet den nye verdensrangliste-struktur, hvor rytter og hest placeres individuelt på hver deres liste, foreslår man, at rækkefølgen skal baseres på rytterens ranglisteplacering alene.
Siden OL i Tokyo har der også været diskussioner omkring brugen af musik under Grand Prix Special. Formålet med musikken var at gøre sporten mere attraktiv for et bredere publikum, men desværre havde det ikke den rette effekt. Mange ryttere medbragte ikke deres egen musik, og dommerne forklarede, at forskellene i kvalitet og volumen kunne være distraherende. Derfor foreslår FEI nu, at muligheden for at bruge musik i Grand Prix Special fjernes igen.
Også i military disciplinen kan der være nyt at forholde sig til. Tilbage i april blev det diskuteret hvorvidt man skulle reducere antallet af ekvipager, der kvalificerer sig til den individuelle military finale fra 25 til 20, men her har man valgt at bevare de 25 finalister. I stedet foreslås det, at såfremt en ekvipage udgår før den individuelle finale, så vil de ikke blive erstattet af en anden ekvipage.
OL i Tokyo 2021. Military-guld til Julia Krajewski. Foto FEIChristophe Taniére
I artiklen fortæller Steve Guerdat (f. 1982) hudløst ærligt om både højdepunkter og nedture, og ikke mindst om sine tre bedste heste, og hvad de hver især har gjort for ham som atlet og menneske.
Hestene har ændret mit liv til det bedre
Folk spørger ofte, om der er én hest jeg elsker mest?
Det er et meget svært spørgsmål at svare på. Det er som at spørge forældre, hvilket barn der er deres yndling. Det er et spørgsmål, du ikke kan svare på.
Jeg har været meget heldig at have haft en masse fantastiske heste i min karriere. Ikke bare fantastiske, fordi de har været succesfulde. Fantastiske, fordi de har gjort så meget for mig, både som atlet og som person. Fantastiske, fordi de har ændret mit liv til det bedre.
Så jeg ville ikke have det godt med kun at nævne én. Jeg vil kunne nævne et par stykker.
Såsom Jalisca, Nino og Bianca.
Jalisca ændrede alt
At møde Jalisca var en af de bedste ting, der er sket i mit liv. På det tidspunkt havde jeg boet i Holland i næsten fire år. Da jeg kom tilbage til Scweiz, besluttede jeg mig for at starte min egen stald op med nogle få heste. Så jeg startede fra nul igen. Jeg havde ikke rigtig nogle heste, som jeg kunne konkurrere med. Jeg havde en del ungheste, fem- og seks-års, og jeg var meget langt fra topsporten, langt fra det jeg gerne ville lave. Da jeg forlod Holland, var jeg i top ti i verden. Og her tilbage i Schweiz red jeg bare rundt i 110cm og 120cm klasser til små stævner.
Når du befinder dig i den situation, er det svært ikke at blive modløs og lade tvivlen trænge sig på.
Så kom Jalisca ind i mit liv. Vi var et rigtigt match fra første dag. På få måneder fik hun bragt mig tilbage i rampelyset og til utrolige succeser. Vi kom til VM-finalem, jeg vandt min første olympiske medalje med hende, vi blev europæiske holdmestre.
Hun ændrede alt for mig. Hvis ikke jeg havde mødt hende, ville jeg ikke være der, hvor jeg er i dag. Jeg ville ikke have haft al den succes, som jeg har haft i min karriere.
Alt var kun godt med Jalisca. Det hele var ren kærlighed og lykke lige indtil den dag, hvor vi besluttede at pensionere hende fra sporten. Hun var stadig på toppen af sin karriere, og hun skulle bare gå og nyde sit otium. Vi håbede på at kunne få en masse smukke føl på hende.
Men efter blot få uger kom hun ud for en ulykke på marken. Hun havde brækket sit ben. Og det var det, det var slut.
Det var en meget hårdt tid for os. Jeg bryder mig stadig ikke om at tale om det. Det er hårdt. Du ved, man elsker de heste, og når man mister dem, er det så trist!
Vi købte Nino des Buissonnets det efterfølgende år, og vores forhold kunne ikke have været mere anderledes.
Nino blev købt for at være min hest til OL i 2012, men det fungerede bare ikke. Han var så uforudsigelig. Han var rolig i stalden og en fornøjelse at ride i skoven. Men på banen styrtede han bogstaveligt talt ind i forhindringerne. Vi havde mange op- og nedture.
Mit job som rytter er ikke bare at være på banen, forsøge at konkurrere og håbe på, at vi kan få en god dag. Jeg prøver at forstå min hest, så jeg ved, hvad han har brug for for at være i den bedste form den dag, hvor jeg har mest brug for ham. Det er ikke noget man bare gør fra den ene dag til den anden. Det handler om at tilbringe meget tid sammen og få en masse oplevelser sammen.
Men med Nino fungerede forholdet ikke.
Jeg kan huske, at vi var til et stævne i Tyskland mindre end et år før OL, og den første dag red jeg en 145cm klasse, hvilket ikke er en særlig stor klasse for Nino, og han stoppede. Jeg blev diskvalificeret. Og jeg var ved at give op.
Jeg tænkte, at jeg bare ikke vil forstå den her hest. Mig og ham, det kommer bare ikke til at fungere.
Jeg vidste, vi ville få en god dag
Min daværende træner, Thomas Fuchs, sagde: “Bare lad være med at lægge så meget pres på dig selv og på hesten. Hvis hesten ikke er beregnet til at være en OL-hest, fint nok. Det er ikke hans skyld.”
Derfra begyndte det at blive lidt lettere. Det tog lidt pres fra ham og samtidig nok også lidt pres fra mig. Jeg besluttede mig for bare at tage det, der skulle tages undervejs med hesten og ikke kun fokusere på OL, og fra den dag gik det hele kun opad.
To uger senere vandt jeg en femstjernet klasse med ham i Rio, Brasilien. Og det var vendepunktet. Jeg tænkte: Okay, nu er vi gode nok til, at vi vil få meget succes sammen.
Og det gjorde vi.
De Olympiske Lege i 2012 med Nino var mit bedste minde om sporten indtil videre. Nino var i sit livs form. Den dag, hvor jeg havde allermest brug for ham, var han 110% med mig. Og det gjorde, at vi var i stand til at tage guldet med hjem.
Og hvorfor jeg taler så meget om forholdet til hesten.
Jeg vil ikke sige, at jeg fra første spring vidste, at jeg ville vinde. Men jeg kan ærligt sige, at fra det øjeblik jeg sad på hesten, vidste jeg, at vi ville få en god dag.
London 2012. Steve Guerdat vinder OL-guld med Nino Des Buissonnets. Foto: FEI
Den bedste følelse
Følelsen, efter at vi vandt OL, var selvfølgelig fantastisk. Jeg kan ikke lide at sige, at jeg drømte om det. Der er mere, at jeg stræbte efter det. Det er det her mål. Man tænker på det og alt det, man skal gøre for en dag at være i stand til at gøre det, for at nå det mål.
Og når det så sker, føles det så uvirkeligt. Det føles som om, det ikke er muligt. Hvorfor mig? Hvor heldig er jeg lige? Hvordan kan det være, at jeg befinder mig i denne situation lige nu? Jeg kan huske, at jeg som barn tænkte på at vinde den medalje, og nu er jeg der. Tiden er fløjet afsted. Og jeg er der med guldmedaljen om halsen. Det er noget, der er meget svært at beskrive, men det er, tror jeg, den bedste følelse, en atlet kan have.
Og Nino gjorde det muligt.
Jeg var forelsket, inden jeg sad i sadlen
Med Albführens Bianca var det ren glæde.
Inden jeg overhovedet sad på hende, var jeg allerede forelsket, og jeg havde bare set hende gå forbi mig. Et par dage senere stod hun i min stald. Alt var ikke let i begyndelsen, for Bianca var meget uerfaren. Men hun havde så meget talent og var så behagelig at arbejde med hver dag. Hun er ikke den hest, jeg har vundet mest med, men hun er den hest, som jeg har nydt mest at ride og især konkurrere med.
Hun har også bragt mig til nogle fantastiske øjeblikke. Holdbronze ved EM i 2017. Individuel bronze ved World Equestrian Games i 2018. Men højdepunkterne med Bianca var for mig hver gang, jeg red ind på banen med hende, for af alle de heste, jeg har redet, er hun den, der nød det hun gjorde allermest.
Det kunne man mærke over hvert eneste spring. Hun elskede at gøre det. Hun sprang altid over alting, fordi hun nød det så meget.
At kunne dyrke sporten med en hest som hende, hun bragte det bedste frem i mig og lærte mig også den hårdeste lektie, da hun fik en hjernesvulst, og vi desværre måtte slippe hende. Jeg var sønderknust.
Man lærer noget af hver hest
Man bruger al den tid med de heste, og der er mange nedture og for få opture. Men de har alle lært mig noget hver især.
De var alle heste med meget stærke personligheder og på grund af det, er det også op til mig, at forstå dem. Jeg var nødt til at finde en måde at komme under huden på dem, for at få dem til at stole på mig.
Og derfor tror jeg, at de lærer mig at blive et bedre menneske, at være mere tålmodig og bedre til at lytte til det, de har at fortælle mig.
De gjorde mig ikke bare til en bedre rytter, de gjorde mig til et bedre menneske.
Rapporten om hestevelfærdsanbefalinger for de Olympiske Lege i Paris 2024 er på i alt 72 sider, og den henvender sig direkte til Paris 2024-organisationskomitéen og går uden om Det Internationale Rideforbund (FEI). Ifølge horsesandpeople.com fremhæver rapporten mangler i de nuværende regler.
Uddrag af rapporten:
Overvejelser om hestes velfærd ved de Olympiske Lege i Paris 2024:
Hestevelfærd er blevet undersøgt grundigt de senere år.
Adskillige afhandlinger og undersøgelser om hestes velfærd er blevet offentliggjort af INRAE, IFCE og CNRS (forskningsinstitutter )og andre er i øjeblikket i gang. IFCE udgiver jævnligt bøger, faktaark og afholder onlinekonferencer om emnet, og der findes jobs som hestevelfærdsforvaltere inden for AVEF, National Council of the Veterinary Order, og veterinærskoler, som tilbyder kurser om hestevelfærd.
Derudover er der mange private initiativer, der dukker op inden for hesteindustrien, som viser en entusiasme for dette emne og dets voksende betydning i sektoren.
De Olympiske Lege i Paris 2024 kan derfor blive et eksempel for de følgende olympiske lege ved at sætte hestens velvære i centrum.
Læs hele rapporten her – den behandler også sagerne fra Tokyo:
A. Jet Set
Den 1. august 2021 fandt terræn-delen sted som en del af military-konkurrencen. Efter en dårlig landing efter forhindringen Mount Fuji (den 5. før slutningen) og et kraftigt fald rev hesten Jet Set, en 14-årig vallak redet af Robin Godel, rytter på det schweiziske hold, et ledbånd over i sin forben. Anset for uoprettelig, førte denne ligamentrivning til aflivning af hesten senere samme dag.
B. Saint Boy
Den 6. august 2021 kunne Annika Schleu, tysk atlet og deltager i moderne femkamp, ikke få hesten Saint Boy til at springe og piskede hesten i et forsøg på at få ham til at give efter og adlyde. Hendes træner Kim Raisner slog derefter hesten.
Kilkenny fik voldsom næseblod under ridebanespringning. Hans irske rytter Cian O’Connor stoppede ikke gennemridningen af banen, og det gjorde FEI-juryen heller ikke.
Et forslag om at booste antallet af hold til OL i dressur ser ud til at være populært. Til de olympiske lege i Tokyo i 2021 fik de otte bedste hold (ud af 15) i Grand Prix lov til at stille til start Grand Prix Special, der også fungerede som holdkonkurrencen.
De otte bedste nationer var Danmark, Tyskland, Storbritannien, Holland, Portugal, Spanien, Sverige og USA, og det var altså blandt dem, at holdmedaljerne skulle fordeles.
Til OL i 2024 er der nu stillet et forslag om at øge antallet af hold i Specialen.
Det var i forbindelse med FEI Sports Forum, at forslaget om 10 hold blev fremsat. Derudover vil flere gerne have fjernet muligheden for, at atleter kan levere deres egen holdtestmusik – det skal sikre, at lydstyrken og kvaliteten af musikken er kontrolleret og ensartet.
Et deltaljeret konkurrenceformat for hver disciplin, der er på programmet i Paris 2024, er endnu ikke afsluttet.
Andre beslutninger forventes at blive afsluttet på generalforsamlingen i 2022.
Hestevrinsk og hove, der betræder fliserne, kan anes i baggrunden, da Zibrasport Equest ringer Mikkala H. Krog op en tilfældig hverdag. Hun har lige gjort dagens første hest klar til sin chef – Andreas Helgstrand. Hendes arbejdsplads er nemlig Helgstrand Dressage i Uggerhalne – og det har været sådan i snart 10 år. Hvis du har set Andreas Helgstrand til stævner i ind- og udland, har du højst sandsynlig også fået et glimt at Mikkala, for hun er hans tro følger i medgang og modgang.
– Til næste år har jeg været 10 år hos Helgstrand. Jeg gjorde min HF færdig, men jeg havde ikke lyst til at læse videre. Jeg var skoletræt og trængte til frisk luft. Det passede med, at jeg ringede og spurgte Helgstrand, om de manglede en hestepasser. Da jeg gik på HF, tog jeg desuden i erhvervspraktik i stedet for at besøge universiteter og lignende, som man ellers skulle. Jeg ringede til Marianne Helgstrand og spurgte, om de tog praktikanter – det gjorde de, og jeg kunne bare mærke, at det var den vej, jeg skulle gå, forklarer Mikkala, der altid har haft hest. Derfor lå det ikke fjernt for hende at blive hestepasser.
– Når jeg får en mærkelig ide, så skal den føres ud i livet. Jeg har aldrig fortrudt mit valg dengang. De første to og et halvt år var jeg hestepasser for Anna Blomgren, hvor jeg fik en masser erfaring. Derefter stoppede Andreas’ hestepasser, og så spurgte de, om jeg ville overtage. Det var samme år, hvor de købte Akeem Foldager. Derfra gik det bare derudad. I dag er jeg Andreas’ faste hestepasser.
OL – og hvad så? 10 år på samme arbejdsplads er ikke alle forundt at opleve. Men Mikkala synes stadig, det er spændende at møde ind i stalden hver morgen.
– En almindelig hverdag for mig begynder med morgenstald fra syv til otte med pigerne. Det er altid ret hyggeligt. Jeg er oppe i hingstestalden, så jeg sørger for bandager på Revolution om morgenen, og Andreas har måske lige et par møder. Efter morgenstalden spørger Andreas, om vi er klar, og jeg siger, om hestene er færdige med at spise. Jeg sadler op, så det passer med Andreas’ møder, fortæller Mikkala, der stadig mangler at opleve én ting, selv om hun efterhånden har været med til de største stævner rundt i hele verdenen.
-Jeg har et mål, og det er at opleve OL. Og Andreas har altid sagt, at vi skal til OL. Men det er som om, vi ikke helt er nået dertil endnu, griner hun.
At Mikkala og Andreas har et helt særligt bånd, vidner deres interaktion om, når man ser dem på stævnepladsen.
– Andreas og jeg kender hinanden så godt, at nogle gange kan han snakke i telefon og så kan han lave nogle mærkelige håndtegn, hvorefter jeg tænker, at det nok betyder, at han skal have en hest gjort klar eller har et møde om fem minutter. Jeg kan kun tale for mig selv, men Andreas betror mig jo sine heste. Han siger, hvis der er noget, han vil have ændret, men ellers får jeg faktisk lov til at styre de fleste ting. Hvis jeg synes hestene har brug for en fridag, så siger jeg det, og han lytter. Det er også mig, der siger, hvem han skal ride først, fordi jeg kender hestenes rutiner. Andreas vil altid gerne ride den bedste først, men så må jeg forklare, at den måske lige skal spise først. Og så rider han en anden i stedet. Jeg kan mærke, at Andreas også lytter til mig.
En livsstil At være hestepasser er bestemt ikke et job, du bare holder fri fra.
– Det er en livsstil og ikke et arbejde fra 7 til 16. Man have den rette indstilling, men hvis man har det, så er det heller ikke noget problem. Jeg skal være fleksibel, fordi der kan ske uforudsete ting. Jeg bliver heller ikke påvirket af stress eller tager ting personligt, siger den erfarne kvinde, der ofte lægger fotos og videoer ud på Instagram, så hendes mange følgere kan få et indblik i hverdagen med topheste.
Og især én hest skiller sig ud fra mængden:
– Hver en hest er et nyt eventyr. Men Revolution tog jeg imod, da den kom hertil. Den hest er speciel, og jeg har ligget søvnløs over den hest. Vi har været til UVM og mange andre ting. Jeg føler det som om, det er mine heste også, fastslår Mikkala, der ikke spekulerer alt for meget over, hvor værdifulde de heste, hun har ansvaret for egentlig, er.
– Jeg forsøger at holde det hele så naturligt som muligt. Ferrari er nok den mest naturelle hest, man kan finde. Den har intet på benene på folden og går tit i skoven. Jeg tænker ikke over, at det er værdifulde heste. Jeg gør alt med omtanke – man skal bare tænke sig godt om, så går det hele nok
Første del af serien om grooms kan du læse lige her.
Anklagemyndigheden i Potsdam har besluttet at efterforske den moderne femkampsudøver Annika Schleu og landstræner Kim Raisner efter en klage fra dyreværnet omhandlende dyremishandling.
“Vi har konstateret en mistanke, hvilket betyder, at vi har påbegyndt en efterforskning,” bekræfter talsmand fra anklagemyndigheden, Sebastian Thiele, til mediet Stern.
Undersøgelsen bliver udført i Potsdam på grund af de anklagedes bopæl.
Det tyske dyreværn har indgivet en klage over den moderne femkampsudøver Annika Schleu og landstræner Kim Raisner efter episoden ved dette års olympiske lege. Organisationen anklager dem begge for dyremishandling.
Schleu forsvarer sig mod anklager
Hesten Saint Boy, som Annika skulle ride under OL, ville ikke fremad på banen. Raisner råbte til Annika, at hun bare skulle “slå rigtigt til”.
I et interview med Die Zeit har Schleu tidligere forholdt sig til kritikken, der opstod efter den voldsomme episode.
“Jeg behandlede ikke hesten ekstremt hårdt. Jeg havde en pisk med, der ligesom sporerne, var blevet kontrolleret på forhånd. Jeg er virkelig ikke en dyremishandler,” sagde den 31-årige.
Banen var en del sværere end kvalifikationen, hvor intet mindre end 26 ekvipager red en fejlfri runde. Det forhindrede dog ikke vores svenske naboer i at forsætte de flotte takter i finalerunden.
Alle tre, Peder Fredricson, Malin Baryard-Johnsson og Henrik von Eckermann, kom videre til omspringningen, der også havde deltagelse af japanske Daisuke Fukushima, britiske Ben Maher og hollandske Maikel van der Vleuten.
Maikel van der Vleuten Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan LafrentzDaisuke Fukushima Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan LafrentzPeder Fredricson Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan LafrentzBen Maher Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan LafrentzMalin Baryard-Johnsson Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan LafrentzHenrik von Eckermann Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Det var altså mellem disse fem ryttere, guld, sølv og bronze skulle fordeles.
OL-sejr til Storbritannien
Første rytter i omspringningen var hjemmebanefavoritten Daisuke Fukushima og Chanyon, der red en 0-runde i tiden 43,76 sekunder.
Eneste kvindelige rytter i omspringningen, Malin Baryard-Johnsson, og hesten Indiana satsede noget mere end japaneren, hvilket resulterede i en tre sekunder hurtigere tid. Og 0 fejl.
Endnu en svensker var klar til at kæmpe om guldet. Rutinerede Peder Fredricson og All in red en flot runde i tiden 38,02 sekunder.
Derefter var det britiske Ben Mahers tur til at gøre sit bedste på Explosion W. Parret satsede i vendingerne, og der var lige akkurat nok til at klemme sig ind på en foreløbig førsteplads i tiden 37,85 sekunder.
Det var dermed op til Henrik von Eckermann at forsøge at hive guld hjem til Sverige. Endnu en fejlfri runde – dog i tiden 39.71 sekunder, hvilket betød, at Malin blev skubbet væk fra tredjepladsen.
Sidste rytter Maikel van der Vleuten vidste, at han skulle ride fejlfrit og hurtigt for at være med i OL-medaljekampen. Og det gjorde han. Endnu en fejlfri runde og i mål på 38.90 sekunder.
Andreas Schou og Darc de Lux har været på banen for første gang i Tokyo.
Opvarmningsklassen blev klaret med bravour, og den danske ekvipage er mere end parat til den individuelle konkurrence springes i gang tirsdag den 3. august.
Inden afrejse mødte vi den 34-årige rytter hjemme i Sommersted, hvor han afslørede, hvor meget det har krævet at udleve drømmen om at ride OL.
