Skip to main content

Få overblik over hingste udtaget til Hingstekåring

For at kunne overholde de gældende forsamlingsrestriktioner har Dansk Varmblods dommere (i hold af to) været rundt på 37 forskellige lokationer i Jylland, på Sjælland og Fyn, hvilket vil sige, at der flere steder kun har været fremstillet en enkelt eller meget få hingste.

Med god velvilje fra både hingsteholderne og dommere er det lykkedes at gennemføre forbesigtigelsen med hensyntagen til de gældende forsamlingsrestriktioner. I dag har dressurdommerholdet bestående af Claus Hansen og Bjarne Nielsen og springdommerholdet bestående af Johnny Hansen og Bo K. Møller været på sidste tur rundt i landet.

I alt er der ved forbesigtigelserne udtaget 37 dressurbetonede hingste til Dansk Varmblods hingstekåring i uge 10 på Vilhelmsborg og 25 til springbetonede hingste til hingstekåringen i uge 11 på Vilhelmsborg. Ved hingstekåringen på Vilhelmsborg deltager de hingste, der er udtaget ved Dansk Varmblods forbesigtigelse samt hingste, der allerede er kåret i udlandet og er tilmeldt kåringen.

De udtagne hingste fra forbesigtigelserne er:

Springbetonede hingste:

1-2-4-7-8-10-11-12-14-15-18-19-21-23-24-25-26-27-28-30-31-32-33-34-36.

Se mere her

Dressurbetonede hingste:

35-37-38-39-41-43-45-46-47-48-49-50-51-54-55-56-57-60-61-64-65-66-69-70-72-78-79-80-84-91-92-94-96-97-98-99-105

Se mere her

Link til katalogoversigt over alle udtagne hingst

Ludger Beerbaum Stables og Helgstrand Dressage indgår partnerskab

Det nye partnerskab vil samlet set have flere end 150 medarbejdere, tilstedeværelse i 4 lande og en omsætning på mere end EUR 60 mio. Global Equestrian Group vil også omfatte de eksisterende aktiviteter i smykkevirksomheden Helgstrand Jewellery, rideudstyrs- og -tøjvirksomheden Kingsland Equestrian samt øvrige ridesportsinvesteringer. Helgstrand Dressages majoritetsaktionær, Waterland Private Equity, vil understøtte og indtræde som majoritetsaktionær i det nye partnerskab.

Jeg er begejstret for at indtræde i partnerskab med Helgstrand Dressage og Waterland for at accelerere fremgangen i vores virksomheder, skabe en global markedsleder inden for ridesport og realisere potentialet ved at kombinere dyb indsigt i dressur og springning.

Ludger Beerbaum

– Jeg ser frem til at samarbejde med mine nye partnere og stå i spidsen for vores aktiviteter inden for springning, så vi kan forfølge vores vækst- og ekspansionsplaner, siger Ludger Beerbaum, der har deltaget i de Olympiske Lege syv gange, vundet OL-guld i ridebanespringning fire gange og er stifter af Ludger Beerbaum Stables.

Riesenbeck International Equestrian Center vil blive udvidet og renoveret i foråret, så faciliteterne blandt andet tilbyder 300 permanente staldpladser og nye udendørsbaner. Global Equestrian Group vil også udvide aktiviteterne inden for springning med fokus på salg, træning og avl. Ludger Beerbaum Stables udgør en solid platform for at udvide tilstedeværelsen i det store og attraktive marked for springning organisk og gennem opkøb af velrenommerede stalde.

– Ludger Beerbaum Stables har et stærkt omdømme og bygger på en række fantastiske sportslige bedrifter inden for springning, og det strategiske og kulturelle match med Helgstrand Dressage er fuldstændig perfekt. Vi ser frem til at kombinere vores erfaring og sprede vores forretningsaktiviteter, så vi sammen dækker springning, dressur og andre spændende ridesportsaktiviteter i eksisterende og nye markeder, siger Andreas Helgstrand, der har deltaget i de Olympiske Lege to gange, vundet OL-bronze i dressur og stiftede Helgstrand Dressage i 2008.

Det globale marked for ridebanespringning er betydeligt større end dressurmarkedet, og Global Equestrian Group vil adressere et marked, der samlet set overstiger EUR 30 mia., og bygge videre på partnerskabets stærke globale position og uafhængige brands for at udnytte salgssynergier og udvide i nye geografiske områder.

– Vi er glade for at understøtte etableringen af en sand markedsleder inden for ridesport ved fortsat at bidrage med vores praktiske erfaring og målrettede investeringer i Global Equestrian Group samt drive nye markeder og andre interessante opkøbsmuligheder i tråd med vores strategi om at accelerere væksten organisk og gennem opkøb, siger Kaspar Kristiansen, Managing Director, Waterland Nordic.

Den daglige ledelse af Ludger Beerbaum Stables og Helgstrand Dressage fortsætter uændret, og ejerne vil investere i Global Equestrian Group sammen med Waterland. Parterne har aftalt ikke at oplyse købsprisen.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Helgstrand Dressage – Andreas Helgstrand, stifter og administrerende direktør
Tlf. +45 40 10 00 00

Waterland – Kaspar Kristiansen, Managing Director, Nordic

Tlf. +45 21 18 22 44

Pressemeddelelse: Helgstrand Dressage

Ingen Internationale klasser ved hingstekåringen

Den fortsatte nedlukning som følge af den særlig smitsomme coronavirus variant betyder, at Dansk Varmblod nu opgiver at planlægge afvikling af internationale spring- og dressurklasser ved hingstekåringen i marts.

Dansk Varmblod afvikler i år hingstekåringen på Vilhelmsborg som et erstatningsarrangement for det megaevent, som forbundets hingstekåring har udviklet sig til over de seneste 41 år i MCH Messecenter Herning. Forbundet havde håbet på, at kunne afvikle internationale konkurrenceklasser i forbindelse med hingstekåringen, men det er nu opgivet.

I stedet fokuseres udelukkende på at afvikle selve kåringen af hingste, fordelt over to uger med bedømmelse af hhv. spring- og dressurhingste – uge 10 med dressurhingste og uge 11 med fokus på springhingstene. 

Følg med Varmblod.dk, hvor de følger forberedelserne til hingstekåringen, og giver informationerne løbende, som de endelige beslutninger omkring afviklingen bliver truffet. 

Pressemeddelelse: Dansk Varmblod

Sådan klarer Herning Rideklub sig gennem coronakrisen

Hverdagen i rideklubben

Vi har lukket ned for elevskolen i hverdagene. Parterne kommer og passer deres partsheste i weekenden. Hver part er pasningsansvarlig for 2 heste, så de rider deres egen part og passer nabohesten. Og så har de en dag hver i weekenden. På denne måde bliver der meget færre børn på stedet på samme tid – faktisk næsten ingen. De heste som ikke har part, passer personalet. Jeg rider selv nogle af dem i løbet af ugen, fortæller daglig leder og underviser ved Herning Rideklub, Kristina Tägtström.

Online-undervisning

I denne uge har vi online undervisning, og i næste uge starter vores elevskole op igen. Dette lyder måske lidt mystisk, men vi har fundet en måde, hvor alle børn i elevskolen kan komme og ride – hvor de rider ude og kun 2 af gangen. Det er et stort setup og der kommer info op hjemmesiden, når jeg har gennemtænkt alle scenarier.  Forældrene er meget forstående omkring alt dette, og vi fakturere næsten som normalt, da vi jo tilbyder undervisning. Alle betaler for en ridetime, og her bliver de så tilbudt 2 timers onlineundervisning. 

Online-undervisning har været et stort hit

Adgang forbudt for uvedkommende

Vores stalde er meget delt op, vi har ca 60-70 heste fordelt ud på 5 stalde. Opstalderne rider på mere skæve tidspunkter, og vi har alle 3 ridehuse i brug( maks 5). (til motion af hestene), og vi har skilte rundt om rideskolen, hvor der står ingen adgang.

Da vi jo ligger i byen, vil alle familier jo gerne forbi og hilse på hestene. Men det må de ikke i disse tider. Der er ingen tvivl om at det er kritisk, at vi ikke må holde stævner, da det jo er en indtægt som mange klubber lever af. 

Retningslinjer for Herning Rideklub

Når brugerne besøger Herning Rideklubs hjemmeside, er det første de møder oplysninger om retningslinjerne. De lyder således:

Herning Rideskole tager selvfølgelig de, til enhver tid, gældende restriktioner til efterretning.
Lige nu gælder det at:
– Forsamlingsforbuddet er på maks. 5 personer – uanset alder
– Indendørs idræt er lukket for offentligheden
– Indendørs foreningsaktiviteter lukkes ned
– Herning Rideskole er generelt lukket for offentligheden


Dette betyder, for Herning Rideklub:
Brug af mundbind
Alle personer over 12 år SKAL bære mundbind på indendørs, når man er stående eller gående.
Vi skal endnu en gang understrege at kravet om mundbind SKAL overholdes! Dette betyder at mundbind skal bæres:
– I ridehaller
– I stalde
– I rytterstuer, på toiletter osv.
Kravet gælder ikke for rytterne, mens de udfører deres sport.
Herning Rideklub anbefaler at mundbind bæres udendørs hvis man er ”på vej ind” – eks. hvis man går fra stalden mod ridehallen osv.
Hvis man ikke bærer mundbind indendørs kan man ikke færdes på Rideskolen. (dette gælder dog kun i begrænset omfang for
personalet)


Indendørs idrætsfaciliteter
Vi kan motionere vores heste – dette betyder at partsryttere og privatryttere kan benytte ridehallerne således heste og ponyer kan motioneres korrekt og forsvarligt.
Der må dog aldrig være mere end 5 personer af gangen i den enkelte hal.
Restriktionerne betyder desværre at der ikke kan afholdes holdundervisning i ridehallerne


Forsamlingsforbud
Der er som udgangspunkt forbud mod at forsamles flere end 5 personer på samme sted samtidig.
Dette betyder at der på intet tidspunkt må være mere end 5 personer i det enkelte staldafsnit, respektive ridehal.
Dette betyder at man ALDRIG må samles mere end 5 personer tæt på hinanden – og at der til enhver tid skal holdes en afstand på ca. 2 meter til andre i en sådan forsamling! Endvidere må der i hele stalden aldrig være mere end 10 personer ad gangen.
Flg. gælder – uden undtagelse:
– Er du det mindste sløj, så bliv hjemme.
– Er du i selvisolation fordi du har været i nær kontakt med en smittet kan du IKKE komme på Rideskolen – i tvivlstilfælde kan
du kontakte den daglige leder, alternativt Bestyrelsesformanden.
– Man skal bruge MINDST mulig tid på rideskolen (kom herned, pas hesten, tag hjem)
– Så få hjælpere/forældre på rideskolen som muligt
– Der må IKKE medbringes gæster/venner/veninder/familie på Rideskolen
– Hold min. 2 meters afstand når i færdes i staldene
– Undgå fysisk kontakt med andre – ingen knus, kram og håndtryk!
– Hold god håndhygiejne – sprit og vask hænder – OFTE!

Partsryttere
Der vil blive tilsendt en separat plan til hver enkelt partsrytter omkring pasning af deres heste. Således man som partsrytter får muligheden for, enkelte dage i ugen, at passe sin hest. Dette gøres af hensyn til dyrevelfærden – hesten skal passes, strigles, have ordnet hove etc. og man kan også skridte/trække en tur i skoven. Indendørs ridehaller kan ligeledes benyttes så længe forsamlingsforbuddet ikke overskrides. Den fremsendte tidsplan SKAL overholdes!


Private opstaldere

Private opstaldere må fortsat komme og passe/motionere deres heste – vi indskærper dog at ovenstående retningslinjer omkring forsamlingsforbud og mundbind SKAL overholdes.
Vi har klar en forventning om, at forældre også påpeger disse regler overfor børnene inden de kommer ned på Herning Rideskole – det er alles ansvar, ikke kun personalets.
Vi skal for alt i verden undgå smittekæder på Herning Rideskole – men det kræver mere end nogensinde at vi tænker og godt om, hjælper hinanden og BRUGER MINDST MULIG TID PÅ RIDESKOLEN HVER ISÆR!

Læs mere

Dressurtips fra Erna Iversen

“Ned, suge ned…”
Ved en speciel træningsession under showet ved World Cup Herning i 2019, kiggede den profilerede Erna Iversen (aka Michael Søgaard) forbi, og gav gode råde og tips til landsholdsrytterne Agnete Kirk Thingaard og Daniel Bachmann Andersen. Netop Agnete og Blue Hors Veneziano fik trænet sædet i galop, som det ses nedenfor.

Se også Kom i form med Erna Iversen

Hele træningen med Erna Iversen fra World Cup Herning kan ses her

Se interviewet: Ridefysioterapi hjælper toprytteren Amalie König

Amalie König, der er en talentfuld springrytter og del af Firkløverets Springakademi, har i mange år levet med børnegigt – en smertefuld lidelse, der heldigvis ikke har sat en stopper for hendes karriere med hestene.

Amalie begyndte at døje med smerter i kroppen, da hun rundede 11-12 år, men det krævede et langt udredningsforløb, før lægerne fandt årsagen.

Vi har snakket med Amalie om, hvordan hun har brugt hestene til at lindre symptomerne. Familie König er nemlig særdeles aktive inden for ridefysioterapi, og det har Amalie fået glæde af.

Se indslaget med Amalie König her
(kræver Premium Medlemsskab)

Nedenfor kan du se et lille klip fra interview med Amalie:

Flere indslag i serien

Dyk ned i sportsplanen for dressur U25 og Senior

Sportsplanen er udarbejdet af landstræner Natalie zu Sayn-Wittgenstein og den nye holdleder Anne-Mette Binder i samarbejde med DRF’s elitechef. Det nye set up i landsholdsstaben pr. 1. januar har naturligt ført ændringer i sportsplanen med sig, som Anne-Mette Binder beskriver således: 

– Det, vi har ændret lidt på, er blandt andet, at U25-gruppen igen er inkluderet i den samlede sportsplan. Derudover er strukturen for træningssamlingerne ændret en smule. Vi prøver at dele grupperne op i øst og vest ved nogle af årets samlinger, hvilket gør det muligt for landstræneren at komme bedre rundt omkring den enkelte rytter, når der er færre samlet på én gang, men også i højere grad at efterleve de til enhver tid gældende COVID-19-restriktioner og anbefalinger. Det havde vi god gavn af ved årets første samlinger tre steder i landet i sidste uge, hvor vi nøje fulgte myndighedernes anvisninger for eliteidrætsudøveres træningsmuligheder, fortæller hun og fortsætter: 

Sportsplanen er ikke statisk, men skal i højere grad være et dynamisk årshjul og værktøj med høj detaljeringsgrad, som vi løbende kan justere efter de givne forhold. Den skulle dermed gerne skabe et godt overblik for rytterne, men også i høj grad transparens i forhold til, hvad der foregår.

Anne-Mette Binder

Læs hele sportsplanen her

Dressurtips fra Patrik Kittel

Svenske Patrik Kittel er en af verdens bedste dressurryttere, og i samarbejde med Saab og Ridesportens innovationer har han lavet en spændende og overskuelige serie om dressur og træning af hesten.

I serien kommer Patrik ind på både takt, overgange, temposkift og meget mere i små oplysende videoer. Til at demonstrere hans filosofi og træningsmetoder får han hjælp af de svenske dressurryttere Carl Hedin og og Emma Jönsson.

Det er planen, at der skal komme mere end 100 afsnit, og du kan se første mange her:

Serie med Patrik Kittel

Om Patrik Kittel
Patrik Kittel er født i Stockholm i 1976 og har i mange år været en del af det svenske dressurlandshold, hvor det er blevet til flere holdbronze ved EM. Patrik Kittel har deltaget ved OL i Beijing i 2008 og ved OL i London i 2012.

Besøg Patrik Kittels hjemmeside

FEIs portræt af Patrik Kittel og hans hustru Lyndal Oatley

Se også vores interview med Patrik Kittel fra World Cup Vilhelmsborg:
Patrik Kittel har gode minder fra Vilhelmsborg

Disse senior- og U25-ryttere er udtaget til bruttogrupperne i dressur 2021

SENIOR:

A-GRUPPE
Anders Dahl
Andreas Helgstrand
Anna Kasprzak
Carina Cassøe Krüth
Cathrine Dufour
Charlotte Heering
Lone Bang Larsen

B-GRUPPE
Agnete Kirk Thinggaard
Anna Zibrandtsen
Daniel Bachmann Andersen
Dennis Fisker
Helene Melsen
Nanna Skodborg Merrald
Trine Mittag Jensen

C-GRUPPE
Anne Troensegaard
Betina Jæger Jensen
Michael Søgaard

U25:

Emma Skov
Josefine Hoffmann
Kamilla Østergaard Kortbæk
Karoline Rohmann
Michaela Tækker
Sandra Aagaard Hyrm
Victoria E. Vallentin

Pressemeddelelse: DRF

Mød de officielle VM-ambassadører

Stinna Tange – paradressur

Vi er stolte af at præsentere vores første ambassadør i rækken af officielle ambassadører for VM Herning 2022. Mød Stinna Tange, vores danske para dressur Dronning, som har vundet et imponerende antal af medaljer igennem årene, senest ved Verdensmesterskaberne i 2018, hvor hun vandt en flot guldmedalje 

Patrik Kittel – dressur

Den næste ambassadør i rækken til at repræsentere ECCO FEI World Championships Herning – Denmark 2022 er ingen andre end fantastiske svenske dressurrytter: Patrik Kittel. Vi er meget stolte af at have Patrik med på holdet, og det er en ære at have en så unik personlighed som et af ansigterne udadtil for Herning2022. Patrik har deltaget i flere Olympiske Lege og Mesterskaber gennem årene med imponerende resultater, senest med en bronzemedalje for hold ved Europamesterskaberne i 2019 

Foto: Herning2022

Roger-Yves Bost – springning

Vi er stolte af at introducere jer til vores næste officielle ambassadør for Herning2022: Roger-Yves Bost. Den franske springrytter har været i spillet i mange år, og vandt hans første guldmedalje til de europæiske mesterskaber tilbage i 1983! En anden verdensklasse præstation var til de europæiske mesterskaber i Herning, Danmark 2013, hvor han endnu en gang tog guldet! Måske er han i stand til at gøre det igen på præcis samme stadion i 2022? 

Foto: Herning2022

Sheena Bendixen – voltigering

Vores næste officielle ambassadør, der repræsenterer Herning2022, er danske voltigør Sheena Bendixen fra Team Ramstein. Placeret som nummer 5 på FEI’s verdensrangliste for kvindelige voltigører, og med en sejr i den individuelle kür til WEG I Tryon 2018 for kvinder, er hun en af de bedste kvindelige voltigører vi har

Foto: Herning2022

Cathrine Dufour – dressur

Vi er meget stolte af at præsentere Cathrine Dufour som en del af Det Officielle Ambassadørteam hos ECCO FEI World Championships Herning – Denmark 2022.  Trods hendes unge alder har Cathrine været en stor del af den internationale dressurelite som repræsentant for Danmark i mange år, og har begge sine topheste Atterupgaards Cassidy & Bohemian i top10 på FEI’s verdensrangliste i dressur.

Foto: Herning2022

Andreas Schou – springning

Næste i rækken af officielle ambassadører, der repræsenterer Herning2022, er danske springrytter Andreas Schou. Andreas har repræsenteret Danmark til Mesterskaber og Nations Cup’er over hele verden, og har vundet hele 9 guldmedaljer til de Danske Mesterskaber både som ung- og seniorrytter, ligesom han har vundet 3 guldmedaljer til de Nordiske Mesterskaber 

Foto: Herning2022

Dorothee Schneider – dressur

Vi er stolte af at introducere jer for vores næste officielle ambassadør for Herning2022: Dorothee Schneider den tyske dressurdronning, som har repræsenteret Tyskland og været aktiv på dressurscenen i mange år!  Til de Olympiske lege i 2012 og 2016 tog hun flere medaljer med hjem i både individuelle – og hold konkurrencer.

Douglas Lindelöw – springning

Vi er meget stolte af at præsentere Douglas Lindelöw som en del af Det Officielle Ambassadørteam hos ECCO FEI World Championships Herning – Denmark 2022. Den unge svenske springrytter har allerede haft stor verdensomspændende succes og konkurreret til flere FEI World Cups og FEI Nations Cups samt vundet medaljer med hans hold – senest til Europamesterskaberne i 2017!  Vi ser frem til at kunne byde Douglas velkommen i Danmark i 2022.

Foto: Herning2022

Følg Herning2022 på Facebook for at se, om der bliver føjet flere ambassadører til.

Mød hestekiropraktor og dyrlæge Tone Lygren Troldborg

I en serie på fem afsnit ser vi nærmere på hestens skelet, og hvordan man kan hjælpe hestens funktionalitet og velbefindende gennem hestekiropraktik. Serien er lavet i samarbejde med Tone Lygren Troldborg fra Equi–Librium Hestekiropraktik, og det første afsnit giver en lille introduktion til hvem Tone er, hvordan hun kom igang med kiropraktik – og ikke mindst hvorfor hun synes, hun har verdens bedste job.

I næste uge ser vi nærmere på hestens skelet, hvor Tone gennemgår hestens korsled, ryg og hals

Se afsnittet Mød hestekiropraktor Tone Lygren Troldborg her
(kræver Premium Medlemsskab)

Nedenfor kan du se et lille klip:

Poll – har du haft en hestekiropraktor til at se på din hest?

SVAR HER