Skip to main content

Tag: Para dressur

Para-dressurrytterne i ilden forud for PL

Denne weekend bliver flere dressur og paradressurryttere fra de respektive bruttohold testet forud for udtagelse til OL og PL i Tokyo. Dressurrytterne er i Hagen (Tyskland), og paradressurrytterne er i Waregem i Belgien til det første internationale stævne siden januar 2020.

– Vi er nødt til at komme afsted, fortæller holdleder Annette Bruun Jensen om stævnet, rytterne skal have pudset konkurrenceformen af, og stævnet er et led i iagttagelsen af nogle af rytterne på bruttoholdet. Camilla Christensen mangler en international kvalifikation for at opfylde det overordnede kvalifikationskrav til PL. Det samme gør Stinna Tange, som skulle have været med på holdet, men desværre er hendes hest skadet. De øvrige ryttere har klaret kvalifikationskravene, men stævnet er også et led i landstræner Astrid Gemals udvælgelse af holdet til PL i Tokyo senere på sommeren. De ryttere, som i denne weekend tester formen i Belgien er:

Katrine Kristensen, Grad II
Tobias Thorning Jørgensen, Grad III
Susanne Jensby Sunesen, Grad IV
Line Thorning Jørgensen, Grad V
Camilla Christensen, Grad V
samt Annemette Hasselstrøm

Susanne Jensby Sunesen og Leeds ved DM 2020.

Test og temperatur
– Det er ikke uden besvær at komme afsted, fortæller Annette Bruun Jensen. Rytterne er coronatestede, hestene testet for herpesvirus, og så har der været taget temperatur på hestene to gange dagligt de seneste 10 dage. Under stævnet skal temperaturmålingen fortsættes, og også efter stævnet skal rytterne tage temperatur på hestene i 7 dage. – Folk har fået en lærersteg efter det, der skete i Spanien. De tænker sig meget mere om, fortsætter hun.

Træningssamling til bedømmelse
– Vi har måttet se på rytterne på en anden måde det seneste år, fordi de ikke har kunnet afvikle stævner. Vi har lavet nogle samlinger, som ridestævner med internationale paradressurdommere, fortæller holdlederen.
Og hvordan er status så, for de hjemlige paradressurryttere?

Den dobbelte EM-guldvinder Tobias Thorning Jørgensen har holdt sit høje niveau, og har redet til knap 80% under samlingerne. De øvrige ligger fint, omkring godt 70%, men, som holdleder Annette Bruun Jensen forklarer, skal rytterne score godt midt i 70’erne og samtidig skal vi have en rytter, der scorer helt i top, hvis vi skal gøre os forhåbninger om en holdmedalje ved PL.
Stævnet i Belgien er en del af den danske udtagelse til PL. Der bliver ikke sat hold før efter DM ved Equitour i Pinsen.

Fire til PL – tre skal ride på holdet
De fire ryttere, som kommer til at repræsentere Danmark ved PL, skal have deres heste i karantæne i Aachen den 10. august, og den 18. august flyver hestene mod Tokyo. Første konkurrencedag bliver den 27. august.

– Vi må tage fire ryttere med derud. De to første dage skal alle ride et individuelt program, og de bedste fra hver grad kvalificere sig til freestylen (kampen om de individuelle medaljer). Herefter er det op til landstrænerne at sammensætte et hold, bestående af tre ryttere, som så skal kæmpe om holdmedaljerne. – Vi håber på, at den rytter, som ikke kommer på holdet, kvalificere sig til den individuelle konkurrence, fortæller Annette Bruun Jensen.

Efter stævnet i weekenden vil landstræner og holdleder være meget klogere på, hvordan de danske ryttere præstere i konkurrence og i forhold til konkurrenterne. Stævnet er uden tilskuere, og der er gjort en stor indsats i forhold til risiko for smittespredning af både heste og mennesker, slutter holdlederen.  

Start- og resultatlister

11 gange PL-guldmedaljetager udgiver selvbiografi

Foto: FEI/Liz Gregg

11 guldmedaljer ved PL, 14 guldmedaljer ved VM, 5 guldmedaljer ved EM – og udnævnt til medlem af Det Britiske Imperies Orden samt slået til ridder i 2017 … Sir Lee Pearson er en af tidens allerstørste paraatleter, og nu fortæller han sin historie i en hæsblæsende selvbiografi med masser af anekdoter og humoristiske tilbageblik.

I Am Who I Am udkommer den 15. maj 2021. Bogen er udgivet af Away with Media og kan forudbestilles her. Biografien starter med Pearsons fødsel, hvor hans deformiteter forskrækkede sygeplejerskerne så meget, at han blev gemt væk i et kosteskab de første dage af sit liv. Det har dog ikke holdt den populære paraatlet tilbage, der siden har vundet et utal af guldmedaljer ved PL, VM og EM, er blevet slået til ridder, har vundet titlen som BBC Sports Personlighed og været nomineret to gange til Laureus World Sports Personlighed.

37 medaljer i paradressur
Pearson har inspireret mennesker over hele kloden med sit positive livssyn og sin fantastiske sportsmentalitet. I 2016 var han fanebærer for England ved OL i Rio, og hans medaljehøst tæller ikke mindre end 37 medaljer ved PL, VM og EM. Den engelske pararytter er født med Arthrogryposis Multiplex Congenita (AMC), der er karakteriseret ved stivhed eller stærkt indskrænket bevægelighed i to eller flere led i arme/ben. Forandringerne er blivende og progredierer ikke, men uden behandling kan der opstå yderligere funktionsbegrænsninger.

De fysiske udfordringer fik Pearson til at kaste sin kærlighed på heste og ridesport, og hans liv med heste fylder selvfølgelig også en del i bogen.

”Det, jeg elsker mest, er at ride en hest så godt, som jeg kan. Jeg red det bedste, jeg kunne ved PL i Sidney, og det var det, der betød mest – endda mere end at vinde medaljen,” siger Pearson blandt andet.

Lee Perason ved PL 2012 i London

Kilder:

Horse and Hound
Wikipedia
Away with Media

Sygdom, ulykke og trafikuheld har ikke stoppet Margit

Heste betyder noget ganske specielt for Margit Pedersen. Hun har kæmpet sig gennem sygdom, ulykke og trafikuheld, og i indslaget herunder fortæller hun, hvilken betydning ridning og heste har haft for hendes tilværelse.

Men på grund af Margits handicap skulle hun finde et sted, der kunne rumme hende – heldigvis havde stald König plads og hjerterum til Margit.

I de kommende uger kan du glæde dig til endnu flere indslag om ridefysioterapi, når vi sætter fokus på, hvordan heste kan gavne fysisk og psykisk.

Første afd. af DM i paradressur er afgjort

Resultatet for fredagens paradressurklasser:

ELSASS Fonden Para DM – grad I – 1. afd.

Tina Chabert Jensen og Ælling scorede 71.786 procent, hvilket udløste en placering som nummer et.

ELSASS Fonden Para DM – grad II – 1. afd.

Katrine Kristensen og WELLDONE DALLAS lagde sig i spidsen med 71.212 procent.

ELSASS Fonden Para DM – grad III – 1. afd.

Caroline Cecilie Nielsen og Davidoff red et flot resultat hjem. Mere end 67 procent blev ekvipagen honoreret med.

Caroline Cecilie Nielsen efter sit fine ridt

ELSASS Fonden Para DM – grad IV – 1. afd.

Mens der kun havde været to ekvipager på startlisterne i de foregående klasser, var der fem ryttere, der red op ad midterlinjen i grad IV.

Her kunne ingen dog bider skeer med den forsvarende danske mester Susanne Jensby Sunesen. Ligesom i 2019 satte hun sig i sadlen på Leeds, og det blev til 72,5 procent i dagens klasse.

ELSASS Fonden Para DM – grad V – 1. afd.

Her skulle ni ekvipager viser deres kunnen foran dommerne, og det var især Renee Igelski, der imponerede på banen. Sammen med BEYOND DREAMS red hun sig foreløbig i front for mesteskabet.

Se hele resultatet her.

Intet er dog afgjort i de forskellige mesterskaber endnu. Lørdag skal pararytterne igen på banen, inden søndag er dedikeret til kür. Og først derefter bliver de nye Danmarksmestre kåret.

Kan Susanne Jensby Sunesen gentage successen til DM?

Fredag klokken 9 fløjter dommeren første klasse i gang til Equitour i Uggerhalne. Zibrasport Equests seere kan glæde sig til at begynde dagen med at streame Prix St. George, og når alle rytterne har været på banen, er det tid til første afdeling i DM i paradressur.

Der er flere spændende ekvipager meldt til start i de fem grader – Se startlisterne her

I 2019 fremviste Susanne Jensby Sunesen, PL-sølvvinder i Rio 2016, en ny hest i DM-sammenhæng, Leeds. Parret havde stor succes og kunne kalde sig Danmarksmester, da stævnet var overstået.

I år er selvsamme makkerpar igen at finde på startlisten i grad IV, så det bliver spændende at se, om de kan tage endnu et mesterskab med hjem til samlingen.

Du kan følge alle tre afdelinger af DM i Paradressur live her på Zibrasport Equest.

Se interviewet med Susanne efter sidste års sejr

Elevrytterne i finalen

Lørdag klokken 13 skal elevrytterne vise deres kunnen, når DRF Elevskole Cup-finalen afholdes.

– Under stævnet Equitour Denmark, vil man kunne opleve finalen i Dansk Ride Forbunds Elevskole Cup Præsenteret af Equitour Denmark. 78 hold har i år været tilmeldt. Turneringen afvikles i perioden 20. oktober 2019 til 1 maj 2020, og finalen rides ved det store internationale stævne Equitour Denmark i Uggerhalne den 5.- 6. september. De seks bedste hold går videre til finalen der afvikles under Equitour Denmark. De seks finale hold bliver offentliggjort her på siden, når de er blevet fundet, lyder det fra arrangøren af Equitour.

Wellington: Nations Cup med dansk dressurhold

5 nationer er til start i den 3* Nations Cup i solrige Wellington i disse dage, og ud over Danmark kæmper USA, Canada, Israel og Japan om de eftertragtede placeringer. Det danske hold består af:
Agnete Kirk Thinggaard / Blue Hors Zatchmo
Carina Nevermann Torup / Quinto
Signe Kirk Kristiansen / Her Highness O
Rikke Poulsen / Furstentanz

Holdet kom godt fra start onsdag og ligger på en foreløbig 3. plads, mens USA ikke uventet har taget føringen. Konkurrencen afgøres over de næste dage og start-og resultatlister kan ses her

Billeder: Lisette Feldtschou Berner