Skip to main content

Tag: specialrace

Se med fra Aros Gait – 4 dage med islandske heste

Written by admin on . Posted in Artikler>Artikler med Islandske heste, Artikler>Nyheder, Artikler>Specialracer, Artikler>Sport.

Jón Stenild og Eilífur fra Teglborg, Catharina Scmidth og Nökkvi fra Ryethøj og mange andre ekvipager kan findes til WRL-stævnet Aros Gait Event på Landsskuepladsen, messecenter Herning fra torsdag den 16. juni til søndag den 19. juni.

Zibrasport Equest er på pletten, og vi streamer alle klasse fra begge baner.

SE MED HER

Om Aros Gait Event:

DISCIPLINER

MASTERKLASSER
– for the best of the best

Som noget nyt og spændende tilbyder Aros Gait Event i samarbejde med Debelmose Isheste og Bøgelund heste MASTERKLASSER.

Masterklasser er sport A klasser med WRL/DRL-status for de bedste af de bedste.

Man er som ekvipage kvalificeret til masterklasserne, såfremt nedenstående karakter er opnået til et WRL/DRL-stævne inden for en 2-årig periode på samme hest, uanset rytterens alder.

Kvalifikationskrav til masterklasserne

  • WRL/DRL T.1 MASTER 6,50
  • WRL/DRL T.2 MASTER 6,50
  • WRL/DRL V.1 MASTER 6,50
  • WRL/DRL F.1 MASTER 6,00

Det er som ekvipage ikke tilladt at tilmelde sig MASTER-KLASSE samt en A-klasse inden for den samme disciplin.

SPORT A OG B
– for alle aldre

Er adgangskravene til MASTER-KLASSERNE ikke opnået, kan man tilmelde sig sport A klasserne, såfremt adgangskravene til sport A er opnået.

Der tilbydes følgende sport A- og B-klasser

  • WRL/DRL sport A: T.1, T.2, V1, F1, P1, P2, PP1
  • WRL/DRL sport B: T.3, T.4, V2, F2.

Udtagelserne i alle ovalbanediscipliner opdeles i MASTERKLASSER, senior og junior/ungrytter.

Kvalifikationskrav til sport A

  • T1. Junior 4,8 – Ungrytter 5,50 – Senior 5,90
  • T2. Junior 4,70 – Ungrytter 5,30 – Senior 5,70
  • V1 Junior 5,00 – Ungrytter 5,50 – Senior 5,80
  • F.1 Junior 4,10 – Ungrytter 5,00 – Senior 5,45

Har du ikke opnået kravene til sport A, kan du tilmelde dig sport B-klasserne.
Der er ingen adgangskrav til sport B-klasserne.
Der er ingen kvalifikationskrav til pas-disciplinerne.

Det er rytterens eget ansvar at have opnået karakterkravene til sport A, og konstateres det efterfølgende, at de ikke er opfyldt, vil man blive diskvalificeret.

REGLER

  • Der rides efter gældende FEIF Ruels and Regulations.
    Alle heste skal være vaccineret efter gældende regler.
  • Alle ryttere skal have gældende rytterlicens for 2022.
    Udenlandske deltagere skal købe licens hos foreningerne i deres respektive lande.
  • Vær opmærksom på NO SHOW-reglen.

Læs også: Aros Gait Event er nu i arkiv

CHAMPAGNETØLT
– lad champagnepropperne springe

Skal du være årets mester i champagnetølt?

Disciplinen rides på følgende måde: Der vises først 1 omgang beautytølt. Dernæst skiftes volten og rytteren får et champagneglas i hånden inden der vises 1 omgang tølt i valgfrit tempo. Mængden af tilbageværende champagne vil blive målt til slut og indgå i bedømmelsen.

I bedste Aros Gait Events stil, er glitter og glamour et must og tæller med i bedømmelsen.

Disciplinen dømmes på følgende måde: Der gives individuelle karakterer for tøltkvalitet, hest og rytters glitrende fremtoning og glimrende udtryk, samt mængden af tilbageværende champagne i glasset efter endt ridt.

Publikum kan selvfølgelig deltage i champagnefesten, da der vil være drinks- og champagnebar. Når klassen er slut, er det også her vi afslører vinderen og den spændende præmieoverrækkelse vil finde sted.

DOMMERE

Hoveddommer
Stefan Hackauf (DE)

Internationale FEIF
Pia Hansen (DK)
Rune Svendsen (NO)
Anne Fornstedt (SE)
Inga Trottenberg (DE)
Johann Häggberg (SE)
Peter Häggberg (SE)
Pjetur Nikulás Pjetursson (IS)
Sigriður Pjetursdóttir (IS)
Gudmundur Snorri Ólason (IS)

National
Dorthe Rostock (DK)
Gerd Engelbrecht (DK)
Anna Worm (DK)
Elsa Magnúsdóttir (IS)

FINALER OG PRÆMIEOVERRÆKKELSER
I udtagelserne rider master, senior og junior/ungrytter separat.

Der afvikles finaler for Masters, senior og junior/ungryttere.

Er der minimum 20 ekvipager i samme udtagelse, afvikles der b-finale, hvis tidsplanen tillader det.

Efter A-finalerne vil der være præmieoverrækkelse.

Se programmet her

Blogspot: Med Frederiksborghingsten Poseidon på dyrskue

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Specialracer, Zibrasport.

De danske dyrskuer er ofter samlingspunkt for meget passionerede avlere af heste. Det er også stedet, hvor man kan sammenligne de forskellige typer af heste og ponyer, og hvor der præmieres både inde for forbund og på tværs af racer.

Blogger ved Riders NOTEBOOK ‘Birchgaarden’ (Sofie og Karina) har været på Roskilde Dyrskue med Frederiksborghingsten Poseidon. Det var en succes, og Poseidon blev tildelt 23 point (24 point er max) og ærespræmie. Læs om hele oplevelsen på dyrskuet, og om hvordan Poseidon klarede opgaven i blogindlægget ved at klikke på billedet nedenfor.

Du kan også læse, hvordan man mønstre og klargøre hestene til dyrskuer ved at læse et tidligere blogindlæg fra ‘Birchgaarden’.

Foto: Birchgaarden/Riders NOTEBOOK

Læs også: Berømte heste: Perlen

En våd weekend

Dyrskuet var en meget, meget våd weekend – som det kan ses i videoen her, hvor Poseidon modtager sin bedømmelse og sin præmiering.

Video: Smuk Tinker klædt i guld

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Specialracer.

Det er nok ikke svært at blive enige om, at den Irske Tinker, også kaldet Gypsy Vanner, er en smuk og meget iøjenfaldende hest. I mange år blev tinkerne brugt til at trække vogne eller udføre andre hårde opgaver, og selv om de idag stadig ofte går for vogn, har tingene ændret sig. De kan opleves i flere forskellige ride-discipliner og anses for dejlige familieheste.

I videoen nedenfor fra 2012 kan du nyde den skønne Tinkerhingst Taskin. Han optræder her i en Liberty-konkurrencen med navnet “Feather Horse Classic” (Feather er ensbetydende med hovskæg). Konkurrencen er for hesteracer med ‘fjer på benene’ som netop Tinkere , Cobs – eller Friesere.

Taskin er særlig på mange måder. Ikke kun med hans prægtige hårpragt – men også det at han er buckskin (dvs gylden med sort man, hale og ben) og har fire sokker og blis. Taskin er født i 2003 og er multichampion i USA.

Tjernobyls vilde heste fanget i krydsilden

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Specialracer.

I forbindelse med invasionen i Ukraine tog Vladimir Putins tropper kontrol over atomkraftværket i Tjernobyl i slutningen af ​​februar. Tropper beslaglagde udelukkelseszonen omkring værket, som nu er et vildtreservat, hvor ulve, elge og andre dyr for det meste lever uforstyrret. I de omkringliggende skove er grupper af vilde heste pludselig fanget i krydsilden, og fordi stedet huser en af ​​de værste atomkatastrofer i historien, bekymrer eksperter sig for, hvad der vil ske, nu hvor strålingen i jorden er blevet forstyrret.

De vilde heste i Tjernobyl

Przewalski- også kaldet Takhi-hesten løb engang vildt i hele Europa og Asien, og forhistoriske malerier af deres forfædre er gengivet på hulevægge i Frankrig. Den sidste kendte vilde Przewalskihest blev set på Mongoliets stepper i 1960. Deres antal blev hastigt reduceret af jagt og politiske stridigheder. Efter Anden Verdenskrig var bestanden på færre end 40 heste på globalt plan. Przewalski-hesten er aldrig blevet domesticeret og er den eneste rigtige vilde hest i verden i dag.

I 1990’erne blev Przewalski-heste genindført til Mongoliet og flere andre steder i Europa, herunder Tjernobyl-udelukkelseszonen, hvor der i 1998 blev sat 30 heste ud. Som følge heraf bor der nu over 150 vilde heste i et område, som folk ikke længere kan færdes i. Bestanden har klaret sig godt og er i vækst.

Paradoksalt har katastrofen affødt en unik mulighed for at bevare biodiversiteten, og forskere håber nu, at området kan tilbyde det perfekte miljø til at fokusere bevaringsindsatsen på at genoprette “landskabet og det sæt af arter, der var typiske for dette territorium for 200 til 300 år siden.”

Dyr bliver en del af menneskets konflikter

Rusland har nu kontrollen over atomkraftværket og udelukkelseszonen omkring og for første gang i mange år (ulykken skete i 1986) bliver det vilde dyreliv forstyrret. Mens billeder og rapporter om urolighederne i Ukraine strømmer ind, kan man ikke lade være med at tænke på de mange heste, der endnu gang er fanget i menneskets krige. For krigen rammer også vores firbenede venner både under og efter sådanne konflikter.

I 2016 rapporterede The New York Times eksempelvis om, hvordan mange heste, der blev redet af turister i Egypten, var blevet efterladt til at sulte, fordi det arabiske forår havde skræmt turister væk.

Kavaleriets alder er måske for længst forbi, men dyr er fortsat en del af menneskelig konflikt. Vi kan kun håbe på, at de vilde heste omkring Tjernobyl, og de mange, mange domesticerede heste i Ukraine slipper gennem krigen på den bedst mulige måde.

Du kan donere hø og foder til heste i Ukraine – læs mere her.

Kilde: Horse Network

Oplev smukke England med Fell-ponyer

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Riderejser, Artikler>Specialracer.

Det er Fell Pony Adventures, der står bag turene, der som nævnt foregår i Lake District, også kaldet Lakeland eller The Lakes, en bjergrig region i det nordvestlige England. Området er kendt for sine søer og bjerge, og det er et populært rekreativt ferieområde.

En-dags turer

Fra basen ved foden af ​​Windermere tager Fell Pony Adventures familier og grupper med på et endagseventyr med indfødte Lakeland Fell-ponyer, ruten følger en gammel pakheste-sti gennem enge, skove og fjeld. Du starter dagen med at blive venner med ponyen. Så læsses sadlerne med alt, hvad der er brug for til en varm frokostpakke med hestepicnic, tæpper og m.m. Velegnet til familiermedlemmer i alle aldre.
Læs mere her

Campingeventyr

For de mere eventyrlystne rejsende kan grupper på op til 8 personer komme på 1-3 overnatnings campingture med 4 ponyer. Der rejses op til 8 miles om dagen over ikoniske fjelde med en betagende udsigt over Cumbria og de vestlige dale.

Der overnattes i telte og laves mad på bål. Fell-ponyerne bærer alt det grundlæggende udstyr fra gryder og pander til telte og soveposer.
Læs mere her

Læs mere om Fell-ponyer her

Artiklen blev første gang bragt i marts 2022

Video: Oplev shetlandponyerne i deres hjemland

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Specialracer.

Lille, vaks, robust, bomstærk og med sin egen mening om tingene. De fleste ryttere har på et eller andet tidspunkt i deres tidlige ridekarriere stiftet bekendtskab med de små charmerende, men også egenrådige shetlandsponyer.

Shetlandsponyerne stammer fra Shetlandsøerne nordøst for Skotland. Det er en lille pony, der ikke bliver meget over 1 meter i stangmål. På grund af sit hjemsteds barske livsbetingelser på de vindomsuste Shetlandsøer er det en hårdfør og stærk race, der i dag både benyttes til ridning, kørsel m.m. Racen er udbredt og elsket i hele verden.

Erstattede børn i minerne

Shetlandsponyer har i århundreder været anvendt på øerne i Storbritannien til transport af tørv og til pløjning. Da det i midten af det 19. århundrede blev forbudt at anvende børn til arbejde i kulminer, blev et meget stort antal shetlandsponyer ført til fastlandet, hvor de arbejdede hele livet under jorden som “mineheste” med at trække kulvogne. Med samme formål førtes et stort antal eksemplarer på dette tidspunkt til det østlige USA.

I videoen nedenfor fortæller avler Carol Fuller fra Shetlandsøerne om kærligheden til de små ponyer, og vi får et indblik i deres historie.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Viking Ocean besøger en avler på Shetlandsøerne.

Shetlandsponyer i DK

I Danmark blev den første selvstændige hoppekåring for shetlandsponyer afviklet i 1968, mens Avlsforeningen for Shetlandsponyer i Danmark blev oprettet i 1985. Du kan læse meget mere om shetlandsponyernes historie i Danmark på Shetlandspony.dk

Dronning Elisabeth og shetlandsponyerne

Dronning Elizabeths allerførste hest var en shetlandspony ved navn Peggy. Hendes Majestæt fik Peggy som 4-årig i fødselsdagsgave af sin bedstefar, kong George V. Dronning Elizabeth er i det hele taget en stor tilhænger af Storbritanniens nationale ponyracer. Hun opdrætter selv Shetland, Fell og Highland ponyer.
Avlsprogrammet for shetlandsponyerne er på Balmoral i Skotland sammen med de sjældne højlandsponyer, mens majestættens Fell pony avl foregår på Hampton Court.

Om Shetlandsøerne

Shetlandsøerne, tidligere Zetland og Hjaltland, er en skotsk øgruppe på 32 øer placeret nord for det skotske fastland mellem øgruppen Orkneyøerne og Færøerne. Det administrative center og eneste købstad er Lerwick på hovedøen Mainland. Det er mere end 500 år siden, Shetlandsøerne overgik fra dansk/norsk til skotsk herredømme, men øerne præges fortsat af en norrøn odelsjordlovgivning. Befolkningen på Shetlandsøerne er i nutiden skotter, men har stadig kontakt med deres nordiske rødder.

Shetlandspony. Foto: Canva

Video: Fuldblodsarabere i Kuwait

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Specialracer.

Kuwait er et land i Mellemøsten, der ligger ved den Persiske Bugt mellem Irak og Saudi-Arabien. Den flade arabiske ørken dækker det meste af landet (der har nogle af verdens rigeste oliefelter), og det er det barske terræn, der har været med til at give araberhesten dens særlige karakteristika.

I videoen fortæller Haya Khaled Al Ibrahim, ejer af Wasan Arabians, og Esmael Hamidullah, leder af Al Haddar Arabians, om araberheste. De guider os gennem historien og de dedikerede avlsprogrammer, der fastholder traditionen indenfor avlen.

RIDE er en videoserie produceret af det internationale Rideforbund (FEI), hvor der bliver sat fokus på ryttere, avlere, racer og passionerede hestemennesker i hele verden.

Video: Robust og brølstærk – bliv klogere på konikhesten

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Specialracer.

Hvad er en konikhest, hvor stammer den lille hårdføre race fra, og hvad er dens unikke karakteristika?
I dette indslag fortæller Yasmin Bøllehuus Rasmussen om racen – dens forcer og dens særlige kendetegn.

Yasmin har selv en konikvallak ved navn Karas, der er importeret fra Polen, og ham kan du se mere til i indslaget Mød Karas – en konikhest fra Polen

Video: Kan man ride på en konik?

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Specialracer.

Karas er en renavlet konik, han er født i et naturreservat i Polen, og inden han blev importeret til Danmark, blev han blandt andet brugt til landbrugsarbejde.

Yasmin fortæller om mødet med Karas, og hvad der er særligt ved konikhesten – både når det kommer til eksteriør, temperament og selvfølgelig rideegenskaber.

Der er nemlig ikke mange, der forbinder en konikhest med ridesport, men Yasmin har redet både dressur og spring på Karas, og han er en særdeles udholdende og arbejdsglad hest.

Se også vores videoserie om konikheste i Høje Gladsaxe Park

Kærligheden til New Forest ponyer bliver i familien

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Specialracer.

Arbejdet med ponyer bliver i familien

For Will Ingram har heste og natur altid været en stor del af livet. Hans bedstefar, Brian Ingram, har i mange år været head agister i New Forest. Som agister er ens job at føre opsyn med – og have ansvar for – de mange frit-strejfende dyr, der lever i de store skovområder. Her lever flere tusinde semi-vilde ponyer frit sammen med kvæg og et mindre antal æsler, får og svin. Will træder i sin bedstefars fodspor – og varetager nu samme job.

Det er frihed

Ponyer, der er opvokset i skoven, er hårdføre, sikre på benene, og uden tvivl nogle af de bedste ponyer i verden ifølge Brian. En sådan pony er Magic, som er Wills ridepony, det er den pony, han rider ud på, når han skal inspicere flokkene med dyr. Will har redet, siden han kunne gå, og det at ride og arbejde med heste er for ham en livsstil.

”Jeg elsker det herude, det er frihed. Når du er på en hest, kan du ride, hvorhen du har lyst. Det er fantastisk at have omgivelser som disse, og de er der bare alle døgnets 24 timer – hele året. Vi er så heldige,” siger Will blandt andet.

New Forest Nationalpark

New Forest er en nationalpark og et Ramsarområde (et internationalt beskyttet vådområde) i det sydøstlige England. Nationalparken ligger overvejende i New Forest District i det sydvestlige Hampshire. To små områder ligger dog i det sydvestlige England (i Wiltshire og i Dorset). Der findes som nævnt stadig vilde New Forest-ponyer i New Forest. De er venlige og rolige af sind, og indtil 1935 blev hopperne krydset med hingste af andre racer. Siden 1935 er kun racerene ponyer optaget i stambogen.

Video: 10 fascinerende facts om den Peruvianske Paso

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Specialracer.

En race skabt af barske omgivelser

Den Peruvianske Paso er en speciel hesterace fra Peru. Den nedstammer fra de heste, de spanske erobrere importerede til Sydamerika i det 16. århundrede til arbejdet på deres store gårde og til transport. Den Peruvianske Paso er dermed opstået af blod fra bla. Andalusiere, Jennets og Berbere, og fordi hestene i Peru har levet forholdsvis isoleret i 400 år, så har klima, foder og indbyggernes krav været med til at forme den hest, der i dag er kendt som Perus særlige og skattede hesterace.

Paso kommer af det spanske ord for “trin”, og det estimeres, at der er omkring 25.000 Peruvianske Paso heste i verden.

Den mest behagelige ridehest?

På grund af det barske terræn i Peru blev den Peruvianske Paso avlet til udholdenhed og hårdførhed. Den skulle være i stand til at håndtere alle slags underlag – fra ørken til bjerge. For ryttere, der tilbragte mange timer på hesteryg, var racens måske vigtigste egenskab dens behagelige bevægelser under sadlen, og netop de specielle gangarter er kendetegnende for den Peruvianske Paso i dag. Udover skridt og galop besidder den også den mere jævne og tölt-lignende paso llano samt den hurtige sobreandando, der minder om pas.

De særlige gangarter betyder, at næsten al bevægelse er fremadgående med praktisk talt ingen lodret bevægelse, der går op mod rytteren. Dette giver en utrolig behagelig ridetur, og har gjort racen ekstremt værdifuld for lodsejere og forvaltere, der tilbragte lange dage i sadlen.

Peruviansk Paso bevæger også benene i en rullende bevægelse – også kendt som termino – fra skulder til hov, under forbenets fremføring, og som nogle gange set hos andre heste af spanske blodlinjer.

Racens sjæl – den unikke brio

Hurtigheden og den dansende bevægelse i hestenes gangarter kommer fra brio i racens sjæl. Brio er det, der beskriver hestens temperament, og er defineret som en iver efter at behage og grænseløs energi.

Peruviansk Paso er kendt for at være venlige og nysgerrige. Racen er følsom, men modig og anses for at være nemme at træne og ideelle til et bredt spektrum af ryttere.

Peruviansk Paso

  • Højde: 143-155 cm.
  • Farver: Alle farver herunder også Buckskin og palomino
  • Kendetegn: En middelstor ædelhest, med særlige gangarter og et fantastisk temperament.

Hesteskulptur er nyt vartegn for Knabstrup by

Written by admin on . Posted in Artikler>Historie & Kunst.

Lørdag d. 13. november var omkring 150 mennesker samlet til indvielsen af skulpturen En knabstrupper på vej ved Knabstrup Station ved Mørkøv på Sjælland. Skulpturen er lavet af kunster Marianne Seidenfaden, der selv bor i Mørkøv, og som har stor interesse i heste. Marianne har nemlig i mange år avlet welshponyer og driver i dag stutteriet Dorthealyst. En knabstrupper på vej er udført i naturlig størrelse i jern, og symboliserer stammoderen til knabstrupperhesten (flæbehoppen) med et føl i maven.

En gammel dansk hesterace

Knabstrupperen blev fremavlet på Knabstrup gods for 200 år siden og er kendt som en hest med sjældne farver (bla. prikker), et godt fundament og et særdeles godt temperament.

Med opstillingen af den nye skulptur En knabstrupper på vej, bliver hesteracen nu også et fysisk vartegn for byen – hvor det hele begyndte. Det er en arbejdsgruppe under Knabstrup Lokalforum der har skaffet midlerne og tilladelserne til opførelsen, og målet er, at der også kommer en informationstavle, der fortæller om skulpturen og knabstrupperens historie.

Ydermere er der også planer om en podcast i samarbejde med Museum Vestsjælland, hvor der fortælles mere om skulpturen og knabstrupperhesten.

(artiklen fortsætter under billedet…)

Føllet ligger på ryggen i skulpturen ‘En knabstrupper på vej’. Foto: Holbæk kommune

Om knabstrupperen

Knabstrupperen er en dansk hesterace, der har sit navn fra Knabstrup Gods. I 1700-tallet og starten af 1800-tallet havde ejeren, Chr. Ditlev Lunn, en stor interesse for hesteavl og købte blandt andet hopper fra det kongelige Frederikborgske stutteri.

Starten af 1800-tallet var præget af krigene i Europa (Napoleonskrigene), og der kom derfor spanske hjælpetropper til Danmark. En spansk Adjudant havde en hoppe med sig – og den solgte han til en slagter ved navn Flæbe, der senere solgte til Knabstrup Gods.

Hoppen beskrives som zobelfuchs med hvid man og hale, stærkt stikkelhåret med små hvide pletter hist og her på kroppen, dog mest på lænden, hvor der også fandtes nogle brunrøde pletter. I 1813 fik hun sit første føl, kaldet Flæbehingsten efter en Frederiksborghingst – og hermed begyndte historie om den danske Knabstrupperhest.

Læs meget mere: Knabstrupperhesten – en del af dansk kulturarv

Mere om Marianne Seidenfaden