Skip to main content

Cathrine Laudrup-Dufour er uovervindelig

Sejrsstimen ser bare ud til at fortsætte for Cathrine Laudrup-Dufour, der lørdag aften vandt for fjerde gang ved årets CHIO i Aachen. Sammen med Bohemian blev til en overlegen sejr i CDI4* Grand Prix Freestyle.

Cathrine og den 12-årige vallak scorede 84,120% efter, at parret også havde vundet Grand Prix onsdag. Derudover har Cathrine og Vamos Amigos sejret i både Grand Prix og Special i CDIO5* Nations Cup.

Lone Bang Larsen og Thranegaardens Rostov blev femmer med en score på godt 76%

Se resultatlisten

Også Sara Aagaard Hyrm gjorde det godt i Aachen lørdag. Sammen med Atterupgaards Cooper blev det til en flot andenplads i CDIY FEI Young Riders Freestyle med 76.530%.

Læs mere:

Danmark fører Nations Cup i Aachen

Dufour og Bohemian slog verdenseliten i Aachen

Danmark skriver historie – vinder Nations’ Cup i Aachen

Danmark skriver historie – vinder Nations’ Cup i Aachen

Lørdag skulle CDIO5* Grand Prix Spécial og dermed Nations’ Cup afgøres. Danmark havde det bedste udgangspunkt, da holdet, bestående af: Carina Cassøe Krüth / Heiline’s Danciera, Cathrine Laudrup-Dufour / Vamos Amigos, Daniel Bachmann Andersen / Marshall-Bell og Nanna Skodborg Merrald / Atterupgaards Orthilia, efter torsdagens Grand Prix havde lagt sig i spidsen.

Læs også: Danmark fører Nations Cup i Aachen

Første rytter på banen lørdag eftermiddag var Daniel og Marshall-Bell.

“En særdeles flot tur, og der er så meget potentiale i denne hest,” udbrød kommentatoren efter Daniels flotte ridt, som dommerne mente var dagens hidtil bedste og belønnede med 75.234%.

I hælene på Daniel fulgte endnu en dansker – nemlig Nanna Skodborg Merrald og Atterupgaards Orthilia.

Den rutinerede hoppe gjorde en fin figur i den store arena, men ligesom det var tilfældet torsdag ville Orthilia gå med åben mund. Resultatet lød på 72.277%.

Carina og Danse viste igen et ridt i høj klasse. Størstedelen af trav- og passagearbejdet blev honoreret med flotte karakterer og med mange højdepunkter i skridt- og galopprogrammet, hentede de i alt 74.383% hjem.

Dermed var det op til Cathrine og Vamos, hvis sejren skulle hjem til Danmark, da Tyskland bestemt ikke ville forære dem Nations Cup-prisen. Frederic Wandres havde forinden sat personlig rekord med 78.468%.

Og hvor kan Cathrine altså præstere under pres – igen viste parret, at de er én af verdens bedste ekvipager pt.

Ligesom torsdag passerede de den magiske 80%-grænse, og kommentatorerne roste den danske rytter for, at hun på intet tidspunkt pressede Vamos Amigos, selv om vallakken kun er 10 år.

Danmark var dermed i front, og Isabell Werth skulle ride op til sit bedste for at ændre på placeringsrækkefølgen.

Men dressur er aldrig til at spå om – og da dommer Susanne Baarup ringede med klokken og trådte ud for at tjekke DSP Quantaz for blod, var det desværre slut for Isabell.

Dette betyder, at Danmark for første gang nogensinde kan kalde sig vinder af Nations’ Cup i Aachen.

Se resultatlisten

Andreas og Sara viste høj klasse i Aachen

Deltagerne i CDI4* red allesammen Grand Prix i onsdags. Derefter kunne de vælge mellem at stille til start i lørdagens kür eller fredagens Special.

Mens Cathrine Dufour og Lone Bang Larsen skal ride til musik, så foretrak Andreas Helgstrand og Jovian at prøve kræfter med Grand Prix Special – ligesom ni andre ekvipager.

Læs også: Dufour og Bohemian slog verdenseliten i Aachen

Og mon ikke parret havde masser af selvtillid i bagagen efter, de havde fået 74.761% og en femteplads i Grand Prix.

De tyske kommentatorer var enige om, at Jovians trav og passage-program var endnu bedre i dag, og ekvipagen lå da også til over 80 %, da det var overstået.

Desværre kom Jovians manglende rutine til syne i piafferne, og det blev dermed til en score på 72,532% og en placering som nummer fire.

Sara Aagaard Hyrm blev 4’er

Tidligere fredag var ungrytterne på banen i CDIY, og Sara Aagaard Hyrm Atterupgaards Cooper var ene dansker.

Læs også: Video: Sara Hyrm træner hos Isabell Werth

Hun gjorde det godt på den kun otteårige vallak – 72.147 % og en fjerdeplads fik det talentfulde par.

Se resultatlisten

Shuttleservice på første klasse ved Herning2022

Et stort samarbejde mellem Ejner Hessel A/S og Herning2022 betyder, at arrangørerne kan tilbyde shuttleservice til – og fra de officielle hoteller til ryttere, officials, sponsorer, partnere og officielle gæster. Det er et større samarbejde, som er indledt med Ejner Hessel A/S, der stiller 25 eksklusive plugin-hybridbiler til rådighed.

”Ejner Hessel har en stor flåde af luksusbiler, og med de SUV-modeller vi får stillet til rådighed, sikrer vi, at vores gæster bliver transporteret sikkert og behageligt til og fra stævnepladsen,” indleder Casper Cassøe, der sammen med Jens Trabjerg står bag afviklingen af FEI World Championships Herning fra den 6. – 14. august.

Bilerne vil blive kørt af dygtige, erfarne chauffører i Herning2022’s shuttleteam med afgang fra hovedindgangen til EquiPark.

Samarbejdet med Ejner Hessel A/S betyder også, at de stiller biler til rådighed for materialekørsel ind – og ud af de tre stadions: Stutteri Ask Stadion, Jyske Bank Boxenog BB Horse Arena.

”Det er første gang vi samarbejder med Ejner Hessel, bortset fra et mindre samarbejde omkring FEI World Cup TM i oktober sidste år, og vi oplever det som professionelt og engageret team. Da Hessel har en afdeling i Herning, letter det samarbejdet yderligere. Det er en stor organisation, som er gået helhjertet og aktivt ind i samarbejdet,” fortæller Casper Cassøe. Han og Jens Trabjerg nyder godt af at køre mange behagelige kilometer i de to Mercedes, der er stillet til rådighed af Ejner Hessel A/S.

Om Ejner Hessel A/S

Ejner Hessel A/S er i dag blandt Danmarks største privat bilforhandlere med mere end 25 afdelinger rundt om i hele landet. Siden 1987 har de været forhandlere af Mercedes-Benz personbiler, og det glæder salgschef Allan Munk, at man er lykkedes med at indgå samarbejdet med Herning2022:

”Vi oplever en enorm interesse for og vækst i salget af Mercedes el- og hybridbiler i alle vores afdelinger. Og vi ved, at det bliver fremtiden for vores kunder, hvorfor vi så det som en rigtig god mulighed for at få vores meget fine modelprogram vist til en lang række interessante mennesker. Langt størstedelen af al trafik under Herning2022 vil kunne foregå 100 procent elektrisk, hvilket blot beviser, hvor langt teknologien er nået for elektriske biler. Og så virkede det heller ikke som om, at det gjorde noget dårligt for chaufførerne, at de skulle køre Mercedes” fortæller Allan Munk med et smil på læben.

”Du vil under hele arrangementet kunne møde de mange Mercedes-Benz modeller rundt omkring på vejene i det meste af Danmark, når de mange ryttere skal transporteres til og fra hoteller og lufthavne,” slutter han.

Transport af publikum

Publikum kan let komme fra Herning stationen til VM-pladsen. Der vil køre shuttlebusser hver 40. minut over hele dagen. Den service starter 60 minutter før den første klasse og sidste afgang mod Herning by vil blive 30 – 60 minutter efter sidste klasse. Bussen er gratis.

Hvis man vælger at komme med bus eller tog til Herning kan man få hjælp til at planlægge rejsen via rejseplanen.dk

Pressemeddelelse

Flot afslutning på Nordisk Mesterskab

Idag var sidste konkurrencedag ved Nordisk Mesterskab på Flyinge i Sverige. De danske ryttere har ugen igennem vist virkelig flot ridning på både dressur- paradressur- og springbanen, og har hentet medaljer i langt de fleste konkurrencer.

Pony kat II, junior og youngriderne har alle redet individuel freestyle idag

Ponyrytterne startede dagen med en dansk magtdemonstration og sikrede sig både guld, sølv og bronze. Guldet gik til Silje Bjørk Gram/Thers Royal Rooster med flotte 74,4%. På andenpladsen fulgte Ingeborg Elizabeth Schou/ FS Calimero med 73,4% og som nummer tre Sofia Rosenkilde/Timms My Fritz med 73,0%

CDIJ – Junior freestyle fik en svensk vinder, tæt efterfulgt af danske Karla Marillo Skov/ Barbylon D med 74,8%.Theresa Rosenkilde/ Blue Hors Zwobber fulgte med 74,4% trop og snuppede bronzemedaljen.

CDIY – Youngrider freestyle placerede danske Johanne Amby Ubbesen / Moegelvang Ferrari på 2. pladsen bare 0,37% efter Svenske Hedda Thinberg, der sikrede værtslandet guld.

Vi har netop talt med en meget tilfreds landstræner for junior, youngrider og u-25 holdene, Dennis Fisker, på vejen hjem fra Flyinge.

Det har været en rigtigt god uge med mange flotte præstationer. Vi har rigtig mange dygtige ryttere i trupperne og flere af deltagerne ved dette mesterskab har ikke prøvet at ride holdmesterskab før. Det er vigtigt for mig at få så mange forskellige ryttere som muligt fra truppen med ud og prøve at ride de her stævner, og se hvordan de klarer sig som en del af et hold. Det er gået rigtig fint, og der har været højt humør og godt socialtsammenhold imellem alle de afstedværende hold, trænerteams og forældre. udtaler Dennis Fisker

Læs også: Video: Dennis Fisker har et luksusproblem

Præmieoverrækkelse NM U-25 foto:privat

På springbanen har junior og youngrider samt seniorerne redet individuelle finaler idag.

Juniorerne lagde stærkt ud og her blev det til en sølvmedalje til Karoline Sloth Kjær/ Diamond In West. Karoline vandt finalerunden og blev flot nr. 2 i det samlede regnskab.

Youngriderne fulgte trop, og her snuppede Mie Stuhr-Petersen/ Vincel sølv til Danmark.

Læs også: Guld til youngriderspringholdet til NM

I Seniorkonkurrencen kunne ingen komme forbi danske Benedikte Rie Truelsen/Cassina Z, der sikkert red guldet hjem og satte konkurrenterne til vægs, med 5 flotte nulrunder.

Youngrider NM
Det danske younriderhold vinder guld ved NM 2022 foto:privat

Danmark fører Nations Cup i Aachen

Torsdag stod der Nations Cup i dressur på programmet ved stævnet i Aachen. Danmark stillede med et på papiret stærkt hold i CDIO5* Nations Cup:

Læs også: Dufour og Bohemian slog verdenseliten i Aachen

Nanna og Orthilia var første danske islæt i den store arena Deutsche Bank Dressurstadion.

EM- og World Cup-deltageren viste som altid høj kvalitet i piaffe- og passageøvelserne, men den 17-årige hoppe gik desværre meget med åben mund. 73.348% fik parret for deres Grand Prix.

Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell, der har været så meget igennem den seneste tid, kæmper i den grad for en plads på VM-holdet.

Læs: Marshall-Bell tilbage til Daniel!

Den kun 10-årige vallak med de ekstremt aktive bagben, som nu ejes af U25-rytteren Nicola Ahorner, var måske en smule spændt i dagens program, men det blev stadig til fine momenter på banen.

Og med 73.696% lagde de sig ind på en foreløbig andenplads.

Til DM skånede Carina Cassøe Krüth Heiline’s Danciera, så den var topfit til sommerens internationale turneringer.

Første stop er Aachen for parret, og så venter VM forhåbentlig i august.

I torsdagens Grand Prix var passagen var i særklasse, mens Danses piaffe ikke sad helt i skabet. Alligevel belønnede dommerne dem med 74.500% – men desværre med pladscifre som svingede mellem 1 og 9.

Onsdagens vinder af Grand Prix i CDI4*, Cathrine Laudrup-Dufour, har ikke kun Bohemian med til Tyskland. Hendes DM-partner Vamos Amigos prøver nemlig kræfter med Nations Cup.

Læs også: Cathrine Dufour satte tingene på plads i DM

Selv om Vamos Amigos kun er 10 år, så har den allerede nu så meget erfaring i dressurens sværeste klasser, at Cathrine satsede på ham i den femstjernede turnering.

Og Cathrine og Vamos beviste i dag, at de ligger meget varmt i svinget, når der om godt en måned skal kåres en ny verdensmester.

“Storartet”, “storartet”, “storartet”, udbrød den tyske kommentator, da Cathrine havde hilst af efter et ridt i verdensklasse.

Med 81.544% slog ekvipagen hele feltet, der talte Patrik Kittel, Frederic Wandres, Charlotte Fry, Henri Ruoste, Isabell Werth og Benjamin Werndl.

Cathrine Dufours ridt sikrede dermed også Danmark føringen i Nations Cuppen foran Tyskland og Holland.

Se resultatlisten

Lørdag gælder det Grand Prix Special i den femstjernede turnering i Aachen.

FEI lemper sanktionerne ift. temperaturtagning

Her er de vigtigste ændringer ift. sanktioner:

  • Udelukkes en hest fra konkurrence, sker dette først, når hesten er færdig med at konkurrere ved det pågældende stævne, hvor sanktionen er tildelt
     
  • Bliver en hest blokeret i systemet som følge af manglende temperaturtagning og -dokumentation, kræves der ikke længere dokumentation for 10 dages temperaturtagning, førend blokeringen kan ophæves
     
  • FEI HorseApp er blevet opdateret med et nyt dashboard, hvor man som hesteansvarlig lettere kan holde øje med status på sine heste og dermed undgå sanktioner

Læs også: Info om temperaturtagning- og dokumentation før FEI-stævner i Europa

Læs mere om dokumentationskravene samt FEI HorseApp
Er du i tvivl om, hvilke krav FEI stiller til temperaturtagning og -dokumentation forud for deltagelse i europæiske FEI-stævner, kan du finde svarene i her.

Vær dog opmærksom på, at oversigten over sanktioner altså ikke er opdateret her. I nyheden kan du ligeledes læse mere om den omtalte FEI HorseApp samt finde links til download af appen.

OBS! De nævnte regler og sanktioner er pt. kun gældende for europæiske FEI-stævner, men pr. 1. september 2022 vil de gælde globalt i FEI-regi.

Kilde: DRF

Dufour og Bohemian slog verdenseliten i Aachen

De danske dressurryttere er kommet flot fra start ved CHIO Aachen. Onsdag aften blev CDI4* FEI Grand Prix afviklet, og tre danske ekvipager stillede til start.

Andreas Helgstrand og den kun otteårige Jovian lagde stærkt ud – 74.761 % fik det internationalt urutinerede par.

Læs også: Tysk dressurhold svækket før VM

Good halt, good diagonal, early into half pass not using first corner, bit tense good uphill crossing half passes, nice halt bit tense rein back, super diagonal, good into passage, lacking more flow and activity for piaffe, super passage, bit short extended walk, good collected walk, super into passage, missing more flow for piaffe and lacking activity, good into canter, good 2 times bit swinging, good extended canter, bit unbalanced zigzag, good bit swinging 1 times, good control pirouettes, good into trot, power diagonal, nice passage, lacking more flow into piaffe, good out, lød Horse2Riders analyse.

Lone Bang Larsen og Thranegaardens Rostov, der scorede DM-bronze tidligere i juni, leverede en stabil præstation til 71.696%.

Se også: Bronzevinder Lone Bang Larsen

Hun er nykåret DM-vinder, og i Aachen har Cathrine Laudrup-Dufour både taget DM-makkeren Vamos Amigos, der skal gå Nations Cup, og Bohemian, med.

Og det var netop Bohemian, der fik lov til at træde ind på banen i CDI4*. Og hvilken entre – sikke et ridt og sikke en ro de fremviste i størstedelen af øvelserne.

De fem dommere var da også enige om, at Cathrine og Bohemian var dagens bedste. 80.413% og en sikker sejr blev ekvipagen belønnet med.

Se hele resultatlisten for CDI4* FEI Grand Prix

I morgen torsdag fortsætter konkurrencerne i den tyske by. Nations Cup, CDIO5* FEI Grand Prix, begynder klokken 9.30.

Se startlisten her

Og på mandag, den 4. juli, venter den endelige udtagelse af bruttoteamet til VM i Herning.

Flere medaljer til de danske springponyryttere ved NM

Idag har springponyrytterne redet individuelle finaler til Nordisk Mesterskab i Sverige. Og sikke nogle flotte runder de danske ryttere leverede.

Kat II holdbronze og individuelt guld & bronze

Kat II holdet bestående af Selma Hundborg Dresler, Emilie Øvlesen, Augusta Jungersen, Smilla Kirial Hylleberg, Ingrid Christine Laursen og Silje Fersløv Grøftehauged fik hold bronze efter værterne fra Sverige og Norge på 2. pladsen.

Individuelt sikrede Selma Hundborg Dresler/ Burnbrae Jack sig guld efter 5 forrygende runder. Kun adskilt af svensk på 2. pladsen var der igen dansk bronze, denne gang til Emilie Øvlesen/Carnhill Bertas Lad.

Selma Hundborg Dresler (th) og Emilie Øvlesen( tv) i vandgraven efter de har fået henholdsvis guld og bronze ved NM – Foto:privat

Kat I holdsølv og individuelt sølv & bronze

Det sølvvindende danske kat I hold, har også redet flotte individuelle runder idag, og det blev til både dansk sølv og dansk bronze. Sølvet gik til Selmas storesøster, Olivia Hundborg Dresler/Jasmins Holly og bronzemedaljen tog Laura D. Sargent/Foxtown Elderberry sig af.

Ponyspringrytterne har idag redet individuelle medaljer hjem ved de Nordiske Mesterskaber på svenske Flyinge.
Præmieoverrækkelse for kat I ponyerne med Olivera Hundborg Dresler på 2. pladsen og Laura D. Sargent på 3. pladsen Foto:privat

Et rigtig flot Nordisk Mesterskab er slut for de danske springponyryttere, der kommer hjem med rygsækken fyldt med gode erfaringer.

Tysk dressurhold svækket før VM

Dorothee Schneider og Showtime FRH gjorde et flot comeback ved de tyske mesterskaber i Balve tidligere på sommeren. Parret vandt Grand Prix og Special, men deltog ikke i küren.

I Aachen gik Sandro Hit-sønnen uden problemer gennem dyrlægekontrollen, men i den afsluttende træning var han ikke på toppen. Derfor har Dorothee Schneider i samråd med holdledelsen besluttet ikke at starte ham i Aachen.

Intet VM for Showtime

For Showtime betyder det også, at han ikke bliver en del af holdet, der kommer til til VM i august.

“For at blive udtaget til mesterskabsholdet skal du have været med i Balve ved de tyske mesterskaber og en start ved CHIO Aachen. Det er bittert at skulle undvære så stærkt et par,” forklarede Klaus Roeser, formand for Dressurudvalget.

Dorothee selv er kommet med følgende udmelding:

Showi og jeg starter desværre ikke sammen ved CHIO Aachen som planlagt. Efter gårsdagens træning besluttede vi sammen med holdledelsen ikke at stille op med Showtime.

Selv om Showtime bestod dyrlægekontrollen og den afsluttende træning uden anmærkninger, præsenterede han sig ikke så frisk, som han gjorde ved de tyske mesterskaber og i træningen derhjemme.

Det betyder desværre også, at Showtime ikke vil være til stede ved verdensmesterskaberne i Herning fra den 6. til den 14. august, da den eneste måde at komme med på det tyske mesterskabshold er at starte i Balve og ved CHIO Aachen.

Selv om det var en meget svær beslutning, og vi beklager dybt ikke at kunne deltage, så er der ingen anden mulighed for mig end kun at stille til start med en hest, der er 100% fit.

Da Showtime ikke gav mig den følelse i går, er beslutningen på dette tidspunkt den eneste mulige og rigtige for mig.