Først og fremmest er det vigtigt at have fokus på hestens skade, før man begynder at diskutere fordele og ulemper ved boksro vs. fold. Ved seneskader, som f.eks. forstrækninger eller delvis eller total overrivning af senen, skal man virkelig overveje, hvordan hesten skal genoptrænes. Det samme gælder, når hesten har en muskelskade eller brud på knoglen.
“Hvornår en hest skal komme sig i boksen, og hvornår den skal gå på fold, er altid et individuelt spørgsmål. Derfor skal du som heste-ejer forhøre dig hos din dyrlæge, understreger fysioterapeut Marina Meyer.
Heling af skaden i boksen
Du kommer ikke udenom at give hesten boksro de første uger, hvis hesten har et brud. Det samme gælder dybe rifter, og ved operationer, fordi såret skal holdes helt rent.
Når bevægelse er nøglen
Når hesten har fået ok fra dyrlægen til at måtte bevæge sig, så er det bare med at sætte i gang. Når hesten bevæger sig, bliver blodgennemstrømningen aktiveret, hvilket er med til at optimere helingen, og affaldsstoffer bliver fjernet.
”Samtidig bliver hestens krop holdt i gang, muskelmassen tabes ikke fuldstændig, og hesten forbliver rimelig elastisk,” forklarer Marina Meyer. Desuden påvirkes heste med f.eks. slidgigt, der skal stå længe stille, særligt negativt.
”Benytter man bevægelse i hestens regenerering, så kan det betyde en mere effektiv recovering. Det kan også have den positive konsekvens, at hesten ikke er så tilbøjelig til at få et tilbagefald.”
Fri bevægelse vs. kontrolleret bevægelse ved skader
Træningen af heste med seneproblemer, knoglebrud eller muskelskader skal altid være gennemtænkt og planlagt.
For meget eller for lidt træning og bevægelse kan nemlig skade kroppen. Ved for lidt træning kan man forårsage forkortede sener, mens der ved for hård træning kan ske overbelastninger.
”For mig er det vigtigt, at heste-ejeren tager sig den tid, det tager. Så snart hesten kan forlade boksen, så skal hestens genoptræning sættes i gang. Man skal følge den træningsplan, dyrlægen har anbefalet,” fortæller Meyer.
Hesten kan med fordele begynde sin genoptræning med skridtture for hånden. Skridtmaskinen eller skridtbåndet kan også anvendes – og derefter kan ridningen stille og rolig genoptages. Igen er det vigtigt, at følge dyrlægens anbefalinger, da enhver skade er individuel.
Genoptræningen afhænger derudover også af hestens temperament, og hvordan den blev trænet før skaden opstod.
“Det bliver kritisk for mig, hvis hesten ikke tidligere har gået på store folde. At den pludselig bliver lukket på fold pga. en skade, kan forårsage, at hesten bliver overmodig og ender med at forværre skaden.”
Hvad skal heste-ejeren være opmærksom på?
Når hesten sættes i genoptræning, skal man altid være opmærksom på, at de grundlæggende rammer er ok. Bunden skal være god – den må ikke være dyb, tung eller glat.
Før hesten lukkes på fold, så kan det være gunstigt at have gået en tur forinden. Derved mindskes risikoen for, at hesten udvikler fiberskader, fordi den ikke er ordentligt varmet op.
Når hesten har været i bevægelse, så sørg for at den bliver skridtet af og kølet optimalt ned. Derudover skal hesten fodermængde også tilpasses dens aktivitetsniveau.
Når du rider, kræves meget bevægelse af kroppen for at forblive balanceret på hesten. Imellem ryghvivlerne ligger bruskskiver, som absorberer bevægelsen, mens du rider. Din kropskerne, den centrale del af din krop, arbejder på at skabe balance mellem ryg og front. Og enhver træthed eller svaghed påvirker placeringen af ryggen, og evnen til at bære sig korrekt.
Derfor er det så vigtigt at sidde på hesten i den korrekte holdning, og for ryttere, at have en stærk kropskerne.
Hvis det tager dig et stykke tid at løsne op om morgenen, vil du ikke blive overrasket over at høre, at der er en højere forekomst af lændesmerter hos ryttere end i ikke-rytterpopulationen. Måske mere overraskende er en undersøgelse af elite dressurryttere, der antyder, at flertallet konkurrerer, mens de oplever smerte, og at denne smerte betragtes som kronisk på grund af træningens gentagne karakter snarere end som et resultat af en engangsskade som et fald.
Andre undersøgelser har vist at ridning i en kombineret-sadel sammenlignet med en western sadel er mere tilbøjelige til at forværre lændesmerter, og det samme sker, når man rider med kortere bøjler.
Gode vaner
Betyder dette at rygsmerter er noget, vi bare skal lære at leve med, hvis vi vil ride? Faktisk, nej, det gør det ikke. De vigtigste bidragende faktorer til lændesmerter inkluderer stramme muskler, asymmetri og en svag kropskerne – alt sammen noget, der kan forbedres.
I det følgende ser vi på, hvordan man bygger gode vaner til at styrke kropskernen.
Fleksibilitet og kernestyrke er nøglen til at beskytte din ryg
Under ridning er det mavemusklerne, som skal have et højt niveau af muskeludholdenhed for at give god kropsholdning. Dette kaldes ofte kernestabilitet eller kernestyrke. De vigtigste muskler involveret i kernestabilitet er transversus abdominus, multifidus, membran og bækkenbundsmuskler.
Hvad er de centrale Core-muskler eller kropskernemuskler? Det er en cylinder, som består af en top, sidder og bund. Sidderne består af Multifidus og Transversus abdominis, og bunden dannes af bækkenbunden, toppen af Diaphragma. Tilsammen skaber de det bugtryk, der er en væsentlig faktor i forbindelse med indre stabilitet.
Alle disse muskler arbejder sammen for at producere stabilitet i mave- og nedre del af ryggen samt koordinere bevægelse af arme, ben og rygsøjle. Derfor er kernestyrke så vigtig for ryttere.
Svage mavemuskler tilskynder til en fremadbøjet stilling, som kan forårsage eller forværre lændesmerter.
Professionelle ryttere har en stærk kropskerne
Forskning viser, at professionelle ryttere generelt har højere samlet muskeltonus og i højere grad bruger deres kernemuskler end nybegyndere. De har også større evne til at bevæge hver side af deres krop uafhængigt og justere deres tyngdepunkt for bedre at tilpasse sig og påvirke hestens bevægelse.
Styrk din kropskerne med træning
Implementering af et kernestyrkeprogram med fokus på at bruge begge sider af kroppen uafhængigt og øget bevidsthed om dit tyngdepunkt, vil sandsynligvis have en betydelig indflydelse på din rideegenskaber såvel som komforten af din ryg. Langsom, bevidst træning er bedst for at sikre ryggen på lang sigt, hvorfor yoga, pilates og tai chi er så effektive. Den anden fordel ved disse typer træning er, at de involverer bevægelse og koordination i hele kroppen, hvilket hjælper med at forbedre asymmetri (almindeligvis kendt som skævhed).
Skævhed giver dårlig kommunikation med hesten
Flere undersøgelser har bekræftet, hvad vi sandsynligvis alle ved, at skævhed reducerer vores evne til at følge hestens bevægelse og ofte resulterer i miskommunikation, fordi vores hjælpere sandsynligvis er mindre præcise og ikke bliver givet på samme måde hver gang.
Ryttere har også brug for fleksibilitet i hofte-, knæ- og ankelleddene, og dette indebærer strækning af lægmuskler, baglår og balderne, forsiden af låret og den indvendige side af låret. Manglende fleksibilitet i hofterne kan bidrage til lændesmerter, så vær særlig opmærksom på bagsiden af lårene, hoftebøjninger og balle muskler i dit udstrækningsprogram.
I en ideel verden sigter du mod at udføre kernestyrkende øvelser tre til fire gange om ugen og fleksibilitetsøvelser fem gange om ugen, men som med de fleste ting er noget/lidt bedre end ingenting.
Trick til at opbygge gode vaner
Selvom du har de bedste intentioner og viden om, at arbejde på fleksibilitet og kernestyrke uden tvivl vil forbedre din ridning, kan det være svært at integrere nye vaner i det daglige liv.
Her er et par nyttige råd til at øge oddsene for, at du holder fast i dine gode vaner og hjælper dig med at fjerne de dårlige!
1. Find motivationen:
Se på denne vaner, og tag en beslutning om, de er effektive til at hjælpe dig med at blive den person, du vil være. Ofte er det bedste sted at starte med disse store spørgsmål at beslutte, hvilket resultat du vil have. For eksempel, hvis det ønskede resultat er at være i stand til at ride så effektivt som muligt og uden ømhed i ryggen, kan den type person, der kan opnå dette, være en, der laver daglige fleksibilitetsøvelser og deltager i en ugentlig yogaklasse. Nu er du gået fra at være resultatbaseret til at være identitetsbaseret – ”Jeg er den slags person, der vælger at ændre sig og deltage i en yogaklasse i stedet for at sidde i sofaen.”
2. Implementeringsintentioner
Enkelt sagt er dette tegn, der udløser en vane. De er en type planlægning, efter formatet ”Jeg har til hensigt at gøre x, når jeg støder på situation y”. Denne tilgang er mest effektiv, hvis du vælger noget, du gør automatisk på daglig / regelmæssig basis. For eksempel: Jeg har til hensigt at gøre mine fleksibilitets/smidighedsøvelser lige før jeg går i seng. Hver gang jeg går i seng, bliver jeg mindet om at gøre disse øvelser. Selvfølgelig er det op til mig at vælge at gøre dem eller gå lige under dynen!
Du kan læse mere om emnet på forfatter Alison Lincolns hjemmeside. Den finder du HER
På Sportsfyssen kan du finde forslag til træning og smidighedsøvelser på video.
Ordet afslører det faktisk: En selskabshest (eller pony) har til formål at holde en anden hest ved selskab. Baggrunden for dette er muligvis, at selskabshesten ikke længere er egnet til andet.
– Det skyldes tit, at dens fysik ikke er i top, eller at den er blevet gammel, fortæller dyrlæge Lisa Mihsler-Kirsch til Reiterrevue. Det har den konsekvens, at disse heste kan købes for næsten ingen penge eller sågar bliver givet gratis væk.
Er nogle racer bedre egnet til jobbet end andre?
Faktisk ikke. Selskabsheste kommer i alle former, højder og racer, men man ser mest hopper og vallakker. Hingste er ikke altid de bedste roomies for andre heste. Hvilken selskabshest der passer til din hest, kommer an på, hvordan deres dagligdag er udformet.
– For eksempel er heste, der ikke kan tåle græs, ikke egnet til at gå på folden dagen lang, fastslår Mihsler-Kirsch. Det betyder, at Shetlandsponyer, der tit bliver tilbudt en tilværelse som selskabspony, måske ikke altid passer til jobbet.
Skal en selskabshest passes?
En afslappet tilværelse på folden kan da ikke kræve særlig meget af heste-ejeren? Jo, du skal være indstillet på, at hvis du anskaffer dig en pony eller hest, der skal bruges som selskab, så kræver den præcis lige så meget tid og pleje, som alle andre heste. Også selv om den hverken skal rides eller bruges til andre aktiviteter.
Hovene skal beskæres af smeden, pelsen skal plejes, og sår skal have den nødvendige behandling.
– Hvor meget opmærksomhed din selskabshest har brug for er afhængig af, hvilken sundhedstilstand den er i. Ofte har ældre heste brug for særlig omsorg, siger Mihsler-Kirsch.
Det Nordtyske hestehospital, Pferdeklinik Bargteheide har sat fokus på spiserørsforstoppelse i et opslag, hvor de advarer hesteejere mod at skære gulerødder, æbler og lignende i mindste stykker. ”Ejere, især ældre eller meget unge heste og ponyer, rapporterer ofte, at de skærer gulerødder, rødbeder eller æbler i stykker eller skiver, så de kan absorberes og tygges bedre. Desværre betyder de mindre stykker, at de tygges mindre og sandsynligvis sluges med det samme. Som et resultat sidder de bogstaveligt talt fast i halsen.”
Hvad sker der, når foderet sidder i halsen? Spytafsondringen fortsætter, selv om hesten ikke kan synke sit spyt, og i værste fald kan hesten få foderblandet spyt ned i lungerne. Det kan få alvorlige følger. En langvarig forstoppelse hæmmer desuden blodtilførslen til spiserørets væv, der kan blive beskadiget eller porøst. Ethvert indgreb fra dyrlægen kræver stor forsigtighed.
Visse tilfælde af spiserørsforstoppelse opstår, hvis hesten slipper ud af boksen om natten og får mulighed for at spise store mængder foder i pilleform, som ikke er opblødt. Det kan så svulme op i hestens spiserør og lave en blokering
Spiserørsforstoppelse. På endoskopibilledet kan du se, hvordan et stykke rødbede har sat klemt sig fast i halsen. Pferdeklinik Bargteheide.
Hvorfor sker det? En af forudsætningerne, for at hesten skal kunne tygge og synke sin mad ordentligt, er, at dens tænder er i god stand. Ved gentagne tilfælde af spiserørsforstoppelse, der ikke kan forklares af andre grunde, bør man lade dyrlægen kontrollere hestens mund og om muligt undersøge spiserøret ved en kikkertundersøgelse.
Den mest almindelige årsag til forstoppelsen er stress, hvis hesten f.eks. sættes ind i boksen efter en anstrengende præstation og samtidig både er ophidset og sulten. Når hesten er træt og stresset, vil mundens slimhinder ofte være tørre, og så kan tørt foder lettere sætte sig fast i spiserøret, hvis hesten spiser det for hurtigt.
Hvad kan man gøre? Mange heste spiser langsommere, hvis den samlede fodermængde fordeles over et større antal måltider i løbet af døgnet. Hesten skal altid – også når den er ude – have adgang til friskt vand. Så kan det foder, den spiser, blive opblødt, sådan at det lettere glider gennem spiserøret. Undgå at fodre, når hesten lige har præsteret meget. Sørg for at hesten er kommet ned i hvilepuls og har fået mulighed for at drikke vand, før du fodrer den især efter konkurrencer eller hård træning. En hest, der skal transporteres hjem lige efter en afsluttet konkurrence eller hård træning, bør ikke have et fyldt hønet under transporten, da det udgør en risiko for spiserørsforstoppelse. Du kan også forebygge spiserørsforstoppelse ved at lægge store sten i krybben, så det tager lidt længere tid for hesten at spise.
Vi kan desværre ikke tale med vores heste, selvom de fleste jo hygger sig med at tale til dem (og om dem). Det kan derfor være svært at vide, hvordan de trives i deres arbejde og deres hverdag. Især de topydende sportsheste er ofte i fokus, for hvor komfortable er de toptrænede atleter? De senere år er deres velfærd kommet i fokus, og moderne dressurtræning har i høj grad hestens velbefindende i fokus. De er ude af boksen flere gange dagligt til træning, skridtture, frihed på fold, eller arbejde på vandløbebånd eller lignende. De får massage, bliver regelmæssigt tilset af dyrlæge, og mange kommer i spa efter et hårdt træningspas. Foderet er nøje beregnet, smeden kommer regelmæssigt, men hvordan har de det, egentlig?
Hvordan ser man om hesten har ondt? Det har et nyligt publiceret studie sat fokus på. Halthedsforsker Sue Dyson har for tre år siden ledet en researchgruppe, som havde til formål at udvikle Ridden Hors Pain Ethogram (RHpE) et system bestående af 24 klare definitioner på hestens adfærd/reaktioner, hvis den har smerter som følge af muskelskelet lidelser sammenlignet med heste, der er haltfrie og smertefrie.
Hestens reaktioner kan fx være åben mund med adskillelse af tænderne i mindst 10 sekunder, gentagen hoved på sned, vedvarende halepisken, et intenst, stirrende blik i mere end 5 sekunder, den bliver bange, bukker, løber baglæns, klemmer halen, rækker tunge, eller går med ørerne tilbage i mere end 5 sekunder.
Jo lavere score – jo bedre Ifølge Ridden Hors Pain Ethogram er tilstedeværelsen af 8 af de 24 adfærdsreaktioner en pålidelig indikator for tilstedeværelsen af et underliggende muskelskelet problem. Jo højere tal, jo større er sandsynligheden for, at hesten har ubehag/smerter i bevægeapparatet, hvilket kan kompromittere ydeevnen. Det er tidligere blevet vist, at den hyppigste score for ikke-haltede heste er 2 ud af 24. Dyson og hendes researchkollega Danica Pollard, har netop offentliggjort deres undersøgelse i tidsskriftet Animals. Deres antagelse var, at elite-dressurheste burde have en lav forekomst af muskelskelt smerter. Med udgangspunkt i ovenstående, var holdningen fra forskerne at hestenes RHpE-score konsekvent burde være mindre 8.
Grand Prix-hesten under lup Dyson anvendte RHpE til videooptagelser af 147 Grand Prix-ridt ved ni forskellige stævner. Den gennemsnitlige RHpE-score for alle heste var 3 ud af 24, hvor den højeste score blandt hestene var 7.
– Denne undersøgelse leverede bevis for, at de fleste Grand Prix-dressurheste, der blev undersøgt på elite-niveau, var komfortable med hovedparten af deres arbejde, baseret på RHpE-score, rapporterede Dyson og Pollard.
– Imidlertid viste nogle heste periodevis ubehag, og identifikation af årsagen kan forbedre hestens velfærd og ydeevne.
Dommerne spotter hestens ubehag Ved at sammenligne dommernes karakterer med forskernes RHpE-score, viste det sig, at der var en moderat tendens til, heste med højere RHpE-score fik en lavere score fra dommerne.
Forskerne fandt, at de heste, som scorede højere i RHpE gennem programmet arbejde med deres næseryg 10 grader bag lod i 10 sekunder eller mere. De blev også noteret for oftere at gå med munden åben, med adskilte tænder, i mere end 10 sekunder. Halepisken var også almindeligt blandt disse heste.
Teamet bag hesten skal være opmærksom Dyson og Pollard konkluderede, at skønt den gennemsnitlige RHpE-score var lav, var der tegn på, at nogle heste viste lejlighedsvis ubehag.
– Der er mange mulige årsager, herunder primære muskelskelet smerter, især forbundet med biomekanisk mere krævende øvelser; smerte fremkaldt af udstyr; ændringer i rytterens vægtfordeling og den måde, hvorpå signaler blev anvendt.
Årsagen til hestens ubehag kan og bør udredes ved en omhyggelig klinisk vurdering af kvalificerede fagfolk, understregede forskerne.
– Dette kræver imidlertid, at tilstedeværelsen af et potentielt problem anerkendes af teamet bag hesten. Bliver der taget action på problemet, kan det resultere i både forbedret ydeevne og forbedret hestevelfærd, slutter forskerparret.
Dyson, S.; Pollard, D. Application of the Ridden Horse Pain Ethogram to Elite Dressage Horses Competing in World Cup Grand Prix Competitions. Animals 2021, 11, 1187. https://doi.org/10.3390/ani11051187
Et samarbejde mellem førende forskere fra 29 forskellige videnskabelige institutter i atten lande, har undersøgt kværke. Ved hjælp af en ny DNA-analyseteknik har det vist sig, at der findes forskellige varianter af kværkebakterien, Streptococcus equi, og hvordan spredningen sker.
Studiet viser, at raske heste kan være smittebærer. De opfattes som helt sunde heste, men de spreder bakterien til den omgivende miljø og til andre heste, som de kommer i kontakt med.
“Når vi bruger normal diagnostik til at undersøge Streptococcus equi-stammerne, ser de næsten identiske ud, men når vi tager hjælp af DNA-analyser af bakterien, har vi været i stand til at spore forskellige varianter, og hvordan de spredes over hele verden,” siger professor Matthew Holden ved University of St. Andrews. ”Ved at samle de forskellige brikker i et omfattende puslespil har vi været i stand til at vise, at sygdomstilfælde i Argentina, Storbritannien og De Forenede Arabiske Emirater var tæt forbundet. Dette sammen med flere andre eksempler har gjort det muligt for os at demonstrere, at nutidens globale handel med heste og internationale bevægelsesmønstre for heste fx i forbindelse med stævner, bidrager til spredning af sygdommen.”
– Ifølge undersøgelsen overlever kværkebakterien op til flere år hos inficerede heste. Det faktum, at heste, der tidligere er blevet smittet og ikke længere viser symptomer, faktisk kan være smitsomme, gør spredningen meget snigende. Derfor tror jeg, at nye anbefalinger vil være resultatet af denne undersøgelse, siger Andrew Waller, forskningschef på Intervacc i Sverige til Tidningen Ridsport. Dette kan for eksempel dreje sig om test før og efter rejsen og ved import af heste.
Kværke har lige siden middelalderen, da den først blev dokumenteret, påvirket heste i alle verdenshjørner, med en undtagelse, Island. Årsagen til, at Island undslap sygdommen, skyldes et forbud mod import af heste, der har eksisteret i over 1000 år.
Hvad er kværke? Kværke er en luftvejssygdom hos heste forårsaget af bakterien Streptococcus Equi spp. Equi, som man har kendt til siden år 1251. Bakterien giver infektion i de øvre luftveje og tilhørende lymfeknuder. Sygdommen har fået sit navn, idet den ofte fører til, at der dannes store bylder i lymfeknuderne ved svælget, som gør det svært for hesten at synke og eventuelt at trække vej[1]ret. Det er en af de hyppigst diagnosticerede bakterielle infektionssygdomme hos heste på verdensplan. I Danmark er sygdommen ikke anmeldepligtig, hvorfor der ikke findes en opgørelse over antallet af udbrud herhjemme. Der ses dog årligt flere større eller mindre udbrud af sygdommen i hestebestanden. Læs mere om kværke i Faggruppe Hestes pjece med baggrundsinformation og vejledninger.
Kan vi opbygge en større selvtillid, når vi sidder i sadlen? Det korte svar er, JA. Og i det følgende giver ridesportscoach Alison Lincoln/FEI gode råd til, hvordan man forbedrer sin selvtillid.
Det første skridt er at finde ud af, hvad det er, som er ødelæggende for din selvtillid, og så undgå det. Det lyder indlysende og let, ikke?
Sådan kommer du godt i gang Noget du kan overveje er, hvor meget tid du bruger på at se andre ride, især i konkurrencer. Det er ret almindeligt at se andre konkurrenter på banen, som et led i at huske dressurprogrammet, lære springbanen at kende eller se, hvordan andre løser udfordringerne på banen. Ulempen er, at hvis du ikke er forsigtig, kan du ende med at tvivle på dig selv, vakle i forhold til den plan du selv har lagt for gennemridning af banen/programmet, eller blive ængstelig, hvis du ser en rytter komme i vanskeligheder. Interessant nok finder nogle det at se andre i fejle, mere ødelæggende for deres selvtillid, end deres egne uheld eller fejl.
Analyser de positive elementer Hvis du er en topmotiveret rytter, som konstant søger at forbedre dine resultater, kan du opleve, dit fokus koncentrere sig om dine dårlige præstationer. Det gør du, for at forsøge at finde ud af, hvad der gik galt og hvorfor.
Den form for konstante søgen efter fejl, påvirker din selvtillid i negativ retning. Det er ikke godt for selvtilliden konstant at fokusere på, hvad du IKKE ønsker, der skal ske. I stedet for, bør du bruge tid på at analysere de ridt, eller dele af ridt, hvor tingene gik godt.
Naturligvis er det helt i orden, at tænker over, hvor der kan opstå fejl, eller hvor det kan gå galt på banen. Det betyder, du tænker fremad, men oplever du, at du for 15. gang spekulerer over det, som kan gå galt, så er det ikke nyttigt.
Acceptér, at ting ikke altid går efter planen, og at uanset hvad der sker, vil du kunne håndtere det. Dette bringer os til det næste trin i opbygningen af din selvtillid – øvelse.
En god forberedelse styrker selvtilliden Du har sikkert hørt udtrykket: øvelse gør mester, men faktisk giver øvelse selvtillid. Det betyder, du kan forberede dig på det, som sker i en konkurrencesituation, og øve det derhjemme. Det kan være:
Øv dig på at ride hele dressurprogrammet igennem derhjemme
Øv dig i at springe forskellige forhindringskombinationer
Øv dig i at arbejde med hesten på en overfyldt ridebane/ridehus
Øv dig i at springe på et lidt højere niveau derhjemme, og du vil opleve, at konkurrenceniveauet vil føles let
Øv din opvarmningsrutine
Øv dig i at ride for et publikum – få nogle venner til at se på og evt. filme dit ridt
Visualiser det positive Hvis nerver ofte løber af med sig dig, kan du forestille dig, at du kommer ud af banen efter et vellykket vellykket ridt. Hvordan føltes det? Hvad skete der omkring dig? Hvad kunne du høre? Hvad kunne du se? Visualiser dig selv skridte ud af banen smilende, mens du klapper din hest og siger “Jeg kan næsten ikke tro, så godt det var!”
Brug et øjeblik på at nyde den følelse. Smil, træk vejret (vi holder ofte vejret, når vi er nervøse) og nyd turen!
Selvtillid – du har ansvaret Dette bringer os til det sidste trin i opbygningen af selvtillid – positiv selvtale. Hvad du siger (og tænker) til dig selv dag ud og dag ind betyder noget. Tvivler du på det passer? Prøv at gentage ordene ‘stærk og handlekraftig’ for dig selv i løbet af en dag og læg mærke til, hvordan du har det. Næste dag gentag ordene ‘svag og træt’ hele dagen (hvis du kan holde det ud!). Hvordan føltes det? Overvej om det, du siger til dig selv, opbygger eller underminerer din selvtillid. Almindelige eksempler på selvdestruktive tanker inkluderer:
Jeg kan ikke tro, det regner, min hest hader regn
Jeg bliver virkelig nervøs i konkurrence, jeg kan bare ikke klare presset Jeg vil ikke svigte folk
Vi vinder, hvis jeg bare kan ride fejlfrit
Tankestop – brug elastikken Den enkleste måde at overvinde disse negative tanker er at bruge en teknik kaldet tankestop. Når du bemærker en negativ tanke, der kommer snigende ind i din hjerne: forestil dig et stopskilt, der blokerer den negative tanke eller brug ordet ”stop”.
Nogle mennesker vælger at bruge en elastik rundt om håndleddet, som de kort rykker i for at ”smække” sig selv ud af den negative tankerække.
I stedet for det negative fokus, så indsæt flere positive tanker:
Det er det samme for alle, jeg kan ride lige så godt i regnen, når alt kommer til alt, har jeg haft masser af øvelse!
Jeg er ikke nervøs, jeg glæder mig!
Gør jeg en god indsats, og gør det bedste for min hest, betyder det, jeg har klaret det godt
Det som sker, vil ske – jeg rider ind på banen, som var jeg derhjemme, fremad og afbalanceret og så ser vi, hvad der sker
Tilbageslag giver læring Forskere har fundet ud af, at eliteryttere opbygger deres selvtillid, når de erkender, at tilbageslag er en vigtig del af læringsprocessen, og uden de tilbageslag ville de ikke have nået så langt.
Mange af de ryttere var overbevist om, at det var de vanskelige, eller mindre talentfulde heste, der havde lært dem mest, og gjort dem til den rytter de er i dag.
Tænk over det et øjeblik. Eliteryttere opbygger deres selvtillid ved at tænke anderledes over de udfordringer der er, når man rider og træner heste.
Flere studier peger på, at omfanget af hegnskader er overraskende højt. Undersøgelserne bekræfter dog, at en del af foldulykkerne kan forhindres ved bedre forebyggende tilsyn med foldene. Se mere om undersøgelserne til sidst i artiklen. Artiklen kan læses i sin helhed på SEGES Heste.
Hegnet skal løbende tjekkes Løs eller knækket hegnstråd kan udgøre en reel risiko, ligesom dårlige hegnspæle kan give anledning til ulykker. Ved dagligt at have kontrol med spændingen på hegnstråden vil mange fejl på hegnet hurtigt blive opdaget.
En del af ulykkerne på fold kan nok betegnes som hændelige uheld, mens andre kan forebygges ved hyppige foldeftersyn ved at etablere stabile grupper på folden og ved at sørge for godt med plads så hestene kan komme væk, når der er konfrontationer på folden.
Årsager til at heste kommer til skade i hegnet Ved et hegnsseminar afholdt af Podahegn var der fokus på hegnsskader og hvorfor heste bryder ud af indhegningen eller kom til skade i hegnet. Som årsager til at heste kommer til skade i hegnet blev nævnt:
Nyt individ i flokken øger skadesrisikoen indtil den ny hest har fundet sin plads i flokken. Denne risiko kan reduceres ved at fjerne særligt aggressive problemheste i flokken.
For små folde. De ”svage heste” i flokken har i små indhegninger dårlige muligheder for at undslippe den ”stærke” uden at komme i kontakt med hegnet.
Inden man sætter en hest ud i en ny og ukendt indhegning, kan det være en god ide først at trække hesten rundt og vise den de nye omgivelser.
Inden man sætter en ny hest ind i flokken på folden, kan det være en god ide først at sætte den på fold med 1 eller 2 godmodige heste fra flokken.
Hopper i brunst nævnes som problematiske, idet disse ofte er initiativtagere til tvister om rangordenen i flokken og andre slagsmål.
De fleste hegnsskader forekommer om efteråret typisk i forbindelse med, at der er ved at blive mangel på græs i indhegningen. Tilskudsfoder med grovfoder på folden og løbende kontrol med, at der er tilstrækkelig med strøm på hegnet, er vigtigt for at forebygge uheld.
Ved hegnsulykker ses ofte, at ulykkerne sker ved leddene. Hestene husker, at det er her de kommer ud og ind af folden. Leddenes synlighed og sikkerhed kan forbedres ved at anvende lægter af træ eller metal.
Heste har et stort behov for at rulle sig. Hvis hesten ruller sig tæt på hegnet, er der risiko for, at den kan få et ben ind i hegnet, hvilket kan have alvorlige konsekvenser. Ved at placere ”en sandkasse” på ca. 2×2 m midt i indhegningen kan disse skader reduceres.
Sådan undgår du hegnsulykker Afgørende for at undgå hegnsulykker er, at indhegningerne er sikre hvilke indebærer:
Der er tilstrækkelig spænding på tråden (denne anbefales min at være ca. 2500 volt) så hesten har respekt for hegnet og holder afstand til hegnstråden. Der skal være en god jordforbindelse til spændingsgiveren.
Hegnet skal være tilstrækkeligt synligt, så hegnets visuelle effekt bliver størst muligt.
Hegnet bør minimum have en højde på 1,2 m (for ponyer nedsættes kravet til hegnets højde i forhold til dyrenes stangmål
Hegnet kan bestå af mindst 2 tråde, som med gode isolatorer monteres i en højde på hhv. 0,7 m og 1,2 m.
Pæleafstanden kan være cirka 6-8 m.
Hegnet skal være konstrueret, så det skader hesten mindst muligt, hvis hesten f.eks. får et ben i hegnet.
I nærheden af stærkt trafikerede veje bør der stilles yderligere krav til elhegnet, det kan være at bruge særligt synlige hegnstråde, træhegn eller reflekser eller plasticstrimler på hegnet. Kilde: SEGES Heste/forfatter landskonsulent Eric Clausen
Hvorfor bliver hesten skadet? I et svensk studie fra 2014, Darth, baseret på spørgeskemaer til 268 hesteejere, hvis heste havde besøgt universitetsdyrehospitalet i Ultuna, blev hestene inddelt i to grupper på hver 134 heste. I gruppe 1 havde hestene være på hospitalet pga. en skade, i gruppe 2 var der en anden årsag til hospitalsbesøget, f.eks. rutineundersøgelse, kolik eller kastration. Undersøgelsen viste, at 74% af skaderne var sket, når hestene var på fold og af disse skader forekom 53% på bagbenene og 36% på forbenene og de øvrige andre steder på hesten. Under 10% af skaderne var sket i stalden. Det viste sig, at ved 31% af skaderne var hestene blevet skadet af en genstand på folden, 22% var blevet sparket af en anden hest og for 17% vedkommende skyldes skaden, at hesten var kommet i kambolage med hegnet. I 16% af svarene blev der nævnt, at der var tale om hændelige uheld, som var svære at forhindre. Flere svarede, at ulykkerne måske kunne være forhindret ved jævnligt at gå foldene grundigt igennem med henblik på genstande, som hestene evt. kan skade sig på. F.eks. sten, grene, løs hegnstråd eller andre genstande og ved at tjekke hegnet.
I et andet studie (Stigwall, 2014), som omfatter skader på heste, var der i alt observeret 15 skader. Heraf havde 9 heste skadet sig på folden og 4 havde fået skader i stalden. Begge ovenstående undersøgelser tyder således på, at foldskader er mere udbredte end skader i stalden.
I en interviewundersøgelse, hvor svenske dyrlæger blev kontaktet om omfanget af heste med skader ved opstaldning, fold og lign. som de havde behandlet indenfor de sidste 2 år, var der kun svar fra 4 ud af 30 kontaktede dyrlæger.
Mest udbredte skade var heste der var kommet i kambolage med hegnet og derefter fulgte skader, der var forvoldt af anden hest på folden. Yderligere var en hest kommet til skade i en walker træningsmaskine og 1 hest var blevet skadet i en hestetrailer.
Lige nu, hvor hestene skal indgræsses og går fra stalden/sandfolden til græsfolden er der større risiko for, at hesten udvikler forfangenhed. Hesteejere har dog fået langt større fokus på denne udfordring for hestenes helbred, så indgræsningen sker de fleste steder efter en nøje plan, så man mindsker risikoen for, at hestene udvikler forfangenhed. Lidselsen ses også som aflastningsforfangenhed, hvor hesten gennem længere tid har måttet bære sin vægt hovedsageligt på et for- eller bagben i forbindelse med halthed. Forfangenhed ses også efter foling, hvor hopper med tilbageholdt efterbyrd udvikler sygdommen som følge af en toksinpåvirkning. Toksinpåvirkning kan også forekomme efter en tarmslyngsoperation, men der er en årsag, som i særlig grad udløser diagnosen forfangenhed, fortæller dyrlæge Daniel Taasti Melgaard fra Hørsholm Hesteprakisis, og det er stofskiftesygdomme.
Stofskiftesygdommene EMS (Equin metabolisk syndrom (type 2 sukkersyge)) og PPID / Cushing’s (Pituitary pars intermedia dysfunktion -> fejl regulering af stress hormone cortisol) er ansvarlige for et stort antal tilfælde af forfangenhed året rundt hos de danske heste. EMS er knyttet sammen med overvægt og dermed fedtophobning på bl.a. hals/mankekammen og på bagparten.
– Folk har en tendens til at forveksle fedt med muskler. Det er nemmere at fodre sig til en ”muskuløs” hest, end at træne sig til en. dyrlæge Daniel Taasti Melgaard
– Der er mange, som bliver glade for at se spækkammen og den runde bagpart, men det er farligt for hestene. Hesteejere er generelt dårlige til at huldvurdere deres heste, er dyrlæge Daniel Taasti Melgaards erfaring. Derfor bruger han og kollegerne på Hørsholm Hestepraksis også noget tid på at lære besætningsejerne på rideskoler og ridecentere at lave en ordentlig hulvurdering af stedet heste. Det kan i sidste ende redde hesteliv. – Der er lavet en undersøgelse, hvor man brugte hulvurderingsskalaen, der går fra 1-9 hvor normalen ligger på 4.5 og 9 er svært overvægtig. Dressurrytterne ville gerne have hestene var 1 til 1,5 grad over det normale, mens det var anderledes for spring- og militaryrytterne, der ikke så udtalt undervurderede hestens overvægt. Og vi ser faktisk topheste, der er 50 kg for tunge, forklarer dyrlægen. Nu syntes 50 kg overvægt på en 500 kg tung hest ikke at være alarmerende, men undersøgelser har vist, at ca. 10% overvægt kan aflæses som stress på de lameller, der bærer hoven. Det er ikke det samme, som at sige hesten er forfangen, men der skal ikke mange kg overvægt til, når man går på en tånegl, understreger dyrlægen. Overvægt er altså central, når der er tale om stofskiftesygdommene EMS og som det er kendt fra type 2 diabetes hos mennesker, er det insulin som skaber problemerne. Insulin er det hormon, der sørger for at sukkerstoffer transporteres ind i cellerne for at tjene som brændstof der. Insulinet mister sin effekt, blodsukkeret stiger og det samme gør insulinproduktionen. Når det sker, påvirkes nogle vækstreeptorer i læderhuden i hoven, og det medfører, at den fine sammenvoksning mellem læderhud og hovkapsel forstyrres, hesten er forfangen.
Forstyrrelsen i blodtilførslen i læderhunden til de lameller, der er i hoven, bevirker, de ikke får den fornødne ilt og næring. Dermed dør de celler, der skal sørge for bindingen mellem hornvæggen og hovbenet. Og opstår den forstyrrelse, risikerer man, at hovbenet drejer ned mod sålen. Og dermed er hesten forfangen.
Hvad er forfangenhed? På mange måder minder hestens hov om en finger. Hovkapslen (neglen) holdes fast på hovbenet (fingerknoglen) via lameller. Disse lameller er delt op i hårde og bløde lameller. De hårde kommer fra hoven og de bløde fra bindevævet. Bindevævet sidder mellem hovbenet og hovkapslen. Lamellerne er en masse tynde ”blade”, som er flettet ind i hinanden og dermed skaber en meget stærk struktur. Når der sker en nedbrydning af lamellerne, så de løsnes fra hinanden, siger man, at hesten er forfangen. Det konstateres ofte på røntgen, hvor hovbenets vinkel i forhold til hovvæggen kan være ændret, så hovbenet er roteret. Andre gange kan det ske, at hovbenet synker, så øverste del af hovbenet ikke længere er i niveau med kronranden.
Diagnose Når hesten er forfangen, vil den oftest være ømtået på forbenene, men det kan også forekomme på bagbenene. Hesten kan visiteres med en visitertang for at verificere ømheden. De kliniske symptomer viser sig ved, at hesten har en meget trippende gang eller nødigt vil støtte på forbenene. I mere alvorlige tilfælde vil hesten læne sig tilbage og dermed stå med fremstrakte forben, for at fjerne vægten fra forbenene. På den måde aflastes trækket i den dybe bøjesene og hermed den ømme læderhud, hvor smerten udspringer fra. Hesten vil også skiftevis løfte forbenene for at lette presset på tåen eller ligge meget ned. Symptomer på forfangenhed kan komme meget pludseligt. Diagnosen og alvorligheden af forfangenheden kan stilles med røntgen. På et røntgenbillede kan dyrlægen vurdere, om hovbenet er sunket eller roteret som før nævnt. Det vil være med til at graduere alvorligheden af det enkelte tilfælde og sige noget om prognosen for hesten.
Behandling – Behandlingen af forfangenhed kan ofte være meget vanskelig. Fordi vi ikke kender årsagen, bliver behandlingen oftest symptomatisk og består primært i, at dyrlægen smertelindrer hesten. Det gøres med antiinflammatorisk medicin (smertestillende). I den meget akutte fase kan det have en gavnlig effekt at køle hestens ben i lange perioder med fx koldt vand, det mindsker blodtilførslen til hoven og dæmper nogle af de processer, som menes at kunne være årsag til forfangenhed. I nogle tilfælde, hvor hesten har en bestemt lidelse som fx PPID eller EMS (sukkersyge), kan der udover antiinflammatorisk medicin behandles med medicin for disse sygdomme, fortæller dyrlægen. Med til behandlingen hører, at hesten får ro. Det betyder, at den skal stå i sin boks i en periode, hvor den slet ikke kommer ud. Perioden aftales i det enkelte tilfælde, da forfangenhed kan variere meget i alvorlighed. Boksen skal være så blød som muligt og det helt optimale er en boks med sand. Hestens hov kan hæves med en kile bag til. Det mindsker trækket i den dybe bøjesene og dermed trækket i hovbenet, så lamellerne ikke så nemt trækkes fra hinanden. Et godt samarbejde mellem smeden og dyrlægen er derfor afgørende.
– Herhjemme har vi mange dygtige smede, og vi kommer ikke i mål uden et godt samarbejde. Smeden er afgørende for behandlingen, understreger Dyrlæge Daniel Taasti Melgaard.
Med til behandlingen hører især, at hesten har smed jævnligt. Forfangne heste som er langtåede eller har en suboptimal beskæring vil være underlagt øget smertepåvirkning. Røntgenbilleder kan fungere som en supplerende værktøj til at opnå den rette korrektive og aflastende beskæring.
Her kan man se hovbenet er drejet og på vej gennem sålen. 1 – kodeben; 2 – kronben; 3 – hovben; 4 – hovseneben; 5 – dybe bøjesene; 6 – overfladiske bøjesene; 7 – kronrand; 8 – hovvæg; 9 – sål; 10 – elastisk ballepude. Billede fra Københavns Universitet, Patologi/uanvendelig.dk
Fremtiden Hvordan fremtidsudsigten ser ud, kan variere meget afhængig af det enkelte tilfælde. I nogle tilfælde kan hesten være så dårlig, at den må aflives i henhold til dyreværnsloven. Den beslutning kan understøttes af røntgenbilleder, som kan påvise, at hovbenets spids er tæt på at bryde igennem sålen, hvilket er yderst smertefuldt for hesten. Andre heste kan have et kort akut forløb, hvor hesten vil være rengående igen inden for en uge. Disse heste kommer sig ofte uden de store problemer, men de skal stadig have en arbejdsfri periode efterfølgende, som kan vare i flere uger afhængig af det enkelte tilfælde. I nogle tilfælde kan hesten være forfangen i mange uger, hvor der periodevis ses forbedringer og så forværringer igen. Det kan være meget frustrerende og et hårdt forløb for både ejer og hest. I de tilfælde er det op til ejer og dyrlæge i samråd at finde ud af, hvad der er det mest rigtige, hvor langt man vil gå fx i forhold til hesten alder og hvordan den ellers har det.
– Forfangne heste kan være svære at smertestille, især i den første periode. Man skal som ejer være indstillet på, at behandlingen kan strække sig over måneder og op mod halve år.
– Kan man ikke overskue det, er det bedre at aflive hesten, for den står også foran en meget smertefuld periode. Den kritisk fase er de første 3-4 uger, hvor hestene kan være udtalt smertepåvirket og skal have boksro. Som dyrlæge er det ærgerligt at opleve, hvis ejerne giver op på det tidspunkt, hvor situationen er ved at vende til det bedre, selvom der er et langt forløb endnu. For der er hesten over den første, meget smertefulde tid, fortæller dyrlægen. – Der er mange heste som kommer sig efter forfangenhed. Det skal man huske. Tidligere var der stort fokus på rotationsgraden af hovbenet. Så sort og hvidt er det ikke længere. Er hovbenet meget roteret, så sålen bliver meget tynd, skal man overveje, om man kan komme i mål med behandlingen af hesten. Det gælder især, hvis det er en toppræsterende hest. Hesten kan ofte overleve, men må gå en fremtid i møde som hyggehest, hvorimod det kan være kompliceret at få dem tilbage i topsporten.
Hvordan undgås forfangenhed Der er desværre ikke noget endegyldigt svar på, hvordan man undgår forfangenhed. Men der er nogle forholdsregler, du kan tage: • Pas på, at din hest/pony ikke bliver overvægtig. Overvægtighed kan gøre, at hesten får stofskiftelidelser, som øger risikoen for forfangenhed. • Hesten må ikke indgræsses for hurtigt i foråret/forsommeren. Jo langsommere des sikrere. En mulig plan kan være, at hesten tilbydes hø/wrap 1 time før den lukkes ud, og hesten starter med 10 – 15 minutters græsning pr. dag. Tidsrummet øges langsomt over en periode (5 – 10 min.) om dagen • Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at hesten får smed regelmæssigt – ca. hver 6. uge. Og at du sørger for, at hesten generelt har sunde og velplejede hove. – På Hørsholm Hestepraksis har vi arbejdet på at introducere et årligt eftersyn af hestene. Når de bliver vaccineret og får efterset/ordnet tænder, kan vi lave en ACTH test og huldvurdering på dem (især heste på omkring 15 år og ældre) for at sikre, de ikke lider af PPID og/eller EMS. Gør den det, skal hesten i gang med en livsstilsændring og vægttab. – Vi vil jo hesten det bedste, og det kan udløse overvægt og dermed risiko for dens helbred. Derfor er et godt management af hestens (foder, smed, træning mv.) den primære, forebyggende faktor i kampen mod forfangenhed, slutter dyrlæge Daniel Taasti Melgaard fra Hørsholm Hesteprakisis
10% af danske heste dør af forfangenhed SEGES Heste har gennemført en undersøgelse af årsagerne til heste dør eller bliver aflivet herhjemme. Undersøgelsen, der blev udført sidste forår, viste bl.a., at heste bliver 17,1 år i gennemsnit. Sammenlignet med hestens brug, tyder det på, at dressur- og springheste har en lidt kortere levetid (ca. halvandet år under gennemsnitslevetiden) end de heste, om anvendes til hygge og turridning. Forskellige lidelser i hestens ben, er langt den største enkeltårsag til hesten skal aflives. Over 30% af de heste, som er rapporteret døde i undersøgelsen er døde af denne grund. Og er man på, hvordan skaderne på hestens ben fordeler sig, så skiller forfangenhed sig ud, idet hele 32,86% af årsagen til hestens død skyldes denne lidelse. Dermed er forfangenhed dødsårsagen i over 10% af det samlede antal besvarelser. Kilde: SEGES Heste
I denne video kan man se, hvordan heste reagerer på forfangenhed. Den er på engelsk, og der er nogle voldsomme billeder i videoen.
Tilbage i 2018 stødte hesteejer Jacob Wandt på et problem med det udbud der var på markedet af folingsalarmer til heste. Der fandtes kun få, og meget dyre produkter at vælge imellem. Med en baggrund fra IT-verdenen, iværksatte Jacob derfor et projekt med at udvikle en både bedre og billigere folingsalarm. Ved udgangen af 2020 blev produktet Ruxbury en realitet, og det endelige produkt indeholder – udover en folingsalarm – også en lang række andre features, der er ideelle for enhver hesteejer, professionelle eller amatørryttere. Det omfatter bl.a. sundhedsdata på hesten, informationer der kan begrænse skader samt en række features omkring træning af hesten. Den færdige løsning består af en lille enhed med indbygget pulsmåler, som nemt og bekvemt knappes på hestens hovedtøj, samt en App til en smartphone som forbindes med Bluetooth. Tidligt i processen blev Tomasz Goldman, der bl.a. har en fortid som Senior Director i GN Netcom, involveret i projektet som udviklingsansvarlig. ”Det sværeste var, at løse udfordringerne med, at aflæse hestens puls med tilstrækkelig høj kvalitet”, siger Tomasz, og fortsætter: ”Det er nemmere på et menneske, hvor pulsmåleren sidder tæt på en blodåre, men på en hest skal der tages højde for, at pelsen skaber afstand fra måler til blodåre. Den udfordring har vi løst og samtidig skabt en enhed, der nemt sættes på hovedtøjet og generer hesten mindst muligt”.
Hesteejer Jacob Wandt, har med sin baggrund fra IT-verdenen, iværksatte et projekt med at udvikle en både bedre og billigere folingsalarm. Foto: Helgstrand Dressage
Andreas Helgstrand fra Global Equestrian Group (GEG) ser et stort potentiale i det nye produkt, og udtaler: ”Mange hesteejere investerer store penge i anskaffelse og pleje af deres heste, men meget få ejere ved noget om, hvordan hesten egentligt har det fysisk. Både i den daglige træning når man rider hesten, men specielt når man deltager i stævner, kommer mange til at lave for meget opvarmning som dræner hesten for energi, inden den skal ind i arenaen. Ruxbury kan sikre hesteejeren en masse informationer omkring hestens velbefindende, som vi syntes er meget værdifulde for enhver hesteejer eller rytter”. GEG har købt 45% ejerskab i selskabet Ruxbury, og der skal nu arbejdes på at gøre produktet endeligt klar til markedslancering, hvilket forventes at ske i løbet af efteråret 2021. Herudover har GEG indsat gruppens kommercielle direktør Anders Bjørnstrup som bestyrelsesformand i selskabet for at hjælpe til med at gøre det nye produkt klar til markedet. ”Vi ser et stort potentiale i Ruxbury”, udtaler Anders Bjørnstrup, og fortsætter: ”Uanset hvilken type hest eller hvilket niveau man rider på, så tror jeg, at alle gerne vil have mere viden om, hvordan deres hest reelt set har det, samt hvordan man begrænser skader og træner hesten mest optimalt. Dette sammenholdt med at Ruxbury bliver enkel at bruge og meget overkommelig at anskaffe gør, at vi tror produktet har et stort potentiale internationalt”.
Om Global Equestrian Group: Koncernen har hovedkontor i Vodskov nord for Aalborg og omfatter følgende brands: Helgstrand Dressage, Ludger Beerbaum Stables, Riesenbeck International, Kingsland Equestrian, Helgstrand Jewellery, X-Drive Robots, Riding Arena Robots, ZibraSportEquest og nu også Ruxbury. Koncernen ejes af Waterland Private Equity, Andreas & Marianne Helgstrand, Ludger Beerbaum samt en mindre række nøglemedarbejdere. Gruppen beskæftiger samlet næsten 200 medarbejdere og arbejder ud fra en vision om at blive et af verdens mest toneangivende selskaber inden for Equestrian segmentet. Kilde: pressemeddelelse
I juli 2005 bragte det tyske hestemagasin Reiten St. Georg en artikel om den internationale toprytter Anky van Grunsvens træningsmetoder, nærmere bestemt hendes brug af det, som bliver kaldt ”rollkur”. I en artikel med overskriften ”Dressur pervers” gik den tyske journalist til stålet, og i tekst og billeder blev der sat fokus på den usmagelige træningsmetode, som tvinger hestens mule ind mod bringen i en forholdt form. Det gav genlyd internationalt, og resulterede i en strøm af artikler, seminarer og undersøgelser af træningsmetoden og dens indflydelse på hestens fysik. Fire år senere forbød USA brugen af rollkur, og nogle måneder senere, i februar 2010 efter en konference om emnet, fulgte FEI så trop med et forbud.
Udfordringen har siden været, at mange ikke kender eller anerkender forskel på rollkur, eller hyperfleksion, som den også kaldes, der er forbudt, og ”low, deep and round” (LDR), der er tilladt.
Den helt korte version af forskellen er, at man i rollkur forholder hesten i formen ved brug af styrke – en aggressiv form for ridning, mens hesten i LDR bliver redet frem og ned, men bag lod, med en konstant kontakt til biddet. Den form må hesten, ifølge FEI (det internationale rideforbund) gå i på opvarmningen i op til 10 minutter. De to nævnte former står overfor, ”lang og dyb”, hvor hesten strækker halsen frem og ned med næseryggen i eller foran lodplanet. En form som er bredt anerkendt, som udstrækning af hestens overlinje og dermed til gavn for hesten.
Berider Michael Grønne og Hot Zalina på træningsbanen, hvor Michael er i gang med at øve at vise “tydelig gradvis forlængelse af tøjlen, som det skal vises i championatsprogrammerne.
Hvordan får man strækket frem og ned? At få hesten til villigt at søge frem mod biddet og tage kontakten, er grundlaget for hestens uddannelse. Hesten må ikke ”hænge i tøjlen” og rytteren må ikke holde balancen i tøjlen. Der skal skabes et konstant ”sug” på tøjlen fra hestens side, så der opstår en let, men stabil kontakt mellem hest og rytter via bid og tøjle.
At ride hesten lang og dyb, hvor den søger frem og ned samtidig med den bevare kontakten på biddet, er en vigtig øvelse for rytter og hest. Mestrer man det, er det lettere at ride hesten i den rette form, med næseryggen i eller lidt foran lodret position. Strækket frem og ned brugs til at udstrække hestens overlinje i opvarmningen og efter endt træning, men også undervejs i træningen. Undersøgelser har vist, at hesten kan holde den korrekte form (konkurrenceformen) i ca. 13-15 minutter, så syrer de til i musklerne. Derfor skal man undervejs i træningen give dem skridtpauser eller udstrække dem i en position, hvor de går lang og dyb, og det kan gøres i alle tre gangarter.
I championatsprogrammerne for de unge heste, skal hestene rides på en cirkelvolte, hvor de viser tydelig, gradvis forlængelse af tøjlen *. Dermed er det ikke alene et spørgsmål om hestens velvære, at man kan ride hesten i den form, men et krav i visse konkurrencer.
Grundkonceptet Hestens smidighed er kernen i det lange, dybe stræk. Formålet med den udstrækning er dobbelt, den forbedrer hestens smidighed, og fungere også som en test af hestens uddannelse og lydighed.
Hvis hesten går op-ad-bakke i konkurrenceformen med nakken som højeste punkt, og med næseryggen i eller foran lodplanet, og viser den kan følge kontakten i frem og nedadgående stræk smidt og let, viser det, at hesten går med den rette kontakt til rytteren, at den er gennemredet og går i selvbæring. Dermed er denne udstrækning et nøgleelement for hestens løsgjorthed/smidighed og kontakt, som det er fordret i træningsskalaen. Og netop det helt grundlæggende: selvbæring, smidighed og kontakt skal være etableret, før man begynder at lave mere samlende øvelser.
Det er vigtigt at strækket er frem og ned, og ikke trækker hestens næseryg bag den lodrette linje. Hesten skal strække halsen frem og ned, med næseryggen i eller lidt foran lodret position, og hvor hesten løfter ryggen op. Hesten skal strække hele sin overlinje, og den skal rides frem bagfra, hvor rytteren skal animere hesten til at gå frem til biddet. Og det er vigtigt, rytteren tilbyder hesten en rolig hånd, og en konstant kontakt.
O-dommer Susanne Baarup har gennem flere år været blandt dommerne til UVM for unge heste. Igen i år er hun dommer ved dette verdensmesterskab, og hun skal give karakteristik i bedømmelsen af de 5-årige heste. Øvlesen ”tydelig gradvis forlængelse af tøjlen” indgår bl.a. i programmerne for ungheste om øvelsen siger Susanne Baarup: Hesten skal gå i den samme takt og samme forlangte tempo, når rytteren viser øvelsen. Vi oplever desværre, at der er heste, som mister den kadance, de ellers har vist i travprogrammet, når de får lov til at strække sig frem og ned. Derfor er det en meget afslørende øvelse for dommerne. Vi vil se, at punktet mellem ørerne er på højde med hestens mankestykke og næseryggen er foran eller mindst i det lodrette plan.
Det starter i skridt Som det er tilfældet, når man introducerer hesten til noget nyt, kan det være nemmest at indlære det i den gangart hesten har det lettest ved at arbejde i. Hvis hesten ikke har lært at strække sig frem og ned i skridt, er det usandsynligt, at den har balance eller styrke til at gøre det i trav og galop. Det større tempo og bevægelsen i trav og galop gør det også sværere for en urutineret rytter at perfektionere strækningen.
Når du har udviklet mere fornemmelse for øvelsen, og din hest forstår hjælperne, kan du begynde at bruge den lange og dybe form i alle gangarter.
En af de største årsager til, at hesten måske er tilbageholdende med at strække sig frem og ned, er dårlig kontakt fra rytterens side. Det er vigtigt, at din hest stoler på kontakten og aktivt søger efter den for at få en ægte, afslappet udstrækning. Og for at få ægte selvbæring og samling! Hvis hesten er i tvivl om, hvorvidt du tilbyder den en blød og elastisk kontakt, vil den tøve med at strække sig frem til kontakten.
Udstrækning trin-for-trin Start i en afslappet men aktiv skridt på en 20 m volte. Hesten skal være opmærksom på dine hjælpere og skridte frisk fremad, men uden at blive spændt eller jogge. Når du får mere erfaring, kan du bruge udstrækningen til at afhjælpe spændinger hos hesten, eller få en varm hest til at slappe af og falde til ro.
Hesten skal skridt lige frem til begge tøjler, du holder kontakten på udvendig tøjle, mens du giver let efter på indvendig tøjle fremad og nedad. Det er ikke en stor bevægelse. Du må ikke ”smide tøjlen væk”, men bare skabe en lille smule rum, som hesten kan strække sig ind i. Bliv tilbage med overkroppen. Pas på ikke at læne dig frem, det skaber ubalance hos hesten, og det vil være medvirkende til den falder på forparten i strækket.
Din hest skal reagere på dette ekstra rum i kontakten inden for et par skridt ved at strække næsen frem og ned for at følge bidet. Hvis du ikke får noget respons efter en halv cirkel eller deromkring, skal du langsomt og glidende samle din indvendige tøjle, genskabe kontakten, og i stedet prøv at løsne den udvendige tøjle for at se, om hesten strækker sig mere villigt. Hvis du stadig ikke får noget respons, skal du muligvis gøre din cirkel mindre. Igen skal du gøre dette ved at bede om mere bøjning omkring dit indvendige ben snarere end ved at trække i indvendig tøjle.
Hold dine hænder i ro Vær sikker på, du ikke drejer hestens hoved, eller trækker den i munden, når den strækker sig frem og ned. Løsningen er slet ikke at save eller trække hestens hoved ned. Hvis udstrækningen skal vises og udføres korrekt, skal hesten selv strække sig frem og ned for at følge biddet og anvisningen fra rytterens hånd. Selvom det måske lyder sært, bør du altid have hænder, der tænker fremad!
Husk at rose Husk at rose hesten, når den reagerer korrekt på hjælpen. Det kan være med stemmen, eller ved at klø den på manken. Når din hest begynder at forstå øvelsen, kan du give mere efter på tøjlen og udvikle strækningen yderligere. Det kan hjælpe i første omgang at gøre dette i slutningen af et træningspas, når hesten sandsynligvis selv føler det naturligt at lave en udstrækning.
Hvornår er det rigtigt? Du ved, hvornår du har en god, korrekt udstrækning i alle gangarter, når din hest opretholder sin rytme og aktivitet og forbliver lidt foran lodret. Hesten skal ændre sin ramme glidende og villigt, mens den bibeholder energien fra bagparten. Hvis du mister afskub, vil hesten føles ubalanceret, forhastet og på forparten – svarende til hvordan du vil have det, når du går for hurtigt ned ad en stejl bakke. I takt med hestens styrke og smidighed forbedres, når du til et stadie, hvor du let kan bede hesten om at strække sig frem om ned, selv i galop. Kilde: FEI/Sophie Baker
*Tydelig gradvis forlængelse af tøjlerne Tøjlerne skal gradvis gøres længere så der rides med lange tøjler, dog skal forbindelsen til hestens mund bevares. Hesten skal bibeholde den forlangte gangart, den samme takt og det forlangte tempo. Halsen skal strækkes så meget fremad og nedad, at punktet mellem ørerne mindst er på højde med hestens manke. Halsen må dog ikke strækkes og sænkes så meget, at hesten mister balancen. Hestens næseryg skal forblive foran eller maksimalt i det lodrette plan. I eksisterende programmer forlanges denne øvelse kun i arbejdstrav og udført i letridning, som skal være på den rigtige diagonal.
ALMINDELIGE FEJL er bl.a.: • Rytteren giver ikke nok efter på tøjlerne. • Hesten strækker ikke halsen nok fremad og nedad. • Hestens næseryg er lidt bag det lodrette plan. • Rytteren rider ikke letridning på den rigtige diagonal (når letridningen forlanges på en volte).
GRUNDFEJL er bl.a.: • Rytteren giver slet ikke efter på tøjlen. • Hesten strækker slet ikke halsen nok fremad og nedad. • Hesten falder på forparten uden at strække og hvælve ryggen. • Hesten slår sig fra og er ikke mere under rytterens kontrol. • Hesten mister travtakten, og springer eventuelt i galop. • Hestens næseryg kommer tydeligt bag det lodrette plan. Fra Dansk Ride Forbunds fordringer til dressur
Vi har talt med berider Michael Grønne Christensen fra Helgstrand Dressage om at ride hesten frem og ned. På videoen rider han DV-hesten Hot Zalina, en 5 årig hoppe efter Zalabaster/Hotline.
Dyresundhedsloven (Animal Health Law)En ny EU lovgivning er på trapperne… eller faktisk er den ikke så ny endda: I 2016 så EU Forordning 2016/429 dagens lys. Forordningen kaldes Dyresundhedsloven eller Animal Health Law (AHL) og samler reglerne på dyresundhedsområdet for mange forskellige dyrearter.
Loven var planlagt til at træde i kraft 21. april 2021. Den overordnede forordning skulle dog suppleres med en lang række understøttende lovgivning og i skrivende stund er vi der, hvor denne endnu ikke er 100% på plads. Det betyder, at der ikke er noget, der træder i kraft 21. april 2021. Målet fra EU er lige nu ikrafttræden i løbet af sommeren, præcist ved vi endnu ikke.
Hvad ved vi så om den nye lovgivning? I og med at der stadig er afventende områder i lovgivningen, er der også stadig ting, vi ikke ved, ligesom der ikke på alle områder er lukket for mulige revisioner. Det vil sige, at noget af det, vi ved, stadig skal tages med visse forbehold.
Det, vi godt ved, er dog dette: Der er i AHL tre overordnede krav til registrering af data vedrørende heste: 1) Steder med heste skal registreres (ved permanent ophold, dvs. > 30 dage) 2) Flytninger af heste skal registreres (ved flytninger, der omfatter permanent ophold). 3) De enkelte heste skal registreres med (dette krav er ikke nyt) Endvidere er det overvejende sandsynligt, at den mulighed, hestefolk hidtil har haft for frivilligt at udelukke deres heste fra konsum frafalder samt fx ved udstedelse af duplikat- og erstatningspas – men altså ikke per 21. april 2021 Man kan holde sig opdateret på SEGES Heste, når der er nye forhold på plads på området. Se mere om loven på Fødevarestyrelsens hjemmeside HER Dette opslag kan man læse på SEGES Heste Facebook, hvor de også svarer på spørgsmål. Se mere HER
