Skip to main content

Tag: Pony

Dobbelt omspringning afgjorde mesterskab for kat. II

Hele 8 ryttere var fejlfrie efter lørdagens kvalifikation til indendørsmesterskabet for kat. II-ponyer. Som mesterskabet udviklede sig i finalerunden søndag eftermiddag, måtte der to omspringninger til for at afgøre medaljerne: en om bronze med fire ryttere og en om guldet mellem to ryttere.

Omspringning om bronze

Omspringningen om bronze blev vundet af Augusta Michaela Jungersen og Lough Key Dizzy Rascal, parret var alene om at springe fejlfrit og desuden var hun hurtigst. Malou Kastbjerg/Rossenhof’s Déja VU kom ind på fjerdepladsen efterfulgt af Laurids Haabendal/Tai Shady og Camilla Winther/Forrests Fame and Fortune.

Guldet på spil

To ryttere mødes i kampen om guld- og sølvmedaljerne: Jessica Holm Svensson og Sabrina Fair vandt sølv ved sommerens mesterskab, og den medalje stod hun også med om halsen på podiet hos Fredericia Spotsrideklub, hun fik et nedslag i omspringningen og overlod dermed guldet til Karoline Sloth Kjær og Lantau Lah-Di-Dah, som red en sikker, fejlfri og hurtig omspringning.

Start- og resultatlister

Husk Zibrasport Equest streamer fra mesterskabet i Fredericia Sportsrideklub.

Agria DRF Mesterskab for kat. II. Guld til Karoline Sloth Kjær, sølv til Jessica Holm Svensson og bronze til Augusta Michaela Jungersen. Foto: Palero Foto

Tæt kamp om medaljerne i pony kat. III

Guldvinder fra sommerens Agria DRF mesterskab hos Sportsrideklubben, Emilia Rebecca Rohde fik et nedslag i første afdeling af indendørsmesterskabet, og selvom hun og Tovdal’s Anais Anais var fejlfrie i den afgørende runde søndag, måtte hun nøjes med fjerdepladsen. Tre ryttere formåede at ride de to runder af mesterskabet fejlfrit, og klassen blev derfor afgjort mellem dem efter omspringning.

Nervepirrende opspringning

Det blev en særdeles spændende omspringning, hvor Ingrid Christine Laursen lagde ud i et højt tempo på Carabas du Marquais. Hun standsede tiden i 25.0 sekund, og selvom Palma Sophie Gry Jansson-Christensen og Megamind gjode deres bedste, så måtte de erkende, at de lige netop var 0,62 sekund langsommere.
Eva Harriet Elkjær Christensen/Claughaun Thady vandt bronze efter et fejlfrit ridt i omspringningen.

Start- og resultatlister

Ingrid Christine Laursen lagde ud i et højt tempo på Carabas du Marquais og vandt guld. Foto: Palero Foto

Husk Zibrasport Equest streamer fra mesterskabet i Fredericia Sportsrideklub.

Årets indendørs Agria DRF-mesterskab i spring for pony og children rykkes til uge 40

Endnu engang er et stævne blevet rykket på grund af de mange COVID-restriktioner.

Det drejer sig om Agria DRF-mesterskab i spring for pony og children, der oprindelig var planlagt til at finde sted i midten af marts i Hedensted.

Da Hedensteds stævnekalender i forvejen er fuldt booket i efteråret, bliver det i stedet Fredericia Sportsrideklub, der er værter for mesterskabet. Der skal lyde en stor tak til Thomas Pihl Jensen og resten af klubben for endnu en gang at træde til og hjælpe med at få stævnekalenderen til at gå op.  

Dansk Ride Forbund

Adventskalender med Sofie og Stallone

Det er jul – det er koldt at have hest. Men hygge i stalden med sin pony kan gøre enhver kold og mørk dag bedre. Vores adventskalender: Jul med Sofie og Stallone er en lille juleglad videoserie, hvor vi følger Sofie og hendes Welsh Mountain pony Stallone hver søndag frem mod jul.

Du kan se første afsnit i kalenderen lige her (Premium)

Dartmoorponyen: Fra minearbejder til turistattraktion

Den smukke natur i Dartmoor

Opkaldt efter deres smukke men barske hjemegn, Dartmoorponyen er en lille, stærk og charmerende ponyrace. I gamle dage blev den fornuftige pony brugt til at transportere tin fra miner eller som hyrdernes pony, når der skulle vogtes får. Ligeledes blev ponyerne også brugt til at bringe post (og andet gods) rundt på egnen – som en mindre og roligere udgave af ponyekspressen. I dag bruges Dartmoorponyen primært som tur- og børnepony, og dens charmerende ydre og gode temperament gør den populær blandt både børn og voksne.

En del af Englands Historie
Dartmoorponyens historie går langt tilbage. Arkæologer har i hvert fald fundet rester af ponyer i Dartmoor, der kan dateres til omkring 1500 fr. Kristus. I Middelalderen og mange århundrede frem var den lille stærke pony uundværlig for minearbejderne, der brugte Dartmoorponyen til at bære tunge læs af tin over heden. Sikker på benene, rolig og arbejdsom, de små ponyer var deres vægt værd i … nårh ja, tin.
Da minerne lukkede, fik nogle ponyer nye hjem på de omkringliggende gårde, men de fleste blev sluppet fri på heden.

Kortfilm om Darmoorponyen

Et avlsforbund sætter retningen
I 1898 blev der for første gang gjort et forsøg på at definere og registrere ponyerne som en race, da de blev optaget i en stamborg oprettet af The Polo pony Society. I 1924 blev et egentlig avlsforbund grundlagt, og en specifik stambog blev åbnet. Ponyerne blev nu registret,  og selv om de stadig levede på Dartmoors hede, var der retningslinjer for et fremadrettet avlsarbejde. Den oprindelige pony fik et skud araberblod gennem araberhingsten Dwarka og hans søn The Leat. Welsh blod blev tilføjet gennem hingsten Dinarth Spark, og så blev der også introduceret Fellpony til avlen.
Alt i alt – historiens favntag og mange menneskers dedikation til ponyerne har formet den pony, turister og lokale i dag nyder i Dartmoor National Park.

Turistattraktionen i Dartmoor
Hvert år kommer tusindvis af rejsende fra hele verden for at opleve Dartmoor ponyerne, der lever frit i det smukke naturområde. Selv om det ser ud som om, at ponyerne er vilde, er de alle sammen i ejerskab, og der bliver naturligvis ført opsyn med de små heste. En gang om året indfanges ponyerne, og nogle bliver kåret, inden de sendes ud i naturen igen, andre sælges som børneponyer. Desværre bliver mange plage aflivet og sendt til zoologiske haver som fodre til rovdyr, fordi der ganske enkelt ikke er samme efterspørgsel på de små ponyer som tidligere.

I dokumentaren nedenfor kan du få et indblik i den skønne ponyrace – og de problematikker der følger med deres traditionelle livsstil på heden.

Længere dokumentar om Dartmoorponyerne med meget flotte billeder fra deres liv på heden.

For mere viden om Dartmoorponyer i Danmark – besøg Avlsforeningen for Dartmoor Ponyer i Danmark

Kunne du tænke dig at opleve det smukke Devon og måske besøge Dartmoor National Park (når Coronasituationen er under kontrol), så kan du blive inspireret af denne rejsebeskrivelse fra Anne Vibeke rejser.

Dartmoor ponyer i det smukke landskab

Følg finalen i DRF-mesterskab for hold i ponydressur

Fra fredag til søndag er Danmarks bedste dressur-ponyekvipager at finde i Nordjylland. Der byder Frederikshavn Rideklub nemlig velkommen til Agria DRF Mesterskab for hold i ponydressur – for 11. år i træk.

Og igen i år er stævnet noget af et trækplaster. Hele 35 hold har meldt til start i mesterskabet. Fredag og lørdag gælder det de indledende klasser, mens søndag er helliget finalen – og du kan følge hele hold-finalen live!

Listen med startende ekvipager afslører, at flere ryttere fra det sølvvindende EM-hold kan opleves i DRF-mesterskabet for hold.

Natalie Thomassen repræsenterer sammen med Sophia Boje Obel Jørgensen Herning Rideklub, mens Josephine Gert Nielsen skal hive point hjem til Slagelse Rideklub.

Info om streaming

De bedste danske ponyhold samles hos Frederikshavn Rideklub for at dyste om medaljer i Agria DRF-mesterskabet i dressur. Vi streamer finalerne søndag d. 13. september.

Pris

Premium Medlemmer: Gratis
Basic Medlemmer/Pay pr view: 79 kr.

Se startlisterne her

Tre gange EM-sølv til Sophia Obel og Adriano

15 år og allerede tredobbelt sølvmedaljevinder til EM. Det er lige, hvad Sophia Boje Obel Jørgensen kan kalde sig efter nogle fantastiske dage i Ungarn, hvor hun og ponyen Adriano B red op til deres allerbedste.

Torsdag blev Danmarks hold belønnet med sølv i holdkonkurrencen. Holdet bestod af:

Josephine Gert Nielsen og Dot Com
Nathalie Thomassen og Lykkehøjs Dream of Dornik
Sophia Boje Obel Jørgensen og Adriano B 
Liva Addy Guldager Nielsen med D’Artagnan

Sophia Jørgensen og Adriano opnåede den højeste karakter af de danske ryttere og sluttede med en score på 76,743%.

Alle danskere over 70%

Fredag var det tid til den individuelle konkurrence – og igen var Sophia og Adriano B på toppen. Kun tyske Lucie-Anouk Baumgürtel og ZINQ Nasdaq FH blev belønnet med højere karakterer end danskeren.

Se resultatlisten her

De tre resterende danskere leverede også seværdige ridt på deres dygtige ponyer.

Liva Addy Guldager Nielsen og D’Artagnan blev nummer fem med 76,595 procent.

Nathalie Thomassen og Lykkehoejs Dream of Dornik placerede sig som nummer otte med 75,541 procent.

Josephine Gert Nielsen og Dot Com blev nummer 12 med 72,216 procent.

Kür på højeste niveau

Søndag var dedikeret til kür, og igen var Sophia ganske suveræn. Parret fik 82,555 procent, og blev igen kun slået af den tyske ekvipage. Dermed kunne Sophia modtage sin tredje sølvmedalje – og det til hendes første EM.

Zibrasport Equest har fået følgende udtalelse fra den dygtige rytter:

Det har været en stor oplevelse at ride EM i Ungarn. Der var rigtig mange dygtige ekvipager, så jeg synes, at Danmark klarede sig så flot med alle ryttere i top 12.

Der var en rigtig god stemning i vores danske lejr med stor opbakning fra hinanden, forældre, trænere, holdledere mm.

Nu er vi hjemme igen og kan se tilbage på en helt fantastisk tur.

Sophia Boje Obel Jørgensen

Også Nathalie og Liva repræsenterede Danmark på flotteste vis. De scorede henholdsvis en femte- og en sjetteplads.

Stort tillykke til de fire danske ekvipager med deres flotte EM-ridt!

Se desuden videoen med Alexander Helgstrand, der tidligere sad i sadlen på Adriano B.

https://www.instagram.com/p/CEZRadPhnTk/?utm_source=ig_web_copy_link

Dressurponyerne vinder EM-sølv i Ungarn

Det danske landshold bestod af:

Josephine Gert Nielsen og Dot Com
Nathalie Thomassen og Lykkehøjs Dream of Dornik
Sophia Boje Obel Jørgensen og Adriano B 
Liva Addy Guldager Nielsen med D’Artagnan

Sophia Jørgensen og Adriano opnåede den højeste karakter af de danske ryttere og sluttede på imponerende 76,743%.

Se hele resultatet af holdmesterskabet.

Ponyrytterne skal ride individuelt fredag og kür på søndag.
Resultater – og startlister kan ses her

Liveinterview med Liva fra Instagram

Det er Liva Addy Guldagers sidste år som ponyrytter, og hvordan det er, kan du læse i artiklen Fuld Fokus på Danny Du kan også gense forårets liveinterview med den dygtige rytter i videoen nedenfor.

Louise Rømer taler med Liva Addy Guldager Nielsen

Tillykke til de nye danske mestre i ponydressur

Nedenfor kan du se, hvem der tog medaljer i de forskellige mesterskaber, ligesom der er link til video af finalen samt resultater.

Kat. I-ponyer (Se finalen)

1. Thilde Rude Hare / Morgensterns Dakar
2. Victoria Toft Waksvik / SL Cuba
3. Emilie Balling Nissen / Divino van Stal Romano S
Se hele resultatet her

Kat. II- ponyer (se finalen)

1. Josephine Gert Nielsen /Timms My Fritz
2. Anna Teibel Raben / FS Calimero
3. Julie Dam Jensen / She Nett Hoejgaard
Resultatet af klassen kan ses her

Kat. III-ponyer (se finalen)

1 Maya Leisted Grønbech / Chopins Gilbert
2 Sofie Aagaard Buur-Thomsen / Zorro Z
3 Alberte Josefine Harsbo / Parcybedw the Distroyer
Se hele resultatet

Rekordmange starter ved DM i ponydressur

54 tilmeldte kat. I ekvipager
Det er især i mesterskabet for kat. I, tilmeldingerne er strømmet ind. Med 54 tilmeldte byder førstedagen på over 7 timers ridning bare i dén klasse. For at tilgodese både dommere og rytterne er det derfor besluttet at dele klassen i to. Således rider halvdelen af de startende om morgenen, og den anden halvdel af klasse afvikles sidst på dagen. Det giver dommerteamet en god lang pause midt på dagen, så de er friske og klar til de mange tiders ridning.

Erstatningsklasser for kat. I og II både lørdag og søndag
Efter mesterskabets første klasser om fredagen, er det de 24 bedst placerede ekvipager for henholdsvis kat. I og II, der går videre til lørdagens mesterskabsklasse. De resterende deltagere tilbydes i stedet en start i en ”erstatningsklasse”, der afvikles som en PRT.

For begge kategorier gælder det, at det er de bedste 15 fra fredagen og lørdagens samlede resultat, der opnår endelig adgang til søndagens kürfinaler. Disse finaler kan som nævnt ses direkte på Zibrasport Equest.

Vigtigt at overholde covid-19 retningslinjer
Selvom den store tilslutning til stævnet modtages med kyshånd hos både DRF og stævnearrangøren, betyder den samtidig også et enormt koordineringsarbejde for at sikre overholdelse af sundhedsmyndighedernes retningslinjer og de gældende forsamlings- og arrangementsforbud. Derfor opfordres alle deltagere til at bidrage aktivt til dette under selve stævnet, samt til at begrænse antallet af fremmødte personer så meget som muligt.    
Der vil ikke være adgang for publikum, og hver rytter må max have to hjælpere med.

Start- og resultatlister

INFO OM LIVESTREAMING

Kilde: Dansk Ride Forbund

Vis mig din pony: Philipa og Illusion

Philipa Stadler har et helt særligt forhold til sin pony Toftegårdens Illusion. Det fortæller hun om i det 11. indslag i vores serie Vis mig din pony.

Philipa og Illusion er sammen gået fra at være helt begyndere til at ride på det allerhøjeste niveau i ponydressur.

Vis mig din pony: Melanie og Cloudy

Vis mig din pony – Sjælland
Kunne du også godt tænke dig at være med i ‘Vis mig din pony’, så spring ind på vores Instagram profil (Zibrasport Equest) og send os en besked. I første omgang søger vi ponyer (og deres ejere) på Sjælland. Senere på året kommer vi også til Fyn og Jylland, men vi melder selvfølglig ud, når det bliver aktuelt.