Skip to main content

Tag: UVM Ermelo

Quinn G solgt (igen)

Den røde hoppe, der med Betina Jæger i sadlen vandt både unghestechampionatet i Herning og senere UVM i Ermelo tidligere på året, har igen skiftet ejer.

Fra Hoeck til Helgstrand

Hoppen, der er avlet på Stutteri G gjorde sig bemærket første gang som 4-års med Anders Hoeck i sadlen, da parret tog bronze ved unghestechampionatet for 4-års heste.
Hoppen blev solgt fra Stutteri G til Dennis Fisker og familien Obel, som et investerings projekt, og der gik ikke længe før hoppen atter skiftede hænder. Denne gang til Helgstrand Dressage, der satte Betina Jæger i sadlen på den yndige røde gangmaskine.
Det skulle vise sig at være en særdeles god beslutning. Parret vandt nemlig både unghestechampionatet i Herning i marts 2023, og scorede 10 i ridelighed og kapacitet ved testrytter Cathrine Laudrup-Dufour, og senere snuppede de guld ved UVM i Ermelo.

Læs også: UVM i Ermelo

Fra DK til GBR

Hoppen er nu igen solgt, og denne gang til Engelske Fiona Bigwood, der selv har redet med på allerhøjeste niveau. Blandt andet på hoppen Atterupgaards Othilia vi også har set under Agnete Kirk og Nanna Merrald. Hvorvidt Quinn G er tiltænkt Fiona selv, hendes datter Mette Dahl, der er en særdeles talentfuld juniorrytter, der red med på det engelske hold ved EM i Kronenburg i år, eller en helt tredje rytter fra Bigwoods stald, er endnu uvist.

Kilde: Eurodressage



UVM i Ermelo

Det bliver som altid et spændende UVM i Ermelo. I år er der rigtig mange dygtige danske heste og ryttere til start. Herunder flere kårede avlshingste, og vinderen af unghestechampionatet i Herning i år, hoppen Quinn G.


Se hele feltet af danskere herunder:
– Maria Anita Andersen med Vive la Reinne II VH og Rosee de Fontaine
– Susanne Barnow med Skovdals Dexter og Aatoftens Dancing Memory
– Michael Grønne Christensen med Grevens Sirius
– Majken Faaborg Glerup med Midt-West Franceska
– Anne-Mette Strandby Hansen med Valerie B
– Anders Uve Sjøbeck Hoeck med Hesselhoej Double Up
– Betina Jæger med Quinn G
– Mette Sejberg Jensen med About You II
– Anna Kasprzak med Danciero 7
– Helene Melsen med Picabo
– Thomas Sigtenbjerggaard med Be Sure
– Victoria E. Vallentin med Lyngbjergs St. Paris
– Lone Bang Zindorff med Bruunholms Flora

Følg de danske ryttere og heste ved UVM i Ermelo i denne uge – kom direkte til streamingen her

Victoria Vallentin: 25 år, selvstændig og verdensmester

Den 25-årige dressurrytter fra Malling ved Århus vandt sammen med Lyngbjergs St. Paris UVM for 5-års heste i Ermelo, og det har betydet, at Victorias salgs- og konkurrencestald, Vallentin Dressage, har fået et vældigt kendis-boost.

”Jeg tror først, det gik op for os på vejen hjem fra Ermelo, at vi faktisk havde en verdensmester i bilen,” indleder Victoria Vallentin, da vi møder hende. I september repræsenterede hun Danmark og Dansk Varmblod ved UVM, verdensmesterskaberne for unge dressurheste i hollandske Ermelo, og det var på ryggen af hoppen Lyngbjergs St. Paris e. Blue Hors St. Schufro/Blue Hors Rockefeller (opdr. Bente Børjesson), at Victoria sikrede sig UVM-guldet.

Læs også: En verdensmester med en fjeder i hver hov

Den elegante hoppe satte ikke en hov forkert i finalen, hvor de som sidste ekvipage skulle forsøge at forbedre 3. pladsen fra kvalifikationen. Og det må man sige, at de gjorde. Ridtet blev bedømt med: 9,5 for trav, 8,5 for skridt, 9,3 for galop, 8,8 for ridelighed samt 9,5 kapacitet og en samlet score på 9,12, hvilket sikrede dem sejren.

Victoria E. Vallentin og 5-årige Lyngbjergs St. Paris e. Blue Hors St. Schufro. Foto: Zibrasport Equest

Victoria og hendes partner Jesper Bisgaard fandt Paris, da hoppen var 3 år hos avleren i Brønderslev. ”Vi så hende løs i ridehallen, og det var nok til, vi besluttede, hun skulle med os hjem,” husker Victoria.

Læs også: Victoria Vallentin får sine ungheste hjem 

”Jeg havde hende med i championatsfinalen som 4-års, men hun er lidt for kvik (i sine bevægelser) og derfor ikke en oplagt championatshest. Hun er lille og hurtig på benene,” forklarer Victoria. Hurtigheden og de konstant aktive bagben, kombineret med hoppens store ridelighed, gør hende til en oplagt Grand Prix-hest, men det er oftest heste med meget store, lidt langsomme og dvælende bevægelser, som høster flest point i championaterne.

En verdensmester i stalden

Da Victoria og Jesper kørte til UVM, var det med en vished om, at de havde en dejlig hest med til start. Ved Dansk Varmblods Unghestechampionat i Herning i marts 2022 havde Daniel Bachmann Andersen givet hoppen to 10-taller for kapacitet og ridelighed, så de vidste også, de ikke var alene om at være begejstrede for deres sorte perle.

”Det er sjovt at tage til UVM, hvor der er 50 heste på startlisten, og man ikke aner, hvordan de andre heste er. Herhjemme ved man normalt, hvor man vil være placeret, men ved UVM aner man det ikke på forhånd. Når man så sidder og ser træningen, er der så mange gode heste.”

Læs også: Victoria sikrer dansk guld i 5-års finalen ved UVM

Victoria Vallentin og Lyngbjergs St. Paris. Foto: Zibrasport Equest

Victoria red Lyngbjergs St. Paris ind på 3. pladsen i kvalifikationen, og derfor besluttede hun sig for at ride efter lidt mere i finalen og satse med en vished om, at Paris er særdeles øvelsessikker og samarbejdsvillig.

”Det er ridelighed, som er hendes helt store styrke, hun har virkelig ja-hatten på,” fortæller hun.

Da Victoria og Jesper efter hjemturen fra Ermelo kørte ind på Nissumgaard i Skanderborg, hvorfra Victoria driver Vallentin Dressage, stod ca. 50 familiemedlemmer og venner klar til at fejre verdensmestrene med flag, champagne og kage.

Læs resten af portrættet af Victoria Vallentin i den nyeste udgave af Riders NOTEBOOK magasinet her.

Det nye Riders NOTEBOOK magasin er på gaden! Som Premium medlem kan du læse det gratis på Zibrasport Equest.

Helgstrand siger farvel til Downtown

Han red sig til en suveræn sejr i Verden sidste år for 5-års, og i år vandt han sølv ved Verdensmesterskabet for unge heste i Ermelo under svenske Jeanna Högberg. Downtown (e. Hesselhøj Donkey Boy/Zack) er udstyret med et helt imponerende udtryk, sving og bæring, og nu får den talentfulde juniorrytter, Rose Oatley fra Tyskland, æren af at overtage tøjlerne og stå for den videre uddannelse af denne exceptionelle unghest.

Rose Oatley er et velkendt navn på den internationale scene, hvor hun med palomino-vallakken, Daddy Moon, har tilføjet adskillige mesterskabstitler til CV’et, bl.a. dobbelt og tredobbelt Europamester i 2020 og 2021, mens hun i år har redet flotte resultater hjem som junior på Rock Revolution og Veneno.

Ny ekvipage kan nå langt i sporten

– Rose har fået en rigtig god start som juniorrytter på Rock Revolution og Veneno. Men fordi, at det tager tid at opbygge et nyt makkerskab, har vi valgt at investere i en unghest, som hun kan lære at kende, sideløbende med, at hun fortsat konkurrerer de øvrige. Det er svært at finde gode uddannede heste, så derfor har vi søgt efter en god unghest, som hun selv kan være med til at forme. Der er ingen tvivl om, at Downtown har kapacitet til at nå langt i sporten med Rose, og samtidig virker han også til at have den rette indstilling og en fantastisk personlighed, fortæller Kristy Oatley, mor til Rose, der fik formidlet kontakten til Helgstrand af en god ven af huset, Udo Wagner.

Læs også: Stor Helgstrand succes i den sidste UVM finale

Kristy er selv en erfaren rytter, der sammen med heste som Wall Street, Quando Quando, Clive og Du Soleil har høstet et utal af sejre på international Grand Prix-niveau. Hun har redet mange mesterskabstitler hjem og deltaget ved OL intet mindre end fire gange.

Hører til blandt de bedste

– Downtown har jo netop slået fast, at han hører til blandt de bedste ungheste i verden. Med tre imponerende gangarter, fantastisk ridelighed og et godt sind føler vi, at han passer godt til Rose. Selvom han stadig er lidt urutineret grundet sin alder, er Rose med sin familie og træner i de bedste hænder. Derfor glæder vi os rigtig meget til at følge dem – og vi er sikre på, at de en dag indtager de internationale baner med stor succes, siger Andreas Helgstrand.

Downtown er efter elitehingsten i Dansk Varmblod, Hesselhøj Donkey Boy, der har vundet det danske championat fire år i træk, redet to UVM-medaljer hjem og er fader til et imponerende antal afkom. Morfader er Zack, som ligeledes er fader til et exceptionelt højt antal succesfulde afkom, der går på højt niveau i sporten.

/Helgstrand Dressage

Stor Helgstrand succes i den sidste UVM finale

De danskfødte hingste sejrede i den allersidste UVM finale i Ermelo i går, da guld og sølv i 6-års finalen blev vundet af henholdsvis den tysk-registrerede Global Player og DV-hingsten Hesselhøj Down Town. Begge heste blev oven i købet redet af Helgstrand rytterne tyske Eva Möller og svenske Jeanna Högberg. Sidstnævnte red som dansk ekvipage og kunne derfor tage en sølvmedalje med hjem til Danmark i sit sidste stævne for Helgstrand, før hun flytter tilbage til Sverige.

Flot afskedsfinale for Högberg

Som finalens 13. rytter skulle vinderen af fredagens kvalifikation svenske Jeanna Högberg og Hesselhøj Down Town forsøge at leve op til favoritværdigheden som forsvarende verdensmester. Ekvipagen lod sig ikke ryste og leverede endnu et flot program til næsten perfektion, som blev belønnet med samlet 9,38. 9,3 for både trav og skridt, 9,0 for galop, 9,5 for ridelighed og 9,8 for kapacitet, hvilket gav ekvipagen en foreløbig føring.

Læs også: Jeanna Högberg tager førstepladsen for Danmark til UVM for 6-års

Jeanna Høgberg og Hesselhøj Down Town til UVM i Ermelo. Foto: Mia Bach – Helgstrand Dressage

Sidste rytter sejrede

Högberg lå i spidsen til det sidste, men da hendes tyske Helgstrand kollega Eva Möller som den sidste red på banen med Global Player, var der ikke noget at rafle om. Ekvipagen gav alt og leverede en pragtpræstation, som blev belønnet med 9,8 for trav, 9,5 for skridt og galop og 10 for ridelighed og kapacitet – en samlet score på 9,76, og så var guldet hjemme. Bronzen gik til hollandske Jill Bogers på Lennox U.S., som særligt scorede højt på deres imponerende galop og ridelighed og samlet endte med en score på 8,9.

Læs også: Andreas Helgstrand og Wendy vinder Grand Prix Special i Ermelo

Finalens anden danske ekvipage Susanne Barnow på Skovdals Dexter red til en samlet score på 7.66 i finalen, som rakte til en 14. plads.

Se hele resultatet for 6-års finalen her

Susanne Barnow og Skovdals Dexter. Foto: Mia Bach – Helgstrand Dressage

Charlotte Fry tager endnu en titel som verdensmester

Sidste dag ved UVM i dressur er i fuld gang i Ermelo, og her til formiddag skulle en ny verdensmester blandt 7-års hestene kåres. To ud af fire danske ekvipager (Anders Uve Sjøbeck Hoeck og Highfive Fuglsang samt Anna Kasprzak og Everian L) kvalificerede sig direkte til finalen i fredagens indledende test, mens Lone Bang Zindorff og Poseidon Majlund sikrede sig billet til finalen via en 3. plads i trøstefinalen i går.

Dertil var også Daniel Bachmann Andersen til start med Zac Efron MT OLD i 7-års finalen – dog under tysk deltagelse, så der var rigeligt at holde øje med i finalen set med danske briller.

Fry fortsætter højt niveau fra VM

Det blev dog britiske Charlotte Fry, der stjal billedet, da hun endnu en gang viste, hvorfor hun meget velfortjent kan kalde sig dobbelt verdensmester efter et imponerende VM i Herning. Efter hendes ridt på 7-årige Kjento strøg ekvipagen direkte til tops med 85.786%, hvor de bl.a. fik 10 for sin trav og 9,8 for kapacitet. Fry lagde således en solid afstand til den foreløbige to’er portugisiske Joao Pedro Moreira og Fuerst Kennedy OLD, som scorede 79.422%.

Charlotte Fry og Glamourdale til VM i Herning. Foto: Kee Frandsen

Se også: Interview med guldvinder Charlotte Fry

Lidt spænding skulle finalen dog ikke snydes for, og den kom, da tyske Beatrice Hoffrogge og spanske Manuel Dominguez Bernal til sidst leverede imponerende ridt, der blev belønnet med flotte karakterer over 83%, som sikrede henholdsvis 2. og 3. pladsen. Der var dog ingen, der kunne måle sig med verdensmesteren, som nu også kan kalde sig verdensmester for 7-års heste.

Læs også: Victoria sikrer dansk guld i 5-års finalen ved UVM

Daniel blev bedst placerede dansker

Det blev derfor desværre ikke til medaljer for de danske ekvipager, som blev en del af et tæt felt, hvor det var tiendedele, der adskilte placeringerne. Bedst placerede danske ekvipage blev Lone Bang Zindorff og Poseidon Majlund, der sluttede som nummer 9 med 75.900% efter at have kvalificeret sig til finalen via trøstefinalen. Anna Kasprzak endte med en 11. plads med 75.358%, mens Anders Uve Sjøbeck Hoeck blev nummer 13. med 74.508%. Det blev dog Daniel Bachmann Andersen, som kan kalde sig bedst placerede dansker, da han med 78.558% tog 7. pladsen for Tyskland.

Daniel Backmann Andersen og Zack-sønnen Zac Efron. Foto: Zibrasport Equest

Læs også: Jeanna Högberg tager førstepladsen for Danmark til UVM for 6-års

Victoria sikrer dansk guld i 5-års finalen ved UVM

Efter en flot 3. plads i den indledende test ved UVM i Ermelo, var der lagt i kakkelovnen til en spændende finale for Victoria E. Vallentin og Lyngbjergs St. Paris lørdag aften. Her levede den danske ekvipage fuldstændig op til forventningerne ovenpå torsdagens test – og mere til! De tog nemlig alle med storm, da de leverede et imponerende ridt, som ingen andre kunne matche.

Spænding om sejren til det sidste

Victoria og Lyngbjergs St. Paris skulle som den allersidste finalist indtage banen i hollandske Ermelo, og spændingen var ikke til at tage fejl af, da de to tyske ekvipager forinden, Leonie Richter med Helgstrand ejede Vitalos og Frederic Wandres og Fashion Prinz OLD, havde præsteret imponerende scorer på henholdsvis 9,06 og 9,0.

Leonie Richter med Vitalos, der er eget af Helgstrand. Foto: Mia Bach – Helgstrand Dressage

Men presset lod den danske ekvipage sig tydeligvis ikke påvirke af. I stedet satte de barren et nyk op med et harmonisk program, der indkasserede 9,5 for trav, 8,5 for skridt, 9,3 for galop, 8,8 for ridelighed og 9,5 for kapacitet – en samlet score på 9,12 til stor glæde for Victoria og hele den danske lejr.

Allan Grøn slutter som nr. 12

Den anden danske 5-års finalist Allan Grøn og Søbakkehus Maude red sig til en samlet score på 8,4, da dommerne efter et flot ridt gav dem 8,5 for trav, 9,0 for skridt, 8,1 for galop, 7,7 for ridelighed og 8,7 for kapacitet.

Se det samlede resultat for 5-års her.

Allan Grøn og Søbakkehus Maude e. Hesselhøj Donkey Boy. Foto: Zibrasport Equest

Det kan du glæde dig til søndag

I dag skal de sidste verdensmestre i dressur blandt unghestene findes i Ermelo, når finalerne for 6- og 7-års bliver afviklet. Her skal Lone Bang Zindorff, Anders Uve Sjøbeck Hoeck og Anna Kasprzak i aktion for Danmark med deres 7-års, mens Daniel Bachmann Andersen stiller op for Tyskland med Zac Efron MT OLD. I 6-års finalen skal vi med danske briller holde øje med Susanne Barnow på Skovdals Dexter og svenske Jeanna Högberg på Hesselhøj Down Town, som stiller op for Danmark. Sidstnævnte tog en flot sejr i den indledende test i fredags.

Læs også: Jeanna Högberg tager førstepladsen for Danmark til UVM for 6-års

Jeanna Høgberg og Hesselhøj Down Town til UVM i Ermelo. Foto: Mia Bach – Helgstrand Dressage

Jeanna Högberg tager førstepladsen for Danmark til UVM for 6-års

UVM i dressur i hollandske Ermelo er for alvor i gang, og i dag har også 6-års hestene været på banen i deres indledende test. 12 ekvipager er videre til finalen, og heriblandt findes to ud af fire danske ekvipager.

Vinderen af den indledende test blev svenske Jeanna Högberg og Hesselhøj Down Town, som stiller op for netop Danmark med Helgstrand Dressage. Ekvipagen viste storform med scorer på minimum 9,2, hvilket udløste en fornem førsteplads med samlet 9,48. En score som fik glæden til at lyse ud af Jeanna, da hun strøg direkte til tops med en føring som holdt hele vejen.

Jeanna Högberg og Hesselhøj Down Town til UVM i Ermelo. Foto: Mia Bach – Helgstrand Dressage

Læs også: To danske ekvipager videre til finalen for 5-års ved UVM

To danske ekvipager videre til finalen

Foruden Jeanna Högberg var tre øvrige danske ekvipager til start blandt de i alt 42 deltagere, og her var det Susanne Barnow og Skovdals Dexter, der åbnede hele ballet. Her lagde de ud med et program, der trods en straf på -0,05, blev belønnet med en score på samlet 8,51, hvilket rakte til en flot 8. plads og dermed en plads direkte videre i finalen.

Susanne Barnow og Skovdals Dexter. Foto: Mia Bach – Helgstrand Dressage

Allan og Sissel uden for finalepladserne

Desværre blev det ikke til finalepladser for Allan Grøn og Sissel Bille Jakobsen i denne omgang. Allan endte på en 26. plads med Bøgegaardens Santiago Bernabeu, mens Sissel sluttede to pladser efter på en 28. plads med Dune Nec. Begge er derfor med i trøstefinalen lørdag morgen. Finalen for 6-års rides søndag eftermiddag i Ermelo. Se hele resultatlisten her.

To danske ekvipager videre til finalen for 5-års ved UVM

I går blev årets FEI UVM i Ermelo skudt i gang med den indledende test for 5-års. Ekstraordinært gik hele tretten ekvipager videre til lørdagens finale, da 12. pladsen gik til to lige placerede ekvipager – og derfor blev der altså plads til to danske ekvipager i finalen.

Sikkert videre til lørdagens finale er Victoria E. Vallentin og Lyngbjergs St. Paris, som scorede samlet 8,82 og strøg ind på en 3. plads, hvilket sikrede et godt udgangspunkt forud for finalen, hvor en eventuel medalje er inden for rækkevidde.

Læs også: UVM i Ermelo – Hvordan er de danske chancer?

Finalens anden danske ekvipage bliver Allan Grøn og Søbakkehus Maude, som lige nøjagtig sneg sig med videre, da de måtte dele 12. pladsen med svenske Jeanna Högberg og Be Allex. Begge ekvipager scorede samlet 8,42.

Allan Grøn og Søbakkehus Maude e. Hesselhøj Donkey Boy. Foto: Zibrasport Equest

Sidste ekvipage tog sejren

Dagens sidste ekvipage rundede klassen af med et brag, da Frederic Wandres og Fashion Prinz OLD lidt overraskende strøg direkte til tops efter et gennemført program, som blev belønnet med samlet 8,9.

Det sker ved UVM fredag

I dag rides trøstefinalen, hvor tre øvrige finalister skal findes, og her skal vi holde øje med de to øvrige danske ekvipager med spanske Eric Guardia Martinez på Slagerupgaards Flotteheimer og hollandske Renate Van Uytert på Blue Hors Santiano, som sluttede den indledende test som henholdsvis nummer 15 og 19. Finalen kommer til at bestå af 16 i stedet for 15 deltagere grundet den delte 12. plads i den indledende test.

Foruden 5-års trøstefinalen kan du i dag følge den indledende test for 6- og 7-års heste, hvor flere danske ekvipager igen skal i ilden. Du kan se startlister og resultater for dagen her.

UVM i Ermelo – hvordan er de danske chancer?

Efter en afstikker til Verden, Tyskland er UVM for unge dressurheste tilbage i hollandske Ermelo fra den 8. til 11. september. Det er FEI (det internationale rideforbund og WBFSH (sammenslutning af ridehesteavlsforbund) som står bag de præstigefyldte verdensmesterskaber for unge heste, og det er dressurhestene som åbner den kommende weekend, mens springhestene skal i aktion fra den 22. til 25. september på Zangersheide, og militaryhestene fra den 20. til 23. oktober i Lion d’Angers.

Et stærkt Dansk hold

Berider og landstræner for de unge dressurryttere, Dennis Fisker, har igen i år været en del af det team, som udtager heste til UVM. Han er tilfreds med det hold, som kommer afsted fra Danmark, han fortæller: ”Det er rigtig gode heste, og heste, som har alle tre gangarter, hvilket er utrolig vigtigt netop ved UVM.”

Hestene bedømmes i gangarter, ridelighed og kapacitet og for de 7-årige heste, bliver der også en egentlig dommerbedømmelse af programmet, som er Prix st. George i finalen. Det giver en ekstra dimension og udfordring for heste og ryttere i den årgang, men Dennis Fisker understreger, at de danske deltagere har vist rimelig sikker programridning under udtagelserne, og flere har fået mere stævneerfaring inden afrejsen til Holland.

Vinderen af Unghestechampionatet dejlige Søbakkehus Maude e. Hesselhøj Donkey Boy (opdr. Agnete Holmsted) redet af Allan Grøn. Foto: Zibrasport Equest

Erfarne ryttere et must

”Vi kommer med guldvinderen fra 5-års holdet sidste år, Hesselhøj Down Town, og vinderen af Unghestechampionatet i Herning, Søbakkehus Maude, som gik rigtig godt under Allan Grøn. Vi har flere afkom med efter Hesselhøj Donkey Boy, og vi har erfaring for, at dommerne kan lide hans afkom, de har alle en god skridt, og det trækker bestemt ikke ned,” fastslår Dennis.

OL-rytter Anna Kasprzak har 7-årige Everian L til start. Om den siger Dennis: ”Den ser fin ud og Anna har fået redet nogle stævner på den bl.a. i Falsterbo, den tror jeg på, kan gøre det rigtig godt. Vi sender heste afsted, som har gået lidt i store omgivelser som sidste år ved UVM, ved Unghestechampionatet i Herning eller i Falsterbo.”

At hestene har prøvet at gå i større rammer er vigtigt, det bliver ikke større for de unge heste end det, de kommer til at opleve ved UVM, og derfor er det også særdeles vigtigt, at det er erfarne ryttere, som skal støtte hestene i konkurrence.

”Der er stort pres på rytterne, for de er til bedømmelse for hvert et skidt hestene tager inde på banen. Og jo mere erfarne rytterne er, jo bedre kan de hjælpe hestene rundt. Og det betyder rigtig meget. Og heldigvis har flere af dem prøvet at ride UVM tidligere,” slutter Dennis Fisker.

Mange danske medaljer

Dansk Varmblod har siden den første medalje i 2008 vundet knap 20 medaljer ved UVM. Senest guldmedaljen til Hesselhøj Down Town sidste år, men det er også blevet til UVM-guld til Hønnerups Driver i 2009 redet af Andreas Helgstrand, guld til Uno Donna Unique i 2009 redet af Andreas Helgstrand, guld til Sezuan i 2014, 2015 og 2016 redet af Dorothee Schneider, guld til Fiontini redet af Severo Jurado Lopez i 2015, 2016 og 2017.

Hesselhøj Downtown. Foto: Ridehesten/Helgstrand Dressage

Hvem skal vi holde øje med?

Vinderen af 5-års finalen i 2021 i Verden blev DV-hingsten Hesselhøj Down Town e. Hesselhøj Donkey Boy opdrættet af Dorthe og Hans Jørgen Hoeck. Hingsten blev redet til sejr af Jeanna Hogberg fra Sverige, da hun arbejder for Helgstrand Dressage, som ejer hingsten. De to er igen at finde på startlisten, nu i 6-års klassen.

Sidste års sølvvinder Danciero – en hannoveranerhingst efter Dancier redet af Eva Möller for Helgstrand Dressage/Schockemöhle er i mellemtiden blevet solgt til OL-rytter Anna Kasprzak, som har valgt ikke at søge start med hesten for Tyskland, men er i fuld gang med hestens videre uddannelse.
Læs også: Danciero solgt til Future Dressage – Zibrasport Equest

Bronzevinder Lightning Star e. Ferguson redet af Kirsten Brouwer for Holland genfinder vi på startlisten for KWPN i år.

I 6-års klassen kan det måske også betale sig at holde øje med hollandske Adelinde Cornelissen, der har vundet medaljer ved alle større mesterskaber med Parzival, bl.a. OL-sølv i London. Hun kommer til start med Liquido. Også danskopdrættede (Henrik Hansen) Global Player OLD e. Grand Galaxy Win er det værd at holde øje med. Hingsten blev fløjhingst i Oldenburg og Dansk Varmblod, og han sluttede på 4. pladsen ved sidste års UVM. Han rides af Eva Möller.

Danskopdrættede Global Player og Eva Möller. Foto: Mia Bach – Helgstrand Dressage

Top 3 for 6-års heste i 2021 genfinder man på startlisten over 7-års heste i år. Det er vinderen Kjento en KWPN-hingst efter Negro redet af den regerende verdensmester fra Herning2022 Charlotte Fry. Der er også gensyn med sidste års sølvvinder Escamillo en hingst efter Escolar fra Rheinland redet af Manuel Dominguez Bernal fra Spanien, men startende for Tyskland, da hæderen ved verdensmesterskaberne for ungheste følger hestens nationalitet.
Sidste års bronzevinder For Magic Equesta registreret i Hann e. For Romance OLD og redet af Beata Stremler fra Polen kommer også til start i år.

En af de heste, man kan holde ekstra øje med i 7-års klassen, er Zac Efron MT OLD efter Blue Hors Zack og redet af den danske holdguldvinder fra Herning2022 Daniel Bachmann Andersen.

Den første UVM-årgang – de 5-årige heste, er altid ventet med stor spænding. Interessen kommer formodentlig til at samle sig om Bundeschampionatsvinderen fra sidste år, Feine Bella NRW e. Fürstenball købt på auktion i Westfalen sidste år af Helgstrand Dressage for 305.000 euro. Hoppen skal rides af Eric Guardia Martinez. Schweiz har udtaget DV-hesten Terpling’s Ravena, som skal rides af Philine Brunner i 5-års klassen.

Andreas Helgstrand og Queenparks Wendy. Foto: Zibrasport Equest

Gensyn med Wendy ved CDI3* i Ermelo

Ved stævnet afvikles også international Grand Prix. Danmark er repræsenteret af den tidligere UVM bronzevinder Queenparks Wendy redet af Andreas Helgstrand, samt Anna Kasprzak/Addict de Massa og Lone Bang Zindorff (tdl. Larsen) med Bakkely’s Onandt. På startlisten finder vi også den regerende verdensmester Charlotte Fry med Everdale.

Program – Longines FEI/WBFSH Dressage World Breeding Championship – Ermelo NL (ermeloyh.com)

De danske deltagere:

5 ÅRS

SØBAKKEHUS MAUDE 208333DW1701629: F: Hesselhøj Donkey Boy/ MF: Wilkens
Rytter: Allan Grøn Avler: Agnete Holmsted Ejer: Norcordia Aps.

SLANGERUPGAARDS FLOTTENHEIMER DVH 1377: F: Franklin / MF: Scolari
Rytter: Eric Guardia Martinez Avler: Slangerupgaard A/S Ejer: Helgstrand Dressage

LYNGBJERGS ST.PARIS 208333DW1700554: F: Blue Hors St. Schufro / MF: Blue Hors Rockefeller
Rytter: Victoria E Vallentin Avler: Bente Børjesson Ejer: Vallentin Dressage & United Dressage

BLUE HORS SANTIANO 208333DW1702762: F: Sezuan/M: Romanik / MF: Romanov
Rytter: Hollænder Avler: Straight Horse v/Eva Götzsche & Mogens Pedersen Ejer: Blue Hors ApS.

6 ÅRS

BØGEGÅRDENS SANTIAGO BERNABÉU DVH 1342: F : Bøgegårdens Santiago / MF: Bøgegårdens Laurino
Rytter: Allan Grøn Avler & ejer: Stina & Jørgen Schmidt, Stutteri Bøgegården

SKOVDALS DEXTER 208333DW1601045: F: Hesselhøj Donkey Boy / MF: Blue Hors Romanov
Rytter: Susanne Barnow Avler: Bjarne Skovdal Ejer: Susanne Barnow & Steffen Kristensen

DÚNÉ NEC 208333DW1601019: F: Hesselhøj Donkey Boy / MF: De Noir
Rytter: Sissel Bille Jacobsen Avler: Nana Eckhardt Ejer: Sissel Jacobsen

HESSELHOEJ DOWN TOWN DVH 1334: F: Hesselhøj Donkey Boy / Blue Hors Zack
Rytter: Jeanna Högberg Avler: Hans Jørgen Hoeck Ejer: Helgstrand Dressage

7 ÅRS

HIGHFIVE FUGLSANG DVH 1292: F: Grand Galaxy Win / MF: De Niro
Rytter: Anders Uve Sjøbeck Hoeck Avler: Anne Dorte Riis Meyland Ejer: Anders S. Hoeck, Hesselhoej.dk

POSEIDON MAJLUND 208333DW1501342: F: Tailormade Temptation / MF: Solos Landtinus
Rytter: Lone Bang Larsen Avler: Stutteri Majlund Ejer: Lone Bang

EVERIAN L 208333201501314: F: Everdale MF: Hochadel
Rytter: Anna Kasprzak Avler: Karsten Bundgaard Ejer: Stutteri v/HTK

EVO SCHUBIDOO 208333DW1501601: F: Blue Hors St. Schufro MF: Blue Hors Hotline
Rytter: Anne-Marie Hosbond Avler & Ejer: Stutteri Evo

Her er årets deltagere ved UVM i dressur

Den 8.-11 september er hollandske Ermelo vært for FEI WBFSH Dressage World Breeding Championship for unge heste eller kort sagt UVM i dressur.

Udtagelsen af de danske ekvipager er foregået via flere iagttagelser i løbet af sommeren.

Se de unge stjerner:

Læs også: 24 unge dressurheste videre til UVM udtagelse

Og her et par uger inden stævnet har arrangørerne offentliggjort den komplette masterliste med alle deltagere i de tre alderskategorier.

Se listen her

Vær opmærksom på at nogle danske ryttere rider under andet flag, da det er hestens avlsforbund, der afgører, hvilket land man repræsenterer. F.eks. stiller Daniel Bachman Andersen og Zac Efron op for Tyskland.

Vil du gerne til UVM i Ermelo?

Det eftertragtede verdensmesterskab for unge dressurheste er, efter en afstikker til Verden i Tyskland, tilbage i Ermelo Holland, og mesterskabet for de 5-, 6- og 7-årige heste finder sted fra den 8. – 11. september.

For at komme i betragtning til verdensmesterskaberne i Ermelo skal man deltage i udtagelsesklasser, der er åbne for heste registreret i dansk Varmblod og Trakehner Avlsforbundet i Danmark.

Første udtagelse afholdes torsdag den 2. juni og fredag den 3. juni 2022 i forbindelse med DM i dressur, som afholdes hos Helgstrand Dressage, Uggerhalne. Den første dag (torsdag) rides det alderssvarende indledende FEI-program. Anden dag (fredag) rides det alderssvarende FEI-finaleprogram.

Tilmeldte ekvipager skal ride/fremvises begge dage. På anden-dagen (fredag) udtages en bruttotrup i hver aldersgruppe. Bruttotruppen offentliggøres samme dag og skal ride igen ved anden udtagelse

Den anden udtagelse afholdes tirsdag den 19. og onsdag den 20. juli 2022 på Vilhelmsborg, hvor de udtagne heste (bruttotruppen) skal ride samme programmer som ved første udtagelse.

Til udtagelsesstævnerne vil ekvipagerne blive bedømt af dommerne Gunilla Nyman og Birthe Lyder Nielsen samt berider Dennis Fisker. Udtagelsesklasserne er ikke pønalitetsgivende, og der vil ikke være præmieoverrækkelse.

I kan læse kriterier for deltagelse HER 

I kan tilmelde jer HER