Author: admin
Danske OL-ekvipager: Lis Hartel og Jubilee
Året var 1952, de olympiske lege fandt sted i Helsinki og for første gang i historien dystede kvinder og mænd mod hinanden i dressurkonkurrencen.
Danmark var repræsenteret af 31-årige Lis Hartel og hoppen Jubilee, som hun havde overtaget fra sin søster Tove, der havde konkurreret på hesten forinden.
Lis måtte dog grueligt meget igennem, før hun kunne træde op på sejrskamlen ved OL og fryde sig over sølvmedaljen – en succes, hun gentog fire år senere i Stockholm.
OL var ikke første gang hun, mod alle odds, klarede sig godt. I midten af 1940’erne kæmpede den dengang 23-årige kvinde mod polio, mens hun var gravid med sit andet barn.
Sygdommen lammede den dygtige dressurrytter, og selv om hun aldrig genvandt fuld førlighed, fightede Lis Hartel sig tilbage i sadlen.
Allerede i 1947 kunne Lis og Jubilee igen opleves på konkurrencebanerne, men først i 1951 debuterede ekvipagen internationalt. Parret vandt Prix St. Georges i Rotterdam, men det var i selve OL-året, at Lis Hartel opnåede kvalifikation til legene i Finland. Med en DM-sejr stod det klart, at de nu skulle dyste mod verdens bedste dressurryttere langt mod nord.
Hest ombord
Jubilee blev læsset på en færge og fragtet til Finland, hvor Lis Hartel skulle dyste mod mænd og kun tre andre kvinder. Det var Tysklands Ida von Nagel, amerikanske Majorie Haines og norske Elsa Christophersen.
– Lis Hartels strålende skoleridt på den smukke, brune hoppe Jubilee vil sent blive glemt inden for international ridesport. I konkurrence mod verdens bedste ryttere hævdede denne viljestærke kvinde sig smukt. I ét med sin hest gennemførte hun de mest krævende øvelser i fin og sikker stil, og sølvmedaljen var mere end velfortjent, lød det fra kommentatoren under legene i Helsinki.
Da Lis Hartel mange år senere gav et interview til TV, huskede hun stadig følelserne, der strømmede igennem kroppen dengang i 1952.
– Hele ens liv passerer jo revy, når man står der. Jeg tror heller ikke, andre kunne holde tårerne tilbage, hvis de stod på den skammel, hvor jeg stod, forklarede hun og italesatte samtidig sin sygdomsperiode:
Jeg havde aldrig fået min teknik udviklet, hvis jeg ikke havde fået polio. Jeg har ikke de kræfter længere, så jeg rider mest på min teknik. Jeg tror aldrig, jeg havde vundet sølvmedaljerne, hvis jeg ikke havde fået polio.
Lis Hartel
Farvel til Jubilee
Den flotte andenplads til OL var langt fra ekvipagens eneste succes. To år senere vandt Lis guld ved det uofficielle VM i dressur i Aachen, og i 1956 tog makkerparret turen til Sverige for igen at repræsentere Dannebrog til OL.
Konkurrencerne i ridning var blevet flyttet til vores svenske naboer, fordi værtsnationen Australien havde strenge karantænebestemmelser for heste.
Igen blev det til en sølvmedalje for Lis, men det blev desværre også den sidste gang, vi så Jubilee på en dressurbane. Jubilee blev syg efter OL i Sverige, og den nu 16-årig hoppe døde året efter.
– Jeg får aldrig en Jubilee igen…
Det var svært at komme hjem til husarbejdet igen, for du levede lidt over jorden i al den virak. Jeg fik jo hyldest alle de steder, jeg red. Men så kom der en mærkelig stilstand, og jeg har da prøvet mange heste derefter. I 1960 ville den olympiske komite gerne have, at jeg startede min hest Limelight, en halvbror til Jubilee, men jeg sagde, at jeg ikke var god nok på den hest. Og det var ikke for at være krukket.
Lis Hartel døde i 2009, 87 år gammel. Hun nåede at blive optaget i dansk idræts Hall of fame og International Women’s Sports Hall of Fame for sine sportslige præstationer.
Spurgte man hende om, hvad hun selv så som sin største sejr, faldt svaret prompte:
– Min største sejr var min kamp over polio. Det tror jeg, det var.
Følg med på Zibrasport Equest de kommende uger, hvor vi sætter fokus på tidligere OL-ryttere fra Danmark.
Trensebid, stangbid eller cordeo?
Se også andre indslag med Charlotte Cook:
Verdensmester i pas, Charlotte Cook
9-årige Malte vil være Verdensmester som sin mor
Eller læs artiklen
Ridning i cowboyland – Montana
Tekst og billeder: Charlotte Brix Andersen
Enestående naturoplevelse
Montana har alt til rytteren, der vil både udfordres og have nogle enestående rideoplevelser. Følelsen af at opleve den helt særlige forbindelse, når man bliver til ét med naturen. Når stilhed, storhed og bjergene omfavner en, imens man snor sig ad små stejle og smalle bjergstier på hesteryg og krydser mindre floder og vandløb undervejs på turen.
Det er et rigtigt cowboyland. Med åbne prærier, synlige levn fra indianerne, store ranches med kvæg og får, som kræver både heste og hunde, når de skal flyttes til nye græsegne.
Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville tabe mit hjerte til Montana. Men jeg var så heldig at møde ægteparret Emily & Chase på en rideferie i Frankrig. De driver en stor familiedrevet ranch i den nordvestlige del af Montana over Yellowstone Nationalpark. Efter en hyggelig uge til hest igennem de franske vinmarker og små middelalderbyer i Caix området, inviterede de mig til at besøge dem på ranchen. Jeg har nu været der syv somre i træk.
Larger than life
Emily og jeg har redet mange ture op og ned ad bjerge, rundt om søer, over vandløb, igennem nåleskov og krat, galoperet på grusvejene der forbinder ranchen, imens vi har spejdet efter bjørne og andet vildt. Det føles altid som ”larger than life”, også selvom det ikke endnu er lykkes mig at se en bjørn – kun hjorte, prærieulve, ørne og elg.
Det gør det også, de dage jeg har været ude og drive kvæg sammen med ranchens cowboys, hvor jeg har fået et glimt ind i deres hverdag. Det er ensomt at være cowboy. Som regel rider de alene ud om morgenen og kommer hjem ud på eftermiddagen. I et landskab der er stort, uden mobildækning, og hvor de eneste levende væsener, de møder, er kvæg, hjorte, fugle og andet vildt.
Afhængig af dagene og årstiden skal de ud og tælle de nyfødte kalve, tjekke køernes helbred, eller sætte hegn op til næste flytning af kvæget. Alt imens de gør det, holder de altid øje med, om der er vand nok, hvordan dyrene har det, om der er næring nok i græsset, og dermed hvornår det er tid til at flytte kvæget. Flytningen foretages som regel af flere cowboys, hvor hundene er en stor hjælp til at få ”runaways” ind på sporet igen. Hund, hest og mand er i et konstant tæt samarbejde. I modsætning til på film forgår det ikke i galop, larm og højt tempo. Men roligt og i stilhed.
Montana har masser at byde på
Hvis du nu selv har fået lyst til at opleve Montana. Så ligger der ikke langt fra Emily & Chases ranch The Deep Canyon Guest Ranch. Her var vi i sommer, og jeg vil hermed give opfordringen videre til at opholde sig i det skønne område syd for Glacier National Park. Ikke langt herfra boede A.B. Guthrie i øvrigt, som er en af Montanas største forfattere. På ranchen kan man booke sig ind til en uges rideferie i det flotte terræn eller til bare nogle dage. Om aftenen sørger Chuck og Sharon for hjemlig hygge. Der bliver kælet for gæsterne med god landlig mad, typisk vildt, og der bliver sunget gamle cowboysange foran pejsen hver onsdag aften, når der er live country musik. Alle hygger sig i den store opholdsstue efter fælles middagsspisning og en dag uden for.
I Montana er der også masser af muligheder for river rafting, river floating, cykling eller vandring i f.eks. Glacier National Park eller i Yellowstone National Park. Lidt historisk er der også mulighed for. De to opdagelsesrejsende, Lewis & Clark, rejste igennem Montana i starten af 1800-tallet for at opdage det vilde vesten. I Great Falls ligger der et godt og interessant museum, der gennemgår hele deres tur.
Staten var også hjem for mange indianere. Man kan følge Nez Perce stammens sidste tid i den tragiske, rørende og fantastiske historie ”Chief Joseph”, som handler om, hvordan indianerstammen, blev fordrevet fra sit land og forsøgte at flygte ind i Canada. Chief Josephs rute kan følges på f.eks. motorcykel eller i bil og er både smuk og vil gøre en klogere på indianernes liv og historie.
”Kom. Sæt dig ved vores ild. Fortæl en historie. Kaffen er sat over”, står der hos The Deep Canyon Guest Ranch. I Montana bliver historier til minder. Jeg har været i Montana syv år i træk. Det er ”The Big Sky” og ”The Last Best Place”, som staten kaldes. Uanset hvor man er, knyttes der bånd. Med naturen, hestene og de mennesker man møder.
Praktisk info:
Transport: Jeg har haft glæde af Kilroy Rejser til at arrangere min flybillet til Montana.
Tips:
- I Great Falls se Lewis & Clark museet
- Læs A.B. Guthries nok mest populære bog “The Big Sky”.
- Læs også ”Chief Joseph & The Flight of the Nez Perce” af Kent Nerbum. Det er en tragisk, rørende og fantastisk historie om, hvordan denne indianerstamme blev fordrevet fra deres land. https://en.wikipedia.org/wiki/Chief_Joseph
Ranch: Deep Canyon Guest Ranch
Musik: Find Trinity Seely på Spotify og lyt til hendes sange om cowboys, heste og livet på en ranch
21-årig haflinger starter MB mod hest
Starka af Lille Rosenlund vandt i 2015 sølv ved EM for haflinger. Det kan du se meget mere om her:
Mandag den 6. januar 2020 kan du møde endnu en haflinger, der har haft succes i sporten. Der taler vi nemlig med Zenia Jørgensen, som har været til start ved EM i military for haflinger, på sin pony Aladdin.
At ride pas i en montesadel
Se også vores andre indslag i serien med Charlotte Cook:
Verdensmester i pas, Charlotte Cook (video)
Charlotte Cook – en (dansk) verdensmester (artikel)
Fem fantastiske film om heste
The Rider (2017)
Spillefilm – baseret på en virkelig fortælling.
Fantastisk flot film fra USA, hvor billederne af midtvestens ensomhed og skønhed står i kontrast til det hårde og utaknemmelig liv som rodeorytter. Efter et hovedtraume får filmens hovedperson Bradley at vide, at han ikke bør sætte sig op på en hest igen. Det kan koste ham livet. Så Bradley går en barsk tid i møde, hvor han både skal komme sig over uheldet og forene sig med sine knuste drømme. Det er dog svært, når alt, hvad den unge rodeorytter kan og vil, er at ride, og når trangen til at sidde på en hest fylder meget mere end lægernes advarsler.
The Rider er en barsk og autentisk film om det farlige liv som rodeorytter. Det er også en stille film, der på billedsiden viser naturen og hestens plads i denne på en flot og poetisk måde, der kan tryllebinde alle ryttere og hestefolk.
The Rider har vundet flere priser, blandt andet C.I.C.A.E. Award i Cannes 2017 ligesom filmen blev nomineret til fem priser ved Film Independent Spirit Awards 2018.
The Rider er vurderet til 7,4 på IMDB og kan lejes på Youtube eller Viaplay
Om Heste og Mænd (2013)
Spillefilm – forhåbentlig ikke baseret på virkelige fortællinger
Har du ikke set denne film – så er det et oplagt valg til en mørk vinteraften. Om Heste og Mænd er et tragikomisk semi-autentisk portræt af livet på Island. Om menneskerne og deres heste – eller hestene og deres mennesker – fortalt i seks små historier. Filmen er fantastisk smuk med den islandske natur som kulisse, og de små seje islandske heste er uden tvivl stjernerne i dette til tider vanvittige portræt af øboer, der forsøger at opretholde en vis form for civilisation, selv om de for længst er i naturens vold. Der er kærlighed og død. Civilisation og tabet af samme. Det er trist men også komisk – og midt i det hele står den islandske hest med dens stoiske rolighed, robusthed og hårdførhed, uanset hvad natur eller mennesker udsætter den for.
En ting er sikkert – det er ikke en film, man glemmer lige med det samme.
Om Heste og Mænd har vundet mange priser, herunder CPH PIX Politikens Audience Award i 2014. Bedste Nordiske Film ved Göteborg Film Festival og Grand Prize of the jury ved Les Arcs European Film Festival 2013.
Filmen er vurderet til 6,8 på IMDB og kan lejes på Vimeo og Blockbuster.
Buck (2011)
Dokumentar
”A lot of the times instead of helping people with horseproblems – I am helping horses with people problems.”
Dokumentaren fortæller den utrolige og sande historie om Buck Brannaman, hvis sjældne evne til at kommunikere med heste inspirerede både Nicholas Evans’ roman Hestehviskeren og den efterfølgende film med Robert Redford. Som ung dreng udviklede Brannaman en kærlighed til cowboylivet ved at udføre lasso-tricks. Men en eneste forkert bevægelse førte til en ubarmhjertig gang prygl af hans voldelige far, og som resultat heraf udviklede Brannaman gradvist en intuition, der gjorde ham i stand til at se, hvornår heste led. I dokumentaren fortæller Buck om hans filosofi omkring heste, og man får et indblik i den populære cowboys liv med ni måneders nonstop Clinics, hvor han hjælper hestefolk over det meste af USA med at forstå hestens sprog og instinkter.
Buck vandt publikumsprisen på Sundance Film Festival og prisen for den bedste internationale dokumentar på Zurich Film Festival, og den var desuden blandt favoritterne til den Bedste dokumentar ved Academy Awards i 2012.
Dokumentaren er vurderet til 7,6 på IMDB og kan lejes på Youtube eller Google Play.
Unbranded (2015)
Dokumentar
Helt igennem fabelagtig dokumentar om mustangens styrke og helt særlig egenskaber, og om de problemer det voksende antal mustanger udgør for naturen i USA. Dokumentaren har to spor. Det væsentlige er historien om fire unge mænd, der beslutter sig for at købe og tæmme en flok vilde mustanger og ride dem på fra New Mexico til Canada. En fire måneders tur til hest igennem ufarbart og farligt men også storslået og enestående terræn. Målet er blandt andet at bevise, at mustangen, når den er tilredet, er helt unik som ridehest, hvilket bliver tydeliggjort flere gange gennem filmen. De små stærke heste har et mod, et fodfæste og en hårdførhed mange moderne heste vil misunde dem. Det er ganske enkelt forbløffende, hvordan de bare møder den ene udfordring efter den anden uden at kny. Dokumentaren skildrer også ganske fint det forhold, de unge mænd etablerer til hestene undervejs.
Det andet spor i fortællingen er om problemet med mustangerne i USA. Hvordan de vilde heste år for år vokser i antal, og hvordan der slet ikke er plads – eller føde til alle de heste. Fagfolk ønsker en hårdere form for regulering af bestandene, men det er svært at gennemføre, for der er mange følelser på spil, når det handler om heste.
Unbranded har vundet prisen for bedste dokumentar ved Hot Docs Canadian International Documentary Festival samt Bedste Western Dokumentar ved Western Heritage Awards. Filmen er vurderet til 7,3 på IMDB og kan ses på Netflix.
Harry og Snowman (2015)
Dokumentar
Den helt fantastiske og rørende historie om Snowman, en tidligere plovhest, der bogstaveligt talt blev købt direkte fra en slagtetransport af springrytteren Harry Deleyer for 80 dollars. Efterfølgende opstod der et helt specielt bånd mellem Harry og den store hvide hest, og det betød, at hver gang Harry prøvede at sælge Snowman, så kom hesten hjem igen. Intet hegn var højt nok til at holde hesten væk fra det, den anså som sit rette hjem. Harry erkendte hurtigt, at den tidligere arbejdshest faktisk var en fantastisk springhest. Parret gjorde derfor deres debut ved de amerikanske springstævner, og selv om der blev trukket på smilebåndet af det umage par til at starte med, så forstummede latteren hurtigt, da det blev til sejr efter sejr til den store hvide hest. Snowman vandt United States Open Jumper Champion 1958 and 1959 og blev den mest berømte hest i USA i 50’erne og 60’erne. Snowman var gæst i flere TV-shows, han havde sin egen fanklub og der er skrevet to bøger om ham. I 1992 blev han optaget i United States Show Jumping Hall of Fame.
Harry and Snowman er en hjertevarm historie om en helt speciel hest, og det særlige – nærmest magiske – bånd mellem hest og menneske.
Dokumentaren har vundet flere priser og er vurderet til 7,7 på IMDB. Det er en film, alle der elsker heste, vil have glæde af at se.
Harry and Snowman kan ses på Netflix.
Berømte heste: Tarok
Tarok blev født i 1972 og opnåede nærmest kultstatus i Danmark i årerne 1975-80, hvor den kobberrøde hingst blandt andet gik under betegnelsen ’Dannebrog på fire ben’. Tarok var avlet af stald Kima og efter hingsten Pay Dirt og ud af hoppen Tina Virup, en hoppe som ejer af stald Kima, Karl Laursen, købte for sølle 5000 kr. Det var derfor ikke på nogen måde givet, at Tarok skulle blive en af dansk travsports mest betydningsfulde heste, men ikke desto mindre viste den røde hingst både stort mod og masser af fart og travede sig direkte ind i hjerterne hos hr. og fru. Danmark.
Folkeeje og publikumsmagnet
Tarok blev trænet og kørt af Karl Laursens søn, Jørn Laursen, og sammen vandt parret i alt 111 løb ud af 165 starter. Ud over at krydse mållinjen først ved flere Danske Mesterskaber, blev det til sejr i Dansk Trav Derby i 1976, sejr ved EM for fem-årige i 1977 samt sejr ved NM i 1979 og 1980. På rekordtid blev Tarok folkeeje, og en publikumsmagnet når han var til start rundt om på landets baner. Det blev ensbetydende med lange køer op til banen, hver gang den røde hingst skulle i konkurrence. Hesten fik sin egen fanklub og blev tilmed udnævnt til æresborger i Sundsøre Kommune.
Mindet lever videre
I 1981 døde Tarok uventet som følge af Baron Gruff-virusen, en tarmsygdom opkaldt efter en svensk travhest, der som den første fik sygdommen diagnosticeret. Tarok blev begravet hjemme på Familien Laursens gård nord for Skive. Tarok nåede kun at få 53 afkom.
Mindet om Tarok lever stadig videre i dag. I 2013 blev den berømte hests liv skildret i filmen ’Tarok’, ligesom der siden 1985 har været afviklet et travløb på Charlottenlund Travbane i Taroks navn. Tarok er også optaget i Travsportens Hall of Fame, og Aiko Sho Nielsen har skrevet bogen ’Tarok – hesten hele Danmark forelskede sig i.’
Læs mere om Tarok i Travsportens Hall of Fame
Fokus på specialracer
Marianne Hejlsbergs hest, Starka af Lille Rosenlund, er nu videre til en ny rytter, Cecilie Ferning, og parret har haft stor succes i ponydressur og til hestestævner. Du kan møde Cecilie og høre om hende og Starkas flotte resultater i indslaget, der kan ses på vores hjemmeside fra mandag d. 30. december.
Programmet for 2020 er i kalenderen
Husk at du som Premium Medlem har adgang til vores livestreaminger (med undtaget af nogle specialevents) samt til hele vores video- og artikelarkiv.
Se hele programmet 2020 her
(klik ALL i højre hjørne for at se alt)
Berømte heste: Milton
Henderson Milton (tidligere Marius Silver Jubilee) blev født i 1977. Han var en krydsning mellem en Hollandsk varmblods hingst og en Irish Draught hoppe. På begge sider af stamtavlen var der gode sportsheste, og allerede da Milton var ung, viste den hvide vallak stor kapacitet i springning. Så talentfuld var den hvide hest, at hans daværende rytter Caroline Bradley, ikke var i tvivl om, at Milton ville sikre hende deltagelse ved OL.
En magisk konstellation
Mange var interesseret i at købe den charmerende hest, men det var først efter Caroline Bradleys død i 1983, at Milton skiftede hænder, for at ende op ved springrytter John Whitaker. Parret startede deres internationale karriere sammen i 1985.
John Whitaker og Milton var en nærmest magisk konstellation. Sammen vandt ekvipagen adskillige titler og konkurrencer. Det blev blandt andet EM-guld for hold og individuelt guld i 1987, EM-guld for hold og individuelt sølv i 1989 samt individuelt sølv og holdbronze ved VM i 1990. Derudover tog parret også sejren i World Cup finalen i 1990 og 1991.
Altid publikumsfavorit
Milton var en hest, man ikke kunne undgå at lægge mærke til. Stor og hvid og med en positiv og glad udstråling. Han rørte sjældent en bom og var kendt for at lave et begejstret bukkespring efter en veludført runde. Selvfølgelig var han en publikumsfavorit. Selvfølgelig havde han sin egen fangruppe. Og så var han den eneste hest uden for væddeløbssporten, der havde vundet mere end 1 mio. pund i præmiepenge.
Bevægende afsked
Milton blev officielt pensioneret fra sporten under Olympia Horse Show i London i 1994. Det var en bevægende afsked med den firebenede verdensstjerne, der havde begejstret så mange hesteglade mennesker gennem årene. Efterfølgende dukkede han stadig op ved specialarrangementer til stor glæde for hans fans.
Milton døde i 1999 og blev begravet på Whitaker familiens farm i Yorkshire, England.