Mange større og mindre erhvervsdrivende kæmper for deres overlevelse under nedlukningen som følge af coronapandemien, og for mange af de erhvervsdrivende i hestebranchen er der ikke hjælp at hente i regeringens hjælpepakker. Det har fået berider Lars Trier Kjøller, der driver LK Equestrian ved Troldkær mellem Vamdrup og Jels, til at kæmpe for en ændring af hjælpepakkerne, og sammen med Ulla Tørnæs er det nu lykkedes.
Begge er de særdeles godt tilfreds med udfaldet, men der er dog en lille ”flue i suppen”.
– Det er ærgerligt at hjælpepakken ikke gælder fra den 11. marts 2020, men fra den 9. december 2020, men jeg er stolt af, det overhovedet er lykkedes for os, fortæller Lars Trier Kjøller. Nu, hvor der ikke er stævner, og mulighed for undervisning, så er hans indtjening faldet drastisk, men udgifterne er de samme. Hestene skal fortsat fodres, have smed og dyrlæge, passes og uddannes. Det er der nu hjælp til, idet det lyder i aftalen:
Foder til dyrehold uden for landbruget kan fra og med den 9. december 2020 kompenseres som en fast omkostning. Det er eksempelvis udgifter til hestehold, hundeopdrætnings- og avlsdyrsbranchen uden for landbruget, herunder til rideskoler, hundekenneler, dyr hos dyrehandlere, dyrlæger samt cirkusser. Dyrehold i landbruget hører fortsat under den fælles landbrugspolitik og statsstøttereglerne herom.
– Det betyder vi kan få støtte til foder, dyrlæge og smed, forklarer Lars, og han fortsætter:
Det kommer til at få positiv betydning for mange, der som jeg bløder under nedlukningen Lars Trier Kjøller
At Ulla Tørnæs og han har lykkes med at gøre politikerne bevidste om udfordringerne i hestebranchen er han, forståelig nok, stolt af. At det betyder noget at være vedholdende og kæmpe. Lars understreger, at han ikke havde kommet i mål alene, og at Ulla Tørnæs har været en nøgleperson i denne oplysningskampagne, for at få åbnet politikernes øje for branchen. Omvendt understreger Ulla Tørnæs, at hun ikke havde kunne komme i mål med den kampagne uden at have Lars og hans forretning og de input han har givet hende, som et eksempel, der gjorde det lettere at give beslutningstagerne et indblik i, hvordan det ser ud fra Lars’ stol.
– Man skal kende forholdene, og vi kan alle forholde os til udfordringerne for en frisørsalon, men det er langt fra alle, der har kendskab til hestebranchen, og hvordan vilkårene er der, uddyber Ulla Tørnæs til Zibrasport Equest.
Det er et lille plaster på såret, at vi kan få hjælpepakken fra den 9. december, men jeg havde som Lars gerne set den havde virkning fra 11. marts sidste år. Ulla Tørnæs
Justeringerne af hjælpepakkerne skal nu udmøntes i en egentlig bekendtgørelse, som skal laves i ministeriet. Derfor skal man have lidt tålmodighed i forhold til at få penge på kontoen, men muligheden foreligger, og Ulla Tørnæs opfordrer til, at for hvem det er relevant at tage kontakt til sin revisor for at få et overblik over, hvad der er muligt.
– I de her situationer mangler vi en brancheorganisation. For der er ingen tvivl: sætter vi os bare ned og håber politikerne ser os, tager vi fejl, for det gør de ikke, understreger Lars. Der skal en helt anden, målrettet handling til. Samarbejdet mellem berideren og politikerne har dog vist, at det er muligt at ændre på tingene, blot man er vedholdende, og kender vejen til målet. Og i dette tilfælde har holdindsatsen mellem Ulla Tørnæs og Lars Trier Kjøller skabt en mulighed, som en stor del af hestebranchen vil kunne nyde godt af i en svær tid.
Læs hele brevet fra Dansk Idrætsforbund herunder – hvor Dansk Ride Forbund også er afsender.
En åbning af indendørsidrætten er afgørende for de mange som mistrives i øjeblikket – særligt børn og unge.
Foreningsidrætten spiller en nøglerolle i at få rettet op på den stigende fysiske og mentale mistrivsel især blandt børn og unge. Hos rigtig mange er ensomheden steget og bevægelsen faldet, mens Netflix, fjernundervisning og fravær af sociale relationer er blevet en del af hverdagen.
Vi frygter for de konsekvenser, den øjeblikkelige situation får på både kort og lang sigt, men vi, alle vores foreninger samt vores frivillige trænere og ledere står klar til at afbøde skadevirkningerne.
Problemet er bare, at vores muligheder for dette er stærkt begrænsede. Dørene til vores idrætsanlæg har været lukkede og låst siden den 16. december, så vi kan ikke tilbyde børnene at slå til fjerbolden, svømme i bassinet, skøjte på isen eller dyrke nogle af de mange andre indendørsaktiviteter, som de elsker så højt.
Og vi aner ikke, hvornår vi igen kan tage imod vores savnede medlemmer – medlemmer som har mere brug for os nu end nogensinde. Der er åbnet op for udendørs idræt, og det er rigtig godt og vigtigt, men størstedelen af DIF’s 1,9 millioner medlemmer dyrker idræt indendørs, så vi mangler fortsat at få samlet utrolig mange op.
Derfor lyder vores klare opfordring: Giv indendørsidrætterne mulighed for at tage sig af deres medlemmer. Helst dem alle sammen – for vi må heller ikke glemme de ældre generationer, som savner og har brug for de sociale og fysiske relationer i indendørsidrætten – men i hvert fald de mange børn og unge, som har lidt så utrolig meget under nedlukningen.
Mental og fysisk mistrivsel skal bremses
Undersøgelser viser, at 9 ud af 10 børn og unge ikke har bevæget sig nok under den anden nedlukning, og at 40 procent af de unge føler sig ensomme. Det er lige præcis sådan noget, vi kan afhjælpe, hvis vi får lov. Vi kan give dem sved på panden og smil på læberne. Styrke deres selvværd i sunde fællesskaber.
Et aktivt liv er et godt liv, og sunde motionsvaner grundlægges i barndommen. Vi frygter, at hvis indendørsidrætten ikke kommer i gang meget snart, så mister vi mange af medlemmerne, og det vil få store sundhedsmæssige konsekvenser for dem. I øvrigt for både børn og voksne. Hvis vi ikke får godt gang i indendørsidrætten meget snart og i god tid inden sæsonafslutningen, som typisk ligger i maj, så har vi nok set mange af vores medlemmer for sidste gang, da vi så ender med at have været væk fra hinanden i cirka 9 måneder.
Hvert år dør 6.000 danskere som en konsekvens af fysisk inaktivitet (kun rygning dræber flere), så det er vigtigt, at børnene og den øvrige befolkning bliver fastholdt i den aktive livsstil i idrætten og ikke forfalder til den inaktive hverdag, mange af dem har befundet sig i siden december.
Vi er klar til at levere medicinen mod den mentale og fysiske mistrivsel, og vi skal i gang nu, hvis skaderne skal minimeres. Vi har alle mulige andre udfordringer i øjeblikket, som f.eks. økonomi, manglende tilskuere, frafald af frivillige, nedfrosset talentarbejde, aflysning af arrangementer, men at afhjælpe den nuværende mistrivsel vil blive vores vigtigste opgave nogensinde.
Allerede i efteråret 2020 stod det på grund af COVID-19 helt klart, at Danmarks største og et af verdens største hestearrangementer for hingste igennem fire årtier, Dansk Varmblods Hingstekåring, i 2021 ikke ville kunne afvikles i sit normale format i MCH Messecenter Herning med et stort tusindtal af besøgende i uge 10.
Derfor skitserede man et meget mindre arrangement uden publikum og skåret helt ind til benet med en faglig afvikling af selve kåringen af hingste, som skulle finde sted i uge 11 på Vilhelmsborg. Det er imidlertid ikke lykkedes Dansk Varmblod at få et svar fra de ansvarshavende myndigheder om godkendelse af det skitserede arrangement på trods af mange skriftlige henvendelser med fokus på et streaming-setup for dobbeltlukkede døre.
Den aktuelle herpesvirus, der lige nu raserer ved et internationalt ridestævne i Valencia, Spanien, har fået det internationale rideforbund FEI til at udstede et europæisk stævneforbud frem til og med den 28. marts. Alene af den grund er det utænkeligt, at de udenlandske hingste, der er tilmeldt hingstekåringen, møder til kåring i Danmark.
Derfor er det nu Dansk Varmblods plan B, der kommer i spil. Avlsledelsen har allerede ved forbesigtigelsen i januar måned rejst rundt i landet og udtaget de hingste, der skal deltage i kåringen. Selv kåringen vil nu blive afviklet på samme vis i uge 11.
Avlsledelsen – henholdsvis springkomiteen og dressurkomiteen – vil besøge nærmere udvalgte lokationer (hvor hingstene i forvejen er i træning), hvor dommerne vil vurdere hingstene i et forløb som under en normal hingstekåring, og hingstene vil som under normale omstændigheder blive filmet og fotograferet.
Når alle hingste er besigtiget, vil hingsteejerne blive informeret om kåringsudfaldet, der vil blive offentliggjort på Dansk Varmblods hjemmeside, hvor også videooptagelser af alle hingste vil blive gjort tilgængelige. Der vil herefter blive afviklet et online pressemøde for den internationale fagpresse.
– Det er en svær tid for alle. Alle aspekter spiller ind i denne tid, men hensynet til hingsteholderne og hingstenes sundhed tæller højest. Vi har nu ventet i knap fire uger på et svar fra de danske myndigheder, om vi lovligt kan afvikle kåringen for lukkede døre med et stort streaming-setup, men uden en konkret afgørelse kan vi ikke trække den længere. Beslutningen om helt at lukke ned for en samling af hingstene blev endelig truffet i aften efter at have fulgt situationen tæt rundt om i Europa i det verserende herpesudbrud med epicenter i Valencia. Vi er meget ærgerlige over at være nødsaget til denne beslutning, men tiderne er meget udfordrende, og vi er efterhånden blevet vant til at handle på kort sigt. Avlsledelsen glæder sig til at se hingstene i uge 11, og vi lover at lave gode videoer og billeder af hingstene, så der stadig kan følges med hjemme fra stuerne, dog i et andet format end ønsket, konkluderer Casper Cassøe, direktør i Dansk Varmblod.
Alle hingsteholdere vil i løbet af onsdag den 3. marts få direkte besked om den endelige afvikling af kåringen, der foregår i uge 11 for lukkede døre.
Et forsamlingsforbud på max 25 personer ved udendørs idræt og forenings aktiviteter betyder, at der langsomt kan åbnes op for undendørs ridestævner (hvor forsamlingsforbuddet overholdes) og udendørs undervisning. Ridehallerne er desværre stadig lukkede. I dokumentet nedenfor giver Dansk Ride Forbund deres bud på, hvordan sådan et stævne kan afholdes efter gældende regler.
Restriktionerne er gældende fra 1. marts til 15. marts 2021.
I tre år har Mie Wede haft heste gående på sommergræs på en 4,5 hektar stor skov ved Kettinge på Lolland. Skoven er privat, og de 11 heste og ponyer bliver tilset og passet af ejere flere gange i løbet af dagen. Men som med så mange andre steder i landet, har corona-nedlukningen betydet øget aktivitet på veje og stier af folk, der har været ude og nyde den danske natur, og det har Mie Wede også kunnet mærke.
Uventet meget opmærksomhed på folden På folden er der flere forskellige muligheder for vand, blandt andet to badekar, nedgravet drænsøer samt 4 x 90 liter baljer, der står mellem buske og krat. Vandet hertil kommer fra en 2000l vandtank placeret ved folden. Men netop hestenes adgang til vand, var det, der i første omgang gjorde Mie opmærksom på, at tingene var anderledes under Corona.
”Det er tredje år, vi har hestene på den fold, og der har aldrig været nogen problemer. Men sidste forår blev jeg ringet op flere gange og fik skældud over, at hestene ikke havde vand. Jeg måtte forklare, at de havde mange muligheder for at drikke og var under dagligt opsyn. Det hjalp ikke. Jeg blev efterfølgende kontaktet af dyreværnet, der også havde fået henvendelser om manglende vand på folden. Hun kendte dog til folden og til de to drænsøer, der tidligere var blevet etableret til køer, så hun var ikke bekymret.”
Skiltet på vandvognen med de 2000l vand er det første man støder påved folden. Foto: Mie Wede
Som nævnt går der 11 heste på folden i skoven, og Mie fortæller, at karrene selvfølgelig bliver holdt rene for alger og bundfald, og at ejerne af de 11 heste har en fast plan for at tilse hestene. Så det skorter ikke på opsyn. Man kan selvfølgelig sige, at det er godt, at der bliver holdt øje med heste, der går væk fra bebyggelse, men det skal jo heller ikke være sådan, at alle forbipasserende griber røret uden først at orientere sig om forholdene, og hvis hestene i alt almindelighed ser ud til trives.
Mad over hegnet og spiserørsforstoppelse Det er dog også ved de to badekar, Mie kan se, at hestene blev fodret over hegnet. Hun har både fundet gulerødder, æbler og brød i og uden om karrene. En dag lå der sågar en halv rødbede i vandet, og de har fundet godbidder til hunde på folden. Ikke særligt betryggende for hverken hestene eller deres ejere, især ikke når nogle af hestene tidligere har haft problemer med forfangenhed.
”En dag kom vi ned på folden, og så stod en af hestene og prøvede at hoste og så rigtig skidt ud. Vi fik selvfølgelig fat i dyrlægen, der kunne konkludere, at det var spiserørsforstoppelse. Hesten blev behandlet og fik det godt, men hvem ved, hvad den har spist, for at få det sådan,” fortæller Mie.
Skiltning der forhåbentlig virker Lige nu er der ikke noget, der tyder på, at der bliver åbnet helt op i første halvdel af 2021, så Mie er allerede nu klar over, at strømmen af glade naturnydere nok ikke aftager i løbet af foråret eller sommeren. Derfor har hun en plan for, hvordan hun bedst muligt kan informere de mange mennesker, der kommer forbi folden.
“Vi laver nogle gule skilte ala dem, hvor der står, at der er strøm på hegnet. Vi hænger en snor op, hvor vi samler alle informationer som telefonnumre og fodring forbudt. Så håber vi, det kan afhjælpe problemet til sommer,” slutter Mie.
Folden hvor Mies heste går på sommergræs. Foto: Mie Wede
Bemærk., at der er et max på 100 deltagere pr. webinar, og pladserne uddeles efter først til mølle-princippet. Du får nærmere besked på den e-mail, du oplyser ved tilmeldingen
Vi ved, at mange af jer savner svar og vished, og vi forstår, at det udefra kan være svært at gennemskue, hvordan vi arbejder, og hvilke muligheder vi har for at præge politikernes beslutninger, så læs med her, hvor vi prøver at kaste lidt lys over situationen pt. skriver Dansk Ride Forbund på deres hjemmeside, hvor de indleder med at erkende, at logik og rationelle argumenter ikke er til at få øje på, når der f.eks. max må være 5 personer i en kæmpe ridehal, mens den lokale Bilka eller stierne rundt om søerne i København bugner af mennesker.
Logikken der blev væk Vi har sagt det før, og vi siger det igen; Vi er helt enige med jer i, at man skal kigge langt efter logiske sammenhænge, når vi taler om COVID-19-restriktioner. Tag nu bare vores ridehaller, der typisk har et areal på mellem 800 og 1600m2, sjældent er hverken opvarmede eller isolerede, og på ingen måder indbyder til nogen former for nærkontakt. Det virker uforståeligt, at de overhovedet betragtes som værende indendørslokaler til idræts- og fritidsaktiviteter, og at de dermed kun må benyttes til motionering af hestene, hvilket vi gentagne gange har gjort klart for Kulturministeriet. Samtidig medgiver vi, at det også virker besynderligt, at forsamlingsforbuddet på 5 personer gælder i så store bygninger, og at man ikke i stedet kan operere med et givent antal kvm pr. person ligesom man gør i f.eks. detailhandlen. Vi kan også hurtigt blive enige om, at COVID-19 vel næppe smitter mere, hvis man rider undervisning, end hvis man blot motionerer sin hest, ligesom vi godt kan forstå, hvorfor så mange spørger ind til mulighederne for f.eks. online-undervisning med det argument, at det jo ikke medfører en øget smittefare.
Fællesnævneren for det hele er en tilsyneladende mangel på logisk sammenhæng, og vi er lige så frustrerede som I er.
Faktum er desværre bare, at de restriktioner, vi er underlagt, gælder for alle kultur-, idræts- og fritidsaktiviteter, og via sektorforhandlingerne mellem DIF og Kulturministeriet er det desværre ikke realistisk at tro, at myndighederne kan tage særhensyn til en enkelt idrætsgren.
Samme spørgsmål – fortsat mange tolkninger Ligesom det var tilfældet i tiden omkring nedlukningen sidste forår, er der fortsat stor forskel på de svar, man får, alt efter om man taler med sit lokale politi eller med myndighedernes corona-hotline. Det har vi vist alle efterhånden lært at acceptere, men for DRF at se ligger det største problem i, at der også fortsat er stor forskel på, hvordan de gældende love og restriktioner tolkes fra politikreds til politikreds. Som forbund ønsker vi på ingen måde at være medvirkende til at opsætte unødige begrænsninger for nogen, som ellers kunne have fået grønt lys til en given aktivitet eller lignende af deres lokale politi – vi tror simpelthen ikke på at gå efter laveste fællesnævner blot for at kunne give et facit med to streger under. Derfor kan vi ofte ikke give 100% konkrete svar på jeres spørgsmål, når I ringer og skriver til os. Vi er helt enige med jer i, at reglerne i en perfekt verden ville være fuldkommen ens for alle, men sådan er virkeligheden desværre bare ikke, når der sidder personer i hver enkelt politikreds og tolker på retningslinjerne. Vi forstår, at det er en ringe trøst.
Vi opfordrer nu alligevel til, at I støtter op om hinanden rundt omkring og ikke bruger energi på at ærgre jer over, hvis andre får lov til mere end jer.
En anden problematik er desuden, at især corona-hotline henviser til DRF med beskeden om, at det er os, der skal tage stilling til konkrete tolkningsspørgsmål. Her kunne et eksempel være hvorvidt det er tilladt at modtage indendørs undervisning via skype, hvor der jo altså ikke er en underviser fysisk til stede. Problemet er bare, at vi som idrætsforbund ikke har lovhjemmel til at træffe den slags beslutninger. Det er de lokale politikredses ansvar at håndhæve og evt. sanktionerer ift. retningslinjerne fra myndighederne og ikke DRF’s, og således bliver I sendt i ring i systemet, og det er på ingen måde optimalt. Vi ved det, men det svært for os at ændre på.
Puslespillet er ikke blevet mindre komplekst Snart skriver kalenderen 11. marts, og det betyder, at vi som samfund har levet med et utal af restriktioner og begrænsninger i et helt år. For ridesporten har det både betydet perioder med nedlukning, hvor vi dårligt har kunnet passe og ride vores heste, og hvor eksempelvis alle klubaktiviteter og stævner har været aflyst, men der har også været perioder med genåbning, hvor vi akkurat nåede at få fornemmelsen af, hvordan hverdagen plejede at være før COVID-19. Nu er vi så tilbage midt i endnu en nedlukning, og det er tydeligt, at de fleste af os er ved at være godt og grundigt frustrerede over, at ingen kan svare os på, hvornår vi er tilbage til normalen. I sådan en situation har vi fuld forståelse for, at det for vores omverden kan være svært at gennemskue, hvorfor vi som forbund ikke går mere aggressivt til værks og eksempelvis kræver, at der gerne må afvikles undervisning i ridehallerne. Endnu en gang er vi bare nødt til at appellere til, at man kigger på det store billede, hvor ridesporten blot er en lille brik i et stort puslespil, og hvor Dansk Ride Forbund blot er ét specialforbund ud af i alt 62 forbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF). Som flere måske har erfareret på nuværende tidspunkt, har myndighederne kun såkaldte sektor-forhandlinger med hovedorganisationerne, og her er DRF repræsenteret af DIF. Bliver vi som forbund mere aggressive i vores tilgang udenom DIF, og får vi rent faktisk hul igennem til politikerne og opnår yderligere dispensationer fra loven for ridesporten, vil det med stor sandsynlighed kompromittere DIF’s tyngde og momentum i forhandlingerne med Kulturministeriet (KUM), og det vil i sidste ende være på bekostning af de øvrige idrætsgrene. I forhandlingerne mellem DIF og KUM er der tale om en konstant afvejning af, hvor meget, der kan åbnes – hele tiden med det for øje at undgå for stor smittespredning. Får vi f.eks. tilladelse til én ting i ridesporten, betyder det, at et eller flere andre forbund bliver forbigået. Med i afvejningen er også en faktor som forbundenes størrelser, og som det 7. største forbund under DIF har vi mange medlemmer, og eventuelle lempelser i vores sport kan have større betydning for smittespredning, end de vil have for mindre forbund med færre medlemmer. Her må vi altså fortsat erkende, at vi som en stor idrætsgren har et stort ansvar.
På nuværende tidspunkt er det derfor vores klare vurdering, at vi i ridesporten er nødt til endnu en gang at væbne os med tålmodighed og afvente de kommende genåbningsforhandlinger.
Dog er det generelt set vores oplevelse, at idrætten umiddelbart ikke har førsteprioritet hos politikerne, når der lempes på restriktionerne. Vores væsentligste mulighed for en hurtigere lempelse af restriktionerne er derfor at bakke op om DIF og bidrage med alle vores argumenter til, hvordan ridesporten kan undgå smittespredning ved genåbning af idrætssektoren.
Ridesporten er bedre stillet end mange andre idrætsgrene Om end det er frustrerende, at vi fortsat er underlagt så mange restriktioner i ridesporten, bør vi dog også huske på og være taknemmelige for, at vi under den nuværende nedlukning trods alt har haft adgang til ridehallerne i modsætning til i foråret. Tilbage i december lykkedes det os nemlig – med hjælp fra alle jer, der hjalp os med at sprede budskabet på de sociale medier – at få politikernes opmærksomhed, da både hestevelfærden og sikkerheden i sporten generelt var truet, hvis ridehallerne skulle holdes 100% lukkede. Optimalt set havde vi naturligvis helt fået ridehallerne undtaget fra nedlukningen, men det var desværre ikke en mulighed. Vi forstår godt, at mange efterhånden savner og har brug for undervisning, men vi er simpelthen nødt til at overveje, hvilket signal det sender, hvis vi efter to måneder kommer og beder om yderligere lempelser, mens hele samfundet fortsat er mere eller mindre lukket ned.
Hvad gør DRF så nu? Mens vi venter på en eller anden grad af genåbning for idrætten kollektivt, retter vi i administrationen et stærkt fokus mod vores medlemmer, altså klubberne, for vi ved, at mange af jer kæmper i øjeblikket. I foråret havde vi årstiden med os, og medlemmernes optimisme var fortsat intakt. Nu er årstiden imod os, og nogen af jer oplever nu, at medlemmerne forsvinder eller stopper med at betale for ydelser, de ikke får, modsat i foråret.
På den korte bane vil vi derfor endnu en gang opfordre jer til at ringe eller maile til os, hvis I på nogen måde har brug for hjælp eller sparring, hvad enten det handler om relevante kompensationsmuligheder, aktuelle hjælpepakker eller inspiration til online-aktiviteter, som I kan bruge til at holde motivationen og gejsten hos jeres medlemmer oppe – vi sidder klar til at hjælpe jer.
På den lidt længere bane har vi gang i en masse nye projekter og tiltag, som har til formål at hjælpe jer med både at fastholde og rekruttere medlemmer, og vores team af udviklingskonsulenter er mere end klar til at præsentere dem for jer via Teams eller ved at komme ud og besøge jer fysisk, så snart det igen er muligt at mødes. Her taler vi f.eks. om de nye digitale ryttermærker, en opdateret certificeringsordning, aktiviteter til rekruttering af voksne ryttere, nye turneringer og meget mere.
Lad os arbejde sammen her i slutspurten Kære klubber; I gør et kæmpe stykke arbejde, og det er fantastisk at se, hvordan I bliver ved med at kæmpe for at holde hjulene i gang i en umulig tid. Stor ros til jer! Kære ridesport som helhed; Selvom det er hårdt og træls, så hold ud lidt endnu og hjælp og støt hinanden, hvor I kan. Vi forstår jeres frustrationer over, at hverdagen fortsat er så præget af restriktioner, men hvis vi ikke overholder dem, risikerer vi ikke alene dårlig omtale af vores egen sport, men vi risikerer også, at idrætten som helhed bliver rykket længere tilbage i køen, når det skal prioriteres, hvad der kan genåbnes og i hvilken rækkefølge.
Berider Karin Nissen har siden 2006 fungeret som daglig leder i Frederiksværk Rideklub på Sjælland. En aktiv klub med ca. 225 medlemmer og gode faciliteter. Coronapandemien og nedlukningen har kastet en mørk skygge over samfundet generelt, og ridesporten er også ramt af forsamlingsforbuddet og den manglende mulighed for, at rytterne kan få undervisning og hjælp til at træne deres heste i ridehallen denne iskolde vinter. Karin Nissen forklarer:
Berider Karin Nissen dyrker forhindringsløb ved siden af en travl hverdag som berider og daglig leder i Frederiksværk Rideklub. Du kan læse mere om dette i artiklen: Opvarmning og træning i en kold tid
– Vores hverdag, hvor vi skal ride og træne vores heste, har ikke ændret sig så meget under de forskellige nedlukninger. Modsat mange andre, møder vi fortsat mennesker, vi kan ride vores heste, men forsamlingsforbuddet på 5 er en udfordring for os i forhold til at holde stedet kørende. Fem personer inde i en 20 gange 60 meter ridehal, det er ikke mange, når man tænker på, at vi her på stedet har 70 heste, som skal motioneres dagligt. Heldigvis har vi to ridehaller, men det er udfordrende.
Frederiksværk Ridecenter.
Karin fortsætter: – Jeg syntes restriktionerne er fine, når de giver mening, men det giver altså ikke mening, at vi ikke må være flere, der rider inde i de store ridehaller, eller vi skal undervise privatrytterne udenfor.
Karin fortæller, der var flere klubber i området, som samlet havde kontaktet Nordsjællands politi for at få nogle fælles retningslinjer. Og i den dialog fik rideklubberne lov til fortsat at kunne have undervisningen indendørs. – Politiet var superfornuftige i den dialog, men desværre var der nogle, som fik ondt i numsen af det, og vi blev meldt til corona-hotline, og så blev det lukket ned.
Manglende indtjening i klubben Frederiksværk Rideklub er en aktiv klub, som afvikler populære C- og B-stævner i løbet af året. De forskellige aktiviteter er en væsentlig del af klubbens indtjening.
– Det er er hårdt for klubberne lige nu. Her kører vi med et underskud på omkring 40.000 kr. om måneden, og det skyldes den manglende indtjening på stævner og undervisning. Vi kan ikke søge hjælpepakker, fordi de er betinget af, vi skal vise en nedgang i indtjening. Det kan vi godt, men de fleste rideklubber balancerer med overskud på nogle få tusind. Så det er svært at påvise tab. Man har dog kunnet søge på mistede arrangementer, og der havde vi vores landsstævne sidste år, som vi måtte aflyse. Normalt kan vi lave et overskud på 100.000 kr. – vi fik 20.000 kr. via hjælpepakken. Så det trækker tænder ud lige nu, erkender hun.
Den udendørs ridebane på Frederiksværk Ridecenter ligger særdeles naturskønt placeret.
Undervisning udendørs er umuligt lige nu, med sne, hård frost og knoldede ridebaner. – Og jeg kan se, at mange af mine elever er ved at mangle undervisningen. De kan klare sig en vis tid uden hjælp, men jeg kan se, at der er ved at opstå farlige situationer. I de situationer må vi hjælpe. Jeg kan ikke bare sige til eleven: den tager vi lige ud på udendørsbanen med, det vil være vanvittigt.
Tag ja-hatten på Karin Nissen tilbragte noget tid i Tyskland efter end uddannelse herhjemme. I Tyskland var der dengang ikke mange steder, hvor der var to ridehaller, dermed var antallet af stævner i vinterhalvåret begrænset.
– Der havde vi vinterpause fra stævnerne i 5-6 måneder, hvor vi i stedet trænede hesten. Og det må jeg sige, det kan jeg mærke på de yngre heste denne sæson. Det har været positivt. Så vi kan også vælge at tage ja-hatten på, det hele er ikke udelukkende negativt, slutter Karin Nissen.
Nedlukningerne som følge af coronapandemien har haft stor indflydelse på landets rideklubber. I lange perioder har det ikke været muligt at holde rideskoleundervisningen åben. Dansk Ride Forbund har måttet kæmpe for at overbevise myndighederne om det uforsvarlige ved at lukke ridehallerne for træning. Berider Torben Frandsen, der er formand for Dansk Ride- Instruktør Forening, erkender, at det har været et hårdt år for mange af hans kolleger, der lever af at undervise. – Vi er jo langt fra alene om at være ramt, det er mange andre grupper af erhvervslivet også. Vi har måttet tilpasse os virkeligheden. Lige nu gælder det om, at vi kommer hele gennem nedlukningen – menneskeligt, såvel som økonomisk, indleder han.
Berider Torben Frandsen og Elmegårdens Dakota.
– Den første periode med corona kunne vi se os lidt igennem, men nu er det et år siden, det har kørt normalt. Og det er der mange, der bliver ramt af, erkender Torben. Flere af hans kolleger har været kreative, de har taget ny teknologi i brug og fjernundervist deres elever.
– Det har været en løsning for mange, og det har virket i noget omfang, men mange ryttere har behov for at få hjælp fra deres træner direkte, her og nu og på stedet.
– Jeg har desuden hørt fra flere kolleger, at der opstår faresituationer, hvor undervisningen mangler. Der kan opstå farlige situationer med heste, hvis rytterne ikke får hjælp af deres træner til at overvinde et problem i træningen, og det kan betyde at ryttere kommer til skade, og det kan også gå ud over hestevelfærden.
Torben forklarer, at mange trænere og beridere også gerne sætter sig i sadlen, og hjælper deres elever med uddannelsen af hesten. Der er ryttere, som er usikre på at korrigere hesten, mens trænerne kan løse den opgave med baggrund i deres viden og erfaring i uddannelsen af hestene på en faglig velfunderet måde.
Torben Frandsen, Tørring Ridecenter er formand for Dansk Ride-Instruktør Forening.
– Forsamlingsforbuddet i forhold til træning, har været løst forskelligt i flere af landets politikredse, det kunne være rart, om vi kunne få mulighed for at være fysisk til stede i hallen under træningen. Ved at være det, kan vi være med til at øge sikkerheden for rytteren og velfærden for hesten, bemærker Torben.
Tiden efter corona? Hvordan ser fremtiden ud for ridesporten herhjemme efter corona? Det spørgsmål finder Torben Frandsen det naturligvis svært at give et endegyldigt svar på. – Netop fastholdelse af medlemmer er noget, der er vigtigt for alle sportsgrene. Vi kender ikke resultatet af et års nedlukning endnu. Det er dog forventeligt at nogle vælger at forlade ridesporten.
Selv har han været aktiv stævnedeltager gennem mange år. Om han i fremtiden vil ride helt så mange stævner som før coronapandemien, ja det er han faktisk ikke sikker på. – Man får også øjnene op for, at man kan lave noget andet, spændende med hestene. Og undervejs har man måske fundet ud af en anden forretningsstrategi, som bliver en gylden middelvej, i forhold til det aktivitetsniveau man havde før nedlukningen. Kun fremtiden vil vise, om det giver det samme resultat. Og om vi kommer tilbage på samme høje niveau ved stævnerne.
– Når der bliver åbent igen, trænger vi til at komme ud til stævne. Der bliver et boom af ryttere, som virkelig har behov for at mødes og ride deres heste ved stævnerne. Hvordan sporten så fremadrettet finder sit leje efter et års nedlukning, det vil kun fremtiden vise, slutter Torben Frandsen.
Hvad er DR-IF? Torben Frandsen har været formand for Dansk Ride- Instruktør Forening i mere end 10 år. At han har siddet på posten så længe, skyldes et ønske om at være med til at præge udviklingen. – Jeg syntes det er vigtigt, at vi laver tiltag, som bevarer fagligheden omkring uddannelsen af heste og ryttere, forklarer han. Foreningens formål er at samle alle instruktører i Danmark i en forening, hvor man står sammen om at udbrede kendskabet til den korrekte, klassiske ridning. Foreningen samarbejder med Dansk Ride Forbund om uddannelsen af ridelærer, rideinstruktører og beridere. Tilbage i midten af 50’erne rekrutterede ridesporten sine hjælpere fra militært uddannede beridere. Manglen på beridere blev mere udpræget i 60’erne, ikke mindst set i lyset af den kolossale tilgang sporten nød i de år. I 1965 så Dansk Ride-Instruktør Forening (DR-IF) dagens lys på initiativ af Knud Dam, Hans Keller, Gustav Martens, Børge Rasmussen og Robert Johansen. I dag tæller DR-IF 200 beridere og instruktører. Torben Frandsen er formand for den nuværende bestyrelse, der har Karin Nissen, Mette Riisager, Nikolaj Kowalski og Louise Christensen som medlemmer.
Mange større og mindre erhvervsdrivende kæmper for deres overlevelse under nedlukningen som følge af coronapandemien, og for mange af de erhvervsdrivende i hestebranchen er der ikke hjælp at hente i regeringens hjælpepakker. Berider Lars Trier Kjøller, der driver LK Equestrian ved Troldkær mellem Vamdrup og Jels, har 23 heste i stalden. Og nu, hvor der ikke er stævner, og mulighed for undervisning, så er hans indtjening faldet drastisk, men udgifterne er de samme. Hestene skal fortsat fodres, have smed og dyrlæge, passes og uddannes.
LT Equestrian drives af berider Lars Trier Kjøller.
– Det er en produktion, vi uddanner og producerer heste til salg. Problemet er, at uden stævner kan vi ikke lave en værdiforøgelse af hesten, og så er mange af os også dybt afhængige af at kunne tjene penge til hesteholdet ved at undervise, forklarer Lars.
Normalt tjener han mellem 30 og 40.000 kr. om måneden på undervisning, penge som indgår i virksomheden og er med til at betale de mange faste udgifter forbundet med det at have et hestehold. Han har udgifter på op imod 100.000 kr. om måneden, og har nu et underskud på op mod 77.000 kr. om måneden, og som det har vist sig, er der ingen hjælp at hente til at dække udgifterne i de eksisterende hjælpepakker.
Lars Trier Kjøller har været meget aktiv for at forsøge at ændre betingelserne i hestebranchen.
Skriver til ministeren Lars og hans revisor har i sommer søgt om støtte fra regeringens hjælpepakke, men han kan, i lighed med andre hesteejere i samme situation, kun få hjælp til de faste udgifter som el, vand og varme og intet til foder, smed, dyrlæge og pasning af hestene, som er de virkelig store poster.
Efter to afslag på ansøgning om hjælpepakker vælger Lars Trier Kjøller at tage skridtet videre. I starten af februar skriver Lars til Erhvervsministeren:
Jeg skriver til dig fordi jeg mener det er forkert at tolke salgsheste som en lagervare. Der er 4 typer af køb i en moderne hesteforretning:
1: En hest der bliver købt og solgt på en til to dage. Mange gange når den slet ikke ind i stalden. Lav fortjeneste og ingen omkostninger.
2: En hest der bliver købt med uddannelse og senere salg. Kan typisk stå i stalden i uddannelse 1-4 år. Mulighed for stort afkast mange omkostninger.
3: En hest som er købt ind til stævnebrug og tænkt som pr for virksomheden.
4: En hest som er købt ind til avl. Hingst eller hoppe. Begge typer kan være omkostnings tunge, fordi de skal bevise deres kvalitet på stævnebanerne eller til kåring.
Type 2 og 4 udgør den absolut største andel. Jeg mener det er en produktion og ikke et lager. Vi uddanner/producere heste til ridesporten. Produktionsomkostningerne er høje. Hvis det var et normalt lager, kunne vi slukke for lys og vand indtil vi kunne få kunder ud igen. Men det kan vi ikke. Den eneste omkostning vi kan fjerne, er stævneomkostningerne. Og det er absolut ikke en fordel, da ingen stævner er direkte årsag til værdiforringelse at de heste vi uddanner på. Min virksomhed, og mange andre af samme type, er samtidig dybt afhængige undervisning og uddannelse af de ryttere som dyrker ridesport. Både indtægt på lektioner og ridning/uddannelse af elevernes heste. Det må vi ikke pt. Kunderne i Danmark er afventende med at købe, fordi de er usikre på, hvornår de kan komme ud på stævne pladserne igen. Og fordi de holder tilbage med at investere pga. usikkerhed mht. job eller virksomheder. Der har ikke været den export til udlandet, som vi normalt har. Derfor må vi enten sælge med tab, eller vente på kunderne igen kan rejse frit i verdenen. Men at vente kræver likviditet, og den forsvinder hurtigt med de driftsomkostninger branchen har. Det er ikke muligt at stoppe med at fodre, muge, ringe efter dyrlægen og beslagsmeden, lufte/ride, lukke på fold, i Walker og løbebånd. Men andre ord, hestene er døde, hvis jeg slukker lyset og lukker for vandet, indtil Corona er overstået. Håber du vil se på dette problem meget snart.
Lars Trier Kjøller tog kontakt til TV2S, og sammen med Ulla Tørnæs fik de chance for at forklare sig i et længere klip, som kan ses herunder:
Ulla Tørnæs går ind i sagen Heldigvis for hestebranchen og for Lars Trier Kjøller er venstrepolitiker Ulla Tørnæs gået ind i sagen, og har stillet spørgsmål til de relevante ministerier. Ikke alene i spørgsmålet om hjælpepakkerne, men også stillet spørgsmål til Sundhedsministeren for at få svar på, hvad forskellen er, om der er fem ryttere i ridehallen – contra fire ryttere og en underviser. I håbet om at få genåbnet for undervisningen rundt omkring i landet.
Ulla Tørnæs. Foto: Steen Brogaard
Stor opbakning fra branchen Udfordringen for Lars Trier Kjøller og andre, der har hestebranchen som erhverv er, at der ikke er en egentliglig brancheorganisation, som kan tage disse og andre sager op i forhold til fx myndighederne.
– Rideforbundet skal kæmpe for, vi kan få genåbnet for stævner og undervisning, det gør de i samarbejde med DIF, det er ikke hos rideforbundet, at den her opgave ligger, fastslår Lars, som har fået mange tilkendegivelser fra sine kolleger, som støtter op om Ulla Tørnæs og hans kamp for branchen.
På et hængende hår Lars fortæller, at der ikke går længe, før han må blive nødt til at sælge nogle af sine talentfulde heste med tab, for at begrænse udgifterne, og få penge til at betale foder med. Han har ikke trukket en krone ud af firmaet til sig selv i 2020, og nu begynder nedlukningen at betyder, det strammer til økonomisk for Lars.
– Jeg opfordrer ALLE som mener kompensationspakkerne ikke passer, eller er utilstrækkelige for hestebranchen, til at sende en mail til Erhvervsministeriet: em@em.dk , siger Lars. Og samtidig opfordrer han kraftigt til at der bliver holdt en god tone i kommunikationen, så vi kan få en konstruktiv debat og forhåbentlig et positivt resultat af henvendelsen til ministerierne.
Nedlukninger og restriktioner som følge af coronapandemien betyder, at det er tilladt at ride i ridehallen, men ikke at modtage undervisning. I Østrig er reglerne de samme. Og for mange hobbyryttere og undervisere, men især for rideskoler, er dette et reelt dilemma. Selv om individuel udendørs træning er mulig, er de udendørs ridebaner ofte ikke tilgængelige om vinteren på grund af vejret. Og nogle ridecentre har ikke engang et udendørs rideområde, skriver det østrigske hestemagasin Pferderevue. Som fortæller, at rideklubberne presse på for at få åbnet ridehallerne for undervisning igen, for at lette den økonomiske byrde på klubberne.
En østrigsk rapport viser risikoen for smitte i ridehaller er meget lav.
I Østrig har rideforbundet, NOEPS Niederösterreichischer Pferdesportverband bestilt en ekspertrapport, som har undersøgt risikoen for for virusoverførsel i ridehaller. Konklusion af er: Risikoen for smitte er meget lav i overensstemmelse med de gældende Corona sikkerhedsforanstaltninger. Fire ryttere, der rider i en konventionel ridehal (20 x 40 med en gennemsnitlig højde på 5,50 m) er tilbøjelige til at blive smittet 1:4,000, hvis en af personerne er meget smitsom. Hvis rytterne også bære enkle mundbind falder risikoen til 1:10,000.
De anvendte luftændringsberegninger gør det klart, at ridning i ridehaller er meget mere lig udendørs træning end i lukkede rum, konkluderer rapporten.
Denne vurdering er siden blevet fremsendt til Sportland Niederösterreich – ledsaget af kravet om, at ridehaller ikke skal sidestilles med indendørs sportsfaciliteter såsom svømning og gymnastik, men at ridehaller bør udelukkes fra lukningerne “til gavn for dyrene og af hensyn til hestes og rytteres sikkerhed”.
– Vi forsøger at finde en stemme og forståelse for dette emne på føderalt plan. De relevante myndigheder har accepteret vores undersøgelser og forslag, og har indtaget en meget positiv holdning. Selvfølgelig er det i sidste ende op til myndighederne at træffe beslutningen, siger NOEPSs formand Gerold Dautzenberg.
Havde du set frem til finalerne i Kæpheste- og Bredde Cup, så bliver du nok skuffet.
De var egentlig planlagt til at sidste års finaler skulle finde sted i sommeren 2020, men de blev rykket til foråret 2021.
Nu har DRF dog besluttet at aflyse finalerne.
“Med de nuværende restriktioner, og ønsket om at holde et brag af en finale, er beslutningen dog landet på at aflyse finalerne for begge cups,” skriver forbundet i en pressemeddelelse.
Det lyder endvidere:
“Vi vil dog gerne hædre de deltagere, som har fået højest point i alle discipliner, i både DRF Kæpheste Cup og DRF Bredde Cup. De højest placerede deltagere får besked via e-mail og vil i løbet af den kommende uge modtage en finaleroset med posten.
Så snart restriktionerne lempes, og det igen bliver muligt at afvikle stævner, skyder vi en ny kvalifikationsperiode i gang, som kommer til at løbe frem til sommeren 2022.”
