Nordisk Mesterskab der afvikles i Ypäjä i Finland fra den 30. juni til 4. juli 2021:
Junior Victoria Sophia Hjorth-Madsen Mette Askam Jensen Line Busk Heltborg Clara Roesgaard Kristensen
Ungrytter Maria Nørregaard Langhoff Rie R. Lindegren Roed Emilie Weilsby Maria Barnewitz Schou
U25/Senior Benedikte Rie Truelsen Anne Kristine Truelsen Lærke Olesen Thit B. Lindegren Roed Michelle Lassen
Europamesterskaberne der afvikles i Vilamoura, Portugal fra den 18. – 25. juli 2021:
Junior Gustav Christian Jacobsen Josefine Sandgaard Mørup Gabrielle Strigel Noona Linde
Ungrytter Theodor Linde Philippa Wildfang Linde Christine Thirup Christensen Laura Baaring Kjærgaard
De sidste ekvipager bliver udtaget efter denne uges stævne i Hagen, og DRF gør opmærksom på, at alle rytterne i bruttogruppen stadig er i spil til både Nordisk Mesterskab og Europamesterskaberne.
Kat. 2 ponyer Josefine Marie Kjær Rohmann / Traeumer Sofie Rosenkilde / Dot Com Anna Teibel Raben / FS Calimero Olivia Bille Jensen / Pegasus
Reserve for kat. 2 Mathilde Fovsholm / Truly Yours Laura Kjær Andersen / Vasehøjs Sir Shearer
Kat 1 ponyer Josephine Gert Nielsen / Timms My Fritz Karla Marillo Skov / Steendieks Diamond De Dali
De sidste kat. 1 ekvipager samt reserver bliver udtaget tirsdag den 15. juni, og vi gør opmærksom på, at alle rytterne i bruttogruppen stadig er i spil til Nordisk Mesterskab. Derudover bliver juniorer og ungryttere udtaget til hhv. Nordisk Mesterskab og EM tirsdag den 15. juni.
I fjerde afsnit har JosephineBøgh og Zinett fokus på en øvelse, der er ideel for alle slags heste.
“Både for de dovne, der ikke vil gå fremad – det er en god måde at træne dem til at være kvikke i overgangene og gå frem, når man beder om det. Men for heste med meget blod kan det være en god øvelse for, når man får dem ned i trav, så kan det komme ro på,” fortæller Josephine Bøghi Zibrasport Equests nye træningsserie.
Selv om foråret har været præget af covid-19 og herpesvirus, så har Firkløverets Springakademi stadig formodet at holde hjulene i gang.
Det beretter akademiet i deres seneste nyhedsbrev:
“Slut april stod på teamdag i akademiet, hvor var det bare dejligt at se alle. At se alle de glade smil, engagerede rytter i træningstøj, der kastede sig i ridehallen for at tage en times skrap træning sammen med Akademiets nye fysiske træner Stine Hedenskog – det var ventetiden værd!
På kort tid kunne man høre snakken gå, grinene og den hyggelige summen af en masse ryttere, der bare har savnet hinanden. Der blev trænet og så fik alle skiftet træningstøjet ud og blev iklædt alt vores nye flotte Akademitøj. 5 nye fantastiske ryttere har vi optaget i vores springakademi, dem glæder vi os vanvittigt til at arbejde med. Vi kigger snarest igen på at tage det sidste hold af ansøgere til prøveridning og få optaget de sidste ryttere, så der er fyldt op igen.”
Nye medlemmer
De fem akademi-ryttere er:
Una Broe Brøndum
Filippa Christer Andersen
Frida Munk Lassen
Fie Gajhede
Laura Thomey
Dm for hold
Også på stævnebanerne markerer Firkløveret Springakademi sig.
“Vi har to hold med i denne turnering igen i år. En sådan turnering er fantastisk måde at få trænet “det at ride hold”, som er en svær disciplin ofte også for meget dygtige og rutinerede ryttere.
Denne turnering benytter vi til at dyrke teamplay, vidensdeling, opbakning til hinanden, at samle rytterne socialt udenfor clinics og til på nært hold at kunne se, hvad der sker for de enkelte ryttere når der rides på hold og under pres. Det giver en fantastisk og værdifuld indsigt, der således kan bruges som udgangspunkt for kommende træningssamlinger, workshops og viser os, hvor vi skal sætte ind med hjælp og assistance for rytterne.
I år har de to kaptajner fået “frie” hænder, det betyder de skal træffe beslutningerne. De skal hjælpe hinanden med at løse opgaverne og vise, at de formår at påtage sig en sådan opgave. De skal agere som samlingspunkt for holdet! Det er på denne måde også en læringstur for de to profiler Josephine Bøgh og Maria Nørgaard Langhoff.“
Se Zibrasport Equests træningsserie med Josephine Bøgh her
Sportsrideklubben Aalborg er mere end 100 år (klubben blev grundlagt i 1913), og dermed en af landets ældste rideklubber. Finstrupgaard, som danner rammen om rideklubben, er ejet af Aalborg Kommune, men det er klubben som er ansvarlig for driften. Foruden opstaldere er der rideskoledrift og ridefysioterapi på stedet. Klubben hører ind under Dansk Ride Forbunds distrikt 14, og er en aktiv klub med stævner fra elevskoleniveau til internationalt dressurstævne.
En tung opgave
Selvom der er et højt aktivitetsniveau, og mange medlemmer og dygtige frivillige kræfter, så er klubdrift en tung opgave at løfte, fortæller formand Lone Hecter, især under coronapandemien. Klubben har dog udnyttet tiden godt, og fået lavet nogle forbedringer på bygningerne.
Klubbens daglige leder er berider Nikolai Kowalski, der har tre beriderelever, og så er berider Christian Pedersen tilknyttet som ekstern springunderviser.
Sportsrideklubben Aalborg. Foto: SAO
Landsstævne med få tilskuere
Lone Hecter nød at invitere til landsstævne i dressur i weekenden den 29. – 30. maj. Klubben skulle have afviklet et internationalt dressurstævne i Bededagsferien, men på grund af corona blev det aflyst. I stedet for holdt klubben så landsstævne, hvor der blev plads til at invitere ponyrytterne med. Zibrasport Equest mødte formanden under stævnet, til en snak om klubdrift og ridestævner.
Hagen, Hof Kasselmann i Tyskland er vært for EM i dressur for seniorer og U25 fra den 07. til 12. september. Landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein fortæller, at hun forventer, det bliver et andet hold heste, der skal repræsentere Danmark ved EM, i forhold til de heste, der skal til OL i Tokyo. “Jeg formoder ikke, at de heste, der er kommet til indsats ved OL, at vi skal trække på dem. Alt med forbehold,” fortæller landstræneren, for er hestene fitte og friske efter OL og hjemrejsen, er det ikke umuligt, at en af dem kommer på holdet ved EM. Hun forventer også at kunne sammensætte et konkurrencedygtigt hold til EM i Hagen.
Alle signaler er grønne for publikum ved EM
Arrangørerne i Hagen forventer, at de kan byde velkommen til publikum under dette års EM. Billetsalget er åbent. ”Vi er så glade for endelig at kunne åbne vores billetsalg for ridesportsentusiaster. Vores team har arbejdet hårdt bag kulisserne for at lægge sidste hånd på vores nye website og sammensætte et billetkoncept, der giver sikker tilskuertilgang. Med lidt held vil vi være i stand til at åbne flere tilskuerpladser tættere på eventet. Vi skal selvfølgelig også inddrage beredskabsplaner, hvis vi skulle tilpasse os nye Corona-relaterede begrænsninger, ”siger Event Director Francois Kasselmann.
Foruden mesterskaberne i dressur for seniorer og U25-ryttere, suppleres med CDI3* dressur, CSI YH og CSI3* springning med en afdeling af den populære tyske BEMER Riders Tour. Så fuld aktivitet på spring- og dressurbanen.
Program highlights
Onsdag den 8. september åbner mesterskaberne med holdkonkurrencen for både senior og U25 . Torsdag den 9. september er den første individuelle konkurrence i Grand Prix Special for seniorerne. Dette afvikles om aftenen i kunstig belysning. Fredag den 10. september åbner de individuelle konkurrencer for U25 rytterne Lørdag den 11. september er der igen individuelle konkurrencer for U25-ryttere i U25-Grand Prix, mens aftenen slutter med den individuelle konkurrence i Grand Prix kür for de 15 bedste seniorryttere efter Grand Prix Special. Søndag den 12. september er der kür for U25-rytterne med de 18 bedste ekvipager fra U25 Grand Prix. Og det er springrytterne som lukker konkurrencerne med BEMER Riders Tour søndag eftermiddag.
Du kan godt begynde at glæde dig, hvis du har planlagt at se med, når Zibrasport Equest streamer fra Longines EEF Series Uggerhalne 2021 i den kommende weekend.
Masterlisten afslører nemlig, at flere topnavne planlægger at deltage i det internationale springstævne.
Programmet for stævnet:
Fra Danmark deltager den regerende DM-vinder Lars N. Pedersen, der sammen med Andreas Schou, Emil Hallundbæk, Zascha Nygaard Andreasen og Konstantin Künnemann skal forsvare de danske farver i Nations Cup.
Derudover skal følgende danske ryttere dyste individuelt:
Men de får kamp til stregen af deres udenlandske kolleger. Der kommer nemlig ekvipager fra bl.a. Tyskland, Storbritanien, Norge, Sverige, Polen, Japan og flere andre nationer.
Torsdagen Grand Prix, der talte som kvalifikation til fredagens klasse, i det tyske mesterskab i dressur i Balve, afslørede, at de tyske ryttere er i topform.
Og de imponerende takter fortsatte i dag, hvor vinderen kan kalde sig tysk mester i Grand Prix Special. Modsat det danske mesterskab i dressur findes der hos vores naboer mod syd to mestre – én i special og én i kür.
Sådan har det været siden 2009, hvor man droppede opdelingen mellem kvinder og mænd i dressur.
Dagens bedste
Dorothee Schneider scorede en fjerdeplads på Showtime FRH med, hvem hun tidligere har vundet guld med hele to gange. Dagens resultat lød på 80.275 %, og det var ikke nok til at slå Isabell Werth og Jessica von Bredow-Werndl.
På anden- og tredjepladsen stod der Isabell Werth.
Andenpladsen, og dermed en sølvmedalje, indtog hun på Bella Rose. Dommerne belønnede parrets ridt 83.902 %, mens Quantaz fik en tredjeplads og 83.490 %.
Reglerne betyder dog, at Isabell ikke scorede bronzemedaljen, da hver rytter kun kan blive placeret på én hest. Dermed kunne Dorothee Schneider inkassere en medalje.
Men gårsdagens vinder ville ikke slippe førstepladsen. Jessica von Bredow-Werndl og TSF Dalera BB kan nu kalde sig regerende tysk mester i Grand Prix Special for andet år i træk. Deres program gav de fem dommere 84.882 %.
Lørdag skal der findes endnu en mester, når det gælder kür.
Fredag morgen blev tre af de fire danske ryttere, der skal repræsentere Danmark til PL i dressur afsløret:
Det er tre stærke ryttere med stor international erfaring, der skal repræsentere Danmark i dressur ved PL i Tokyo til sommer. Danmark deltager både i individuel- og holdkonkurrence. Danmark har i alt optjent fire kvotepladser i dressur, hvoraf de tre ryttere nu er udtaget:
Der er stadig en ledig plads, men den kommer ikke til at gå til den dobbelte bronze-vinder fra Rio i 2016, Stinna Tange Kaastrup.
Soletto skadet
Det meddeler hun i et ærligt skriv på Instagram.
“Tid til den hårde opdatering.. som nok har været tydelig et stykke tid: det bliver ikke noget Tokyo for mig. Først på året var det Corona virussen der gjorde at alle kvalifikationsstævner blev aflyst.
Derefter var det hesteherpes, der endnu engang gjorde at alle kvalifikationer blev aflyst. Og ligesom at det lignede at vi kunne komme afsted til stævner igen, pådrog Soletto sig en skade. Hvad vi troede var en lille skade har vist sig at være mere omfattende, og han er stadig ikke fit.
Jeg tror på at der er en større plan med alting, og nogle gange, har man intet andet valg end at følge med den. Det tager ikke smerten væk, men gør det nemmere at komme igennem den. Jeg bliver ok. Stinna”
Zibrasport Equest har forsøgt at få en uddybende kommentar fra den dygtige rytter.
Charlotte Heering, 35 år havde to sikre, flotte ridt ved det 5-stjernede stævne i Compiégne i slutningen af maj måned. Landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein har sat Charlotte på A-holdet, og hun blev testet ved det 5-stjernede stævne sammen med Bufranco, og de leverede i høj grad varen. Med 73,4% i Grand Prix og en 6. plads og 76,1 i Grand Prix Kür til en 5. plads red de sig lige ind på landstrænerens shortlist frem mod udtagelsen til OL i Tokyo.
Om stævnet i Compiègne fortæller Charlotte: ”Det gik fint, syntes jeg, det var ikke så dårligt,” fortsætter hun beskedent. ”Det er sjovt, når man kommer til de helt store stævner.” Charlotte har tidligere vundet Nordisk Mesterskab med holdet, og været med på Nations Cup holdet i Uggerhalne, men 5-stjernede konkurrencer er det største rytterne kan ride, bortset fra internationale mesterskaber.
En del af A-truppen
Charlotte er meget glad for, at hun nu er en del af A-truppen: ” Det er da fantastisk, det er drømmen, det er det man håber på og træner for hver dag. Det er så dejligt, når det lykkes,” fortæller Charlotte fra ryggen af en af de fire heste, hun træner hjemme på Aspegaarden i Tikøb.
En plads i A-truppen og på shortlist til OL sammen med Carina Cassøe Krüth, Nanna Skodborg Merrald og Cathrine Dufour samt Daniel Bachmann Andersen er en drøm, som går i opfyldelse. Det opvejer alle de hårde og nogle gange, sure træningsdage. ”Så er det rigtig fedt, når det lykkes!, fortæller hun med begejstring.
Fra ungdomsrækkerne til seniortruppen
Charlotte begyndte at ride, da hun var 7 år. Siden hun var 11, har hun haft egen hest, og været på landsholdet som junior- og ungrytter med deltagelse i EM, NM og DM flere gang. Hun debuterede i Grand Prix med Joker Selection i 2014, og i januar 2015 debuterede hun sin potentielle OL-hest Bufranco e. Negro i Grand Prix, og i maj samme år blev det til international Grand Prix kür-sejr ved JBK-stævnet i Odense.
Bufranco har let ved Grand Prix-øvelserne, og parret var godt på vej til at etablere sig blandt eliterytterne, da hesten fik problemer med det ene øje.
To år ude af spillet
”Da vi lige var kommet i gang med Grand Prix – han var 9 år, da vi debuterede – fik han problemer med øjet,” fortæller Charlotte, hun fortsætter:
“Vi havde et par år, hvor vi var ude af gamet.” Den kroniske øjensygdom han havde pådraget sig, måtte behandles bl.a. med smertestillende medicin, og derfor kunne Charlotte ikke ride stævner. Flere undersøgelser og behandlinger blev forsøgt. Indtil familien fik kontakt til en amerikansk øjenspecialist, som opererede ham. Siden da har han fungeret uden problemer.
Charlotte Heering og Bufranco ved DM i dressur 2020. Foto: Zibrasport Equest
Uddannet lære
Charlotte træner sine fire heste om formiddagen hjemme på Aspegaarden, og om eftermiddagen underviser hun andre ryttere. Der er plads til 12 heste på gården, og der er blot et par opstaldere. På den måde, kan Charlotte fokusere på at træne sine egne heste.
Mens hun red på landsholdet som ungrytter, gik hun i gang med at læse jura, men det er svært at kombinere med sport på det niveau. Derfor valgte hun i stedet at læse til lære, sideløbende med hun fortsat red og uddannede heste. Hun har ikke brugt uddannelsen i et egentligt lærejob, men bruger meget af det hun har lært under uddannelsen, når hun skal undervise andre ryttere.
Bufranco fundet i Holland
Samarbejdet med Bufranco har strukket sig over 10 år. Mens Charlotte trænede hos Andreas Helgstrand, var hun med ham på tur til Holland, for at lede efter heste. De tog forbi den danske OL-rytter Anne van Olst, som sammen med sin mand Gert-Jan driver en salgs- og konkurrencestald samt hingstestation i Holland. Andreas Helgstrand var ansat på stedet umiddelbart efter han blev udlært som berider fra Søren Vallentin i Sportsrideklubben Aalborg.
Jeg satte mig op på Bufranco, da han var 5 år, og jeg vidste bare, han skulle være min hest. Det er mit bedste køb
Charlotte Heering
”Siden da har hun købt endnu et par afkom efter Negro. ”De har et fantastisk temperament, de er ridelige og positive. Jeg sætter meget pris på, at de vil gå til ridning.”
Om Bufranco siger hun: ”Man ved, hvor har ham. Han er så stærk i de samlede øvelser, Negro-afkom er bare gode til Grand Prix-arbejde. De er måske ikke de mest flashie ungheste, men de syntes det er sjovt, når det bliver svært. De har energi og power uden at blive skøre – det passer godt til mig.”
Træner hos Nathalie
Charlotte er begyndt at træne hos landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, når hun kommer til Danmark for lave træningssamlinger, eller til træninger hos Cathrine Dufour. Det fungerer rigtig godt for Charlotte, som virkelig har fået en masse ud af at træne ved Nathalie, fortæller hun.
”Bufranco er utrolig øvelsesstærk, men det gælder mere om at lære ham at tage imod den halve parade, fortæller Charlotte med smil i stemmen. ”Nathalie er så god til grundridning, så det har været et godt match. Hun træner på hestenes præmisser, men er samtidig meget konsekvent i sit arbejde med dem. Der har jeg nok været lidt for uskarp selv,” erkender Charlotte.
Krydser fingre for OL
Charlotte og Bufranco har overvundet den første hurdle på vejen mod OL – de er nu blandt de fem ryttere, som landstræneren skal sammensætte OL-truppen ud fra. Det er tre ryttere til holdet og en rejsende reserve. Og hvad skal der så ske nu? OL-truppen mødes til boot camp den 14. – 15. juni på Blue Hors, og derefter skal holdet sammensættes. For Charlotte og Bufranco er der kun tilbage at vente. De har bevist deres niveau, og Bufranco har ingen problemer med at rejse eller gå i nye omgivelser, så han skal ikke ud for at konkurrere inden de evt. skal i karantæne forud for afrejsen til Tokyo.
”Vi har taget det roligt i denne uge, hvor han har haft meget fri. I næste uge skal han sættes lidt mere om til boot campen – og så må vi se hvad der sker. Lige nu går jeg og venter i spænding, men det er vi flere der gør,” slutter Charlotte Heering.
Det er tre stærke ryttere med stor international erfaring, der skal repræsentere Danmark i dressur ved PL i Tokyo til sommer. Danmark deltager både i individuel- og holdkonkurrence. Danmark har i alt optjent fire kvotepladser i dressur, hvoraf de tre ryttere nu er udtaget:
Fjerde og sidste rytter på holdet udtages i løbet af sommeren.
13 års kamp for en plads til PL
Katrine Kristensen skal med for første gang, og det er en stor drøm, der går i opfyldelse. En drøm, der er blevet arbejdet for at gøre til virkelighed i 13 år:
”Det er mit første PL, og udtagelsen er derfor et resultat af 13 års arbejde imod lige netop en udtagelse til PL. Det er den vildeste følelse at være nået hertil. Jeg tror, det bliver en kæmpe oplevelse, som jeg vil huske resten af mit liv,” fortæller Katrine Kristensen, der ridder på hesten Welldone Dallas.
At blive udtaget var derfor også noget, der skabte stor glæde, da Katrine fik overrakt nyheden.
”Jeg er meget beæret over at få lov til at skulle repræsentere Danmark til PL. Jeg ser især frem til hele den oplevelse, jeg skal have sammen med resten af det danske PL-hold. Og jeg ser meget frem til at ride ind på stadion. Jeg har i mange år drømt om at ride op af lige netop den midterlinje. Nu sker det endelig, det er så enormt stort!”
Caroline Cecilie Nielsen deltager ved PL for fjerde gang i Tokyo, og for Tobias Thorning Jørgensen er det også debut.
Caroline Cecilie Eriksen og Davidoff, DM 2020. Foto: Zibrasport Equest
Stor international erfaring
Hos DIF er der stor tilfredshed med, at det netop er de tre ryttere, der skal repræsentere Danmark til sommer.
”De tre atleter, vi nu har udtaget, er alle stabile ryttere med stor erfaring. Blandt de tre er der adskillige internationale sejre og det tegner godt for både de individuelle konkurrencer og holdkonkurrencen. Ved det seneste stævne i Belgien har vi set, at de er med helt fremme og det er meget velforberedte ryttere, vi sender af sted,” udtaler Nicklas Bjaaland, Chef de mission i DIF.
Han suppleres af elitechef i Parasport Danmark, Michael Møllgaard Nielsen.
”Vi har ikke alene virkelig dygtige ryttere, vi har også en meget stærk stab omkring dem med landstræner Astrid Gemal og holdleder Anette Bruun i spidsen. De har solid ledelses- og trænererfaring, et bredt internationalt netværk, og de er dygtige og vellidte blandt vores ryttere. Det er afgørende med denne opbakning, hvis vores ryttere skal præstere på højeste niveau i Tokyo”, siger han.
Hos Team Danmark udtaler sportsmanager, Magnus Wonsyld:
”Danmark har stolte traditioner i dressur og vi har ofte set store danske resultater ved internationale mesterskaber. Derfor er der også stor konkurrence om pladserne til Tokyo. Der bliver arbejdet utrolig godt i dansk dressur med uvurderlig støtte fra en række aktører, og der er er ingen tvivl om, at rytterne kan gøre sig gældende på absolut højeste plan til de Paralympiske Lege. Jeg glæder mig meget til at følge konkurrencerne i Tokyo,” siger Magnus Wonsyld.
Ryttere bakkes op af stærkt team
De danske ryttere får i Tokyo selskab af et stærkt og alsidigt hold på Equestrian Park, hvor dressurkonkurrencerne afholdes. Udover landstræner og holdleder er der blandt andet også fysioterapeut, dyrlæge, hestemassør og sportspsykolog med i Tokyo.
Det er første gang, at DIF står for den danske PL-deltagelse, og atleterne er derfor officielt udtaget af DIF’s bestyrelse. Arbejdet med at optimere Danmarks deltagelse i Tokyo i 2020 sker i tæt samarbejde med Parasport Danmark og Team Danmark.
Fakta om det danske dressurhold ved PL i Tokyo
Tobias Thorning Jørgensen Citat fra Tobias: ”Det er ekstrem stort at få lov til at repræsentere Danmark til de Paralympiske Lege. Det er en drøm, der pludselig går i opfyldelse. Jeg har været med på sidelinjen for landsholdet, siden jeg var tre år, da min mor har været med til PL mange gange, så alt er ikke nyt for mig. Det kommer klart til det at give mig en ro at have min mor med som hestepasser. Hun kender til hele setuppet og kan give mig en masse støtte. På en måde repræsenterer jeg både Danmark men også min familie. ”
Født: 6. februar 2000 Hjemby: Give Klub: Blue Hors og Billund Rideklub. Klasse: Grad 3 Handikap: Muskelsvind Udvalgte resultater: Dobbelt europamester i 2019 Tidligere PL-deltagelse: Debutant
Caroline Cecilie Nielsen Citat fra Caroline Cecilie: ”Jeg er megastolt, og det er fantastisk at repræsentere Danmark for 4. gang til de Paralympiske Lege. Det er lige stort hver gang. Det bliver et anderledes PL med corona, som en ”usynlig” deltager, men jeg håber, at hele oplevelsen bliver fantastisk, selv om vi kommer til at mangle stemningen fra publikum, tilrejsende familie og venner. Det jeg ser mest frem til, er at ride ind på banen, med Danmark og hele mit fantastiske hold i ryggen – som hver dag gør, at jeg kan præstere på bedste vis – sammen er vi bedst.”
Født: Født: 24. maj 1990 Hjemby: København Klub: Sportsrideklubben Vallensbæk Klasse: Grad 3 Handikap: Halvsidig spastisk lammelse (Cerebral Parese) Udvalgte resultater: Bronze ved PL i 2008 Tidligere PL-deltagelse: 2008, 2012, 2016
Katrine Kristensen Citat fra Katrine: ”Jeg er meget beæret over at få lov til at skulle repræsentere Danmark til PL. Det er mit første PL, og udtagelsen er derfor et resultat af 13 års arbejde imod lige netop en udtagelse til PL. Det er den vildeste følelse at være nået hertil. Jeg tror, det bliver en kæmpe oplevelse, som jeg vil huske resten af mit liv. Jeg ser mest frem til hele den oplevelse, jeg skal have sammen med resten af det danske PL-hold. Derudover ser jeg meget frem til at ride ind på stadion. Jeg har i mange år drømt om at ride op af lige netop den midterlinje. Nu sker det endelig, det er så enormt stort!”
Født: 23. januar 1996 Klub: Nordvestsjællands Rideklub Hjemby: Roskilde Klasse: Grad 2 Handikap: Muskelsvind Bedste resultat: Tre førstepladser ved internationalt stævne, CPEDI3* Tidligere PL-deltagelse: Debutant
Første afdeling i det tyske mesterskab i dressur begyndte og sluttede på samme måde torsdag eftermiddag – næsten.
Tre ryttere gik nemlig igen på startlisten i Grand Prixen, der er kvalifikationsgivende til de resterende klasser af mesterskabet.
Isabell Werth, Jessica von Bredow-Werndl og Dorothee Schneider har hver især to heste til start, og de tre kvinder lagde stærkt ud. Og sluttede klassen af på selvsamme måde med ridt i absolut topklasse.
Der er bestemt også noget at kæmpe om for de tyske ryttere. Der skal ikke kun kåres en tysk mester i Grand Prix Special og Grand Prix Kür, men konkurrencen bruger landstræner Monica Theodorescu også til at komme tættere på, hvem der skal på OL-holdet og EM-holdet.
Isabell Werth
Dronningen af dressur bliver Isabell Werth ikke kaldt uden grund. Den erfarne og, hold nu fast, 16-dobbelt vinder af det tyske mesterskab, havde startnummer 1 på uerfarne DSP Quantaz. Den 11-årige hingst havde sin første internationale start i 2019, men siden har Isabell og Quantaz gjort kometkarriere.
Dagens resultat blev flotte 80.280%.
Bella Rose har efterhånden rundet 17 år, men Isabell har endnu ikke vundet mesterskabet på den røde hoppe, der for nylig gjorde comeback til dressurscenen.
Noget tyder dog på, at hun går efter sejren i 2021 – i hvert fald scorede ekvipagen 81.320 %, selv om Bella Rose blev en anelse overivrig inden piaffen.
Jessica von Bredow-Werndl
17-årige Zaire-E var i hopla, da hun indtog banen. 75.820% gav dommerne for programmet, hvor der indløb en stor misforståelse i galopanspringet. Her troede Zaire-E, at hun skulle vise en sidetraversade.
TSF Dalera BB og Jessica vandt i 2020 det tyske mesterskab i GPS, og de kan med stor sandsynlighed gentage succesen i år.
Imponerende traversader, energisk passage og mange andre højdepunkter resulterede nemlig i dagens bedste score på 85.040%.
Dorothee Schneider
Ikke engang et brækket kraveben kan stoppe Dorothee Schneider. Det er kun få uger siden, hun mistede sin dressurhest Fohlenhof Rock’n Rose i en voldsom ulykke til et stævne. Men Dorothee har kæmpet sig tilbage i sadlen og stiller med to heste i årets mesterskab.
Første hest, hun viste frem i Grand Prix, var 13-årige Faustus 94 – de havde deres debut sammen i 2017. 75.660% blev dagens resultatet for parret.
15-årige Showtime FRH har vundet DM to gange tidligere – i 2016 og 2019, og måske kan de gøre det igen i 2021. Efter et stabilt program indløb karaktererne, og slutresultatet endte på 80.520%.
Stærkt felt
De tre kvinder var ikke de eneste, der viste høj kvalitet i dagens klasse. Tysklands ekvipager har pt. et uhyggeligt højt niveau før OL.
Ikke mindre end 10 af de 14 ekvipager red til mere end 75%. Og ALLE startende lå over 72%.