Skip to main content

Kan længere foldtid give færre skader?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Skader i det bløde væv (sener, ledbånd og muskler) i hestens underben er almindelige hos rideheste. Disse skader kan deles op i to kategorier: Akutte og overbelastnings-relaterede.

Undersøgelser har blandt andet påvist, at 13-18% af de heste, der har brug for hvile og rehabilitering, har sådanne skader, ligesom skader i blødt væv udgør 33%  af træningstab og pensionering af sportsheste i alle discipliner.

Men hvad hvis du bare ved at lukke din hest mere på fold, kunne undgå at din hest figurerede på disse statistikker?

Abigail Reilly, studerende ved Centenary University i Hackettstown, New Jersey og assisterende professor i hestestudier, Jesslyn Bryk-Lucy, DVM, har gennemført et studie, der undersøgte netop denne problematik.

Reilly præsenterede deres fund på Equine Science Society’s virtuelle symposium i 2021.

Sammenhæng mellem sener, foldtid og fitness

Hestes sener tilpasser sig ændringer i deres biomekaniske miljø – helt grundlæggende omstrukturerer senerne som reaktion på bevægelse, sagde Reilly. Forskning har vist, at denne proces sker oftere under forhold, som når hesten er på fold.

Hun forklarede, at tykke kollagenfibre giver senerne trækstyrke, men ikke har meget mulighed for at give sig. Disse fibre dannes under statiske forhold. Tynde kollagenfibre tillader elasticitet i senen – og de dannes ved bevægelse. Motionerede og græssende heste har flere tynde fibre, hvilket betyder, at deres sener er mere rustede til at tilpasse sig deres bevægelser.

Heste med meget foldtid, og heste der bliver rørt, har også en tendens til have bedre fitness (at være fit og i allround god form), end heste der står meget på boks, og studier viser, at fitness kan reducere sandsynligheden for skader hos både mennesker og heste.

Akut til kronisk arbejdsbyrde

En almindelig måde at definere fitness og analysere på risikoen for forekomsten af ​​skader, sagde Reilly, er ved at beregne akut til kronisk arbejdsbyrde (forskellen mellem basisbelastning og intense træningsdage). Et lavt forhold betyder en mild ændring i arbejdsbyrde og mindre risiko for skade, mens et højt forhold indikerer store stigninger i arbejdsbyrden, og det er her, skader ofte opstår.

”Jeg var nysgerrig, om dette princip gjaldt ikke elite-heste med varierende foldtid,” sagde hun. ”Hvis en hest har lav kronisk arbejdsbyrde (som en hest meget på stald), vil den have en dårligere basis fitness. Når disse heste bliver bedt om at præstere, vil der være en stor stigning i forholdet uanset arbejdsintensiteten. Hvis heste er ude på græs, opretholder de en højere kronisk arbejdsbyrde, fordi de går, græsser, løber – og bare er heste. Når de bliver bedt om at arbejde, og der sker en stigning forholdet, har de allerede en god basis fitness, og forskellen mellem den akutte og kroniske arbejdsbyrde er mindre.”

Undersøgelse af 146 elevheste

Reilly antog, at heste med mere end 12 timers foldtid om dagen, grundet deres basis fitness, ville have signifikant mindre forekomst af vævsskader, end heste der var på fold mindre end 12 timer om dagen (undersøgelser har vist, at 12 timer er nok tid til at forårsage en fysiologisk ændring som reaktion på træning).

Hun og Bryk-Lucy udførte et retrospektiv studie af 146 elevheste på Centenary Universitys ridecenter fra 2014 til 2020. De undersøgte alle hestes medicinske journaler i løbet af de seks år for at identificere om og hvornår, de havde oplevet en skade i det bløde væv. Bryk-Lucy og en anden dyrlæge havde diagnosticeret alle skader ved hjælp af enten ultralyd, MR-scanning eller ved udelukkelsesprocessen.

Alle hestene i undersøgelsen blev administreret på samme måde, havde ensartede arbejdsbelastninger, der var passende for deres uddannelse, og trænet på de samme bundforhold.

Reilly sagde, at de faktisk fandt en signifikant forskel mellem forekomst af blødt vævsskade mellem de to grupper.

Resultatet indikerer, at mere foldtid giver færre skader

Ud af 57 heste med mere end 12 timer på fold om dagen havde 14 (25%) fået skader på blødt væv.
Af de 89 heste med mindre end 12 timer på fold om dagen, fik 45 (51%) skader i det bløde væv.

”Disse resultater antyder, at der er et sammenhæng mellem foldtid og risikoen for vævsskader hos ikke-elite heste,” sagde Reilly. “De støtter også, at meget foldtid opretholder et basis-niveau af fitness, så heste bedre kan håndtere akutte spidsbelastninger i arbejdet og dermed har reduceret risiko for skade.”

Der skal selvfølgelig yderligere undersøgelser til for at kunne  arbejde videre med forskningen.

Hvis du er interesseret i at se præsentationer fra 2021 Equine Science Society Virtual Symposium, kan du tilmelde dig symposiet til og med 2. august 2021. Optagelser er tilgængelige til visning indtil 3. september 2021.

Kilde: The Horse

Hold øje med føllets benstilling

Written by admin on . Posted in Artikler>Avl, Artikler>Fagligt.

Som opdrætter er det selvfølgelig en streg i regningen, når føllet er født med skæve ben eller udvikler bukkehov, men faktum er, at det ofte er muligt at rette op på. Men jo tidligere en forkert benstilling tilses og behandling igangsættes, jo bedre betingelser har føllet for at kunne vokse op og blive en holdbar hest med korrekt benstilling.

Født med forkert benstilling

Føl kan fødes med benstillingsfejl; de mest almindelige er kalveknæet, kohaset, hjulbenet, indfodet, fransk benstilling og sabelbenet. Hvis et føl er født med forkert benstilling, er det vigtigt at få sat føllet i behandling hurtigst muligt – efter to måneder kan det være for sent at rette noget i tåregionen. Benstillingsfejl kan skyldes hurtig vækst, halthed, vækstlinjebetændelse, for lidt eller for meget motion m.m. I de første måneder kan føllet udvikle bukkehov, mens senestyltefod oftest udvikles, når hesten vokser som plag.

Den mest almindelige benstillingsfejl hos føl er bukkehov. En bukkehov er en hov, der er stejl i tåvæggen og brudt fortil i hovleddet. Dragterne kan ikke trædes i jorden, og bøjesenerne føles meget stramme.

Bukkehov er oftest en tilstand, som udvikler sig over få uger til måneder, i mange tilfælde fordi føllet har smerter i benet og derfor ikke træder igennem.

Samarbejde med dyrlægen

Det vigtigste ved en benstillingsfejl er at have et tæt samarbejde med både dyrlægen og smeden, for at det bliver godt. Benstillingsfejl kan korrigeres på forskellige måder, bl.a. beskæring, anlæggelse af kunsthorn, små følsko med vinge og kile som limes på hoven, smertestillende medicin og kontrolleret motion.

Der er ikke meget forskning i, hvorfor føl er født med forkert benstilling. Nogle hingstelinjer ser ud til at arve bløde koder i større grad, mens andre har flere tilfælde af bukkehov. Grunden til, at et føl fødes kohaset, kalveknæet eller windswept er normalt, at føllet har ligget forkert i hoppens mave.

Et tip til alle, der får et føl med forkert benstilling, er at fotografere det hver dag for at se ændringer. Ændringerne sker hurtige på føl, både i den rigtige og i den forkerte retning!

At have hoppe og føl på en klinik bliver hurtigt dyrt, og derfor har Agria en særlig forsikring for dem, der venter føl – Agria Foster/Føl Forsikring. Forsikringen omfatter både en livsforsikring, men også en sygeforsikring for føllet i de første 30 levedage.

Almindelige benstillingsfejl hos føl:

  • Kohaset eller kalveknæet
    Føls benstilling ligner et X forfra eller bagfra, det vil sige knæene eller haserne er tætte på hinanden, mens hovene har lang afstand mellem dem. Ofte kan kohaset eller kalveknæet rette sig selv, men man skal have regelmæssig kontakt med dyrlæge og smed for at kunne få gang i  behandlingen i tide. I dette tilfælde består behandlingen af restriktiv motion og evt. kirurgi, hvis føllet ikke retter sig.
  • Windswept
    Føllet er født, så det ser ud, som om føllet er i kraftig vind og benene bøjer sig for vinden i én retning, deraf navnet Windswept. Ofte retter benene sig ud inden for et par uger, men det er vigtigt at have en tæt dialog med en dyrlæge for at kunne behandle føllet, inden det er for sent.
  • Bløde koder
    Det er ganske almindeligt, at føl fødes med bløde koder, hvilket medfører, at føllet går på koderne i starten. Normalt retter det sig selv efter et par dage eller op til en uge. Hvis føllet går på sine koder, er det meget vigtigt at sørge for, at det ikke får sår, som der nemt kan gå infektion i. Sørg for en tæt dialog med dyrlægen, hvis føllet har bløde koder.
  • Bukkehov
    Bukkehov kan udvikle sig, hvis føllet vokser for hurtigt og betyder, at den dybe bøjesene bliver for kort, hvilket betyder, at føllet vil stå på tåen. Bukkehov er mest almindeligt på føl, der er 1-5 måneder gamle. I lette grader kan problemet løses ved at lægge en tåsko på det pågældende ben, smertebehandle og derefter give føllet boksro, hvoraf nogle timer bør tilbringes på hård bund. Føllet trækkes ved hånd minimum en gang dagligt. Hvis der ikke i løbet af 2-3 uger ses bedring ved anlæggelse af tåsko, bør føllet opereres. Hvis tilstanden er så alvorlig, at hoven peger bagud, skal føllet straks opereres. Ved operation overskæres støttebåndet til den dybe bøjesene, og efter operation anlægges tåsko. Efter operationen går føllet fuldstændigt normalt på hoven.
  • Senestyltefod
    Typisk udvikles denne benstilling hos plage. Behandlingen består af både beskæring og sygebeslag, hvor tåen forlænges og dragten hæves, så den overfladiske bøjesene og gaffelbånd belastes. I vanskelige tilfælde kan kirurgi være en mulighed.

Pressemeddelelse: Agria Dyreforsikring 

Video: Fokus på hestenes sundhed ved OL

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.

De to erfarne og dygtige behandlere Gitte Andersen Søby og Frederik Nielsen vil holde et skarpt øje med dressurhestene før og under OL i Tokyo. Aller helst vil de ikke have noget at lave under Legene, for det vil betyde, at hestene har det godt. Det er dog næppe realistisk, erkender de, men Gitte Andersen Søby vil have fingrene i hestene dagligt, for at holde dem sunde undervejs. Gitte er bl.a. certificeret i osteopati og fysioterapi, og hun er desuden uddannet til at lave hestemassage, akkupressur med mere. Hun er også uddannet fysiurgisk massør (på mennesker), dermed kan hun også tage sig af ømme rytterkroppe.

Hendes behandling vil dels være at fremme hestenes daglige trivsel og velvære. Og behandlingerne kan være et forebyggende element for at modvirke spændte muskler, sener og led, samt et spændt nervesystem.

Dyrlæge og behandler i samarbejde

Gittes behandling af hestene sker i et tæt samarbejde med landsholdsdyrlæge Frederik Nielsen fra Højgaard Hestehospital. Frederik er tidligere springrytter, og han har arbejdet som rytter i en springstald i Tyskland. Det har givet ham et indblik i den professionelle rideverden.

Frederik Nielsen blev uddannet dyrlæge i 2012, har arbejdet et år på et hestehospital i Belgien, og siden oktober 2013 har han været ansat på Højgård Hestehospital. Han var landsholdsdyrlæge ved EM i Göteborg i 2017, og har varetaget jobbet som landsholdsdyrlæge for dressurhestene siden.

De dressurryttere og -heste, som skal repræsentere Danmark i Tokyo er: Cathrine Dufour og Bohemian, Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera og Nanna Skodborg Merrald med enten Blue Hors Zack eller Atterupgaards Orthilia samt Charlotte Heering og Bufranco.

Hør dem fortælle i denne video optaget i forbindelse med landsholdets bootcamp på Blue Hors. Du kan også se andre video interviews fra bootcampen som fx:

Video: OL Bootcamp på Blue Hors
Video: Vi har det godt på landsholdet
Video: Bohemian tilbage i super form

Studie: Hale-træk kan reducere rygsmerter med op til 80%

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Et let, fast og lige træk i en lettere nedagående vinkel ser ud til at hjælpe hestene til at føle mindre smerte flere kritiske steder langs rygraden, siger fysioterapeut Heli K. Hyytiäinen, ph.d., fra Institut for Klinisk Heste- og Smådyremedicin ved Helsingfors Universitets Fakultet for Veterinærmedicin, Finland. Hvorfor dette er tilfældet, er dog desværre ikke helt klarlagt endnu.

”Vi ved, at de dybe kerne-rygmuskler strækker sig helt ind i haleroden, så dette kan være en måde at lade disse muskler strække sig ud,” siger Hyytiäinen. ”Eller mekanismen kan være via mobilisering af nerverne, som er kendt for at give smertelindring hos mennesker. Vi tror ikke, at teknikken fungerer ved at trække leddene fra hinanden, hvilket kan ske under lignende behandling hos mennesker, hvor fysioterapeuter strækker rygsøjlen. Et kaudalt træk (væk fra hovedet og mod halen) ser ud til at påvirke blødt væv mere og muligvis også nerver.”

Måling af rygsmerter før og efter halestrækning

Hyytiäinen og hendes medforskere brugte trykmålere til at evaluere smertereaktioner hos 11 heste, når dyrene følte pres på seks punkter over ryggen. Dyrlæger havde allerede diagnosticeret hestene (fire varmblods, fire fuldblodskryds, to quarterheste og en appaloosa i alderen 6 til 29 år) med forskellige grader af rygsmerter og mindre halthed.

Forskerne bemærkede, hvor meget pres hestene ville acceptere, før de viste en adfærdsmæssig smertereaktion, såsom muskeltrækninger, opspærrede øjne eller tilbagelagte ører. Derefter trak forskerne forsigtigt i hver hests hale tre gange i en 30-graders vinkel ned fra lodret, direkte bagud, med den nøjagtige kraft på 4,5 kg. Hvert træk varede i 20 sekunder med en hvile på 10 sekunder mellem hvert træk. Derefter brugte de trykmåleren igen på de samme seks punkter langs ryggen for at se, om hestene opførte sig anderledes.

De fandt ud af, at hestene viste smertelindring ved hvert testet punkt på ryggen efter det kaudale træk. Hestene havde størst fordel af brystområdet – den del af ryggen over ribbenene, der understøtter en sadel – med 83% forbedring. Smertelindring i bækkenområdet var forbedret med 52% og lændeområdet med 50%.

Kun fagfolk har den rette baggrund og forståelse til at kunne foretage haletræk på heste

Spændende og overraskende, men skal ikke prøves derhjemme

Sådanne væsentlige ændringer kom som en overraskelse ifølge Hyytiäinen. Dette betyder dog ikke, at hesteejere skal begynde at trække i deres hestes haler for at lindre rygsmerter.

”Jeg foreslår ikke, at folk skal trække deres hestes haler nogensinde – og især hvis hestens ryg er smertefuld,” sagde hun. ”Tværtimod … denne metode skal kun bruges af en uddannet professionel, en fysioterapeut, der har den rette forståelse af hele hestens situation og har færdigheder til at anvende teknikken sikkert og korrekt. Der er mere ved det – end bare at trække  i halen på en hest. ”

Derudover, selvom disse resultater er opløftede, anbefaler Hyytiäinen, yderligere undersøgelser for bedre at forstå mekanismerne bag resultaterne, får man overhovedet kan tale om, at proceduren er sikker og effektiv.

Kilde: The Horse

Læs mere om forsøget her

Rygproblemer hos rideheste

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

“Varmblodsheste har hele 4.6 gange større risiko for at få rygproblemer i forhold til andre hesteracer,” fortæller Tine Antvorskov, direktør hos Agria Dyreforsikring. De ramte racer omhandler belgisk varmblod, dansk varmblod, hannoveraner, KWPN, holstener, krydsning med halvblod, oldenborgere, westfaler og øvrige halvblodsracer. Andelen af problemer er ligeligt fordelt mellem dem alle.

Sådan opdager du problemerne

De mest åbenlyse tegn på rygproblemer hos en hest er, at den tydeligt er øm og reagerer på, at du trykker den på ryggen. Et andet og mindre tydeligt tegn kan dog være, at den bare ikke præsterer på samme niveau, som den plejer.

Hvad er årsagen?

Man kan dele årsagerne til rygproblemer op i to grupper: Den første består af problemer, der er svære at definere, og der kan sjældent gives en detaljeret diagnose af dyrlægen. Årsagerne til de udefinerede problemer kan være forkert ridning, en dårlig tilpasset sadel, forkert opstigning eller halthed, ofte dobbeltsidet, der kan være rigtigt svært at opdage.

Den anden gruppe består af diagnosen kissing spines, der udgør en tredjedel af den samlede mængde rygproblemer. Når en hest har kissing spines, betyder det, at torntappene i hestens rygrad ligger for tæt eller direkte støder på hinanden.

Sådan forebygger du rygproblemerne

En af grundene til, at det er rideheste, der oftest rammes af problemer, er, at hestene generelt rides meget ensformigt. Varieret træning kan derfor være en metode til at forebygge mange mulige rygproblemer, forklarer Tine Antvorskov: “Hestenes skelet og muskler opbygges kun gradvis, hvis de bruger hele kroppen, hvorimod ensformig træning fører til spændinger og stramme muskler.”

Med et ugentligt træningsskema kan du let sørge for at variere hestens aktiviteter. Træningen kan indeholde konditionstræning i skov og på mark, arbejde fra jorden, dressur, springning, stævne- og hviledage. Et andet vigtigt element er underlaget, hesten trænes på. Her er variation ligeledes vigtigt, så der fx skiftes mellem at ride på fibersand, asfalt og skovveje i løbet af ugen.

Særligt for heste med kissing spines bør skemaet omfatte træning for lange liner, træning op og ned ad bakker, løsspring eller ridning med fokus på at få hesten frem og ned samt ryggen op, så torntappene adskilles.

Brug en skamle, når du stiger op på hesten. Foto: Canva

Kan din opstigning være årsagen til rygproblemerne?

Når du stiger op i sadlen, belaster du hesten med hele din kropsvægt. Og gør du det ikke korrekt, kan det give et ubehageligt vrid i hestens ryg. Følg derfor denne vejledning for en god opstigning.

Sådan foretager du en god og skånsom opstigning

  • Træn hesten til at stå stille, når du sidder op.
  • Brug en skammel eller lignende, og sørg for at hesten står helt op til den.
  • Saml tøjlerne i venstre hånd, med en passende længde, så du let kan trække bidet tilbage, hvis hesten begynder at bevæge sig.
  • Sæt foden i stigbøjlen, og placér din krop så tæt ind til hesten som muligt, helst helt ind over hestens midte.
  • Sæt af på skamlen og før benet over hesten, imens du bliver ved med at holde dig over hestens midte.
  • Skift hvilken side du sidder op fra, fra gang til gang.

                                                                                                                                                 Kilde: Agria Dyreforsikring

Sociale medier inspirerede til studie af 147 Grand Prix heste

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Dr. Sue Dyson og hendes team evaluerede ansigtsudtryk og kropssprog hos FEI World Cup dressurheste og konkluderede, at, i det store hele, viste hestene meget lidt utilpashed i konkurrence. Ifølge Sue Dyson, tidligere formand for Clinical Orthopaedics ved the Animal Health Trust Centre for Equine Studies, i England – viste studiet, a de fleste af elitehestene på højt plan var komfortable med opgaven, men der var nogle få heste, der viste milde tegn på utilpashed.

Smerte-etogram for heste under rytter

Dyson og hendes forskere brugte det nyligt udviklet Ridden Horse Pain Ethogram (RHpE) (Smerte-etogram for rideheste) til deres undersøgelser. Ved hjælp af etogrammet har de tidligere påvist, at en RHpE score på 8 ud af 24 eller mere betyder smerter eller utilpashed i hestens bevægeapparat (skalaen går fra 1 til 24 – se de 24 adfærdsmønstre nedenfor). Selv om ingen af hestene opnåede 8 i undersøgelsen om elitedressurheste, kom nogle tæt på, og andre udviste milde tegn på utilpashed ved særlige øvelser som piaffe, der er kendt for at være udfordrende for mange heste. Desuden noterede forskerne sig også, at pointene for øvelserne generelt var højere, når RHpE scoren var lavere.

Dysons budskab til trænere og ryttere er, at hvis heste med høj RHpE-score bliver identificeret, så kan man måske også finde frem til, hvad der er er årsag til deres problemer og dermed få muligheden for at forbedre deres komfort – og deres præstation og velfærd.

De berømte øjebliksfoto af dressurheste

Dysons undersøgelser skal også ses på baggrund af fænomenet ’øjebliksbilleder/snapshot’ – i dette tilfælde fotos af konkurrenceheste på højt niveau, der ser ud som om, at de har smerter, selv om det overordnet set ikke er tilfældet.

Ifølge Dyson, kan man ikke bare se på et øjebliksbillede/snapshot og deraf konkludere, hvordan en hest har det. Man er nødt til at se på helheden og evaluere på hele programmet.

Heste kan vise korte momenter af utilpashed, når rytteren trykker med sporen, eller hvis de kæmper med piaffen, men det er måske bare et eller to sekunder ud af en 6-7 minutters langt program, så hvordan kan et billede repræsentere hestens generelle komfort? Det mener Dyson ikke, at det kan.

Sociale Medier inspirerede studiet af 147 Grand Prix heste

Det var faktisk et billede af en Grand Prix dressurhest, der inspirerede Dyson til studiet. Hun fik tilsendt et billede af en specifik hest med spørgsmålet, om den havde smerter. Dyson svarede, at hun kun kunne bedømme hesten, hvis hun så en video af hele ridtet.

Derefter observerede Dyson og hendes medforfatter Danica Pollard videoer af 147 heste, der konkurrerede ved ni FEI World Cup Dressage stævner i 2018 og 2019, og evaluerede hestens opførsel gennem hvert eneste program. Efterfølgende kunne de konkludere, at hestene ofte lå på en RHpE på 3 – ud af 24, og det påviser, at hestene er komfortable ifølge smerte-etogrammet.

Især piaffe volder mange heste problemer

Men der var også en foruroligende høj rate af specifikt udtryk i opførsel, som burde trække ned i pointene fra dommerne, fortæller Dyson.

Eksempelvis registrerede de, at 68% af hestene havde åben mund med tænderne adskilt i mindst 10 sekunder, og 67% havde næsen bag lodret mindst 10 grader i mere end 10 skeunder, hvilket kan være et udtryk for ubehag, men ikke nødvendigvis en tvungen holdning grundet hyperflexion. Omkring 30% stirrede intenst i mindst fem sekunder, og 29% slog med halen generelt – og ikke synkront med brug af sporen.

Forskerne så flest udtryk på ubehag i piaff, og kun nogle få heste kunne udføre øvelsen uden at vise nogle tegn på ubehag – samt korrekt i henhold til FEIs guidelines.

Kilde: The Horse

Se også artiklen 35 års forskning: Etogram kortlægger ubehag hos heste

De 24 udtryk associeret med smerte – fra smerte etogrammet for rideheste

Ansigt

  • Ørene bag lodret eller flade
  • Øjenlåg lukket eller semilukket
  • Sclera (det hvide i øjet) tydeligt
  • Intenst stirren
  • Munden åben gentagne gange
  • Tunge synlig, og eller kommer ud af munden
  • Trækken i biddet med munden – til højre eller venstre

Krop

  • Hovedets holdning ændres gentagne gange
  • Hoved på skrå
  • Næsen foran lodret
  • Næsen bag lodret
  • Hovdet bevæger sig konstant fra side til side – eller hovedkasten
  • Halen trukket ned eller til den ene side – eller pisken med halen.

Gangarter

  • Hektisk gangart/irregulær rytme
  • Træg gangart/irregulær rytme
  • Bagbenene træder ikke op i forbenene spor
  • Forkert galop eller changeren enten foran eller bagi i galop
  • Spontane skift i gangarter
  • Snubler/eller slæber hovene
  • Pludselig skift i retning
  • Bliver bange/kigger
  • Modstand mod at gå, stopper spontant.
  • Stejler
  • Bukker, med eller uden spark bagud

Organproblemer kan være årsag til blokader i ryggen

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Zibrasport.

Hvordan opstår en blokade i hestens ryg?
For at forstå, hvordan en blokade opstår, og hvordan den overhovedet kan hænge sammen med hestens indre organer, bliver man nødt til at vide, hvad en blokade egentlig er.
Hestens hvirvelsøjle er opbygget af syv halshvirvler, 18 brysthvirvler, seks lændehvirvler, korsbenet, fem enkelte ryghvirvler og 20 halehvirvler, som ender i haleroden. Hver hvirvel består af et hvirvellegeme, en torntap og to tværtappe.
Tværtappene forbinder hvirvlerne med hinanden. Området, der opstår mellem hvirvlerne, kaldes ledfacetter.

– Når disse ledfacetter ikke længere glider over hinanden, mister man mobiliteten i rygsøjlen, og der opstår en mekanisk blokade, forklarer heste-osteopat Lisa Kullmann.

I mange tilfælde finder man også blokade i ribbenene.

Lisa Kullmann

Segmenternes betydning ved blokade
Et segment består af to nabohvirvler. Fra segmenterne løber der blodkar og nerver, der fører videre ind i kroppen og forsyner den med information.

– Segmenter kan man sammenligne med en vej. Rygmarven giver information til kroppen og vice versa. Dette gør det muligt for kroppen at overføre information til rygmarven.

Hvert segment er ansvarlig for flere strukturer i kroppen på samme tid. Den forsyner altid en knoglesektion, en muskelsektion, en hudsektion og det tilhørende organ
Stofskifte og informationsstrømmen fra kroppen til rygmarven og omvendt er begrænset i dette område, og karrene sammentrækkes, hvilket påvirker blodstrømmen negativt.

Indre organer som årsag til dysfunktion
Ikke alle funktionsproblemer i et organ medfører hvirvelblokade. Har der gennem længere tid været problemer med et organ, så “sender” organet gentagne gange negativ information om det respektive segment til rygmarven

Det medfører, at segmentet bliver så irriteret, at smerten i ryggen bliver opfattet som virkelige, selv om der faktisk ikke er der, smerterne stammer fra.
Da et organ altid får forsyning fra flere segmenter, kan man tale om ”multisegmental blokade”. Dette betyder, at problemet med organet fører til en kædereaktion med adskillige hvirvelblokader. Der opstår en fasthed i musklerne og hvirvelblokeringerne, som kan vise sig i bevægelsen. Hele systemet er derfor gensidigt afhængigt og bør derfor altid ses som ét.

Påvisning af blokeringer ved hjælp af hesteosteopaten
Når Lisa Kullmann skal begynde behandling af en hest, gennemgår hun altid hestens sygehistorie forinden. Hesteejeren bliver spurgt om hestens tidligere sygdom, og det er vigtigt, at ejeren oplyser om hesten tidligere har fået medicinsk behandling. Desuden er hun opmærksom på, om der har været udsving i hestens æde- og drikkevaner samt dens velbefindende i det daglige.  

Ændringer i hestens adfærd såsom nervøsitet eller sløvhed kan være et tegn på, at hesten ikke har det godt eller et skjult problem.
Efter denne gennemgang tjekker Lisa Kullmann hesten i stilstand samt dens bevægelse.

Derefter bliver den osteopatiske undersøgelse foretaget, hvor det bliver afsløret, om hesten forsøger at smerteaflaste visse steder, om den har ondt i bestemte muskler, knogler eller følsomme akupressurpunkter.

– Alle disse ting giver mig information om, hvilket system der er påvirket, forklarer Lisa Kullmann.

Læs meget mere om organer og blokeringer i artiklen her.

Forebyggelse af kolik og diarre hos heste

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Ifølge dyrlæge Jon Vedding er det vigtigt altid at være opmærksom på, at hesten får en optimeret fodring: “Den rette blanding til netop din hest bør aftales med en dyrlæge. Det er vigtigt også at få talt med dyrlægen om, hvor meget der skal skrues op og ned for foderet, alt efter hvor aktiv hesten er, og om den går på fold eller står i stalden.”

Hvis noget af foderet af en eller anden grund skal udskiftes, råder Jon Vedding til, at ændringen sker gradvist: “En brat ændring kan give ændringer i passagehastighed eller forskydning i tarmfloraen og derved eventuel kolik eller diarre.”

Spise døgnet rundt

“Heste er skabt til at spise døgnet rundt, og det er vigtigt at tage højde for det, når man planlægger dens foderrutiner,” fortæller Jon Vedding. “For eksempel er det en god idé at fordele høhækkene rundt om på folden, så hestene skal arbejde lidt for føden. Daglig motion er i det hele taget vigtig, også for hestens fordøjelse.”

Ligeledes skal man huske at skrue ned for det øvrige foder, når hesten kommer på græs eller sættes ned i arbejde.

Det er ikke ualmindeligt, at en hest tager adskillige kilo på i løbet af sådan en sommer fyldt med dejligt saftigt græs. Og overvægt hos heste kan medføre forskellige lidelser.

dyrlæge Jon Vedding

Orm

Stress kan være en hyppig underliggende årsag til maveproblemer hos heste. Der kan være tale om forskellige former for indvoldsorm. Føl kan for eksempel have så voldsom en invasion af spoleorm, at der opstår forstoppelse i tyndtarmen. Bændelorm kan ligeledes forårsage blokering af åbningen mellem tyndtarm og blindtarm. Så sørg for at få indlagt ormetjek hos dyrlægen, der også kan ordinere en evt. ormekur.

Stress

Desværre er stress en hyppig årsag til maveproblemer hos heste, fortæller Jon Vedding: “Stress kan udløses af mange forskellige faktorer: Hvis hesten for eksempel sættes i boks lige efter en anstrengende præstation og samtidig både er ophidset og sulten, så vil mundens slimhinder være tørre, og tørt foder kan sætte sig fast i spiserøret, hvis hesten spiser det for hurtigt. Heste skal i det hele taget ikke fodres lige efter en kraftpræstation – pulsen skal ned, og den skal have vand. Først derefter mad, allerhelst i mindre portioner.”

Sult er i sig selv en stressfaktor, så også af den grund er det vigtigt, at fordele hestens måltider ud over hele døgnet, så den ikke kommer til at spise for hurtigt. Dens mavesæk er ikke ret stor i forhold til dens samlede størrelse, så den kan ikke rumme ret meget ad gangen.

Hvor i stalden

Når I flytter rundt i stalden, eller hesten flyttes til nyt opstaldningssted, så vær opmærksom på, hvordan den reagerer. Der kan være flere årsager til, at en hest ikke er glad for sin nye placering. Det kan både have med de andre heste at gøre, med træk eller (manglende) udsyn.

Frisk vand

Jon Vedding understreger til sidst, at det ikke kan siges tit nok, at heste altid skal have adgang til frisk vand. Vandet skal være indbydende, så den drikker nok af det, og ved vandkopper er det vigtigt at tjekke om vandtrykket og -mængden er tilstrækkelig.

Det skal du huske:

  • Hesten skal have den rette blanding af foder. Aftal blandingen med din dyrlæge, som kan hjælpe med at justere den til ift. hestens skiftende dagligdag.
  • Udfør altid foderændringer gradvist, så hesten bliver vænnet til det.
  • Sørg for at hesten har adgang til stråfoder døgnet rundt.
  • Planlæg regelmæssig kontrol af orm hos dyrlægen.
  • Undersøg om der er noget, der stresser hesten, hvis den har problemer med fordøjelsen. F.eks. hvis den spiser lige efter at have anstrengt sig, eller hvis den lige er blevet flyttet, og udbedr så årsagen til stressen.
  • Sørg altid for, at hesten har adgang til frisk vand.

                                                                                                                                                 Kilde: Agria Dyreforsikring

Hjælp din hest i varmen

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Zibrasport.

Sommeren er her, og det betyder, at der er chance/risiko for høje temperaturer. Men hvordan har vores heste det egentlig med sol og sommer? Hvordan påvirker varme og fugtighed dem?

– I princippet har heste ingen problemer med varme temperaturer, siger dyrlæge. Anja Kasparek fra Aschheim hesteklinik, der ligger nær München.

Der er heste, der bor i meget varmere lande, men der er bestemt forskelle afhængig af racen. Ældre heste er også mere følsomme i forhold til varmen end yngre heste.

Anja Kasparek

Som heste-ejer er det vigtigt at være opmærksom på følgende seks punkter:

Prioriter skyggen

– Hvis hestene står i den bagende sol uden solbeskyttelse, kan det helt sikkert have sundhedsmæssige konsekvenser, forklarer Kasparek.

Krampekolik eller kredsløbsproblemer ses oftere, når det er varmt. Og især når der er store udsving i temperaturen.

– Mange heste-ejere reagerer og lader hestene være ude på fold om natten i varmt vejr. Dette er en god løsning, fordi hestene på den ene side er mindre generede af insekter og også bedre tåler nattetemperaturerne.

Frisk vand

– Hestene skal altid have adgang til vand, når det er varmt, siger dyrlægen.

– Men de kan godt klare sig uden vand i et par timer. Det gør de også ude i naturen. Som dyrlæge anser jeg det for meget vigtigere, at vandet er rent. Før du stiller utallige 30-liters kar ud på folden, som ingen renser, skal du hellere stille et enkelt kar derud og så sørge for at holde det helt rent og fyldt med vand.

Solbeskyttelse

Nogle heste er tilbøjelige til at blive solskoldet – det drejer sig især om skimler eller heste med store hvide aftegn. Det kan nemt gå galt, når huden under den hvide pels ikke er pigmenteret, dvs. lyserød.

– Du kan anvende en baby-solcreme med solbeskyttelsesfaktor 50 på de områder, forklarer Kasparek.

UV-masker er desuden en smart måde til at beskytte øjnene mod solens stråler.

Skift rytme

Rid hesten i de tidlige morgentimer eller ud på aftenen, når solen er ved at gå ned.

Eller hvad med at skifte træningen på banen ud med en ridetur i skoven, hvor der konstant er mere skygge.  

Køl langsom ned

Efter træning skal du sørge for, at hesten kommer tilbage i skyggen. Her kan hesten bedst køle ned og finde tilbage til sin normale temperatur. Når du skyller hesten, så sørg ligeledes for, at vandet er lunkent.

Svedalarm

Mangel på elektrolytter hos fritidshesten? Det er Anja Kasparek ikke stødt på endnu.

– De fleste af hobbyrytteres heste bliver brugt på en sådan måde, at de ikke lider af mangel på elektrolytter, siger hun.

– Du kan give elektrolytter, når temperaturen er høj, og når hestene virkelig sveder meget. I forhold til heste, der skal yde ekstra meget, er det fornuftigt at bruge elektrolytter.

Kilde: Reiterrevue.de

Video: Tobias har succes med fysisk træning

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.

Line Thorning Jørgensen, der er mor til Tobias, og selv succesfuld pararytter, opfordrede tilbage i januar sidste år sin søn til at tage kontakt til Lasse Kristensen, der er cand.scient. i idræt med speciale i biomekanik. Han kommer fast på Blue Hors hver uge, for at træne med rytterne i fitnesscenteret, og da Line og Tobias har deres heste opstaldet på Blue Hors, blev de opmærksomme på træningen af rytterne.

Tobias indrømmer, at det med at træne i fintnesscenter ikke har været særligt motiverede for ham, men det omvendt giver rigtig god mening for ham at træne på hest.

”Træning på bold i træningscenteret hos Lasse og træning til hest er så ridenært, at jeg har kunnet se logikken i at begynde at træne,” fortæller Tobias 21 år.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Øget styrke efter træning

Hvert år bliver pararytternes fysiske formåen kontrolleret. Det skete for Tobias ved et stævne i Belgien i april, hvor han i øvrigt vandt alle tre klasser, han deltog i med knap 80%. Efter den fysiske test fik Tobias besked på at fortsætte med den træning, han laver, for det havde givet målbare, positive resultater.

Ved EM i Rotterdam i 2019 vandt Tobias to individuelle guldmedaljer med Jolene Hill, som er stillet til rådighed for ham af Signe og Thomas Kirk Kristiansen. Han og hans mor Line var også på det bronzevindende paradressurlandshold ved samme mesterskab. Tobias født med en sjælden muskelsygdom. Faktisk så sjælden, at han ikke har en egentlig diagnose, endnu. I praksis betyder det, at Tobias oplever, at hans muskler hurtigt udtrættes, og han har svært ved at træne sine muskler.

Lasse Kristensen. Foto: Zibrasport Equest

Hvordan skal vi træne?

Lasse Kristensen har gjort sig mange overvejelser om, hvordan han kan træne Tobias, uden hans muskler bliver overtrætte, men bliver styrket af træningen.

”Hvor meget kan Tobias krop tåle, det er det, vi skal finde ud af. Jeg har prøvet at gå for langt,” fortæller Lasse Kristensen, og konsekvensen af det er, at Tobias bliver syg, kaster op og ligger i sengen. Omvendt, så er det ikke alene Tobias evner i sadlen, som skal optimeres, Lasse og Tobias arbejder også på at forbedre hans gangfunktion.

Jeg håber på sigt, at Tobias ikke vil få så ondt af at ride

Lasse Kristensen

”Vi træner tre gange om ugen,” fortæller Lasse. ”Det er en blanding af motorisk træning, og en dag med behandling og træning ved fysioterapeut og træning i træningscenteret. Her træner Tobias sammen med sin mor Line, og det kan være badminton, siddende på bold.”

Træning på volti-hest

Hver onsdag er hårdt arbejde for Tobias, for der træner han på ryggen af en af Lasse Kristensens volti-heste. Lasse Kristensen har gennem en årrække været træner og longefører for nogle af verdens bedste voltigerer, og det er noget af balancetræningen til hest, der fungerer som styrketræning for Tobias.

“Det er paravoltigering, fortæller Tobias med humor, mens han knokler med at lave øvelser på hesten, samtidig med, at han skal holde balancen. Jeg oplevede Tobias’ træning til hest for et år siden, og udviklingen fra dengang til nu er imponerende.

Tobias og Line Thorning Jørgensen sammen med Lasse Kristensen under en onsdagstræning. Foto: Zibrasport Equest

Fra 4- til 7-taller i parade

Han har udviklet sig fra at få 4-taller i paraderne til 7-8-taller. Det kan virke, som en lille ting, men det er det absolut ikke for Tobias. Når han bliver træt i dressurprogrammerne, kramper hans muskler, og det betyder, han kommer til at klemme om Jolene Hill, der derfor ikke står stille i paraderne.

Da der er fire parader i programmet, betyder det meget for det samlede resultat, at han ikke scorer 4-taller, men som nu i stedet får 7 eller 8. Det er den karaktermæssige, synlige effekt af Tobias træning. Han bliver heller ikke helt så træt i programmet længere. Den sidste øgning er ikke helt så opslidende for ham, som det har været tilfældet tidligere.

Læs også artiklen og se videoen i nyheden: Video: Vi bruger hinanden rigtig meget

Se deres træning sammen, og hør, hvad træningen har betydet for Tobias i videoen.

Når heste og hunde mødes

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Hvalpen skal møde hesten for første gang

At introducere en hvalp for heste går generelt nemmere end med voksne hunde, fordi hvalpe ikke har nogen forudindtaget holdning til de store dyr.

Der er dog nogle ting, du som hunde- og heste-ejer skal være opmærksom på:

  • Små hunde har større risiko for at blive overset af hestene i de områder, hvor deres synsfelt er indskrænket.
  • Hvalpe har ikke en frygt for heste, selv om de er meget større end dem selv. Det betyder muligvis også, at de ikke har tilstrækkelig respekt for dem – og det kan medføre farlige situationer.
  • Hvalpe er sprængfyldt med energi, og det kan være irriterende for utålmodige heste.
  • Unge hunde har brug for tid til at moderere styrken af ​​sit bid, og de har meget skarpe tænder, når de er hvalpe.

Opdragelse er vejen frem

Netop på grund af overstående punkter, så skal du ikke bare slippe din hvalp fri blandt hestene og lade dem klare sig selv.

Begynd i stedet med at have din hund i snor, når hestene er I nærheden.   

En drømmestart på mødet mellem hest og hund er at introducere de to til hinanden, når din hest er i sin boks – så er der en vis adskillelse mellem dem, men de kan stadig snuse til hinanden.

Du kan lade hesten kigge ned mod jorden for at sige hej til hvalpen eller løfte hunden op til hestens hoved.

Hvis du har flere heste, så begynd med at introducere hunden til den mest rolige.

Gode tips 

  • Beløn god opførsel – både hest og hund.
  • Inden hund og hest skal møde hinanden, så lad dem vænne sig til hinandens dufte ved hjælp af et tæppe eller nogle af deres ting.
(Foto: Canva)

Lad lydighedstræning blive en leg

I takt med at din hest og hund bruger mere og mere tid sammen med hinanden – og du stadig har hunden i snor, så kan du skrue op for deres fysiske kontakt.

For eksempel kan en person trække med hesten, mens du har går med hunden ved siden af. Væn også gerne din hund til at følge med, når du skal klare de praktisk gøremål i stalden. Hundesnoren kan du have rundt om din hofte, så din hvalp ikke løber væk.

Selv om du sikkert allerede går til lydighedstræning med din hund, så kan du med fordel arbejde videre med disse kommandoer i stalden. ”Sit” og ”bliv” gælder også, når I er ude blandt hestene.

Målet er, at når din hund er fuldvoksen, så ser den det som en naturlig del af hverdagen at opholde sig blandt heste. Og omvendt så vil hestene føle, at din hund altid er velkommen og ikke er et irritationsmoment.

De kan ikke lide hinanden – hvad gør jeg så?

Det hører heldigvis til sjældenhederne, men det kan ske, at hund og hest ikke kan enes. Her er rådet: Giv ikke op. De vil muligvis komme til at holde af hinanden med tiden.

I mellemtiden så sørg for, at de har rum til at kunne være for sig selv. Dermed undgår du stress og unødig aggressivitet.

Læs meget mere om hunde og heste på FEI, hvor du også kan få tips til processen, hvis du har en voksen hund, der skal møde heste for første gang.

Værd at vide om flåter

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Zibrasport.

Hvad er en Flåt
Flåter er ikke insekter, de er mider, og er i familie med edderkopper. Der findes flere forskellige arter af flåter i Danmark. Den mest kendte er dog  skovflåten, som også er den eneste, der kan finde på at bide sig fast på mennesker og dyr. Flåtens cyklus består af i alt tre måltider og vokseperioder. Æg og larver er ikke til gene for mennesker og dyr, men larven suger blod hos mus, og det er her, den kan blive smittet med bakterier og virus fra musenes blod. I løbet af ca. et år udvikler larven sig via hamskifte til en nymfe. Nymfen får sit måltid fra f.eks. hunde, fugle, rådyr og mennesker. Det er i nymfestadiet, at skovflåten kan sprede sygdomme til mennesker. Efter ca. et år skifter nymfen ham og bliver til en voksen skovflåt, der suger blod fra f.eks. hunde og rådyr.

Hvordan bider flåten?
Skovflåter sidder som regel i skyggefuld vegetation et lille stykke over jorden – f.eks. i knæhøjt græs. Flåter reagerer på temperatur, lugt og bevægelse. Det er derfor lugt og varmeudstråling, som får flåten til at gribe fat i dyr og mennesker. Når flåten har fundet et stykke hud, borer den munddelene godt ind og ned til en blodåre. Samtidig sørger flåtens spyt for, at biddet ikke mærkes. Spyttet virker som en lokalbedøvelse. Typisk går der 24 timer, før flåten begynder at overføre evt. bakterier og virus. Flåten kan sidde fast og suge blod i op til 14 dage, hvis den ikke opdages.

Sygdomme fra Skovflåter

  •  En hest, der bliver bidt af en flåt, kan få bakterien Anaplasma, der forårsages af bakterien (Anaplasma phagocytophilia). Den angriber de hvide blodlegemer og giver influenza-lignende symptomer. Symptomerne opstår som regel omtrent en uge efter flåtbid, og langt de fleste heste bliver raske af sig selv uden komplikationer. Symptomerne kan f.eks. være, at hesten mister appetitten, får feber og ikke har lyst til at røre sig. Nogle gange får den også svært ved at holde balancen. Man kan påvise at hesten har fået Anaplasmose ved en blodprøve, og hesten kan med succes behandles med antibiotika.
  • Borrelia også kaldet Lymes sygdom forårsages af en bakterie (Borrelia burgdorferi), der findes i spyttet hos nogle flåter og kan føre til infektion hos mennesker og dyr. Hos heste kan symptomerne på borreliose være halthed, ændringer i hestens adfærd, ledbetændelse, stivhed, smerte-overfølsomhed, hævede ben og måske feber. Som ved Anaplasma stilles diagnosen via en blodprøve, og hesten kan behandles med antibiotika.
  • TBE (Tick Borne Encephalitis) forårsages af en virus. Infektionen er kendt fra bl.a. Sydtyskland, Østrig, Skandinavien og Baltikum. I Danmark kender man til tilfælde af TBE fra Bornholm og Tokkekøb Hegn i Nordsjælland. Flåterne får TBE-virus i larvestadiet, hvor de suger blod på skovmus. TBE kan smitte omgående ved biddet og kan i få tilfælde påvirke centralnervesystemet. Da TBE er en virusinfektion, kan den ikke behandles med antibiotikum, men det er muligt at forebygge ved at blive vaccineret.

Sådan fjerner du flåter

  • Brug neglene, en finspidset pincet eller en speciel flåttang (fås på apoteket) til af gribe fat om flåten.
  • Anbring neglene/pincetten så tæt ved huden som muligt. Tag fat i flåten og drej langsomt pincetten rundt et antal gange, indtil flåten slipper taget.
  • Hvis munddelen bliver siddende, fjernes de i næste omgang. Kan man ikke få munddelen ud, gør det ikke så meget, men det kan dog give risiko for kløe og infektion. Det er vigtigt at få fjernet selve flåten, så eventuelle bakterier forhindres i at vandre over i bidsåret.
  • Vask bidstedet med vand og sæbe.

Kilde: Miljø og fødevareministeriet. Læs mere her