Skip to main content

Tips til at arbejde fra jorden med hesten

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt.

1. Bliv stående

Denne øvelse lærer din hest at stå helt stille og vente.

Inden du begynder: Din hest må gerne være helt afslappet, og det kan måske hjælpe, hvis du allerede har motioneret hesten den dag. Før din hest rundt på banen og fornem, hvornår den er klar til opgaven. Din hest lærer bare bedst, når det ikke er en kamp. Det skal leges ind.

Sikkerhed fremfor alt: Lav denne øvelse på en indhegnet bane.

Et godt tip: Når din hest skal stå stille, så skal hestens næse pege hen mod et udvalgt objekt. Det kan være en springbom eller en bomholder. Objektet vil fungere som en hjælp til hesten, så den ved, hvor den skal stå henne.

Øvelsen: Tænk på en bevægelse, der skal være signalet til, at den skal stå stille. Jeg siger til mine heste, at de skal blive ved at bruge min hånd som et stopskilt. Hvis din hest går frem, så skal du roligt nærme dig den og føre hesten tilbage til det valgte objekt. Det kan kræve mange forsøg, men vær tålmodig.

Belønning: Vent et par sekunder (hvis dette er for nemt for din hest, så vent endnu længere) og giv derefter en belønning. Jeg siger ”sådan” til mine heste og giver dem derefter en lille snack.

Næste step: Hvis hesten forstår øvelsen, så kan du højne sværhedsgraden ved at bevæge dig væk fra hestens hoved og hen til dens hofte. Vent nogle sekunder og giv en belønning. Det er nemmest, hvis du hele tiden holder en hånd på hesten. Hvis denne øvelse lykkes på begge sider, så forsøg at gøre det uden at have objektet som holdepunkt.

2. Hesten stiller sig hen

Denne øvelser lærer din hest at stille sig korrekt ved skamlen, når du skal i sadlen.

Inden du begynder: Hesten skal gerne have brugt sin overskydende energi, ligesom det var tilfældet i øvelse 1. Igen kræver denne øvelse en masse stilstand fra hesten, så mærk efter, hvornår du synes, at den er klar til at lære nyt.  

Sikkerhed fremfor alt: Brug en skammel, der er sikker og giver hesten mulighed for at bevæge sig rundt om.

Et godt tip: Hvis din hest har et hovedtøj på, så hold kun fast i tøjlen på den side, hvor du står. Ellers så brug en grime med et træktov i stedet.

Øvelsen: Stil dig op på din skammel uden at føre din hest helt hen til den forinden. Du skal i stedet guide hesten over til dig. Lok hesten til at tage opstilling parallelt med dig. Hesten behøver bestemt ikke at stille sig fuldstædig korrekt – det vigtigste er, at den kommer tæt på dig og kigger den rigtige vej. Er hesten forvirret, så få den til at gå et par skridt fremad. Det gør ikke noget, at hesten ender med at gå i en cirkel rundt om dig for at stille sig det korrekte sted.

Belønning: Har din hest indtaget en nogenlunde korrekt opstilling, så tilbyd den en belønning. Du kan sige nogle rosende ord eller klø hesten på lige det spot, som du ved, den elsker. Hop ned fra skamlen og før hesten væk fra skamlen.

Næste step: Hver gang I øver, så forsøg at optimere hestens opstilling, så det bliver lettere for dig at stige op. Hvis det bare kører for jer, så er næste skridt at komme i sadlen. Husk lige at træk vejret forinden, så du ikke bare skynder dig at tage foden i stigbøjlen.

3. Bare rør løs

Denne øvelse er helt eminent til at opbygge selvtillid og nysgerrighed hos hesten.

Inden du begynder: Du skal placere en masse forskellige ting inde i ridehallen eller ude på ridebanen – det skal være ting, som din hest ikke kan komme til skade på. Det kunne være springmateriale, bogstaver fra banen, underlag, jakker og dækkener.

Sikkerhed fremfor alt: Vær helt sikker på, at de forskellige ting er sikre, og hesten ikke kan skære sig på dem.

Et godt tip: Find gerne ting af forskellig størrelse, form og farve.

Øvelsen: Før din hest til tingene. Mens I nærmer jer, så skal du sørge for at hestens næse peger i retning af tingene. Lad din hest røre ved tingene med mulen. Husk at give den tid til at være nysgerrig og se det hele lidt an.

Belønning: Når din hest rører tingene, så beløn den. Og bevæg jer derefter videre til en ny ting, som den kan udforske.

Se flere øvelser her

Se indslaget: Coachen og skuespilleren forenes om hestene

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Du kan måske genkende Maibritt Saerens fra DR-serien “Krøniken”. I dag er Maibritt chef for sit eget firma, Poweract, hvor hun underviser i personlig gennemslagskraft med mantraet: BLIV DEN MAN LYTTER TIL.

Men hvordan kommer heste lige med i den ligning?

Maibritt har i mange år været en passioneret dressurrytter, og hendes hjerte banker for heste. Så da hun blev kontaktet af coachen Torben Haugaard, der bruger islandske heste i sit arbejde med sine klienter, opstod der professionel sød musik.

– Sammen med Maibritt laver jeg lederudvikling, der udelukkende fokuserer på personligheden, herunder især de empatiske, emotionelle og intuitive kompetencer hos lederne.
Her er hesten et meget vigtigt medie, når vi arbejder med kropssprog og nonverbal kommunikation. Herudover anvender vi en række andre metoder fra skuespilverdenen, som har til formål at åbne ledernes emotionelle og relationelle kompetencer, fortæller Torben Haugaard.

Interviewet med duoen kan ses i linket herunder (Premium):

Se: Coachen og skuespilleren forenes om hestene

Indslaget er det sidste i vores tema om coaching og heste. Se de tidligere herunder:

I første indslag stiftede vi bekendskab med Lotte Tillark, der var én af de 8 deltagere, som han havde med i forløbet ”Personlig udvikling med hesten som medie”.

I andet indslag var det erhvervslederen Christian Jönsson, vi kom tæt på. Christian havde aldrig tidligere siddet på en hest.

Torben Haugaard giver et indblik i de øvelser, han kaster sine klienter ud i. Før de bliver placeret i sadlen, så er det nemlig vigtigt, at mennesker og heste har tillid til hinanden.

Teaser for interviewet med Maibritt og Torben:

Undersøgelse: 52% af militaryhestene havde læsioner fra biddet

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt.

Undersøgelserne blev foretaget ved nationale og internationale militarystævner i Finland, og hjernen bag studiet er Kati Tuomola fra Universitet* i Helsinki. For to år siden lavede Kati og hendes team et lignende studie med udgangspunkt i travheste på finske travbaner. Her viste det sig, at 84% af travhestene havde læsioner fra biddet efter et løb. Og selv om statistikken er bedre hos militaryhestene, så er tallet stadig højt.

200 militaryheste blev undersøgt
I studiet med militaryheste kiggede Tuomola i munden på 208 heste og ponyer, lige efter de havde været på terrænbanen ved 7 nationale og 1 internationalt stævne i Finland. Tuomola og hendes assistent undersøgte hestenes mund – kun ved brug af hånden (i handske) og en hovedlampe. De opdagede at 109 heste – 52% havde mindst en frisk læsion, hvilket betød, at den sandsynligvis var ny og lige opstået (men kunne også have været under udvikling gennem et stykke tid). Omkring 39% af hestene havde ’blå mærker’, og 19% havde et eller flere åbne sår. Læsionerne var milde hos 22% af hestene, moderate hos 26% og slemme hos 4%. En hest havde hele 5 læsioner i munden.

Hopper mere udsatte
Som det også var tilfældet i undersøgelsen med travhestene, fandt Tuomola, at hopper havde større sandsynlighed for at have moderate eller slemme læsioner end vallakker. Det kan der være mange årsager til eks.vis: Forskelligt tryk på tøjlen, forskel på hvordan ryttere håndtere hopper, hvordan hopper føler smerte eller noget mere specifikt som sårheling. Uanset hvad årsagen er, er det godt at være opmærksom på, at hopper ser ud til at være i højere risiko, når det kommer til mundlæsioner.

Bid, der var særligt tynde eller særligt tykke, var også ensbetydende med større risikofor moderate og slemme læsioner. Selv om det ifølge Tuomola var overraskende, var det også logisk. Tykke bid kan lægge større pres på mundens væv, mens tynde bid koncentrere mere pres på et smaller område og skaber derved punkter med meget tryk.

Det er dog interessant, at forskerne ikke fandt nogen som helst kobling mellem alvoren af læsioner og næsebånd, konkurrenceniveau, resultater og hestens alder.

Rytterne blev overraskede og kede af det
Den nye undersøgelse afslørede, at bid-relaterede læsioner var 6 gange større end, hvad forskere tidligere redegjort for i en undersøgelse med militaryheste i Danmark i 2018. Men i det danske studie gav arrangørerne ikke forskerne tilladelse til at åbne munden på hestene, så de kunne kun rapportere om de læsioner, de kunne se ude fra. Det er naturligvis en markant forskel i de to forsøg.

I det finske studie, deltog alle rytterne frivilligt i undersøgelsen, og de blev ofte meget overrasket eller kede af det, hvis deres heste havde bidrelaterede læsioner. Næsten alle ville have Tuomola til at vise dem læsionerne, så de kunne se og forstå dem selv. Resultatet viser hvor vigtigt det er, at vi er opmærksomme på, at den måde vi rider på og de bid vi rider med, kan påvirke hestens orale sundhed og generelle velfærd.

* DVM, of the Research Centre for Animal Welfare in the University of Helsinki’s Department of Production Animal Medicine, in Finland.

Læs hele rapporten her

Kilde: The Horse

Redning af heste – med helikopter

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

For første gang har man testet, om man kan redde heste fx ved naturkatastrofer, ved brug af helikopter. Det er fakultetet for veterinærmedicin ved Zürichs universitet, som sammen med schweizisk militær har lavet denne test. Ved at bruge helikopter kan kan redde heste ud af fx brændende områder, hvor det ellers ikke er muligt at fragte hestene ud fra. Det så vi ved de store skovbrande i USA.

Man håber at kunne evakuere dyr og heste på denne vis. Se de, noget hårrejsende, billeder fra forøget her:

https://www.facebook.com/rtenews/posts/4475320932496874

Hvordan taler du til din hest?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Mennesker bruger instinktivt en højere, optimistisk stemme, når de taler til babyer og små børn. Denne måde at tale på har været genstand for flere undersøgelser. Og er anerkendt for at have mange fordele, fremme relationer og stimulere visse læringsprocesser. Denne måde at tale på, karakteriseret ved en generelt høj stemme, gentagelse af ord og indeholder også en positiv følelsesmæssig komponent.

Nogle dyr er modtagelige for denne måde at tale på, kaldet babysprog eller når det gælder dyr: pet-directed speech eller PDS.

Mennesker kan bedre fange og holde primater og hundes opmærksomhed, når de bruger PDS, og dyrene reagere på det og lærer af det. Hvad angår heste, har adskillige undersøgelser vist, at de er meget følsomme over for menneskelige følelser og udtryk. Forskere fra det franske videnskabsagentur INRAE og det franske institut for hest og ridning har vist, at heste er i stand til at genkende menneskelige udtryk, når de ser ansigter på fotografier. De agerer nervøst, når de bliver vist billeder af et menneske med et vredt udtryk og mere afslappet, når de står overfor et foto af en person med et glad udtryk. Brug af babysprog eller PDS, har aldrig tidligere været testet på heste.

93% af os taler med vores heste
En foreløbig undersøgelse af 845 ryttere og hesteejere på sociale medier afslørede, at 93% af dem regelmæssigt talte til deres heste ved hjælp af denne type sprog, men kun 44% mente, at dyrene var følsomme over for det.

For at vurdere brugen af babysprog gennemførte forskere to tests på 20 heste, der aldrig havde været udsat for denne type sprog. I den første test talte forskerne individuelt med hestene, enten ved hjælp af babysprog eller et neutralt sprog (som det, der blev brugt mellem voksne), mens vdkommende striglede hesten. Når hestene blev talt til ved hjælp af babysprog, viste det sig, at hestene reagerede mere positivt, rapporterede forskerne i tidsskriftet Animal Cognition. De var roligere, kiggede mere på forskeren og spejlede striglebevægelserne ved at gnubbe med mulen på personen, der striglede dem, for at gengælde groomingen.

Hvorimod de heste, som blev talt til i ”voksensprog”, ikke interagerede med personen der striglede dem, og forsøgte ikke at gengælde groomingen.

Hvor er der foder?
I det andet forsøg, prøvede forskerne at kommunikere til hesten, hvor hestens foder gemte sig. I etologi kaldes dette henvisningskommunikation. Forskeren stod foran hesten med to lukkede spande. Med hånden pegede forskeren gentagne gange på spanden hesten måtte vælge for at få belønningen (skjult i spanden), mens vedkommende enten talte med babysprog eller ved hjælp af neutralt voksent sprog. De observerede, at når forskeren talte med neutralt sprog, valgte hestene tilfældigt en spand. Men når de talte med babysprog, valgte hestene den spand, der blev peget på.

Undersøgelsesteamet konkluderede, at babysprog fanger hestenes opmærksomhed og hjælper dem til bedre at forstå menneskers intentioner og følge deres instruktioner for at løse opgaven.

Undersøgelsen viste, at den måde, hvorpå folk normalt taler med små børn, som mennesker har tendens til at bruge instinktivt også til visse dyr, effektivt letter kommunikationen mellem mennesker og heste i hverdagens interaktioner, såsom pleje og motion. Dette kan bidrage til at forbedre hestenes velfærd, for de er følsomme over for menneskelige følelser.

Undersøgelser er i øjeblikket i gang for at fremme viden om de følelsesmæssige interaktioner mellem mennesker og heste for at forbedre både dyrs og menneskers velfærd inden for forskellige områder, såsom ridning eller rideterapi. Det fulde undersøgelsesteam bestod af Léa Lansade, Miléna Trösch, Céline Parias, Alice Blanchard, Elodie Gorosurreta og Ludovic Calandreau.

Horses are sensitive to baby talk : Pet-directed speech facilitates communication with humans in a pointing task and during grooming. Animal Cognition 2021. DOI : https://doi.org/10.1007/s10071-021-01487-3

Kilde: Horsetalk

Online foredrag: Få mere viden om stalde

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

I februar afviklede Skibby HC deres første online foredrag, hvor omdrejningspunktet var ridebaner.

– Foredragene er vores vindue udadtil, nu hvor vi ikke kan komme til Herning (hingstekåring red.), og muliggør dialog og kontakt med kunderne, sagde Janus Haubroe fra Skibby HC i den forbindelse.

Og torsdag aften gælder det så andet foredrag i rækken. Denne gang er emnet stalde, og du kan stadig nå at sikre dig en plads.

– Har du lyst til at blive klogere på stalde? Så får du nu muligheden for at deltage i vores andet online foredrag, når vi inviterer til online foredrag for alle hesteinteresserede. Foredraget kommer til at handle om stalde. Ved at deltage i vores online foredrag kan du blive klogere på, hvordan en stald bliver opbygget, hvilke smarte løsninger der kan vælges og hvilke tanker du skal gøre dig inden du går igang med dit staldprojekt, lyder det fra byggefirmaet.

Foredrag 2: Stalde

Torsdag d. 8/4-2021 kl. 19.00

  • Ved at deltage i vores andet online foredrag, får du mulighed for at blive klogere på heste stalde. 

Meld dig til foredraget her

Se indslaget: Tillid mellem hest og menneske er essentiel

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

I vores serie møder vi coachen Torben Haugaard, der bruger hestene i sit daglige arbejde som coach.

I første indslag stiftede vi bekendskab med Lotte Tillark, der var én af de 8 deltagere, som han havde med i forløbet ”Personlig udvikling med hesten som medie”.

I andet indslag var det erhvervslederen Christian Jönsson, vi kom tæt på. Christian havde aldrig tidligere siddet på en hest.

Og nu er det Torben Haugaard, der giver et indblik i de øvelser, han kaster sine klienter ud i. Før de bliver placeret i sadlen, så er det nemlig vigtigt, at mennesker og heste har tillid til hinanden.

Hele indslaget kan ses i linket herunder (Premium):

Se “Coachens øvelser til hest og rytter”

Torben Haugaard henviser til filmen “The Mustang”, og den kan du læse meget mere om her.

Fra vinterfodring til græs – pas på hestens fordøjelse!

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Det er vigtigt med en gradvis tilvænning fra grovfoder til græs, så hestens fordøjelsessystem kan tilpasse sig. For heste med stofskifteproblemer kan græsning, varighed og ikke mindst overgangen være det der udløser ømme hove og det der er værre, så der er grund til påpasselighed.

Langsom tilvænning
Foråret bliver derfor let en test af tålmodighed for både hest og ejer. Hesten står klar ved leddet og kan ikke vente med at komme på græs, men ejeren skal bruge tid på at gøre overgangen sikker og sund.
Når bladene dannes fra de første forårsspirer stiger sukker og stivelsesindholdet, hvilket gør græsset særligt fristende for hesten. Derfor kommer hesten let til at overspise på det tidlige forårsgræs. Det anbefales derfor at man kun lukker hesten på græs i ca. 15 minutter den første dag, og herefter langsomt øger tiden. Samtidigt bør man fortsætte vinterfoderrationen, særligt stråfoderet, så bakteriefloraen i hestens fordøjelseskanal kan nå, at tilpasse sig den nye fodring.

Hvornår er det bedst at lukke hesten på græs?
Forår og efterår hvor temperaturerne svinger meget mellem nat og dag er problematiske. Om dagen hvor solen skinner og temperaturen er over 6 plusgrader, danner græsset sukker/fruktan, som bruges til græssets vækst. Er der frost om natten vil sukkerindholdet stadig være højt i græsset om morgenen, og hestene er vilde med den mere sødlige smag, som desværre er vanskelig for hesten at nedbryde i mavetarmkanalen.

Et højt sukkerindhold er især farligt for din hest hvis den ikke gradvist er vænnet til det. Optager hesten pludselig meget sukker som mikroorganismerne i dens stortarm ikke er vænnet til, vil der dannes en stor mængde mælkesyre som ødelægger de gavnlige bakterier. Når endotoksinerne via blodbanerne når til hovene, dannes en overaktivitet i specifikke enzymer. Disse enzymer er vigtige for normal hovvækst og reparation, men når de bliver overaktive, kan de i stedet blive nedbrydende. Dette er den overvejende årsag til forfangenhed. Når de gavnlige bakterier i hestens stortarm dør, kan det have flere konsekvenser som alle kan lede til stofskifteproblemer og ømme hove, så det er altså en god idé at passe godt på hestens tarmflora.

Der er højst koncentration af sukker i græsset, når solen skinner på kølige dage, da græsset ikke vokser så meget ved lavere temperaturer. Der er således mindst sukker i græsset, når der er varmt og overskyet. Pas derfor på med at lukke hesten på græs, så længe der stadig er nattefrost og når der er køligt vejr med solskin.

Der findes ikke noget præcist “bedste tidspunkt på dagen” at lukke hesten på græs hen over sommeren. Men generelt er det fra tidligt om morgenen og frem til midt på formiddagen. Dette tidspunkt anbefales når temperaturen om natten er højere end 6 grader. Det betyder nemlig at græsset vokser, og når der ikke er sollys vil der ikke være nogen fotosyntese og planterne vil bruge den lagrede sukker som energikilde til vækst. Under sådanne forhold vil sukkerindholdet i planterne være lavt om morgenen og efterfølgende stige i løbet af dagen for så at blive forbrugt om natten sådan at sukkerindholdet er relativt lavt igen sidst på natten/om morgenen.

Stængler, nej tak
Sukkerindholdet er altid højst i den nederste del af planten, så jo længere nede på planten der spises, jo mere sukker vil hesten indtage (målt pr. kg tørstof). Derfor er en nedbidt eller nyslået græsfold ikke at foretrække. Da der generelt er mere sukker i stængler end blade er en uplejet græsmark med høje stængler heller ikke god for hesten.

Vælg gerne en græsblanding som er sammensat uden rajgræsser og andre sukkerholdige græssorter, og sørg så for at pleje græsmarken gennem hele sæsonen. Vil du blive klogere på græs til heste kan du læse mere i dette blogindlæg: https://dangro.com/graes-til-heste-det-boer-du-vide/

Hesten må ikke blive overvægtig på græs
Hvis hesten bliver overvægtig, bør det daglige græsindtag begrænses til færre timer. Har hesten været forfangen eller er den i risikogruppen, kan den kun tåle at gå på græs i nogle få timer – nogle kan slet ikke tåle græs. Det kan være bedre at lade disse heste gå på jordfold/vandrefold med fri eller afmålt adgang til hø og halm.

For at understøtte en optimal sukkermetabolisme hos hesten, kan supplering med MetaSupport anbefales. MetaSupport indeholder en nøje sammensat urteblanding, samt magnesium, pektin og naturlige flavonoider, der bidrager til at fremme en god sukker metabolisme og insulin funktion. Et sådant tilskud kan medvirke til at nedbryde de farlige fedtdepoter hos overvægtige heste / heste med følsomt stofskifte.

Skal hesten suppleres med stråfoder og krybbefoder når den går på græs?
Det gælder for alle heste uanset hvor mange timer de går på græs, at de med fordel kan tilbydes hø og halm ved siden af græsset – særligt i første del af græsningssæsonen hvor indholdet af træstof i græsset er lavt.
De fleste heste vil få dækket deres behov for energi og proteiner via græsset, men de har stadig brug for supplement med vitaminer og mineraler.
Til drægtige hopper, diegivende hopper, føl og ungheste anbefales det at bruge Omega-3 Junior, som vil sikre optimal ernæring med afbalanceret vækst, passende huld, god produktion af modermælk mm.

Magnesiumtilskud kan være nødvendigt når græsset begynder at gro
Om foråret når græsset begynder at vokse, vil det producere overskydende kalium. Kalium begrænser optaget af magnesium, som hestene har en begrænset evne til at lagre. Da magnesiumoptagelsen fremmes af natrium, er det en god idé at supplere hesten med ekstra salt og magnesium når forårsgræsset begynder at vokse. For nogle heste kan et supplement være nødvendigt hele græsningssæsonen, men som udgangspunktet er behovet størst når græsset vokser hurtigt.
Magnesium er et meget vigtigt mineral, da det hjælper med at regulere en række af kroppens funktioner. Et tegn på magnesiummangel er stresset og anspændt adfærd, og det menes også at mangel på magnesium kan være årsag til overvægt.

Det er svært at overdosere en hest med magnesium (den får diarré, når den får for meget). Har din hest vist anspændt adfærd pga. magnesiummangel vil du som regel se forbedringer inden for 1-2 uger efter opstart på magnesium, og herefter gradvise forbedringer hen over den næste måned. At udfodre magnesium 2 gange om dagen har vist sig at give de bedste resultater, da hesten så er i stand til at absorbere en højere samlet daglig mængde.

Kilde: Dangro/forfatter: Ditte Katrine Oksen se mere HER

Hesten ved ikke, hvorfor du klapper den!

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Når ryttere entusiastisk klasker deres hest på halsen efter at have gennemført en springbane eller redet en dressurkonkurrence, så mener vi, at hesten forstår, den har lavet et veludført stykke arbejde. Heste bliver bare ikke født med den viden. Det er noget vi lære dem undervejs i deres uddannelse og samværet med mennesker. De lærer, at klap på halsen betyder ros, men kan de så lide det, eller giver det dem ubehag?

Klap eller klask?
Heste er ekstremt følsomme over for berøring. De kan mærke, når en flue sætter sig på pelsen. Og når det kommer til det rosende klap, spænder rytternes tilgang fra et let klap, til et ordentlig klask.
Et team af hesteforskere ved Nottingham Trent University satte sig for at undersøge effekterne af de rosende klap mod at gnubbe hesten på skulderen, når hestene blev redet eller håndteret.
Studiet var delt i to, hvor den første del blev udført under OL i London. Her observerede forskerne 16 ekvipager i Grand Prix dressur. De analyserede hvordan og hvornår rytterne klappede deres heste, og hvordan hestene reagerede på det.
Femten af de 16 ryttere klappede deres heste, og 12 af dem gjorde det i mere end et minut. En stor procentdel af hestene reagerede på rytterens klap. Den mest almindelige reaktion var, at hesten accelererede, nogle gange skriftede de fra skridt til trav. Det kan indikere, at hesten finder rytterens klap ubehagelig, eller de benyttede lejligheden til at accelerere fordi rytteren mistede tøjlekontakten og/eller lænede sig fremad, konkluderede forskerne.

Selv føl reagere positivt på at blive gnubbet på halsen, men de skal lære, at klap betyder ros.

Klappe eller gnubbe?
I den anden del af undersøgelsen blev en gruppe på fem velhåndterede rideskoleponyer og fem relativt uberørte heste fra et center, der redder misrøgtede heste, klappet eller gnubbet fire gange i 30 sekunder ad gangen. Undersøgelsen blev filmet, og hestens adfærdsmæssige reaktioner blev noteret.
Klap resulterede ikke i større adfærdsmæssig reaktion fra hestenes side. Men når hestene blev gnubbet på skulderen, så det ud til at være meget mere effektivt som belønning. Nogle heste sænkede deres hoved, vibrerede med overlæben og forsøge gensidigt pleje af den, som gnubbede hesten. Alle reaktioner, man kan observerer i positive interaktioner heste imellem.
Hesteforskerne konkluderede, at ryttere og trækkere bør tilskyndes til at gnubbe deres heste i stedet for at klappe dem som belønning. Tidligere undersøgelser har vist, at gnubber man hestene på skulderen, sænkes hestens puls, og derfor kan det bruges til at berolige hestene med, i stressede situationer. Ved at gnubbe i stedet for at klappe forbedre det også hest/menneske relationer, som fælles grooming gør det mellem heste.
Forskergruppe: Emily Hancock, Sarah Redgate og Carol Hall fra Nottingham Trent University.
Kilde: equinebehaviourist.co.uk

Se indslaget: Erhvervslederen blev rytter

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.


I vores nye serie møder vi coachen Torben Haugaard, der bruger hestene i sit daglige arbejde som coach.

I første indslag stiftede vi bekendskab med Lotte Tillark, der var én af de 8 deltagere, som han havde med i forløbet ”Personlig udvikling med hesten som medie”.

Men Lotte er ikke den eneste, der har fået noget ud af at være tæt på de islandske heste. Christian Jönsson er til daglig Senior Vice President i Novo Nordisk Global IT, og han har fundet ud af, at der er mange lighedspunkter mellem heste og mennesker

Hele indslaget kan ses i linket herunder (Premium):

Se “Erhvervslederen blev rytter“

Få en forsmag på indslaget:

Herpesvirus: Vi må være ansvarlige!

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

– Vi må arbejde på at få forståelse ud til alle grupper af medlemmer om at kun heste fra raske besætninger kan møde heste fra raske besætninger og vigtigheden af at overholde det fælles regelsæt, hvis vi skal kunne styre igennem fremtidige udbrud på den bedst mulige måde, indleder Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent Mette Uldahl, som her forklarer, hvorfor rideforbundet så sig nødsaget til at lukke for stævnerne herhjemme.

Der var styr på karantænen
Dansk Ride Forbund havde som udgangspunkt godt styr på karantænen af de ryttere, som havde været i udlandet at starte, og dermed var risikoen for at sprede den aggressive type herpesvirus fra Europa og udlandet lav. Der er som tidligere udmeldt konstateret indførsel af virus til to besætninger i Danmark fra udenlandske stævneheste. Disse besætninger er stadig i intakte karantæner. Virussen har oprindeligt spredt sig fra en stævneplads i Valencia, Spanien, og det internationale rideforbund FEI, tog konsekvensen, og lukkede for internationale stævner frem mod udgangen af marts.
Den 20. marts udtalte Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent Mette UIdahl, at der var styr på karantænen herhjemme. – De heste, som er testet positiv efter hjemkomsten fra Vejer de la Frontera viser ikke tegn på sygdom, mens der desværre er et par heste, hjemkommet fra Valencia, som står med neurologiske symptomer, fortæller dyrlægen. Hun fortæller, at begge besætninger er kommet hjem og gået direkte i karantæne, og så vidt hun kan vurdere, har begge steder overholdt karantænen. Rytterne har været klar over risikoen, og gjort som de er blevet bedt om af rideforbundet.
Dermed vurderede forbundet og dyrlægen, at der var så godt styr på situationen herhjemme, at det var forsvarligt, fortsat at afvikle nationale stævner. Der er så sket en ændring i situationen, som betyder, at forbundets ledelse sammen med veterinærkonsulenten finder det forsvarligt fortsat at afvikle stævner herhjemme. – Smitterisikoen er lav, DRF har fra starten sat en præmis omkring gennemsigtighed i håndteringen, herunder at melde ud, hvis der ikke er styr på mønstrene mere, og der er vi så nu, erkender Mette Uldahl.

Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent Mette Uldahl.

Disciplinærsager venter forude
Mette Uldahl har været i dialog med de ryttere, som har været i udlandet og ride, og karantænen er intakt, hos de to besætninger, der havde virusudbrud, men siden i torsdags er der foregået forskellige kombinationer af overtrædelser fra andre medlemmers side, så forbundet ikke længere kan stå inde for, der er styr på mønstrene .
Der vil blive udarbejdet rapporter over forholdene for overtrædelserne, og sagerne vil herefter blive vurderet af disciplinærudvalget..
Det drejer sig primært om to type overtrædelser:
Import af heste/ponyer fra udlandet, som deltager i og/eller har kontakt til andre heste, som deltager i aktiviteter under DRF
Deltagelse i stævne fra besætninger hvor der er konstateret symptomer på smitsom sygdom
Da der samtidig var andre overtrædelser, som forbundet er bekendt med på mindre valideret plan, har det resulteret i et samlet billede, hvor der ikke længere er muligt at vurdere risikoen for smittespredning på det niveau som DRF ønsker .

– Vi er meget ærgerlige over at måtte tage denne konsekvens, men en del af præmissen for at holde åbent for stævner, var at vi ville melde ud, hvis noget ændrede sig, og i den givne situation var det nu
Mette Uldahl.

Hvad med fremtiden?
Herpesvirus ligger latent i en stor procentdel af hestene. Det kan udløses af stress, nedsat immunforsvar, anden sygdom mv. Vi har gennem de senere år haft flere udbrud af den aggressive variant, der giver neurologiske symptomer, og kan medføre hestens død.
– Det er ikke ovre, men denne runde har været anderledes og kompleks. Vi er nødt til at komme derhen, hvor vi kun sjældent ender i de fulde nedlukninger af stævnerne. Alle er derfor nødt til i højere grad at tage ansvar for at kun heste fra raske besætninger møder andre heste fra raske besætninger. Det betyder, at alle heste fra stalde med heste med snot, hoste og feber skal blive hjemme indtil besætningen er fri for symptomer på smitsomme sygdom. Det er den mest effektive måde at inddæmme smitte på. Det kræver transparens og åbenhed fra alle: sig til, hvis der heste med feber, næseflåd, hoste o.l. i stalden. Det er hele grundlaget for, at vi fortsat kan have ridestævner. Vi kan forvente, at den aggressive variant af herpesvirus vil poppe op de næste 4-5 år som minimum, og vil vi ikke stå tilbage med en fuldstændig amputeret stævnesæson hvert år, så må vi være ansvarlige!, understreger Mette Uldahl.

— Lige nu er der nogle aktører i sporten, som stadig tænker at en enkelt hest eller to med feber og hoste ikke er et problem, men hos DRF kan vi bare se, at det ofte giver anledning til smittespredning at ignorere de første tegn på smitsom sygdom.

— Hvis alle bliver hjemme de få gange man har syge heste i stalden, så vil det give en helt utrolig stor samlet effekt. Hvis der så er stalde, som konstant har syge heste, og derfor føler, at de aldrig kan komme til stævne, så må man overveje at se på management i stalden og få løst problemet bedst muligt.
— Vi skal have vendt vores tankegang, og hævet overliggeren. Vi arbejder os hele tiden frem mod større ansvarlighed i sporten, og det er ærgerligt, at nogle få i denne omgang ødelægger det for de mange. Vi arbejder løbende på planer for at håndtere smittespredning. Og vi vil gøre alt for at holde åbent for stævnerne, så snart det er muligt, slutter dyrlæge Mette Uldahl.

Stop med at bukke, tak!

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Bukkende heste har ”tabt” deres ryttere gennem utallige generationer. Et energisk bukkespring, kan vel være en vigtig færdighed for en rodeohest, men for de fleste ryttere er det en uforudsigelig og farlig opførsel fra deres hest side, og kan potentielt resultere i en alvorlig skade, for rytteren.
Hvorfor bukker hesten? Ja det er ikke nødvendigvis letat komme til bunds i, der er ofte ikke en enkel og let løsning på problemet, skriver forsker duoen Sue Dyson og Katy Thomson i et netop publiceret studie.

Dyson, der er ortopædisk specialist i heste, og Thomson, en hestedyrlæge med interesse for ortopædi, udtaler – at finde årsagen til en sandsynlig underliggende årsag til hesten bukker, kan føre til en behandling og en managementplan, som kan involvere flere fagfolk, dyrlæger, fysioterapeut og kiropraktor.
Duoen, som har offentliggjort deres artikel i tidsskriftet Equine Veterinary Education, bemærker, at der begrænset viden om, hvordan bukkeadfærd skal undersøges af dyrlæger. De satte sig for at definere bukkeadfærd, ved at gennemgå tidligere offentliggjort forskning, beskrive deres personlige observationer og komme med forslag til kliniske undersøgelses- og managementstrategier.

Hvad sker der, når hesten bukker?
Parret beskrev hestens bukkespring som et opadgående spring, normalt også fremadgående, mens enten begge bagben eller alle fire ben er væk fra jorden.
Årsagerne beskriver de som: begejstring, energioverskud, defensiv adfærd forbundet med frygt, lært adfærd gennem negativ forstærkning eller en reaktion på smerter. Specifikke årsager til smerter inkluderer en dårlig tilpasset sadel eller gjord, smerter i lændeområdet, smerter i gjordlejet skader på brystben eller ribben, nerverelateret ubehag, overført smerte fra fortrinsvis bagbenshalthed.
– Enhver af ovenstående årsager kan være påvirket af en rytter, der er bange, dårligt afbalanceret eller skæv, skrev parret. Parret understregede, at der er en række forskellige kilder og årsager til smerte, der kan føre til hesten bukker. Det kræver en omfattende, klinisk vurdering af hesten, for at finde frem til årsagen, herunder vurdering af sadeltilpasningen til hest og rytter, og egnetheden af kombinationen hest-rytter.
– Hos nogle heste, kan man finde den primære smertekilde, og dermed målrettet behandle hesten for at løse ubehaget, men omhyggelig omskoling af hesten er afgørende.
– Hos andre heste er bukkespring blevet en tillært opførsel, måske startet af smerte eller frygt. Forfatterne understregede, at en forståelse af indlæringsadfærd er nødvendig for en vellykket rehabilitering.
Hvis man griber ind på et tidligt tidspunkt, kan en dygtig rytter, der er vandt til at arbejde med vanskelige heste måske hjælpe.
Forfatterne bemærkede, at der er flere YouTube-videoer, der giver fascinerende indsigt i træning. – Det skal dog understreges, at omskoling skal være en langsom og progressiv proces. Rytters sikkerhed skal altid have første prioritet.

Heste der bruges til rodeo i bl.a. USA animeres til at bukke, ved at der spændes en gjord omkring lysken på hesten.

Hest og rytter skal passe sammen
De understregede vigtigheden af at matche rytterevnen med hestens temperament og bevægelse. – Hvis en underliggende smerterelateret årsag ikke kan identificeres, kan det være en fordel at arbejde sammen med en kompetent person, der har indgående kendskab til hestens adfærd.
– Det skal dog erkendes, at der er et mindretal af heste, hvor hestens adfærd og brug af farlige bukkespring ikke kan løses, og for hvilken pensionering eller aflivning er de eneste muligheder.

The recognition of pain and learned behaviour in horses which buck. D. Dyson and K. Thomson. Equine Veterinary Education, 16 March 2021, https://doi.org/10.1111/eve.13466
Kilde: horsetalk.co.nz