Flere års hårdt arbejde endte onsdag lykkeligt for 13 unge mennesker, da de skulle til deres afsluttende eksamen på berider- og rideinstruktøruddannelsen.
Den 14. juni var første dag i deres eksamensperiode.
“Første dag med eksamener er ovre. 2, 4 og 6 års eleverne har redet dagligt arbejde i springning, programridning og banespringning. Imorgen skal der rides dagligt arbejde i dressur, hvor eleverne rider på hold af 3, hvor der byttes heste undervejs, så elevernes evne til at føle sig ind på en ny hest vurderes.
Derefter skal 6. års eleverne til instruktørgerningeksamen. Dagen idag blev afsluttet med en middag for elever og læremestre, hvor foreningens formand Kristian Skovrider holdt tale,” lød det fra Dansk Ride-Instruktør Forening/DR-IF på Facebook.
Censorerne i år var erfarne kræfter i skikkelse af Rune Willum, Hans Ley, Johnny Hansen, Mette Svare Ehlers, Allan Bilgrav og Allan Blomgren. Eksamensansvarlig var Nikolaj Kowalski.
Charlotte Heering er desværre skadet pga. en brækket finger, men melder klar igen til den 4-stjernede Nations Cup i Falsterbo medio juli. Udtagelser hertil følger snarest.
I Aachen ledsages rytterne fra DRF’s side af elitesportschef Anne-Mette Binder, landsholdsdyrlæge Frederik Nielsen og eksperttræner/technical advisor Wolfram Wittig.
De bedste sæder på Stutteri Ask Stadium er designerede til det eksklusive område Hööks First & Business Class Area, og de pladser fungerer samtidig som partoutbilletter for dem, der ønsker at se samtlige VM-konkurrencer i dressur og/eller springning. Det var de første billetter, som kom til salg, og partoutbilletterne til dressur er udsolgte, mens der er enkeltbilletter tilbage.
Området er skabt for at give mulighed for, at publikum kan få en helt særlig oplevelse inde på Stutteri Ask Stadium under dressur- og springkonkurrencerne. Verdensmesterskaberne på dansk grund er den største ridesportsbegivenhed til dato herhjemme, og arrangørerne oplever stor interesse for det 4-dobbelte verdensmesterskab (dressur, springning, paradressur og voltigering).
Joachim Höök, direktør for Hööks Hestesport. Foto: Hööks
Bliv forkælet på Hööks First & Business Class Area Pladserne er reserverede på langsiden, tæt på arenaen, pladser, som vurderes at være de bedste på stadion.
Der følger noget forkælelse med Hööks First & Business Class billetter. Casper Cassøe, der sammen med Jens Trabjerg står bag Herning2022 fortæller: ”Området vil være synlig med bl.a. tæpper på gangene. Og så har First og Business Class-gæsterne hver deres egen indgang, med egne toiletfaciliteter.” Der er ekstra forkælelse til First Class gæsterne, for her følger der en let catering med på konkurrencedagene.
”Hvis man vælger Hööks First Class billetter vil der være yderligere adgang til et First Class Loungeområde. Her vil der være fri adgang til dagens menuer og til kaffe, øl, vand og husets vin,” uddyber Casper Cassøe. Det er en luksusbillet til VM-oplevelsen.
”Vi vil naturligvis sørge for at Hööks Hestesport er synlige på området, og First Class gæsterne også se frem til en goodiebag med VM-merchandise og gave fra Hööks. Vi er glade for, at Hööks har valgt VM i Herning til at synliggøre deres engagement i ridesporten i Skandinavien,” slutter Casper Cassøe.
Hööks Hestesport er Skandinaviens førende virksomhed indenfor hestesportsbranchen og har et bredt sortiment med alt til rytter, hest og hund. Virksomheden har 61 butikker i Sverige, Norge, Danmark og Finland, og tilbyder også e-handel.
Joachim Höök, direktør for Hööks Hestesport glæder sig over, at vi i Skandinavien er vært for det præstigefyldte verdensmesterskab, og han ser store muligheder for sin virksomhed i samarbejdet med Herning2022: ”Grunden til at vi deltager er for at få mere synlighed ved de bedste konkurrencer. Vores engagement i Herning2022, hænger godt sammen med vores ambition om at øge vores salg og tilstedeværelse i Danmark.”
VM åbner med dressur og slutter med springning
Det er Blue Hors FEI World Dressage Team Championship Grand Prix Presented by Helgstrand, som åbner verdensmesterskaberne i Herning den 6. august. Holdkonkurrencen i dressur afsluttes søndag den 7. august, mens der er Grand Prix Special for de 30 bedste mandag den 8. august. Og så slutter dressurkonkurrencerne onsdag aften i kunstigt lys med kür-klassen Blue Hors FEI World Dressage Grand Prix Freestyle Championship Presented by Helgstrand, en stemningsfuld aften som dressurfans ikke må snyde sig selv for at opleve.
Springrytterne indtager Stutteri Ask Stadium fra onsdag den 10. august med finale i holdkonkurrencen, Agria FEI World Jumping Team Championship Final Presented by Helgstrand fredag den 12. august i kunstigt lys. Og det er den individuelle springning som afslutter Herning2022 den 14. august under Agria Super Sunday.
Mandag lagde de stærkt ud med at tage de tre første placeringer i Grand Prix – læs mere om triumfen her.
Og tirsdag eftermiddag fortsatte de to danske fyre de flotte takter.
Dansk sejr
Andreas Helgstrand vandt gårsdagens klasse på Jovian, mens han blev toer på Queenparks Wendy – og da han kun måtte ride på én i Grand Prix Specialen, faldt valget på avlshingsten Jovian.
Og det fortryder Andreas nok ikke.
76.319% og endnu en sejr kan Andreas og Jovian nu skrive på deres cv. I dag opstod der endda et par små misforståelser i programmet – bl.a. kiksede den ene sidetraversade, da Jovian hellere ville galopere.
Good halt, power diagonal, super balance crossing half pass left, good into passage at C, big expressive passage, good extension, small canter into half pass right but corrected, power extension could come back bit more closed hind, extended walk lack bit more let go over the back, collected walk need bit more closed frame, good 1st piaffe, 2nd good lacking more clear transitions out, loosing passage bit before transition to canter, bit tense half pass right, bit swing hind 2 times, good 1 times bit swing, good extended canter, good balance 1st pirouette, swing 1 times, good 2nd pirouette, good into trot, power long side, good final centerline.
Mandagens nummer tre ville igen være med i toppen. Daniel Bachmann Andersen og Zippo M.I. viste høj kvalitet i den trestjernede Special.
73,617% blev totalscoren, hvilket rakte til en placering som nummer tre.
Good halt, good diagonal, supple good crossing half pass left, good into passage at C, good passage, good extension, good passage, nice uphill super crossing half pass right, nice into passage, super extension, nice back to passage, extended walk lack bit more suppleness over the back, bit tense collected walk, bit cautious 1st piaffe, good out into passage, good 2nd piaffe with good transitions, super into canter, nice balanced half passes, 2 times over full diagonal, good 1 times, power extended canter super change, nice sit and control 1st pirouette, nice 1 times, unbalance into 2nd pirouette, good into trot, power long side, nice final centerline, lød ordene fra Horse2rider.
Jón Stenild og Eilífur fra Teglborg, Catharina Scmidth og Nökkvi fra Ryethøj og mange andre ekvipager kan findes til WRL-stævnet Aros Gait Event på Landsskuepladsen, messecenter Herning fra torsdag den 16. juni til søndag den 19. juni.
Zibrasport Equest er på pletten, og vi streamer alle klasse fra begge baner.
Som noget nyt og spændende tilbyder Aros Gait Event i samarbejde med Debelmose Isheste og Bøgelund heste MASTERKLASSER.
Masterklasser er sport A klasser med WRL/DRL-status for de bedste af de bedste.
Man er som ekvipage kvalificeret til masterklasserne, såfremt nedenstående karakter er opnået til et WRL/DRL-stævne inden for en 2-årig periode på samme hest, uanset rytterens alder.
Kvalifikationskrav til masterklasserne
WRL/DRL T.1 MASTER 6,50
WRL/DRL T.2 MASTER 6,50
WRL/DRL V.1 MASTER 6,50
WRL/DRL F.1 MASTER 6,00
Det er som ekvipage ikke tilladt at tilmelde sig MASTER-KLASSE samt en A-klasse inden for den samme disciplin.
SPORT A OG B – for alle aldre
Er adgangskravene til MASTER-KLASSERNE ikke opnået, kan man tilmelde sig sport A klasserne, såfremt adgangskravene til sport A er opnået.
Der tilbydes følgende sport A- og B-klasser
WRL/DRL sport A: T.1, T.2, V1, F1, P1, P2, PP1
WRL/DRL sport B: T.3, T.4, V2, F2.
Udtagelserne i alle ovalbanediscipliner opdeles i MASTERKLASSER, senior og junior/ungrytter.
Kvalifikationskrav til sport A
T1. Junior 4,8 – Ungrytter 5,50 – Senior 5,90
T2. Junior 4,70 – Ungrytter 5,30 – Senior 5,70
V1 Junior 5,00 – Ungrytter 5,50 – Senior 5,80
F.1 Junior 4,10 – Ungrytter 5,00 – Senior 5,45
Har du ikke opnået kravene til sport A, kan du tilmelde dig sport B-klasserne. Der er ingen adgangskrav til sport B-klasserne. Der er ingen kvalifikationskrav til pas-disciplinerne.
Det er rytterens eget ansvar at have opnået karakterkravene til sport A, og konstateres det efterfølgende, at de ikke er opfyldt, vil man blive diskvalificeret.
REGLER
Der rides efter gældende FEIF Ruels and Regulations. Alle heste skal være vaccineret efter gældende regler.
Alle ryttere skal have gældende rytterlicens for 2022. Udenlandske deltagere skal købe licens hos foreningerne i deres respektive lande.
Disciplinen rides på følgende måde: Der vises først 1 omgang beautytølt. Dernæst skiftes volten og rytteren får et champagneglas i hånden inden der vises 1 omgang tølt i valgfrit tempo. Mængden af tilbageværende champagne vil blive målt til slut og indgå i bedømmelsen.
I bedste Aros Gait Events stil, er glitter og glamour et must og tæller med i bedømmelsen.
Disciplinen dømmes på følgende måde: Der gives individuelle karakterer for tøltkvalitet, hest og rytters glitrende fremtoning og glimrende udtryk, samt mængden af tilbageværende champagne i glasset efter endt ridt.
Publikum kan selvfølgelig deltage i champagnefesten, da der vil være drinks- og champagnebar. Når klassen er slut, er det også her vi afslører vinderen og den spændende præmieoverrækkelse vil finde sted.
DOMMERE
Hoveddommer Stefan Hackauf (DE)
Internationale FEIF Pia Hansen (DK) Rune Svendsen (NO) Anne Fornstedt (SE) Inga Trottenberg (DE) Johann Häggberg (SE) Peter Häggberg (SE) Pjetur Nikulás Pjetursson (IS) Sigriður Pjetursdóttir (IS) Gudmundur Snorri Ólason (IS)
National Dorthe Rostock (DK) Gerd Engelbrecht (DK) Anna Worm (DK) Elsa Magnúsdóttir (IS)
FINALER OG PRÆMIEOVERRÆKKELSER I udtagelserne rider master, senior og junior/ungrytter separat.
Der afvikles finaler for Masters, senior og junior/ungryttere.
Er der minimum 20 ekvipager i samme udtagelse, afvikles der b-finale, hvis tidsplanen tillader det.
Efter A-finalerne vil der være præmieoverrækkelse.
Aachen Dressage Days i Hagen har kun to danske ryttere til start i CDI3* – alligevel var Dannebrog at finde foran de tre første placeringer i mandagens Grand Prix.
Ingen kunne komme udenom Andreas Helgstrand. Han vandt klassen på den otteårige Jovian, og så indtog han også lige andenpladsen med den ligeså unge hoppe Queenparks Wendy.
Imponerende 76,348% fik Jovian i den internaionale Grand Prix.
Good halt, tense hind out into trot, power balanced diagonal, good swing and balance for half passes, good halt with rein back, power diagonal, good into passage, big passage going into small active piaffe, dropping bit hind vertical for piaffe, good transitions, good walk tour, tiny tension into passage, becomes high hind for piaffe and hind vertical, good activity, good into canter, good 2 times, power extended canter, good change, tense bit unbalanced zigzag, ok 1 times swinging, huge sit for pirouette need to be more up and open in front, power diagonal, good passage, good activity piaffe but hind vertical, good transitions.
Horse2rider kom med følgende analyse af Andreas’ og Wendy ridt, der blev belønnet med flotte 74,370%:
Open halt hind, power diagonal, good crossing half passes, good halt tense rein back, power diagonal, could be a be sharper into passage, good passage, nice piaffe with good transitions, super extended walk with good relaxation, good collected walk, nice into passage, few piaffe steps forward trending, good flow, good into canter, good 2 times, power risk extended canter, small flying change, good zigzag, small hind 1 times, big 1st pirouette, 2nd need more clear sit, good into trot, good diagonal, good final centerline, bit swing front legs for passage, open halt.
Dansk top tre
Daniel Bachmann Andersen gjorde en flot figur på Zippo efter Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro. Dommerne belønnede parret med 73,957% og en tredjeplads efter landsmanden Andreas.
Daniel og Zippo havde deres stævnedebut i februar, men de har allerede hevet flere placeringer i GP på nationalt niveau hjem – og nu altså også internationalt.
Good halt, well balanced diagonal with good power, nice side picture, supple half passes uphill with good crossing, good halt bit tense rein back, nice diagonal, supple into passage, good piaffe could be a bit quicker of the ground, smooth transitions, good relaxation for extended walk, good collected walk nice active, good into passage, nice balance for 2nd piaffe, good transitions, bit tense into canter, good 2 times over full diagonal, power extended canter, super change, super zigzag, good 1 times, very nice sit and balance for 1st pirouette, 2nd bit bigger, good into trot, nice diagonal, good passage, easy into piaffe, good piaffe at the spot and good transition out, lød dommen fra Horse2rider.
Andreas Helgstrand og Queenparks Wendy til DM. Foto: Zibrasport Equest
Det har været en helt uhørt travl weekend for de hjemlige springryttere. Bo K. Møller havde et hold afsted til Longines EEF Nations Cup i vores division i Drammen, og et hold til 5* Nations Cup i Sopot.
5-stjernet Grand Prix-sejr til Schou
Stævnet i Sopot var en del af første divisionskonkurrencerne i Longines FEI Nations Cup. De 5* konkurrencer er på højde med det, rytterne vil møde ved VM i Herning. Hvad angår sværhedsgrad og tempo. Selve Nations Cup konkurrencen blev afviklet søndag eftermiddag, og derfor var der 5* Grand Prix fredag – 160 cm over to runder og 50 ryttere til start, heriblandt flere af verdens pt. bedste ryttere.
Andreas Schou havde sin DM-sølvvinder Independent e. Diamant de Revel til start, og sammen satte de alle konkurrenter til vægs med to fejlfrie runder og en tid, som ingen kunne matche. En dansk sejr i 5* Grand Prix går lige i historiebøgerne. Og de fejlfrie runder betød også, at Andreas nu har to heste kvalificeret til VM i Herning: Independent og Darc de Lux.
Lars Bak Andersen var kommet med til Sopot i sidste øjeblik på et afbud, og også han var dobbelt 0 i Grand Prix-klassen på Carl-Heinz B e. Chacco-Blue og VM-kvalifikationen kom i hus. Det samme klarede Linnea Ericsson-Carey med Skorphults Baloutendro e. Contendros da hun fik 4 fejl i hovedspringning. Også Lars Nørgaard Pedersen manglede inden stævnet i Sopot den sidste VM-kvalifikation på Bøgegårdens Gladiola e. Bøgegårdens Grafs Stakkato. De fik et let nedslag i Grand Prix-klassen, hvilket kunne have givet dem VM-kvalifikationen, men desværre kom der en tidsfejl til. Og da parret misforstod hinanden i Nations Cup-klassen søndag, hvilket kostede en elimination i første runde og 8 fejl i anden, står Lars og Gladiola fortsat uden den internationale VM-kvalifikation.
Tina Lund og Carallo. Foto: Zibrasport Equest
De var seje i Norge
Samtidig havde Danmark et hold med til Longines EEF Nations Cup serien i Drammen, hvor der var Nations Cup fredag aften. Selvom holdet sluttede på en 6. plads af 9 nationer, var Bo K. Møller tilfreds med insdatsen. Rytterne holdt et meget højt bundniveau med 0 og 4 fejl, fortæller han. Han glædede sig over igen af få Tina Lund på holdet, sammen med Carallo e. San Patrignano Corrado red hun 0 og 4 i Nations Cup og blev placeret i søndagens Grand Prix (5. plads) med to 0-runder.
Det blev til en flot senior-debut på landsholdsniveau til Philippa Wildfang Linde og Carreau of Greenhill Z også hun fik 0 og 4 fejl. Kasper H. Hansen og Contador samlede 15 fejl i første runde, men gjorde alt godt igen med et fejlfrit ridt i anden runde. Konstantin Deeken Künnemann og AK’s crowney fik også 0 og 4 fejl. Det blev Brasilien, som sejrede foran Irland, Belgien, Norge og Sverige.
”Det kræver minimum to 0-runder i hver runder, hvis man skal være med helt fremme i Nations Cup,” forklarer Bo K. Møller, og 4 fejl mindre, ville have gjort underværker i forhold til placeringen. Han glædede sig over, at vi samme weekend, kunne stille to stærke hold i Nations Cup.
Danmark er nu kvalificeret til mellemrunden i Deauville om to uger, og her vil Andreas Schou være tilbage på holdet med OL-hesten Darc de Lux.
Linnea Ericsson-Carey og Skorphults Baloutendro. Foto: Zibrasport Equest
Gode takter i 5* Nations Cup
”Springning på 5*-niveau er en helt anden sport, end den vi kender fra de 2- og 3-stjernede konkurrencer,” forklarer Bo. Og derfor er det vigtigt for vores bedste ryttere, at de får chancen for at ride den type baner, under øget tidspres, og i et topprofessionelt miljø, hvor rytterne er op imod de bedste i verden.
Da Danmark ikke er kvalificeret til deltagelse i første division, er landstræneren afhængig af at kunne ”overtale” de stævnearrangører til at give Danmark en plads. Det er lykkedes for Bo de senere år ved Falsterbo Horse Show, og deltagelsen i Sopot blev en realitet, da det blev muligt at tilkøbe et wildcardet til stævnet. Normalvis er international stævnedeltagelse i landsholdsregi dækket af DRF’s elite-budget, men da det pågældende stævne ikke var en del af sportsplanen for 2022, skulle der tænkes ud af boksen for at kunne finansiere wildcardet.
”Vi besluttede at række ud til vores gode samarbejdspartnere hos foreningen SpringDanmark for at få sparring på, hvem vi kunne henvende os til. Derigennem lykkedes det os heldigvis at sikre støtte via Søren Rasmussen fra Frandsbjerg Horses, som også er bestyrelsesmedlem i SpringDanmark, og det er vi meget taknemmelige for”, fortæller Elitesportschef i springning, Janni Thermann.
Og ser man på enkeltresultaterne i Sopot, er der meget at glæde sig over. Linnea og Baloutendro fik nedslag og tidsfejl i første runde. I anden runde var parret oppe i det krævede tempe, og kom i mål med et let nedslag. Emil Hallundbæk viste med et fejlfrit ridt i første runde på Chalisco, at han er stærkt tilbage efter en lille pause på grund af en brækket fod. Andreas Schou og Independent fik et nedslag, og da holdet lå placeret uden chance for avancement, valgte Andreas at spare Independent for endnu en krævende runde.
Tyskland vandt foran Frankrig, Schweiz, Irland, Polen, Sverige, Danmark og Norge.
Bo vil sammensætte et hold til det 5*-stævne med Nations Cup ved Falsterbo Horse Show og efter stævnet, skal han sætte det hold, som skal kæmpe om at nå finalerunden i holdkonkurrencen ved VM.
VM-konkurrencerne åbner onsdag den 10. august med en tidsspringning, resultatet herfra indgår både i resultatet for hold- og individuelle konkurrencer. Torsdag er første runde i det, man kunne kalde Nations Cup, for herefter går de 10 bedste hold videre til finalen fredag aften i kunstigt lys på Stutteri Ask Stadium. Lørdag er der hviledag for VM-hestene, og på Agria Super Sunday mødes verdens p.t 25 bedste springryttere.
Ligesom for kat. 2 er der seks pladser i alt. Følgende fire ekvipager er pt. udtaget:
Andrea Hamann Sand/ Golden spring
Anna Munkebo
Emilie Hansen / Bossa Nova Bitch
Laura Maria Hagerup / Cake Royal
Efter ECCO Cup i Kolding udtages de to sidste pladser for kat. 1, og det bestemmes i samme ombæring, hvem der rider individuelt, og hvem der rider på hold.
Om to uger skulle de have debuteret i Grand Prix, men så langt nåede Daniel Bachmann Andersen og Caracciola MT aldrig.
I en alder af kun ni år mistede den forleden livet efter et kolikanfald. Hingsten blev ellers forsøgt reddet med en operation, hvor syv meter tyndtarm blev fjernet.
Daniel Bachmann Andersen har siden 2020 haft Caracciola i træning for østrigske Elisabeth Max-Theurer.
“I går var en meget trist dag. Vores altid så glade og glade grå hingst ChiChi gik bort. Vi havde planlagt vores Grand Prix-debut om to uger, men af en eller anden uretfærdig grund fik denne unge dreng ikke tid nok til at vise sit imponerende potentiale.
Chichi efterlader et stort tomt rum i vores stald og vil blive savnet meget. Tak Elisabeth for den tid, jeg fik lov at tilbringe med denne meget specielle hest,” lyder det fra Daniel på Instagram.