Skip to main content

Author: admin

Historien om en kongelig ridebane

Written by admin on . Posted in Artikler>Features, Artikler>Historie & Kunst, Artikler>Nyheder, Zibrasport.

(Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©)

Har du tænkt dig at besøge Fredensborg Slot, når COVID-19 igen har sluppet sit greb, så skal du ikke undre dig over den sødlige duft af stald eller de vrinskende heste…
I april blev Slots- og Kulturstyrelsen færdige med at genetablere ridebanen nær Kancellihuset samt noget af den tilstødende stald, så der ikke længere findes spiltov, men i stedet bokse. Derfor er der nu blevet plads til firbenede beboere på slottet, selv om det ikke er meningen, at hestene skal flytte permanent ind.

– Af ansøgningen fremgår det, at ejerne ønsker at anlægge en ridebane på 20 x 60 meter… Banen vil blive anlagt med en fast og vandtæt bund, der kan vandfyldes, så banen holdes fugtig og ikke støver. Der plantes hæk omkring banen. Banen bliver ikke belyst.
Der skal ikke opstaldes heste fast på Fredensborg Slot, men i nogle enkelte weekender i sommerhalvåret, hvor omkring 4-6 heste kan opstaldes midlertidigt, lød det, da ansøgningen til etablering af de nye faciliteter blev sendt til Fredensborg Kommune.
Mindre end et år efter tilladelsen til genetableringen blev givet, står der nu en ridebane klar til brug.

Heste i baghaven
Og mon ikke det falder i god jord hos de mest hesteinteresserede medlemmer af kronprinsfamilien – nemlig kronprinsesse Mary, prinsesse Isabella og prinsesse Josephine. Det er da også kun få uger siden, at Kongehuset meldte ud, at familien tog residens i Kancellihuset:

Fra fredag den 24. april 2020 tager Kronprinsparret sammen med deres fire børn residens i Kancellihuset ved Fredensborg Slot, hvor Deres Kongelige Højheder vil opholde sig i de kommende måneder.

Kongehuset

Det betyder, at de har direkte udsigt til ridebanen fra deres bolig, hvilket også næsten er tilfældet, når familien hver sommer holder ferie i Gråsten. Her bruger de fritiden på rideture i skoven samt dressurtræning på ridecentret, der ligger tæt på Gråsten Slot.

Hvide gangere på banen
Kronprinsesse Mary og co. bliver bestemt ikke de første royale gæster i stalden. Bygningen emmer af historik.

– Da Frederik 4. for cirka 300 år siden opførte Fredensborg Slot, var der ved slottet behov for plads til Kongehusets varierede dyrehold. I 1700-tallet var særligt heste både nyttig arbejdskraft og et vigtigt transportmiddel, og samtidig havde kongefamilien en omfattende stutteridrift med de eftertragtede Frederiksborgheste.
Kongens fineste heste stod tættest på slottet, og i området mellem Fredensborg Slotskirke og Kancellihuset blev der derfor bygget en ridebane med tilhørende stald, skriver Kongehuset i pressemeddelelsen om genetableringen.

Det var da heller ikke hvem som helst, der forleden satte hovene i den nyanlagte bund.

– For kort tid siden prøvede et par af Stald-Etatens hvide kladruberheste for første gang ridebanen, der efter internationale mål for en dressurbane måler 20 gange 60 meter. I genetableringsfasen er der med inspiration fra gamle malerier udformet et lavt rødmalet træhegn omkring banen, der er omgivet med en græsrabat og en bøgehæk, afslørede Kongehuset.

Sådan kommer du i gang med frihedsdressur

Written by admin on . Posted in Zibrasport.

SE HELE INDSLAGET: FRIHEDSDRESSUR – AT ARBEJDE MED HESTEN FRIT
(kræver Premium Medlemsskab)

Se også indslaget om Charmaine Berdino: Cirkus, show og frihedsdressur – mød Charmaine Berdino

Om Charmaine Berdino
Charmaine Berdino er vokset op med cirkus, og derfor har show og opvisning med heste altid været en stor del af hendes liv. Charmaine optrådte for første gang, da hun var 6 år gammel på moderens P.R.E hingst. Hun fulgte altid med i sine forældres træning af deres heste, når hun kom hjem fra skole, og da hun blev stor nok, begyndte hun træne sin egen pony.

De næste år lærte Charmaine om frihedsdressur og tricktræning af sin mor samtidig med, at hun læste en masse bøger for at få mere viden om hendes store interesse. Som 16-årig fik Charmaine sin første hest, nemlig Kazarro som idag er en af hendes showheste (se billede øverst).

Læs meget mere om Charmaine og hendes heste her

Mød Helgstrand Dressages ryttere: Eric Guardia Martinez

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Portrætter, Zibrasport.

Danskere, spaniere, tyskere og mange andre nationaliteter er ansat på Helgstrand Dressage, hvor nogle af de bedste dressurheste bliver uddannet, købt og solgt videre.
I vores serie kommer du med i kulissen på det imponerende hestested, hvor det internationale miljø giver grobund for en masse inspiration og vidensdeling blandt de ansatte.

Eric Guardia Martinez er født og opvokset i Spanien, men nu er det i Nordjylland, den 29-årige rytter holder til.
I indslaget her følger vi Eric på en ganske almindelig dag på jobbet hos Helgstrand Dressage, hvor han uddanner hestene i dressur.

Daniel Bachmann Andersen stopper på Blue Hors

Written by admin on . Posted in Artikler>Sport, Zibrasport.

Forleden var det Severo Jurado López, der forlod Helgstrand Dressage, og nu har endnu et af dressursportens store navne valgt at forfølge drømmen om at gå egne veje:

“Daniel Bachmann Andersen fratræder ved udgangen af juni måned sin stilling som chefberider på Blue Hors. Fremover vil Daniel sammen med sin kone Tiril drive selvstændig virksomhed.
Daniel har reddet for Blue Hors i godt 5 år. De seneste 3 år har han opnået topresultater på hestene Blue Hors Zack, Blue Hors Don Olymbrio, Blue Hors Zepter, Blue Hors Zee Me Blue og Blue Hors Veneziano såvel nationalt som internationalt.
Blue Hors takker Daniel for hans store og altid professionelle indstilling med et særligt øje for hestenes ve og vel og ønsker Daniel al mulig held og lykke fremover”, lyder det fra Ulrik Gerstorf Sørensen Sportschef, Blue Hors, på deres hjemmeside.

Flotte resultater
29-årige Daniel Bachmann Andersen har sin unge alder til trods allerede opnået imponerende resultater nationalt og internationalt.
I 2019 var han den bedste af alle, da Cathrine Dufour og co. blev slået til DM. Sammen med Blue Hors Zack scorede han intet mindre end 85,2 procent.
Og det fik DR Sporten til at skrive følgende om stjerneduoen:

– Cathrine Dufour har de sidste tre år siddet på tronen ved DM i dressur. Men søndag måtte hun og hesten Bohemian vige pladsen øverst på podiet til fordel for Daniel Bachmann Andersen.Dermed lykkedes det endelig for Daniel Bachmann Andersen at vinde det DM, han har jagtet i flere år.

Zibrasport Equest har været i arkivet, så du kan nyde ét Daniels mange flotte ridt. Her sammen med Blue Hors Olymbrio:

 

Hele historien om Atterupgaard

Written by admin on . Posted in Zibrasport.

Se det nye indslag om stutteri Atterupgaard herunder, hvor Kristine Munch giver sit bud på, hvorfor hun igen og igen står som avler bag nogle af landets største dressurtalenter.

Du kan nyde flere videoer i vores serie fra det hyggelige stutteri i vores arkiv.

Tillykke: En særlig prikket hest bliver 75 år

Written by admin on . Posted in Artikler>Film og Bøger, Zibrasport.

Det, som Pippis hest særligt er kendt for er, at Pippi kan løfte den over sit hoved. Alle med lidt forstand på heste ved nok, at det ikke kun kræver en særlig stærk pige, men også en særlig rolig hest at udøve det stunt.

Verdens stærkeste pige har verdens sejeste hest.
Den udsædvanlige Pippi, der bor alene i Villa Villekulla og sover med fødderne på hovedpuden, har en abe der hedder hr. Nilsson og en hvid hest med sorte prikker. De er Pippis venner og familie, idet Pippis mor er død – eller i himlen, som hun siger – og hendes far er ”konge” på en ø i Sydhavet. Pippis meget rolige hest er hvid med sorte prikker, hvilket ikke kun gør den iøjnefaldende og speciel, men selvfølgelig også får hestefolk til at tænke på knabstrupperen, der netop er kendt for sine særlige farver og aftegn. I bøgerne bliver hesten blot kaldt ’hesten’, og det er først i tv-serien om Pippi Langstrømpe fra 1969, at hesten får navnet Lilla Gubben. En gubbe er en gammel mand, så Lilla Gubben betyder noget i retning af lille mand.

Det, som Pippis hest særligt er kendt for er, at Pippi kan løfte den over sit hoved. Alle med lidt forstand på heste ved nok, at det ikke kun kræver en særlig stærk pige, men også en særlig rolig hest at udøve det stunt. Historien om Pippi er også fra en tid, hvor det ikke var udsædvanligt, at man så en hest i en villahave. Og som hestepige kunne man da nok heller ikke forestille sig noget mere skønt end at have hesten lige ude i haven – og kunne ride den når som helst og hvor som helst.

Sådan blev Pippi til
Det var Astrid Lindgrens 7-årige datter Karin, der i ca. 1941 fandt på navnet Pippi Langstrømpe. En aften bad hun sin mor om en historie. ”Hvad skal jeg fortælle om”, spurgte Astrid Lindgren. Og datteren svarede, at hun skulle fortælle om Pippi Langstrømpe. Astrid Lindgren spurgte ikke om, hvem Pippi Langstrømpe var, men syntes at det var et særpræget navn, så hun fortalte om en usædvanlig pige. Astrid Lindgren måtte fortælle historierne om Pippi Langstrømpe igen og igen i flere år. År efter nedskrev Astrid Lindgren historierne til sin datter, og i 1945 blev den første Pippi bog udgivet.

En udsædvanlig heltinde får sin egen TV-serie
Bøgerne om Pippi er oversat til ca. 90 sprog. Den første bog udkom i 1945, og siden er der udkommet yderligere ca. 14 bøger om Pippi Langstrømpe.  Da de første bøger udkom i 40erne, herskede der andre normer for god opførsel end i dag. Bøgerne om Pippi Langstrømpe, som bor alene i en villa uden sin mor og far og som gør, hvad hun har lyst til, var usædvanlig på den tid. Pippi blev kendt for sit gå-på-mod, sin egenrådighed og sin trang til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter, voksne og normal praksis. Kort fortalt, Pippi blev på sin egen finurlige måde både ambassadør for det moderne syn på børn samt kvindebevægelsen.

I 1969 blev den svenske TV-serie om Pippi optaget. 10-årige Karin Inger Monica Nilsson spillede Pippi, og TV-serien handler om hendes eventyr med vennerne Tommy og Annika. Hesten, der spillede Pippis hest, var ikke knabstrupper, og prikkerne blev således malet på før optagelserne af regi-assistenten Ingvar Skogsberg. Hestens rigtige navn var Illbating, senere blev han kaldt Batting og Bunting. Efter TV-karrieren kom hesten til en rideskole nogle år, inden han flyttede til Vallentuna, hvor han levede resten af sit liv. Han blev 24 år.
Se alle 13 dele på Svensk tv svtplay.se

Om Astrid Lindgren
Den svenske forfatter Astrid Lindgren (1907 – 2002) skrev sammenlagt ca. 125 børnebøger, billedbøger, noveller, lystspil m.v. og hun er oversat til ca. 90 sprog og dialekter. Mange af bøgerne er filmatiseret.

Blandt Astrid Lindgrens mest populære bøger er
– Pippi Langstrømpe (Pippi Långstrump, 1945).
– Alle vi børn i Bullerby (Alla vi barn i Bullerbyn, 1946).
– Mio, min Mio, 1954
– Lillebror og Karlsson på taget (Lillebror och Karlsson på taket, 1955).
– Emil fra Lönneberg (Emil i Lönneberga, 1963).
– Brødrene Løvehjerte (Bröderna Lejonhjärta, 1973).
– Ronja Røverdatter (Ronja Rövardotter, 1981).

 

Sådan opfatter hesten arenaen

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Zibrasport.

De canadiske forskeres studie og detaljerne for deres undersøgelser er beskrevet i  “Sniff, look and loop excursions as the unit of “exploration” in the horse (Equus ferus caballis) when free or under saddle in an equestrian arena,” udgivet i det seneste nummer af  Behavioural Processes.

Ifølge forskerne har hestene har en særlig måde at se arenaen på, alt sammen med et ’hjemsted’ som udgangspunkt og en speciel form for ’looping’, hvormed hesten undersøger arenaen. Forskerne mener, at hvis hesten får lov at tilgå arenaen ud fra dens naturlige opførsel, så vil både hest og rytter have en bedre oplevelse med nye og farlige baner (rum).

’Hjemsted’ og undersøgende loops
Helt essentielt etablerer hesten et ’hjemsted’ i arenaen som regel ved ind– og udgangen, hvis den er alene i rummet. I naturen har hestene ikke et hjemsted, fordi de er i konstant bevægelse, og deres hjemsted er selve flokken – hvor end den måtte befinde sig. I forbindelse med arenaen er ’hjemme’ tættest på flokken – altså ind- og udgang.

Er hesten alene i arenaen, bliver den som regel tæt ved døren, og nogle gange ruller den sig der, hvilket er et tegn på, at den føler sig mest tryg i det rum. Men hesten tager også på små opdagelsesture fra ’hjemstedet’ og langsomt ind mod midten. Med ørene rettet fremad og hovedet højt, ser den mod arenaens modsatte ende, inden den vender tilbage til ’hjemstedet’ – i et højere tempo end den forlod det.

Disse opdagelsesture, kaldet ’loops’ af forskerne, er der sikkert mange hesteejere, der har bidt mærke i, når de har hestene alene i arenaen. Alligevel er der mange ryttere, på trods af at de er bekendte med adfærden, der ikke tager den opførsel i betragtning, når de rider hesten alene på en bane eller i en hal, og det kan give udfordringer. For de karakteristiske loops giver rytterne et stort indblik i, hvordan hestene tænker, og hvordan de naturligt ville vænne sig til en ny rum.

At ride med hensyntagen til hestens naturlige opførsel
Ved at have ’looping’ og hjemsteds-konceptet med i træningen, kan rytteren tage hensyn til hestens naturlige tilgang til nye eller skræmmende rum, hvilket kan resultere i en mere positiv oplevelse for både hest og rytter.

Omvendt, hvis en rytter starter med at ride hesten samlet, så den ikke kan udforske rummet visuelt eller undersøge jorden ved at lugte til det, eller man tager hesten direkte til midten af hallen og starter med at longere den der, hvor den ikke har muligt for at inspicere rummet på sin egen måde, kan det betyde forøget angst og resultere i konflikt mellem hest og rytter.

Hestens tryghed er ved ’hjemstedet’, og derfor er det naturligt for hesten at være mere mistroisk og ængstelig for objekter længst ved fra ’hjemme’. Det er ofte derfor ikke selve objektet, hesten er bange for, men derimod dets placering i hallen. Desto længere væk fra ’hjemstedet’ – desto større chance for at det kan være skræmmende.

En hest mere – og ’hjemstedet’ ændres
Hvis der er en anden hest i hallen, så kan ’hjemstedet’ skifte fuldstændigt. Hestene definerer nemlig deres ’hjemsted’ efter, hvor de andre heste er. Er der en hest mere i hallen, så vil hestens hjemsted være tættest på den anden hest, også selv om det er i den anden ende af hallen – længst væk fra døren.

Når hestene er to eller flere sammen, kan det også meget vel være, at det skræmmende objekt i det bagerste hjørne nu bliver undersøgt af nysgerrige hestemuler, og det sted ved indgangen, hvor hesten var mest tryg før, er slet ikke en del af hestens ’hjemsted’ mere.

Ifølge forskerne viser undersøgelsen altså, at hvis rytterne har hestens naturlige behov med i deres træning og ridning – både udendørs og indendørs, så kan det nye og skræmmende blive gjort meget mere tilgængeligt med udgangspunktet i et’ hjemsted’ – enten ved indgangen eller en anden hest – og tilladelsen til at lave opdagelse-loops ud fra ’hjemstedet’. Indtil hesten er tryg i sine omgivelser og tryg ved, at rytteren forstår dens behov. 

Kilde: The Horse

 

Forskning: Heste kan lugte angst

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Zibrasport.

Det er italienske forskere, der står bag forskningen, og de undersøgte hvor vidt hestenes hjerteslag ændrede sig, når de blev udsat for forskellige lugte fra mennesker. Formålet med forskningen var at få en forståelse for, hvordan menneskets følelser kan have indflydelse på hestens opførsel. Undersøgelserne viste, at hestene rent faktisk reagerede forskelligt på lugten af ’angst’ og en ’glad’ lugt i den sved mennesker udskiller.

Studiet påviste, at sveden fra et bange menneske, fik hjertet til at slå hurtigere hos hesten, mens sveden fra en ’glad’ person resulterede i rolige hjerteslag. De to forskellige svedlugte var blevet udviklet efter at personer havde set enten en gyserfilm (angst) eller en komedie (glad). Naturligvis danner undersøgelsen basis for yderligere undersøgelser – og her er det vigtigt, at menneskene sættes i en mere naturlig situation for at få troværdige resultater.

Kilde: Equnews

Hesten i kunsten: Christian 9. til hest i Slagelse

Written by admin on . Posted in Artikler>Historie & Kunst, Zibrasport.

Fra Rom til Slagelse
I mange storbyer rundt om i verden finder man statuer af historiske personer portrætteret til hest, og Danmark er ingen undtagelse. Førhen var rytterstatuerne nemlig den fornemste form for portræt, man kunne forestille sig. Dels fordi de var vanskelige at fremstille og dermed omkostningstunge, og dels fordi de trak tråde tilbage til antikkens romerske kejsere. Forbilledet var den berømte rytterstatue af kejser Marcus Aurelius, som Michelangelo i 1536-46 havde placeret i centrum af sin nye pragtplads Piazza del Campidoglio i Rom.

Rytterstatuen af Christian 9., der i dag troner på i Schweizerpladsen i Slagelse, er fra 1910. Statuen er udført af Ludvig Brandstrup, der også stod bag rytterstatuen af Christian 9. til Esbjerg by. Som det ofte var kutyme med rytterstatuer, var det byen og oplandets borgere, der samlede sammen til monumentet. Dette var dog ikke helt uden problemer, da sådan et værk som nævnt var dyrt, og kritikere mente, at pengene kunne bruges bedre andetsteds. Ikke desto mindre var rytterstatuen af Christian 9. færdig i 1910 (fire år efter kongens død) og blev afsløret under stor festivitas den 9. juni 1910, hvor også den kongelige familie var til stede. På pladsens højeste punkt og med kirken bag sig, skuer Kong Christian 9. nu ud over byen i et fastfrosset øjeblik i tiden. Under ham står hesten helt stille med rejst hals og ørene peget fremad. Selv om begge tøjler hænger løst, er hesten klar til at adlyde sin herres signal, hvornår det skal være. Hele ekvipagen udstråler ro, og giver indtrykket af at kongen er en skikkelse, man samles om.

Farvel til Kongens heste
Kong Christian 9. var en ivrig rytter og glad for heste. I de senere år var kongens yndlingshest en lysebrun hest ved navn Dandy, og det var den hest, han red, når han overværede parader m.m. Da kongen døde i 1906, skulle hans livhest (hans personlige hest) selvfølgelig følge efter ligvognen gennem Københavns gader, som traditionen foreskrev. Dandy, der på det tidspunkt var 22 år, var dog halt, så det blev Yussuf, som kongen også havde redet, der fulgte kongen på hans sidste rejse. Et klip af Yussuf der følger efter kisten kan ses i Film Centralens arkiv

Når en sådan livhest havde udført sin sidste opgave for kongen, var det tradition, at hesten blev skudt efterfølgende, men efter sigende fik Yussuf lov at leve. Til gengæld blev otte heste heriblandt Dandy slagtet umiddelbart efter kongens død. Kongen havde elsket disse heste, og familien besluttede, at de ikke skulle sælges i levende live til andre. Blandt de otte heste var også ponyen Sorte-Per, der i mange år havde været dronningens køre-pony i Bernstorff Slotspark. Sorte-Per var nu mere end 30 år gammel og meget overvægtig. Så længe kongen levede, havde han dog ikke kunne nænne at skille sig af med ponyen, så derfor fik ponyen lov at følge med de syv andre heste til de eviggrønne marker efter kongens død. 
Læs mere om kongens bisættelse i denne artikel.

 

En Konge i modvind
Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906. Hans regeringstid blev præget af nederlaget i 1864 og tabet af Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvilket gjorde kongen meget upopulær. En lang række af hans regeringsår var domineret af Forfatningskampen, hvor Christian 9. stod fast på monarkens ret til selv at vælge sine ministre uden hensyn til Folketingets flertal. Først i 1901 lod kongen sig endeligt overtale til at anerkende folketingsparlamentarismen som statsform, hvor regeringen ikke måtte have et flertal i Folketinget imod sig. På trods af mange års politisk strid, hvor kongen stod i modsætning til store dele af befolkningen, blev han efterhånden en populær regent på grund af sin lange regeringstid og sit fordringsløse og imødekommende væsen.

Læs også hele historien om statuen af Christian d. 9. her

Ikoniske avlshopper: Birkely Spokojna

Written by admin on . Posted in Artikler>Avl, Zibrasport.

Birkelys Spokojna (Majgaardens Killian x Øxenholm Square Dancer) født 1991 – 145 cm.

Resultater:

Danmarksmester terrænspringning 2003
Sølv DM military 2003
Sølv NM military for hold 2003
Nr. 3 på TOP10 i military for 2003
Vinder af Hubertusjagten 2001
A-pony military
B-pony spring

Kåret 2A  (2005) med 8 for overlinie og galop

Se meget mere om Spokojna her
Besøg også Avlsforeningen for Connemaraponyer her
  

Sjældent syn: Frieser-hingst i femstjernet dressur

Written by admin on . Posted in Zibrasport.

69.130 procent i Grand Prix og 74.760 procent i küren samt en placering som nummer tre var de flotte resultater, som belgiske Marc-Peter Spahn og den kulsorte Frieserhingst Elias 494 havde med i bagagen, da de smuttede hjem fra Hingstekåringen i Herning.
De fleste deltagere i klassen red på en typisk varmblodshest, så Marc-Peter skilte sig virkelig ud, når han sadlede sin kraftfulde og storrammede hest op.

Men bare fordi Frieseren ikke er overrepræsenteret i dressurens højeste klasser, betyder det ikke, at Marc-Peter kunne tænke sig at ride nogen anden race.
Zibrasport Equest mødte rytteren under Hingstekåringen i Herning, hvor han fortalte om sin passion for Frieseren. Og afslørede, at det var faktisk var rene tilfældigheder, der gjorde, at han faldt pladask for hesteracen.

Se hele indslaget i vores arkiv lige her.

Karakteristik af Frieseren
Frieserhesten er en kraftfuld, storrammet, udholdende hest med ædelt hoved, store udtryksfulde øjne, højt ansat smukt bøjet hals, bredt bryst, stærk ryg og manke, hvælvet kryds og kraftig man, hale og kodehår. Den er en venlig, trofast sort hest med temperament og nervestyrke som gengælder din interesse.
Frieserhesten er med sin spanskblodede afstamning en barokrace, som gør den velegnet til klassisk dressur.

Stabil men også sensibel
Frieserhesten har bevaret sin fremtoning, selvstændighed og sin typiske væremåde gennem sin hundredårige eksistens. Grunden til dette er den til stadighed gennemførte renavl, og dette på trods af følgerne af modernisering, samt at nye avlsmæssige krav har forandret mange andre racer betydeligt.
Netop bevarelsen af denne races indre stabilitet gør Frieseren så værdifuld igen i vor tid. Således står Frieseren overfor mennesket med en venlig, hengiven og forventningsfuld holdning. Den søger endda den stadige kontakt med sin herre. Derudover råder den over en fascinerende ærlighed og lærevillighed. Har frieseren en gang fundet en kontaktperson, så udviser den fremover stor hengivenhed og venlighed.
Lige så stabil denne race er, ligeså sensibel er den også. En rå omgangstone eller højlydt skælden ud tåler Frieseren ligeså lidt som hyppige ejerskifte.
Er vores dejlige frieserhest en varmblods- eller en koldblodshest? Svaret fra DFF må blive …. frieserhesten er hverken en varmblods- eller en koldblodshest, men en hestetype helt for sig selv. 

Kilde: DFF