For nyligt er der publiceret et katalog, der beskriver og viser over 70 forskellige eksempler på, hvordan heste udtrykker ubehag gennem deres kropsprog. Det er håbet, at kataloget ’Equine Discomfort Ethogram’ kan hjælpe dyrlæger, forskere, hesteejere og andre folk i hesteindustrien med at forstå hestenes sprog. Etologi er forskningen af dyrs adfærd med brug af naturvidenskabelige metoder, og et etogram samler og kategorisere forskningsresultaterne – der derved gøres tilgængelige.
35 år, tusinder af heste, ti-tusind timer af video Kataloget er udformet på baggrund af ikke mindre end 35 års observationer af tusindvis af heste, der har været igennem forskellige stadier af helbreds-relateret ubehag. Det er forskerne Sue McDonnell og Cathrine Torcivia fra New Bolton Center ved Universitet i Pennsylvania, der står bag det omfattende projekt.
McDonnell og Torvicia har studeret videoovervågning af heste, der har været indlagt på The New Bolton Center de sidste 35 år. Nogle af hestene havde medicinske, neurologiske og ortopædiske problemer, mens andre – primært avlsdyr eller heste der var på centeret i forsknings øjemed – tilsyneladende var helt sunde og raske.
Heste prøver at skjule, at de er utilpasse Forskerne evaluerede ud fra minimum 24 timers nonstop video af hver eneste hest, hvilket gav dem mere end titusind timers videodata af både helt sunde heste, og dem der viste forskellige tegn på utilpashed. Videoovervågningen var yderst vigtigt, idet Torvicia i et tidligere studie har påvist, at heste havde en tendens til at mindske visning af ubehag med omkring 77% foran hospitalspersonalet, og en tredjedel af hestene helt skjulte deres ubehag, når der var mennesker i nærheden. Videoovervågningen var derfor essentiel for at se hestens adfærd, både når den var alene, og når der var personale i nærheden.
Et omfattende katalog Etogrammet viser ikke kun de mest kendte udtryk for ubehag hos heste, der er også udførlig forklaring, illustrationer og nogle gange videoklip til at underbygge de 73 eksempler. For at gøre det nemmere at gå på opdagelse i det omfattende materiale, er eksemplerne delt ind i 8 kategorier:
Positur og bæring af vægt
Ben- og kropsbevægelser
Hoved, hals, mund og læbe
Opmærksomhed på området
Øre- og halebevægelser
Ændring i at spise/drikke
Brug af lyde
Samlet opførsel
Forskningen og etogrammet, inklusive billeder, blev udgivet af det videnskabelige magasin Animals og er tilgængeligt online. Du kan se det hele her.
I vores nye serie møder vi coachen Torben Haugaard, der bruger hestene i sit daglige arbejde som coach.
I første indslag kommer vi tæt på Lotte Tillark, der var én af de 8 deltagere, som han havde med i forløbet ”Personlig udvikling med hesten som medie”.
Og Lotte er helt sikker på, at hestene har gjort en forskel for hende.
Hele indslaget kan ses i linket herunder (Premium):
For avlere er foråret den mest spændende tid. Det er her overvejelser omkring hingst, pasning og pleje af hoppen, og drømme om et føl bliver til virkelighed, når en lille ny kommer til verden. Men nogle gange bliver drømmen et mareridt, når det lille føl bliver syg og svæver mellem liv og død. I denne artikel fortæller hesteinseminør Kate Rosendal fra Kres Arabians om forløbet med hendes lille hingsteføl KR Anakin, der var indlagt på Universitetshospitalet for Store Husdyr, Københavns Universitet (KVL) i flere uger og kun slap igennem med livet i behold efter en kæmpe indsats fra hospitalet, dyrlægerne, Kate og hendes familie.
To føl kom til verden i -19 grader Kate Rosendal har avlet fuldblodsarabere i mere end 15 år. Hun driver sit stutteri ved Smørum på Sjælland, og har et hestehold på 7 heste. I 2021 ventede Kate to føl på to hjemmeavlet hopper, og de besluttede sig begge for at fole samme nat (d. 9. februar). Den ene 14 dage før tid og den anden tre uger før tid. Det resulterede i hingsteføllene, KR Anakin og KR Senseo.
“Vi gik lidt i panik, da vi kunne se hopperne begynde at gøre sig klar før, så lang tid før termin. Det var meget koldt den aften, vi målte det til minus 19 grader, så Nicolai (Kates mand red.) måtte ud at købe varmelamper, og vi pakkede føllene ind, så snart de var født,” fortæller Kate.
Begge føl var sunde og raske, og alt gik som det skulle efter folingen. Kate fører nøje journal på sine føl for at sikre sig, at efterbyrd og tarmbeg kommer som det skal, og at føllet kan rejse sig og får colostrum/det mælk den skal have. De næste dage vokser de to halvbrødre (begge efter den afdøde hingst Tibet) uden problemer, og på trods af at de var kommet tidligt, ser alt ud til være som det skal.
Anakin og Senseo født d. 9 februar 2021.
Fra diarré til akut indlæggelse “Søndag aften, da Anakin er 5 dage gammel, har han pludselig ret voldsom diarré. Jeg går ud fra, at det hænger sammen med følbrunsten, men jeg holder øje med ham om natten, og da han begynder at blive mat, tager jeg fat i min egen dyrlæge. Hun siger, at jeg skal sørge for, at han får nok mælk, så han ikke dehydrere, og vi begynder at supplere med en sprøjte”
Mandag morgen er Anakin mere svag, og begynder at gå fra yveret. Kate malker hoppen ud og giver ham flaske hver anden time. Dyrlægen kommer forbi og ordinerer et pulver mod diarré. Der er stadig ikke mistanke om, at det er andet end følbrunsten, der spøger, især fordi der nu er lidt struktur i afføringen. Ydermere er det stadig meget koldt, og begge føl er lidt mærkede af kulden. I løbet af tirsdagen fortsætter behandlingen, og dyrlægen kommer forbi igen. Anakin vågner lidt op indimellem, og han er ikke rigtig, rigtig dårlig, ligesom han ikke er helt frisk. Tirsdag nat begynder han dog at have feber, og Kate ringer efter en vagtdyrlæge fra Højelse Dyreklinik. Dyrlægen kan konstatere, at føllet er meget fint hydreret, og skal blive ved med at have pulver til maven. Derudover får han også antibiotika og mavesårsmedicin.
Onsdag morgen er Anakin, der nu er 8 dage gammel, dårligere, og kan ikke rejste sig uden hjælp, men kan godt stå selv. Kates dyrlæge siger, at nu er det tid til at få ham indlagt.
“Vi kører afsted til KVL med virkelig bange anelser. Nikolai sidder med Anakin på bagsædet, og Anuva (hoppen) står i traileren. Hun tager situationen så flot, og jeg er virkelig stolt af hende. På hospitalet kommer hoppe og føl omgående i isolation, og de har lavet en lille boks i Anuvas boks, hvor Anakin kan ligge.”
Nikolai med Anakin på bagsædet. Ved rattet er Kates dyrlæge Karina Larsen, fra Friske Dyr.
Akut nyresvigt, skyhøje muskelværdier og rotavirus På hospitalet forstætter den igangsatte behandling, og derudover kommer Anakin i drop. Der bliver taget blodprøver, og svarene på prøverne er ikke lovende. De første svar viser, at Anakin har akut nyresvigt og tarmbetændelse. De har faktisk aldrig målt så høje nyretal som hos ham, og dermed har dyrelægerne ikke noget at sammenligne tallene med og kan heller ikke rigtigt give en prognose. Ydermere har Anakin også meget høje muskelværdier, så de kan konkludere at, han har haft nyreslag, og er fuldstændig syret til alle steder, hvilket jo forklarer hans passivitet på trods af, at han har fået næring nok. Sidst men ikke mindst er infektionstallet også alt, alt for højt.
Ugen efter får Kate svar på yderligere prøver, og det viser sig, at diarréen stammer fra rotavirus, en slags omgangssyge for heste, der er meget smitsomt.
”Jeg har hørt om rotavirus ved heste, men jeg har ikke været bekymret for det tidligere og jeg kan ikke forstå, hvor det kommer fra. Mit hestehold er lille og lukket, og på grund af Corona har der hverken været stævnedeltagelse eller anden aktivitet i stalden. Men nu hvor jeg er klar over risikoen for føl, skal mine heste fremover vaccineres mod virusset, ligesom de også altid er vaccineret mod herpesvirus,” slår Kate fast.
Nu nærmer vi os en afslutning, hvis Anakin ikke bliver bedre! Anakin har været indlagt i over en uge, men hans tilstand bliver ikke rigtigt stabil, trods den megen opmærksomhed og behandlinger. Dyrelægen der knyttet til hans sag, Charlotte Hopster-Iversen, lektor og underviser på KVL, følger hans op- og nedture nøje. Under hele forløbet har Charlotte og Kate været i tæt dialog, og da Charlotte ringer til Kate torsdag aften og siger, at han nu er så dårlig, at hun anbefaler en aflivning, hvis han ikke hurtigt bliver bedre, lader det til, at alt håb er tabt. Føllet har under hele forløbet været smertedækket og har ikke ondt, men han bliver ikke mærkbart bedre. Han er begyndt at få ødemer, og kommer ikke ordenligt af med væsken, fordi nyrerne ikke fungere, som de skal. Vanddrivende midler er Charlotte meget forsigtig med, fordi medicinen belaster nyrerne yderligere, så det er en hårfin balance.
“Jeg spørger Charlotte, hvis han alligevel skal dø, hvad kan vi så gøre her til sidst? Hun siger, de kan give ham mere vanddrivende uden at garantere for udfaldet, og så kan de give ham ilt. Jeg siger, så gør vi det! Svaret er, at hvis han ikke er bedre inden for seks timer, så er der ikke mere at gøre. Midt om natten ringer Charlotte mig op og siger: Han er i bedring!”
I dagene efter får Anakin ilt, vanddrivende, drop og sonde, og det går fremad. Der er derfor en generel følelse af, at nu er det hele vendt – nu klarer han den.
Urin løber ud i bugen Men, men, men … den 22. februar ringer Charlotte til Kate og fortæller, at nu er Anakin meget dårlig igen. Han er scannet, og der er fundet væske i bugen. Nærmere undersøgelse viser en blæreruptur, og nu løber der urin ud i bugen på ham, og de er nødt til at operere, hvis han skal have en chance. Kate har ikke set Anakin siden han blev indlagt, pga. corona og isolation, og hun siger, at hun er nødt til at se føllet for at kunne vurdere, om de skal gennemføre operationen eller aflive. Forløbet har nu været så langt og smertefuldt, at der også er grænser for, hvad både føllet, hoppen og hun selv skal udsættes for. Heldigvis får Kate lov at se Anakin, og iført noget der minder om en rumdragt, ser hun sine heste for første gang i mange dage.
“Anakin var bare så dårlig, men dyrlægerne blev ved at sige til mig, at han var stærk, så han havde en chance, og det var også den følelse jeg fik, da jeg så ham. Vi besluttede at gennemføre operationen.”
Operationen skulle tage en time – men den tog meget, meget længere end det, og til sidst var er Kate ved at gå ud af sit gode skind (hendes egne ord), mens hun venter på nyt. Endelig bliver hun ringet op – alt er gået godt!
“Han havde en navleinfektion fra start i den ydre navle, som selvfølgelig blev behandlet, men fordi han har ligget så meget ned, har betændelsen flyttet sig opad og er blevet til infektion ved blæren. Kirugerne fjernede det betændte stykke af blæren og hele navlen.”
Vel ude af operationen er strabadserne dog ikke overstået endnu, for nu ramte en lungebetændelse lille Anakin. Måske fra at have fejlsunket mælk fra flaske, eller måske også en følge af at han ar ligget så meget ned og været svækket. Og netop det, at han har været ’sengeliggende’ så længe, er også gået ud over hans benstilling. På hospitalet tager en ortopæd. kirurg billeder for at se, om der er sket varig skade, men der er heldigvis ikke noget at se, så Kate skal starte et gå-program op, når han kommer hjem.
Endelig kommer Anakin hjem igen “Vi henter Anakin hjem fra hospitalet den 2. marts. Han er stadig for svag til at rejse sig, og han får stadig en del medicin, så hver halvanden time er vi stalden og får ham på benene. Han kan godt stå, og han kan die igen. Natten til den 10. marts rejser han sig for første gang selv, så det var virkelig stort. Han kom hjem på en åben indlæggelse, og jeg fik et tlf. nummer, så jeg har hele tiden har kunnet få fat i Charlotte, og ja, der har jo været nogle spørgsmål undervejs. Men det har været helt fantastisk med den service, jeg har fået på KVL… Og jeg må sige, at især Charlotte Hopster-Iversen har været utrolig i dette forløb, og jeg er meget, meget taknemmelig for hendes ekspertise og helt særlige indsats.”
Fredag d. 5. marts blev der taget blodprøver for første gang siden Anakin kom hjem – Og alle værdier lå inde for normalen og ser tilmed rigtig fine ud. Lige nu er Anakin i boksro med gå-program, der hele tiden udvides, grundet operationssåret, men fra i næste uge, må han og mor Anuva komme på sygefold. Mod alle odds ser det ud til, at hingsteføllet kommer sig fuldstændigt og uden mén.
”Det har været et fuldstændig vildt forløb, som jeg heldigvis ikke kendte, da vi indlagde Anakin. Jeg er ikke sikker på, at vi havde villet lade ham gå igennem forløbet, hvis vi havde vidst hvad det indebar, og mit store spørgsmål har hele tiden været, får jeg en sund og rask hest ud af det her i sidste ende? Men det mener dyrelægerne, at jeg gør, når nyrerne ikke har været udsat for længevarende belastning, og de er så flotte nu. Mine lærepenge fra det her, at min besætning også skal vaccineres mod rotavirus, hvilket nok har været starten på det hele i Anakins tilfælde, og får jeg et føl igen med voldsom diarré, så vil jeg helt sikkert få lavet en blodprøvescreening og afføringsprøve med det samme diarréen viser sig for at vide, hvad jeg har med at gøre,” slutter Kate.
Nikolai og Anakin på gå-tur efter hjemkomst fra hospitalet.
Rotavirus (Foal Diarré, Foal Heat Diarré, Rotaviral Diarré) Rotavirus er en virus, der ødelægger villi i tarmene, hvilket gør det svært for tarmene at absorbere næringsstoffer fra maden. Skader på tarmforingen gør føllet ude af stand til at fordøje laktose, en del af hoppens mælk. Dette forårsager diarré, og ubehandlet vil føllet blive meget dehydreret, en situation, der kan føre til døden. Virussen transporteres i gødningen, og hvis en hest kommer i kontakt med gødningen, kan virusset let indtages.Symptomerne på rotavirus er vandig diarré, der ofte begynder med blød gødning.Gødningen kan have en tydelig lugt. Rotavirus er kun farlig for føl.
Et studie i England, offentliggjort i Equine Veterinary Education, har undersøgt 193 sports- og fritidshestes reaktion ved opsadling og opstigning. Hestene blev redet af amatører og professionelle. Forskerne beskriver resultatet af studiet som foruroligende.
11 forskellige ridecentre indgik i undersøgelsen, hvor forskerne havde designet en protokol til dokumentation af adfærd under opsadling og opstigning. Protokollen omfattede 64 unormale adfærds reaktioner ved opsadling, og 30 ved opstigning. Protokollen blev testet i en lille pilotundersøgelse og gennemgik efterfølgende mindre ændringer. Adfærd varierede fra at bide, lægge ørerne tilbage, uro og pisken med halen, til at kaste med hovedet, stirre, have tungen ude, gnubbe næsen og slikke sig om munden. Til undersøgelsen blev hver hest observeret i cirka otte minutter af ledende forsker Dr Sue Dyson, og reaktionerne beskrevet. Hver hest gennemgik derefter en omhyggelig, systematisk palpering af Dyson i sadellejet og bag sadlen for at opdage tegn på ømhed. Hver hest blev observeret af Dyson, mens ejerne sadlede op og sad op, som de normalt ville, hvor hun bemærkede unormal adfærd i forhold til protokollen. Videooptagelser blev også lavet for efterfølgende at kunne vise tegn på unormal adfærd og også for at kontrollere, at observationer blev foretaget konsekvent. De forskellige udstyr blev noteret, og sadelpasning blev også kontrolleret.
Resultatet af undersøgelsen Undersøgelsesteamet fandt ud af, at det hyppigste antal unormal adfærd under opsadling var 10 ud af de 64 unormale adfærdsreaktioner, der var opskrevet i protokollen, spændende fra ingen til hele 33 adfærdsreaktioner.
Af de heste, som blev opsadlet med bid (to heste blev redet bidløst) var 16,8% tilbageholdende med at åbne munden og tage imod biddet. 67,0% blev observeret gentagne gange at tygge på biddet. Nogle kastede hovedet (12,4%) eller løftede hovedet (10,9%) for at undgå, at få trensen på. De fleste heste (61,1%) havde en intens stirren (glasagtig udtryk) eller lagde ørerne bag lodret (56,5%) mens de fik trense på.
Den mest almindelige adfærd, der blev observeret, når hesten fik sadel på var: var ørerne tilbage (57,0%), en intens stirren (53,9%), urolig (31,6%), tygge på eller leg med bid (34,1%), pisken med halen (20,2%) og kaster med hovedet (19,7%). Der var samme grad af unormal opførsel under opsadling hos 52% af hestene. Undersøgelsesteamet rapporterede, at 34% af heste viste mere unormal adfærd under opsadling end, når de fik trense på, mens det omvendte var tilfældet hos 15% af hestene.
Varigheden af unormal adfærd i forhold til den samlede opsadlingstid var 25% til 75% hos halvdelen af hestene.
Pisken med halen var hyppigere, når hestene fik sadel på (20%) og strammet gjord (34%) end når de fik trense på (10%). 11% af hestene drejede hoved om mod gjorden, når sadlen blev lagt på, og 40% af hestene drejed hovedt mod gjorden, når den blev strammet. 5% prøvede at bide efter den, der sadlede den, og 15% prøvede det samme, når gjorden blev strammet. Hestene stod mest uroligt under opsadlingen 32%, mens kun 9% var urolige, når de fik trense på.
Reaktion på opstigning Forskerteamet fulgte med, da rytterne skulle i sadlen, hvor 90% af rytterne brugte en skamle for at komme op. Det mindsker presset på hestens ryg, trækket i sadlen og er mere skånsom ved rytterens fysik. Også her noterede forskerne hestens reaktion ud fra de 30 nedskrevne anormale reaktioner, der var vedtaget fra forsøgets start. Gennemsnitlig var der 1 unormal reaktion ud af 30, spændende fra ingen til 12 unormale reaktioner.
Lidt over en fjerdedel af hestene var urolige under opstigning, mens 17,1% piskede med halen, 16,8% tyggede på biddet, 14% ”pustede sig op”, 12,4% trak ned i tøjlerne, og 10,9% kastede hovedet. I alt 7,8% af hestene skulle holdes. Da de blev bedt om at gå fremad, efter at rytteren var kommet i sadlen, var næsten alle hestene villige til at gøre det.
Dyson og hendes kolleger erkender, at undersøgelsen er foretaget på baggrund af forskernes observationer, og der vil være mulighed for fejlobservationer. – Ikke desto mindre repræsenterede prøven et stort udvalg af heste, fra fritidsheste til dressur- og militaryheste på øverste niveau og gav nogle foruroligende resultater.
Det konkluderes, at mange af de adfærdsreaktioner, der er beskrevet under opsadling og opstigning, adskiller sig fra heste i hvile, og er i overensstemmelse med adfærd forbundet med stress og / eller smerte. De bør ikke betragtes som normale under opsadling, sagde undersøgelsesteamet.
Teamet observerede en høj andel dårligt tilpassede sadler og sadler, der bevægede sig unormalt under træning med risiko for at resultere i smerte. En vurdering af sadeltilpasningen i hvile, blev 78,2% af sadlerne vurderet til at have negativ indflydelse på hestens præstation. Flere end halvdelen af sadlerne, havde ikke være kontrolleret af en sadelmager indenfor de seneste seks måneder. De fleste havde for smalle bomme (66,8%). Det næste mest almindelige sadeltilpasningsproblem var, at forsvidslen var for lav.
– Bedre uddannelse af ryttere, undervisere og sadelmagere angående både sadeltilpasning og unormale adfærdsmæssige tegn under opsadling og opstigning er påkrævet, udtalte forskerne. – Nogle reaktioner fra hestene kan afspejle smerte (fx ørerne tilbage, intens stirren og halepisken). Bid og spark bliver betragtet som aggressiv opførsel, men de kan skylds hestens forventning om smerte under træningen, og dette kan meget vel skyldes dårligt tilpasset udstyr i nogle tilfælde.
– Ryttere skal gøres opmærksom på, at denne adfærd ikke er normal og kan være en manifestation af underliggende problemer, slutter Sue Dyson
An investigation of behaviour during tacking‐up and mounting in ridden sports and leisure horses S. Dyson, A. Bondi, J. Routh, D. Pollard, T. Preston, C. McConnell, J. H. Kydd. Equine Veterinary Education, 23 January 2021 https://doi.org/10.1111/eve.13432
På grund af situationen med den smitsomme herpesvirus, EHV-1, som kom i udbrud på stævnepladsen i Valencia i februar, bliver der holdt et vågent øje med de heste, som har været til stævner i udlandet. Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent, FEI dyrlæge Mette Uldahl fortæller til Zibrasport Equest, at der er positive svar på fire tests taget på heste, der er i karantæne efter at være kommet hjem fra stævne i udlandet. Det er meddelt FEI, som altså var hurtige ude i går, med en melding om de positive tests i Danmark. Der er dog ingen grund til bekymring, understreger Mette Uldahl. Dansk Ride Forbund har været på forkant og bedt alle ryttere, der har haft heste til start i udlandet, om at gå i karantæne, og det er sket.
– Vi har to besætninger, som har heste, der er testet positiv i vores kontroltests. Den ene besætninger er hjemkommet fra stævne i Vejer de la Frontera og den anden fra Valencia. Dyrlæge Mette Uldahl
– De heste, som er testet positiv efter hjemkomsten fra Vejer de la Frontera viser ikke tegn på sygdom, mens der desværre er et par heste, hjemkommet fra Valencia, som står med neurologiske symptomer, fortæller dyrlægen.
Hun fortæller, at begge besætninger er kommet hjem og gået direkte i karantæne, og så vidt hun kan vurdere, har begge steder overholdt karantænen. Rytterne har været klar over risikoen, og gjort som de er blevet bedt om af rideforbundet.
– Jeg vil gerne rose rytterne for at være professionelle omkring dette her. Det er vigtigt vi kører et gennemsigtighedsprincip, så vi kan styre den form for sygdomsudbrud, understreger Mette Uldahl. Hun understreger, at hestene har været i en kontrolleret og velfungerende karantæne, og det vil de vedblive med at være, indtil de er klar til at blive frigivet.
Hun forklarer desuden, at den herpesvirus type 1, som hestene er blevet smittet med i Valencia, ikke er en ny mutation. Det er en kendt virus, af samme type, som den der tidligere ramte Hesselhøj Ridecenter, Dalumgaard Ridecenter og Holstebro Ridecenter. Det har været håndteringen af sygdomsudbruddet, eller manglen på samme, i Valencia, som har haft den konsekvens vi ser nu med smittede heste i ti EU-lande.
– Vi kommer til at lære meget af dette her. Vi får noget ny viden, og en større opmærksomhed på hestenes sundhed til stævnerne, er Mette Uldahls vurdering. Flere af de lande, som har heste med herpesvirus, har også lukket ned for nationale stævner, men det kommer ikke til at ske herhjemme. Som tingene udvikler sig lige nu.
– Vi satte alle heste, der kom hjem fra stævner i udlandet i karantæne. Derfor er det lykkes for os, ikke at få udbruddet spredt. Rytterne fik besked, og de fulgte beskeden. I andre lande, hvor man ikke har reageret som her, ser vi desværre en spredning, og derfor har de måttet lukke ned for stævner.
– Vi står flot og godt herhjemme. Der er ikke en årsag til at tro karantænen bliver brudt, slutter Mette Uldahl.
Klippet er taget fra indslaget Kiropraktik: Behandling af hesten, hvor Tone Lygren gennemgår en kiropraktikbehandling og kommer med gode råd og tips til øvelser, du selv kan lave med din hest.
– Jeg lære mine heste at changere på et tidligt tidspunkt, omkring 4-5-års alderen, fortæller landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, og den holdning bakkes op af dressurtræner/rytter Anne Troensegaard fra Slangerupgaard.
Ryttere, som rider dressurchampionater på deres 6-års heste, finder ofte, at netop changementerne kan være helt afgørende for, om hesten bliver klar til konkurrence eller ej. Det kan også være changementerne, som gør championatsfinalerne for de 6-årige heste til en nervepirrende affære, og det kan være changementerne, som afgør klassen. Jeg har fulgt championatsfinalerne herhjemme og verdensmesterskaberne for unge heste gennem flere år. Hvor changementerne tidligere var en udfordring for mange, er det i dag ikke så udbredt et problem. De fleste heste forstår hjælpen og kan lave changementerne, de fejl som kommer er mere et resultat af fejl, der bare kan opstå i et program. Hestenes galopkvalitet er øget, ligesom hestene har fået en bedre egenbalance fra naturens hånd, og dette er med til, at gøre det lettere for hestene at lave changementerne.
Cathrine Dufour viser her et changement på Varmos Amigos ved den seneste træningssamling for rytterne i bruttotruppen.
Det er netop hestenes galopkvalitet, og deres gode respons på rytterens hjælp generelt, som afgør, hvornår Anne Troensegaard og Nathalie zu Sayn-Wittgenstein begynder at lege med changementer. Og selvom man leger lidt med øvelsen, og laver den fx for enden af en diagonallinje, inden man vender ind på kortsiden, så skal changementerne være rene og gennemsprungne. Bliver hesten usikker eller måske hidsig, når man forsøger at lære dem at changere, er det for tidligt. Så gem øvelsen til senere, når hesten er blevet mere sikker, og klar til at tage imod hjælpen, er deres opfordring.
Anne Troensegaard, Slangerupgaard.
Anne Troensegaard: – Jeg begynder at lave changementer på de 4-årige heste, hvis de har en funktionel galop, og reagere på hjælpen. Føler man, at her ligger den godt for hjælperne, så kan man prøve at give den hjælpen til changement. Hvor det sker, kommer an på hesten, men ofte er det diagonalt ned til hjørnet på de unge heste. Ofte er det bare det ene changement, jeg laver, hvis jeg føler hesten er klar til det, og så kan det let gå et par uger, før jeg prøver igen.
Når hestene bliver lidt ældre, og har fået en større styrke i galoppen, og lært hjælperne bedre at kende, tager Anne igen fat på changementer. Og her er hun og Nathalie enige om, at det kan være en stor hjælp for rytter og hest, at indøve changementet på langsiden. Ud fra hjørnet rider man hesten ind i en schenkelvigning i galoppen ind på andet hovslag (sporet ved siden af hovslaget ude ved barrieren). Søg for at hesten både går frem og til siden. Den må ikke miste galoppen i øvelsen, og den skal fortsat være lige. – Når jeg mærker, hesten begynder at trække ud mod hovslaget for at få støtte fra barrieren, giver jeg changementshjælpen ud mod kontragalop, fortæller Anne og Nathalie samstemmende.
– På den måde bliver der ikke så meget spænding hos hesten, og changementet bliver ikke en udfordring eller et problem for hesten. Skal mine 5-års heste gå championater, indøver jeg ikke changementer i træningen op til konkurrencen, for her er det vigtigt, de kan holde kontragaloppen. Man kan tage fat på changementerne igen, når hesten har gået 5-championaterne, fortæller Anne Troensegaard.
Landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein.
Nathalie zu Sayn-Wittgenstein: – Kan jeg, på de 4-årige heste mærke, at galoppen er afbalanceret, laver jeg changementet på diagonalen, men jeg kan godt lide at gøre det fra schenkelvigning i retvendt galop på langsiden og ud imod barrieren. Og her er hun og Anne Troensegaard altså helt på linje i deres tilgang til indøvning af changementer.
– Nogle heste koger op, når man begynder at lave changementer. Så må man lægge det lidt på hylden igen, og først få sikkerhed i hestens reaktion på hjælpere. Jeg lærer ikke hesten at gå kontragalop før den begynder at lave changementer, understreger Nathalie, og hun underbygger: – Jeg vil helst have, at hesten lære at lave changement så tidligt som muligt, når jeg kan mærke den psykisk er klar til det. Jeg skal være sikker på, at galopkvaliteten og balancen er til stede. Og det kan variere fra hest til hest. Der kan være 5-års heste, som skal arbejde lidt mere med galoppen og det grundlæggende inden man prøver med changementer igen. Det er derfor lidt hesten, som bestemmer, men som sagt, jeg er absolut ikke tilhænger af at lære hesten at gå kontragalop før changement. Det gør livet meget sværere for hest og rytter, og nogle heste, oplever jeg, bliver meget forvirrede, hvis de er arbejdet meget i kontragalop, hvor de ikke må changere, til at rytteren pludselig forlanger, nu SKAL de changere, slutter Nathalie zu Sayn-wittgenstein.
Changement à tempo (flyvende changement) Øvelsen udføres ved, at hesten fra at galoppere til den ene side skifter til at galoppere til den anden side uden mellemfaldende trin eller skridt, men direkte fra den ene galop til den anden. Changement à tempo foregår umiddelbart i forbindelse med det svævningsmoment, som efterfølger hvert enkelt galopspring. For at kunne udføre et godt changement à tempo er det derfor vigtigt, at galoppen er så energisk og springende, at der overhovedet er et svævningsmoment. Changementer à tempo, i daglig tale blot kaldet changementer, kan også udføres i serier fx.: for hvert 4., hvert 3., hvert 2., og for hvert galopspring.
Hesten skal, selv i serier, bevare energien, roen og letheden og være absolut ligeudrettet og udføre changementerne med så diskret og usynlig hjælp fra rytterens side som muligt. Galoptakten og hestens balance skal bevares også i serierne. For at muliggøre dette er det tilladt mellem changementerne at galoppere med lidt mindre samlingsgrad, end der ellers forlanges i samlet galop.
Changement for hvert 4. spring: Efter det indledende changement skal hesten tage fire galopspring i samme galop inden det næste changement, idet landingen i det foregående changement tæller med.
Changement for hvert 3. spring: Efter det indledende changement skal hesten tage tre galopspring i samme galop inden det næste changement, idet landingen i det foregående changement tæller med.
Changement for hvert 2. spring: Efter det indledende changement skal hesten tage to galopspring i samme galop inden det næste changement, idet landingen i det foregående changement tæller med.
Changement for hvert spring: Hesten changerer for hvert galopspring.
ALMINDELIGE FEJL er bl.a.: • Changementet udføres uden tilstrækkelig energi. • Hesten er ikke ligeudrettet i changementet. • Hesten har vægten på forparten i changementet, så den topper op bag til. • Hesten springer ikke lige langt ind under sig i changementerne til højre og venstre. • I serier udføres de mellemliggende galopspring ikke på en lige linie, men zig-zag agtigt. • Rytteren giver alt for tydelige hjælpere.
GRUNDFEJL er bl.a.: • For- og bagben changerer ikke samtidigt (changementet bliver urent). • Changementet udføres med samlede bagben. • Der er ikke det korrekte antal galopspring mellem changementerne i serier. • Hesten slår sig tydeligt fra. • For- eller bagparten kastes til siden. • Hesten ignorerer rytterens hjælpere og nægter at changere. • Changementet udføres gennem trav.
Herunder kan du se de spørgsmål/svar som FEI har samlet på deres site – oversat til dansk:
Hvad er Equine Herpesvirus?
Equine Herpesvirus er en smitsom sygdom, der rammer heste. Selv om der er flere typer af virus, så er det Equine Herpesvirus-1 (EHV-1) og Equine Herpesvirus-4 (EHV-4), der ofte ses. Det nuværende udbrud i Europa er af typen EHV-1.
Smittede heste vil muligvis få luftvejsinfektioner, problemer med det centrale nervesystem og ifolede hopper risikerer at abortere. Neonatal infektion hos føl ses desværre også – og med dødeligt udgang.
Equine Herpesvirus findes mange steder i verden, og sæsonprægede udbrud er ikke usædvanlige. Bestemte typer af virus kan være årsag til alvorlig sygdom hos heste. Det kan have den konsekvens, at komplette stalde skal isoleres i flere uger, så hestene ikke kan rejse eller deltage i konkurrencer.
Hvordan smitter sygdommen?
Equine Herpesvirus smitter via luften, og heste med mindre end fem meters afstand imellem hinanden udsættes for risiko for smitte.
Heste kan inficeres, hvis de har været i kontakt med andre heste, og de kan dermed også tage sygdommen med hjem i stalden. Virus kan også sprede sig via tøj og andet rideudstyr, hvis mennesker er i kontakt med syge heste.
Hestetransporter er også en mulig smittespreder. Hestetrailere og lastbiler, der har transporteret syge heste, kan nemlig indeholde spor af virus. Derfor er det vigtigt at desinficere og rengøre efter hver transport. Det samme er tilfældet med stalde. Når heste flyttes, skal boksene gøre rene, så nye heste ikke udsættes for smitte.
Hvilke sygdomstegn skal jeg være opmærksom på?
De kliniske tegn på Equine Herpesvirus afhænger af, hvilken type af virus, hesten er ramt af. Heste, der lider af EHV-1, kan udvikle feber, luftvejsinfektioner, hoste og næseflåd.
Nogle heste vil muligvis udvikle neurologiske symptomer såsom balanceproblemer, lammelse af blæren, og hesten kan få svært ved at rejse sig op.
Hvis hesten er slemt ramt af de neurologiske symptomer, så kan den eneste udvej være aflivning.
Jeg tror, at min hest er ramt af Equine Herpesvirus. Hvad skal jeg gøre?
Hvis heste viser tegn på sygdom, så skal de hurtigt muligt isoleres og undersøges af en dyrlæge.
Kliniske tegn ses ofte i løbet af 10 dage, efter hesten har været udsat for smitte. Da heste også kan udvise samme symptomer ved andre sygdomme, så bør din dyrlæge tage næsesvab og blodprøve. Heste som kan have været i kontakt med syge heste skal identificeres, isoleres og testes. Ingen til- eller afgang af heste til stalden.
Hvor hurtigt kommer min hest sig?
Det varierer meget, hvor længe en hest har brug for at komme sig. Det er afhængig af de kliniske tegn, og om hesten har haft andre infektioner i sygdomforløbet.
Hvordan kan jeg beskytte min hest?
Der findes en vaccine mod EHV-1 og EHV-4, men den beskytter ikke mod den neurologiske udgave af sygdommen.
Vaccinen kan være med til at reducere udbredelsen af virus. Din dyrlæge vil kunne give dig meget mere info om brugen af vaccine.
Læs mere om FEIs foranstaltninger i forhold til udbruddet af Equine Herpesvirus her
For springrytternes vedkommende er indlæring af changementer en naturlig del af hestens tidlige springuddannelse. Det er nødvendigt, at springhesten lærer at changere, for det giver en bedre rytme på banen. Springhestene er kun under bedømmelse, hvis de deltager i springchampionaterne i for ungheste, og her er det ikke et krav, at de 4-årige springheste kan changere. Og selv om springhestene ikke changere rent, er det ikke et problem i forhold til bedømmelsen. For springhestens balance og afvikling af springet kan det være en fordel, at den kommer til springet i retvendt galop, og absolut ikke i krydsgalop. Derfor har springryttere fokus på changementer på et tidligt tidspunkt i hestenes uddannelse. Springryttere indlærer ofte changementer ved at springe små kryds, eller galopperer over cavalettis eller bomme på jorden. Her giver rytteren hjælpen til changementet, når hesten sætter af, samtidig med, at rytteren leder hesten mod den nye galopside, med den kommende indvendige hånd. På den måde bliver changementerne ”leget” ind i springhestene.
Et kryds, en cavaletti eller bomme på jorden kan bruges, når man indøver changement.
Mens kvaliteten af changementet dybest set er ligegyldigt, når det gælder springheste, bare det sker flydende og let for hjælpen, er det helt anderledes for dressurhestens vedkommende, for de blive bedømt på kvaliteten af changementet.
Dressurhestens changement Kvaliteten af changementet bedømmes bl.a. ud fra, om det er udført samtidig for og bag, at hesten ikke ”tager selv” og changere før hjælpen bliver givet og om den er ligeudrettet i changementet. Udfordringer er, at galopkvaliteten skal bibeholdes før og efter changementet, og at hesten skal holde den samme rytme og fremadsøgning.
Hvornår er hesten klar til changement? Nogle ryttere har erfaring for, at det giver god mening for dem at starte indlæring af changement i 4-5-års alderen. Andre venter lidt længere. Hvor det helt rette tidspunkt er der, afhænger af hestens uddannelse og rytterens erfaring.
Her ses Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy i et changement.
FEI har sammensat en lille tjekliste. Hvis du ikke med sikkerhed kan sige, at du og din hest kan udføre tingene på listen, er du sandsynligvis nødt til at forberede dig lidt mere, før du introducerer hesten for changementer.
1. Du har en afbalanceret kontragalop. Din hest kan let fastholde kontragalop rundt på ridebanen, også på en stor cirkelvolte uden at løbe eller falde i trav. Den må ikke vise modstand, skal fastholde ligeudretning og have en god balance. Kontragalop er en god test af hestens fremaddrift og ligeudretning, hvilket er nogle af nøgleelementerne i et godt changement, også med hestens videre uddannelse i tankerne.
2. Det er let for hesten (og dig) at lave anspring. Du skal let kunne udføre gode anspring, før du begynder at bede om changementer. Hesten skal let kunne samle galoppen til en skridtovergang. Og herefter kunne spring an til samme eller modsatte side, uden modstand, uden at lave travtrin eller ”toppe op” i bagparten.
3. Du kan lave anspring til begge sider fra skridt. Hesten skal kunne changere fra både retvendt og kontragalop. Den skal forstå galophjælpen, og reagere på den. Anspring fra skridt, skifte galoppen gennem skridt, alt dette er med til at forberede hesten på changement.
Dressurrytterne kan, som det er tilfældet med springrytterne, have god gavn af at bruge springbomme på jorden ved indlæring af changement. Og ellers er der forskellige steder på banen, som ryttere/trænere foretrækker at bruge ved indlæring af changement. Det er dog en god ide at have en erfaren træner som støtte ved indlæringen af changement. Får hesten, og rytteren, lært at udføre changementet for en let hjælp, vil det være så meget lettere, når hesten senere i sin uddannelse skal lære at changere i serier. Kilde: FEI/
I anden del af denne serie har vi talt med dressurrytter/træner Anne Troensegaard og dressurlandstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein om deres tilgang til changementer, hvornår og hvor de indøver dem.
Hjælpen til changement Changement fra fx højre- til venstre galop sker fra en god, energisk grundgalop. Hesten skal være fremme for hjælpen, og have en god energi og balance. I praksis fører rytteren sit venstre ben lidt frem (kommende indvendige side) og det høje lidt tilbage (kommende udvendige side). På den måde bytter man galophjælpen, og forbereder hesten på changementet. Hesten reagerer for den kommende udvendig tøjle og den kommende udvendige schenkel, i dette tilfælde den højre.
Man må ikke trække hesten til siden, eller kaste sin hjælp til siden, for at få en reaktion fra hesten. Bliv siddende og flyt kun vægten let til den ny indvendige side (venstre). Det giver nemlig hesten en større grad af frihed, til at skifte galoppen og springe op i forparten, så den rent faktisk kan lave sit spring til venstre.
I indlæringsfasen vil nogle heste måske løbe væk fra hjælpen til changementet, og her er det vigtigt, man ikke stopper dem brat op. De skal have lov til at falde til ro, så lav en rolig overgang til en galop under kontrol, eller til skridt.
I slutningen af februar slog berider Nana Christine Christiansen sin egen historie op på Facebook, om købet af hendes første hest, der var ”befængt” med røntgenfejl. Den historie fik mere end 100 kommentarer, og Nana er selv overvældet over, hvor stor respons hun har fået på sin historie.
Nana blev udlært berider for tre år siden fra berider Jan Søgaard. Hun er selvstændig og driver Sandkildehus Dressage fra de smukke og funktionelle rammer på Stutteri Teglovnen ved Per Thomsen i Nordjylland. Nana har en stor og bred kontaktflade der omfatter avlere og ryttere, og hun oplever ofte, at købere og sælgere bliver usikre, når dyrlægen finder noget at bemærke på røntgenbillederne. Det fik hende til tasterne.
Historien om Gugge ”Min historie med hestene i mit liv, startede med min shetlandspony, Ibrahim, som jeg fik af mine forældre. Efter at have haft ham i noget tid, forelskede jeg mig i en lidt større kat.3 pony med pletter, jeg fik lov til at købe ponyen for 500kr og Ibrahim i bytte. Da jeg blev for gammel til min kat. 3 pony, Flicka, solgte jeg hende for 25.000 og lånte 10.000 til at købe en kat. 1 pony, som jeg havde resten af min ponytid. Vi udviklede os meget i den tid, og jeg kunne derfor sælge ponyen for en god sum penge, men selvfølgelig ikke nok til bare at gå ud og købe en lærehest med kvalitet og uden fejl. Har man i omegnen af 100.000 kr. får man ikke en hest der kan gå en MB eller mere, med en masse kvalitet og stort set ingen røntgenfejl. Men min underviser fandt Gugge – Goonshine Alfarvad Z. Han kunne gå en PSG, han havde tætsiddende torntappe, var MEGET indfodet, havde MEGET store overben på begge forben (det lignede han havde 4 knæ) og så var han krybbebider. Derudover var han stor og lidt stærk, men han var en FANTASTISK læremester. Han havde aldrig en eneste sygedag. Vi var med i finalerne hvert år til DM og ECCO Cups. Efter gode og lærerige år, solgte jeg Gugge til Sverige, hvor han i mange år gik lige så store stævner. For kort tid siden blev jeg gjort opmærksom på, at Gugge i en alder af 25 år ikke kunne leve længere. Og det var ikke på grund af hans røntgenfejl, det var ren og skær alderdom.
Hestens røntgenbilleder siger ikke altid noget om hvor sund hesten er og slet ikke, hvilken psyke den har.
Alle heste har noget på røntgen, noget betyder selvfølgelig noget, men rigtig meget gør ikke. Med sund fornuft, ordentlig ridning/undervisning, en god smed og tilpasset udstyr – kommer man rigtig langt!”
En rask hest kan også få en skade Nanas opslag blev fuldt af mange lignende erfaringer fra forskellige ryttere, og det glæder Nana, som føler, det er et vigtigt emne.
– Jeg taler med mange avlere, og det store samtaleemne er: dyrlægerne skal nok finde noget! Og derfor er der flere, som er betænkelige ved at fortsætte med at avle, er Nanas erfaring.
Det er EU-købeloven, der trådte i kraft tilbage i 2003, som har givet anledning til mange tvister og handelssager gennem årene. Det er en lov, som egner sig til handel med ting, men ikke til handel med levende dyr. Derfor har avlsforbundene herhjemme og i udlandet hilst det nye direktiv fra EU velkomment, hvor medlemslandene kan undtage handel med levende dyr fra købeloven. Det er især formodningsreglen med omvendt bevisbyrde, som har givet anledning til problemer. For ifølge reglen kræves der, at sælger skal dokumentere at en påstået fejl eller mangel ikke har været til stede på handelstidspunktet. Og den regel gælder i en 6 måneders periode. Derfor må man håbe, at det høringssvar som SEGES Heste har indsendt til Justitsministeriet bliver taget i betragtning, når reglerne forhåbentlig bliver ændret.
– Jeg har stået med mange kunder, som har fundet deres drømmehest, men det er svært, når dyrlægerne noteret alt de finder, og det skal de jo, helt ned i detaljen. Og så bliver mange købere bange.
– Der er også nogle forsikringsselskaber, som gør det svært for køberne. Jeg kan kun opfordre til, at man forhører sig hos flere selskaber, da der er nogle, som er bedre end andre til at vejlede, fortæller Nana.
– Vi ved ikke nok om, hvilken betydning en anmærkning fra dyrlægen kan få for hestens holdbarhed, og når dyrlægen så heller ikke vil/kan sige noget, bliver det rigtig svært. De mere erfarne rytter ved, og har erfaring for, hvad der betyder noget, men det kan man ikke forlange alle ryttere skal have.
Derfor opfordrer Nana også til, at man søger hjælp hos mere erfarne ryttere/trænere. Mange ”problemer” hos ens kommende drømmehest, kan måske afhjælpes med god træning, det rigtige foder med mere.
– Da jeg købte Gugge var jeg på ingen måde bange for at han ikke skulle holde, for det havde han bevist, han kunne. Jeg trænede hos Vibsen (Vibeke Degn Andersen), og det var godt, fortæller Nana, der fik hjælp til at lave den rigtige træning med Gugge, en træning som tog højde for hans fysiske udfordringer. Erfaringerne fra Gugge har også gjort, at Nana har købt flere heste med fejl siden da.
– Husk en rask hest kan også brække benet i morgen, bemærker hun.
Køb til mig eller til salg Nanas erfaringer betyder, hun ikke er bekymret for at købe en hest med røntgenfejl, bare den har bevist, at den kan holde til træningen. Omvendt, så erkender hun også blankt, at indkøb med videresalg for øje, der ser tingene anderledes ud. Er der røntgenfejl, så bliver kunderne skeptiske og nervøse for købet.
– Jeg har stået med mange ryttere, hvor hesten er det perfekte match til dem, men når dyrlægen så må sige, at vedkommende ikke ved, om en røntgenforandring får betydning, og den usikkerhed bakkes op af forsikringsselskabet, som laver et forbehold, skræmmer det køberen væk. Det er ærgerligt! Naturligvis er der røntgenfejl, som har betydning for hestens holdbarhed, uanset, hvor godt man passer på dem og, hvor rigtigt man træner. Det må vi også huske, men det er ikke alle mangler, som betyder noget.
Kan man ikke få et helt klart svar fra dyrlægen, hvis hesten har en røntgenfejl, der kan være usikkerhed omkring, kan man evt. lave en aftale køber og sælger imellem, om at betale en del af købesummen ved overtagelse, og betale resten 1/2-1 år senere.
Nana Christine Christiansen og May-Day Graftebjerg. Foto: Braunphoto
– Det handler altid om at tænke sig om, at ride hesten ordentligt, og det gælder især, hvis hesten har nogle problemer, understreger Nana. Hun har overtaget Grand Prix-hesten May-Day Graftebjerg fra Carina Cassøe Krüth, og Nana fortæller: – Hun har et meget skævt kryds, et par gamle ar, lidt mus og hvad der måske ellers gemmer sig. Derfor træner jeg ikke May-Dag syv dage om ugen. Vi laver øvelser nogle få dage, og ellers joggetræner vi, så hun bliver holdt sund og glad. Det skal man huske, de holder ikke i længden, hvis vi ikke passer godt på dem – uanset hvordan deres røntgenbilleder ser ud.
Om Nana Christine Christiansen Inden Nana Christine Christiansen, 30 år, blev udlært for tre år siden, havde hun en aftale med Per Thomasen fra Stutteri Teglovnen, hvor hun red heste for ham. Da hun blev udlært, fik hun mulighed for at drive sin egen salgs- og træningsstald fra stutteriet, som har udviklet sig med stormskridt i perioden, og nu rummer omkring 80 heste. Nana træner hos Carina Cassøe Krüth og Severo Jurado Lopez. – Det er luksus for mig, understreger Nana, som nyder at kombinere avlen og sporten i hverdagen.
Stutteri Teglovnen og Sandkildehus Dressage samt Søren Thomsen fremstiller en hingst til kåring i Dansk Varmblod, Fredensdals Fifty Seconds e. Fransiskus/Donnerball opdr. Linda Falensteen og Martin Strande. Og det glæder Nana sig meget til at se resultatet af. Lige nu er hingsten til klargøring hos Hesselhøj – man skal gøre det, man er godt til, og det er de, understreger Nana.
‘Fluen på Skulderen’ kalder hestekiropraktor Tone Lygren Troldborg denne øvelse, hvor hesten ved at bruge sine egen muskler kan løsne og smidiggøre sin hals. Klippet er fra indslaget Kiropraktik: Behandling af hesten, der kan ses i videoarkivet (Premium).
Tone Lygren Troldborg fortæller om ‘Fluen på skulderen’.
Den herpesvirus EHV-1 der lige nu hærger på stævnepladsen i Valencia, og har ramt flere heste i Europa, er nu nået til Doha. Her er to heste testet positiv for virus. Doha danner de kommende dage rammen om en afdeling af den præstigefyldte springturnering, Longines Global Champions Tour, og flere af verdens bedste heste og ryttere er nu samlet i Doha.
