Syv ekvipager stiller til start, når det gælder DM for U25 under Equitour. Tre af rytterne var en del af holdet, der repræsenterede Danmark til EM i august.
Og Anne-Mette Strandby Hansen må siges at være en af forhåndfavoritterne til at vinde DM. Hun og Foco Loco W scorede 79,025% ved EM i U25-dressur i Ungarn, hvilket var så imponerende et resultat, at hun modtog guldmedaljen i kür.
Selv om EM stadig sidder i kroppen, så er den unge rytter mere end fokuseret på weekendens mesterskab.
Vi fik en snak med Anne-Mette om forventningerne til DM:
Anne-Mette glæder sig til at ride på banen med Foco Loco
Fredag klokken 9 fløjter dommeren første klasse i gang til Equitour i Uggerhalne. Zibrasport Equests seere kan glæde sig til at begynde dagen med at streame Prix St. George, og når alle rytterne har været på banen, er det tid til første afdeling i DM i paradressur.
Der er flere spændende ekvipager meldt til start i de fem grader – Se startlisterne her
I 2019 fremviste Susanne Jensby Sunesen, PL-sølvvinder i Rio 2016, en ny hest i DM-sammenhæng, Leeds. Parret havde stor succes og kunne kalde sig Danmarksmester, da stævnet var overstået.
I år er selvsamme makkerpar igen at finde på startlisten i grad IV, så det bliver spændende at se, om de kan tage endnu et mesterskab med hjem til samlingen.
Du kan følge alle tre afdelinger af DM i Paradressur live her på Zibrasport Equest.
Lørdag klokken 13 skal elevrytterne vise deres kunnen, når DRF Elevskole Cup-finalen afholdes.
– Under stævnet Equitour Denmark, vil man kunne opleve finalen i Dansk Ride Forbunds Elevskole Cup Præsenteret af Equitour Denmark. 78 hold har i år været tilmeldt. Turneringen afvikles i perioden 20. oktober 2019 til 1 maj 2020, og finalen rides ved det store internationale stævne Equitour Denmark i Uggerhalne den 5.- 6. september. De seks bedste hold går videre til finalen der afvikles under Equitour Denmark. De seks finale hold bliver offentliggjort her på siden, når de er blevet fundet, lyder det fra arrangøren af Equitour.
Udskydelsen af OL i Tokyo til 2021 har forlænget spændingen lidt ekstra og fået nogle nye kombinationer i spil, bl.a. det nye makkerskab mellem den tredobbelte Verdensmester, Fiontini og Andreas Helgstrand.
Udover Andreas består deltagerlisten til DM for senior af den danske A-trup bestående af Cathrine Dufour, Carina Cassøe Krüth, Anna Kasprzak, Agnete Kirk Thinggaard, Marianne Yde Helgstrand og mange flere.
Flere medbringer sågar flere heste, så der er i den grad lagt op til et brag af en kamp om guldet til dette års DM for senior, hvor den indledende runde afvikles om lørdagen og finalen om søndagen. Dertil gæster de dygtige para-ryttere Equitour fredag, lørdag og søndag, lyder det i en pressemeddelelse.
Den samlede deltagerliste i DM-klassen for seniorer finder du her.
Glæd dig til masser af dressur fra fredag
Europamester til start
Mens DM for seniorer finder sted lørdag og søndag, så skal Danmarks bedste U25-ekvipager allerede kåres i løbet af fredag og lørdag, og der kan seerne glæde sig til at opleve den nykårede Europamester, Anne-Mette Strandby Hansen og Foco Loco w.
Hvis du gerne vil se med fra Equitour Denmark d. 4. – 6. september med blandt andet DM i dressur for seniorer og U25, DM i paradressur, Bundgaard Byg Cup og Elevskole Cup, så er det bare med at klikke her. Vi streamer alle klasser – alle dage.
En DM-medalje plejer at være lig med en festlig ceremoni og æresrunde samt dertilhørende klapsalve.
For kategori 3-rytteren Sofie L.B. Thomsen blev fejringen af bronzemedaljen fra DM dog en anelse forsinket, fordi der var sket en ærgerlig fejl i resultatsammentællingen grundet manglende IT-afstemninger.
Dansk Ride Forbund forklarede forløbet således:
Når kategori 3 ponyerne bedømmes ved Agria DRF-mesterskabet, foreskriver DRF’s dressurreglement, at dressurdommerens point vægter 60% af den samlede bedømmelse, og at stildommerens bedømmelse vægter 40%. På bagkant af søndagens finale hos Hovgaard Rideklub er vi desværre blevet bekendte med, at procentvægtningen ikke har været korrekt, og derfor har beregningen af rytternes endelige resultater ikke levet op til de udskrevne fordringer, hvilket er meget beklageligt. I praksis betyder fejlen, at en enkelt ekvipage ikke gik videre fra første til anden afdeling, selvom denne reelt havde opnået point nok til at gå videre. Derudover betyder det, at Sofie L.B. Thomsen og Meraviglioso Stallone V, som i søndags endte på en 5. plads, reelt set havde redet sig til en bronzemedalje. Fejlen skal selvfølgelig ikke betyde, at nogen skal fratages en placering eller medalje jævnfør Fælles Bestemmelser, men Sofie skal selvfølgelig ikke snydes for sin retmæssige 3.plads og medalje, så i praksis ender vi med en delt 3. plads mellem Sofie L.B. Thomsen og Alberte Josefine Harsbo.
Resultaterne bliver justeret på DRF Go!, så de bliver tilgængelige for alle. Vi lægger os naturligvis i selen for at lignende fejl ikke gentager sig og tager i den proces den aktuelle vægtning i reglementsbestemmelsen med i overvejelserne. Endnu engang beklager vi den uheldige fejl og de gener, den måtte have medført.
God klubånd
Selv om Sofie dermed ikke blev hyldet under stævnet, så fik hun efterfølgende sit egen medaljeceremoni hjemme i Vestegnens Rideklub i Taastrup.
Sofie, som er en af klubbens alleryngste dressurryttere, fik en flot medalje med hjem fra årets DM i ponydressur. Sofie startede i sin tid på VER som 4-årig, hvor hun red på klubbens lille shetlandspony og er nu med til sit første DM som 9-årig på egen pony. Det er vi utrolig stolte af.
Formand Tina Storbugt
Sofie kom også en tur i vandet, som traditionen foreskriver
Hele forløbet har dog ikke taget glæden fra det opnåede resultat, som blev fejret med bravour i Vestegnens Rideklub. Klubbens medlemmer gik derfor sammen og holdt et fint arrangement med mange glade ryttere, forældre og søskende. Og en kæmpe kage var der selvfølgelig også sørget for.
Der var gaver, medaljer og en fin podieplads til Sofie.Nyd en lille bid af Sofie L.B. Thomsen og Meraviglioso Stallone Vs ridt fra DM
15 år og allerede tredobbelt sølvmedaljevinder til EM. Det er lige, hvad Sophia Boje Obel Jørgensen kan kalde sig efter nogle fantastiske dage i Ungarn, hvor hun og ponyen Adriano B red op til deres allerbedste.
Josephine Gert Nielsen og Dot Com Nathalie Thomassen og Lykkehøjs Dream of Dornik Sophia Boje Obel Jørgensen og Adriano B Liva Addy Guldager Nielsen med D’Artagnan
Sophia Jørgensen og Adriano opnåede den højeste karakter af de danske ryttere og sluttede med en score på 76,743%.
Alle danskere over 70%
Fredag var det tid til den individuelle konkurrence – og igen var Sophia og Adriano B på toppen. Kun tyske Lucie-Anouk Baumgürtel og ZINQ Nasdaq FH blev belønnet med højere karakterer end danskeren.
De tre resterende danskere leverede også seværdige ridt på deres dygtige ponyer.
Liva Addy Guldager Nielsen og D’Artagnan blev nummer fem med 76,595 procent.
Nathalie Thomassen og Lykkehoejs Dream of Dornik placerede sig som nummer otte med 75,541 procent.
Josephine Gert Nielsen og Dot Com blev nummer 12 med 72,216 procent.
Kür på højeste niveau
Søndag var dedikeret til kür, og igen var Sophia ganske suveræn. Parret fik 82,555 procent, og blev igen kun slået af den tyske ekvipage. Dermed kunne Sophia modtage sin tredje sølvmedalje – og det til hendes første EM.
Zibrasport Equest har fået følgende udtalelse fra den dygtige rytter:
Det har været en stor oplevelse at ride EM i Ungarn. Der var rigtig mange dygtige ekvipager, så jeg synes, at Danmark klarede sig så flot med alle ryttere i top 12.
Der var en rigtig god stemning i vores danske lejr med stor opbakning fra hinanden, forældre, trænere, holdledere mm.
Nu er vi hjemme igen og kan se tilbage på en helt fantastisk tur.
Sophia Boje Obel Jørgensen
Også Nathalie og Liva repræsenterede Danmark på flotteste vis. De scorede henholdsvis en femte- og en sjetteplads.
Stort tillykke til de fire danske ekvipager med deres flotte EM-ridt!
Josephine Gert Nielsen og Dot Com Nathalie Thomassen og Lykkehøjs Dream of Dornik Sophia Boje Obel Jørgensen og Adriano B Liva Addy Guldager Nielsen med D’Artagnan
Sophia Jørgensen og Adriano opnåede den højeste karakter af de danske ryttere og sluttede på imponerende 76,743%.
Ponyrytterne skal ride individuelt fredag og kür på søndag. Resultater – og startlister kan ses her
Liveinterview med Liva fra Instagram
Det er Liva Addy Guldagers sidste år som ponyrytter, og hvordan det er, kan du læse i artiklen Fuld Fokus på Danny Du kan også gense forårets liveinterview med den dygtige rytter i videoen nedenfor.
Equitour Denmark foregår på to baner, og det bliver uden springklasser og med begrænset antal publikum. Sådan kaster Corona pandemien sin skygge over mange sportsevents i disse tider, men det betyder ikke, at du ikke kan forvente en sportslig oplevelse ud over det sædvanlige denne første weekend i september.
De danske dressurryttere er nemlig klar til at ride for hvert eneste point – og det med de eftertragtede OL-pladser som en ekstra motivationsfaktor. DM i dressur og paradressur rides over to dage (lørdag og søndag), mens Agria DRF-mesterskabet for U25 afgøres fredag og lørdag.
Vi livestreamer fra både CEGO og KRAFFT Arena fredag, lørdag og søndag, og det betyder, at du kan se alle klasser direkte her på Zibrasport Equest. Premium Medlemmer har den store fordel og kan se med gratis, mens Basic Medlemmer kan købe pay pr view for 129 kr. (gælder alle dage). For mere info om livestreaming – klik her
Sidste år vandt Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack GULD og nedenfor et lille klip af det flotte ridt.
17 hold var til start ved dette års Agria DRF-mesterskab i dressur for klubhold, og 6 hold gik videre til finalen. Billund Sportsrideklubs hold bestående udelukkende af Blue Hors ryttere vandt mesterskabet efter flere flotte ridt, og genvandt dermed titlen fra sidste år.
Holdet bestod af: Tania M. Joensen på Elliott Julianelyst (LA5) Pararytter Tobias Thorning Jørgensen med Jolene Hill (MB1) Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Znickers (MB2) Anders Uve Sjøbeck Hoeck og Blue Hors Zwobber (Prix St Georges.)
Sølvet gik til Ertebjerggaard Sports Rideklub, hvor holdet bestod af: Sandra Kudahl Kærgaard og Baunehøjens Chopin (LA5) Trine Bluhme Nielsen og Springborgs Device (MB1) Michaela Navrsted og Atterupgaards Deline (MB2) Nadja Aaboe Sloth og Favour Gersdorf (Prix St Georges)
Og sidst men ikke tog Frederiksværk Rideklub bronzen. Dette hold bestod af: Rie Elisabeth Obling og Kirsebærgårdens Fabienne (LA5) Michala Damm – Frydenberg og Roar D (MB1) Marie Amalie Müller og Calantina i (MB2) Sophie Wilson og Springborgs Dunkelball (Prix St Georges)
Alle resultateter kan ses her, og klasserne kan ses i vores videoarkiv.
Dressurens Venner Cup
Ved samme stævne blev finalen af Dressurens Venner Cup også afviklet, og de klasser kan også ses i arkivet. Vinderholdet kom fra Årslev/ Sdr. Nærå Rideklub og bestod af:
Pernille Lund Jacobsen og Halgårds Veniq Josefine Barslund og Falcao Regitse Rubæk og Lillemarkens Afbriant Signe Willum Therkildsen og La Cur Rud
Intet er afgjort før sidste spring. Det måtte deltagerne i Orifarm DM i ridebanespringning konstatere, da mesterskabet søndag skulle afgøres hos Absolute Horses på Tågerup i Sommersted ved Kolding. Kun Lars Nørgaard Pedersen på Bøgegårdens Gladiola formåede at holde sin plads som nummer et gennem alle tre runder. Selv han fik en nedrivning i finalerunden, men kunne tåle den.
På andenpladsen kom den ene af stævnets værter, Andreas Schou på Darc de Lux. Han lå på femtepladsen før finalen, men da rytterne før ham fik fejl, endte han med sølv. Han fik kun en enkelt tidsfejl.
På tredjepladsen kom Adam Sparlund Olesen på Unicorns Love Me Tender. Han missede andenpladsen, da han både fik en nedrivning og en tidsfejl.
Første DM
Lars Nørgaard Pedersen var forståeligt nok glad for sejren.
– Det er første gang, jeg vundet et DM. Jeg har faktisk aldrig fået en DM-medalje, sagde han. Han fremhævede hestens indsats.
– Gladiola er kun otte år. At den kunne holde distancen og kæmpe sig gennem de sidste spring, efter vi havde haft en nedrivning, det var imponerende, sagde han.
Han syntes også, der var grund til at takke hele familien Schou for at stable det store arrangement på benene med alle Corona-udfordringerne.
Glad for sølv
Lars Nørgaard Pedersen er en del af trænerteamet hos Absolute Horses, så Andreas Schou var ikke så ked af, at det var ham, han tabte til.
Andreas var rigtig glad for sin sølvmedalje. Han sagde fredag, at han efterhånden bare håbede på en medalje, og det blev så opfyldt.
– Jeg kunne jo bare have ladet være med at lave en dum fejl i fredags, sagde han med et smil. Det er første gang, hesten går på denne højde. Den har heller ikke prøvet åben vandgrav før, så derfor gik det galt med forhindringen efter i fredags.
Han fremhæver Darc de Lux som en fantastisk hest: – Jeg har aldrig før redet på så god en hest. Jeg tror, den har OL-potentiale.
Flot debut
Adam Sparlund Olsen var fantastisk glad for sin bronzemedalje. Det var hans debut som senior-rytter.
– Der var vist ingen, der havde forestillet sig, at det skulle gå så godt, sagde han. Jeg har skiftet lærested for halvanden måned siden, og hesten har aldrig gået på denne højde før. På grund af Corona-pandemien har vi jo heller ikke haft mange stævner at træne på.
Punktum på stævnet
Senior-klassen var punktum på fire dages stævne, og den sidste klasse var tilsmilet af både tørvejr og sol. Og selv om det blev et specielt stævne uden publikum, var der alligevel ryttere og hjælpere nok til, at vinderne kunne blive behørig hyldet.
26 ryttere stillede op til første kvalifikation af Orifarm DM for senior i ridebanespringning ved det store mesterskabsstævne hos Absolute Horses på Tågerup i Sommersted nær Kolding. Otte af dem kom fejlfrit gennem banen, men det er ikke altid nok, når det er en metode C.
De tre bedst placerede var dog fejlfri. Lars Nørgaard Pedersen vandt på Bøgegårdens Gladiola i tiden 84,31 med Andreas Schou på Darc de Lux i 85,64 på andenpladsen. Adam Sparlund Olsen på Unicorns Love me Tender blev nummer tre i 86,62. Tina Lund på Centina blev nummer fire med fire fejl og en omregnet tid på 87,52.
– Jeg kan da ikke være andet end tilfreds, når jeg vandt, lød det var Lars Nørgaard Pedersen efter sejren. Jeg kan så heller ikke være andet end tilfreds med, at man er gået over til Metode C. Det opfordrer i hvert fald til, at man rider hurtigt.
Andreas Schou og Darc de Lucx Foto: Absolute Horses.
Andreas Schou var også meget glad.
– Darc de Lux er kun ni år. Den er knap så rutineret og første gang, den er på så stor en opgave, sagde han. Det passede ham også fint, at den var bedre end Quadrosson Ask, der blot skulle have en træningsrunde, da den går Nations Cup i Drammen næste uge. Den fik fire fejl og fik god tid rundt på banen.
Andreas Schou har ikke vundet i de ti år, der har været DM på hans hjemmebane på Tågerup.
– Nu vil jeg være glad bare for en medalje, sagde han.
For Adam Sparlund Olsen var det helt overvældende. Han er kun 21 år, startede sit første seniormesterskab, og hverken han eller hesten har redet ret mange runder på 150 cm.
For alle gælder det nu om at bevare de gode takter søndag, hvor der er to runder, før mesterskabet er afgjort.
Sidste rytter snuppede førstepladsen i U21
Sidste års vinder ved mesterskabsstævnet hos Absolute Horses på Tågerup har lagt sig i spidsen i klassen, hvor seks ryttere var fejlfrie.
Christine Thirup Christensen på Vedric red på banen som sidste rytter ved første kvalifikationen ved Jyske Bank Agria DRF-mesterskabet i ridebanespringning ved 10 års jubilæumsstævnet hos Absolute Horses på Tågerup.
Hun vandt sidste års U21 mesterskab, og der var lagt pres på hende. Hun klarede sig fejlfrit i en tid på 65,76 og kom dermed på førstepladsen.
– De andre ryttere havde lagt pres på mig, så jeg måtte tage nogle chancer. Det er dejligt, når det så lykkes, sagde hun efter sejren.
Emmalou Falck Gubi Olsen på Cooper, som ellers førte, blev dermed henvist til andenpladsen. Men hun var glad.
– Det er en dejlig følelse, sagde hun før præmieoverrækkelsen. Hun vandt indendørs DM i vinter.
Benedikte Rie Truelsen på Cassina blev nummer tre, mens hendes søster Anne-Kristine Truelsen kom på femtepladsen med Cosma Shiva, selv om hun fik en hov i vandet. Imellem dem kom Phillippa Wildfang Linde på Casmann på fjerdepladsen.
Der var 18 deltagere til start og seks klarede banen fejlfrit, men det er ikke altid nok i en Metode C, hvor fejl omregnes til strafsekunder. To ryttere udgik.
Søndag afgøres mesterskabet med to runder i Metode A.
Hvor U21-rytterne tidligere har været plaget af regn til mesterskaberne var der virkelig sol og Sommersted til denne klasse.
Billede: Nikoline Dresler og Cascada. Foto: Absolute Horses
Der blev i den grad spænding til det sidste, da første kvalifikation til Stephex & Absolute Horses Agria DRF-mesterskab i ridebanespringning blev afviklet hos Absolute Horses på Tågerup ved Sommersted i nærheden af Kolding.
Den allersidste rytter i klasse, Maria Barnewitz Schou på Seana, var nemlig ude for, at en bom faldt ned på en af de forhindringer, hun var på vej hen mod, så hun red en volte på forhindringen før.
Hun protesterede voldsomt over det resultat, dommerne gav hende, og tiden blev rettet, så hun delte førstepladsen med Nikoline Dresler på Cascada, der havde ført hele vejen.
På tredjepladsen kom Line Busk Heltborg på Gaville, der også var fejlfri på forhindringerne. Der blev redet Metode C, hvor fejl omregnes til strafsekunder, og det betød, at Noona Wildfang Linde på I-Caprioska blev nummer fire og Christian Svendgaard på Capacity Lady Lord nummer fem, selv om de hver havde en nedrivning.
Der var 32 startende. Fire blev diskvalificeret og en opgav.
Glad vinder
Det var en glad Nicoline Dresler, der vandt kvalifikationen. Hun er 17 år, og det er første gang, hun deltager i mesterskabet. Hun konstaterede, at banen var svær, men også skal være det til et DM.
Maria Barnewitz Schou var også glad, da vreden oven på problemerne på banen havde lagt sig. Hun har redet mesterskaber, siden hun var ni år. Nu er hun 18, og det var derfor ekstra vigtigt for hende at få et godt resultat.
Line Busk Heltborg på 17 år lagde ikke skjul på, at hun var overrasket. Hun har ikke startet ret mange 140 klasser. Men hun vandt indendørs DM i år.
Der er dog intet, der er afgjort endnu. Søndag rides to runder – anden kvalifikation og finale, og straftiderne fra i dag omregnes efter et kompliceret system til strafpoint, som fejl i de følgende runder lægges til. Så der kan ske meget.
Med hele 79,025% kunne Anne-Mette Strandby Hansen og Foco Loco W fortjent modtage guldmedaljen ved EM i U25-dressur i Ungarn. Det var Anne-Mettes første Grand Prix kür nogensinde, og hun sagde efterfølgende til Ridehesten.com: “Foco dansede for mig i over 30 graders varme – han satte ikke en hov forkert.”
Det var dommerne enige i, og de honorerede det flotte ridt med knap 80%. Både Josefine Hoffmann og Victoria E. Vallentin var også til start i küren, og de blev henholdsvis nummer 4 og nummer 5! Hele resultatet kan ses her
Se interview med Anne-Mette Anne-Mette er til dagligt ansat hos Helgstrand, og i anledning af den flotte guldmedalje bringer vi nedenfor et interview, hvor rytteren fortæller om sin dagligdag med unghestene i det nordjyske.