De store messehaller var fyldte af glade besøgende og handlende ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning, og der var travlt på alle stande for udstillerne. Vi mødte Sandie Kjær fra Healthy Horse (Spa, rekreation, genoptræning for heste), der demonstrede det prisvindende dækken fra Bemer på 21-årige Pikachue, der var med på messen til det særlige formål.
Det kræver naturligvis lidt af en hest at stå model i de travle haller under kåringen, men som det kan ses på videoen nedenfor, så tog den ældre herre postyret i stiv ‘arm’.
Hvad er et Bemer-dækken
Mens Pikachue poserede for vores kamera kunne Sandie fortælle, at det særlige ved Bemer-dækkenet er, at det øger mikrocirkulationen (blodcirkulationen) i hele kroppen vha. det unikke Hertz signal, det udsender. Bemer teknologien skaber dermed et øget flow i blodårerne, så transporten af bl.a. affaldsstoffer, ilt og næringsstoffer optimeres, hvilket er godt for kroppen. Du kan læse meget mere om Bemerdækkenet her
1. Når din hest kan opretholde en stabil kontragalop rundt på begge kortsider, fortsæt da ned ad den næste langside.
2. Efter et par galopspring, drej din overkrop let, så dit bryst nu vender direkte ned ad langsiden. Mens du gør det, skal du bruge dine tøjler til at lede din hests næse, indtil hestens hals er lige og parallel med barrieren.
Juster dine tøjlængde efter behov for at opretholde en jævn kontakt. Fortsæt med at lægge vægt på dit indvendige sæde (i dette eksempel din venstre sæde) mere end dit udvendige sæde, og hold dine bens position på samme måde som før for at minde hesten om at blive i kontragalop.
Bliv ikke overrasket, hvis din hest reagerer på ændringen af bøjningen ved at skifte galop eller falde i trav.
Dette er endnu en test af hestens lydighed i forhold til dine hjælpere – såvel som på hestens styrke og smidighed.
Tag stille og roligt din hest tilbage i skridt og sæt så i kontragalop igen.
Fortsæt med den normale bøjning (i dette eksempel til venstre) et par galopspring, og kontroller derefter, at dit sæde og ben stadig er tydeligt på plads, før du prøver at rette nakken ud igen – i blot et galopspring.
Efter et par galopspring, drej din overkrop let så den vender direkte ned ad langsiden. Brug dine tøjler til at lede din hests næse tilbage mod sporet, indtil hestens nakke er ligeud rettet.
3. Gentag dette ned ad resten af langsiden: vend tilbage til den normale bøjning i et par galopspring, ret hesten ud i et par galopspring og vend derefter tilbage til bøjningen.
For yngre og/eller mindre erfarne heste er dette måske det bedste sted at afslutte øvelsen. Den næste del kræver mere træning og en god forståelse for versaden.
Del 3: Forparten ind i kontragalop
Når din hest mestrer ovenstående trin og føler sig klar til en højere sværhedsgrad, så kan du tilføje endnu en positionering: Forparten ind.
1. Efter at have vendt ned ad langsiden og rettet din hests nakke …
2. … let så dit venstre sæde, mens du drejer dit bryst, så det vender mod indersiden af banen. Mens du gør dette, skal du bruge dine tøjler til at guide din hests skuldre i retning af indersiden af sporet for at udføre en begyndende versade.
Bed nu om en let bøjning i hestens nakke, mens du stadig bruger dine ben til at holde hestens bagpart på banen og bevare springet i galoppen. Det er her, du laver den føromtalte pretzel (del 2 i artikelserien):
Med fronten af din hests krop bøjet i den ene retning, og bagenden af kroppen er bøjet i den anden retning. Hvis du for eksempel rider på den venstre volte, skal du bede om en let bøjning til højre, mens du støtter med dit venstre ben for at bevare venstre bøjning gennem hesten. Læg højre ben lidt tilbage for at forhindre, at dens bagpart falder ud.
Dette er endnu en udfordrende test. Husk ikke at overreagere, hvis din hest skifter galop eller mister balancen. Foretag en forsigtig rettelse og prøv igen. Hvis hesten nogensinde føler sig anspændt eller forvirret, så gå et step tilbage til et tidligere stadie af øvelsen og gentag det, indtil hesten slapper af igen.
3. Når du har fået skulderen ind i kontragalop, rider du den et par galopspring, før du meget langsomt roterer dine skuldre tilbage og fører hestens nakke tilbage til den oprindelige bøjning. Rid derefter i kontragalop rundt i kortsiden og øv begyndende versade igen på den næste langside.
På dette tidspunkt, hvis du ikke føler, at din hest er klar til at prøve et changement, skal du enten ride et simpelt skift (overgang til skridt og derefter springe an i modsat galop) eller ride gennem kortsiden i kontragalop og dreje skråt igennem for at vende tilbage til almindelig galop. Tag en skridtpause og gentag derefter hele øvelsen på den anden volte.
Del 4: Flyvende changement
Når alt er lykkedes indtil nu, og du er klar til at prøve et flyvende changement, skal du gennemride alle de tidligere dele.
1. Rid kontragalop med fokus på skulderen ind.
2. Foretag en tydelig halvparade ved at bruge de samme hjælpemidler, som du har brugt til galop-skridt overgange, mens du stadig holder din hests skuldre placeret en smule mod indersiden af banen.
Spænd i din core (musklerne i maven og lænden), læg benene ind til sadlen og før din overkrop en smule bagud.
Hold samtidig kontakten til hestens mund for at bede den om at flytte sin vægt tilbage på bagbenene. Dette er et meget vigtigt skridt.
Det fortæller din hest, at der kommer noget nyt. Det samler hesten, og den forberedes til det flyvende changement. Hestens krop bliver ofte lang, når den går i kontragalop og mister den nødvendige samling.
Så hvis du ikke mærker, at halvparaden “går igennem” – lav det ønskede vægtskifte – gentag det.
3. Når du mærker, at halvparaden bliver forstået, skal du komme med en tydelig hjælper til den modsatte galop – ved at bruge de samme hjælpere, som du konsekvent har brugt i dine overgange mellem skridt og galop.
Hvis du startede på venstre volte, skal du føre dit højre ben frem, dit venstre ben bagud og flytte din vægt til højre for at bede om et changement.
Øvelsen, der nu bliver beskrevet, fungerer som et fremragende værktøj til at identificere og forbedre svaghederne i din hests træning, uanset hvilket niveau du rider.
Øvelsen er delt i flere dele, og det betyder ikke noget, hvor mange gange du har brug for at ride hver del. Om det så tager måneder, så hav fokus på, at din hest gør det uden besvær, før du fortsætter til næste del.
Dukker der et problem op, f.eks. at din hest forventer, at changementet kommer før, du bruger hjælperne, falder i trav eller skyder ryggen, så se det ikke som et nederlag. Denne reaktion viser nemlig, hvad I skal træne endnu mere.
Øvelsen vil også give dig flere “knapper” at trykke på, hvilket forbedrer din kontrol over din hest og dens reaktion på dine hjælpemidler.
Uanset hvilke fejl hesten begår, så skal du ikke straffe den. Hesten ved ikke, hvordan den skal besvare dine anmodninger korrekt endnu. Ret hesten forsigtigt ved at slå over i skridt eller trav og sæt i højre- eller venstregalop igen. Gentag derefter øvelsen, indtil hesten kan udføre den ordentligt.
Hvis din hest er ung og/eller ikke rutineret nok til at lære changementer, kan du stadig træne noget af denne øvelse. De vil forberede hesten til changementer, og det vil dermed ikke være en ”big deal”, når I kommer dertil i uddannelsen.
Disse forudsætninger skal være på plads, før I kaster jer over øvelsen:
• Du skal ride hesten i kontragalop. Kontragalop er et glimrende værktøj til at forbedre kvaliteten af galop og hestens smidighed og ligeudretning, så jo nemmere du kan gøre det, jo bedre bliver dine changementer.
• Du skal også være komfortabel med at ride versader.
Del 1: Kontragalop ad kortsiderne
1. Begynd øvelsen med at ride en 20-meter volte i den ene ende af banen i arbejds- eller samlet galop (afhængig af din hests niveau)
2. Når du er færdig med volten, rider du skråt igennem. Fortsæt hele vejen til det fjerneste hjørne uden at skifte galop. Dette er din hests første test. Den kan blive fristet til at skifte galop uden at blive bedt om det. Eller hesten kan miste balancen og falde i trav.
Nøglen til at forhindre disse fejl – og til at udføre resten af denne øvelse med succes – er at bevare din korrekte position i sadlen, hvilket vil minde din hest om at blive i den oprindelige galop. Så hvis du for eksempel begynder øvelsen på venstre volte, bør du have lidt mere vægt i dit venstre (indvendige) sæde end højre. Din overkrop skal være rank, lige og balanceret over midten af sadlen og ikke læne i nogen retninger.
Drej dine skuldre lidt i retning af bøjningen, så dit bryst vender mod din hests venstre øre. Dit venstre ben skal ligge lige ved gjorden og bevare den venstre bøjning, og dit højre ben skal være et par centimeter bag gjorden.
Til denne del af øvelsen skal du bede hesten om at bøje sig lidt indad. Hold en jævn kontakt på begge tøjler, og kryds aldrig hånden over din hests hals. Mens du rider ned ad diagonalen, fortsæt med at bede om den samme bøjning, mens du bevarer din stabile position i sadlen.
Hvis din hest skifter galop eller mister balancen, så tag den roligt ned i skridt og prøv igen.
Del 1, trin 2
Den første test i forhold til at få hesten til at blive i kontragalop på kortsiden er, at du fortsætter ud af skråt igennem og rundt i de to hjørner.
3. Når du kommer til den fjerneste ende af diagonalen med succes, fortsæt da rundt på kortsiden i kontragalop. Hvis din hest er på Prix St. George-niveau eller derover, så rid ind i hjørnerne. Dette kræver mere styrke og balance, end de fleste heste på lavere niveau har. I fald din hest er uerfaren, skal rid kortsiden som om du var i gang med at lave en 20 meter-volte.
Mens du rider rundt på kortsiden, skal du fokusere på din position og kvaliteten af galoppen, stadig med den samme lille grad af indvendig bøjning og jævn kontakt på begge tøjler.
4. Fortsæt derefter langsomt ned ad langsiden – du skal ikke forcere tempoet!
5. Fortsæt rundt i den næste kortside, ligesom du red den forrige. Nu vil din hest forhåbentlig have forstået, hvad det går ud på og blive i kontragalop.
Del 1, Trin 6:
Mens du rider rundt på den anden kortside, skal du fokusere på din position og kvaliteten af galop med en lille grad af indvendig bøjning og jævn kontakt.
I næste del ser vi nærmere på bøjningen langs langsiderne i øvelsen.
At lave et changement kræver masser af smidighed, en forståelse af rytternes hjælper samt en jævn accept af tøjlerne.
Når changementet skal udføres, er timingen vigtig. Skiftet skal nemlig komme som svar på rytterens subtile, men tydelige hjælpere. I luften er hestens form rund, og rytteren skal sidde stille i midten af sadlen og ikke lave dramatiske bevægelser.
Og for at maksimere pointene fra dommerne (hvis stævnedeltagelse er aktuelt), skal hestens changement være ens på begge volter.
Changementer i dressur må gerne være store, udtryksfulde og have op ad bakke-tendens.
Derudover skal skift for- og bagben altid ske på samme tid. Dette er almindeligvis kendt som en “rent changement”.
For at få din hest til at lave flotte changementer, så skal galoppen dog sidde i skabet.
Kvalitet i galoppen
En kvalitetsgalop har en tydelig tretakts rytme og er afbalanceret, smidig og afslappet, mens hesten har en god accept af tøjlekontakten.
Som med alle andre dressurøvelser betyder træning lige så meget som talent. En hest, der galoperer til et 7-tal, men kan lave nøjagtige, lige changementer, kan overgå en hest med en grundgalop til et 8- eller 9-tal, hvis dens changementer er uens.
Når din hest skal lære at changere, så hav altid fokus på følgende forinden:
Overgange fra galop til skridt og omvendt
Elasticitet og smidighed gennem hele kroppen og over ryggen
Evnen til at bøje sig lige godt til venstre og højre
Jævn kontakt til biddet
Overgangene er med til at sikre, at din hest har styrken til at udføre changementer. De hjælpere, som du bruger til denne overgang, er stort set de samme som hjælpemidlerne til changementerne, så at øve masser af overgange skulle gerne være med til skabe den nødvendige opmærksomhed på din indvirkning.
Uanset hvilket niveau du rider på, så vil din hest være mere lydig og lydhør over for dine hjælpemidler til changementerne, hvis du har styr på overgangerne mellem skridt og galop.
Præcis hvilke hjælpere du bruger, er et spørgsmål om personlig præference. Det, der er vigtigt, er, at du bruger de samme, hver gang du beder hesten om at udføre disse overgange. Den vedholdenhed vil betale sig, når du skal i gang med næste punkt – changementerne.
Glæd til anden del, hvor fokus er på øvelser, der gør det nemmere at udføre changementerne
Nytårsaften og fyrværkeri hænger uløseligt sammen. Bulder og brag og de mange farvestrålende raketter på den mørke vinterhimmel er vores måde at sige velkommen til det nye år.
For hesteejere er nytårsaften dog også forbundet med bekymringer for hestenes velbefindende. Selv de roligste heste kan nemlig blive skræmte af de høje brag og den hvislende lyd fra raketterne.
Vi har derfor samlet nogle gode råd i forhold til heste og fyrværkeri:
Forklar dine naboer at hestene kan blive bange for fyrværkeri. Dermed kan naboerne måske flytte deres fyrværkeri så langt væk fra hestene som muligt. Juridisk set skal fyrværkeri holdes min. 100 meter fra din stald og fold.’
Hesten skal helst være i et velkendt miljø, så har du løsdriftsheste er det måske ikke altid en god ide at sætte dem i boks, det kan give årsag til yderligere stress. Er der meget fyrværkeri i nærheden af, hvor du bor, kan det dog give mening at få hestene ind bag staldens trygge vægge.
Fyld godt op med grovfoder, så hesten har noget at beskæftige sig med.
Afspil radio i stalden. Lyden kan maskere noget bulder og brag. Hestene skal selvfølgelig være vant til radio for, at det giver mening.
Tænd lys i stalden, så de store glimt ikke er så voldsomme. Eller blænd vinduerne, så hestene ikke bliver generet af lysglimtene.
Sørg for at en hestekyndig tjekker hestene i løbet af aftenen og især omkring midnat for at se, om hestene er ok.
Har du en hest, der bliver meget nervøs, kan du tale med dyrlægen om noget beroligende, det skal dog times, så det virker omkring midnat, hvor det meste fyrværkeri bliver skudt af.
Sørg for at hestene er sammen med heste, de kender. En velkendt flok, deres lyde og dufte, er beroligende, også selv om hestene er på stald.
Den anerkendte dressur- og springtræner Pether Markne er god til at forklare, hvordan og ikke mindst hvorfor, springryttere skal have fokus på egen opstilling, og på den gode grunduddannelse af deres springheste.
I vores populære træningsserie med Pether Markne er vi nået til episode 3. Her sætter Pether fokus på bomarbejdet, på ligeudretning og den grundlæggende springtræning.
Pether Markne er A-træner i Sverige i såvel dressur som springning. Han er forfatter, og driver Markne Academy med træning af talentfulde elever. Han er landstræner i både dressur og springning for de norske ryttere. Han har tidligere været teknisk træner for det svenske landshold, og træner bl.a. landsholdsrytterne Malin Baryard Johnsson og Helena Persson. I sin aktive karriere konkurrerede han internationalt i svær springning, og var med til OL i dressur i Sydney i 2000 med Amiral.
Der findes et væld af reflekser på markedet til heste og deres ejere – alt fra diskrete reflekser til tøjet, refleksveste og blinkende lygter, f.eks. på rytterens venstre ben.
Når der nu findes så mange forskellige reflekstyper, kan det være svært at beslutte sig for, hvad der er bedst. Reflekser, der bevæger sig, f.eks. i hestens hale, er at foretrække. Sørg også for, at I er synlige både forfra, bagfra og fra siden.
Reflekser kan redde liv
En god refleks skal kunne ses på 140 meters afstand, når den bliver ramt af en lyskegle. Hvis du ikke har refleks på, er du først synlig ved ca. 20 meters afstand, og det efterlader ikke meget tid for bilisten til at reagere.
Reflekser bliver hurtigt slidt
Noget som mange ikke tænker på, er, at reflekser bliver slidt ret hurtigt. De fleste holder kun et års tid og skal så skiftes ud. Bliver refleksvesten hyppigt vasket, og ligger reflekserne i lommen sammen med dine nøgler, skal de skiftes ud med jævne mellemrum.
Gør det derfor til en vane at kontrollere gamle reflekser ved at lyse på en gammel og en ny refleks med ca. fire meters afstand. Sammenlign forskellen mellem den gamle og den nye refleks, og skift den gamle ud, hvis den ikke ses lige så tydeligt som den nye refleks.
Agria Dyreforsikrings råd om reflekser til hest og rytter
Det er påkrævet, at du rider med en ridelygte på venstre ben, hvis du rider i trafikken. Lygten skal vise et hvidt lys fremad og et rødt lys bagud, og den skal være synlig fra mindst 150 meters afstand.
Reflekser ses bedst, hvis de sidder lavt og er i bevægelse. Derfor er det ligeledes påkrævet, at du har reflekser på alle hestens fire ben – og de skal være mindst 5 cm brede. Tænk også på, at de skal kunne ses fra alle sider.
Selvom det ikke er direkte påkrævet, så er det altid en god idé at gøre sig selv og hesten mere synlig ved at bære en refleksvest og give hesten et refleksdækken på.
En refleksgrime og et dækken med reflekser på folden kan gøre en stor forskel, hvis hesten slipper fri, men også ved ind- og udlukning som sker tæt på en trafikeret vej.
Tina Dufour ved lige præcis, hvordan du får din hest til at ligne en million. Hun er kvinden bag Instagramprofilen med samme navn, hvor knap 35000 personer følger med, når der bliver lagt æstetiske fotos op af smukke heste.
Derudover har Tina Dufour skrevet bogen “Grooming“, hvor du finder tips og tricks til at få din hest til at skinne.
I forbindelse med Store Hestedag blev der afviklet Nathalie Horse Care Groomingsmesterskab, hvor bl.a. Tina Dufour havde ansvaret for at udvælge de bedste stylede heste.
Der var i alt seks klasser – læs mere om groomingmesterskabet her
Vi var med under træningen, hvor Emil Hallundbæk, satte fokus på både opvarmning og den almene grunduddannelse af hesten, og efterfølgende lagde fokus på det vigtige bom-arbejde.
Vi har opdelt træningssessionen i kapitler, så du nemt kan oversskue forløbet. Men du kan også se hele indslaget i et klip her.
Opvarmning
I de første 4 kapitler arbejder rytterne med opvarmningen. Det er vigtigt, at hesten tager imod både fremadridning og afkortning, at den flytter sig til siden og rækker frem til tøjlen, samt balancerer og runder sig rigtigt i galoppen.
Bomarbejdet
Emil lagde ikke skjul på, at for ham er træningen over bommen af meget høj vigtighed. Hesten og ryttere kan lære meget af det, uden at det tager noget ud af hestene, forklarede han.
Der blev også skiftet i sværhedsgraden og kombinationen af bomme under forløbet.
Fra Belgien til Danmark
Emil Hallundbæk har boet og redet i Belgien i flere år. Nu ser det dog ud til at den talentfulde springrytter er på vej tilbage til Danmark. Det fortæller han mere om i et interviwet, som du kan se her.
Vi var med under træningen, hvor Emil Hallundbæk, satte fokus på både opvarmning og den almene grunduddannelse af hesten, og efterfølgende lagde fokus på det vigtige bom-arbejde.
Vi har opdelt træningssessionen i kapitler, så du nemt kan oversskue forløbet. Men du kan også se hele indslaget i et klip her.
Opvarmning
I de første 4 kapitler arbejder rytterne med opvarmningen. Det er vigtigt, at hesten tager imod både fremadridning og afkortning, at den flytter sig til siden og rækker frem til tøjlen, samt balancerer og runder sig rigtigt i galoppen.
Bomarbejdet
Emil lagde ikke skjul på, at for ham er træningen over bommen af meget høj vigtighed. Hesten og ryttere kan lære meget af det, uden at det tager noget ud af hestene, forklarede han.
Der blev også skiftet i sværhedsgraden og kombinationen af bomme under forløbet.
Fra Belgien til Danmark
Emil Hallundbæk har boet og redet i Belgien i flere år. Nu ser det dog ud til at den talentfulde springrytter er på vej tilbage til Danmark. Det fortæller han mere om i et interviwet, som du kan se her.
Det kræver en veluddannet, velafbalanceret og stærk hest, at vise en udtryksfuld piaffe på stedet, har helt ny research vist. Piaffe er en vanskelig balanceakt af hesten, hvor den skal holde balancen på de to diagonale benpar, mens den afbalancerer sig selv og sin rytter. Med nutidens krav om, at piaffen skal udføres på stedet, dog med tilladelse til, at den kan være ”en anelse fremadgående”, kræver det en helt særlig hesteatlet for at mestre den øvelser.
Piaffe er da også anerkendt, som en af dressurens sværeste øvelser, hvor hesten ifølge Dansk Ride Forbunds fordringer til dressur, skal vise øvelsen således: ”piaffen er en meget taktfast, samlet, høj og kadenceret travagtig bevægelse på stedet. Hestens ryg skal være smidig, og bagparten skal være sænket med tydeligt vinklede og indundergribende bagben. Herved aflastes forparten, og halsens rejsning øges, ligesom skuldrene får større bevægelsesfrihed. De diagonale for- og bagben skal løftes og sættes til jorden i ensartede, regelmæssige og affjedrende trin.”
Hilary Clayton og Sarah Jane Hobbs har netop offentliggjort en rapport, hvor de satte sig for at udforske, hvordan hesten bliver påvirket af Newtons tredje lov: aktion er lig med reaktion. Det vil sige, hvis du skubber på en ting med en kraft, så skubber tingen tilbage med præcis samme kraft – i rapporten kaldet ”ground reaction forces (GRFs). Altså hvor meget kraft fra jorden bliver hesten påvirket med, når den udfører en piaffe. Forskerne finder det vigtigt at finde ud af, hvor stor belastning der er på hestens ben og krop under udførelsen af en piaffe. Når man har fået det kendskab, kan man forstå mekanikken i øvelsen og dermed risikoen for at udvikle en skade.
Grand Prix heste på trykplader Forskerne brugt trykplader til at måle GRF’erne i lodrette, langsgående og tværgående retninger hos syv højtuddannede dressurhesten, mens de udførte piaffe. Hestene var tre af racen hollandsk varmblod (KWPN) og fire Lusitanos. Alle havde konkurreret på Grand Prix niveau, og en af de hollandske heste var en flere gange olympisk medaljevinder.
Resultaterne viste, at bagbenene bar relativt mere vægt i piaffe end i trav eller passage, men de lodrette GDF målinger var betydeligt højere i forbenene under piaffen- altså mere kraftpåvirkning af hestens forben i piaffen.
De kræfter, som påvirkes i det vandrette plan, viste betydelig variation fra trin til trin og hest til hest. Forskerne anser dette for at repræsenterer, hvor svært det er for hesten at opretholde balancen, når den står på to ben, diagonal benpar. Hesten skal balancere på to ben, hvor den kortvarig skal fastfryse bevægelsen i dens mest forhøjede position. Og det kræver stor stabilitet af hesten. Ikke mindst fordi, den skal vise øvelsen i næsten stilstand, mod passage, som vises i fremaddrift, og gør det lettere for hesten at holde balancen.
Resultaterne viste, hvor dygtige hestene var til at afbalancere de kræfter, der kræves for at forblive på stedet under øvelsen. I de fleste af de analyserede trin gjorde hestene netop det. Når de mistede balancen, tog de et lille skridt frem eller tilbage.
– Det er klart, udtaler forskerne, at der kræves stor styrke af dressurheste på dette høje niveau samt finjusteret, neuromotorisk kontrol. Dette udvikler hesten gennem langvarig dressuruddannelse.
Forskerne vil nu undersøge resultaterne yderligere, for at finde ud af, hvordan GDF påvirker piaffens kvalitet, og samtidig se på belastningsmønstrene for hestens ben, når de udfører piafferne.
Om piaffe fra DRF’s fordringer Piaffe er en meget taktfast, samlet, høj og kadenceret travagtig bevægelse på stedet. Hestens ryg skal være smidig, og bagparten skal være sænket med tydeligt vinklede og indundergribende bagben. Herved aflastes forparten, og halsens rejsning øges, ligesom skuldrene får større bevægelsesfrihed. De diagonale for- og bagben skal løftes og sættes til jorden i ensartede, regelmæssige og affjedrende trin. Takten og rytmen bør være den samme i passage og piaffe for at få regelmæssige og smidige overgange. Ideelt udført bør spidsen af hoven på forbenet løftes til midt på piben af det støttende forben, og spidsen af hoven på bagbenet løftes til lidt over kodeleddet på det støttende bagben. Halsen skal være rejst og smukt hvælvet, og næseryggen lodret. Hesten skal forblive let på biddet med eftergivende nakke, idet den lette forbindelse til hestens mund bevares med en anstillet tøjle. Hesten krop skal bevæge sig op og ned med smidige rytmiske og harmoniske bevægelser. Det er karakteristisk for piaffen, at den udføres med stor energi og i total balance. Selv om det skal se ud, som om den udføres på stedet, tillades det, at piaffen er en anelse fremadgående som følge af den energi og iver, hesten bør have for igen at kunne gå fremad, så snart det forlanges. Den ene meter fremadridning, som er tilladt i piaffen i Intermediaire II, er klart for meget til en Grand Prix piaffe.
ALMINDELIGE FEJL er bl.a.: • Bagbenene bøjes ikke tilstrækkeligt og placeres ikke langt nok inde under kroppen. • Hesten placerer bagbenene for langt inde under kroppen (understiller). • Bagparten overtager ikke nok vægt. • Løftet af for- og/eller bagben er utilstrækkeligt. • Hesten er ikke i balance. • Hesten spjætter enten med et eller begge for- og/eller bagben.
GRUNDFEJL er bl.a.: • Der er for lidt løft og affjedring af både for og bagben. • Hesten bevæger sig for meget fremad i piaffen. • Bagparten eller forparten svinger fra side til side. • Hesten krydser for- eller bagben. • Der støttes længere på det ene diagonale benpar end på det andet (ujævn takt). • Forparten svinger voldsomt fra side til side (balancerer). • Hesten piafferer med sænket ryg. • Hesten slår sig fra eller er over biddet. • Hesten løfter bagbenene højere end forbenene, eller lige så højt. • Hesten træder bagud.
Når du tager i stalden for at passe din hest, så følger der fysisk udfoldelse med. Boksen skal muges, høet skal gives, og så skal hesten jo også lige trænes. Og alle disse ting tæller altså med i træningsregnskabet, selv om det måske føles som fornøjelse frem for kedelig motion.
Horse & Hound har undersøgt præcis, hvor mange kalorier, man forbrænder ved at passe hest. De har brugt et fitness-armbånd og med oplysninger fra den, har de regnet på, hvad du kan forvente at forbrænde, når du går i stalden og udfører alle de almindelige opgaver, der følger med ved at have hest.
– Der vil selvfølgelig være mange faktorer, der spiller ind. Såsom vægt, alder og de distancer, der er mellem stald, ridebane mm.
Horse & Hound
Så meget forbrændes i gennemsnit
Muge to bokse med halmbund og feje, tømme trillebør og lave ny bund i boksen: 175 kcal
Muge to bokse med spånebund og feje, tømme trillebør samt lave ny bund i boksen 168 kcal
Gøre rent ved møddingen i 15 minutter: 99 kcal
Skovle hjørner på ridebanen, inden den skal harves (16 minutter): 88kcal
Gå bane – springbane med 12 forhindringer: 42 kcal
Varme op og derefter springe samme bane som herover: 148kcal
