Skip to main content

Tag: træning

Træning af den unge islandske hest

Fotos: Martin Rokkjær Simonsen

Hesten skal svare på tøjle, schenkel og sæde
Det mest særlige ved den islandske hest er, at den har flere gangarter end almindelige rideheste. Ud over skridt, trav og galop, kan islænderen være firegænger med tölt eller femgænger med både tölt og pas. Især tölt er en gangart, der er meget eftertragtet, i det man som rytter kan sidde helt stille på hesten, mens den hurtigt bevæger sig fremad. De ekstra gangarter er dog også noget, man skal være opmærksom på, når man træner hesten, således den bliver ved med at være rentaktet i alle sine gangarter og ikke blander tingene sammen. Det betyder, som med alle andre sportsheste, at grunduddannelsen er meget vigtig.

”Personligt lægger jeg meget tid og kræfter i grunduddannelsen af mine heste. Det er så enormt vigtigt, at grundelementerne til opbygningen af hesten er på plads, før man presser hesten videre i sit uddannelsesforløb. Helt basic kan man sige, at hesten skal kunne går frem og stoppe. Den skal kunne gå til siden og kunne gå på lige og buet spor. Mit råd er derfor altid: Brug tid på at få hesten til at svare korrekt for tøjle, sæde og schenkel, så er du godt på vej,” siger Martin.

Hesten styrkes gennem øvelser
Den islandske hest ikke er så stor. Som udgangspunkt ligger stangmålet på 132 – 150 cm. Trods størrelsen er islandske heste ofte redet af voksne. Det er en meget populær race både som hobby- og konkurrencehest, i det hesten er robust, hårdfør og har et godt temperament. En mindre og klejn hest, skal bygges op fra bunden for at blive en stærk og holdbar ridehest på den lange bane.

”Jeg anbefaler altid, at man som supplement til sin tölt træning får trænet traven og galoppen også. I traven er det godt at arbejde i letridning, så hesten kan strække sig frem og blive løsgjort. Det styrker hestens rygmuskulatur, og det at skabe en stærk overlinje er vigtig, både for holdbarhed, men også når der skal arbejdes videre med tölt. Ydermere er traven vigtig for at får trænet hesten mavemuskler. Når ryg og mave er styrkes – samler det ligesom op på hele hestens maskineri,” fortsætter Martin.

”Når du har styr på grundelementerne, kan du begynde at sætte tingene sammen. Schenkelvigninger er løsgørende øvelser, der både smidiggør og styrker hesten, mens versader styrker hestens evne til at bære mere vægt på bagparten. Alle heste har svage punkter eller stivheder. Træningen er med til at afhjælpe svaghederne, og vores opgave som ryttere er at identificere svaghederne og hjælpe hesten til at blive bedre gennem en række øvelser.”

Kom godt i gang med tölt
De ekstra gangarter hos den islandske hest kan som nævnt tidligere give problemer, især fordi mange har fokus på hestens tölt. Ifølge Martin er det vigtigt at bruge tid på de andre tre grundgangarter, så hesten er rentaktet og kan skelne mellem skridt, trav og galop og ikke bliver forvirret og spænder op, når den skal til at arbejde med tölt. De mange dressurøvelser gør hesten smidig i kroppen og lydig, så den er klar til den nye udfordring.

En hest, der tölter, skal lægge vægten på bagbenene. Tölten skal komme bagfra for at være rentaktet, og hesten skal frem og op i skulderen. Når jeg sætter hesten i tölt, laver jeg en halv parade, så hesten svarer tilbage og kommer ned i tempo. Jeg mærker efter om bagbenene er lige under den, inden den slår over i tölt. Rytteren skal hjælpe og støtte hesten – især de unge heste så de ikke mister balancen.

Martin Rokkjær Simonsen

Afvekslende arbejde
Har du en islandsk hest, så findes der flere forskellige konkurrencer målrettet racen. Der er eksempelvis de populære gangartsklasser med tölt og pas, så er der Alrid (flere discipliner i en) samt Gæðingakeppn. Islandske heste konkurrerer også til almindelige stævner og ses især i distance og TREC, den nyeste disciplin i Dansk Ride Forbund.

Konkurrerer du i gangartsklasserne, har du måske en tendens til at ride lidt meget på bane (ovalbane), og har du en skovturshest, er det måske lidt svært til at tage sig sammen og få redet på dressurbanen. Men afvekslende arbejder er vigtigt for hest og rytter. Både for motivationen men også for at styrke hesten på andre områder end det der er hverdag for den.

”Der er meget vigtigt at holde hesten løsgjort og smidig, og det er de øvelser, vi har talt om med til. Man kan sagtens ride ’dressur’ i skoven eller på ovalbanen, men jeg tror, det er sundt, at man en gang om ugen sætter sig for at ride på dressurbane, og simpelthen for redet dressurøvelserne. For at holde hesten skarp for hjælperne og smidig. Det er også en rigtig god ide at få undervisning, så man har øjne på jorden til at hjælpe med at få øvelserne udført korrekt, og så man har en at sparre med i forbindelse med hestens uddannelse,” siger Martin.

Træning – hvor meget?
På spørgsmålet til hvor meget og ofte man skal træne hesten, fortæller Martin, at han selv arbejder ud fra det princip, der hedder en gang fra jorden og fire gange til hesteryg om ugen. Hans heste får også altid fire til seks ugers ferie i efteråret. Det passer med at stævnesæsonen er slut, og at hestene skal have ro til at skifte pels.

”Jeg har rigtig gode erfaringer med at give hestene i pause, men helst ikke længere end 6 uger, for allerede efter tre uger begynder de at tabe muskler, og så skal man bruge længere tid på at få dem i form igen. Selv om det er koldt og gråt om vinteren, kan man ikke bare lade hesten stå i tre måneder og så fortsætte hvor man slap, når det bedre vejr vender tilbage. Tre måneders pause tager næsten lige så lang tid i at få genopbygget i genoptræningen. Selvfølgelig er det vigtigt, at hesten får de pauser den har brug for, men man skal huske at holde den i en vis grundform, det er bedre både for hest og rytter,” slutter Martin.

Om Martin Rokkjær Simonsen
Martin Rokkjær Simonsen er 20 år, bor i Helsinge og læser Veterinær medicin i København. Martin redet islandske heste i 12-13 år, og redet ved landsholdsrytter Hans-Christian Löwe i flere år. Martin har gennem sin ridekarriere vundet flere medaljer til de danske mesterskaber såvel som de nordiske mesterskaber. Derudover har han bl.a. vundet priser som Årets Talent og Årets Junior i Dansk Islandshesteforening.

I samme serie:

Skal du have en islandsk hest?

Charlotte Cook – en (dansk) verdensmester

Når man besøger stutteriet, fornemmer man tydeligt den store passion for heste og for sporten. Lige fra startboksene, den fint anlagte ovalbane og det store ridehus til de mange folde med alt fra føl og avlshopper til toptunet sportsheste. Charlotte Cook har en fortid både som jockey og dressurrytter, inden hendes kærlighed faldt på den islandske hest, som hun i dag rider på allerhøjeste plan. Således vandt Charlotte guld ved VM i pas i 2017, mens det i 2019 blev til sølv. Begge medaljer blev vundet på hoppen Sæla frá Þóreyjarnúpi.

Selv om Charlotte har boet i Danmark det meste af sit liv, er hun engelsk statsborger og rider derfor for Storbritannien:

Min far er brite, den gang jeg blev født, skulle man have samme nationalitet som sin far, så selv om jeg er født i Danmark af en dansk mor og har boet her stort set hele mit liv, så er jeg britisk statsborger. Jeg har søgt dansk statsborgerskab, men jeg har ikke fået det. Først fik jeg begrundelsen, at jeg ikke havde nok kendskab til dansk kultur og historie, og så tog jeg indfødsrets-prøven men fik afslag igen og fik at vide at min sag var lukket. Det er jo meget frustrerende, især når man har boet i landet altid, har gået i dansk skole, gymnasium og har læst til dyrlæge på et dansk universitet.

Charlotte Cook

Tingene kan blive yderligere kompliceret, hvis Charlottes ældste søn Malte på et tidspunkt bliver en del af det danske landshold. Det vil naturligvis give nogle udfordringer, hvis Charlotte rider på det britiske landshold, og Malte rider på det danske landshold.

Det må vi se på til den tid. Det gode for mig lige nu er, at det britiske hold er et fantastisk hold, og vi har det super godt sammen. Når jeg kommer ud til stævner her i Danmark, så er jeg jo ikke konkurrent på samme måde, og jeg kan passe mig selv, hvis man kan sige det sådan.

Charlotte Cook

Set med danske øjne er det stort, at vi har en VM guld- og sølvvinder boende i Danmark, men det ville naturligvis være dejligt, hvis det var de røde-hvide farver Charlotte repræsenterede, når hun vandt medaljer ved Verdensmesterskaberne.

 

Se også 9-årige Malte vil være Verdensmester som sin mor

Charlotte Cook vinder VM 2017

Historien om en kongelig ridebane

(Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©)

Har du tænkt dig at besøge Fredensborg Slot, når COVID-19 igen har sluppet sit greb, så skal du ikke undre dig over den sødlige duft af stald eller de vrinskende heste…
I april blev Slots- og Kulturstyrelsen færdige med at genetablere ridebanen nær Kancellihuset samt noget af den tilstødende stald, så der ikke længere findes spiltov, men i stedet bokse. Derfor er der nu blevet plads til firbenede beboere på slottet, selv om det ikke er meningen, at hestene skal flytte permanent ind.

– Af ansøgningen fremgår det, at ejerne ønsker at anlægge en ridebane på 20 x 60 meter… Banen vil blive anlagt med en fast og vandtæt bund, der kan vandfyldes, så banen holdes fugtig og ikke støver. Der plantes hæk omkring banen. Banen bliver ikke belyst.
Der skal ikke opstaldes heste fast på Fredensborg Slot, men i nogle enkelte weekender i sommerhalvåret, hvor omkring 4-6 heste kan opstaldes midlertidigt, lød det, da ansøgningen til etablering af de nye faciliteter blev sendt til Fredensborg Kommune.
Mindre end et år efter tilladelsen til genetableringen blev givet, står der nu en ridebane klar til brug.

Heste i baghaven
Og mon ikke det falder i god jord hos de mest hesteinteresserede medlemmer af kronprinsfamilien – nemlig kronprinsesse Mary, prinsesse Isabella og prinsesse Josephine. Det er da også kun få uger siden, at Kongehuset meldte ud, at familien tog residens i Kancellihuset:

Fra fredag den 24. april 2020 tager Kronprinsparret sammen med deres fire børn residens i Kancellihuset ved Fredensborg Slot, hvor Deres Kongelige Højheder vil opholde sig i de kommende måneder.

Kongehuset

Det betyder, at de har direkte udsigt til ridebanen fra deres bolig, hvilket også næsten er tilfældet, når familien hver sommer holder ferie i Gråsten. Her bruger de fritiden på rideture i skoven samt dressurtræning på ridecentret, der ligger tæt på Gråsten Slot.

Hvide gangere på banen
Kronprinsesse Mary og co. bliver bestemt ikke de første royale gæster i stalden. Bygningen emmer af historik.

– Da Frederik 4. for cirka 300 år siden opførte Fredensborg Slot, var der ved slottet behov for plads til Kongehusets varierede dyrehold. I 1700-tallet var særligt heste både nyttig arbejdskraft og et vigtigt transportmiddel, og samtidig havde kongefamilien en omfattende stutteridrift med de eftertragtede Frederiksborgheste.
Kongens fineste heste stod tættest på slottet, og i området mellem Fredensborg Slotskirke og Kancellihuset blev der derfor bygget en ridebane med tilhørende stald, skriver Kongehuset i pressemeddelelsen om genetableringen.

Det var da heller ikke hvem som helst, der forleden satte hovene i den nyanlagte bund.

– For kort tid siden prøvede et par af Stald-Etatens hvide kladruberheste for første gang ridebanen, der efter internationale mål for en dressurbane måler 20 gange 60 meter. I genetableringsfasen er der med inspiration fra gamle malerier udformet et lavt rødmalet træhegn omkring banen, der er omgivet med en græsrabat og en bøgehæk, afslørede Kongehuset.

Sådan kommer du i gang med frihedsdressur

SE HELE INDSLAGET: FRIHEDSDRESSUR – AT ARBEJDE MED HESTEN FRIT
(kræver Premium Medlemsskab)

Se også indslaget om Charmaine Berdino: Cirkus, show og frihedsdressur – mød Charmaine Berdino

Om Charmaine Berdino
Charmaine Berdino er vokset op med cirkus, og derfor har show og opvisning med heste altid været en stor del af hendes liv. Charmaine optrådte for første gang, da hun var 6 år gammel på moderens P.R.E hingst. Hun fulgte altid med i sine forældres træning af deres heste, når hun kom hjem fra skole, og da hun blev stor nok, begyndte hun træne sin egen pony.

De næste år lærte Charmaine om frihedsdressur og tricktræning af sin mor samtidig med, at hun læste en masse bøger for at få mere viden om hendes store interesse. Som 16-årig fik Charmaine sin første hest, nemlig Kazarro som idag er en af hendes showheste (se billede øverst).

Læs meget mere om Charmaine og hendes heste her

Sådan opfatter hesten arenaen

De canadiske forskeres studie og detaljerne for deres undersøgelser er beskrevet i  “Sniff, look and loop excursions as the unit of “exploration” in the horse (Equus ferus caballis) when free or under saddle in an equestrian arena,” udgivet i det seneste nummer af  Behavioural Processes.

Ifølge forskerne har hestene har en særlig måde at se arenaen på, alt sammen med et ’hjemsted’ som udgangspunkt og en speciel form for ’looping’, hvormed hesten undersøger arenaen. Forskerne mener, at hvis hesten får lov at tilgå arenaen ud fra dens naturlige opførsel, så vil både hest og rytter have en bedre oplevelse med nye og farlige baner (rum).

’Hjemsted’ og undersøgende loops
Helt essentielt etablerer hesten et ’hjemsted’ i arenaen som regel ved ind– og udgangen, hvis den er alene i rummet. I naturen har hestene ikke et hjemsted, fordi de er i konstant bevægelse, og deres hjemsted er selve flokken – hvor end den måtte befinde sig. I forbindelse med arenaen er ’hjemme’ tættest på flokken – altså ind- og udgang.

Er hesten alene i arenaen, bliver den som regel tæt ved døren, og nogle gange ruller den sig der, hvilket er et tegn på, at den føler sig mest tryg i det rum. Men hesten tager også på små opdagelsesture fra ’hjemstedet’ og langsomt ind mod midten. Med ørene rettet fremad og hovedet højt, ser den mod arenaens modsatte ende, inden den vender tilbage til ’hjemstedet’ – i et højere tempo end den forlod det.

Disse opdagelsesture, kaldet ’loops’ af forskerne, er der sikkert mange hesteejere, der har bidt mærke i, når de har hestene alene i arenaen. Alligevel er der mange ryttere, på trods af at de er bekendte med adfærden, der ikke tager den opførsel i betragtning, når de rider hesten alene på en bane eller i en hal, og det kan give udfordringer. For de karakteristiske loops giver rytterne et stort indblik i, hvordan hestene tænker, og hvordan de naturligt ville vænne sig til en ny rum.

At ride med hensyntagen til hestens naturlige opførsel
Ved at have ’looping’ og hjemsteds-konceptet med i træningen, kan rytteren tage hensyn til hestens naturlige tilgang til nye eller skræmmende rum, hvilket kan resultere i en mere positiv oplevelse for både hest og rytter.

Omvendt, hvis en rytter starter med at ride hesten samlet, så den ikke kan udforske rummet visuelt eller undersøge jorden ved at lugte til det, eller man tager hesten direkte til midten af hallen og starter med at longere den der, hvor den ikke har muligt for at inspicere rummet på sin egen måde, kan det betyde forøget angst og resultere i konflikt mellem hest og rytter.

Hestens tryghed er ved ’hjemstedet’, og derfor er det naturligt for hesten at være mere mistroisk og ængstelig for objekter længst ved fra ’hjemme’. Det er ofte derfor ikke selve objektet, hesten er bange for, men derimod dets placering i hallen. Desto længere væk fra ’hjemstedet’ – desto større chance for at det kan være skræmmende.

En hest mere – og ’hjemstedet’ ændres
Hvis der er en anden hest i hallen, så kan ’hjemstedet’ skifte fuldstændigt. Hestene definerer nemlig deres ’hjemsted’ efter, hvor de andre heste er. Er der en hest mere i hallen, så vil hestens hjemsted være tættest på den anden hest, også selv om det er i den anden ende af hallen – længst væk fra døren.

Når hestene er to eller flere sammen, kan det også meget vel være, at det skræmmende objekt i det bagerste hjørne nu bliver undersøgt af nysgerrige hestemuler, og det sted ved indgangen, hvor hesten var mest tryg før, er slet ikke en del af hestens ’hjemsted’ mere.

Ifølge forskerne viser undersøgelsen altså, at hvis rytterne har hestens naturlige behov med i deres træning og ridning – både udendørs og indendørs, så kan det nye og skræmmende blive gjort meget mere tilgængeligt med udgangspunktet i et’ hjemsted’ – enten ved indgangen eller en anden hest – og tilladelsen til at lave opdagelse-loops ud fra ’hjemstedet’. Indtil hesten er tryg i sine omgivelser og tryg ved, at rytteren forstår dens behov. 

Kilde: The Horse