Skip to main content

Disse senior- og U25-ryttere er udtaget til bruttogrupperne i dressur 2021

SENIOR:

A-GRUPPE
Anders Dahl
Andreas Helgstrand
Anna Kasprzak
Carina Cassøe Krüth
Cathrine Dufour
Charlotte Heering
Lone Bang Larsen

B-GRUPPE
Agnete Kirk Thinggaard
Anna Zibrandtsen
Daniel Bachmann Andersen
Dennis Fisker
Helene Melsen
Nanna Skodborg Merrald
Trine Mittag Jensen

C-GRUPPE
Anne Troensegaard
Betina Jæger Jensen
Michael Søgaard

U25:

Emma Skov
Josefine Hoffmann
Kamilla Østergaard Kortbæk
Karoline Rohmann
Michaela Tækker
Sandra Aagaard Hyrm
Victoria E. Vallentin

Pressemeddelelse: DRF

Foreningen TREC Danmark er en realitet

Umiddelbart inden nedlæggelsen af TREC havde udvalget samlet ca. 20 entusiaster til en Ambassadørdag i Brøndby. Deltagerne havde mange idéer til udviklingen af TREC i Danmark, og de sluttede dagen af med at give håndslag på, at de ville være med til at promovere TREC.

Det er også blandt ambassadørerne, den nye forening har fundet frivillige, der allerede har oprettet kanaler på YouTube til instruktionsfilm m.m. Andre har været i et godt og tæt samarbejde Skov- og Naturstyrelsen om bistand til etablering af nye TREC forhindringsbaner rundt i landet. Foreningen har også allerede udvalg af frivillige, som skal tage sig af elevskoler og juniorer, stævner, undervisning, kurser, sponsorer, ridelejre og promovering af TREC.

Ikke længere bundet

Som disciplin under DRF skulle TREC bl.a. følge en række krav til fx opbygning af reglement. Dette resulterede i, at reglementet blev meget langt og afholdt mange for at få det læst. Det er derfor en lettet formand for TREC Danmark, Tina Foldager (der også var formand for DRFs TREC udvalg), som udtaler: ”Som en selvstændig sportsgren har vi nu frihed til at gøre tingene enklere og mere forståelige til glæde for de mange, som bakker om TREC sporten. Vi starter ikke foreningen fra scratch. De mange involverede har jo års erfaring i nationalt og internationalt at tænke TREC for ryttere, stævnedeltagere, stævnearrangører og officials”, og hun forsætter med et stort smil på læben, ”vi har med glæde mærket en stor vilje og beslutsomhed specielt fra ambassadørerne, men også fra ryttere i hele landet. Endvidere har TREC Danmark allerede med tak modtaget støtte fra flere sponsorer, hvilket er en stor hjælp i den krævende opstartsfase”.

Tina Foldager slutter af med at huske os på, at begrundelsen for oprettelsen af TREC som disciplin i DRF i sin tid var rytternes ønske om at konkurrere på forskellige niveauer: ”Nu som før har vi forskellige niveauer. På de laveste niveauer er der mulighed for, at klasser specifikt egnede for forskellige typer ryttere, fx børn, pararyttere, seniorer, og op til internationalt EM og VM niveau hvor en dansk rytter red til en flot 3. plads på det højeste niveau i EURO Cup i 2018”.

Information og kommunikation

Den nye bestyrelse har arbejdet hurtigt og allerede fået etableret hjemmesiden www.trec.dk. Her findes information om TREC og relateret aktiviteter så som baner, undervisning, vedtægter, TREC reglement, forhindringsbeskrivelser og bedømmelsesskemaer etc. Og der kommer hele tiden nyt på hjemmesiden, der er oprettet i det integrerede system Klubmodul.

En række udvalg er klar til at tage fat på de mange spændende opgaver til den kommende sæson, som bl.a. vil byde på kurser og konkurrencer for TREC interesserede på alle niveauer.

Kontakt Tina Foldager, 31 70 03 45, tkfoldager@gmail.com for mere info

Pressemeddelelse: Trec.dk

FEI ændrer reglerne for World Cup-finalen 2021

Når World Cup-finalen finder sted i Sverige, nærmere bestemt Göteborg, i april 2021, så er det med en ændring i, hvor mange kvalificerede deltagere de forskellige ligaer må sende.

FEI har besluttet at give de tre pladser, der oprindelig var tiltænkt en rytter der ikke tilhører liga, en rytter fra værtslandet samt en rytter fra verdensranglisten, til ryttere fra den vesteuropæiske liga.

Ændringen betyder, at 12 pladser går til de bedste fra den vesteuropæiske liga, to til de bedste fra den centraleuropæiske liga og en til den regerende World Cup-vinder.

Dermed er der to finalepladser tiltænkt Nordamerika, Canada og USA og en plads til Pacific-ligaen.

Læs meget mere om FEIs beslutning her.

Indendørs DRF-mesterskab udskydes

Dansk Ride Forbund skriver i dag følgende omkring mesterskabet:

Efter planen skulle årets indendørs Agria DRF-mesterskab i springning være afholdt i uge 5 hos Danish Derby på Vilhelmsborg, men på grund af de forlængede COVID-19-restriktioner, er det desværre nødvendigt at udskyde stævnet.

“Der er ikke noget, vi hellere vil, end at afvikle stævnet som planlagt, men i den nuværende situation og med de gældende restriktioner er det desværre hverken muligt eller forsvarligt, ligesom det heller ikke er muligt for os at gennemføre vores internationale CSI2-stævne i uge 4. Sammen med DRF arbejder vi på højtryk for at finde en ny termin for mesterskabet, som vi offentliggør, så snart det er muligt”, lyder fra Danish Derby Horse Shows’ Casper Cassøe.

Finalerne skulle være streamet her på Zibrasport Equest, og det forventer vi selvfølgelig stadig, at de bliver, når der er fundet en ny termin.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Video: D’avie har fundet sig godt til rette i Tyskland

Under den fængende overskrift “En hingst som fortryller os” har FC Bayern München-stjernen Thomas Müller og hans hustru, dressurrytteren Lisa Müller, lagt en video på de sociale medier med deres hingst D’avie.

Indtil sommeren 2020 var hingsten på danske hænder.

– Isabell Werth har været på besøg hos Helgstrand Dressage, for at se efter en hest, der kunne indfri ønsker om at gå international dressur med hendes elev, Lisa Müller. Og hvis du synes, at efternavnet lyder bekendt, er det ikke helt uden grund, for Lisa er nemlig gift med den professionelle fodboldspiller, Thomas Müller, der spiller for FC Bayern München.
Grand Prix-rytter Lisa Müller har haft flere internationale sejre, men hendes karriere tog for alvor fart, da Isabell Werth overtog trænerrollen i 2016 sammen med hendes trofaste træner gennem mange år, Götz Brinkmann. Her førte det Lisa til talrige sejre på hesten Stand By Me (Stedinger/De Niro) op til international dressur og tilmed en plads på det tyske bruttolandshold. Nu er Lisa imidlertid klar til at tilføje endnu en Grand Prix-hest til samlingen med den dobbelte Verdensmester og anerkendte avlshingst, D’avie, lød det i forbindelse med salget fra Helgstrand Dressage.

På vej til Grand Prix

I præsentationvideoen ser vi Lisa i sadlen på den røde hingst, mens Thomas Müller fortæller om hestens mange kvaliteter.

Jeg vil sige, at D’avie er helt perfekt. Han tog os bare med storm. Det er underholdende for mig at følge Lisa og D’avie i deres daglige arbejde.

Thomas Müller

Se hele videoen med D’avie:

Du kan se præsentationen af bl.a. D’avie i Equitours hingsteshow 2019

Dujardin blev britisk mester

Ingen kunne true Charlotte Dujardins sejr, da der mandag og tirsdag blev afholdt det britiske mesterskab i dressur. Sammen med den 11-årige hoppe Mount St. John Freestyle vandt hun første klasse, Grand Prix, 83.04%, og i Grand Prix kür blev resultatet opgraderet til 90,2%.

Eurodressage kom efterfølgende med denne analyse af hendes ridt:

Vi kunne bedst lide Freestyles Grand Prix, selv om Charlotte baseret på sine egne kommentarer virkede mere begejstret for küren. I Grand Prix så hoppen ubesværet og afslappet ud, selv om vi har set hende piaffe og passage bedre før. Imidlertid var resten af ​​programmet på et højt niveau.

Placeret som nummer to fandt man også Charlotte Dujardin. Her var det Gio hun sad i sadlen på. Den røde vallak er kun ni år, men det forhindrer ham ikke i at score flotte karakterer på det højeste niveau i dressur.

79.10% i Grand Prix og flotte 88.05% for küren blev ekvipagen belønnet med.

Charlotte takkede sine mange støtter på Facebook:

– Hvilke utrolige to dage ved British Dressage National Grand Prix Championships. Jeg kunne ikke være mere stolt af Mount St John Freestyle og Pumpkin (Gio). I GP i går scorede Freestyle 83,04% og dermed en sejr, og Pumpkin kom på andenpladsen med 79,1%.

I dag i küren tog smukke Freestyle os over 90% (!), Og Pumpkin scorede flotte 88,05%, hvilket gjorde mig og Freestyle til British National Champions. Tak til British Dressage for at få denne konkurrence til at lykkedes, til Carl for at støtte mig og til ejerne Emma Blundell og Renai Hart for deres støtte. Til vores team derhjemme og alle, der støtter mig – jeg håber, I har nydt de seneste to dage. Jeg vil fejre sejren i aften!

Se hele resultatet her.

Nyd Gio og Charlotte:

Daniel Bachmann og Marshall-Bell fik fine procenter i Tyskland

Tilbage i oktober var Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell en tur i Tyskland, hvor de stillede til start i Louisdor-Preis, et stævne for særligt talentfulde, unge heste.

Det var samtidig ekvipagens internationale debut. De fem dommere gav Daniel og Marshall 71,568 procent, hvilket var nok til sejren foran de otte andre ekvipager.

Finalen i turneringen fandt sted i weekenden, og endnu engang var Daniel og Marshall taget sydpå. Denne gang var det dog Grand Prix, de skulle prøve kræfter med.

Den forholdsvis nye kombination, der kun har dannet par siden sommer, scorede 71,3 procent, hvilket rakte til en placering som nummer syv i det stærke felt.

Klassen blev vundet af Sandra Nuxoll og den ligeledes otteårige Bonheur de la Vie.

Placeret som nummer to var Hubertus Schmidt og Denoix, mens Dorothee Schneider blev treer på First Romance.

Se resultatlisten

I vores aktuelle serie med netop Daniel Bachmann Andersen kan du få et indblik i hans hverdag som selvstændig dressurrytter:

Walk and Talk med Daniel Bachmann Andersen

Daniel og Tiril – par privat og professionelt

Daniel Bachmanns heste i stalden

Video: Drømmen blev til virkelighed – udtaget til bruttolandsholdet

Torsdag kom nyheden fra DRF:

Landstræner Dennis Fisker har nu udtaget de ryttere, der skal udgøre bruttogrupperne for pony-, junior- og ungryttere i 2021. Tillykke til jer alle!

I blandt de mange navne var også Cornelia Munch Sinding, der er datter af Atterupgaard-bestyrer Kristine Munch Sinding og dyrlæge Michael Sinding.

Interessen for heste stammer altså ikke fra fremmede, og Cornelia har især det seneste års tid virkelig blandet sig i toppen af dansk ponydressur. I går blev de flotte resultater belønnet med en udtagelse til bruttolandsholdet – og som det kan ses i videoen herunder, så vakte den besked glæde hos den 14-årige rytter.

Her er alle de udtagne ryttere

Ungrytter (U21) 2021:
Cecilie Hedegaard
Ditte Kvistgaard
Ida Kirstine Bjørn
Kristian Würtz Green
Laura Ejby Hygum
Laura J. Rasmussen
Lea Andreassen Torabi
Maja Juul
Maria Mejlgaard Jensen
Sara Aagaard Hyrm
Sofie K. Hansen
Sophia Ludvigsen
Victoria Cecilie Bonefeld Dahl

Junior (U18) 2021:
Amalie Skov Christensen
Alexander Yde Helgstrand
Annabelle Rehn
Frederikke Gram Jacobsen
Laura Gotteberg Jakobsen
Maja Emilie Leth

Pony 2021:
Caroline S. Jørgensen
Cornelia Sinding
Ingeborg Cederholm
Josephine Gert Nielsen
Nanna Leisted Grønbech
Selma Ludvigsen
Sophia Boje Obel Jørgensen
Victoria Toft Waksvik

Træningsturer med distance-mentorer

Skal 2021 være året, hvor du afprøver disciplinen distance og måske endda rider dit første distancestævne? Så rid med, når rideforbundets distancementorer tilbyder en træningstur for kommende nye distanceryttere.

Træningsturene er fordelt ud over det meste af landet både lørdag og søndag den 6. februar og 7. februar. Fælles for alle turene er, at de vil være på max 15 pers. Du kan blandt andet:
– Blive klogere på hvad distance er
– Finde ud af hvordan man mønstre og tager puls på sin hest
– Finde ud af hvordan man går korrekt i dyrlægetjek til stævner

Læs mere om turene og tilmeld dig her

Ny springturnering for ponyer i 2021

DistriktsmesterskabsCup afvikles i LB for kategori 3 og i LA for kategori 1 og 2. Du kan læse bestemmelserne for turneringen her.

”Formålet med den nye DistriktsmesterskabsCup er at samle alle distriktsmestre fra hele landet i alle ponykategorier og lade dem ride ved Agria DRF-mesterskabsstævnet, så de kan se de bedste ponyryttere og opleve stemningen ved et DRF-mesterskab,” fortæller Jakob Leth, formand for springudvalget, og fortsætter: ”Vi ønsker at styrke ponyspringsporten og tror på, at dette initiativ kan være med til at gøre netop det,” slutter han.