– Jeg sidder lige på min pony, lyder det næsten undskyldende fra Liva Addy Guldager Nielsen, da Zibrasport Equest fanger hende på telefonen for at få en snak om hendes sidste tid som ponyrytter.
I 2020 fylder Roskildepigen 16 år, og det er samtidig skillelinjen mellem pony og hest, men Liva har bestemt ikke tænkt sig, at hendes sidste år som ponyrytter skal rides hjem på rutinen. Tværtimod.
Liva og makkeren D’artagnan, i daglig tale bare kaldet Danny, har de seneste år været blandt Danmarks bedste evipager. Succeserne tæller to sølvmedaljer og en guldmedalje ved EM, og i september vandt parret også danmarksmesterskabet for kategori 1.
Mange af Livas dressurkolleger har travlt med at anskaffe sig en afløser for deres pony, så de kan være klar til juniortiden, men sådan tænker hun ikke.
Jeg har tænkt mig at ride mit ponyår færdigt på Danny. Jeg har gjort mig følgende tanker om den kommende tid – jeg vil begynde stille og rolig at lede efter en hest, men uden at have travlt.
Vi har kigget en smule efter hest, for jeg var i praktik oppe ved Helgstrand.
Liva Guldager
– Der fik jeg mulighed for at prøve nogle forskellige heste. Det var ikke nødvendigvis min type, men så fik jeg en føling med det, og jeg fik også mulighed for at lave andre øvelser.
I 2020 vil vi altså kigge efter hest, men jeg regner først med at skulle ride på den, når jeg har solgt Danny. Hvis jeg finder den rette hest inden, så kan det være, den kommer i ridning, indtil jeg skal overtage den. Jeg vil gerne fokusere 100 procent på Danny, mens jeg stadig er ponyrytter.
Jeg har ikke travlt med skiftet, lyder de modne overvejelser fra Liva, der har redet, siden hun var seks år.
Netop samspillet med Danny før og efter træning, vægter Liva meget højt.
– Lige da jeg fik Danny, havde vi faktisk ikke et særlig tæt bånd. Dengang red jeg ham og nussede lidt, men han var meget reserveret. Nu har vi lært hinanden at kende, fordi vi har været til så mange stævner og prøvet en masse ting sammen. Det kan virkelig gøre en forskel.
Det tænker jeg også over i forhold til skiftet til hest. Jeg vil gerne have tiden til at knytte et bånd til min kommende hest. Det er også derfor, jeg har valgt at vente.
Nervøs – nej tak
Skiftet fra pony til hest kan være grobund for usikkerhed hos mange ryttere.
Hestens store gang, voldsommere rygsving, nye øvelser og meget mere… Liva Addy Guldager Nielsen har et konkret råd til andre, der står i samme situation som hende:
Prøv at lade vær med at bekymre dig. Det skal nemlig nok gå.
– Jeg er ikke nervøs for skiftet til hest. Min pony har også en stor gang, så jeg har været vant til det. Nogle heste har selvfølgelig en helt anden form for rygsving, men jeg tager det hele lidt, som det kommer. Jeg tror ikke, det bliver for meget for mig, for der er jo så mange andre, der har klaret skiftet fra pony til hest.
Jeg ser også frem til overgangen. Jeg har redet ponyøvelserne så længe nu, så det bliver spændende med nye udfordringer, uddyber hun.
Liva kan ikke skjule, at hun har dedikeret sig fuldstændig til ridesporten. Hver dag bliver flere timer tilbragt i stalden.
Jeg er typisk ude hos Danny i omkring tre timer. I dag tog jeg direkte ud til stalden efter skole – jeg havde fri klokken 15.30. Jeg gør ham klar og gør mig selv klar til træning. Det tager typisk lidt tid, fordi jeg hygger med ham.
Liva Guldager
– Hvor lang tid jeg rider, er meget forskelligt. Bagefter træning har vi alle mulige rutiner, vi skal gennemgå, og jeg skal lave hans foder, uddyber den unge eliteudøver.
Med sådan en tidskrævende hobby skal hver dag planlægges. Heldigvis har Liva en god ordning i forhold til uddannelse, hvilket letter en del i hverdagen.
– Lige nu går jeg i en Team Danmark-klasse, og det fungerer så godt. Hvis man gerne vil have tiden til ridning, så kan jeg kun anbefale det. Jeg ved, at jeg søger ind på en Team Danmark-linje, når jeg skal i gymnasiet. Det tager stadig kun tre år, men så har man tid til sporten ved siden af, siger Liva.
Når hun har fuldført skiftet fra pony til hest uden stress og jag, vil den talentulde dressurrytter gerne indfri sine ambitioner. For de bliver ikke mindre, selv om hun sætter sig i sadlen på en stor hest:
– Jeg vil gerne ride med i de højere juniorklasser. Det ville være lidt mærkeligt, hvis jeg derfor købte en meget ung hest. Jeg behøver ikke have en helt uddannet hest, men når jeg starter næste år, må den gerne kunne noget. Det er heller ikke et must, at min fremtidige hest er ældre og kan alle øvelser. Det kunne være fint at finde en, der stadig kan udvikle sig. Jeg skal også først til at lære alle de nye øvelser at kende.
Det var det samme med Danny, da jeg fik ham. Jeg kunne ikke så meget, dengang vi købte ham. Han kunne alle ponyøvelser, så da jeg nåede op på hans niveau, kunne vi begynde at udvikle os sammen, slutter Liva, før Danny igen kræver hendes fulde opmærksomhed.
Følg med på Zibrasport Equest, hvor vi de kommende uger møder flere ponyryttere, der står foran skiftet til hest.
