Den amerikanske OL-rytter Beezie Madden er en af verdens førende springryttere. To gange har hun vundet Longines FEI Jumping World Cup™. Madden og hendes mand driver en succesrig trænings- og salgsstald med base i Cazenovia, New York og Wellington, Florida.
Madden er ekspert i at få det bedste ud af heste. Hun har repræsenteret Team USA ved de olympiske lege 2004, 2008, 2012 og 2016, hvor hun har opnået individuel bronze ved OL i 2008 i Hongkong. Hun repræsenterede også USA ved WEG i 2014, 2006 og 2002 og vandt individuelt sølv og bronze i 2014 og 2006. Madden er også blevet kåret til Årets Rytter af det amerikanske rideforbund 5 gange.
Rolige hænder er nøglen til succes
Rolig hænder er et helt grundlæggende krav til rytteren, og nøglen til at nå toppen af sporten. Rytterens hænder skal følge hestens hovedbevægelser og bevare den samme, stabile kontakt til hestens mund, via tøjlerne.
Beezie Madden forklarer: “For det meste handler det om tre ting – grundposition, grundlæggende dressurarbejde og tillid til hesten. Din grundposition skal være korrekt,” forklarer Madden, “så du kan påvirke hesten ved brug af din vægt. Det gør dig i stand til at være mere stille med din krop og dine hænder.” Hun tilføjer: “Grundlæggende dressurarbejde og dressurarbejde mellem forhindringerne gør din hest lydhør over for dine hjælpere og let for dine hænder.”
”Og jeg tror, at den tredje ting er at stole lidt på hesten og lade springene gøre noget af arbejdet. Med det mener jeg, at lade hesten bestemme sin egen timing og sit eget øje – ikke altid at placere ham på en bestemt måde foran forhindringerne. Lad hesten udvikle sin egen måde at forkorte et galopspring på eller tilpasse sig til at nå frem til forhindringen.”
Arbejd med dig selv
Hvordan kan man så arbejde frem mod at få mere rolige hænder? Til det svarer Madden: ” Det er nogle gange svært at undvære at have en træner på jorden.” På den måde bliver man mere bevidst om at holde en stabil kontakt, hvis træneren er opmærksom på at understøtte dette. Man kan selv gøre noget, for at opnå at ride med rolige hænder. Beezie Madden foreslår: ”Gør din grundposition stærk.” Med det menes at styrke dit sæde og balance på hesten. Og det foreslår Madden sker ved at arbejde i det, hun kalder ”your two-point”, hvilket betyder, at man skal øve sig i at arbejde med hesten i let sæde (her er kontakten til hesten rytternes knæ ”two-point”). Hun forslår også at arbejde med hesten uden stigbøjer.
”Og jeg tror, at det er vigtigt at prøve at gøre din hest meget lydhør over for den halve parade, på en måde, så du kan gøre det næsten usynligt.”
I 1992 kom de første retningslinjer for omgang med heste i Tyskland, de såkaldte “Leitlinien zu Umgang mit und Nutzung von Pferden unter Tierschutzgesichtspunkten”. Nu er de eksisterende retningslinjer for omgang og brug af heste er ajourført. Og det betyder skærpede krav til:
Forholdene for unge heste i forbindelse med uddannelse
Minimumsalder ved uddannelsens start
Minimumsalder for første brug i konkurrencer eller lignende arrangementer
Betingelser at afholde i konkurrencer eller lignende arrangementer
Forbud mod rollkur (hyperflektion af hals og nakke)
I praksis betyder det bl.a. at der skal ske ændringer i afviklingen af hingstekåringerne, hvor avlsforbundene overvejer at flytte kåringen til foråret, det år hvor hingstene bliver 3, som det er tilfældet i fx Dansk Varmblod. Læs mere om reglerne HER
Er din hest lidt for frisk, når du skal starte med at ride? Eller er der dage, hvor du og hesten har brug for noget afvekslende arbejde? Longearbejde kan være løsningen, og her giver vi nogle gode råd til at få det optimale ud af arbejdet i longen.
1. Hav et mål med arbejdet Alle heste er forskellige, og de har ikke alle samme behov for træning. Der er dog flere grunde til at logere hesten:
Opvarmning før en træningssession eller en konkurrence
Forbedre hestens kondition efter en pause eller som genoptræning efter en skade
Vurdere hestens opmærksomhed og adfærd på en given dag
Vurdere gangarter, især efter en periode med halthed
Forbedre balance og koordination
Etablere en tilknytning til hesten
Forbedre hestens reaktion på kommandoer
Give hesten noget motion, når ridning ikke er muligt, såsom i dårligt vejr
Vise hestens bevægelsesmønster for dyrlægen, smed, træner eller potentiel køber
Der er mange grunde til at longere hesten, og du bør være opmærksom på formålet med longeringen, inden du starter. Et eksempel kan være: din hest har ikke reageret godt på dine hjælpere ved den seneste træning. Derfor vil du gerne øge hestens reaktion på hjælperne og forbedre dens lydighed. Og dermed er det lydighed og opmærksomhed, som skal trænes i longearbejdet.
Longeline.
2. Vær sikker på hesten er klar Hvis din hest har vist nogle adfærdsproblemer, skal du først kontrollere, at der ikke er en underliggende fysisk årsag. Dette kan indebære et besøg fra dyrlægen eller hestetandlæge, massage eller kiropraktisk behandling, eller et besøg af en sadelmager for at få lavet en sadeltilpasning.
Før du starter med at bruge longering som et led i uddannelsen, skal du sikre dig, at din hest er klar til opgaven. Longering er, modsat hvad nogle måske tror, ikke noget hesten bare gør automatisk eller naturligt. Det er en færdighed, der skal trænes, og det bygger på færdigheder din hest har lært tidligere. Hesten skal være fortrolig med at blive trukket, og den skal være i stand til at stå stille, selvom om du fjerner dig lidt fra den eller går nærmere hen til den. Det kan måske syntes at være meget enkelt, men det er en vigtig del af hestens træning. Er du i tvivl, så søg hjælp hos din træner.
I longearbejdet lærer hesten at reagere på enkle mundtlige kommandoer (skridt, trav og galop) samt også at standse og gå frem på kommando. De mundtlige kommandoer understøttes af longepisken og dit kropssprog.
Enhver aggressiv eller farlig adfærd skal elimineres før longering, så din sikkerhed og hestens helbred ikke er i fare. Hvis du er i tvivl om hesten forstår dine kommandoer, og om du har helt styr på at arbejde korrekt med hesten i longearbejdet, så søg hjælp hos din træner. Det er vigtigt at huske, det er longeføren (dig) som styrer hesten rundt i longen – det er ikke hesten, som bestemmer.
Longearbejdet er ikke tænkt som et middel for hesten til at ”blæse derudaf” og brænde en masse overskudsenergi af. Naturligvis er det i orden, at hesten bukker lidt og løber lidt overskudsenergi af, men nogle heste bliver ekstra ophidsede i longearbejdet, og det er ikke hensigtsmæssigt. Har hesten noget overskudsenergi, så lad den brænde det af løs i ridehallen eller på folden før du begynder med longearbejdet.
I longearbejdet bør hesten arbejde afslappet under din kontrol.
3. Brug det rigtige udstyr Det hjælper processen på rette vej at bruge det rigtige udstyr i longearbejdet.
Brug en kapsun eller en trense med almindeligt trensebid (en kapsun ligner en almindelig trense, men der er sædvanligvis tre ringe (hver side og midt for) på næseremmen, hvor man kan fæste longelinen)
Longeline på omkring 6 meter eller mere med karabinhage i den ene ende
Longepisk med en lang snert
Handsker for at forhindre rebet i at brænde i hænderne på longeføren, hvis hesten pludselig løber eller springer til side. Handskerne giver også et bedre greb i longelinen
Kapsun, longeline og longepisk.
Bruger du en trense til longering, skal tøjlerne enten tages af eller snos under hestens hals, og holdes på plads ved hjælp af kæberemmen.
Dernæst fører man longelinen ind gennem bidringen, på hestens indvendige side. Træk longelinen op over hestens nakke og fæstn linen i den udvendige bidring. Dette vil i høj grad reducere enhver chance for at skade hestens mund, mens du arbejder.
En longeline på omkring 6 meter giver dig tilstrækkelig længde til at skabe en vis afstand mellem dig og hesten uden at opgive for meget kontrol. Noget kortere, og du risikerer at gøre dine cirkler for små, hvilket er hårdt for hesten.
Hvis din hest ikke er bekendt med longepisken, så lad din hest til at vænne sig til den først. Du kan bruge den, når du mønstrer hesten, og væn den til, at du berører den på skulder og bagpart med pisken.
Pisken må aldrig bruges til at skræmme eller straffe hesten. Det er simpelthen et værktøj til at signalere, hvad du ønsker af den.
4. Gør det samme – hver gang Det er vigtigt, du følger den samme procedure, hver gang du longerer hesten. Det hele starter med, hvordan du står.
Når hesten er klar, bak langsomt fra den, mens du lader longelinen glide ud mellem hænderne. Hesten skal blive stående, og du skal placere dig ud for hestens skulder og i centrum af den cirkel, du vil tegne under longeringen.
– Tænk på din placering som en trekant, siger Judy Smith, forsker i heste ved universitetet i Utah. Hesten er bunden af trekanten, og du er spidsen. Longelinen og longepisken danner de to sider af trekanten. Som du arbejder, så tænk på din trekant som en roterende skive pizza, hvor cirklen hesten går på, danner den ydre kant af hele pizzaen.
Bed hesten om at starte med at bevæge sig, ved at give den mundtlig kommando for ”skridt” samtidig med, at du løfter longepisken og ”peger” på hestens bagpart. Når du skifter til trav og galop, sker det på samme vis.
Hesten bør altid forblive afslappet og under din kontrol. Hvis det ser ud som tingene er ved at komme ud af kontrol, så lav en overgang til en langsommere gangart, eller lav en overgang til skidt og parade.
Som i arbejdet under sadel, vil hesten lytte og reagere på din stemme. Ved at sænke stemmen og tale mere blidt til hesten, signalerer du, at den skal tage det roligt, eller stoppe.
5. Gode råd og ekstra tips Her er et par sidste tips til at få dit longearbejde til at fungere gnidningsfrit:
Hvis du bliver svimmel, hvilket er normalt, kan du bevæge dig og gå i en mindre cirkel inde i hestens større cirkel.
Longearbejdet bør ikke strække sig over mere end 15 til 20 minutter for at minimere kedsomhed.
Centrifugalkraften, der udøves på hesten, kan forårsage slidskader, hvis longeringen sker på for små cirkler/volter. Prøv i stedet at arbejde i større cirkler, hvor hesten fortsat er under din kontrol. Ved at gøre det, er du desuden udenfor ”sparkeafstand” af hesten, hvis den spiller op.
Du må aldrig sno longlinen rundt om hænderne eller om din krop. I stedet skal du holde longelinen rullet op i den hånd, som er ud for hestens hoved, så du kan lade linen blive længere, ved at hesten selv går ud og trækker i longen.
Indtil din hest er fortrolig med arbejdet i longen, bør det ske i en tom ridehal eller ridebane.
Det kan være en fordel at bruge gamacher og evt. klokker til at beskytte hestens ben og hove i longearbejdet.
Longering kan være med til at opbygge hesten styrke i overlinjen. Indspændingstøjler, eller andre hjælpetøjler kan udvikle dette yderligere. Er du i tvivl om brug og placering, så spørg din træner til råds.
Longering skal være en positiv oplevelse for dig og hesten. Stop, mens det går godt, og du har nået dine mål med træningen eller din tidsgrænse. Ros hesten undervejs, så den kommer tilbage til arbejdet en anden dag med et positivt sind.
Når du tager i stalden for at passe din hest, så følger der fysisk udfoldelse med. Boksen skal muges, høet skal gives, og så skal hesten jo også lige trænes. Og alle disse ting tæller altså med i træningsregnskabet, selv om det måske føles som fornøjelse frem for kedelig motion.
Horse & Hound har undersøgt præcis, hvor mange kalorier, man forbrænder ved at passe hest. De har brugt et fitness-armbånd og med oplysninger fra den, har de regnet på, hvad du kan forvente at forbrænde, når du går i stalden og udfører alle de almindelige opgaver, der følger med ved at have hest.
– Der vil selvfølgelig være mange faktorer, der spiller ind. Såsom vægt, alder og de distancer, der er mellem stald, ridebane mm.
Horse & Hound
Så meget forbrændes i gennemsnit
Muge to bokse med halmbund og feje, tømme trillebør og lave ny bund i boksen: 175 kcal
Muge to bokse med spånebund og feje, tømme trillebør samt lave ny bund i boksen 168 kcal
Gøre rent ved møddingen i 15 minutter: 99 kcal
Skovle hjørner på ridebanen, inden den skal harves (16 minutter): 88kcal
Gå bane – springbane med 12 forhindringer: 42 kcal
Varme op og derefter springe samme bane som herover: 148kcal
Ryttertræning er kommet for at blive Rigtig mange ryttere er ved at få øjnene op for, hvor vigtigt det er, at både hest og rytter er i god form, hvis ekvipagen skal yde sit optimale, og hesten skal holde mange år fremover.
Ryttertræner Lene M. Theill, der er uddannet både fysioterapeut og master i idræt, har udgivet bogen Ryttertræning, som sætter fokus på de øvelser rytteren selv kan arbejde med, for at blive den bedste rytter for sin hest.
”Som fysioterapeut er jeg trænet til at se skævheder og forskelle i kroppen. Ved at se skævhederne kan jeg lægge planer for, hvordan en rytter kan træne sig op, og rigtig mange ryttere oplever både at få bedre ridefærdigheder og at få afhjulpet spændinger og smerter, de går rundt med i kroppen,” fortæller Lene M. Theill, der har været ryttertræner med virksomheden Fit4you siden 2013.
Ryttertræning er win-win for både hest og rytter. Ud over at bidrage til bedre ridning afhjælper ryttertræning også de småskavanker, rytteren går rundt med i det daglige, og træningsforløbet får positiv indvirkning på både ridning og velvære i dagligdagen.
Selina Solberg Vittinghus demonstrerer en af øvelserne fra bogen.
Halvdød due, frø og universalstræk I sin bog Ryttertræning giver Lene M. Theill blandt andet tre bud på træningsforløb rettet mod begyndere, let øvede og øvede ryttere. Træningsforløbene består af øvelser, der styrker balance, koordination og styrke og sætter ind på de dele af kroppen, der er vigtigst for ridningen: bryst, core, øvre ryg, hofter, baller og inderlår. Og øvelserne hedder blandt andet ’halvdød due’ og ’frøen’.
”Ryttertræning giver dig mulighed for at forstå, hvad og hvordan du skal træne, og hvor du skal starte. Du kan træne hjemme, sammen med andre i stalden og i fitnesscentret, og du kan sammensætte det program, der passer bedst til dit niveau og dine udfordringer,” fortæller Lene Theill om træningsprogrammerne.
Nem at gå til Lene M. Theils er både nem at læse, kort og overskuelig, og så er øvelserne beskrevet på en rigtig fin måde, der gør det nemt at kopiere. Der er også nogle små gode instruktioner til, hvordan du nemt kan varme op, inden du sætter dig op på hesten. Kort sagt, synes du det kan være svært at hive dig selv ned i motionscenteret efter en lang dag med arbejde, heste og familie, og synes du også, det kan være svært at vide, hvilke øvelser der giver mening for dig som rytter, så er Lenes bog helt klart det rigtige valg.
Bogens vejledende pris er 299 kr, og den kan købes i alle landets boghandlere, diverse netboghandlere og på www.shop-egolibris.dk
Uddrag fra bogen Ryttertræning
Om Lene M. Theill Lene M. Theill er uddannet fysioterapeut og master i Idræt ved Københavns Universitet. Lene startede i 2013 fysioterapeutklinikken Fit4you og har gennem årene arbejdet med både konkurrenceryt- tere på højt niveau og hyggeryttere, der gerne vil nyde ridningen på en holdbar hest. I sin klinik tilbyder Lene M. Theill individuel træning og træning for hold, og hun kører også ud til klubber og andre, som vil opstarte træningsforløb.
Selv rider Lene både dressur og spring ligesom hun uddanner ung- heste. Det betyder, at hun også selv af og til pådrager sig skavanker, som skal genoprettes.
I første afsnit er det Michael Grønne Christensen og Camilla Lærke Stubberup, der deler ud af deres viden.
Masser af erfaring
Michael har haft base hos Helgstrand siden maj.
Michael Grønne Christensen, der er fra Sønderborg, blev udlært som berider i 2009, hvor han havde sine 3 første år af sin læretid ved Lars Ringkær på Sønderborg Rideklub og derefter ved Per Skærbæk på Mors. Efter endt uddannelse vendte Michael tilbage til Sønderborg Rideklub som daglig leder.
Helgstrand Dressage
Camilla er beriderelev, og hun vandt i 2019 det uofficielle DM for beriderelever, så det er altså to kompetente personer, der giver viden videre i første afsnit.
– Vi har så mange dygtige personer ansat på Helgstrand – ja, man kan jo sige, at det er et sandt videncenter. Og noget af den viden har vi sat os for at dele ud til jer! Vi starter her i videoen med Michael Grønne Christensen og Camilla Lærke Stubberup helt fra begyndelsen med tips til, hvad der er vigtigt at have for øje med den helt unge hest. Michael og Camilla fortæller/viser, hvordan man skal gøre og hvad man skal gøre, såfremt hesten ikke helt er med på opgaven første gang, lyder det bl.a. i opslaget, hvor den nye serie bliver introduceret.
Michaela Navrsted, der må siges at have gjort kometkarriere som westernrytter, fortæller og viser i indslaget, hvordan man kommer i gang med at ride westernridning. Hvad er pleasure, jog og hvorfor ser man ofte rytterens ene hånd uden kontakt til tøjlen?
– Det handler meget om pressure on/pressure of i western. Når vi lægger tøjlen på, så skal de flytte sig for den. Når vi lægger benet på, så skal de flytte sig for den, fortæller Michaela.
Om Charmaine Berdino Charmaine Berdino er vokset op med cirkus, og derfor har show og opvisning med heste altid været en stor del af hendes liv. Charmaine optrådte for første gang, da hun var 6 år gammel på moderens P.R.E hingst. Hun fulgte altid med i sine forældres træning af deres heste, når hun kom hjem fra skole, og da hun blev stor nok, begyndte hun træne sin egen pony.
De næste år lærte Charmaine om frihedsdressur og tricktræning af sin mor samtidig med, at hun læste en masse bøger for at få mere viden om hendes store interesse. Som 16-årig fik Charmaine sin første hest, nemlig Kazarro som idag er en af hendes showheste (se billede øverst).
Om Charmaine Berdino Charmaine Berdino er vokset op med cirkus, og derfor har show og opvisning med heste altid været en stor del af hendes liv. Charmaine optrådte for første gang, da hun var 6 år gammel på moderens P.R.E hingst. Hun fulgte altid med i sine forældres træning af deres heste, når hun kom hjem fra skole, og da hun blev stor nok, begyndte hun træne sin egen pony.
De næste år lærte Charmaine om frihedsdressur og tricktræning af sin mor samtidig med, at hun læste en masse bøger for at få mere viden om hendes store interesse. Som 16-årig fik Charmaine sin første hest, nemlig Kazarro som idag er en af hendes showheste (se billede øverst).
