Skip to main content

Tag: Ridning

Passer sadlen til min hest? Og til mig?

Hvad skal man have fokus på, når man vælger sadel?
Først og fremmest skal sadlen passe til den ridedisciplin, du dyrker. Derudover er det vigtigt, at sadlens pasform passer til rytteren, der skal bruge sadlen. Først når dette er på plads, er det muligt at opnå et korrekt og balanceret sæde samt bruge de rigtige hjælpere. Hav derfor øje på rytterens køn, kroppens proportioner, højde og vægt.

Men det er ikke kun rytteren, der ved hjælp af sadlen, skal undgå langtidsskader. Derfor skal sadlen selvfølgelig også være tilpasset hesten. Her spiller bomstørrelse, sadlens form og polstringen en stor rolle. Og da hestens krop konstant ændrer sig, skal sadlen også kunne justeres.

Hvor er de største problemer?
Jeg ser virkelig ofte, at sadlen simpelthen ikke passer til rytteren. Jeg har været i faget længe, og derfor ved jeg, hvor vigtigt det er, at rytteren stiler efter et afslappet og balanceret sæde. Rytteren er ikke talentløs, hvis han/hun får at vide, at opstillingen ikke er korrekt. Uden en passende sadel kan det nemlig være nærmest umuligt at sidde korrekt.

De fleste ryttere har forstået, at sadlen skal passe hesten. Men det går jo ikke at ride rundt i en for lille sadel, bare fordi den passer til din hest.
Derudover er mange nok ikke opmærksomme på, at fordi mænd og kvinder er bygget forskelligt, så kan det være fordelagtigt at købe sadel efter sit køn.
Det er også vigtigt ikke at glemme, at en hest hele tiden udvikler sig. Hvor ofte havde du brug for nye bukser som barn, fordi de ikke længere passer? Hesten vokser, får flere muskler eller mister muskler, bliver tykkere eller tyndere. Efter en periode passer en sadel ikke længere optimalt på grund af påvirkningen fra forskellige faktorer, og en sadeljustering er påkrævet.
Hvis en sadel ikke længere passer ordentligt, sidder rytteren heller ikke godt – og så kommer sadelmageren i spil.

Man skal dog også være opmærksom på, at en korrekt tilpasset sadel ikke kan kompensere for, hvis hesten er utilpas eller rytterens mangler ridekompetencer.

Immo Peltzer

Hvilke problemer kan der opstå, hvis sadlen ikke er korrekt tilpasset?
En sadel, der ikke passer, kan som sagt føre til langvarige skader hos hest og rytter. Hos hesten kan man se ømhed og negative ændringer i gangmønsteret. Man opnår ikke sine træningsmål, der ses slidtage, og hesten bliver måske uanvendelig.
Rytteren kan få problemer i hofte og lænd og beklager sig over, at ridningen fører til ømhed.
Så for at opsummere: Hvis en sadel er optimalt tilpasset hesten, men ikke passer til rytteren, kan rytteren ikke slappe af og sidde afbalanceret – og dermed ikke indvirke rigtigt på hesten. Det kan medføre, at rytteren ender med at være en stopklods for hestens bevægelsesmønster.
Kun en sadel, der passer på hestens ryg og giver rytteren et korrekt sæde, gør det muligt, at ekvipagen opnår fuldstændig harmoni.

5 tips til et bedre sæde

Et bedre sæde vil også forbedre din forbindelse til hesten, og derfor er netop det perfekte sæde den hellige gral for mange ryttere. Som rytter er drømmen at sidde stille, være stærk og stabil i sin core, med stille ben og den perfekte lige linje mellem skulder, hofte og hæl.

Her følger 5 tips, der kan hjælpe dig til at opnå drømmesædet

  1. Forstå dine stærke og svage sider
    For at blive bedre er det vigtigt at være realistisk omkring, hvad du er rigtig god til og hvor du kan sætte ind for at blive bedre, og holde fokus på dette.
  2. Rid uden bøjler
    Du har hørt det 1000 gange, men det virker. At ride uden bøjler styrker dit sæde, og giver samtidig en stabil workout, der kan mærkes i mave- og lårmusklerne.
  3. Prøv en simulator
    De senere år har hestesimulatorer vundet mere og mere indpas, og det er der en rigtig godt grund til. Simulatoren fanger nemlig hurtigt de mindste ubalancer, og giver dig mulighed for at rette på din opstilling. Udviklingen kan du følge live på skærmen, og se hvilken effekt de små tilrettelser gør.
  4. Luk øjnene
    Det skal du selvfølgelig gøre under sikre forhold, og ikke mens du galoperer afsted ude i skoven. Prøv f.eks. at skridte op ad midterlinien med lukkede øjne og hold fokus på at ride lige. Få en til at longere hesten, mens du lukker øjenene, og virkelig mærker hestens bevægelser. Mange bliver overraskede over hvor meget de andre sanser tager over, når man fjerner synet.
  5. Styrk din egen krop
    Brug tiden ude af sadlen på at styrke din krop til at performe bedre i sadlen. Det er blevet mere og mere almindeligt at ryttere træner ved siden af ridningen. Det er der en helt simpel grund til – det virker. Jo stærkere din krop er ude af sadlen, og jo bedre balanceret du er, jo nemmere har du ved at hjælpe din hest, og optimere dit sæde, når du sidder i sadlen.

Læs også: Ryttertræning: Halvdød due, frø og universalstræk

En tur i naturen på hesteryg – for voksne

Rideturene i Dyrehaven har været målrettet voksne med rideerfaring, som af forskellige årsager ikke har kunne bibeholde ridning som en del af hverdagen. Turene blev arrangeret som et led i DRF’s udviklingsprojekt ”Rekruttering og (gen)aktivering af voksne”, hvis formål er at rekruttere flere voksne til ridesporten.

For at deltage i en af rideturene, skulle tilmelding og betaling foregå direkte til Mattssons Rideklub. Flere af deltagerne havde tilmeldt sig en af rideturene med en god rideveninde, for at kunne dele oplevelsen med hinanden. På dagen for rideturen mødte deltagerne op i klubben, hvorefter de red ud på tur sammen med fem andre deltagere og en guide fra rideklubben.

På den sidste af de fem rideture, red DRF’s udviklingskonsulent Karoline Kjemtrup selv med på turen, for at undersøge om konceptet fungerede. Svaret fra Karoline var klart – konceptet var en stor succes for både deltagere og Mattssons Rideklub: ”Det deltagerne fortalte mig var, at de, af årsager som arbejde og familie, hverken har tid til at have egen hest, eller tid til at gå til ridning en gang om ugen på et voksenhold. Derfor havde de hurtigt slået til da de så, at man for et engangsbeløb kunne komme en tur i skoven på hesteryg uden nogen andre forpligtelser end at skulle møde op på dagen”.

Karoline Skøt, som er rideskolechef på Mattssons Rideklub, fortalte følgende om rideturene: ”På Mattsons Rideklub er der helt fyldt på vores voksenhold, så vi har svært ved at tage flere elever ind på de faste hold. Til gengæld kan vi godt bruge nogle af hestene til en tur i skoven en weekenddag i ny og næ. Så hvis det er nok for nogle voksne er det bare skønt, for på den måde kan vi tilbyde flere at komme ud at ride, selvom vi har fyldte hold

Selve konceptet, at betale sig til en tur i skoven på hesteryg, er ikke ukendt. Flere steder kan man ride en tur på islandske heste i større eller mindre grupper. Dog er det noget nyt at rideklubber under DRF organiserer rideture for voksne på denne måde. Flere af deltagerne fortalte også, at de tidligere har været ude og ride guidede ture på islandske heste, og selvom islænderturene også har været gode oplevelser, gav deltagerne udtryk for, at det er noget andet at komme tilbage på en stor hest, når man altid har været vant til at ride på en stor hest. Derfor sprang de på med det samme, da de så at turen var arrangeret af en klub under Dansk Ride Forbund, der netop har forskellige størrelser af heste i stalden.

På baggrund af succesen i Mattssons Rideklub, kan vi på det varmeste anbefale at teste konceptet af i andre rideklubber, for at undersøge om det kunne være et koncept for jeres rideklub og de voksne i jeres lokalområde. For DRF var dette et forsøg på at undersøge udbyttet af sådanne rideture for både deltagere og den arrangerende klub. Forsøget viste sig at være en stor succes, og DRF er nu blevet klogere på, hvordan vi bedst kan vejlede og hjælpe andre klubber med at lave lignende arrangementer, skriver forbundet på sin hjemmeside.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Ridning hjælper benene på vej

Mød de to seje piger, Kaisa og Ingeborg, der begge har udfordringer i benene. Vi har fulgt dem til deres allerførste ridetime, og i indslaget fortæller de, hvorfor ridning er god terapi, og hvordan det hjælper bentøjet på vej.

Noget af det, der er særlig godt ved rideterapi, er udover de bevægelser, der på en skånsom måde laves i ryg og ben, kontakten med hesten. Noget pigerne også pointerer.

5 tips til bedre accept af schenklen

Al Ridening kræver schenkelkontakt i højere eller lavere grad.
Du har brug for benet som hjælper, når du skal flytte hesten til siden, sætte tempoet op, og til at støtte hesten når du nærmer dig en forhindring. Hesten kan være alt lige fra doven til super varm, og så er der dem, der bare ikke bryder sig om kontakten fra rytterens ben.

Hvis du har en hest der vender ører, stamper i jorden, bukker, smider af eller generelt bare reagerer negativt på benet som hjælper, kan det være svært at opnå succes i ridningen. Det er nemlig altafgørende at hesten har en god response på schenkelen. Her får du 5 tips til at komme tilbage på rette spor.

1.Tjek om hesten har smerter

Ofte er en negativ reaktion på benet relateret til smerte. Hvis din hest villigt går frem for andre hjælpere, kan årsagen være mavesår. Alternativt kan hesten have en afledt effekt af ondt i ryggen, dårlig sadeltilpasning, problemer i hasen, i hoven eller et helt andet sted. Det kan være svært at diagnosticere hvor smerten sidder, hvis reaktionen er, at hesten ikke vil gå frem for benet. Derfor er det altid en god idé at få dyrlægen involveret, og få hjælp til at finde ud af hvor smerten eventuelt kommer fra.

2. Du ved allerede at din hest ikke er fan af schenklen, men hvornår er det værst?

Protesterer hesten lige meget om du beder om en fremadgående overgang, eller er det værre hvis du beder om mere fremadsøgen, i den aktuelle gangart? Er det værst i starten af rideturen, eller sidst på rideturen? Er reaktionen den samme om du galopere, springer eller laver bomarbejde? og hvordan er reaktionen hvis du rider på marken, eller hesten er i longe?

At finde den udslagsgivende situation, kan hjælpe dig til at finde ud af hvornår din hest acceptere benet, og hvornår den bestemt ikke gør. Dette er et skridt på vejen til at finde ud af præcis hvad der gør hesten frustreret eller forvirret.

3. Tilføj stemmehjælp

Hvis din hest er ung, kan det være at den blot er forvirret og ikke forstår hvad det er du beder om med benet. For at komme dette til livs, bør du prøve at blive så præcis som muligt i, hvad det er du ønsker af hesten.

Når hesten er for hånd, eller i longe. kan du med fordel prøve at tilføje klik, eller kysselyd for at indikere at du ønsker mere fart, og fremaddrift. Du kan søge yderligere hjælpe med en longepisk, så længe du er på jorden. Så snart du får den ønskede reaktion, altså fremaddrift, skal du stoppe med lyden.

Så snart hesten har forstået signalet og reagerer fremad for stemmehjælpen, kan du adoptere dette til ridningen. Til at starte med skal du kun bruge en lille smule ben, sammen med den nylærte stemmehjælp. Sørg igen for at rose hesten, så snart den gør hvad du ønsker.

Læs også: Tips til at arbejde fra jorden med hesten

4) Introduktionen bør foregå et sted hesten trives

Husk at din hest måske er svag, grøn eller bare træt af at være på ridebanen. Du kan derfor komme langt med at introducere hjælpen det rigtige sted. Selvom fremaddriften for benet er et must, behøves det ikke altid at være på banen dette trænes.

Til at starte med kan du derfor med fordel introducere schenkelhjælpen et sted, hvor du ved at din hest er komfortabel, og ofte mere villig til at gå frem. Hvis din hest elsker at trave afsted på marken, kan du bede den om at veksle mellem langsommere, og mere fremadgående trav netop her, for at etablere forståelse for schenkelhjælpen.

5) Vær overbevisende både når hjælpen gives, og tages væk

Når du rider er det supervigtigt at du er sort og hvid når det kommer til dine hjælpere. Hvis du beder din hest om at flytte sig for benet, og den respondere negativt, skal du ikke fjerne hjælpen eller lette trykket. I stedet bør du blive ved, og være vedholdende til du får den mindste korrekte response, hvorefter du kan rose hesten, og fjerne hjælpen helt. I starten er fremskridtene små og reaktionen måske lille, men over tid bliver responsen bedre og bedre. Heste har det med at reagere positivt på at vi fjerner hjælpen, hvorfor dette bør være en rettesnor. Fjern hjælpen hurtigt så snart opgaven er udført. Dette kan betyde at du får flere små fremskridt, og må træne øvelserne flere gange, men det vil betale sig på den lange bane.

Sidst men ikke mindst – vær tålmodig. Hvis du har fået udelukket at hesten har smerter, skyldes den manglende lyst til at udføre opgaven oftest manglende forståelse, eller manglende styrke. Hvis din hest er ung eller grøn, kan det ganske enkelt være at den forsøger at fortælle dig at den ikke kan udføre opgaven, endnu.

Kilde: FEI

Sygdom, ulykke og trafikuheld har ikke stoppet Margit

Heste betyder noget ganske specielt for Margit Pedersen. Hun har kæmpet sig gennem sygdom, ulykke og trafikuheld, og i indslaget herunder fortæller hun, hvilken betydning ridning og heste har haft for hendes tilværelse.

Men på grund af Margits handicap skulle hun finde et sted, der kunne rumme hende – heldigvis havde stald König plads og hjerterum til Margit.

Indslaget er første gang bragt i december 2020

Dronning Elizabeth hyldes af hestefolk

Den nyligt afdøde britiske Dronning Elizabeth hyldes af hestefolk fra hele verden.
Dronning Elizabeth er den hidtil længst siddende monark i britisk historie. Hun regerede fra februar 1952. frem til den dag hun gik bort, 96 år gammel.

Dronningen var kendt for sin hesteinteresse, og hun var aktiv rytter også i livets efterår. Dronning Elizabeth er den første til at opnå FEIs lifetime achivement award for sin opbakning og indlevelse i hestesporten. Hun modtog denne pris i 2014.

“Hendes majestæt Elizabeth II var en sand hestekvinde og repræsentant for hestesporten igennem hele hendes liv og regeringstid” FEI’s President, Ingmar De Vos. 

Avler, hesteejer og rytter

Dronning Elizabeth avlede og ejede flere fuldblodsheste, der gjorde særdeles god figur på væddeløbsbanerne, og vandt mange store løb. Hendes majestæt blev blandt andet den første monark i mere end 200 år, der ejede den vindende hest ved det prestigefyldt løb Royal Ascot i 2013.
Hun avlede Shetlandsponyer, fell- og highlandponyer, fordi det var vigtigt for hende at bevare netop disse racer og deres gode egenskaber. Dronningen var aktiv i flere forbund, herunder the British Horse Society, the Fell Pony Society, the Highland Pony Society, the Shire Horse Society, the Welsh Pony and Cob Society and the Thoroughbred Breeders’ Association.
Ikke alene avlede hendes majestæt heste, hun nød også samværet med hestene, der blev hendes fristed, efter hun blev indsat som regent. En hest ser dig ikke som dronning, men som menneske, og dette fristed var vigtigt for dronningen. Dronning Elizabeth fik sin første ridetime i en alder af blot 3 år, og i 4års fødselsdagsgave fik hun af sin far, Kong George V, shetlandsponyen Peggy.
Herefter har dronningen ved flere lejligheder optrådt til hest. Ofte red hun på hoppen, Burmese, som blev givet til hende af the Royal Canadian Mounted Police i 1969, da de kom for at optræde ved det Royale Windsor Horse Show. Dronning red Burmese i damesaddel ved “Trooping the Colour” 18 år i træk.

Heste har altid været en del af den Royale familie

Dronning Elizabeths passion for heste delte hun med sin afdøde mand, Prins Philip, der gik bort sidste år. Han var præsident for FEI fra 1964-1986 og har desuden vundet VM guld i kørsel i 1980 med Storbritanien.

Prince Philip stiftede i sin tid i forbundet FEI Jumping Nations Cup™, der idag er en kæmpe stor del af springrytternes stævnekalender. Det var ligeledes Prins Philip der opfordrede til lanceringen af FEI Jumping World Cup™ i 1970erne.

Da han stoppede som præsident, overtog Prinsesse Anne, Dronningen og Prinsens eneste datter, og hun holdt rollen indtil 1994. Prinsesse Anne har en flot militarykarriere bag sig, og det samme har hendes datter, hvis far, prinsesse Annes mand, er en berømt banebygger.

Kong Charles, er ligesom sine sønner Prins William og Prins Harry, en særdeles dygtig polospiller.

Hyldes af de olympiske atleter

Både Ben Maher og Charlotte Dujadin har udtrykt deres store sorg over dronnings død, og hylder hende som en sand hestekvinde, der elsker dyrene og sporten.

Læs også: Interview with Charlotte Dujardin

Kilde: Eurodressage

Op på hesten igen

Ny serie fra TV2 Østjylland sætter fokus på den dedikation og passion der ligger bag, hver gang hestefolk rejser sig når livet slår dem ud af kurs, blot for at komme op på hesten igen.

Som hestemenneske er det svært ikke at kunne spejle sig, bare en lille smule i en af de dedikerede hesteprofiler vi møder igennem seriens 8 afsnit.

Hestefolk kommer nemlig i mange forskellige afskygninger og med ligeså mange forskellige tilgange til livet og hestesporten.

I seriens første afsnit møder vi 21 årige AK og hesten Anton, der både er AKs jagt-makker og støtte igennem livets svære perioder.

Få succes med rideturen på stranden

Herunder får du en række tips til at gøre ridning på stranden, og måske den første tur i vandet, til en god og tryg oplevelse for både dig og din hest.

  1. Gå langsomt frem
    Introducer hesten til vandet stille og roligt. Start gerne på meget lavt vand første gang hesten skal i vand. Nogle heste er mere glade for vand end andre, så det er en god idé at forberede dig på at hesten måske spooker.
  2. Træn hjemmefra
    Øvelse gør som bekendt mester, og det gælder også med heste og vand. Du kan derfor med fordel øve dig hjemmefra. Rid gennem vandpytter og grav evt. et lidt større vandhul du kan øve dig på.
  3. Sørg for at hesten er i god form
    Turen på stranden er krævende for hesten. Det er hårdt at gå i det tunge sand og vand. Det er blandt andet også derfor aquatræning er mere og mere brugt til både genoptræning og muskelopbygning.
  4. Tjek reglerne for ridning på den valgte strand.
    Læs artiklen Ridning på stranden – hvor og hvornår
  5. Hav styr på tidevandsforholdene
    Undersøg om der er stor forskel på ebbe og flod ved netop din udvalgte ridestrand. Nogle steder skifter forholdene hurtigt, og du kan risikere at vandstanden stiger markant indenfor kort tid.
  6. Find en strand der er fri for andre badegæster
    Rid ikke i nærheden af andre badegæster, da dette potentielt kan være farligt for både dig og dem. Det er sjovere for alle, hvis du kan finde et sted på stranden hvor du uforstyrret kan være med hesten.
  7. Hav udstyret i orden
    Det ser uden tvivl romantisk ud at ride på stranden uden sadel. Men med mindre du er erfaren i ridning i vand, og har planer om at svømme med hesten, er det bedre at have en sadel på, da hesten bevæger sig stort i vandet, og bliver glat når den bliver våd. Vælg evt. en stofsadel og spar dit læderudstyr for saltvandet.
  8. Husk hjelmen
    Stråhat eller løst flagrende hår er sikkert flot. Men det er ligeså sandsynligt, eller måske endda mere sandsynligt, at du kan falde af hesten på stranden, hvorfor du altid bør bære hjelm.
  9. Medbring vand til hesten
    På stranden er der vand allevegne men ikke noget at slukke tørsten med. Husk derfor drikkevand til hesten, og vand til at skylle det værst saltvand af med, hvis der er en lang køretur hjem efter standturen.
  10. I og så pause
    Når du endelig er kommet på stranden, og skal introducere hesten til vandet, er det vigtigt at give hesten tid til at vænne sig til vandet. Lad hesten mærke efter, snuse til vandet, skrabe og pruste.
  11. Pas på bundforholdene
    Når I er kommet succesfuldt i vandet, er det vigtigt at holde øje med bundforholdene. Er der sten på bunden kan disse sten være glatte og hårde for den uskoede hest at betræde.


    Til inspiration kan du se Esme og Caspers tur til stranden i videoen herunder.

Kilde: FEI

Ridning på stranden – hvor og hvornår

Har du også altid drømt om at tage din hest med på standen og ride i vandkanten, mens solen skinner og havet er blikstille? Så er du ikke den eneste.

Hvor og hvornår må du bade med hesten?

Hvert år besøges de danske stande af badeglade heste og ryttere. Men det er ikke alle strande der frit kan benyttes til ridning, og de der må benyttes, har regler for hvornår.

“I perioden 1. september til 31. maj er ridning tilladt på den ubevoksede strandbred og direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stranden.

På klitfredede arealer er ridning kun tilladt på lovligt anlagte veje og den ubevoksede strandbred, og kun hvis der ikke er skiltet med rideforbud. Er du usikker på, om et område er klitfredet, så kontakt Kystdirektoratet.

“Badning i havet er tilladt, så længe man holder sig inden for de rammer, som er beskrevet i afsnittet om ridning på stranden.

Finder du en sø med tilhørende strand, du gerne vil ride ved og bade i med din hest, gælder der et andet regelsæt.

Badning i søer kræver ejerens tilladelse.”

Der findes masser af muligheder for at ride ved og i vand i Danmark. Har du ikke selv en hest eller en pony du kan tage med, er der mange steder der tilbyder rideture på lånte heste langs med kysten.

Læs også Louise Kampmanns beretninger fra 4 skønne ridedage i Thy

Kilde: Naturstyrelsen

#TBT til 2018: Ridefysioterapi

Ridefysioterapi er en særlig form for fysioterapi, hvor hesten fungerer som medie til at behandle en person. I dette lille klip fortæller Ridefysioterapeut Helen Ravnbo, hvordan hestens tredimensionelle bevægelser påvirker centralnervesystemet og bl.a. er med til at hjælpe den lille rytter, Arthur.

Hvis du har lyst til at se mere, kan du se de to indslag om Ridefysioterapi her (Premium)

  • 1
  • 2