Skip to main content

35 heste døde som følge af fodring uden tilladelse

35 heste har mistet livet
Corona nedlukningen betyder, at mange bruger meget mere tid i naturen, og det er jo en god ting, skulle man mene. Det har dog vist sig, at det ikke altid er godt for hestene, i hvert fald ikke i England hvor den store aktivitet i naturen har betydet, at flere og flere heste bliver fodret uden tilladelse. Det har sat gang i debat og en undersøgelse, og det vurderes, at hundredvis af heste er blevet fodret uden tilladelse, og at 35 heste har mistet livet som følge af dette.

83% er familie
Undersøgelsen, der blev foretaget af Bristol Universitet, viste at 788 ud af 1017 personer mistænkte eller havde beviser for at deres heste var blevet fodret uden tilladelse. Mere end halvdelen sagde, at fodringen var sket oftere efter nedlukningen. Ydermere relaterede man den uhensigtigsmæssige fodring til 220 syge heste, og ud af dem var der 81, der ikke kom sig helt, inklusiv 35 heste som døde eller blev aflivet. Undersøgelsen viste også, at 82,7% af dem der fodrede hestene, faktisk var i familie med hesteejeren.

#BeHorseAware
Universitetet støtter med undersøgelsen op om Foreningen for Britiske Hestes (British Horse Society) #BeHorseAware Kampagne, der blev lanceret sidste år, og som har til mål at oplyse folk om effekten af at fodre heste uden tilladelse. For at undgå flere syge heste, mens verden stadig er på Corona standby, og folk tramper op og ned ad veje og stier for at få en pause fra hjemmekontoret, anbefaler foreningen, at hesteejerne sætter skilte op med fodring forbudt ved deres hestes folde. Fodringen sker jo som regel ikke i ond mening, men fordi man gerne vil ’give hestene noget’ og komme i kontakt med dem.

Er det et problem i Danmark?
Der er forskel på hestehold i Danmark og i England. I England har de mange flere heste på små matrikler og gårde, og mange heste lever ude hele året på afsidesliggende marker eller i smukke naturområder. I forbindelse med at Loven om Hestehold trådte i kraft i Danmark, skete der en ændring i hvordan man har heste – og adgangen til heste er ikke helt så nem som i England. Ydermere har danskerne som regel også en forståelse for, at man ikke bare fodre dyr, der ikke er ens eget. Dermed ikke sagt, at det ikke forekommer, og har du haft problemer med ovenstående, må du meget gerne fortælle os din historie.

Kilde: Horse&Hound

Husker du Artax fra Den Uendelige Historie?

Var du barn i 80erne? Så var der nok en filmscene med en hest, der gjorde et særligt stort indtryk på dig, og højst sandsynligt fik dig til at knibe op til flere tårer. Scenen i Den Uendelige Historie, hvor Atréjus (mesterligt spillet af unge Noah Hathaway) elskede hest Artax drukner i Sørgmodighedens Sumpe, var i hvert fald en hjerteskærende og næsten traumatisk filmisk oplevelse for det unge publikum.

Det var også en af de mest mindeværdige scener i den populære fantasyfilm, der havde premiere i 1984.

Venskabet mellem drengen og hans hest
Hesten Artax og hans rytter, grønhuden Atréjus (som bærer mange paralleller til prærieindianerne i Nordamerika), er fra det øjeblik de bliver præsenteret på det store lærred seernes absolutte favoritter. Det er de også i bogen af samme navn, der er skrevet af den tyske forfatter Michael Ende i 1979.

I bogen kan Atréjus og Artax tale sammen, hvilket synliggør venskabet mellem dreng og hest. Denne specifikke evne til at tale med dyr blev ikke taget med over i filmen.

Hvor er Atréjus er mod og uskyld og troen på det gode i verden, er Artax symbolet på loyalitet og venskab og et billede på den fuldstændige ubetingede kærlighed mellem barn og hest. Artax bærer tappert sin lille modige rytter på lange strækninger gennem Fantasien i forsøget på at redde deres verden fra en altopslugende grå tomhed – opstået af børns manglende fantasi.

“Uden for stod Artax, hans hest. Den var blisset og lille som en vildhest, dens ben var kraftige og korte, og alligevel var det den hurtigste og mest udholdende hest i miles omkreds.”
Den Uendelige Historie

Screendump. YouTube

Da Artax forsvinder i Sørgmodighedens Sumpe
For alle der elsker heste, og husker det særlige bånd man knytter til sin første pony, var scenen med Artaxs urimelige død ganske enkelt forfærdelig – både i filmen og i bogen.

“Atréjus rykkede fortvivlet i tømmen, men hesten sank dybere og dybere i. Da det til sidst ikke var andet end dyrets hoved, der stak op af vandet, tog han det i sine arme... “Jeg holder fast på dig Artax,” hviskede han. “Jeg vil ikke lade dig gå under.” Hesten vrinskede svagt en sidste gang.“
Den Uendelige Historie

I bogen er der en værdighed og ro over hestens sidste minutter, og Artax siger ligefrem, at han ikke kan mere og ønsker at dø, og at Atréjus skal fortsætte sin færd. Det er sørgeligt, men det er stadig i børnehøjde. Helt så pædagogisk er det ikke i filmen, hvor Atréjus kæmper og græder og gør alt for at redde sin hest:

Alle bekymrede sig for Artax
Som at Artaxs død ikke var traumatisk nok efter filmen gik sin sejrsgang på det store lærred, så startede der også et frygteligt rygte efterfølgende om, at hesten, der spillede Artax, var død under indspilningerne. Den historie var selvfølgelig ikke sand.

Efter sigende fik Noah Hathaway en af hestene fra filmen samt sadlen han red i, som tak for hans store indsats (der blandt andet betød, at han kom slemt til skade med ryggen efter et fald fra en hest), men det endte med, at han gav hesten til sin stuntrytter, og den levede et godt liv i Tyskland mange år efter.

Om Michael Ende
Michael Ende (1929-1995) Tysk børnebogsforfatter og har ud over Den Uendelig Historie skrevet serien om Jim Knap og Lukas Lokomotivfører samt Momo og Tidstyvene. Hans værker er oversat til henved 40 sprog og er udgivet i mere end 20 millioner eksemplarer.

Trailer for filmen

Kom med indenfor hos Kasper H. Hansen og Martin Neergaard

I december offentliggjorde springrytterne Kasper H. Hansen og Martin Neergaard, at de indgik et samarbejde, hvor de i fremtiden skulle have stald under samme tag.

https://www.facebook.com/neergaardheste/posts/2420839134718127

Zibrasport Equest besøgte den nye duo før jul, hvor Martin netop havde rykket sine heste ind i deres nye hjem nær Vejle.

Herunder kan du komme med på en walk and talk, hvor Martin og Kasper viser rundt i stalden og de fine omgivelser:

Savner du et godt grin? Her er hestevittighederne, der gør din dag lidt sjovere

Nogle springheste er faktisk så høflige, at de stopper foran springet og lader dig komme først


En fan af hestevæddeløb fortale sin ven om en oplevelse på væddeløbsbanen:
“Den 11. i 11. tog jeg til væddeløb, og jeg ankom klokken 11. Min datter blev den dag 11 år, og i 11. løb var der 11 heste til start.
Derfor satte jeg alle mine penge på hest nummer 11″
”Men vandt du så?”  
“Nej, den kom ind som nummer 11!”


Bonden var ved at pløje marken, da hesten lige pludselig faldt død om.
– Det var da underligt, sagde Bonden.
– Det har den aldrig gjort før.

Og så dem på engelsk

Did you hear about the man who was hospitalized with six plastic horses inside him?
The doctor described his condition as stable.

Q. Where do horses go when they’re sick?
A. The horsepital

Q. What’s black and white and eats like a horse?
A. Zebra

Q. What do you call a horse that’s been all around the world?
A. Globe-trotter

Q. Where did the newlywed horses stay?
A. The bridle suite

Har du bedre jokes i ærmet, så kommenter gerne herunder.

Plan for Hingstekåringen 2021 er nu klar

Dansk Varmblod skriver følgende på deres hjemmeside om årets Hingstekåring:

Springdage og dressurdage

Planen ser dermed således ud:

Springhingste: onsdag og torsdag d. 17.+18. marts

Dressurhingste: lørdag og søndag d. 20. +21. marts

Restriktioner og ansøgninger

Sidst i februar vil Dansk Varmblod ansøge myndighederne om lov til at afholde hingstekåringen under reglerne for ”professionel idræt”. Arrangementet vil som sagt blive uden publikum, men med mulighed for at følge med via live-streaming. Kun et begrænset antal akkrediterede pr. hingst med en negativ Covid-19 test vil kunne få adgang, og der vil blive etableret et testcenter på Vilhelmsborg til at lave daglige test.

Der forventes svar fra myndighederne først i marts, og skulle vi få afslag på at holde hingstekåringen på Vilhelmsborg, vil Avlsledelsen i stedet foretage hjemme-kåring af hingstene. Det kan muligvis blive på andre dage end de ovenstående for at nå hele vejen rundt. Alle involverede vil naturligvis blive kontaktet, så snart vi ved mere.

Vi kæmper alt hvad vi kan for at få det til at lykkes og glæder os uanset format til at se årets kollektion af hingste.

Det tyske spring- og dressurderby flyttes til august

I 2020 blev spring- og dressur-derbyet på det store stadion i Hamborg Klein Flottbek først flyttet og senere aflyst på grund af corona. Netop i det år, hvor stævnet ville have fyldt 100 år.

Og nu sætter pandemien også en kæp i hjulet for planlægningen i 2021. Oprindelig skulle stævnet være afviklet i maj, men nu melder arrangørerne ud, at de satser på 25. til 29. august 2021.

I samarbejde med alle ansvarlige har stævneledelsen besluttet, at derbyet finder sted i slutningen af august.

Volker Wulff, chef for En Garde Marketing, forklarer til St. George:

Et stævne som dette er ikke meget værd uden publikum. Og det giver heller ikke mening finansielt.

Volker Wulff

Vonolel: 148 cm og dekoreret af Dronning Victoria

Fra Indisk hestehandler til en engelsk Lord
Vonolel var en hvid hest af arabisk afstamning, og hans skæbne blev beseglet, da han blev købt 1877 af Field Marshal Frederick Sleigh Roberts – en af datidens mest berømte hærfører i den britiske hær. Roberts erhvervede Vonolel i Bombay fra en hestehandler, der importerede ørkenheste fra Arabien til Indien. Med sine kun 148 cm høj passede Vonolel godt til Lord Roberts aka Bobs, der var en lille mand på omkring 160 cm, og i mere end 20 år udøvede parret aktiv service i hele det britiske imperie.

Således var Vonolels Roberts hest på den 320 mil lange march fra Kabul til Kandahar i 1880. En march der tog 20 dage gennem hårdt og ufarbart terræn – og temperaturer der svingede fra minusgrader til brændende hede. Vonolel overlevede både marchen og slaget ved Kandahar (ikke alle var så heldige), en indsats der resulterede i anerkendelsen The Kandahar Star.

Mere end 50.000 mil under hovene
Vonolel fulgte med Lord Roberts i tykt og tyndt i hans strålende militærkarriere, og det betød, at de sammen rejste til Sydafrika, Burma og tilbage til Indien. I 1895 fulgte den hvide hest med Roberts til Irland, hvor Vonolel efterfølgende blev pensioneret efter et langt liv i tro tjeneste. Lord Roberts estimerede, at hans arabiske hest havde tilbagelagt mere end 50.000 mil under sin militærtjeneste, og han havde aldrig været syg eller halt i de mere end 20 år, som han havde tjent Roberts.

Dekoreret af Dronning Victoria
En stridshest med mod og udholdenhed var eftertragtet i det 19. århundrede, og historierne om Vonolel spredte sig hurtigt fra både militær til civile. Selv Dronning Victoria hørte om den lille hest, og han blev dekoreret med The Kabul Medal, The Kandahar Star og The jubilee Medal
Således blev det fortalt i THE IRISH TIMES i 1899

”Da dronningen uddelte medaljer til officerer og mænd, der havde været med i den Afghanske kampagne og ekspeditionen til Kandahar, glemte hun ikke Vonolel. Lord Roberts hang The Kabul Medal og The Kandahar Star rundt om hestens hals. Den noble hest bar medaljerne denne dag i juni, da nationen fejrede Dronningens Diamant Jubilæum.”

Vonolels grav i Irland

Militærbegravelse til en særlig hest
Den berømte hest blev 29 år, hvilket må siges at være en flot alder, for en hest der havde rejst i store dele af verden og været udsat for lange marcher og krig. Da Vonolel døde i juni 1899, fik den lille hest en fuld militærbegravelse. Efter sigende, og forståeligt nok, var Lord Robert knust, da han mistede sin bedste ven og trofaste følgesvend. I dag er Vonolel begravet på Royal Hospital in Kilmainhams område i Dublin. Hospitalet blev bygget i 1680erne for pensionerede soldater, men er i dag Irlands Museum for Moderne Kunst. En enkel gravsten markerer graven for den specielle og modige lille hest og starten af inskriptionen lyder:

Under denne sten hviler Vonolel
For 23 år som stridshest og trofast ven til
Field Marshal Lord Roberts….

Ydermere er der knyttet følgende digt til graven

There are men both good and wise
Who hold that in a future state
Dumb creatures we have cherished here below
Shall give us joyous greeting when
We pass the golden gate
Is it folly that I hope it may be so?

Se gravstedet og hør fortællingen om Vonolel her:

Kilder:

Come Here to Me
Horse&Hound
My Little Honey

Sådan klarer Hvidovre-Avedøre Rideklub sig gennem coronakrisen

Nær København ligger Hvidovre-Avedøre Rideklub, der har plads til 28 heste. Heraf er 20 rideskoleheste/ponyer, og der omkring 300 medlemmer.

– HVR er en rideklub i Hvidovre. Vi driver en rideskole, en stald, en del folde, et ridehus og flere udendørs ridebaner. Udover rideskolen udlejer vi bokse til privatejede heste, ligesom privatryttere fra nærområdet kan melde sig ind i klubben og købe ridehuskort, som giver adgang til at benytte klubbens baner.
HVR drives af frivillige kræfter. Det vil sige, at ALT arbejde, undtagen undervisning og staldens daglige drift, udføres af frivillige og ulønnede ildsjæle. Det gælder også bestyrelsesarbejdet. HVR er en meget aktiv klub, som tilbyder flere typer ridning: Dressur, springning, voltigering og handicapridning, lyder det fra klubben.

Men corona har gjort det svært at drive rideskole, fordi de mange restriktioner gør, at personer ikke må forsamles. Herunder kan du læse, hvordan klubben klarer sig gennem krisen.

Motion af hestene

Vi har en rigtig stor elevskole og ikke særlige mange private der benytter vores faciliteter, 10 heste fra 3 forskellige nabogårde og 4 pensionærer opstaldet i vores stald. Så det er ikke den store koordinering i forhold til de private, men nærmere for at få motioneret vores 22 elevheste, fortæller Rikke Modell Nielsen, der er formand i rideklubben.

Vi har valgt at være en samlet kerne af 10 ryttere, som motionerer elevhestene i hverdagen. Alle har arbejde eller skole, men heldigvis har nogle af rytterne meget fleksible arbejdspladser, som gør det muligt at ride fra 12-15, inden de store teenagere får fri fra skole. 


På den måde kører vi et treholdsskift, hvor der aldrig er mere end 3 personer til elevhestene, hvilket giver mulighed for andre ryttere både i ridehuset, på banene eller i stalden samtidig med, at elevhestene bliver motioneret.

Rikke Modell Nielsen, formand HVR

Ingen undervisning

Vi har valgt at lukke helt ned for al undervisning, da vi ikke kan få det til at fungere med kun en stald og et ridehus uden, at der var for meget overlap mellem ryttere, forældre, undervisere osv.

Økonomien

Det er hårdt for økonomien at holde coronalukket. Vores medlemmer er søde og loyale og betaler for at holde klubben i gang til, vi kan starte op igen.
For at få lidt ekstra penge i kasse har vi arrangeret et nytårslotteri, hvor lokale erhvervsdrivende havde sponsoreret nogle præmier. Det var en rigtig stor succes og mange medlemmer deltog.

Læs mere

Hvad betyder låsning i et led for en hest?

Hvad betyder det, at hesten har en låsning i et led, og hvordan kan det behandles, så hesten får sin fulde bevægelighed tilbage? Det fortæller Tone Lygren Troldborg i indslaget, der nu kan ses i arkivet. Tone bruger skelettet af en ældre islandsk hest til at demonstrere, hvordan en låsning kan hæmme hesten, og hvordan en kiropraktor kan hjælpe, så leddet ikke længere er låst – og der ikke kommer en betændelsestilstand.

SE HELE INDSLAGET HER (Premium):
Hestens Skelet: Låsninger og betændelsestilstande (2)

Nedenfor kan du se et lille klip af fra indslaget:

Poll

Har du haft kiropraktor til din hest? Svar her

Vil du vide meget mere? Se også:

Hestens skelet: Korsled, ryg og hals (1)

Mød hestekiropraktor Tone Lygren Troldborg

Tyskland dominerede i weekendens World Cup-kvalifikation

Mere end tre % adskilte Jessica von Bredow-Werndl og Isabell Werth, da der søndag blev redet kür ved World Cup-kvalifikationen i Østrig.

Og denne gang var det ikke til Isabell Werths fordel, selv om den 51-årige rytter plejer at vinde, når hun sætter sig i sadlen på Weihegold Old.

Jessica von Bredow-Werndl og Dalera BB var i hopla, og deres stemningsfulde kür med musik fra La La Land blev også belønnet med hele 87.960 %.

Werth og Weihegold er normalt sikkerheden selv, men søndag indløb der nogle småfejl, og ekvipagen måtte tage til takke med en placering som nummer to – dog kunne de stadig glæde sig over en bedømmelse på knap 85 %.

Tredjepladsen og fjerdepladsen stod der også Tyskland på, og landet satte dermed en fed streg under dets dominans i dressursporten pt. Helen Langehanenberg, og Annabelle fik 81.340 %, mens Dorothee Schneider og Faustus blev firer.

Carina Cassøe Krüth og Danciera var eneste duo fra Danmark i kvalifikationen, og de kunne tage hjem fra Østrig med en 10.plads i bagagen.

Se resultatlisten

Nuværende stilling i World Cup-kvalifikationen

90 danske atleter skal til OL

Når ilden tændes på det olympiske stadion i Tokyo om præcis et halvt år – den 23. juli 2021 – så bliver det med omkring 90 danske atleter i truppen, hvis man spørger Søren Simonsen, der er DIF’s chef de mission for det danske OL-hold:

”Det er naturligvis svært at sige præcist, hvor mange danske atleter der ender med at skulle til OL i Tokyo til sommer, når flere kvalifikationskonkurrencer udskydes for tiden. Men går det som forventet, og som vores analyser viser, så kommer det danske OL-hold til at bestå af cirka 90 atleter i 16-20 sportsgrene.”

Færre atleter end i Rio
Hvis man sammenligner det forventede antal danske OL-atleter i Tokyo med de tre seneste lege i Beijing i 2008, London i 2012 og i Rio de Janeiro i 2016, så ligger den forventede antal atleter i Tokyo i den lave ende. I 2008 deltog 84 danske atleter, i London var der 112 og i Rio var antallet 120 danske OL-atleter. Den væsentligste forklaring på forskellene er, at der i Beijing deltog et enkelt dansk håndboldhold, i London var der to danske håndboldhold, mens der både var kvalificeret et dansk håndbold- og fodboldhold i Rio.

I Tokyo får vi kun et enkelt hold med i form af herreholdet i håndbold, som består af 14 spillere. Holdkvalifikationer ændrer altid stort på den danske holdstørrelse, men egentlig går jeg ikke så meget op i antallet af atleter. Jeg fokuserer mere på kvaliteten af de atleter, vi sender til OL, og umiddelbart ser det ud til at Danmark kommer til at stille med et stærkt hold. Jeg har jeg en rigtig god mavefornemmelse,” slutter den danske OL-chef.

Fuld fokus trods usikre forhold
Der er er på nuværende tidspunkt udtaget 17 danske OL-atleter i syv sportsgrene, mens Danmark har tilkæmpet sig deltagelse i yderligere fire idrætsgrene med 49 nationspladser – altså pladser der fortsat mangler at blive sat konkrete navne på (Danmark har fx kvalificeret et hold i herrernes håndboldturnering, men de 14 spillere på holdet er endnu ikke udtaget).

De resterende kvalifikationer kommer til at ske på forskellige måder. For badmintonspillernes vedkommende sker det på baggrund den verdensrangliste, som opgøres den 4. maj, mens det i løb og svømning handler om at komme under særlige kravtider ved udvalgte stævner.

Om alle kvalifikationsstævner bliver afholdt som planlagt, er dog meget usikkert på grund af den øjeblikkelige coronasituation. Alligevel er Team Danmarks adm. direktør, Lone Hansen, fortrøstningsfuld, når hun kigger på atleternes evne til at kæmpe for Danmark trods pandemiens udfordringer.

”Det er imponerende at se, hvordan atleterne sammen med deres trænere og Team Danmarks eksperter har tacklet nye udfordringer det seneste års tid. Vi har sammen med forbundene flere gange haft både en plan A, B og C på bordet, men to dage efter har alt set anderledes ud. Atleterne er vanvittig dygtige til at holde fokus på det, de kan gøre noget ved, og det er deres træning og forberedelser til konkurrencer. Heldigvis fik vi hurtigt økonomisk hjælp af Salling Fondene, KIRKBI og regeringen, da OL blev udskudt sidste år, så vi har gode muligheder for at understøtte atleter og trænere bedst muligt frem mod et forhåbentlig fantastisk OL til sommer,” siger Lone Hansen.

Se det foreløbige danske hold på www.ol.dk

Fælles pressemeddelelse fra DIF og Team Danmark

Undersøgelse: Heste har meget foldtid og foldkammerater

Vores undersøgelse om hestenes foldvaner fik 332 besvarelser (tak til alle der tog sig tid til at svare), og det er der kommet nogle spændende betragtninger ud af. Blandt andet ser det ud til, at heste i Danmark er meget på fold og oftest med foldkammerater.

Primært dressurheste
Ikke overraskende brugte størstedelen af dem, der udfyldte skemaet, primært deres hest til dressur. Det tal nåede op på hele 51%. Dernæst red 23,5% skovtur, mens 20,8% svarede at de primært bruge deres heste allround. 18,4% var primært springheste, mens de mindre discipliner som military, distance, voltigering og andet ikke fik så mange kryds i skemaet. En vigtig information i forhold til resultatet er, at det var muligt at sætte kryds ved mere end en disciplin.

Det er vigtigt for mig, at min hest er ude mest muligt, og han går i en harmonisk flok. Stråfoder ad libitum.

Fra undersøgelsen

Mange timer på fold
Fordommen om, at dressurheste ikke må komme på fold, er nok noget, de fleste ryttere er stødt på – på et eller andet tidspunkt. Ifølge vores undersøgelse, er det ikke helt det billede, der gør sig gældende. Når man tænker på, at 51% af dem, der svarede på skemaet, primært red dressur, er det interessant, at hele 29,5% svarede, at deres heste gik på fold alle lyse timer om vinteren og døgnfold om sommeren. 28,9% gik på fold 5-8 timer om dagen, mens 20,8% gik ude mere end 8 timer om dagen.
Kun 1,8% af de adspurgte havde deres heste på fold 1-2 timer om dagen.

Min hest går meget ude, og det er godt for den, da den har en skade. Desværre er den nødt til at have mundkurv på i overgangen til nyt græs på grund af forfangenheds tendens.

Fra undersøgelsen

Hestene står hjemme eller privat
Det er nemmere at have sine heste på fold i mange timer, hvis man ikke har dem på et ridecenter, hvor der ofte er rift om pladserne. Med ovenstående tal i mente, giver det også mening, at hele 41,6% af de adspurgte havde hestene hjemme, og 39,5% havde dem opstaldet i en privat stald.
17,9% svarede at deres heste stod på et ridecenter.

41,6% svarede at de havde hestene hjemme.

Mange har foldkammerater
Alle ved, at heste er flokdyr, og så vidt muligt skal de have artsfæller at socialisere sig med på marken. Der kan dog være flere grunde – herunder skadesforbygning og små folde – til at heste går alene på fold. Resultatet af spørgeskemaet viste, at 44,4% af hestene gik sammen med 2-5 andre heste, 35,6% gik sammen med 1-2 heste, mens 15,8% gik med mere end 5 heste.
Kun 4,3% satte kryds ved, at deres hest gik alene på fold.

Mine heste går på vandrefold 24/7, hvilket minder om naturlig hesteadfærd mest muligt. De er ude med artsfæller døgnet rundt og får bevægelse og vandrer efter mad.

Fra undersøgelsen.

Dækken eller ej
Ikke overraskende svarede 82,1%, at deres heste havde dækken på om vinteren (vi bor jo i Danmark), mens kun 6,4% havde dækken på om sommeren (sommereksem). 17,9% svarede at deres heste aldrig havde dækken på. I et land som Danmark er det meget naturligt, at rideheste har dækken på om vinteren, og at nogle heste er så plaget af insekter om sommeren, at de kun kan få fred med insektdækkener.

Mine heste er ude efter vejrforholdene og om sommeren efter insektmængde. De har regndækken på ved heldags regn og blæst.

Fra undersøgelsen.

Tak for hjælpen
Vi synes, at tallene fra denne lille brugerundersøgelse er interessante, og giver et fint indblik i tendensen for hestehold i Danmark. Igen stor tak til alle, der havde lyst til at dele informationer om deres hestes foldvaner i spørgeskemaet.