Hesten i kunsten: En smuk historie
Bronze der ånder og lever
Statuen af hoppen og føllet hedder ’Une Belle Histoire’ (En smuk historie på dansk) og er skabt af den hollandske kunster Birgitte Boss. Den blev lavet til Dansk Varmblod i forbindelse med forbundets 40-års fødselsdag og blev afsløret den 24. august 2019. Statuen er i fuld størrelse, og på trods af at en statue som udgangspunkt er et stilbillede, et øjeblik eller en bevægelse frosset i tiden, så er der alligevel både liv og masser af bevægelse i Boss’ smukke statue. Det skyldes især den uregelmæssig overflade, som Birgitte arbejder med i sine bronzefigurer, og den måde lyset fanges og kastes af overfladen, når den netop ikke er glat. Det giver en sitrende puls i den store skulptur og en fornemmelse af bevægelse. Beskueren kan næsten se føllets forsøg på at rejse sig.
Flere hestestatuer i Danmark
Statuer af heste har en lang historie, og i Danmark kan man især støde på flotte statuer af heste i København, hvor flere rytterstatuer pryder prominente pladser eller bygninger. Danmarks og Skandinaviens første rytterstatue står på Kongens Nytorv og viser Christian 5. til hest (1688), og flere af de berømte rytterstatuer er udført på initiativ af befolkningen, og et ægte udtryk for folkets taknemmelighed til den afbillede. Det var personen, der var den vigtige i disse rytterstatuer, men eftersom tiden har ændret sig, bliver der i dag lavet mange statuer kun af heste. Både fordi hesten med sin harmoniske bygning, flydende bevægelser og sky væsen har fascineret mennesker og dermed kunsterne i årtusinder, men også fordi vi i dag gerne vil anderkende hesten – for hestens skyld. Flere steder i verden er der rejst statuer af berømte heste, og i Danmark er Blue Hors flotte statue af avlshingsten Blue Hors Don Schufro et godt eksempel.
Tilbage til hoppen og hendes nyfødte føl. Kommer du til Vilhelmsborg ved Århus, skal du ikke snyde dig selv for at komme helt tæt på den imponerende statue. På plænen foran den gamle hovedbygning, udgør statuen et smukt momentum i en travl verden af heste og ridesport.
26 sejre: Blind galophest tog Italien med storm
Kan en blind hest løbe væddeløb?
Da den nu 16-årige galophest var plag, fik han en virus, der desværre betød, at han blev helt blind på det ene øje og 95% blind på det andet øje. Laghat havde dog stadig masser af livslyst, og han voksede op i Italien som andre ungheste. På trods af hans handicap, var Laghat faktisk nem at ride til, og i 2006 debuterede den næsten blinde hest på galopbanen i Pisa og vandt! Allerede to uger efter tog han endnu en sejr med ikke mindre end seks længder til nummer to.
26 sejre
Laghat deltog i imponerende 123 løb – fra 2006 til 2015 og vandt ikke mindre end 26 løb samt blev placeret i yderligere 30 løb. Han vandt 112.000 pund i pengepræmier i løbet af hans karriere. Ifølge kilder, bed og sparkede Laghat efter hans staldkammerat, hvis han tabte et løb, hvorimod han var rolig og afslappet, hvis han vandt. I 2012 begyndte medierne i Italien at få øjnene op for den specielle hest, og han blev snart landskendt under navnet Blind Beauty.
I 2014 skrev forfatter Enrico Querci en bog om Laghats liv, mens en børnebog om den blinde galophest blev udsolgt på bare en måned i 2018.
Laghat blev pensioneret ved en særlig event på San Rossore Væddeløbsbane i november 2015. I dag nyder han sit otium med Fjordhesten Cerere, og får tit besøg af skolebørn, der gerne vil være tæt på den berømte hest.
Kilde: Horse and Hound
Danske Alexandra træner heste i Mellemøsten
Kærlighed til fuldblodsaraberen
Araberhesten har altid været en stor del af mit liv, og jeg startede i 2017 SIANA SHOWTRAINING med avl, træning og fremvisning af fuldblodsaraberen på shows. For folk der ikke rigtig ved, hvad arabershows indebærer, kan man sammenligne det lidt med f.eks. hundeudstilling. Det er med andre ord en fremvisning med pointgivning eller rangering, hvor man selvfølgelig håber på at kunne opnå en Guld, Sølv eller Bronze Champion titel. Alt dette for at fremme det avlsmæssige grundlag. SIANA SHOWTRAINING har hjemme i Nyborg på Fyn, og jeg har heste både fra Danmark og fra udlandet i træning.
Job på luksushestehospital
Jeg startede mit arbejde først gang i Qatar, i vinteren 2017/2018. Her var jeg den første ansatte veterinær. sygeplejerske på det helt ny luksushestehospital EVMC, der har alt, hvad hjertet kan begære inden for den veterinære verden. Hospitalet var knapt færdigt, men mit job var at assistere den kirurg, der var ansat til at modtage de første patienter. Hospitalet ligger lige ved siden af statsstutteriet AL SHAQAB, der er et af verdens mest anerkendte araberstutterier, og som har nogle af de mest indflydelsesrige hingste i den globale araberhesteavl, samt flere World Champions. Det var primært på EVMC og AL SHAQAB vi tilså og behandlede heste.
Direktøren Dr. Matz Troedson og Jesper Møller Nielsen, begge anerkendte reproduktions dyrlæger, var to af de bærende kræfter bag opbygningen af hestehospitalet, og herigennem mødte jeg den tidligere manager for AL SHAQAB, Mohammed Mubarak Al Sulaiti. Det var et bekendtskab som skulle få stor betydning for mig – og ende med at blive til et fremtidigt arbejde i Qatar.
Første kvindelige showtræner i årtier
Jeg fik den første hingst tilsendt til fra Mohammed M. Al Sulatis farm, LEMBARAK ARABIANS, da jeg vendte hjem til Danmark i foråret 2018. Og i vinteren 2018/2019 rejste jeg så til Qatar igen for at træne og fremvise heste for LEMBARAK ARABIANS. Mellemøsten er en meget mandsdomineret verden, og jeg har nok været en af de første kvinder, der fremviste heste i Qatar siden 1990erne. Så det er en lang vej op ad rangstigen, men der er kommet et par stykker til siden, så forhåbentlig er indstillingen og tankegangen begyndt at ændre sig.
Det er kun om vinteren, der er shows i Mellemøsten, da der er for varmt om sommeren. I forhold til min forretning passer det rigtig godt, da der ikke er mange shows om vinteren i Europa. På den måde bliver året fordelt i en todelt sæson – mellem meget forskellige verdener! Man skal selvfølgelig også agere lidt anderledes, når man befinder sig i et muslimsk land. Jeg skal som minimum altid bære bukser og T-shirt. Jeg må ikke bande, hvilket nogle gange kan være lidt svært (i hvert fald for mig). Man skal også vænne sig til den hierarkiske orden, hvem man taler til og hvornår. Det er en anden kultur, og det skal man respektere, hvis man vil arbejde der.
Klimaet er problematisk for hestehold
I Mellemøsten har de ikke mulighed for selv at dyrke afgrøder til hestene. Det betyder, at alt foder, stråfoder m.m. bliver hentet hjem fra enten USA eller Europa, hvilket er en dyr og besværlig affære. Det er ikke alle i Qatar, der har heste på den måde, som vi kender det i Danmark. Og ikke alt er for sarte sjæle. Det er heldigvis ikke tilfældet for den farm jeg arbejder på, men man skal være opmærksom på, at fodring og træning er noget andet, end vi er vant til herhjemme, da det er et varmt og tørt klima!
I Qatar arbejder de lidt langsommere, end hvad vi er vant til. Og man står tit i en venteposition, hvor ens tålmodighed kommer på prøve. Det er heller ikke helt almindelige staldarbejdere, der er på farmen. De kommer alle sammen fra Indien (hvilket er kutyme for den slags job i Mellemøsten), og de varetager den daglige. pasning af stedets 60 heste samt geder, får, gazeller og påfugle. Mange af dem snakker ikke rigtig engelsk, så kommunikationen foregår på en blanding af gebrokkent engelsk samt et hjemmelavet tegnsprog. De fleste af dem har heller ikke arbejdet med heste, før de kom til Qatar, så vi fokuserer meget på basisviden om heste og hestehold. I år kommer der omkring 24 føl, så der er rigeligt at se til på den front.
Når det så er sagt, så opstår der alligevel en glæde for landet, og de venner man får skabt sig der. Jeg har mødt mennesker fra hele verden, som er i samme branche som mig, og som man nogle gange ser igen i løbet af den europæiske showsæson.
Om Qatar
Qatar er et emirat ved den Persiske Bugt. Qatar er ifølge IMF det rigeste land i verden. Dette er bl.a. pga. af landets utrolig store gas- og oliereserver, der ligger i undergrunden. Derudover er Qatar et land i udvikling, som f.eks. Emiraterne, der med utrolig store bygnings- og infrastrukturelle projekter, skal sikre landet i fremtiden. Hovedstaden er Doha.
Ikoniske avlshopper: DON ROMINA
(Øverst: Don Romina og Romanik, Foto: Straight Horse)
Eliteskuet i 2006 havde Bøgegårdens Don Romina som den helt store vinder, da Andreas Helgstrand fremstillede den ædle hoppe, der blev tildelt guldmedalje samt titlen som årets bedste dressurbetonede hoppe.
Don Romina er født 5. marts 2003 og måler 167 cm. Hendes far er Blue Hors Don Schufro og morfar Lionell.
Hun fik følgende beskrivelse til kåringen: Dressurbetonet, højtstillet og vellinieret hoppe med stor kapacitet. Rummelig trav og galop med god bæring.
Men hvad er der egentlig blevet af den mørkebrune, feminine hoppe, der tog avlerverdenen med storm dengang i midt nullerne?
I dag ejer Straight Horse Bøgegårdens Don Romina, og det har de gjort de seneste 10 år.
– Det var en lidt spøjs historie med Don Romina. Hun og vores anden ikoniske avlshoppe Romanik skulle sælges på grund af en skilsmisse. De stod stadig hos Andreas, men det var ikke ham, der ejede dem. Han stod for salget.
Sezuan var føl dengang og ikke vænnet fra, og Zonik (efter Romanik) stod som plag.
Vi skulle give en del for de hopper. Folk sagde, vi var rablende skøre, for ingen vidste endnu, hvor fantastiske Sezuan og Zonik ville blive.
Vi blev faktisk også tilbudt at købe de to hingste, men dengang synes vi allerede, vi havde brugt rigeligt af penge, husker Eva Götzsche, der sammen med sin bedre halvdel Mogens Pedersen driver Straight Horse i Allerød.
Don Romina er mor til flere succesfulde dressurheste, der har bevist deres værd i sporten igen og igen.
Første føl vi fik på Don Romina var efter Tortillas, og den kaldte vi Straight Horse Don Tamino. Det var også Andreas, der solgte ham videre til udlandet. Køberen red U-VM på ham.
Straight Horse
Derefter blev Sezuan kåret, og så forsøgte vi at bruge Romanov, da vi troede, at det var den hingst, der var far til Sezuan.
Vi fandt dog ud af, at Zack var far, og det lykkedes da heller ikke at i fole Romina med Romanov, så hun fik ikke afkom i 2012 (læs mere om den usædvanlige misforståelse)
Vi lavede embryotransfer (læs mere om processen her) året efter. Sezuanna og Ascenzione kom ud af dette. De er udtaget i to forskellige høste, men blev født samme nat, fortæller Eva.
Ferrari uden bremser
Avleren er fyldt med taknemlighed til Bøgegårdens Don Romina og Romanik, der har dannet base for hele Straight Horse store succes som stutteri.
– Hun og Romanik har gjort forskellen, selv om vi forinden havde avlet på andre hopper, der også var gode. Don Romina er outstandig, men man skal bruge hende med omtanke.
Jeg synes, at Romanik er en stærkere avlshoppe. Hun er en bedre type, men blev faktisk kun kåret med bronzemedalje.
Don Romina har jeg redet en periode. Hun er lidt som en Ferrari uden bremser. Hun kunne ikke både bære føl og være ridehest, så vi besluttede kun at bruge hende som avlshoppe, forklarer Eva, der vægter højt, at hestene har det godt hjemme på gården.
– Don Romina og Romanik er enormt knyttede til hinanden. De følger altid hinanden. Don Romina trives, og hun er god ved de andre. Hun er en stærk avlshoppe, og hun får hele flokken til at gøre, hvad hun vil have uden at sparke og bide. Hun er skarp.
Eva og Mogens forventer, at der er mange gode år i Don Romina, selv om hun efterhånden er blevet en moden dame på 17 år.
– I 2020 har vi været så heldige, at dyrlægerne Højgaard har lavet et samarbejde med to dygtige piger, hvor de udtager æg. Vi havde faktisk sagt, at vi aldrig ville gøre det igen, fordi vores heste reagerede dårligt på embryotransfer.
Men de har fundet på noget nyt, og indtil videre fungerer det rigtig godt. Vi har lavet et kryds, hvor vi har ifolet Don Romina med Zonik. Han er ikke blevet brugt så meget, så det bliver spændende at se afkommet.
Don Romina giver en helt ekstrem ridelighed og arbejdsvilje – hendes bæresener er lidt slidte, men ellers er hun i godt humør. Dog har hun været svær at avle på, fordi hun ikke har kunnet bære sine egne føl de senere år. Derfor har vi været nødt til at bruge embryo, men hun er altså bare bedre til den naturlige måde.
Heldigvis kender vi hende, så vi ved, hvad der fungerer på hende, slutter Eva.
Du kan se alle Straight Horses afkom her
Rideferie i ‘ukendte’ Toscana
Tekst og billeder: Lene Goller og Rejsejournalisten v. Anne Vibeke Isaksen
Turen går til Toscana
Vi er på en helt uforglemmelig oplevelse på hesteryg til det forholdsvis ukendte sydligste Toscana. Området er helt unikt og forholdsvis uberørt af udenlandske turister. Her er dog en del italienske gæster, der har fundet frem til dette vidunderlige område, som har så meget at byde på. Med på turen har vi Anne-Vibekes søster Linette, som er en habil rytter, men som ikke har siddet på hesteryg i nogle år. Linette glæder sig meget, men ved også, at der nok venter en øm krop, når man ikke er vant til at ride.
I Toscana møder vi Anna, som er en kvinde i 40érne. Anna er født og opvokset i området og blandt heste. I Italien er det primært mænd, som dyrker interessen for heste, så de fleste af de ryttere, vi møder undervejs, er mænd. Er der en kvinde, er det ofte en udlænding, som er flyttet til Italien. Vi møder også undervejs Annas læremester “Rimaldino” en helt speciel personlighed, som jeg vender tilbage til senere.
Anna er ud over at være aktiv rytter også aktiv i lokalområdet med turisme, så Anna vil meget gerne vise os så meget som muligt i de dage, vi er på besøg. Vi bliver indkvarteret på Annas “farm”, som hun kalder den, selv om den ikke har stald til hestene. Stalden ligger ca. 2 km fra “farmen” og er en gammel ruin, som er ved at blive total renoveret. Hestene har sjældent brug for at være inde i stalden, da vejret næsten altid er rimeligt. Men det er vigtigt, at hestene kan komme i skygge, når det er rigtig varmt om sommeren.
Farmen Poggio Nebbia
Annas farm hedder Poggio Nebbia, der betyder “Bakken i tågen”. Det forstår vi, da ser aften- og morgendisen smyge sig omkring bakkerne – et fantastisk syn med udsigten over havet og ind over bakkerne. Der er udendørs jacussi med formidabel udsigt, skønne værelser og et økologisk køkken med de bedste råvarer. Alt maden bliver tilberedt fra bunden – det er Annas søster, som står for det kulinariske. Stedet ligger ca. 80 km. nord for Rom og ca. 8 km. fra havet.
Vi skal den første nat overnatte på et middelalderhotel fra 1400-tallet, kun få km. fra Annas farm. Udefra ligner det et stort, gråt pakhus. Indenfor er der en enorm stor middelalderrestaurant med et kæmpestort åbent ildsted, hvor noget af maden tilberedes. Trappen op til værelserne minder om trappen i rundetårn, og værelserne er af rigtig god standard.
Vi ankommer lige til at opleve afslutningen på weekendens heste-fest for de lokale. Vi fornemmer, at det ikke er hver dag, de har besøg af skandinaviske turister. Så selv om vi først ankommer om eftermiddagen, går vi fulde af indtryk i seng og med forventningens glæde om at skulle på hesteryg de følgende dage.
Ridning hele dagen
Næste morgen efter et skønt måltid, bliver vi kørt over til hestene, de bliver sadlet op under de noget primitive forhold, mens Anna pointerer, at staldene er helt i top inden foråret 2008. Hestene, vi rider på, er ikke af Maremmano racen (italiensk hesterace), men almindelige tur-heste. Området er også kendt for de specielle Maremma sadler, hvor man nærmest sidder “kilet” fast i sadlen. Det er dog kun Anna og Linette, der har disse sadler på deres heste. Udstyret er af lidt varierende kvalitet, men Anna siger, det vil blive skiftet ud til nyt i forbindelse med den nye stalds åbning.
Vi kommer i sadlen, mærker hesten under vores krop, solen skinner, temperaturen er over 20 grader. Vi deler forventningens glæde, og livet leves. Det er herligt – vi skal ride hele dagen ud i det fantastiske bakkede landskab.
Øm i kroppen
Vi rider ud i den rå, tørre og uspolerede natur. Rider igennem områder hvor det smukke hvide kvæg med deres store horn græsser. Undervejs kommer vi forbi små landsteder, et par ukendte hunde vælger at følge med os på turen. Vi rider igennem små byer og har meget af tiden udsigt ud over havet som ligger 10 – 20 km. mod vest. Midt i det tørre landskab kommer vi til en bøgeskov. Her står grillen tændt, hestene bindes til et træ og får en mulepose med deres frokost, mens vi bænker os og spiser lystigt af grillpølser og brød og får herlig vin til. Stemningen er i top, og efter et herligt måltid kravler vi i sadlen igen. Her er bakker og klipper. Solen på vej ned mod vest, en galop over en højtbeliggende slette. Mere kan man ikke forlange af livet – det skulle da lige være Annas køkken. Jeg skal hilse at sige, det var bedre end forventet!
Linette er øm i kroppen, men det er vi andre også. Vi sover som sten.
Ridning og wellness
Næste dag står den på både ridning og wellness. Vi tager, efter et hyggeligt morgenmåltid med et større udvalg af hjemmebagte kager, ud til stalden. Vi har pakket en taske med badetøj. Vi har i dag fået selskab af en amerikansk kvinde, som er bosiddende i området, og en italiensk “maremma mand” på en fantastisk smuk sort “Maremmano” hest.
Vi er lidt ømme i kroppen men også lidt “høje” af gårsdagens herlige oplevelser. Den ene af de to hunde fra i går er fortsat i stalden, den er klar til at tage med på tur igen – der er ikke nogen som bekymrer sig om, hvor den hører til. Den må gøre som den vil.
Vi skal besøge områdets lokale varme kilder. Kilderne er højt beliggende på en bakke og er et udendørs område med 7 – 8 mindre badebassiner. Her kommer de lokale jævnligt, da de varme kilder er berømte for at gavne helbredet. Også her er det tydeligt, at man ikke er vant til udenlandske turister.
Snart svømmer vi i den kølige pool, får vidunderlig massage, og er i sulfid bad som lugter voldsomt af svovl (skulle være sundt for huden). Hvis vi havde tid, kunne vi godt være blevet her et par dage. Men fyldt af velvære og ny energi kan vi istedet sætte os på hestene og ride en times tur rundt i den flotte park.
Lene Goller
Øm i kroppen
Vi rider ud i den rå, tørre og uspolerede natur. Rider igennem områder hvor det smukke hvide kvæg med deres store horn græsser. Undervejs kommer vi forbi små landsteder, et par ukendte hunde vælger at følge med os på turen. Vi rider igennem små byer og har meget af tiden udsigt ud over havet som ligger 10 – 20 km. mod vest. Midt i det tørre landskab kommer vi til en bøgeskov. Her står grillen tændt, hestene bindes til et træ og får en mulepose med deres frokost, mens vi bænker os og spiser lystigt af grillpølser og brød og får herlig vin til. Stemningen er i top, og efter et herligt måltid kravler vi i sadlen igen. Her er bakker og klipper. Solen på vej ned mod vest, en galop over en højtbeliggende slette. Mere kan man ikke forlange af livet – det skulle da lige være Annas køkken. Jeg skal hilse at sige, det var bedre end forventet!
Linette er øm i kroppen, men det er vi andre også. Vi sover som sten.
Ridning og wellness
Næste dag står den på både ridning og wellness. Vi tager, efter et hyggeligt morgenmåltid med et større udvalg af hjemmebagte kager, ud til stalden. Vi har pakket en taske med badetøj. Vi har i dag fået selskab af en amerikansk kvinde, som er bosiddende i området, og en italiensk “maremma mand” på en fantastisk smuk sort “Maremmano” hest.
Vi er lidt ømme i kroppen men også lidt “høje” af gårsdagens herlige oplevelser. Den ene af de to hunde fra i går er fortsat i stalden, den er klar til at tage med på tur igen – der er ikke nogen som bekymrer sig om, hvor den hører til. Den må gøre som den vil.
Vi skal besøge områdets lokale varme kilder. Kilderne er højt beliggende på en bakke og er et udendørs område med 7 – 8 mindre badebassiner. Her kommer de lokale jævnligt, da de varme kilder er berømte for at gavne helbredet. Også her er det tydeligt, at man ikke er vant til udenlandske turister.
Ridetur i strandkanten
Vi har lidt travlt, da vi skal nå solnedgangen på hesteryg i middelhavets strandkant. Derfor bliver vi og heste kørt i biler til stranden. Det er som “nat og dag”, vi kommer fra luksus til et primitivt sted på stranden ved en lokal campingplads. Her har en flok mænd deres heste stående i åbne udendørs bokse. De har et samlingssted, som nærmest minder om en teltbarak med borde og slagbænke og rødvin i gamle colaflasker.
Vi rider en herlig tur på hesteryg i vandkanten, får en frisk galop og derefter er vi inviteret til et traditionelt aftenmåltid i teltbarakken med de italienske heste-mænd.
Maden bliver kogt i en stor gryde, og er suppe, kød, grøntsager og brød i en pærevælling, men det smager forbavsende godt, hvilket jeg ikke vil sige om rødvinen i colaflaskerne!
De fleste taler kun italiensk
De fleste taler kun italiensk – det gør vi desværre ikke ret meget, men vi kommunikerer alligevel fint og har det bare herligt. Det er også her vi stifter bekendtskab med Annas læremester “Rimaldino”, en meget lille mand på omkring 80 år. Han har vundet et utal af konkurrencer i spring og dressur, en ubeskrivelig personlighed, med glimt i øjet og han flirter lidt med os, især med Linette, som er den yngste og kønneste med sit lange lyse hår. Han fortæller, at han i hans unge dage var kæreste med en dansk kvinde – men blev aldrig blevet gift og fik aldrig børn. Så Anna er som en datter for ham – og varmen imellem dem mærkes tydeligt.
Vi kører hjem til “farmen” fuldstændig fyldt af indtryk. Oplevelser fra denne ene dag alene, fylder tre dage!
Tarquinia – byen med hestefestivalen
Dagen efter rider vi en tur ud i de golde og meget smukke bakker mod vest. Den ukendte hund er stadig ved stalden og tager med, da vi rider. Vi har en dejlig tur, hvor terrænet tillader en galop, og vi rider over og igennem et par mindre floder.
Vi skal en tur til den lidt større by i området, Tarquinia, som fra gammel tid er kendt for at have afholdt hestefestivaler – og til stadighed gør det. Byen ligger smukt på en bakke, så der er udsigt ud over middelhavet. Vi rider igennem byporten til den gamle by, skridter igennem gaderne og ser de smukke bygninger. Vi ved ikke rigtigt, hvor vi skal have frokost, men så kommer vi til et lille torv i byen, hvor man i anledningen af TV-reportagen har dækket et traditionelt bord, og nogle af de lokale er klædt i datidens folkedragter, deriblandt Rimaldino. Vi bliver lukket ind i en tidslomme og sidder her og får den herligste middelalderfrokost med lokale specialiteter og drikker vin af lerkrus – ganske uvirkeligt, men en ubeskrivelig oplevelse.I mens står hestene bundet og venter på at tage os på en tur rundt i de små gader efter frokosten.
Tak for turen
Tilbage til “farmen” og tilbage til virkeligheden. Vores fantastiske tur er ved at lakke mod enden. Ufatteligt med alle de oplevelselser. Yderligere info om turen.
- Fattorie Poggio Nebbia, beliggende ca. 80 km. nord for Rom.
- Hvis man ønsker at rejse til stedet på egen hånd er det muligt. Anna som ejer stedet kan kommunikere lidt på engelsk.
- Hvordan kommer man dertilMan kan flyve billigt til Rom med Norwegian eller Ryan Air og leje en bil i lufthavnen.
Engelsk undersøgelse om sporer
Ved EM i Rotterdam i 2019 blev Charlotte Dujardin, en af verdens bedste dressurryttere, diskvalificeret på grund af blod på hendes hest fra sporen. Det udløste en stor debat om sporer i ridesporten, og på baggrund deraf blev der igangsat en undersøgelse i England, hvor formålet var at få svar på, hvem der bruger sporer, og hvilken effekt sporer har på heste.
Knap halvdelen af rytterne red med sporer
Forskere fra Hartpury Universitet i England udformede en online undersøgelse, og fik næsten 900 besvarelser fra ryttere. Heraf var der mere end 600 fuldstændige besvarelser, hvilket betød, at forskerne kunne redegøre for trends relateret til rytterprofil, brug af sporer, sporetype og skader på hesten.
I alt red 47% af de adspurgte med sporer. Omkring halvdelen af de adspurgte var voksne under 30 år, 7% var ældre end 58 og kun 5% var mænd.
Større brug af sporer i ikke FEI-discipliner
Forskerne noterede 19 ridesports discipliner under FEI events, Ikke FEI-events og hyggeridning. I ikke FEI-konkurrence discipliner som Mounted Games eller jagt var der 1.48 gange større brug af sporer end i FEI-discipliner som spring, dressur og reining. Undersøgelsen viste også, at mænd var tre gange mere tilbøjelige til at bruge sporer end kvinder.
82% var enige i FEIs blodregel
Forskerne opdagede også, at længere sporer oftere gav hudafskrabning, pelstab og nogle tilfælde blødning. Med roterende sporer (hjul) var der 1.5 gange større risiko for de nævnte skader.
I tilfælde med hudlæsioner og blødninger skal det nævnes, at tallene kan være lidt uklare, idet rytterne måske ikke har lyst til at indrømme, at de har forårsaget skaderne på hesten, eller måske ikke har opdaget det. 82% af alle de adspurgte var dog enige i FEIs blod regel – hvor rytteren bliver elimineret omgående, hvis en hest har blod på kroppen (som efter brug af sporer).
Behov for mere forskning
Sporer er en del af ridesporten og kan dateres tilbage til Romerriget, hvor sporene var lavet af jern og bronze. I 15- og 1600tallet var mange af sporerne lavet af guld og blev et symbol på status. I dag er ridesporten og ridning af heste noget helt andet, og det betyder, at vi bliver nødt til at kigge på sporerne i et andet lys og flere undersøgelser om sporer er dermed relevante.
Fremtidige undersøgelser kunne blandt andet fokuserer på at rapportere ikke-blødende hudafskrabninger ved stævner og effektiviteten af gjorde specieldesignet til at beskytte hestens hud mod sporerelaterede skader.
*Undersøgelsen er lavet i England og besvaret af engelske ryttere. I England er der flere ridesportsdiscipliner uden for FEI regi, der er meget populære – blandt andet jagt, hunter m.m.
Kilde: Thehorse.com
Læs mere om undersøgelsen
Berømte heste: Stroller
Stroller (1950 – 1986) var født i Irland og senere importeret til England. Her blev han erhvervet som en talentfuld springpony til Marion Coakes. Marion og Stroller fandt hurtigt hinanden, og den unge rytter nød tiden med sin pony. Da Marion blev 16 år, ville hendes far sælge Stroller, men Marion var så glad for ham, at hun besluttede sig for at beholde ham og prøve at starte ham i klasser mod heste.
Det blev lidt af en sensation i springsporten, da Marion og hendes pony snart efter sejlede over dobbeltspring, vandgrave og banketter bedre end mange af de store springheste. Størrelse betød åbenbart ikke noget som helst, og i 1965 vandt Marion og Stroller verdensmesterskabet for kvinder i England. Marion var blot 18 år.
I den anden sæson hvor Stroller sprang mod heste, var han og Marion med til at sikre England tre Nations Cups, The President Cup og VM -guld for hold. I 1967 tog Stroller og Marion sejren i Hickstead Derby – de var den eneste ekvipage ud af 44 der var fejlfri!
I 1970 blev det en fantastisk sejr i Hamburg Derby i Tyskland, hvor Stroller igen var den eneste fejlfrie hest. 25.000 tilskuere gik amok og hyldede ponyen, der ikke kun vandt derbyet, men også havde gennemført nummer 50 fejlfri runde på banen – og første fejlfri runde af en kvindelig rytter.
Strollers største triumf var under OL i Mexico 1986. Her vandt den lille jernhest individuelt sølv- selvfølgelig med Marion i sadlen. Det flotte resultat betød, at Marion senere samme år tog titlen Sportswoman of the Year i England.
Listen af Strollers resultater er lang og temmelig fantastisk, og sammen med Marion blev det til 61 internationale sejre. Ponyen blev selvfølgelig både publikumsfavorit og tv-stjerne og havde en stor fangruppe. Stroller blev pensioneret i 1990 – og levede til han var 36 år, hvor han døde af hjertestop.
Danskejet hingst til kåring i KWPN
Helgstrand Dressage fremstiller en dressurbetonet hingst til kåring i det hollandske avlsforbund, KWPN – se kåringen live
I denne uge afvikler det hollandske avlsforbund, KWPN deres årlige hingstekåring. Grundet coronapandemien bliver også denne begivenhed uden tilskuere.
Kåringen er startet i dag tirsdag med første besigtigelse af de springbetonede hingste. Torsdag og fredag er det de dressurbetonede hingste, som skal i aktion for kåringskommissionen. Der er ca. 90 dressurbetonede hingste udtaget fra forbesigtigelsen i starten af december.
Blandt de dressurbetonede hingste til kåring er en Franklin-søn fra Helgstrand Dressage. Newton JIL T har Desperado til morfar. Han er født i Holland, og opvokset på Helgstrand Dressage.
“På grund af corona besluttede vi at sende hingsten til Holland, hvor han er blevet forberedt til forbesigtigelse og kåring”, fortæller Esben Møller fra Helgstrand Dressage.
Det hollandske forbund er først sidste år begyndt at bedømme unghingstene i longe, som et led i selektionen. Midt i januar blev hingstene longeret for kåringskommissionen, der blev ikke foretaget en selektion, men informationerne fra den besigtigelse indgår i dommernes samlede indtryk af hingstene.
I denne uge bliver hingstene vist løse, og mønstret for kåringskommissionen, hvorefter de sorteres og de bedste indgår i præmieringen fredag.
I KWPN bliver hingstene navngivet efter alfabetet. Unghingsten fra Helgstrand Dressage er fra N-årgangen. I år der det avlshingsten Just Wimphof e. De Niro Riccione, som topper listen over flest udtagne sønner med ialt 9. Det er ikke en overraskelse, da netop Just Wimphof bedækkede flest hopper i årgang 2017 med 243 registrerede føl det følgende år.
“I KWPN får mange unghingste adgang til afprøvning. De skal igennem en forårs- og en efterårsmaterialprøve”, fortæller Esben Møller. Det er planen, at Newton JIL T skal tilbage til Helgstrand Dressage efter kåringen.
Man kan følge kåringen live på avlsforbundets hjemmeside, se HER
Against-the-odds gambles and the hope for one last chance — these are the dreams that drive horse-racing movies, whether the mood is noir-bleak (The Killing) or feel-good rousing (Seabiscuit). Jockey fits right into that lineage, but what sets it apart is its focus on the working-class realities of the riders, grooms and trainers who travel the smaller circuits, far from the glamour and money of the Triple Crown.
Writer-director Clint Bentley is the son of a jockey, and his feel for the milieu and its denizens informs every aspect of the intimate drama. As two long-timers eyeing potential breakthroughs in middle age, Clifton Collins Jr. and Molly Parker deliver beautifully tempered turns, with fine support from Moises Arias in the role of an up-and-comer with a mournful gaze.
Lars trier
sdgagag Se indslaget HER
jglæasjgasløæsjghttps://www.tvsyd.dk/nyhedsarkiv?date=2021-02-12&clip=d2b3bc43-1b0f-47cb-915f-f4c93375b465