Vinteren er rigtig kommet ind over Danmark. Frosten bider, og vinden gør det mere end ubehageligt at bevæge sig udendørs. Ifølge Hestelovens paragraf 17 skal heste i mindst 2 timer 5 dage om ugen motioneres eller gives fri bevægelse på fold. Det kan dog fraviges, ”hvis veterinære eller ekstreme vejrmæssige forhold taler afgørende herfor.” Selvom vejet lige nu føles ”ekstremt”, er de nuværende temperaturer ikke tilstrækkelig grund for ikke at lade hesten få frisk luft og motion på folden. Er folden særlig udsat for vinden, kan man jo forkorte hestens ophold på folden.
Husk vandet Når alting fryser til, fryser vandet i hestens vandtrug, hvis man ikke har lavet en frostsikker løsning. Ifølge Hesteloven skal heste have fri adgang til frisk drikkevand. Og selvom det ifølge loven kan fraviges ved kortere ophold på fold indtil 4 timer, har hesten faktisk et stort behov for at drikke. Heste drikker grundlæggende omkring 25 liter vand dagligt. Vandindtaget øges betydeligt med arbejde.
Forskerne er i dag lidt uenige om, hvorvidt heste foretrækker koldt eller lunken vand. Hovedsagen er, at de har fri adgang til vand, på folden, såvel som på stald.
Hestens fordøjelse er afhængig af det store vandindtag, får hesten ikke tilstrækkelig væske risikerer man, at den udvikler kolik.
Heste på fold bør have adgang til vand. Der er risiko for de udvikler kolik, hvis de ikke drikker tilstrækkeligt, eller begynder at spise sne.
Hvad er kolik Ved kolikanfald holder hesten op med at æde. Den bliver urolig, skraber med forhovene og kigger om på bugen. Ofte vil den gerne lægge sig ned for at rulle, og når den rejser sig, ryster den sig ofte ikke, som en rask hest ville gøre. Ved meget voldsomme smerter kan hesten sparke op mod bugen og kaste sig rundt på jorden. I så fald kan den komme til at skade sig selv og de mennesker, der måtte være i nærheden. Hesten begynder at svede, og puls og vejrtrækningsrytme stiger. Ved tegn på kolik er det i de allerfleste tilfælde klogt at ringe til dyrlægen og lade ham/hende bedømme symptomerne.
Du kan selv danne dig et indtryk af symptomerne, det er god information, når du kontakter dyrlægen. Du kan forberede dyrlægens besøg ved at:
Tage hestens puls og temperatur.
Lytte efter tarmlyde. Læg øret mod bugvæggen ved hestens flanke og lyt efter, om der er rumlen eller andre lyde, der kan tyde på aktivitet i tarmsystemet. Det tyder på, at der stadig foregår en fordøjelse, og det er positivt.
Kontrollere slimhinderne. Har slimhinder i øjne og mund deres normale farve? Sammenlign om muligt med en rask hest.
Undersøge gødningen. Find ud af, om hesten overhovedet har afsat gødning, og om den i så fald afviger fra det normale i mængde, farve, konsistens og lugt.
Ofte kan dyrlægen, efter en tydelig beskrivelse af symptomerne, give dig besked om, hvordan hesten skal behandles, indtil han/hun kan nå frem.
Vinteren er rigtig kommet ind over Danmark. Frosten bider, og vinden gør det mere end ubehageligt at bevæge sig udendørs. Ifølge Hestelovens paragraf 17 skal heste i mindst 2 timer 5 dage om ugen motioneres eller gives fri bevægelse på fold. Det kan dog fraviges, ”hvis veterinære eller ekstreme vejrmæssige forhold taler afgørende herfor.” Selvom vejet lige nu føles ”ekstremt”, er de nuværende temperaturer ikke tilstrækkelig grund for ikke at lade hesten få frisk luft og motion på folden. Er folden særlig udsat for vinden, kan man jo forkorte hestens ophold på folden.
Husk vandet Når alting fryser til, fryser vandet i hestens vandtrug, hvis man ikke har lavet en frostsikker løsning. Ifølge Hesteloven skal heste have fri adgang til frisk drikkevand. Og selvom det ifølge loven kan fraviges ved kortere ophold på fold indtil 4 timer, har hesten faktisk et stort behov for at drikke. Heste drikker grundlæggende omkring 25 liter vand dagligt. Vandindtaget øges betydeligt med arbejde.
Forskerne er i dag lidt uenige om, hvorvidt heste foretrækker koldt eller lunken vand. Hovedsagen er, at de har fri adgang til vand, på folden, såvel som på stald.
Hestens fordøjelse er afhængig af det store vandindtag, får hesten ikke tilstrækkelig væske risikerer man, at den udvikler kolik.
Heste på fold bør have adgang til vand. Der er risiko for de udvikler kolik, hvis de ikke drikker tilstrækkeligt, eller begynder at spise sne.
Hvad er kolik Ved kolikanfald holder hesten op med at æde. Den bliver urolig, skraber med forhovene og kigger om på bugen. Ofte vil den gerne lægge sig ned for at rulle, og når den rejser sig, ryster den sig ofte ikke, som en rask hest ville gøre. Ved meget voldsomme smerter kan hesten sparke op mod bugen og kaste sig rundt på jorden. I så fald kan den komme til at skade sig selv og de mennesker, der måtte være i nærheden. Hesten begynder at svede, og puls og vejrtrækningsrytme stiger. Ved tegn på kolik er det i de allerfleste tilfælde klogt at ringe til dyrlægen og lade ham/hende bedømme symptomerne.
Du kan selv danne dig et indtryk af symptomerne, det er god information, når du kontakter dyrlægen. Du kan forberede dyrlægens besøg ved at:
Tage hestens puls og temperatur.
Lytte efter tarmlyde. Læg øret mod bugvæggen ved hestens flanke og lyt efter, om der er rumlen eller andre lyde, der kan tyde på aktivitet i tarmsystemet. Det tyder på, at der stadig foregår en fordøjelse, og det er positivt.
Kontrollere slimhinderne. Har slimhinder i øjne og mund deres normale farve? Sammenlign om muligt med en rask hest.
Undersøge gødningen. Find ud af, om hesten overhovedet har afsat gødning, og om den i så fald afviger fra det normale i mængde, farve, konsistens og lugt.
Ofte kan dyrlægen, efter en tydelig beskrivelse af symptomerne, give dig besked om, hvordan hesten skal behandles, indtil han/hun kan nå frem.
På ridecenteret Rytters Ridesport ved Viborg, blev der konstateret feber hos 2 heste i staten af ugen. De blev tilset af dyrlæge, og der bliver taget næsesvaber og blodprøve, for at finde ud af, hvilken virus der er tale om. Omgående lukkede ejerne stalden ned, og beder om, at alle hesteejere overvåger deres heste med temperaturmålinger to gange dagligt.
Allerede tirsdag var der flere heste med feber, og i løbet af de første dage i ugen blev der taget næsesvaber og blodprøve på i alt 5 heste.
Torsdag var der endnu ikke svar på prøverne, men der fik den første hest neurologiske symptomer, og lagde sig i boksen. Der var dyrlæger og hesteejere klar over, at det er den, frygtede EHV-1, der raser i stalden.
3 døde heste
Desværre måtte hesten aflives og fredag lagde endnu to heste sig i boksen og måtte aflives. Tine Rytter, fra Rytters Ridesport har talt med dyrlæge Johanne Juul fra Rebild Hestepraksis netop om biosecurity i forbindelse med smitteudbrud. Da hun blev klar over, hvilken situation de stod i, tog hun kontakt til Johanne Juul, som nu er sammen med en anden hestedyrlæge i kampen om behandlingen af hestene på stedet.
Stalden er opdelt i staldafsnit, og dermed kan det også være muligt, at reducere smittespredningen i staldene som rummer 38 heste.
Nogle heste flyttes ud
Sammen med dyrlæge Johanne Juul inddeles heste i grupper. Blande de heste, som ikke har eller har haft feber, er der nogle, som ejerne har kunnet tage hjem i tomme stalde. Hestene er kørt fra stedet og ind i tomme stalde, hvor de så er i karantæne, og bliver overvåget og behandlet af hesteejernes egne dyrlæger.
Det har givet noget luft i stalden, så det har været muligt at inddele staldene i tre afsnit: grønt afsnit med de heste, som er feberfri. De heste, som har haft feber eller har feber er i gult afsnit. Og de heste, som har neurologisk sygdomstegn, kommer i rød afdeling.
Staldene er blevet vasket ned og desinficeret. Nogle af de feberfrie heste er flyttet ind i ridehallen, hvor den lokale landmand har bygget bokse af bigballer. Og fra Nord-Vest Boks har de været hurtige til at sætte rejsestald op ude på marken til andre af de feberfrie heste.
14 heste med feber
”Vi har 14 heste, som har eller har haft feber. Og så har vi i den røde afdeling, 4 heste, der alle har neurologiske symptomer,” fortæller Johanne Juul. To af hestene klarer sig uden sele og 2 er i sele.
14 heste har feber og 4 har neurologiske symptomer
Dyrlæge Johanne Juul
”Vi tog en ud af selen i aftes, og den har været ude at gå i dag, den har det meget bedre. Jeg tror den kommer sig. Det har givet energi til hele flokken af hjælpere og hesteejere,” siger Johanne.
”Vi har ingen anelse om, hvor smitten kommer fra. Som jeg har fået det oplyst, er der ikke et stort rykind og -ud af stalden. Jeg tænker, det må være en hest, som pludselig er begyndt at udskille virus,” forklarer dyrlægen.
Døgnbemanding og hårdt arbejde
Johanne Juul fortæller, at efter det store virus-udbrud i Valencia sidste vinter/forår, er der kommet noget mere viden om behandling af hestene. Der er derfor lavet en behandlingsplan ud fra den viden, som er blevet tilgængelig efter udbruddet i Spanien.
”Vi har fået stor hjælp af dyrlæge Louise Husted fra Højgaard Hestehospital, og alle heste er nu i behandling med antiviral lægemiddel mod herpesvirus. Både de syge og raske heste. De får også smertebehandling, og hestene i rød afdeling står med drop. Samtidig må vi hjælpe dem med at tømme blæren og få gødning ud. Det hjælper dyrlægerne med, og vi er to dyrlæger, som er fælles om at behandle hestene og være i vagt,” uddyber Johanne. Hun understreger, der er styr på situationen, og ikke alene hestene er opdelt i afdelinger, det samme er hesteejere og mennesker. Der er døgnvagt i stalden og døgnbehandling af dyrlægerne.
Der er et godt sammenhold, hvor selv de ryttere, som har mistet deres heste, kommer og hjælper de andre.
Dyrlæge Johanne Juul
”Jeg er dybt imponeret af de mennesker på stedet. Med fingersnilde er der hurtigt bygget bokse om, så vi kan hænge hestene i seler.”
Taknemmelig for hjælp
”De er så taknemmelige for al den hjælp, de er blevet tilbudt. Personer fra alle egne af landet, har tilbudt hjælp af den ene eller anden art. Fra Sønderjylland er der nogle, som har tilbudt at komme med seler m.v. Det er opløftende midt i al det tragiske, og det betyder alverden for dem,” understreger dyrlægen. Der er desuden kommet masser af varme beskeder, og det luner i en hård tid.
”Vi er ikke igennem det endnu, den næste uge bliver afgørende for, hvor mange der bliver neurologiske, det er heldigvis sådan, at ikke alle får neurologiske symptomer,” understreger dyrlæge Johanne Juul, afslutningsvis.
En hovbyld er, som navnet siger, en byld, der sidder inde i selve hoven. Hovbylden opstår som følge af, at sålen eller hornvæggen gennembrydes, og hovens indre inficeres.
En hovbyld kan komme meget akut, og din hest kan blive så øm, at det ser ud som om, den har brækket benet. Årsager til hovbylder kan være mange, og ofte vil man ikke finde årsagen. Hvis det er noget din hest får gentagne gange, skal du nævne det for dyrlægen.
Hyppige årsager til hovbyld hos hest er:
Skift mellem vådt og tørt vejr
Dårlig hornkvalitet
Tab af sko
Nedsat immunforsvar
Andre hovsygdomme som for eksempel forfangenhed
Symptomer på hovbyld
Først og fremmest bliver hesten ofte meget halt, når den har fået en hovbyld. Den kan være så øm, at den ikke vil støtte på benet. Dog kan hovbylden også betyde, at hesten blot er en smule halt, eller føles urent gående. Haltheden kan opstå helt akut i løbet af et døgn, men den kan også udvikle sig langsomt over flere dage.
Normalt ligger hestens temperatur fra ca. 37,5ºC til 38,0ºC. Har hesten en hovbyld vil temperaturen i nogle tilfælde stige en lille smule. Der kan desuden være hævelser omkring koden og op langs piben, som følge af infektionen i hoven. Selve hævelsen er ofte blodkarret som fylder mere pga. øget blodtilførsel. Grundet det øgede blodflow vil der ofte også være øget puls.
Symptomerne kan listes sådan:
Akut halthed på et ben.
Tåen sættes først til jorden, hvis bylden sidder bagtil i hoven
Tåen sættes sidst til jorden, hvis bylden sidder fortil i hoven
Haltheden varierer i grader, men oftest er hesten højgradig halt
Hoven er varm
Der er forstærket pulsation i karrene i benet
Hos ikke behandlede hovbylder sker der ofte et opbrud til kronranden, hvor betændelse kommer frem
Visitertang til brug for at undersøge hoven for hovbylder. Foto: Klindt Rideudstyr
Dyrlægen stiller diagnosen
Når dyrlægen kommer for at tilse hesten, mærker vedkommende efter pulsation i benet og lokaliserer hovbylden ved hjælp af en visitertang. Her trykker dyrlægen/smeden med tangen rundt omkring på sålen, indtil hovbylden bliver lokaliseret (af en smertereaktion fra hesten).
Når det smertefulde område er lokaliseret, graves bylden frem. Det er dog vigtigt, at hovbylden er trukket sammen til en reel hovbyld inden udskæringen foretages, hvilket nogle gange kræver lidt tålmodighed fra ejer. Udskæringen foretages af enten smed eller dyrlæge med anvendelse af hovknive.
Når hovbylden er lokaliseret skærer dyrlægen eller smeden hornet væk fra området, så bylden kan drænes. Foto: Canva
Behandling af hovbylden
Når hornet skæres væk fra hovbylden, løber betændelsen ud.
Hvis betændelsen er grøn/sort og ildelugtende, sidder bylden oftest mellem hovkapslen og læderhuden, (overfladisk hovbyld). Er betændelsen derimod gullig, er det tegn på, at skaden er gået dybere ind i hoven, (indtrådt søm).
Når hovbylden er fundet og drænet, skal hoven i varmt sæbebad, og der lægges en våd og varm forbinding på hoven. Det skal gøres 1 – 2 gange om dagen, indtil hovbylden er væk (en opløsning af sæbespåner i 10-15 minutter). Sæbebad og forbindinger hjælper til at trække hovbylden ud. Når hovbylden er væk, er det en god ide at have en tør forbinding på en dag eller to, så der ikke kommer skidt op i hullet. Kommer hovbylden ud i kronranden, vil det ofte give et længere forløb end en “almindelig” hovbyld.
I relation til hovbylder hos heste, er det meget vigtigt, at hesten er regelmæssigt vaccineret mod stivkrampe, da stivkrampebakterien findes i jorden.
For at trække det sidste betændelse ud af hovbylden, og for at beskytte det åbne område mod snavs, anlægges en bandage. Foto: Canva
Bandagen
Der er mange måder at lave bandagen på. Du fx bruge animalintex. Et stykke animalintex klippes af, så det dækker et større område end der, hvor hovbylden er skåret ud. Animalintex lægges i så varmt vand, som du kan have dine fingre i og gennemblødes. Herefter vrides det op. Siden uden plastic lægges mod hoven. Det er en god idé at lægge en tynd husholdningsskraldepose rundt om for at holde på det resterende vand, så det ikke gennembløder bandagen, som du lægger udenpå. Animalintex og plasticpose fastgøres med vetflex. For at styrke bandagen yderligere kan du bruge gaffatape oven på vetflex. Gaffatapen skal helst ikke op over pelsen, da det danner meget varme og gør huden fugtig. Der findes også mange forskellige typer boots, som kan hjælpe til at holde forbindingen på plads.
Hvorfor får heste hovbylder?
Indtrådt søm kan give direkte anledning til en hovbyld. Hvis hesten træder på en skarp sten og får en såleknusning, kan denne ligeledes inficeres og sætte sig som en hovbyld.
Endelig kan en hovbyld opstå grundet dårlig hornkvalitet, hvor der opstår revner og sprækker i hoven. Herved dannes en indgangsport for infektion.
Hvis hesten har fået foretaget en tyndsålet beskæring, er der større risiko for en trykning også kaldet en stengalle, som siden hen udvikles til en hovbyld.
Heste, som gennem længere tid har haft en forsømt sur stråle, kan få betændelse af læderhuden, som kan sætte sig til en hovbyld.
Hvad kan du gøre for at nedbringe risikoen for, at din hest får en hovbyld?
Regelmæssig gennemgang af folde og staldmiljø for skarpe og stikkende genstande nedbringer risikoen.
Regelmæssig beskæring af en registreret smed (godkendt ad Dansk Smedeforbund DS) nedbringer ligeledes risikoen
Hvad er prognosen
Ved en ukompliceret hovbyld hos hest er prognosen i langt de fleste tilfælde god.
I nogle tilfælde kan gentagne hovbylder give øget risiko for andre hovlidelser eller være et tegn på underliggende sygdom, og det er derfor vigtigt at konsultere med en dyrlæge om dette.
Hestens luftveje er opdelt i: Øvre luftveje og nedre luftveje.
Hestens øvre luftveje består af næsebor, næsehulen, bihulerne (sinussystemet), luftposerne (guttural pouches) samt svælget (pharynx). Svælget strækker sig tilbage til struben/strubehovedet (epiglottis og larynx), der indeholder åbningen til luftrøret (trachea).
De nedre luftveje starter med luftrøret og fortsætter ned i lungerne. I de to lungehalvdele laver luftrøret to store forgreninger kaldt bronkier. Disse deler sig igen i mindre og mindre forgreninger kaldt bronkioler, der til sidst ender i små luftsække (alveoler). Det er i alveolerne, at udvekslingen mellem ilt og kuldioxid foregår.
Hesten trækker vejret 8-16 gange i minuttet
Når hesten trækker vejret, vil den samtidig inhalere støvpartikler fra omgivelserne. Inhalerede partikler deponeres efter størrelse i det respiratoriske system (luftvejene). Store partikler med en diameter over 5 μm (0,005 cm) opfanges i næsehulen og svælget (nasopharynx) og de store bronkieforgreninger. Partikler mellem 1-5 μm (0,001-0,005 mm) bliver opfanget af slimlaget/fimrehårene i bronkiolerne, mens de mindre partikler med diameter på under 0,5 μm (0,0005 mm) inhaleres helt ned i alveolerne, hvor de ved diffusion kommer i kontakt med slimhinden eller udåndes igen.
I hvile trækker en rask hesten vejret mellem 8-16 gange per minut. Ved hver vejrtrækning trækker hesten ca. 5 L luft ind. Under max arbejde trækker hesten vejret op til 150 gange per minut og trækker ca. 10-12 L luft ned i lungerne ved hver vejrtrækning.
Hesten kan kun trække vejret gennem næsen. Dette er en fordel for byttedyr som heste, idet de med den tvungne vejrtrækning gennem næsen er i stand til at indtage føde, samtidig med at luften frit kan passere igennem næsen op til lugteslimhinden. Dermed er hesten i stand til hele tiden at være på vagt over for farer, selv mens den græsser.
Vi bringer her den første i en serie på 3 artikler om astma. Foto: Canva
Hvad er astma?
Astma hos heste er en samlet betegnelse for non-infektiøse lidelser (ikke forårsaget af bakterier) i de nedre luftveje. Heste kan også få lungebetændelse og andre sygdomme i de nedre luftveje forårsaget af f.eks. bakterier eller virus, men fokus for denne artikel er astma. Astma kan opdeles i svær astma og mild/moderat astma.
Svær astma
Svær equin astma (SEA) er det gældende navn for hestens svære astma. Det er en fælles betegnelse for de tidligere navne som Recurrent Airway Obstruction (RAO), Chronic Obstructive Pulmonary Disease (COPD), Bronkitis, Allergisk bronkitis m.fl.
Svær astma er den mest almindelige kroniske nedre luftvejssygdom hos heste med en prævalens på ca. 7-15% af alle heste på den nordlige halvkugle, der er opstaldet en stor del af tiden. Svær astma er en præstationsnedsættende luftvejslidelse hos heste og viser sig ved kronisk hoste, næseflåd, samt besværet vejrtrækning i hvile. Episoder med ekstra besværet vejrtrækning ses oftest, når hestene står på stald med halm som strøelse og bliver fodret med hø.
Mild til moderat astma
Mild til moderat astma er en udbredt årsag til nedsat præstation hos alle typer af heste. Tilstanden ses hyppigt hos unge væddeløbsheste med en prævalens på 30-70% af alle væddeløbsheste. Hos rideheste regner man med, at prævalensen er cirka den samme. Ved undersøgelse af hesten i hvile udviser hesten ofte ingen eller kun milde symptomer. Når hesten arbejder vil den have nedsat præstation, evt. hoste og vil have udspilede næsebor og være længe om at få en normal vejrtrækningsfrekvens efter arbejde. Det er vigtigt at fastslå at hesten sagtens kan have astma uden at hoste. Hesten har en enorm lungekapacitet, og det er derfor vi som hesteejere ikke altid opdager mild astma, idet det kun er top præstationsheste som væddeløbsheste, der udnytter deres lungekapacitet fuldt ud og derfor er besværet af lidelsen.
Årsager til astma
Årsagen til svær astma er en allergisk reaktion på inhalerede støvpartikler fra især muggent hø. Disse støvpartikler består overvejende af svampesporer og dele af bakterier, der menes at fremprovokere astmasymptomerne.
Men hvordan reagerer kroppen på støvpartiklerne? Når hesten inhalerer støvpartikler ned i lungerne, skal disse partikler fjernes af immunforsvaret. Kroppen tilkalder flere betændelsesceller (neutrofile granulocytter) og øger produktion af inflammatoriske signalstoffer, som fører til at bronkierne trækker sig sammen, og der kommer øget slimproduktion og ødem i luftvejene. Hesten kan ikke optage nok ilt, og den kommer derfor til at mangle ilt i kroppen. Det medfører nedsat præstation, da kroppen skal bruge ilt for at arbejde. Hesten vil også trække vejret hyppigere for at prøve at få mere ilt.
I det indledende stadie vil disse processer kunne stoppes, og hesten vil kunne blive stort set rask/ symptomfri, men hvis årsagerne ikke fjernes vil tilstanden bliver mere og mere kronisk og føre til kroniske forandringer i luftvejene, som ikke kan ændres tilbage til normalt. Dette kan føre til udvikling af en ”engbrystighedsfuge”. Engbrystighedsfugen skyldes øget brug af bugmusklerne, dels fordi lungerne mister deres elasticitet og dels grundet ophobning af slim, som gør det sværere for hesten af få luften ud af lungerne. Hesten bruger derfor bugmuskulaturen som ekstra kraft til at presse luften ud af lungerne.
Der findes flere mulige årsager til mild og moderat astma. Nogle af dem er forudgående allergiske luftvejssygdomme, inhalation af fine partikler (svampespore, pollen, samt forskellige andre organiske og uorganiske støvpartikler) og skadelige gasser (svovlbrinte og ammoniak), atmosfærisk forurening (ozon) eller længerevarende virusinfektioner i luftvejene.
Ammoniak kan også irritere luftvejene hos vores heste. Ammoniak dannes fra nedbrydning af hestens urin, og alt efter mængden i staldmiljøet kan det give større eller mindre gener. Foto: Canva
Hvad er støv, og er alt støv farligt for astmaheste?
Organisk støv findes i alle typer af strøelse (halm, spåner, hamp, træpiller, halmpiller med mere) og grovfoder (hø, halm, wrap og frøgræs) samt i luften som bl.a. pollen.
Andelen af organisk støv i en gennemsnitlig stald udgør ca. 70 % af både den totale mængde støv i stalden og af den mængde støv, der findes i hestens indåndingszone, som er området omkring næseborene. Organisk støv består af en række komponenter, der alle sammen kan irritere luftvejene: luftbårne allergener (bakterier, svampesporer, pollen), endotoksiner (affaldsstoffer fra bakterier) og stoffet β-glucan som er en del af cellevæggen i diverse mikroorganismer.
Aspergillus fumigatus er den svampeart, der bruges hyppigst, når der laves kliniske forsøg med heste med svær astma. Ved indånding af store mængder af denne svampespore udvikles der luftvejslidelser hos både mennesker og heste. Aspergillus fumigatus tåler varme og er dominerende i fugtigt plantemateriale, der undergår forrådnelse, f.eks. forkert opbevaret stråfoder.
Lipopolysaccarid (LPS) er et giftstof, der bliver udskilt fra en række bakterier og primært kommer fra gødningen. Den totale koncentration af LPS fundet i hestestalde er væsentlig mindre end f.eks. kyllingefarme og svinefarme. Raske mennesker, der udsættes for LPS påvirkning udvikler sammentrækninger/irritation af de små og store luftrør, betændelse i luftvejene og ekstra følsomme luftveje. Mennesker, der allerede har en lungesygdom, reagerer på meget lave koncentrationer af LPS. Der er ikke lavet studier hos heste, der viser præcist ved hvilken koncentration af LPS, de udvikler luftvejsproblemer, men LPS er helt sikkert også med til at irritere luftvejene hos heste. Derudover er det vigtigt at huske, at når først hestens luftveje er blevet gjort ekstra følsomme, så vil de reagere på langt mindre koncentrationer af støv end raske heste. Det vil sige at en hest der har haft astma, altid vil være mere følsom i sine luftveje end raske heste.
Ammoniak kan også irritere luftvejene hos vores heste. Ammoniak dannes fra nedbrydning af hestens urin, og alt efter mængden i staldmiljøet kan det give større eller mindre gener. Af andre gasarter kan nævnes kuldioxid og svovlbrinte, der begge kan forekomme i staldmiljøer, og fælles er, at alle gasarter skal forekomme i så lav koncentration som muligt. I danske klimastalde for produktionsdyr er der anbefalinger for max-koncentrationer, og koncentrationerne kan sænkes ved god/forbedret ventilation. Der findes ikke max-koncentrationer eller andre krav for hestestalde i Danmark. I guiden om hold af hest udarbejdet af Seges anbefales det, at koncentrationen af ammoniak maksimalt er 20 ppm.
Det anbefales, at al fodring af astmaheste foregår fra gulvhøjde. Foto: Canva
Luftvejenes 3 mulige reaktioner på inhaleret støv
Lungerne har tre forsvarsmekanismer til fjernelse af inhalerede støvpartikler: Hosterefleksen, det mucociliære system (slimhinden og fimrehårene) og fagocyterende celler (celler der spiser ting).
Hosterefleks:
De store partikler, der opfanges i den bagerste del af svælget, fremprovokerer hoste hos heste. Hoste er en refleks, der skyldes aktivering af receptorer i luftvejene, der udløser selve hostet. Mennesker har en meget veludviklet og derfor følsom hosterefleks. Hestens hosterefleks er derimod ikke særlig følsom. Det betyder, at hesten kan være syg af astma uden at hoste, eller at sygdommen kan være ret fremskreden, før hesten begynder at hoste. Pga. hestens ikke særligt følsomme hosterefleks bør det altid tages alvorligt, når heste hoster, idet en eventuel sygdom kan være fremskreden allerede på det tidspunkt.
Det mucociliære system:
De mellemstore inhalerede partikler opfanges af det mucociliære system. Det mucocilliære system består af fimrehårsceller og slimproducerende celler, som transporterer støvpartiklerne op til svælget. Her hostes de væk eller synkes og kommer ned i mave-tarm kanalen. Normalt er der en balance mellem de slimproducerende celler og fimrehårscellerne. Ved vedvarende støvgener opstår der irritation i det mucociliære system. Det medfører, at de slimproducerende celler kommer i overtal, og der bliver produceret store mængder slim. Dette ses hos mange astmaheste.
Hestens nervesystem styrer hastigheden, hvormed partiklerne transporteres op til svælget, og den er ca. 2 cm. per minut for raske heste. Den mucociliære transport påvirkes af tyngdekraften og virker mest optimalt, når hesten har hovedet nedad. Derfor anbefales det, at al fodring af astmaheste foregår fra gulvhøjde. Hos heste uden mulighed for at sænke hoved gennem længere tid, nedsættes den mucociliære transport drastisk. Dette er én af grundende til, at heste under transport er mere udsatte for luftvejssygdomme. Det gælder især, hvis de fodres samtidig, da luftvejene derved er udsat for en stor mængde støvpartikler. Astmaheste bør derfor ikke fodres under transport.
Fagocyterende celler:
De helt små støvpartikler trænger dybt ned i lungernes luftsække og kan derfor kun fjernes af celler fra immunforsvaret. Vi kalder dem fagocyterende celler, fordi de ’spiser’ ting (fagocyt = græsk for ’spisende celle’). Makrofager er navnet på en fagocyterende celletype fra immunforsvaret, der altid findes i lungerne og fungerer som ’skraldespand’. Hvis der kommer for mange støvpartikler, udsender makrofagerne signalstoffer, der rekrutterer en anden celletype, den neutrofile granulocyt. De neutrofile granulocytter rydder også op, men de dør hurtigere og efterlader derfor ekstra ”affald” i form af dem selv. Ved f.eks. vedvarende støvgener fra miljøet sker der en ophobning af ”affald”, hvilket også giver luftvejsproblemer for hesten.
Den anden del af serien om astma hos heste handler om diagnosticering af astma.
Om uanvendelig.dk Uanvendelig.dk er et fondsfinansieret projekt, der har til formål at nedbringe antallet af heste, der hvert år aflives som følge af skade. På websiden Uanvendelig.dk udgives løbende artikler, der har til formål at højne ryttere og hesteejeres kendskab til hestens sygdomme, korrekt træning og genoptræning, samt forbygge at skader opstår via korrekt manegement af hesten. Artiklerne er evidensbaseret og altid udarbejdet i samarbejde med dygtige fagfolk.
“Jeg kender endnu ikke detaljerne for vaccinen, men jeg synes den ser lovende ud. Holder den, hvad den lover, vil det bestemt være noget, der kan medvirke til bedre hestevelfærd gennem mindre sygdom og ubehag, men så sandelig også en mulighed for at spare enormt mange penge i hestebranchen i forhold til omkostninger ved sygdom og aflyste aktiviteter”, indleder Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent Mette Uldahl, hun fortsætter: “Mulighederne for vaccinen i praksis vil afhænge af effektivitet (sensitivitet og specificitet), pris, antal gange der skal vaccineres, grad af bivirkninger osv., men det er noget vi vil få kendskab til over de kommende måneder”.
Svensk vaccine godkendt i EU
Det er det svenske frima Intervacc, som står bag udviklingen af vaccinen mod kværke, Strangvac. “Vi er meget glade for, at Europa -Kommissionen har givet en markedsføringstilladelse for Strangvac. Strangvac er den første svenske vaccine inden for dyresundhed, der blev godkendt via EMAs centrale procedure, og vi føler et stort ansvar for nu at etablere en bred anvendelse for at forbedre hestesundheden i hele EU. ” siger Andreas Andersson, administrerende direktør i Intervacc.
“Vaccinen gives intramuskulært og indeholder ingen levende smitsomme midler,” fortsætter Emma Hartman, dyrlæge og global produktchef. Vaccination genererer en immunrespons mod bakterien, der forårsager kværke.
”Proteinerne i Strangvac er målrettet mod flere patogene mekanismer på en meget selektiv måde. Teknologien har et fantastisk potentiale til at forhindre mange forskellige sygdomme hos dyr i fremtiden. ” forklarer forskningschef Dr. Andrew Waller siger videre “Kværke en endemisk infektionssygdom, der rammer hestebesætninger over hele verden og forårsager store lidelser, stress og alvorlige økonomiske tab. Strangvac er udviklet i samarbejde med verdens førende forskere ved Karolinska Institutet og det svenske landbrugsuniversitet i mange år. Vi er meget glade for at kunne tilbyde heste beskyttelse mod denne udbredte og almindelige infektionssygdom ved hjælp af denne banebrydende forskning. ” Kilde: pressemeddelelse
Hvad er kværke? Kværke er en luftvejssygdom hos heste forårsaget af bakterien Streptococcus Equi spp. Equi, som man har kendt til siden år 1251. Bakterien giver infektion i de øvre luftveje og tilhørende lymfeknuder. Sygdommen har fået sit navn, idet den ofte fører til, at der dannes store bylder i lymfeknuderne ved svælget, som gør det svært for hesten at synke og eventuelt at trække vejret. Det er en af de hyppigst diagnosticerede bakterielle infektionssygdomme hos heste på verdensplan. I Danmark er sygdommen ikke anmeldepligtig, hvorfor der ikke findes en opgørelse over antallet af udbrud herhjemme. Der ses dog årligt flere større eller mindre udbrud af sygdommen i hestebestanden.
I et studie foretaget af dyrlæge Sue Dyson fra Center of Equnie Studies i Newmarket er formålet at finde ud af, om ryttere er gode nok til at opdage, når deres heste viser tegn på halthed.
I forberedelserne fastslog rytterne af de 60 testheste, at deres hest var helt rengående. Derudover gennemgik alle hestene også en grundig undersøgelse før ride-sessionen, hvor der blev kontrolleret muskelspændinger, ømhed, lavet en halthedsundersøgelse samt vurdering af sadeltilpasningen.
Halthed hos mange
Efter ridningen var tendens entydig. I 73 procent af tilfældene var hesten ikke rengående – de heste viste nemlig tegn på let halthed, hvor rytteren altså ikke havde mærket noget.
Haltheden var ikke voldsom, men den var til stede – på en halthedsskala fra 1 til 8 scorede hestene op til 2.
Desuden var urenheden ikke konstant hos de 73 procent, men den reflekterede hestens ubehag, forklarer Sue Dyson.
I undersøgelsen blev det også klarlagt, at næsten halvdelen af hestene udviste en eller anden form for anormalitet i gangarterne. Og flere af hestene var dertil udstyret med ukorrekt tilpasset sadel.
Sådan gjorde hun
Helt konkret kom resultaterne i hus ved hjælp af et såkaldt smerte-ethogram, der beskriver 24 udslag i adfærd hos hesten. Adfærd, der er videnskabeligt valideret, som forbundet med smerte
Sue Dyson
Det kan være et smerterelateret ansigtsudtryk eller ændret kropssprog, og så inkluderer adfærden også, at hesten trækker ørerne tilbage i mere end fem sekunder såvel som åben mund i mere end 10 sekunder.
Ifølge Dyson er det selvfølgelig problematisk, at ryttere ikke genkender tegn på smerte eller halthed hos deres heste.
-Jeg er altid skuffet, når jeg laver en undersøgelse med frivillige ryttere og deres heste, hvor hesten betragtes som klinisk sund, og man finder ud af, at det desværre ikke forholder sig sådan, lyder det.
– Dette betyder ikke, at rytterne ikke er opmærksomme på deres heste. Snarere afspejler det måske rytternes tidligere erfaringer med heste og manglende træning i at genkende smerterelateret adfærd.
Faggruppe Heste oplever en stigende efterspørgsel fra dyrlæger og især dyreejere om, hvordan man skal forholde sig ved mistanke eller bekræftet mistanke om smitsom sygdom i et hestehold.
På baggrund af dette har faggruppen udarbejdet tre evidensbaserede og fagligt opdaterede vejledninger om, hvordan man skal forholde sig i tilfælde af udbrud af tre almindelige forekommende smitsomme sygdomme hos heste i Danmark. Folderne kan hentes gratis som pdf-fil hos Den Danske Dyrlægeforening og må printes til omdeling i hestehold og til andre interesserede.
Uddrag og citeringer skal ske efter aftale med Den Danske Dyrlægeforening. Folderne er udarbejdet juli 2020.
Symptomerne på kolik er umulige at tage fejl af – hesten forsøger at lægge sig ned, rulle rundt, kigger på maven, skraber i jorden og flehmer måske også. Det er tydelige tegn på, at hesten har smerter i maveregionen, og man skal selvfølgelig altid agere ansvarlig og kontakte dyrlægen. Kolik er en samlebetegnelse for sygdomstilstande i mave- eller tarmsystem hos hesten, og vi forsøger her at kigge nærmere på skrøner og sandheden om sygdommen.
Heste må ikke rulle sig
– Selvfølgelig må en hest med kolik rulle sig, forklarer Kathrin Rasch, lederen af hesteklinikken Duisburg. – Når hesten ruller sig, kan det sågar gøre den godt, da det får gasserne i fordøjelseskanalen til at bevæge sig og slippe ud. Dette er dog kun tilfældet, når vi har med lettere former for kolik at gøre såsom krampe- eller mild forstoppelseskolik.
Når hesten igen gøder, er alt godt
– Nej, det er ikke tilfældet, fortæller dyrlægen. – Der er så meget plads i endetarmen, at hesten sagtens kan gøde fire-fem gange, selv om kolikken ikke er overstået.
Trailerkørsel hjælper
– Ja, en omgang trailerkørsel kan hjælpe, siger Rasch. – Hesten forbinder traileren med spændende situationer. Det kan være kørsel til stævner, og den spænding kan få tarmaktiviteten til at blive stimuleret igen.
Forbudt at drikke
Myten om at hesten ikke må drikke, når de har kolik, er svær at nedkæmpe. – Hvis hesten har krampekolik eller forstoppelse, er det meget vigtigt, at hesten drikker, fastslår Rasch. Ved en slem omgang kolik eller tarmslyng har hesten det dog så dårligt, at den ikke vil drikke.
Krybbebidere får oftere kolik
– Det er ikke bevist, fortæller Rasch. – Vi ved kun, at spiserøret er større og slappere end hos heste, der ikke er krybbebidere. Derudover kan krybbebidernes mave også være mere irriteret. – Megen af den luft, de suger ind, lader de komme ud med det samme. At de skulle lide mere af kolik er en myte.
”Kolik-vejr”
Ifølge Rasch er heste oftere plaget af kolik i blæsende vejr, eller når der er store udsving i temperaturen. – Vinden kan gøre heste nervøse. Det kan give dem stress, hvilket kan forårsage kolik.
Hestens mave er lydløs, når den har kolik
Dyrlægen forklarer, at hvis det drejer sig om et alvorligt tilfælde af kolik, kan det faktisk være umuligt at høre lyde fra maven. – Så skal din heste have omgående behandling. Ved mildere former for kolik kan der sagtens forekomme lyde fra maven.
Sandkolik
– Der finder sandkolik, fortæller dyrlægen. – Sandet samler sig i den forreste del af tyktarmen, og forstoppelsen opstår. Dette ses ofte hos heste, der går på sandpaddock eller på folde, hvor græsset er bidt ned. Begynder hestene at kede sig, så kan de godt finde på at spise sand. Sandkolik kan udvikle sig over flere måneder, og ofte kan sandet kun fjernes med en operation.
Hesten skal holdes i bevægelse
– Bevægelse er særdeles vigtigt for hesten, hvis den er ramt af kolik, siger lederen af hesteklinikken. – Man kan trække hesten eller longere den i skridt. Endnu bedre er det, hvis man kan få hesten til at trave i et let tempo i et par minutter. Bevægelsen stimulerer tarmaktiviteten. Lettere tilfælde af kolik kan dermed løse sig.
Urtesnaps hjælper
– Effekten er lig nul, lyder det fra Rasch. – Hestens fordøjelsessystem er helt anderledes end hos mennesker. Og hvis årsagen til kolikken kommer fra bagerst i hestens tyktarm, vil snapsen aldrig nå derhen.
Mash stimulerer fordøjelsen
Denne myte kan faktisk være få ret alvorlige følger for syge heste. Hvis hesten er ramt af akut kolik, så må den under ingen omstændigheder bliver fodret. – Ingen foder, strøelse skal fjernes og i bedste fald så skal den have mundkurv på, lyder rådet fra dyrlægen. – Hvis hesten har forstoppelse, må den ikke spise. Nogle heste er så grådige, at de fortsætter med at spise trods smerterne. Dette kan føre til en overbelastning af tarmen.
Kolik engang imellem er normalt
Heste lever ikke som de gjorde før i tiden. Det er en kendsgerning. Derfor er kolik hos heste ikke en sjældenhed. – Man skal dog ikke altid konkludere, at det er fordi, at hestene står på boks, at de udvikler kolik. I meget travle stalde får sensible heste kolik, fordi de udsættes for stress. Deres rangrækkefølge bliver hele tiden udfordret af nye heste, eller andre heste blokerer for foderstederne. Disse stressmomenter kan være årsag til koliktilfælde.
For meget strøelse er årsag
– Det er kun tilfældet, hvis hesten spiser for meget halm, når den samtidig ikke får motion eller indtager nok væske, siger hun. – Om vinteren kan det være gavnligt at varme drikkevandet lidt, da hesten ikke bryder sig om iskoldt vand. Drikker hesten rigeligt, så burde halm ikke være et problem.
Varme hjælper
– Med varme kan man skabe behagelige omgivelser for hesten, hvilket kan føre til, at den bliver afslappet. Det kan være med til at afhjælpe milde former for kolik.
Olie får det til at glide
Det er desværre ikke sådan – i hvert fald ikke hvis man giver den syge hest f.eks. hørfrøolie. – I tilfælde af forstoppelse giver dyrlægen normalt hesten paraffinolier, der har en afførende virkning. Generelt er foderolier gode til fordøjelse og stofskifte, men de har ingen virkning i akutte situationer.
Året var 1952, de olympiske lege fandt sted i Helsinki og for første gang i historien dystede kvinder og mænd mod hinanden i dressurkonkurrencen.
Danmark var repræsenteret af 31-årige Lis Hartel og hoppen Jubilee, som hun havde overtaget fra sin søster Tove, der havde konkurreret på hesten forinden.
Lis måtte dog grueligt meget igennem, før hun kunne træde op på sejrskamlen ved OL og fryde sig over sølvmedaljen – en succes, hun gentog fire år senere i Stockholm.
OL var ikke første gang hun, mod alle odds, klarede sig godt. I midten af 1940’erne kæmpede den dengang 23-årige kvinde mod polio, mens hun var gravid med sit andet barn.
Sygdommen lammede den dygtige dressurrytter, og selv om hun aldrig genvandt fuld førlighed, fightede Lis Hartel sig tilbage i sadlen.
Allerede i 1947 kunne Lis og Jubilee igen opleves på konkurrencebanerne, men først i 1951 debuterede ekvipagen internationalt. Parret vandt Prix St. Georges i Rotterdam, men det var i selve OL-året, at Lis Hartel opnåede kvalifikation til legene i Finland. Med en DM-sejr stod det klart, at de nu skulle dyste mod verdens bedste dressurryttere langt mod nord.
Her kan du se Lis Hartels ridt til OL i Helsinki i 1952
Hest ombord Jubilee blev læsset på en færge og fragtet til Finland, hvor Lis Hartel skulle dyste mod mænd og kun tre andre kvinder. Det var Tysklands Ida von Nagel, amerikanske Majorie Haines og norske Elsa Christophersen.
– Lis Hartels strålende skoleridt på den smukke, brune hoppe Jubilee vil sent blive glemt inden for international ridesport. I konkurrence mod verdens bedste ryttere hævdede denne viljestærke kvinde sig smukt. I ét med sin hest gennemførte hun de mest krævende øvelser i fin og sikker stil, og sølvmedaljen var mere end velfortjent, lød det fra kommentatoren under legene i Helsinki.
Da Lis Hartel mange år senere gav et interview til TV, huskede hun stadig følelserne, der strømmede igennem kroppen dengang i 1952.
– Hele ens liv passerer jo revy, når man står der. Jeg tror heller ikke, andre kunne holde tårerne tilbage, hvis de stod på den skammel, hvor jeg stod, forklarede hun og italesatte samtidig sin sygdomsperiode:
Jeg havde aldrig fået min teknik udviklet, hvis jeg ikke havde fået polio. Jeg har ikke de kræfter længere, så jeg rider mest på min teknik. Jeg tror aldrig, jeg havde vundet sølvmedaljerne, hvis jeg ikke havde fået polio.
Lis Hartel
Farvel til Jubilee Den flotte andenplads til OL var langt fra ekvipagens eneste succes. To år senere vandt Lis guld ved det uofficielle VM i dressur i Aachen, og i 1956 tog makkerparret turen til Sverige for igen at repræsentere Dannebrog til OL.
Konkurrencerne i ridning var blevet flyttet til vores svenske naboer, fordi værtsnationen Australien havde strenge karantænebestemmelser for heste.
Igen blev det til en sølvmedalje for Lis, men det blev desværre også den sidste gang, vi så Jubilee på en dressurbane. Jubilee blev syg efter OL i Sverige, og den nu 16-årig hoppe døde året efter.
– Jeg får aldrig en Jubilee igen…
Det var svært at komme hjem til husarbejdet igen, for du levede lidt over jorden i al den virak. Jeg fik jo hyldest alle de steder, jeg red. Men så kom der en mærkelig stilstand, og jeg har da prøvet mange heste derefter. I 1960 ville den olympiske komite gerne have, at jeg startede min hest Limelight, en halvbror til Jubilee, men jeg sagde, at jeg ikke var god nok på den hest. Og det var ikke for at være krukket.
Lis Hartel døde i 2009, 87 år gammel. Hun nåede at blive optaget i dansk idræts Hall of fame og International Women’s Sports Hall of Fame for sine sportslige præstationer.
Spurgte man hende om, hvad hun selv så som sin største sejr, faldt svaret prompte:
– Min største sejr var min kamp over polio. Det tror jeg, det var.
Følg med på Zibrasport Equest de kommende uger, hvor vi sætter fokus på tidligere OL-ryttere fra Danmark.
