Danskere, spaniere, tyskere og mange andre nationaliteter er ansat på Helgstrand Dressage, hvor nogle af de bedste dressurheste bliver uddannet, købt og solgt videre. I vores serie kommer du med i kulissen på det imponerende hestested, hvor det internationale miljø giver grobund for en masse inspiration og vidensdeling blandt de ansatte.
I dette afsnit, der er numme to i vores serie, kan du glæde dig til at møde rumæneren Mike Mihaita, der sammen med flere andre ryttere, har ansvaret for at tilride de talentfulde heste. Men det stod bestemt ikke skrevet i stjernerne, at Mike skulle ansættes som rytter hos Helgstrand Dressage:
– Jeg så Andreas ride Matiné, og det glemmer jeg aldrig. Jeg sagde til mig selv, at jeg ved ikke, hvad den fyr laver, men jeg er vild med energien i hans ridning. Så engang i Herning, gik jeg hen til Andreas og spurgte ham: “Hey, jeg ved det er svært, men tror du, at du har plads til at jeg kan arbejde for dig?” afslører Mike bl.a. i indslaget.
Du kan se en teaser for det fulde afsnit herunder:
Lille Verner efter Vitalis var i hopla, da Zibrasport Equest var på besøg på Atterupgaard. Førsterytteren på stutteriet havde sit hyr med at holde styr på det chamerende hingsteføl. I indslaget fortæller dressurrytteren desuden, hvad hun fokuserer på lige nu i træningen.
– Jeg synes ikke, jeg rider på andet end stjerner
Selina Solberg Vittinghus
Sådan startede det
Oprindelig blev hun ansat som staldhjælper, men talentet for at uddanne de unge heste gjorde, at hun hurtigt med forfremmet. I dag rider Selina Atterupgaards bedste heste, og hun har bl.a. UVM på cv’et.
AM havde glædet sig til fastelavn – hun ville være kattekonge.
“Det er bare min store drøm at tage kronen for næsen af alle de små børn,” smiler AM lumsk.
Det var AMs gode ven Carsten, der havde syet det hårdtslående kostume. Han havde brugt følgende syteknikker:
Korssting
Kartoffeltryk
Ægte ponyskind
Knofedt fra hestehove
Hvis Carsten var en fisk
Den store dag
Iført ponypels og kølle ankom Am til børnehaven, hvor alle børnene fik smadret selvtilliden af det skræmmende syn – Carsten havde virkelig været i sit kreative hjørne.
Efter de første ti børn havde dasket til tønden, var det næsten AMs tur.
“Jeg kunne smage sejrens sødme og havde allerede booket bord på den lokale bodega for at fejre,” fortalte AM.
En uventet drejning
Lige inden AMs tur var det lille listige Louise, der fik fat i den corona-afsprittede kølle.
“Jeg kunne bare mærke kraften i battet, og jeg ville bare ikke lade den lede ponypelsede dame vinde,” sagde Louise.
Med en umenneskelig kraft smadrede Louise tønden i gulvet, og kunne lade sig hylde af alle de andre børn.
“!#€%&/&€#”%&&…..” mumlede AM, inden hun stak Carsten en lussing og forlod børnehaven.
Lille Verner efter Vitalis var i hopla, da Zibrasport Equest var på besøg på Atterupgaard. Førsterytteren på stutteriet havde sit hyr med at holde styr på det chamerende hingsteføl. I indslaget fortæller dressurrytteren desuden, hvad hun fokuserer på lige nu i træningen. – Jeg synes ikke, jeg rider på andet end stjerner, fortæller Selina Solberg Vittinghus.
Da den nye ridebane ved Fredensborg Slot forleden skulle afprøves, var det Kongehusets egne heste, som fik lov til at trave rundt på den nye bund. Og Kongehusets heste er ikke tilfældigt udvalgte – de er nemlig alle racen Kladruber.
Siden 1994, da prins Henrik ønskede netop denne hesterace i stalden, har Klaruberhestene været en fast bestanddel af Den Kongelige Stald-Etat, som er beliggende på Christiansborg. Men hvor stammer den hvide hest med den karakteristiske romernæse egentlig fra?
Minder om Lipizzaneren – På opfordring fra Prins Henrik besluttede man i 1994, at der igen skulle være hvide heste ved Den Kongelige Stald-Etat. Valget af heste faldt på skimler af racen Kladruber, som siden midten af 1500-tallet har været avlet til primært kørsel med vogn eller karet. Hesten stammer fra Tjekkiet og er nært beslægtet med Lipizzanerhesten, som bl.a. kendes fra Den Spanske Rideskole i Wien, skriver Kongehuset om Kladruberhesten.
Racen bliver også benyttet som kørehest, men som man kan se, når der er officielle arrangementer, er den også en ganske fin ridehest. Kladruberens stangmål svinger mellem 163 cm og 176 cm, hvilket gør dem egnede til de fleste ryttere. Oprindelig begyndte avlen af hesteracen i Kladruby nad Labem i Tjekkiet, og på hesteabc.dk lyder beskrivelsen således:
På verdens ældste og stadig virksomme stutteri (der blev grundlagt af Maximilian II i 1597) blev Kladruberen opdrættet som en pragtfuld kørehest til det kejserlige hof.
TYPE: Varmblod
OPRINDELSE: Kladrub, Tjekkiet.
FARVER: Skimmel (fra kladrub stambogen) eller sort (fra slatinany stambogen).
HØJDE: 163-173 cm.
FYSIK: Andalusier-type, men med større, konveks profil, stærk, hvælvet hals, lang krop og afrundet bagparti.
KARAKTERISTISKE TRÆK: Fabelagtig kørehest.
TEMPERAMENT: Stolt, lydig, intelligent og godmodig.
På fold hver dag Kongehusets hestebestand har hjemme på Christiansborg, og dermed er de langt fra deres naturlige oprindelsessted i Tjekkiet, men det betyder ikke, at hestene ikke bliver passet og plejet efter alle kunstens regler.
– Stald-Etatens medarbejderstab passer hestene, som dagligt rides eller køres mindst en time, og som kommer på fold mindst en time hver dag. Herudover gennemføres daglige karetture uden passagerer gennem Københavns gader for at træne hestene i at færdes i trafikken.
Absolute Horses, der skulle have arrangeret DM i ridebanespringning, har netop offentliggjort følgende på deres Facebook-side:
DM i springning udskudt som følge af Coronavirus
I samarbejde med Dansk Ride Forbund er det besluttet at udsætte de danske mesterskaber i springning for juniorer, ungryttere og seniorer, der efter planen skulle være afholdt ved Absolute Horses fra d. 10. til d. 14. juni 2020.
Vi håber alle, at forsamlingsforbuddet hæves fra d. 8. juni. Regeringen understreger i deres plan for genåbning, at forbuddet mod forsamlinger vurderes ved hver faseovergang. Da det endnu er uvist, hvilken betydning det vil få for afholdelsen af ridestævner, vurderes det fra stævnearrangørerne og Dansk Ride Forbunds side, at det ikke er realistisk at fastholde stævnets dato, hvorfor det er besluttet at udsætte til et senere tidspunkt.
Der kan på nuværende tidspunkt ikke fastsættes en ny dato, førend det er klarlagt, hvorledes stævnearrangører skal forholde sig efter næste fase af genåbningen.
Vi ser frem til at kunne afholde et godt og sikkert stævne, der lever op til alle sundhedsmyndighedernes sikkerhedsforanstaltninger – forhåbentlig inden for en overskuelig fremtid.
Ønskes yderligere oplysninger om status på den øvrige stævneafholdelse, kan man løbende holde sig orienteret om situationen via rideforbundets officielle hjemmeside.
Zibrasport Equest melder naturligvis ud, så snart der er fundet en ny dato for det store stævne, og vi glæder os til at streame masser springning fra den storstilede begivenhed.
Ovenstående kommer nok ikke som en overraskelse for mange hesteejere, men alligevel er der mange, der skælder ud eller råber ad deres heste, når de sparker på døren eller bider i tremmerne ved fodringstid. Det viser, at ikke alle forstår, hvordan fodring uden for skemaet kan påvirke hestene, siger forskere fra Ljubljana Universitet i Slovenien.
Forskerne undersøgte stress-tegn hos otte heste ved at teste deres reaktioner på regelmæssig og uregelmæssig fodring (nogle gange en time for tidligt, nogle gange en time for sent). Normalt fik hestene korn og hø kl. 6 om morgenen, og derefter blev de lukket på fold resten af dagen. Forsøget viste, at de fleste af hestene viste tegn på stress, når deres foder var forsinket, og det gav sig udtryk i, at de vrinskede, skrabede og sparkede på stalddøren.
Ikke fræk, uopdragen eller sjov En sådan foregribende opførsel – som nogle måske ville kalde utålmodighed – er et tegn på frustration og dermed dårlig hestevelfærd. Og selv om det er et typisk scenarie i en stald, når hesten må vente på sit foder, så er der mange hesteejere, der reagere uhensigtsmæssigt på situationen. Nogle bliver irriteret eller vrede, mens andre finder hestens utålmodighed komisk.
Det er dog helt forkert at skælde ud eller grine af adfærden, for hesten prøver bare at fortælle, hvordan situationen stresser den (Det er selvfølgelig op til hver enkelte hest, hvor fleksible den er i forhold til forandringer). Både dyr og mennesker har det bedst med rutiner, således at de kan kontrollere og forudsige omgivelser og miljø, der har en afgørende indflydelse på deres daglige præstation og helbred.
Det indvendige ur Studiet viste ikke kun, at hestene udviste tegn på stress, når deres foder var en time forsinket, men også at hestene har styr på tiden i løbet af dagen. Hestene har et indvendigt ur, der forudsiger de daglige aktiviteter, og således er de så forberedt som muligt på det, der sker omkring dem, hvilket øger deres chance for overlevelse.
Forsøget viste også, at når heste i boks blev fodret for tidligt, så spiste de mindre end normalt, inden de blev lukket ud. Hestene var simpelthen ikke helt vågne endnu, eller forberedt på at det var spisested. Selv om det selvfølgelig ikke er ideelt, er det dog bedre at fodre for tidligt, end at lade hesten vendte for længe – set ud fra hestens adfærd.
Vi skal tilpasse os hestens skema
Det korte af det lange er, at selv om det ikke altid er let at holde sig til det samme tidspunkt for fordring hver eneste dag, så er det vigtigt at være klar over, at forandringer i tidsplanen kan være stressende for hestene. Derfor er forskernes råd, at man ikke skal tilpasse hestene til ens eget skema, men så vidt muligt overholde hestenes skema. Altså hvis man ikke selv har mulighed for at fodre på det normale tidspunkt – så få en ven eller nabo til at påtage sig jobbet. Hvis den mulighed ikke foreligger, er det trods alt bedre at fodre hesten for tidligt end for sent.
Absolute Horses, der skulle have arrangeret DM i ridebanespringning, har netop offentliggjort følgende på deres Facebook-side:
DM i springning udskudt som følge af Coronavirus
I samarbejde med Dansk Ride Forbund er det besluttet at udsætte de danske mesterskaber i springning for juniorer, ungryttere og seniorer, der efter planen skulle være afholdt ved Absolute Horses fra d. 10. til d. 14. juni 2020.
Vi håber alle, at forsamlingsforbuddet hæves fra d. 8. juni. Regeringen understreger i deres plan for genåbning, at forbuddet mod forsamlinger vurderes ved hver faseovergang. Da det endnu er uvist, hvilken betydning det vil få for afholdelsen af ridestævner, vurderes det fra stævnearrangørerne og Dansk Ride Forbunds side, at det ikke er realistisk at fastholde stævnets dato, hvorfor det er besluttet at udsætte til et senere tidspunkt.
Der kan på nuværende tidspunkt ikke fastsættes en ny dato, førend det er klarlagt, hvorledes stævnearrangører skal forholde sig efter næste fase af genåbningen.
Vi ser frem til at kunne afholde et godt og sikkert stævne, der lever op til alle sundhedsmyndighedernes sikkerhedsforanstaltninger – forhåbentlig inden for en overskuelig fremtid.
Ønskes yderligere oplysninger om status på den øvrige stævneafholdelse, kan man løbende holde sig orienteret om situationen via rideforbundets officielle hjemmeside.
Der skal igen i år kåres tre mestre ved DM-stævnet. Ud over DM for senior er det DRF-mesterskaberne for ungrytterne (U21) og junior (U18).
Dansk Rideforbund tildeler mesterskabsstævner for tre år ad gangen, og Absolute Horses havde fået tildelt mesterskabstævnet for tre år mere – det vil sige både i 2020, 2021 og 2022. Men 2020 er altså løbet ind i forhindringer med den oprindelige dato. Det var i 2011, Tågerup første gang lagde baner til DM, som ud over konkurrencer også plejer at byde på både rytterfest og udstilling
Zibrasport Equest melder naturligvis ud, så snart der er fundet en ny dato for det store stævne, og vi glæder os til at streame masser springning fra den storstilede begivenhed.
Har du tænkt dig at besøge Fredensborg Slot, når COVID-19 igen har sluppet sit greb, så skal du ikke undre dig over den sødlige duft af stald eller de vrinskende heste… I april blev Slots- og Kulturstyrelsen færdige med at genetablere ridebanen nær Kancellihuset samt noget af den tilstødende stald, så der ikke længere findes spiltov, men i stedet bokse. Derfor er der nu blevet plads til firbenede beboere på slottet, selv om det ikke er meningen, at hestene skal flytte permanent ind.
– Af ansøgningen fremgår det, at ejerne ønsker at anlægge en ridebane på 20 x 60 meter… Banen vil blive anlagt med en fast og vandtæt bund, der kan vandfyldes, så banen holdes fugtig og ikke støver. Der plantes hæk omkring banen. Banen bliver ikke belyst. Der skal ikke opstaldes heste fast på Fredensborg Slot, men i nogle enkelte weekender i sommerhalvåret, hvor omkring 4-6 heste kan opstaldes midlertidigt, lød det, da ansøgningen til etablering af de nye faciliteter blev sendt til Fredensborg Kommune. Mindre end et år efter tilladelsen til genetableringen blev givet, står der nu en ridebane klar til brug.
Heste i baghaven Og mon ikke det falder i god jord hos de mest hesteinteresserede medlemmer af kronprinsfamilien – nemlig kronprinsesse Mary, prinsesse Isabella og prinsesse Josephine. Det er da også kun få uger siden, at Kongehuset meldte ud, at familien tog residens i Kancellihuset:
Fra fredag den 24. april 2020 tager Kronprinsparret sammen med deres fire børn residens i Kancellihuset ved Fredensborg Slot, hvor Deres Kongelige Højheder vil opholde sig i de kommende måneder.
Kongehuset
Det betyder, at de har direkte udsigt til ridebanen fra deres bolig, hvilket også næsten er tilfældet, når familien hver sommer holder ferie i Gråsten. Her bruger de fritiden på rideture i skoven samt dressurtræning på ridecentret, der ligger tæt på Gråsten Slot.
Hvide gangere på banen Kronprinsesse Mary og co. bliver bestemt ikke de første royale gæster i stalden. Bygningen emmer af historik.
– Da Frederik 4. for cirka 300 år siden opførte Fredensborg Slot, var der ved slottet behov for plads til Kongehusets varierede dyrehold. I 1700-tallet var særligt heste både nyttig arbejdskraft og et vigtigt transportmiddel, og samtidig havde kongefamilien en omfattende stutteridrift med de eftertragtede Frederiksborgheste. Kongens fineste heste stod tættest på slottet, og i området mellem Fredensborg Slotskirke og Kancellihuset blev der derfor bygget en ridebane med tilhørende stald, skriver Kongehuset i pressemeddelelsen om genetableringen.
Det var da heller ikke hvem som helst, der forleden satte hovene i den nyanlagte bund.
– For kort tid siden prøvede et par af Stald-Etatens hvide kladruberheste for første gang ridebanen, der efter internationale mål for en dressurbane måler 20 gange 60 meter. I genetableringsfasen er der med inspiration fra gamle malerier udformet et lavt rødmalet træhegn omkring banen, der er omgivet med en græsrabat og en bøgehæk, afslørede Kongehuset.
Om Charmaine Berdino Charmaine Berdino er vokset op med cirkus, og derfor har show og opvisning med heste altid været en stor del af hendes liv. Charmaine optrådte for første gang, da hun var 6 år gammel på moderens P.R.E hingst. Hun fulgte altid med i sine forældres træning af deres heste, når hun kom hjem fra skole, og da hun blev stor nok, begyndte hun træne sin egen pony.
De næste år lærte Charmaine om frihedsdressur og tricktræning af sin mor samtidig med, at hun læste en masse bøger for at få mere viden om hendes store interesse. Som 16-årig fik Charmaine sin første hest, nemlig Kazarro som idag er en af hendes showheste (se billede øverst).
Danskere, spaniere, tyskere og mange andre nationaliteter er ansat på Helgstrand Dressage, hvor nogle af de bedste dressurheste bliver uddannet, købt og solgt videre. I vores serie kommer du med i kulissen på det imponerende hestested, hvor det internationale miljø giver grobund for en masse inspiration og vidensdeling blandt de ansatte.
Eric Guardia Martinez er født og opvokset i Spanien, men nu er det i Nordjylland, den 29-årige rytter holder til. I indslaget her følger vi Eric på en ganske almindelig dag på jobbet hos Helgstrand Dressage, hvor han uddanner hestene i dressur.
Se det nye indslag om stutteri Atterupgaard herunder, hvor Kristine Munch giver sit bud på, hvorfor hun igen og igen står som avler bag nogle af landets største dressurtalenter.
Du kan nyde flere videoer i vores serie fra det hyggelige stutteri i vores arkiv.
