Andreas Schou er i Basel med Darc de Lux og Unbelievable e. Untouchable der begge er på startlisten i dag i de indledende konkurrencer. Målet er en plads i World Cup-klassen med Darc de Lux e. Darco opdr. Morten Augustinus – klassen afvikles søndag.
Inden stævnet i Basel ligger Andreas Schou på 13. pladsen i den vesteuropæiske liga, 18 ryttere får adgang til finalen i Omaha i starten af april.
Nanna Merrald er også i Basel – denne gang debuterer hun Blue Hors Zepter e. Blue Hors Zack. Nanna kommer til Basel med en frisk 5. plads i bagagen fra stævnet i Mechelen mellem jul og nytår, hvor hun havde avlshingsten Blue Hors St. Schufro til start. Den placering rykkede hende op på en 5. plads i den vesteuropæiske liga, hvorfra 9 ryttere får adgang til World Cup finalen i Omaha.
Nanna Merrald er særdeles privilegeret med flere Grand Prix-heste i stalden på Blue Hors, og nu har hun sat sig i sadlen på Blue Hors Zepter, den store røde Zack-søn blev redet op i Grand Prix af Daniel Bachmann Andersen, inden hesten i en periode stod til salg hos Helgstrand Dressage, for derefter at gå flere flotte stævner med Patrik Kittel, inden han igen kom hjem på Blue Hors, hvor Kristian Würtz Green nåde at starte ham en enkelt gang. Nanna blot siddet i sadlen på Zepter i få uger, men hun ser frem til stævnet i Basel, fortalte hun til Zibrasport Equest efter stævnet i Mechelen.
“Det bliver rigtig spændende med ham, og selvom Zepter er stor, har det været relativt let at komme i gang med ham. Han er ret ukompliceret, så ham glæder jeg mig til at starte,” fortæller Nanna.
Grand Prix-klassen går lørdag middag, mens kür-klassen afvikles søndag formiddag.
“Jeg syntes virkelig, at folk skal vælge nogle undervisere, der er kompetente, som har noget erfaring,” indleder berider Mette Svare Ehlers. Hun understreger, at der er mange kolleger, som underviser, der ikke nødvendigvis har en berideruddannelse, men så har de selv været gennem et længere uddannelsesforløb hos en kompetent træner, og kan trække på erfaringen derfra.
Mange ryttere er meget kritiske i deres valg af smed, dyrlæge, sadel, valg af foder med mere, men så bliver de trænet af deres veninde, indskyder hun.
Berider Mette Svare Ehlers havde vi sat stævne i Hedensted til en samtale om valg af træner, og den gode træningstime.
Mette er 41 år, hun er uddannet berider i 2010 efter læretid i Skive og Holte hos flere forskellige beridere. Efter nogen tid i Holland, hos springrytter Vincent Voorn, vendte hun hjem til job hos Vivi og Christian Vang Lauridsen samt Ballerup Rideklub, hvor hendes hesteinteresse tog sin begyndelse, da hun var ganske ung.
Knap 5 år på hingstestation Katrinelund fulgte efter, og i dag er hun selvstændig med ”Ehlers Equestrian” ved Hedensted, hvor hun bor sammen med sin mand, den tidligere springrytter Søren Stær og deres to børn Sofus og Felix.
Træning og trænere
I magasinet Riders NOTEBOOKs december udgave satte vi fokus på den gode træningstime, om samspillet mellem elev og træner. Det gjorde vi sammen med beriderne Bjarne Nielsen og Dennis Fisker.
Den særdeles populære Bundgaard Byg Cup kan i år fejre 25 års jubilæum. Det er igen Bundgaard Byg, som er enesponsor på den gennemgående cup, der afvikles over 4 kvalifikationsstævner og en finale for de bedste ekvipager.
Bundgaard Byg Cup 2023
Landsdel
Dato
Klub
Sjælland
12. – 14. maj
Frederiksværk Rideklub
Jylland
16. – 18. juni
Kirstinelund Sportsrideklub
Jylland
1. – 3. september
Danish Derby Hestesportklub
Sjælland
29. september – 1. oktober
Solrød Rideklub
Jylland
13. – 15. oktober
Blue Hors – FINALE
Populær og vigtig turnering Bundgaard Byg Cup er en kendt og traditionsrig landsdækkende turnering for ekvipager, der har opnået min. 60% ved start i en Prix St. Georges ved B-stævner eller 63% ved start i Prix St. Georges ved C-stævner i kvalifikationsperioden. Bundgaard Byg Cup rides over fire spændende kvalifikationsrunder i Intermediaire I og Intermediare I Kür. De 18 bedste ryttere går videre til finalen for at dyste om den prestigefyldte titel som vinder af Bundgaard Byg Cup.
Den velkendte cup kan i år fejre 25-års jubilæum, og det er ingen tilfældighed. Cuppen er nemlig efterhånden blevet en milepæl for mange dressurryttere på vej mod toppen af dansk dressur. For Bundgaard Byg betyder cuppen desuden, at de kommer i endnu tættere dialog med kunder og brugere, hvilket er yderst vigtigt, når man skal være på forkant med ridesportens behov.
”Bundgaard Byg er virkelig glade for, at cuppen er så institutionaliseret bland de bedste dressurryttere. Det er et stærkt koncept, som vi er meget tilfredse med og stole over” fortæller de.
DRF og Brogaarden indgår samarbejde om en ny landsdækkende turnering
Stævnesæsonen for 2023 skydes i gang med en ny landsdækkende turnering for ekvipager på D-niveau. Igen sker det i samarbejde med Brogaarden og det er en turnering som kombinerer springning og dressur for ryttere, der ikke har startet C-stævner/C-klasse – Brogaardens Kombi Cup, er navnet på den nye turnering.
Kvalifikationsrunder og finaler i både øst og vest Dressuren afvikles i LC2, mens springningen afvikles i metode B7 i højden 80, 60, 50 og 40 cm for hhv. hest, kat. I, kat. II og kat. III ponyer. Cuppen afvikles som to enkeltstående cups med en i øst og en i vest.
Der vil være rig mulighed for at samle point og kvalificere sig i løbet af året. Kvalifikationerne fordeles nemlig over 10 stævner i øst og 12 stævner i vest, hvor ekvipagerne skal deltage i begge discipliner ved samme stævne for at optjene point.
100 ekvipager til finalen Samlet set får hele 100 ekvipager mulighed for at deltage i finalerne – der afholdes nemlig en finale for heste og en finale for ponyer i både øst og vest.
De ekvipager, som ved kvalifikationsstævnerne har opnået flest point i hhv. øst og vest, er startberettigede til finalerne, der afvikles til efteråret. Ved finalerne nulstilles alle ekvipagers point, og vinderne af Brogaardens Kombi Cup 2023 er de ekvipager, der sammenlagt opnår den højeste pointsum ved finalestævnet.
Du kan læse mere om Brogaardens Kombi Cup rideforbund.dk:
I Karina Josefsens seneste blogindlæg på Rider NOTEBOOK, kommer hun med et rigtig godt sparetip: I disse tider, hvor inflationen også kan mærkes i hesteholdet, kan et lunt måltid opblødte fiberpiller erstatte mash, hvis denne primært udgør et hyggemåltid.
Konceptet for championaterne i springning ændres med virkning fra 2023. Fremover lægges der, ved kvalifikationsstævnerne, i højere grad vægt på at unghestene går fejlfrie runder. De 4-årige heste vil dog stadig blive bedømt af tre stildommere, udpeget af Dansk Ride Forbund, ved finalestævnet. Efter hvert endt ridt offentliggøres pointene, og ridtet kommenteres som vanligt.
Helt konkret betyder de nye ændringer, at man fremadrettet vil ride alle kvalifikationsrunder i metode B0 fremfor metode S5 som tidligere. Dette gælder for både 4-, 5- og 6-års hestene. Derudover er alle heste, som har opnået minimum to fejlfrie runder ved kvalifikationsstævnerne startberettiget til finalestævnet. Kvalifikationerne afholdes i år i højden 100 cm for 4-års hestene, 120 cm for 5-års hestene og 130 cm for 6-års hestene.
Bettina Møller Jensen fra Stutteri Ask mener, at ”det nye koncept giver flere heste og ryttere en chance for at være med, ligesom det giver plads til, at amatører kan blande sig. Det giver alle en fair chance for at vinde. Rytterne har efterspurgt objektive bedømmelser, og med fokus på nulrunder opnår vi netop det. Visse heste reagerer meget på omgivelser og udstyr, men det gør dem ikke nødvendigvis til en dårlig hest.”
Ny satsning for de 7-8-årige heste Som et nyt tiltag vil der i 2023 blive afholdt et championat for de 7-8-årige heste ved finalestævnet. Der er fri tilmelding til finalestævnet for disse. Ligesom de resterende ungheste skal de 7-8-årige heste ride to kvalifikationsklasser. De 15 bedst placerede heste kvalificerer sig til at ride finalen, mens de resterende heste får mulighed for at deltage i en B-finale.
Nye omgivelser giver plads til flere deltagere ved finalestævnet Ændringerne gør, at endnu flere heste får mulighed for at deltage ved finalestævnet. Det betyder også, at det vil kræve mere tid og mere plads. Fremover bliver finalerne i dressur og spring derfor opdelt. Dressuren vil fortsat blive afholdt hos Blue Hors i Randbøl, mens springningen flyttes til Stutteri Ask på Fyn, hvor faciliteterne giver mulighed for at afholde finalerne udendørs.
Dansk Ride Forbunds Klub- og Sportschef Anne Silfwander fortæller: ”Vi har lagt vægt på, at vi har brug for at udvikle de danske ryttere og ungheste, så de bliver klar til f.eks. UVM i Zangersheide og Falsterbo Horseshow. Vi læner os op ad deres koncepter, og netop derfor skal finalen nu foregå udendørs på Stutteri Asks flotte springstadion. Jeg glæder mig til at fortsætte det gode samarbejde med begge arrangører, som hver især gør, og har gjort, et fantastisk arbejde.”
Også Morten Dueholm fra Pavo er begejstret for de nye tiltag: ”Det, at vi skiller finalerne ad, giver plads til nye tiltag og muligheder. Der er mange fordele ved at hver disciplin, får vores udelte opmærksomhed. Det er et særdeles stærkt koncept, og finalen på Stutteri Ask tilføjer en ekstra dimension til championatet. Begge finaler afholdes på fantastiske lokationer, og vi glæder os utroligt meget til at komme til både Blue Hors og Stutteri Ask”.
“Det har været det vildeste år. Jeg var i min første VM-finale! Og så blev jeg nummer to! Jeg red over 90 (point, red) i Herning! Der er kun tre-fire, der har redet 90, og jeg er en af dem! Det er fedt!” siger Cathrine Laudrup-Dufour, så man næsten kan høre alle udråbstegnene. “2022 har været et for vildt år. Det har nok været min karrieres højdepunkt indtil videre rent resultatmæssigt.
Sådan fortæller Cathrine i en stor artikel i magasinet Idrætsliv. Hvor hun fortsætter:
”Det var kæmpestort at blive verdensmester sammen med mine holdkammerater. Glæden var bare tifoldig, fordi vi var så mange til at dele den. Det er sjovt at vinde individuelt, men når man har en god vibe på et landshold, så er det noget helt særligt. Så er det noget, man gør sammen med ligemænd og ligekvinder,” siger Cathrine Laudrup-Dufour.
Lidt skår i guldglæden over det fantastiske år har der dog også været for Cathrine Laudrup-Dufour. VM i Herning blev nemlig det sidste store stævne, hvor Cathrine Laudrup-Dufour kunne ride på hesten Vamos Amigos. Familien, der ejer hesten, har besluttet, at den skal hjem og ikke længere være en del af Cathrine Laudrup-Dufours stald. Sådan er livet også som professionel dressurrytter. “Desværre, men det er vores lod. Vores heste er tit ejet af nogle andre hesteejere, som så stiller dem til rådighed for mig. Jeg har haft og redet Vamos Amigos i fire-fem år,” fortæller hun og lyder en lille smule trist. Det er ikke den fedeste fornemmelse at måtte sige farvel til sin bedste hest. “Det er megahårdt. Man bruger fem, otte, eller 10 år på at uddanne en hest. Og så er det en hest, der er en ud af 10.000! Det er en karklud i ansigtet, når ejerne så på et tidspunkt vil sælge den eller have den hjem for at ride den selv,” siger hun. Cathrine Laudrup-Dufour ser dog alligevel lyst på fremtiden. Vamos Amigos er nemlig langt fra den eneste dressurhest med internationalt potentiale i de mange bokse i staldene i Fredensborg. “Jeg har stadig Bohemian, og det er planen, at den skal blive hos mig, og forhåbentlig kan den gøre sig. Og så har jeg også en ny hest på vej, som hedder Vividus,” fortæller hun.
Cathrine Laudrup-Dufour og Vividus Qre. Foto: Zibrasport Equest
Om hverdagen fortæller hun: “Jeg har altid elsket rugbrødsarbejdet. Jeg elsker hverdagen med mit team. Jo, det er da også fedt, når vi skal rejse rundt til store stævner, men det er ikke det, der driver mig til at gøre, hvad jeg gør.
Konkurrencerne er en del af arbejdet og en måde at tjekke op på, at vi er på rette spor og rette vej. Men jeg trives virkeligt godt derhjemme. Jeg higer ikke på samme måde efter rampelyset, som følger med stævnerne. For mig er det bagsiden af medaljen,” siger hun.
Hun ved dog godt, at det er en helt uundværlig del af den forretning, som Cathrine Laudrup-Dufour også driver: En benhård forretning, hvor hun rejser rundt og finder unge heste, der har potentialet til at blive den nye Cassidy, Bohemian eller Vamos Amigos. Heste, der kan vinde guld – og sælges for guld.
Det er ikke kun medaljen,
vi gør det for
Cathrine Laudrup-Dufour
“Jeg er meget bevidst om, at det er en kæmpestor del af det, jeg gør: At jeg viser mig til de gode stævner, men… jeg holder virkelig af hverdagen, og det tror jeg også, at man er nødt til at gøre,” siger hun.
Hun fortæller, at der bestemt ligger en motivation i tanken om at stå med en OL-medalje i Paris 2024, men det er ikke derfor, at hun gør det. “Det er jo et dyr, vi elsker. Vi er et kæmpe team, som arbejder sammen om de her dyr hver dag, og selv i hverdagen giver de noget tilbage til en. Hver eneste dag. Det er ikke kun medaljen, vi gør det for.”
Ulveangrebet er sket hos en trakehner-opdrætter Jörg Eggers, oplyser St.GEORG. Familien Eggers har opdrættet Trakehner-heste i mange år. Ritchie er en seks-årig Trakehner-vallak, 1,73 m i stangmål og vejer omkring 600 kilo. Sammen med to andre rideheste stod han i en løsdriftsstald på gården om natten. Ulveangrebet skete natten mellem den 28. og 29. december 2022. Jörg Eggers fortæller, at de ikke hørte noget i løbet af natten. Men næste morgen havde Ritchie et slemt bidsår på låret på venstre bagben. Vallakken blev kørt til dyreklinikken i Nindorf, hvor han allerede har fået to operationer, fortæller Jörg Eggers. Eggers siger, at både ranger og ulvebetjent bekræftede, at skaden var fra en ulv.
”Hestens dækken var delvist revet i stykker, og der var også kradsemærker.” Siden har han været ude flere gange hver nat for at beskytte hestene. Han lånte et nattesynsapparat af en jæger, hvorpå ulvene tydeligt kunne ses. Eggers rapporterer, at ulven sad lige over for ham nytårsaften. Han virker ikke overrasket, når han taler om det. »Vi bor mellem to militære træningsområder, og har haft ulveobservationer i årevis. Vi har også altid unge ulve, der kommer gennem landsbyen på jagt efter et nyt territorium. Men indtil videre har vi aldrig set dem direkte hos hestene.”
Familien Eggers tog øjeblikkelig handling og indhegnede folden med et ulvehegn.
Statistikker viser, at ulvebestanden er støt stigende i Tyskland. Samtidig er antallet af angreb på græssende dyr støt stigende. Det tyske rideforbund (FN) efterlyser blandt andet nye regler for ulveforvaltning. Målet ville være at ændre ulvens beskyttelsesstatus fra “strengt beskyttet” til “beskyttet”. Dette ville muliggøre en legitim forvaltning af bestanden, skriver ST. GEORG.
Det er slutningen på en fantastisk historie, Caracole de la Roque (Zandor Z x Kannan x Quick Star) forlader Julien Epaillard og flyver til USA, hvor den 11-årige hoppe nu skal i stald hos Karl Cook.
I 2022 jagtede Julien Epaillard og Caracole de la Roque en plads på det franske landshold til VM i Herning. Det lykkedes, det franske hold blev nr. 6, men Julien Epaillard sejrede i tidsspringningen og holdt placeringen i den første af to ridt i holdkonkurrencen. Herefter fik de 8 fejl i den afgørende holdspringning, og Epaillard trak sig fra den individuelle konkurrence.
De kom stærkt tilbage og vandt Global Tour-etapen i Rom. Parret vandt derefter Opglabbeeks 4* Grand Prix og gav derefter Frankrig mulighed for at blive nummer to i Nations Cup-finalen i Barcelona. Parret gennemførte derefter en utrolig serie ved at vinde de tre store stævner: CSI4* i Saint Lô, Grand Prix og World Cup-kvalifikationen i Lyon og Madrid! Desværre blev det deres sidste konkurrence. Det er den belgiske hestehandler François Mathy som står bag salget til USA.
Hestekongressen har udviklet sig til en interessant, faglig dag, hvor avlere, ryttere, fagfolk fra hestebranchen, studerende mfl. mødes for at overvære og deltage i forskellige foredrag.
Hestekongressen er også stedet, hvor Landskontoret for Hestes formand Hans Marius Jørgensen og chefkonsulent Jørgen Kold fra SEGES Heste tager pulsen på hestesektoren. Hvad ved vi om den nuværende lovgivning, hvad er status på bedækningstallene, og er der ny lovgivning på vej? med meget mere.
Hestekongres 2023 afvikles lørdag den 28. januar på Comwell i Kolding. Dagen åbner med formiddagskaffe kl. 10, og efterfølges af årsberetning og faglig beretning, hvorefter der er frokost. Eftermiddagens program er fordelt over to foredragssale med ialt 6 emner:
Emne 1: Forfangenhed – Hvorfor, hvordan, hvornår, og hvad kan du gøre? Emne 2: Dyresundhedslovens krav til CHR, TRACES og betydning for konsumudelukkelse Emne 3: Årsager til abort hos danske heste Emne 4: Miljøhåndtering og foderplanlægning er væsentlige emner i dagens hestehold Emne 5: Mavesår hos heste anno 2023 Emne 6: CEM hos danske heste – Udbrud og screening 2020-2022
”Finland er vild med sport,” understreger Kyra Kyrklund. Så meget desto større er æren af at være den første rytter i landet, der blev optaget i Sports Hall of Fame. Ceremonien finder sted torsdag den 12. januar og vil blive transmitteret på tv. “Det er vigtigt for landets ridesport, og jeg er selvfølgelig glad for denne hæder,” siger Kyrklund til St.GEORG. “Men det er selvfølgelig ikke kun for mig, men for alle de mennesker, der har hjulpet mig på vej.”
Da hun var aktiv, var Kyra Kyrklund (71) en af de bedste dressurryttere i verden, hun har blandt andet været trænet af den navnkundige tyske træner Herbert Rehbein. Hendes store succeshest var Dansk Varmblodshingsten Matador e. May Sherif. Han bar dem til sølvmedaljen ved World Equestrian Games (WEG) i Stockholm i 1990 og gjorde dem til vinderen af World Cup-finalen i 1991 i Paris. Derudover blev de to nummer fem ved de olympiske lege i 1988 i Seoul. Udover Matador bragte Kyrklund adskillige andre heste ind i den store sport – såsom den russiske Trakehner-hingst Edinburg, som hun blev nummer fire sammen med ved World Equestrian Games i Haag i 1994 og ved EM i Lipiza i 1993. Så var der Flyinge Amiral, som ledsagede hende til WEG 1998 i Rom og OL i 1996 i Atlanta, og senest Max, som hun red ved WEG 2006 i Aachen, de olympiske lege i 2008 i Hongkong, 2007 EM i Torino og 2009 i Windsor og deltog i to World Cup finaler med. Sammen med Max, der i øvrigt var søn af Kyrklunds Mester, som også havde international succes, trak Kyra Kyrklund sig tilbage fra sporten.
Hun og hendes mand Richard har gennem mange år været træner for OL-bronzevinder Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, og de to har fortsat et tæt og godt samarbejde som trænere for verdensranglistens nr. 2 Cathrine Laudrup-Dufour. Kyrklund er også landstræner for de portugisiske dressurryttere og holder regelmæssigt clinics forskellige steder og ofte i Sverige. Hun er professor ved Uppsala Universitet for Jordbrugsvidenskab, arbejder i Strömsholm og Flyinge og giver teoretiske og praktiske timer der.
Det er koldt, bidende koldt i ridehallen. Hestens ånde kan ses i det kolde decemberlys, og inde midt på ridebanen står berider Mette Svare Ehlers. Hun træner ryttere på en søndag eftermiddag. Den ene rytter afløser den anden: den unge, lidt erfarne rytter på en nervøs og spændt unghest, den anden en hobbyrytter, som nyder at uddanne sin hest, især efter hun har fået en ny hofte, og ponyrytter Sille Højbjerg Skeldal Sørensen på den nye pony Amigo Pilekær.
Mette er dybt engageret i træningen. Hun bruger sin krop til at illustrere det, hun gerne vil have rytteren til at gøre. Taler, opmuntrer og engagerer rytterne, og fletter hele tiden noget rideteori ind i træningen.
”Jeg vil rigtig gerne dele, og give det videre, jeg har lært,” indleder hun. Mette blev udlært berider i 2010, og i dag driver hun sin egen salgs- og uddannelsesstald, Ehlers Equestrian ved Hedensted, samtidig med, at hun underviser ryttere på eget sted og bl.a. på ridecenteret i Hedensted.
”Jeg elsker at undervise, og syntes det er spændende og et privilegium at hjælpe folk med det, som for mange er deres bedste tid i livet – arbejdet med hestene,” siger hun.
I magasinet Riders NOTEBOOKs december udgave satte vi fokus på den gode træningstime, om samspillet mellem elev og træner. Det gjorde vi sammen med beriderne Bjarne Nielsen og Dennis Fisker.
Berider Mette Svare Ehlers havde vi sat stævne i Hedensted til en samtale om træning og trænere, Mette siger bl.a.: ”Rideteorien er vigtig. Rytterne skal forstå baggrunden for den træning de laver.” Mette bruger en del af ridetimerne til at forklare den teoretiske baggrund for det, hun beder rytterne lave, når det passer ind i træningen. Hun er også engageret i at undervise de trænere og beriderelever, som kommer på skole i løbet af deres uddannelse.
Fra kørestol til ny pony
En af de elever Mette træner, da Zibrasport Equest kom forbi er 11-årige Sille Højbjerg Skeldal Sørensen på hendes nye 5-årige pony Amigo Pilekær.
Da vi mødte parret i Hedensted, var deres samarbejde ganske nyt, kun 6 uger havde Sille haft ponyen. At Sille igen er til hest, er en glæde for hende og familien. Sille faldt af sin tidligere pony og brækkede anklen så kompliceret, at hun en periode måtte sidde i kørestol. Anklen er nu vokset sammen, men ikke optimalt. Sille så under hele forløbet meget frem til at komme i sadlen på sin pony igen, og det lykkedes hende, men kort tid efter, blev ponyen syg, og måtte aflives. Amigo Pilekær blev indkøbt til Sille, som rider undervisning hos Mette to gange om ugen.
Har du lyst til at vide mere om den gode træningstime, kan du læse mere i magasinet Riders NOTEBOOK, hvor vi i december udgaven satte spot på dette i artiklen: Min træner forstår mig ikke.
I det seneste blogindlæg fra 28 årige Maria, der står bag bloggen “Fra dressur til tur” på Riders NOTEBOOK, tager hun fat på et emne, mange kvindelige ryttere kan relatere til. Nemlig ridning og graviditet. For hvad end du har valgt at gøre i forhold til ridning under din graviditet, eller hvad du tænker du vil gøre den dag du måske skal være gravid, er holdningerne mange og fordommene ligeså.
Jeg ved at mange andre rider under graviditet, nogen rider næsten helt indtil de skal føde – det vil jeg på ingen måde udskamme eller nedgøre, det her står for egen regning, hvordan jeg har det med ridning og graviditet.
Men jeg har igennem det her også opdaget, eller måske rettere jeg er blevet bekræftet i at jeg har hest for at ride. Jeg savner det noget så vederstyggeligt! Og jeg skal gerne erkende, at Fleur ikke får den samme opmærksomhed nu hvor hun ikke rides, som tidligere hvor hun blev redet. Jeg bruger ikke mange timer på at strigle, eller på at lave noget fra jorden.
Det siger mig absolut intet, det med at træne fra jorden.
