Forleden var det Severo Jurado López, der forlod Helgstrand Dressage, og nu har endnu et af dressursportens store navne valgt at forfølge drømmen om at gå egne veje:
“Daniel Bachmann Andersen fratræder ved udgangen af juni måned sin stilling som chefberider på Blue Hors. Fremover vil Daniel sammen med sin kone Tiril drive selvstændig virksomhed. Daniel har reddet for Blue Hors i godt 5 år. De seneste 3 år har han opnået topresultater på hestene Blue Hors Zack, Blue Hors Don Olymbrio, Blue Hors Zepter, Blue Hors Zee Me Blue og Blue Hors Veneziano såvel nationalt som internationalt. Blue Hors takker Daniel for hans store og altid professionelle indstilling med et særligt øje for hestenes ve og vel og ønsker Daniel al mulig held og lykke fremover”, lyder det fra Ulrik Gerstorf Sørensen Sportschef, Blue Hors, på deres hjemmeside.
Flotte resultater 29-årige Daniel Bachmann Andersen har sin unge alder til trods allerede opnået imponerende resultater nationalt og internationalt. I 2019 var han den bedste af alle, da Cathrine Dufour og co. blev slået til DM. Sammen med Blue Hors Zack scorede han intet mindre end 85,2 procent. Og det fik DR Sporten til at skrive følgende om stjerneduoen:
– Cathrine Dufour har de sidste tre år siddet på tronen ved DM i dressur. Men søndag måtte hun og hesten Bohemian vige pladsen øverst på podiet til fordel for Daniel Bachmann Andersen.Dermed lykkedes det endelig for Daniel Bachmann Andersen at vinde det DM, han har jagtet i flere år.
Zibrasport Equest har været i arkivet, så du kan nyde ét Daniels mange flotte ridt. Her sammen med Blue Hors Olymbrio:
De seneste uger har Dansk Ride Forbund modtaget mange henvendelser fra bl.a. klubber, gårdejere, hesteejere og ryttere omkring tolkningen af forbuddet mod forsamlinger på flere end 10 personer, da der hersker mange forskellige tolkninger heraf. Vores tolkning har indtil nu været baseret på et ønske om at udvise den nødvendige forsigtighed i en usikker situation, hvor det samtidig har været yderst svært at få en utvetydig fortolkning fra de relevante myndigheder og instanser. På baggrund af en tæt dialog med DIF samt konkrete svar fra Rigspolitiet, som er møntet specifikt på ridesporten, har vi nu været i stand til at opdatere vores anbefaling, der nu lyder således:
Anbefaling fra DRF pr. 27. april kl. 13.30: Myndighedernes forbud mod forsamlinger på flere end 10 personer er naturligvis stadig gældende, men som udgangspunkt må der gerne være flere end 10 personer på samme matrikel, såfremt der ikke er flere end 10 personer samlet til samme aktivitet. Det betyder altså, at der f.eks. godt kan foregå undervisning/træning/motionering (både elevskole og privat) på flere udendørsbaner ad gangen, samtidig med at der opholder sig personer f.eks. i stalden (er der flere stalde, gælder det pr. stald), på folden, på parkeringspladsen, osv., såfremt der fortsat ikke er flere end 10 personer samlet pr. aktivitet/sted/facilitet.
Der findes ikke noget konkret svar på, præcis hvor stor afstand, der skal være mellem grupperne, og det vil derfor kræve en konkret vurdering af faciliteterne/arealerne fra politiets side. Derfor anbefaler DRF fortsat, at man kontakter det lokale politi for at få deres skøn, således at man ikke løber unødige risici. Overordnet set handler alle forbud og retningslinjer om at minimere smitterisikoen mest muligt, og derfor er det stadig helt essentielt, at man sørger for at holde behørig afstand (min. 2 meter) for at nedbringe antallet af sociale kontakter, og at man derudover fortsat sikrer en god hygiejne (gælder både personer og diverse kontaktflader). Vi opfordrer stadig til, at man f.eks. benytter turnusordninger, online bookingsystemer, osv. til at koordinere ophold i klubben/på stedet.
Se det nye indslag om stutteri Atterupgaard herunder, hvor Kristine Munch giver sit bud på, hvorfor hun igen og igen står som avler bag nogle af landets største dressurtalenter.
Du kan nyde flere videoer i vores serie fra det hyggelige stutteri i vores arkiv.
Se det nye indslag med juniorrytter Kristian Würtz Green herunder. Han fortæller, hvordan han sørger for, at hesten får en god afslutning på træningen.
Se flere videoer med den talentfulde dressurrytter:
Det, som Pippis hest særligt er kendt for er, at Pippi kan løfte den over sit hoved. Alle med lidt forstand på heste ved nok, at det ikke kun kræver en særlig stærk pige, men også en særlig rolig hest at udøve det stunt.
Verdens stærkeste pige har verdens sejeste hest. Den udsædvanlige Pippi, der bor alene i Villa Villekulla og sover med fødderne på hovedpuden, har en abe der hedder hr. Nilsson og en hvid hest med sorte prikker. De er Pippis venner og familie, idet Pippis mor er død – eller i himlen, som hun siger – og hendes far er ”konge” på en ø i Sydhavet. Pippis meget rolige hest er hvid med sorte prikker, hvilket ikke kun gør den iøjnefaldende og speciel, men selvfølgelig også får hestefolk til at tænke på knabstrupperen, der netop er kendt for sine særlige farver og aftegn. I bøgerne bliver hesten blot kaldt ’hesten’, og det er først i tv-serien om Pippi Langstrømpe fra 1969, at hesten får navnet Lilla Gubben. En gubbe er en gammel mand, så Lilla Gubben betyder noget i retning af lille mand.
Det, som Pippis hest særligt er kendt for er, at Pippi kan løfte den over sit hoved. Alle med lidt forstand på heste ved nok, at det ikke kun kræver en særlig stærk pige, men også en særlig rolig hest at udøve det stunt. Historien om Pippi er også fra en tid, hvor det ikke var udsædvanligt, at man så en hest i en villahave. Og som hestepige kunne man da nok heller ikke forestille sig noget mere skønt end at have hesten lige ude i haven – og kunne ride den når som helst og hvor som helst.
Sådan blev Pippi til Det var Astrid Lindgrens 7-årige datter Karin, der i ca. 1941 fandt på navnet Pippi Langstrømpe. En aften bad hun sin mor om en historie. ”Hvad skal jeg fortælle om”, spurgte Astrid Lindgren. Og datteren svarede, at hun skulle fortælle om Pippi Langstrømpe. Astrid Lindgren spurgte ikke om, hvem Pippi Langstrømpe var, men syntes at det var et særpræget navn, så hun fortalte om en usædvanlig pige. Astrid Lindgren måtte fortælle historierne om Pippi Langstrømpe igen og igen i flere år. År efter nedskrev Astrid Lindgren historierne til sin datter, og i 1945 blev den første Pippi bog udgivet.
En udsædvanlig heltinde får sin egen TV-serie Bøgerne om Pippi er oversat til ca. 90 sprog. Den første bog udkom i 1945, og siden er der udkommet yderligere ca. 14 bøger om Pippi Langstrømpe. Da de første bøger udkom i 40erne, herskede der andre normer for god opførsel end i dag. Bøgerne om Pippi Langstrømpe, som bor alene i en villa uden sin mor og far og som gør, hvad hun har lyst til, var usædvanlig på den tid. Pippi blev kendt for sit gå-på-mod, sin egenrådighed og sin trang til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter, voksne og normal praksis. Kort fortalt, Pippi blev på sin egen finurlige måde både ambassadør for det moderne syn på børn samt kvindebevægelsen.
I 1969 blev den svenske TV-serie om Pippi optaget. 10-årige Karin Inger Monica Nilsson spillede Pippi, og TV-serien handler om hendes eventyr med vennerne Tommy og Annika. Hesten, der spillede Pippis hest, var ikke knabstrupper, og prikkerne blev således malet på før optagelserne af regi-assistenten Ingvar Skogsberg. Hestens rigtige navn var Illbating, senere blev han kaldt Batting og Bunting. Efter TV-karrieren kom hesten til en rideskole nogle år, inden han flyttede til Vallentuna, hvor han levede resten af sit liv. Han blev 24 år. Se alle 13 dele på Svensk tv svtplay.se
Om Astrid Lindgren Den svenske forfatter Astrid Lindgren (1907 – 2002) skrev sammenlagt ca. 125 børnebøger, billedbøger, noveller, lystspil m.v. og hun er oversat til ca. 90 sprog og dialekter. Mange af bøgerne er filmatiseret.
Blandt Astrid Lindgrens mest populære bøger er – Pippi Langstrømpe (Pippi Långstrump, 1945). – Alle vi børn i Bullerby (Alla vi barn i Bullerbyn, 1946). – Mio, min Mio, 1954 – Lillebror og Karlsson på taget (Lillebror och Karlsson på taket, 1955). – Emil fra Lönneberg (Emil i Lönneberga, 1963). – Brødrene Løvehjerte (Bröderna Lejonhjärta, 1973). – Ronja Røverdatter (Ronja Rövardotter, 1981).
Her er en låst artikel- Her kan vi styre udrraget seperat
Den kan indeholde blokke som alle andre
Her er fx en liste
Lorem ipsum, or lipsum as it is sometimes known, is dummy text used in laying out print, graphic or web designs. The passage is attributed to an unknown typesetter in the 15th century who is thought to have scrambled parts of Cicero’s De Finibus Bonorum et Malorum for use in a type specimen book.
Lorem ipsum, or lipsum as it is sometimes known, is dummy text used in laying out print, graphic or web designs. The passage is attributed to an unknown typesetter in the 15th century who is thought to have scrambled parts of Cicero’s De Finibus Bonorum et Malorum for use in a type specimen book.
Lorem ipsum, or lipsum as it is sometimes known, is dummy text used in laying out print, graphic or web designs. The passage is attributed to an unknown typesetter in the 15th century who is thought to have scrambled parts of Cicero’s De Finibus Bonorum et Malorum for use in a type specimen book.
Lorem ipsum, or lipsum as it is sometimes known, is dummy text used in laying out print, graphic or web designs. The passage is attributed to an unknown typesetter in the 15th century who is thought to have scrambled parts of Cicero’s De Finibus Bonorum et Malorum for use in a type specimen book.
Lorem ipsum, or lipsum as it is sometimes known, is dummy text used in laying out print, graphic or web designs. The passage is attributed to an unknown typesetter in the 15th century who is thought to have scrambled parts of Cicero’s De Finibus Bonorum et Malorum for use in a type specimen book.
Ifølge forskerne har hestene har en særlig måde at se arenaen på, alt sammen med et ’hjemsted’ som udgangspunkt og en speciel form for ’looping’, hvormed hesten undersøger arenaen. Forskerne mener, at hvis hesten får lov at tilgå arenaen ud fra dens naturlige opførsel, så vil både hest og rytter have en bedre oplevelse med nye og farlige baner (rum).
’Hjemsted’ og undersøgende loops Helt essentielt etablerer hesten et ’hjemsted’ i arenaen som regel ved ind– og udgangen, hvis den er alene i rummet. I naturen har hestene ikke et hjemsted, fordi de er i konstant bevægelse, og deres hjemsted er selve flokken – hvor end den måtte befinde sig. I forbindelse med arenaen er ’hjemme’ tættest på flokken – altså ind- og udgang.
Er hesten alene i arenaen, bliver den som regel tæt ved døren, og nogle gange ruller den sig der, hvilket er et tegn på, at den føler sig mest tryg i det rum. Men hesten tager også på små opdagelsesture fra ’hjemstedet’ og langsomt ind mod midten. Med ørene rettet fremad og hovedet højt, ser den mod arenaens modsatte ende, inden den vender tilbage til ’hjemstedet’ – i et højere tempo end den forlod det.
Disse opdagelsesture, kaldet ’loops’ af forskerne, er der sikkert mange hesteejere, der har bidt mærke i, når de har hestene alene i arenaen. Alligevel er der mange ryttere, på trods af at de er bekendte med adfærden, der ikke tager den opførsel i betragtning, når de rider hesten alene på en bane eller i en hal, og det kan give udfordringer. For de karakteristiske loops giver rytterne et stort indblik i, hvordan hestene tænker, og hvordan de naturligt ville vænne sig til en ny rum.
At ride med hensyntagen til hestens naturlige opførsel Ved at have ’looping’ og hjemsteds-konceptet med i træningen, kan rytteren tage hensyn til hestens naturlige tilgang til nye eller skræmmende rum, hvilket kan resultere i en mere positiv oplevelse for både hest og rytter.
Omvendt, hvis en rytter starter med at ride hesten samlet, så den ikke kan udforske rummet visuelt eller undersøge jorden ved at lugte til det, eller man tager hesten direkte til midten af hallen og starter med at longere den der, hvor den ikke har muligt for at inspicere rummet på sin egen måde, kan det betyde forøget angst og resultere i konflikt mellem hest og rytter.
Hestens tryghed er ved ’hjemstedet’, og derfor er det naturligt for hesten at være mere mistroisk og ængstelig for objekter længst ved fra ’hjemme’. Det er ofte derfor ikke selve objektet, hesten er bange for, men derimod dets placering i hallen. Desto længere væk fra ’hjemstedet’ – desto større chance for at det kan være skræmmende.
En hest mere – og ’hjemstedet’ ændres Hvis der er en anden hest i hallen, så kan ’hjemstedet’ skifte fuldstændigt. Hestene definerer nemlig deres ’hjemsted’ efter, hvor de andre heste er. Er der en hest mere i hallen, så vil hestens hjemsted være tættest på den anden hest, også selv om det er i den anden ende af hallen – længst væk fra døren.
Når hestene er to eller flere sammen, kan det også meget vel være, at det skræmmende objekt i det bagerste hjørne nu bliver undersøgt af nysgerrige hestemuler, og det sted ved indgangen, hvor hesten var mest tryg før, er slet ikke en del af hestens ’hjemsted’ mere.
Ifølge forskerne viser undersøgelsen altså, at hvis rytterne har hestens naturlige behov med i deres træning og ridning – både udendørs og indendørs, så kan det nye og skræmmende blive gjort meget mere tilgængeligt med udgangspunktet i et’ hjemsted’ – enten ved indgangen eller en anden hest – og tilladelsen til at lave opdagelse-loops ud fra ’hjemstedet’. Indtil hesten er tryg i sine omgivelser og tryg ved, at rytteren forstår dens behov.
Det er italienske forskere, der står bag forskningen, og de undersøgte hvor vidt hestenes hjerteslag ændrede sig, når de blev udsat for forskellige lugte fra mennesker. Formålet med forskningen var at få en forståelse for, hvordan menneskets følelser kan have indflydelse på hestens opførsel. Undersøgelserne viste, at hestene rent faktisk reagerede forskelligt på lugten af ’angst’ og en ’glad’ lugt i den sved mennesker udskiller.
Studiet påviste, at sveden fra et bange menneske, fik hjertet til at slå hurtigere hos hesten, mens sveden fra en ’glad’ person resulterede i rolige hjerteslag. De to forskellige svedlugte var blevet udviklet efter at personer havde set enten en gyserfilm (angst) eller en komedie (glad). Naturligvis danner undersøgelsen basis for yderligere undersøgelser – og her er det vigtigt, at menneskene sættes i en mere naturlig situation for at få troværdige resultater.
Fra Rom til Slagelse I mange storbyer rundt om i verden finder man statuer af historiske personer portrætteret til hest, og Danmark er ingen undtagelse. Førhen var rytterstatuerne nemlig den fornemste form for portræt, man kunne forestille sig. Dels fordi de var vanskelige at fremstille og dermed omkostningstunge, og dels fordi de trak tråde tilbage til antikkens romerske kejsere. Forbilledet var den berømte rytterstatue af kejser Marcus Aurelius, som Michelangelo i 1536-46 havde placeret i centrum af sin nye pragtplads Piazza del Campidoglio i Rom.
Rytterstatuen af Christian 9., der i dag troner på i Schweizerpladsen i Slagelse, er fra 1910. Statuen er udført af Ludvig Brandstrup, der også stod bag rytterstatuen af Christian 9. til Esbjerg by. Som det ofte var kutyme med rytterstatuer, var det byen og oplandets borgere, der samlede sammen til monumentet. Dette var dog ikke helt uden problemer, da sådan et værk som nævnt var dyrt, og kritikere mente, at pengene kunne bruges bedre andetsteds. Ikke desto mindre var rytterstatuen af Christian 9. færdig i 1910 (fire år efter kongens død) og blev afsløret under stor festivitas den 9. juni 1910, hvor også den kongelige familie var til stede. På pladsens højeste punkt og med kirken bag sig, skuer Kong Christian 9. nu ud over byen i et fastfrosset øjeblik i tiden. Under ham står hesten helt stille med rejst hals og ørene peget fremad. Selv om begge tøjler hænger løst, er hesten klar til at adlyde sin herres signal, hvornår det skal være. Hele ekvipagen udstråler ro, og giver indtrykket af at kongen er en skikkelse, man samles om.
Farvel til Kongens heste Kong Christian 9. var en ivrig rytter og glad for heste. I de senere år var kongens yndlingshest en lysebrun hest ved navn Dandy, og det var den hest, han red, når han overværede parader m.m. Da kongen døde i 1906, skulle hans livhest (hans personlige hest) selvfølgelig følge efter ligvognen gennem Københavns gader, som traditionen foreskrev. Dandy, der på det tidspunkt var 22 år, var dog halt, så det blev Yussuf, som kongen også havde redet, der fulgte kongen på hans sidste rejse. Et klip af Yussuf der følger efter kisten kan ses i Film Centralens arkiv
Når en sådan livhest havde udført sin sidste opgave for kongen, var det tradition, at hesten blev skudt efterfølgende, men efter sigende fik Yussuf lov at leve. Til gengæld blev otte heste heriblandt Dandy slagtet umiddelbart efter kongens død. Kongen havde elsket disse heste, og familien besluttede, at de ikke skulle sælges i levende live til andre. Blandt de otte heste var også ponyen Sorte-Per, der i mange år havde været dronningens køre-pony i Bernstorff Slotspark. Sorte-Per var nu mere end 30 år gammel og meget overvægtig. Så længe kongen levede, havde han dog ikke kunne nænne at skille sig af med ponyen, så derfor fik ponyen lov at følge med de syv andre heste til de eviggrønne marker efter kongens død. Læs mere om kongens bisættelse i denne artikel.
En Konge i modvind Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906. Hans regeringstid blev præget af nederlaget i 1864 og tabet af Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvilket gjorde kongen meget upopulær. En lang række af hans regeringsår var domineret af Forfatningskampen, hvor Christian 9. stod fast på monarkens ret til selv at vælge sine ministre uden hensyn til Folketingets flertal. Først i 1901 lod kongen sig endeligt overtale til at anerkende folketingsparlamentarismen som statsform, hvor regeringen ikke måtte have et flertal i Folketinget imod sig. På trods af mange års politisk strid, hvor kongen stod i modsætning til store dele af befolkningen, blev han efterhånden en populær regent på grund af sin lange regeringstid og sit fordringsløse og imødekommende væsen.
Læs også hele historien om statuen af Christian d. 9. her
Birkelys Spokojna (Majgaardens Killian x Øxenholm Square Dancer) født 1991 – 145 cm.
Resultater:
Danmarksmester terrænspringning 2003 Sølv DM military 2003 Sølv NM military for hold 2003 Nr. 3 på TOP10 i military for 2003 Vinder af Hubertusjagten 2001 A-pony military B-pony spring
Kåret 2A (2005) med 8 for overlinie og galop
Se meget mere om Spokojna her Besøg også Avlsforeningen for Connemaraponyer her
69.130 procent i Grand Prix og 74.760 procent i küren samt en placering som nummer tre var de flotte resultater, som belgiske Marc-Peter Spahn og den kulsorte Frieserhingst Elias 494 havde med i bagagen, da de smuttede hjem fra Hingstekåringen i Herning. De fleste deltagere i klassen red på en typisk varmblodshest, så Marc-Peter skilte sig virkelig ud, når han sadlede sin kraftfulde og storrammede hest op.
Men bare fordi Frieseren ikke er overrepræsenteret i dressurens højeste klasser, betyder det ikke, at Marc-Peter kunne tænke sig at ride nogen anden race. Zibrasport Equest mødte rytteren under Hingstekåringen i Herning, hvor han fortalte om sin passion for Frieseren. Og afslørede, at det var faktisk var rene tilfældigheder, der gjorde, at han faldt pladask for hesteracen.
Karakteristik af Frieseren Frieserhesten er en kraftfuld, storrammet, udholdende hest med ædelt hoved, store udtryksfulde øjne, højt ansat smukt bøjet hals, bredt bryst, stærk ryg og manke, hvælvet kryds og kraftig man, hale og kodehår. Den er en venlig, trofast sort hest med temperament og nervestyrke som gengælder din interesse. Frieserhesten er med sin spanskblodede afstamning en barokrace, som gør den velegnet til klassisk dressur.
Stabil men også sensibel Frieserhesten har bevaret sin fremtoning, selvstændighed og sin typiske væremåde gennem sin hundredårige eksistens. Grunden til dette er den til stadighed gennemførte renavl, og dette på trods af følgerne af modernisering, samt at nye avlsmæssige krav har forandret mange andre racer betydeligt. Netop bevarelsen af denne races indre stabilitet gør Frieseren så værdifuld igen i vor tid. Således står Frieseren overfor mennesket med en venlig, hengiven og forventningsfuld holdning. Den søger endda den stadige kontakt med sin herre. Derudover råder den over en fascinerende ærlighed og lærevillighed. Har frieseren en gang fundet en kontaktperson, så udviser den fremover stor hengivenhed og venlighed. Lige så stabil denne race er, ligeså sensibel er den også. En rå omgangstone eller højlydt skælden ud tåler Frieseren ligeså lidt som hyppige ejerskifte. Er vores dejlige frieserhest en varmblods- eller en koldblodshest? Svaret fra DFF må blive …. frieserhesten er hverken en varmblods- eller en koldblodshest, men en hestetype helt for sig selv.
Dressurhest med 25% araberblod Fuhur er avlet i Rusland, og den smukke brune vallak er efter hingsten Fürstenreich (e. Florestan I) og ud af hoppen Vanessa – en hoppe med trakehner blod på morsiden, mens faren Narmat er en renavlet fuldblodsaraber fra det russiske Statsstutteri Tersk. Det er ikke ofte, at man ser en hest med 25% araberblod præstere på absolut topniveau i dressursporten, og derfor er det også interessant at se nærmere på netop Narmat og det blod, den arabiske hingst har videregivet til sit succesfulde barnebarn – og ikke mindst den dramatiske historie bag.
Styrke og hurtighed Narmat blev født på det russiske Statsstutteri Tersk i 1987. De russiske arabere er kendetegnet ved at være robuste og atletiske araberheste med god bygning, stærke ben og gode bevægelser. Disse egenskaber var vigtige i det russiske avlsprogram, i første omgang fordi hestene blev brugt i militæret, og senere fordi hestene blev avlet til galopsporten. Narmat selv nåede at deltage i tre løb og var ikke mindre end 159 cm i stang (hvilket er højt for en fuldblodsaraber).
En gave fra Præsident Nasser Narmats morfar Aswan er også interessant at nævne i denne sammenhæng, da der knytter sig en særlig historie til hingsten, der skulle blive en af de mest berømte araberhingste i verden. Aswan blev født i Egypten i 1958, og i 1963 forærede Præsident Abdel Nasser den 5-årige Aswan til regeringen i Sovjetunionen som tak for hjælpen i forbindelse med byggeriet af Aswan-dæmningen. Det betød, at Aswan rejste fra det varme Egypten til Tersk. På det tidspunkt var der naturligvis ingen, der kunne vide, hvor stor indflydelse Aswan skulle have på statsstutteriets avlsprogram. Den hvide araberhingst gav både skønhed, styrke og hurtighed til sine afkom og var med til at skyde Tersk helt ind i toppen af den globale araberheste-scene. Kombinationen mellem det mere ædle Aswan blod og mere det mere robuste blod fra Tersk blev et golden cross, der blandt andet resulterede i Narmat. Der blev registrerede 184 føl efter Aswan, og han døde på Tersk i 1984.
Men jeg faldt for hans gode indstilling til ridningen og fik hurtigt troen på, at vi nok skulle finde hinanden, fordi han er en hest, der gerne vil gøre forsøget og ikke bare siger nej. Og det har overrasket mig, hvor hurtigt vi har fundet ind til hinanden…
Anna Kasprzak
Blodig borgerkrig Tersk er ganske idyllisk placeret ved Kaukasusbjergene i Rusland. På sletten rundt om stutteriet græsser store flokke af heste med de smukke bjerge som en pittoresk baggrund. Hopper og ungdyr lever ude det meste af årene, og da arealet ikke er hegnet ind, følger vagter til hest flokkene både nat og dag. Men det som i dag ser så fredeligt ud – gemmer på en voldsom og til tider tragisk historie. Kimen til det russiske statsstutteri blev lagt allerede tilbage i 1889, da Sergei Stroganov importerede to hingste og ni hopper fra Syrien og den Nordarabiske ørken til Rusland. Visionen var at skabe et avlsprogram med fuldblodsaraberheste. Allerede i 1899 kunne Stroganov bryste sig af at have ikke mindre 66 fuldblodsarabere. Det blomstrende stutteri fik dog en brat slutning, da den Russiske Borgerkrig rasede i 1917 til 1921. Så vidt det vides, overlevede ingen af araberhestene de blodige år, og da der i 1921 blev indgået en aftale om, at stutteriet skulle forsyne militæret med heste, blev det hovedsagligt halvblodsheste, der forlod Tersk for at gøre tjeneste.
Heste fra Frankrig, England, Polen og Egypten I 30’erne blev der atter introduceret rene araberheste til stutteriet, da seks hopper og en hingst blev importret fra Frankrig, og senere blev 25 topheste erhvervet fra det verdenskendte Crabbet Park i England. En af dem var hingsten Naseem (der også er at finde i Narmats stamtavle), der i dag står som en af de mest betydningsfulde araberhingste i det forrige århundrede. I forbindelse med Sovjetunionens besættelse af Polen blev en stor gruppe af heste fra de polske statsstutterier hentet hjem til Tersk. Heriblandt nogle af Polens allermest berømte avlshopper. Det var et stort tab for den polske avl, men en gevinst for Tersk.
I 1945 blev det besluttet, at Tersk igen skulle hellige sig avlen af rene fuldblodsarabere, og en ny æra begyndte. Efter Aswan kom til stutteriet 1960erne, fik resten af verden øjnene op for de russiske arabere, og avlshingste blev solgt til store summer til blandt andet amerikanske købere.
Tilbage til Fuhur Den 11-årige vallak kan som nævnt opleves under sin nye danske rytter i CDI3* ved Hingstekåringen i Herning, og Anna Kasprzak sætter selv følgende ord på det nye samarbejde:
”Jeg er sindssygt glad for Fuhur, og det virker som om, at han, ift. til at han har araberblod, har et ret unikt temperament. Det mærker jeg særligt i stævnesituationer, hvor han virkelig har noget tænding og føles som en meget stærk og udholdende hest, men samtidig også en hest man kan “slukke for” igen. Jeg har overtaget ham fra en dygtig rytter, som har uddannet ham til Grand Prix, så vi havde lidt startvanskeligheder og skulle lige lære hinanden at kende. Men jeg faldt for hans gode indstilling til ridningen og fik hurtigt troen på, at vi nok skulle finde hinanden, fordi han er en hest, der gerne vil gøre forsøget og ikke bare siger nej. Og det har overrasket mig, hvor hurtigt vi har fundet ind til hinanden.”
Og med den start det nye makkerpar allerede har fået, er der mange af os der glæder os til at følge ekvipagen i fremtiden. Med sin tidligere rytter Elena Sidneva ved EM i Rotterdam 2019 og fik gode resultater.
