Skip to main content

Author: admin

Favoritsejre på stribe ved landsstævnet i Esbjerg

I denne weekend er Esbjerg og Omegns Rideklub vært for klubbens altid populære landsstævne i dressur. Flere eliteryttere er at finde på startlisterne med deres kommende topheste, og det gør stævnet særdeles interessant for mange at følge. Kan man ikke være tilstede i ridehallen i Esbjerg livestreamer Zibrasport Equest fra stævnet lørdag og søndag.

Anna Zibrandtsen i topform

Anna Zibrandtsen var med på det sølvvindende danske landshold ved EM i Göteborg i 2017. Hendes daværende tophest Arlando er nu pensioneret fra sporten, og Anna er i fuld gang med at forberede flere, talentfulde heste til den store sport. Dagen i dag åbnede med Duvil’s MB0 og der sejrede Anna med Vivaldi-datteren Sevilla med 74,039% foran Kristian Würtz Green/Schuberts Aston og Anne Sofie Aaen med Dandy Hit.

Anna Zibrandtsen var også topplaceret i dagens største klasse, Duvil’s Intermediaire 2, hvor hun kom ind på andenpladsen med Uno Don Olympic e. Blue Hors Don Olymbrio. De opnåede 72,412% og det rakte som nævnt til andenpladsen efter Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Znickers e. Blue Hors Zack – den 10-årige vallak fik 73,597% dette var Blue Hors Znickers debut i Intermediaire 2.
U25-rytter Sophia Ludvigsen fulgte efter med hhv. Blue Hors Veneziano (71,886%) og Blue Hors Quintana (71,535%), mens Anne-Marie Hosbond og Scarlett blev sidst placeret med 70,482%

Sophia Ludvigsen og BLUE HORS QUINTANA . (Foto: privat)

Prix st. George i to afdelinger

Stævnets popularitet blev tydelig i Prix st. George, der måtte deles i to afdelinger. Vinder af første afdeling blev OL-rytter Anna Kasprzak og championatsvinderen Everian L e. Everdale med 74,298% hun blev dog presset af U21-rytter Frederikke Gram Jacobsen og Ryvangs Zafina, Frederikke rider for Anna Kasprzak i Haderslev, og hun kom ind på andenpladsen med 74,167%

Der stod igen Sophia Ludvigsen på en topplacering, da Blue Hors talentrytteren red Blue Hors Elliott ind på 3. pladsen med 73,816%

Det var Søren Wind og Bjerggårdens Cazuan e. Sezuan, der sejrede i anden afdeling med 70,833% foran Lea Andreassen Torabi/Jivago de Massa (69,693%) og Alexandra Buchreitz/China Skovvang (69,430)

Lørdag afvikles en MA1 fra kl. 8,00 med 14 startende efterfulgt af Intermediaire I med 24 starter fra kl. 10,15 og kl. 14.10 er det tid for Grand Prix med 24 starter, g dagen slutter med MB2 med 16 starter.

Læs mere: EOR B-stævne i dressur og Gense Anna Kasprzaks 2 championatsvindere i Esbjerg i weekenden
Vores Premium-medlemmer kan både se med live og efter stævnet gense klasserne i arkiv for 0,- kr. mens basis-medlemmer kan købe adgang til livestreamingen for 99,- kr. (kun adgang til live-stream).

Start- og resultatlister

Video: En skam der skulle uheld til før vesten kom på

Det er hul i hovedet ikke at tænke på sikkerhed! Springrytter Rikke Haastrup og dressurrytter Nanna Merrald fortæller i magasinet Riders NOTEBOOK om hændelser, som har gjort dem mere sikkerhedsbevidste. Alvorlige uheld, som heldigvis gik godt. Og de er begge enige: Tænk jer om inden det er for sent!

Som premium medlem på Zibrasport, kan du læse magasinet online GRATIS.

Kom direkte til magasinet her.

Stalden er planteskole for chefer

I stalden lærer børn og unge at gennemføre projekter, tage personligt ansvar, arbejde i grupper og være ledere. Ifølge en undersøgelse foretaget af YouGov for computerspillet Star Stable Entertainment er stalden således et sted, der fostrer unge ledere, der har lettere ved at påtage sig lederstillinger i deres voksne arbejdsliv. Ifølge undersøgelsen har hver fjerde rytter, hvilket svarer til 27 procent, i dag en førende position på deres arbejdsplads, som den svenske avis Chef tidligere har fortalt.

“Allerede før undersøgelsen var en realitet, var der en følelse blandt alle, jeg kender fra stalden, og som nu er gået ind i det professionelle liv, at det er noget som kommer fra denne verden,” siger Therése Forssell Lagerstam, kommunikationschef i Star Stable. Ikke ikke nok med det. Resultaterne viser også en klar sammenhæng mellem ridning og positive følelser. De adspurgte mener, at ridning får en til at føle sig “fri” (52 procent), “levende” (40 procent) og “modig” (30 procent).

Resultatet bakkes allerede op af en doktorafhandling fra Luleå Tekniske Universitet, der viser, at “stald piger” oftere udvikler lederegenskaber, som de nyder godt af i arbejdslivet. De bliver oftere ledere, med andre ord. ”I staldene håndterer kvinderne store heste, de reparerer ting i stalden. Mod og handlekraft belønnes, noget der udfordrer traditionelle kønsmønstre,” sagde Lena Forsberg, ph.d.-studerende i faget Entrepreneurship and innovation, til SVT i forbindelse med specialet.

Glæd jer til 5-stjernet dressur i Herning

Der var en helt særlig stemning inde i Jyske Bank Boxen sidste år, da de danske dressurryttere satte sig tungt på topplaceringerne i de to 5-stjernede dressurklasser. Cathrine Laudrup-Dufour og Bohemian rundede de magiske 90% i küren efterfulgt af Carina Cassøe Krüth og Daniel Bachmann Andersen.

Læs også: Cathrine Dufour: En stor dag for dansk dressur!

Igen i år inviterer Dansk Varmblod dressursportens elite til 5-stjernet dressur i Boxen under forbundets hingstekåring med show internationale spring- og dressurklasser med meget mere i MCH Messecenter Herning fra den 8. til 12. marts.

Se hele programmet for Hingstekåring 2023 HER

Vitamin Well Five Star Dressage

VITAMIN WELL er ny hoved- og titelsponsor for det, som de senere år er kaldet FIVE STAR DRESSAGE i Herning og består af en Grand Prix og en Grand Prix Kür. ECCO Grand Prix bliver afviklet fredag eftermiddag, mens Vodskov Bolighus Grand Prix Freestyle bliver afgjort lørdag eftermiddag – begge konkurrencer finder sted inde i Boxen.

Læs mere HER

Se eller gense Riders Corner fra Hingstekåringen sidste år, hvor vi bl.a. havde Daniel Bachmann Andersen i studiet til en samtale om de flotte danske dressurresultater: Riders Corner med Daniel Bachmann Andersen

Borgerforslag: Afregistrering af hest som køretøj

I Danmark har alle ret til at udfolde sig, som man lyster, når man ikke generer andre eller andres ejendom. På det grundlag er vi mange , som nyder vores hobby med heste, professionelle såvel som amatører. Men adgangen til at ride/køre med heste er stærkt begrænset, indleder forslagsstillerne, og fortsætter:

Heste er ifølge færdselsloven kategoriseret som et køretøj. Af denne årsag må man forbyde deres adgang til private områder, hvor anden offentlighed gerne må færdes. Og heste skal holde sig på vejbanen, som biler og ikke på diverse cykelstier/stier/fortov mm.

Men tiden har ændret sig, vi ønsker derfor, at hesten omregistreres og registreres på samme vis, som trafik uden motor og derved får adgang til private områder på samme vilkår som anden gående/cyklende trafik.

Trafikken i vore dage er blevet meget mere voldsom, både mht fart, antal og størrelse på køretøjer, siden hesten var et stout landbrugsredskab, som skulle færdes på både mark og vej.

Fordi hesten nu må betragtes, som fuldstændig uddateret som arbejdshest, er den nu overgået til at være “hobby-dyr”. Og det har også ændret avlen og dermed temperamentet på hestene. Det er nu heste, som bruges på baner, i haller, men OGSÅ i naturen, men IKKE naturligt sammen med køretøjer. Og på samme tid er befolkningen som helhed blevet fuldstændig fremmedgjort overfor heste, og er slet ikke klar over eller interesseret i, hvordan heste kan reagere. Trods daglig rolig omgang kan man ikke komme bort fra, at heste er flugtdyr, og den egenskab passer dårligt til dagens vejtrafik i DK. Vi ønsker derfor at få adgang, som både fodgængere, motionister, cyklister på samme betingelser i de private skove. Altså private skove over 5 ha.

Som det er nu, kan heste forbydes adgang, som de eneste, fordi de er kategoriseret som et køretøj. Men dette adgangsforbud er ikke på nogen måde velbegrundet. Spørger man folk, man har mødt i skoven, kan man ikke finde mange, hvis nogen, som er blevet generet af hesten. Ingen har gavn af konflikt mellem mennesker og hest. Vi har desuden et meget lille aftryk på skovens brug, sammenlignet med f.ex cykelsporten. Alene af den grund, at vi faktisk ikke er ret mange med heste i skoven. Heller ikke dyr i skoven generes af heste på samme måde, som med gående eller cyklende trafik. Og desuden er vi de eneste i brugere, som pålægges afgift ifa ridekort. Mao vi betaler for det slid, vi evt udfører modsat andre brugere.

Der er altså ikke en rimelig grund til at udelukke heste fra skoven andet end, MAN KAN! Men det er for farligt at færdes på vejene. Der er ofte meget farlige situationer, hvor biler passerer heste med meget høj fart og meget tæt på. Der er ofte stor mangel på tolerance. Biler først. Evt bruges horn. Landmænd bliver negative, når hesten har forsøgt at undvige i kanten af evt marker.

Er det rimeligt at ride ud med sit barn på sin pony i disse situationer? Hvor nervefast en kørehest end er, og det ER de, kan man vel ikke kræve, at de skal acceptere horn i bund fra passerende bilister?

Læs forslag i sin helhed HER – hvor du også kan støtte forslaget, hvis du ønsker det.

Video: Nyd Jessica’s freestyle til over 90%

CHI Classics i Basel, Schweiz den forgangne weekend red tyske Jessica von Bredow-Werndl og den elegante hoppe TSF Dalera BB igen en kür/freestyle til over 90% i den syvende etape af FEI Dressage World Cup™ 2022/2023 Western European League. 2022-seriens vinder viste allerede, at de ikke har mistet noget af deres forspring, mens Jessica har ventet og født sit andet barn i eftersommeren. De vandt den anden kvalifikation i den nye World Cup-sæson i Lyon i Frankrig i oktober, hvor de fik en score på 90,140%. I Basel satte parret, som også er olympiske og europæiske mestre, 90.795% på tavlen og deres topform er dermed hævet over enhver tvivl.

Nyd den flotte kür redet af Jessica von Bredow-Werdl og TSF Dalera BB i Basel

Nanna Skodborg Merrald kom ind på tredjepladsen i Basel i sin debut på Blue Hors Zepter.

Læs mere: 84% til Nanna og Zepter og en 3. plads

Helgstrand Dressage – nu også i Spanien

Interessen for dressursporten er stigende i Spanien og hvert år forelsker mange udlændinge sig i landet, som ender med at bosætte sig permanent. Og det er ikke alene spanske heste, som ryttere rider rundt på længere – hvert år importeres der et stort antal heste fra fx Danmark og Tyskland. Flere og flere stalde etableres, interessen for stævner stiger og hvert år annonceres flere CDI-stævner. Sammen med de varme forhold gør det Spanien til et perfekt sted at være hele året rundt.

Leida Collins-Strijk er født og opvokset i Holland, hvor hun driver en succesfuld salgsstald med sin mand, den internationalt anerkendte OL-militaryrytter Tim Collins. Parret har dog altid drømt om at etablere en salgsstald i Spanien, som de seneste år har gennemgået en markant udvikling og efterspørgslen efter topdressurheste har aldrig været større.

“Mange forbinder Spanien med de spanske heste (PRE), som er kendt og respekteret verden over. Men når vi rejser rundt i landet og er i dialog med ryttere, har vi bemærket et behov for flere gode heste i takt med, at antallet af stalde øges og interessen for stævner stiger. Området rummer et kæmpe potentiale og med et tæt samarbejde med Andreas (Helgstrand, red.) kan vi nu tilbyde et varieret udvalg af gode dressurheste, som er vigtig for at hjælpe endnu flere talenter på vej i sporten,” fortæller Leida Collins-Strijk, indehaver af Leida Dressage.

Leida Collins-Strijk og Fellini. Foto: Eurodressage

Spanien rummer kæmpe potentiale

Om det nye samarbejde fortæller Andreas Helgstrand: “Grundidéen er, at vi gerne vil møde kunderne, hvor de er – ja, gøre det så nemt for dem som muligt. Leida er en velkendt og respekteret person ud over at have et kæmpe netværk, og jeg tror, hun er den helt perfekte til at gribe opgaven. Spanien har oplevet en imponerende tilgang over årene, og vi modtager også et stigende antal efterspørgsler på heste, hvilket har bevirket, at vi sammen med Leida og Tim vil prøve at etablere et samarbejde om en salgsstald ved Malaga, som for os at se rummer et kæmpe potentiale.”

“Det er en livsstil for os – vi lever og ånder for denne verden. Og vi vil gerne være med til at udvikle sporten endnu mere her i området. De første heste fra Helgstrand er kommet hertil, og vi er klar til at byde kunder velkommen,” fortæller Leida.

Leida Collins-Strijk har været på det hollandske landshold i en årrække, vundet utallige sejre og placeringer på internationalt Grand Prix-niveau og har redet hingste som Lancet, Welcome, Welt Hit II, Kennedy og Floret As. Sideløbende med sin egen karriere har hun undervist ryttere verden over, som har vundet medaljer ved alt fra Pan American til Asian Games foruden at træne junior-, youngrider- og U25-ryttere fra det hollandske landshold.

Leida Dressage ligger i det sydlige Spanien ved Sotogrande, kun en times kørsel fra Málaga. Stedet kaldes Dos Lunas, bedre kendt som ”el paraiso de la Doma” – dressurparadisset i Spanien. Mere info findes på HER

Kilde: Helgstrand Dressage

10 ting dine “ikke-heste venner” aldrig vil forstå

Her er 10 ting dine “Ikke-heste venner” med sikkerhed aldrig vil kunne relatere til.

1. Vi kan faktisk godt lide lugten af hest og stald

Det kan godt være at du holder dig for næsen, når du står på siden af ridebanen, mens vi finder aromaen omkring hestelivet himmelsk. Hø, læder, sved og hele molevitten burde laves til en interiørspray, vi kan bruge derhjemme, når vi savner vores hest.

2. At have ridetøj på andre steder end i stalden, er en hyldest til vores livsstil

Vi er ikke generet af hestelugt, og er derfor ikke synderligt bekymrede for at duften af hest sidder i vores ridertøj. Skulle vi være i en situation, hvor vi er nødt til at have ridetøj på andre steder end i stalden, (supermarked, børnenes institution mm) bærer vi det med stolthed.

Nogle gange bruger vi en halv time ekstra på at vaske hesten, i stedet for selv at tage et bad. Vi jonglerer 100 ting, hvoraf den ene er et levende dyr, der kræver vores fulde opmærksomhed, konstant pleje og kærlighed.

Ved du hvad? Ridebukser og vest er alligevel pænere end langt de fleste modetendenser for tiden. Det er jo derfor at modebranchen har en tendens til at kopiere os fra tid til anden.

3. Det er ikke til forhandling

Seriøst – Vi vil ikke date dig, gifte os med dig, eller så meget som hænge ud med dig, hvis ikke som et minimum forsøger at forstå vores “heste ting”.

Du behøver ikke at være rytter eller kende forkellen på et fortøj og et næsebånd. Men vil gerne se vores venner forsøge at forstå vores kærlighed heste og ridning. Og nej – det er en en fase i vores liv. Det er vores liv.

Hvis du acceptere en middags invitation på vores vegne, samme dag som nations cup finalerne eller trygler om at tage hjem fra et ridestævne før tid, fordi du fryser, er det slet ikke utænkeligt at jeg pludselig er optaget hver gang du ringer. Drik en kop kaffe, og mand dig op!

4. Hvis du tror hokey er en hård sport, tager du fejl

Vi synes at amerikansk fodbold, rugby og hokey er for dem der gerne vil dyrke en let sportsgren. Og tro os, vi ved hvad hård sport er. Din antagelser er sikkert; Du stiger bare op på en hest, det er som at køre en bil, enhver kan gøre det. Ha ha ha!
 
Når du styrer en varm hest rundt på en kørebane, føles det som at bænke 100 kilo. Når du er faldet og bliver slæbt i galop henover en mark mens den ene fod, stadig er fanget i en stigbøjle, så kan vi snakke hård sport.

Læs også: 5 tips til bedre accept af schenklen
 
5. Deres banaliteter er ikke noget vi går op i

Vi er generelt ligeglade med, hvem den seneste Kpop-stjerne er, eller hvem der skal spille den næste hovedrolle i en superheltefilm. Måske kan vi ikke nævne alle hovedstæderne i Asien eller huske hver Jane Austen-karakter. Men vi kender prisen på høballer i fem forskellige foderbutikker, ved hvem der har vundet VM siden det startede og kan identificerer 20 forskellige typer bid. 
 
Vores hjerneceller er reserveret til at huske springbaner og dressurprogrammer.

6. Vi er konstant på vagt for ting, der potentiel er monstre for vores heste

Kan du se den gamle plastikpose, der blæser hen over parkeringspladsen lige nu? Det kunne forvandle min hest på 600kg til en ildspyende drage, der er mere frygtindgydende end en orkan, på din ferie i Florida.
 
Vi er altid på udkig efter ting, der kan få vores heste til at spooke. Det er ikke dumt; det er sund fornuft. En dag, når du ryger af din hest, på grund af et blad på et halvdødt træ, der knap bevæger sig i vinden, vil du forstå.

7. Du kan spise direkte fra gulvet i vores stald… Vores bolig? det er en anden snak

Vi indrømmer det. Vi har måske en selektiv dovenskab. Vi vil med glæde rengøre sadelrummet, men når det kommer til at støve af møblerne derhjemme … Det er ikke i vores bolig, du skal tjekke for støv på hylderne. Pyt, vi hyrer bare et rengøringshold, inden vi skal have gæster (Eller nej vent – vi bruger måske de penge på en ny trense, et vinterdækken. Eller nye støvler. Eller en ny hjelm.)

8. Ja, vi har virkelig brug for alle de støvler 

Man kan aldrig få for meget ridefodtøj. Og hvad så, hvis jeg bor alene, og min entré ligner en af ​​de engelske herregårde med en række støvler, der tilhører et dusin weekendgæster. 
 
 Hvad? Det er mine stævnestøvler. Det er mine gamle stævnestøvler for en sikkerheds skyld. Det er mine nye stævnestøvler, jeg er ved at ride til. Det er mine dressurstøvler. Det er mine lave staldstøvler. De store gummistøvler er til at skovle møg, og de små gummistøvler er til mindre staldopgaver. 
 Jeg købte de brune cowboystøvler på ferie i Argentina og røde på ferie i Australien, da jeg glemte at pakke de brune. Glitter støvlerne er kun til fest, naturligvis.

9. Vi kan spotte en rigtig hesteperson med det samme 

Forsøg ikke at narre os til at tro, at du er en ægte hestepige/dreng, når du ikke er det. Har du strandtøfler på (du kender dem måske som flip flops) på folden? Vi har set dig. Faktisk fik vi øje på dig, da du ikke ønskede at støve dine støvler ved at gå hen til staldens indgang. Og du afslørede endnu mere, ved at tage ridehandsker på for at kæle med din hest. Er dine lommer tilgengældt fyldt med treats og sukkerknalder til “nødsituationer”? Se det er et godt tegn. 

Hesten er ligeglad med om du har penge, er tyk, tynd ung eller gammel. Du kan have alle penge i verden og det nyeste rideudstyr, men når du hopper i sadlen og falder af igen to minutter senere, er det ikke meget værd.

10. Nej, du må ikke tage min sadel ud af bilen for at få mere plads 

Hvis vi tager min bil for HVIS vi skal ud en aften (hvilket er en BIG DEAL, fordi ryttere går tidligt i seng for at stå op før en is herre får sko på), må du absolut under ingen omstændigheder fjerne sadlen, der fylder en kvadratmeter af værdifuld siddeplads. 
 
Ja, jeg ved, at det er min ekstra sadel. Men jeg kører forbi saddelmageren en af de nærmeste dage, det gør jeg virkelig, og jeg skal aflevere den til reparation. Hvad hvis du tog den ud, og jeg glemte den derhjemme, lige den dag jeg havde tid til at gå ind hos sadelmageren? 
 
Kom nu, kom ind. Åh, lugter det? Har vi ikke lige talt om det? 

Kilde: FEI

Husker du Shutterfly?

Da han blev født, havde Shutterfly en så rodet, pjusket man, at hans opdrætter kaldte ham “Struwwelpeter” efter den tyske tegneseriefigur, der lignede Edward Scissorhands. Men det tog ikke lang tid for ham at modne til en elegant seks år gammel vallak, der fangede Merediths opmærksomhed ved et stævne i Rastede i 1999. Da Meredith oprindeligt spurgte ejer og opdrætter Uwe Dreesmann, om han var til salg, var Dreesmann negativ. Men seks måneder senere kom Dreesmann i kontakt med Meredith, og kort efter kom Struwwelpeter til Thedinghausen. Jim og Nancy Clark købte Struwwelpeter, og han blev omdøbt til Shutterfly, fordi hans navn var så svært for amerikanerne at udtale. Han blev kaldt Petey som et øgenavn.

Det pjuskede føl udviklede sig under Meredith Michaels-Beerbaum til en hest i absolut verdensklasse. De har et imponerende cv, som omfatter guld ved EM i 2007, bronze ved VM i Aachen i 2006, 3 sejre i World Cup finalen og en 4. plads ved OL i Hongkong samt flere holdmedaljer med det tyske landshold. Meredith er oprindelig fra USA, men hun giftede sig med Ludger Beerbaums bror Markus, og skiftede nationalitet til tysk.

En ekstrem sensitiv hest

Meredith husker, at Shutterfly var ekstremt følsom og nervøs. “Han blev først sikker, når han trådte ind i ringen. Der vidste han, at han havde evner, og han blev selvsikker. I løbet af mange år lærte han gradvist at stole på folkene omkring sig, inklusive groomene i stalden. Han var altid følsom, men blev nemmere at håndtere, når han stolede på dig.”

Meredith Michaels-Beerbaum ved Shutterflys flise på Aachens Walk of Fame. Foto: Privat

Ved World Equestrian Games 2006 i Aachen var Shutterflys følsomhed indlysende for alle. Meredith og Shutterfly var nået til Final Four i det individuelle mesterskab, hvor rytterne dengang byttede hest, og på skift red konkurrenternes heste gennem en bane. Et skift af ryttere betød et sadelskifte, og det betød stress for Shutterfly. Med hver ændring blev Shutterfly mere og mere ked af det og svære at sadle. Selvom han var panisk og dryppede af sved, gjorde han stadig sit arbejde over forhindringerne med alle ryttere. Bagefter lovede Meredith ham, at han aldrig skulle gøre noget lignende igen.

Shutterflys succeser løber i penge op mod 3,5 millioner euro, hvilket gør ham til den mest succesrige springhest i verden på det tidspunkt. Nogle af hans store sejre inkluderer tre gange vinder af World Cup-finalen, Rolex Grand Prix i Aachen 2005, to gange vinder af Top Ti-finalen, to bronzemedaljer ved World Equestrian Games 2006, individuelt guld og holdsølv ved det europæiske mesterskaber i Mannheim. Han og Checkmate hjalp Meredith med at vinde den lukrative titel som Årets Rytter tre gange. Sidst men ikke mindst vandt Shutterfly Grand Prix i Aachen 2011 i en alder af atten. Han blev pensioneret dér i Aachen samme weekend, hvor femoghalvtreds tusinde tilbedende fans gav ham et stående bifald. Shutterfly nyder nu sit velfortjente otium i Thedinghausen.

Blogspot: For fed til dressursport?

Hendes opfordring er klar – lad vær med at give op! Og så har hun en opsang til dommerne og underviserne derude.

Er du dommer, så døm alle efter samme skema, uanset om rytteren er tyk, tynd, amatør eller professionel. Er du underviser, så tænk over hvordan du behandler dine elever. hvis du kun vil undervise en type ryttere, så vær ærlig omkring det!

Christina skriver blandt andet: Jeg tror desværre langt fra, jeg er den eneste, der har grimme fat shaming oplevelser i bagagen og desværre tror jeg, det tager gejsten fra nogle, det synes jeg er mega synd! Det vil ødelægge vores sport på sigt. Der SKAL være plads til alle. Uanset hvordan man ser ud. Mit håb er, at alle i sporten vil behandle hinanden med respekt og forståelse, for at ingen er ens og skal ikke være det.

Du kan læse hele blogindlægget lige her

Gense Anna Kasprzaks 2 championatsvindere i Esbjerg i weekenden

Anna Kasprzak medbringer sine to championatsvindere Everian L og Danciero til landsstævnet i Esbjerg i den kommende weekend. Og det er ikke kun Anna der medbringer spændende yngre heste til årets første landsstævne i dressur, der byder på stjernespækkede fyldte startlister.

Grand Prix’en lørdag, bliver uden tvivl et tilløbsstykke, med 3/4 af det guldvindende danske VM hold på startlisten. Det er nye spændende heste vi skal se de danske VM ryttere på. Nanna Merrald medbringer Blue Hors Znickers, Daniel Bachmann Andersen kommer med en helt ny spændende hest, Shirley og Carina Cassøe Krüth stiller til start på Heiline’s Zackton.

Læs også: Stærkt felt ved dressurstævnet i Esbjerg

Kommer du ikke lige forbi Esbjerg, kan du heldigvis følge de spændende klasser hjemme fra sofaen da Zibrasport Equest livestreamer fra weekenden (lørdag og søndag)

Læs mere: EOR B-stævne i dressur
Vores Premium-medlemmer kan både se med live og efter stævnet gense klasserne i arkiv for 0,- kr. mens basis-medlemmer kan købe adgang til livestreamingen for 99,- kr. (kun adgang til live-stream).

Start- og resultatlister

Video: Mette har genfundet en glemt passion

Berider Mette Svare Ehlers har tegnet og malet helt frem til hun gik i lære som træner. En travl hverdag satte en stopper for den passion for en tid. Under corona nedlukningen fik hun gang i sine “glemte” færdigheder, og nu er hun helt grebet af at arbejde med pensel og spartel.

Læs også: Video: Vælg din træner med omhu og Video: På job med Mette Svare Ehlers

I det kommende nummer af magasinet Riders NOTEBOOK taler vi med Mette Svare Ehlers om hendes passion for at male, og hendes hverdag, hvor hun kombinerer uddannelse af heste, undervisning af ryttere med produktion af smukke malerier.