Skip to main content

Tag: Andreas Schou

Andreas Schou topper ranglisten i springning

Andreas Schou fra Absolute Horses henter rigtig mange gode resultater hjem. Han er ikke alene nummer et, men også nummer to på Dansk Rideforbunds 2021-rangliste for ridebanespringning. Det er andet år i træk, han er nummer et på listen, men første gang han også besætter andenpladsen. 

Rideforbundet samler hvert år de resultater, som ryttere har opnået på danskavlede heste. Det gælder ved såkaldte A-, B- og C-stævner – elitestævner, landsstævner og distriktsstævner. Og resultaterne giver flere point, jo højere sværhedsgraden er.

2021-førstepladsen får han på Quadrosson Ask, der har hentet 2845 point, mens andenpladsen er til Darc de Lux, som har 2571 point.

Ny hest til DM

Andreas Schou, der bor i Kolding, driver sammen med sin bror Christian hestecentret Absolute Horses på Tågerup i Sommersted i nærheden af Kolding. Her afvikles for 12. og sidste gange DM i ridebanespringning fra 27. april til 1. maj.

I 2019 startede Andreas DM på Quadrosson Ask, som vandt kvalifikationen, men rev ned i finalen. I 2020 red han på Darc de Lux, og det blev til en sølvmedalje. I 2021 stillede Andreas ikke op til DM, da han var til OL i Tokyo på Darc de Lux. 

Han stiller dog ikke op på nogen af rangliste-hestene til dette års DM. Quadrosson Ask er solgt, og Andreas stiller op på Darc de Lux i et femstjernet stævne i Saint Tropez weekenden før DM. Hans mål er at få lov at starte VM på OL-hesten. Mesterskabet afvikles i Danmark i år. Det er i Herning til august.

I stedet starter han DM på den kun ni år gamle I Know, som han har opnået gode resultater på i de seneste måneder.

Andreas Schou har ikke ligget på den lade side i vinterperioden. Han har startet en række stævner i Sydeuropa med rigtig mange heste. Han ligger også stadig i Top-100 på det internationale rideforbunds rangliste i springning.

Se med fra DM i springning

Du kan følge med i det spændende DM i springning her på Zibrasport Equest. Se mere her.

Pressemeddelelse: Absolute Horses

Tilfredse testryttere – heste til fremtiden

De senere år har Dansk Varmblods Unghestechampionat vist sig at være første trin for mange senere topheste i både dressur og springning. De bedste 5-årige Dansk Varmblodsheste har vist sig at være langtidsholdbare, med store sportslige resultater på nationalt og internationalt niveau. Bedømmelserne og afviklingsformen har ændret sig med årene, så den er tidssvarende og tager mere hensyn til de unge hestes velfærd, både fysisk og psykisk.

Moderne springheste

I springning var det igen landsholdsrytter Andreas Schou, som testede hestene på en lodret og en oxer. De 20 bedste heste efter to dages springning med egen rytter, blev delt over to heat. Det betød, at Andreas havde 10 heste fredag og lørdag han skulle teste. Forinden havde han set hestene under egen rytter, og gjort nogle notater, men, som han fortæller, er et at se dem fra jorden, noget andet er, hvilken oplevelse det er for rytteren at sidde i sadlen. Andreas tilgang til bedømmelsen er meget den samme, som når han er ude for at prøve en hest til sig selv. En vurdering af hestens ridelighed og kapacitet, forskellen er blot, at under Dansk Hesteforsikrings Unghestechampionat, skal hans fornemmelse omsættes i karakterer.

”Hun er klart den bedste hest,” vurderede Andreas Schou om vinderen Egelunds Babette e. Balou/Cajus fra Line Thomey forberedt og redet i Herning af Maria Bjørnkjær Asferg. Han gav hoppen 9,5 for ridelighed og 9 for kapacitet. Om Egelunds Babette sagde han bl.a.: ”Den gør jobbet let for mig. Den er selvgående, og den lander i balance. Den giver en mega fed fornemmelse på lodretten. Og på oxeren, den springer dejlig fremad, og det skal den, hvis vi skal op med en stor kapacitetskarakter. Den har været fantasitsk flot vist frem, og gør alt hvad jeg beder om. Det er en let, dejlig moderne hest, det føles virkelig godt det her.”

Se resultatet af Unghestechampionatet i springning HER

Vi havde Andreas Schou i Riders Corner, hør ham tale om Unghestechampionatet: Riders Corner fredag formiddag

Testrytter Andreas Schou på besøg i Riders Corner. Foto: Zibrasport Equest

Jeg er stolt af de danske heste

Landsholdsrytter Daniel Bachmann Andersen var testrytter på dressurhestene i Blue Hors Unghestechampionat. Og i lighed med championatet for springhestene, var der også en klar vinder i dressurkonkurrencen. Daniel 10 for ridelighed og 9,5 for kapacitet til championatets vinder Søbakkehus Maude e. Hesselhøj Donkey Boy/Wilkens opdr. Agnete Holmsted og ejet af NorCordia ApS og flot fremvist og klargjort af Allan Grøn. Daniel var dog oppe med to 10-taller til Lyngbjergs St. Paris e. Blue Hors St. Schufro opdr. Bente Børjesson og ejet af Vallentin Dressage og United Dressage klargjort på fornemmeste vis af Victoria E. Vallentin.

”Der er virkelig god kvalitet og velredne heste, der var klar til opgaven,” indleder Daniel Bachmann Andersen, og han fortsætter: ”Jeg må sige toppen var fantastiske heste, og vinderen var utrolig godt forberedt og en komplet hest. Jeg stolt over Dansk Varmblod er kommet så langt med deres avlsarbejde. Vi i dansk dressur, har gode heste at ride på. Vi har aldrig været så stærke som nu,” slutter han.

Se resultatet af Unghestechampionatet i dressur HER

Vi havde Daniel Bachmann Andersen i Riders Corner, hør ham tale om Unghestechampionatet: Riders Corner med Daniel Bachmann Andersen

Testrytter Daniel Bachmann Andersen. Foto: Kee Frandsen

Andreas Schou i top-100

Det har været et travlt år for springrytter Andreas Schou, der sammen med sin bror Christian driver en salgs- og konkurrencestald fra de flotte og funktionelle rammer på Tågerup syd for Kolding. Det har været et særdeles aktivt stævneår for Andreas Schou i 2021, og med to topheste i OL-hesten Darc De Lux og Quadrosson Ask (der nu er solgt), har han arbejdet sig op af den prestigefyldte Longines verdensrangliste til en plads som nr 93 ved udgangen af december.

Foruden deltagelsen med Darc de Lux ved OL i Tokyo i år, har sæsonen også budt på EM-finale i Riesenbeck, Tyskland, hvor han sammen med Konstantin Deeken Künnemann, Zascha Nygaard Andreasen og Søren Pedersen opnåede det bedste holdresultat nogensinde, med en 8. plads.

Læs også:

Vandgraven kostede Andreas finalepladsen ved OL

Danmark sluttede på 8. pladsen – Schweiz vandt

Sæsonen åbnede med en Nations Cup-sejr på hjemmebane ved Equitour Denmark i foråret. Her sejrede danskerne efter omspringning. Det var Zascha Nygaard Andreasen, som cementerede den danske sejr i omspringningen, og med på holdet var desuden Emil Hallundbæk og Konstantin Deeken Künnemann.

Det er altid godt at vinde – især på hjemmebane!

Video: Glade danske springryttere!

Det er også Zascha Nygaard Andreasen, som er næstbedste dansker på ranglisten med en plads som nr. 276, Søren Pedersen (303), Nikolaj Hein Ruus (362), Lars Bak Andersen (460), Lars Nørgaard Pedersen (472), Theodor Linde (530), Konstantin Deeken Künnemann (543), Emil Hallundbæk (610) og Tina Lund (676) udgør sammen med Andreas Schou den danske top ti.

Peder Fredricson og All Inn ved OL i Tokyo. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de

Svensk dominans

Det er de stærkt ridende svenske springryttere, som dominerer ranglisten anført af ranglistevinder Peder Fredricson. Martin Fuchs (SUI) er rykket op på 2. pladsen fra en 4. plads i november, og han har dermed skubbet tyske Daniel Deusser en plads tilbage. Svenske Henrik von Eckermann ligger på 4. pladsen efterfulgt af Ben Maher (GBR), Scott Brash (GBR), Marlon Modolo Zantotelli (BRA), Kent Farrington (USA), Conor Swail (IRL) og Harrie Smolders (NED).

Se hele ranglisten HER

Andreas Schou og Daniel Bachmann er testryttere i Herning

Dansk Varmblods Unghestechampionat 2020 bød på store sportsnavne som testryttere, præcist som traditionen foreskriver det. Det var et af dansk springsports største navne, nemlig den nifoldige danmarksmester og erfarne landsholdsrytter Andreas Schou, samt landsholdsrytter i dressur med mange internationale topplaceringer, Daniel Bachmann Andersen.

Begge kapaciteter gjorde et fremragende job og udtrykte dengang deres velvilje til at påtage sig opgaven en anden gang – og dét bliver i 2022.

Fornemmelsen kan være noget andet, end øjet ser

Testrytter ved Dansk Varmblods Unghestechampionat i springning præsenteret af Dansk Hesteforsikring, Andreas Schou, husker jobbet sidste år som en både sjov og dejlig oplevelse med mange fine heste, og han glæder sig til at være tilbage i rollen og se, hvilke heste han skal teste denne gang.

“Jeg husker, at der var mange velredne heste, men også at fornemmelsen på hesten faktisk kan være noget andet, end øjet ser, og det gør det sjovt,” fortæller Andreas Schou og tilføjer, at det fungerede rigtig godt for ham at følge championatet de første dage, inden han skulle teste de bedste.

Han er som underviser en meget erfaren formidler og har ligeledes afholdt mange clinics. Dog er det noget helt andet at være testrytter.

“Første gang jeg var testrytter i unghestechampionatet, fortalte jeg præcist, hvad jeg følte på hver enkelt hest, og det var min oplevelse, at det blev taget godt imod af publikum,” fortæller Andreas, der altid har sine sensorer ude efter en klog hest, der besidder både mod og forsigtighed.

Andreas Schou fortæller her mere om at være testrytter

Det er bare op i sadlen

Testrytter ved Dansk Varmblods Unghestechampionat i dressur præsenteret af Blue Hors, Daniel Bachmann Andersen, føler sig beæret over at have fået jobbet igen. Han nød opgaven i 2020 og holder meget af at formidle og give noget af sig selv.

“Det handler om at finde de bedste blandt meget gode heste, og så håber jeg, at publikum også ridemæssigt får noget ud af det, som de kan tage med hjem og blive endnu bedre til at uddanne deres unghest,” fortæller Daniel.

Han glæder sig til at prøve heste fra både kollegaer og amatørryttere og erindrer sidste gang, at der var et par heste, som han fra jorden ikke havde vurderet højt, men som gav ham en positiv overraskelse, da han kom i sadlen.

“Det er bare med at komme op. Sidste år bad jeg hjælperne om ikke at sætte en skammel, som hestene skulle stå ved siden af, for det er i det forum ikke fair overfor hestene at forvente,” siger han.

Han fandt det sidste år meget givende at mærke så mange forskellige heste på kort tid, men også en udfordring

“Jeg kan godt lide at blive kastet ud i den slags, og jeg forbereder mig ikke. Jeg synes, det er bedre at ”freestyle”, og så fortæller jeg bare, hvad jeg ser og mærker,” slutter Daniel.

Kilde: Dansk Varmblod

Opdateret bruttogruppe for senior springning 2022

A-gruppe 2021-2022

B-gruppe 2021-2022

  • Benedikte Rie Truelsen
  • Camilla Ernst
  • Christina Nielsen
  • Clara Hallundbæk
  • Hans Ley
  • Jack Ray Nielsen
  • Jeff Paw Nielsen
  • Martin Neergaard
  • Mathias Nørheden Johansen
  • Nicolas Pedersen
  • Renee Ulvsbjerg
  • Rikke Andersen
  • Sofie Yderstræde Bucka
  • Thomas Velin
  • Torben Frandsen

Kilde: Dansk Ride Forbund

Fredricson topper verdensranglisten

Den svenske verdensstjerne Peder Fredricson har haft som mål, at ligge øverst på verdensranglisten, og det mål har han indfriet, med den seneste offentliggørelse af Longines verdensranglisten. Den svenske rytter henviser dermed Daniel Deusser (GER) og Martin Fuchs (SUI) til anden- og tredjepladsen.
Peder er en af de få ryttere i verden, som har redet OL og VM i ridebanespringning og military. Han red sit første OL som 20-årig, og siden da har han deltaget i adskillige mesterskabet. Senest vandt han guld med det svenske hold ved OL i Tokyo.
Han vandt individuelt sølv med OL i Rio, og året efter blev han europamester. Ved OL i Tokyo vandt han individuelt sølv alle de senere års store bedrifter har været med H&M All In som partner.
Med en sportsfilosofi der siger: Fokuser på, hvad du skal gøre på din hest og for dit team, og forsøg at gøre alle de rigtige forberedelse og eksekver på dagen, har han haft succes individuelt såvel som på holdet.
Peder er gift med den svenske springrytter Lisen Bratt, og hans ældre bor Jens er også en succesfuld, international springrytter. Peder er en dygtig, grafisk designer, han står bl.a. bag designet på FEI’s piktogrammer.

Andreas Schou er rykket en enkelt plads op på verdensranglisten. © www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Andreas Schou er fortsat i top 100 på plads nr. 89, mens Zascha Nygaard Andreasen er tæt på en plads i top 200 med en placering som nr. 205.

Longines verdensranglisten

Peder om at være nr. 1

Andreas Schou løb med kronprins Frederik

Der har været “run” på Andreas Schous tilværelse de seneste uger.

Først deltog han i de olympiske lege i Tokyo, og dernæst gik turen til EM, hvor det blev til en flot finaleplads med Darc de Lux.

Læs mere om Andreas Schous EM-eventyr

Men i weekenden var det ikke Darc, der skulle løbe stærkt for at krydse målstregen i en god tid – det var Andreas Schou, der måtte trække i løbeskoene.

I forbindelse med Royal Run blev de netop hjemvendte atleter fra OL og PL hyldet af kronprins Frederik og publikum i København.

“De har været afsted og kæmpet for Dannebrog, men hyldesten fra danskerne er pga. corona-pandemien udeblevet under legene. 

Nu kommer muligheden for at hylde de hjemvendte atleter, når de på søndag den 12. september skal deltage i ’Æresrunden’.

Sammen med H.K.H. Kronprinsen løber atleterne og deres nærmeste familie og venner One mile (1,609 km.),” lød det fra arrangørerne før løbet.

Skøn oplevelse

Den invitation havde Andreas sagt ja til, og han fortæller, at det var en dejlig dag i godt selskab.

“Vi løb bare one mile som var et “hyldest” løb med kronprinsensen og atleter fra OL med deres familie

Det var en skøn oplevelse, og dejligt familien kunne være med og blive hyldet af de mange fremmødte, da de jo også er en stor del af succesen,” fortæller han til Zibrasport Equest.

De løb også

OL-atleter:

  • Andreas Schou, Ridning
  • Ida Karstoft, Atletik
  • Christina Juhl Johansen, Roning
  • Frida Sanggard Nielsen, Roning
  • Frederic Vystavel, Roning
  • Joachim Sutton, Roning
  • Simone Tetsche Christensen, BMX
  • Lærke Olsen, Judo
  • Sebastian Fini, Mountainbike
  • Jesper Hansen, Skydning
  • Rikke Mæng Ibsen, Skydning
  • Julie Funch, Kajak
  • Emma Beiter Bomme, Atletik
  • Trine Dahl Pedersen, Roning
  • Astrid Glenner-Frandsen, Atletik
  • Maja Jager, Bueskydning
  • Peter Flarup, Ridning

Para-atleter:

  • Daniel Wagner, Atletik
  • Kristel Walter, Atletik
  • Bjørk Kjellmann, Atletik
  • Christian Lykkeby, Atletik (deltager i Elite Milen)
  • Kristian Bak Eriksen, Kørestolsrugby
  • Sebastian Frederiksen, Kørestolsrugby
  • Finn Fernando Jørgensen, Kørestolsrugby

Om Royal Run

Samlet deltagertal pr. 10. september 2021: 78.528 

Deltagertal København/Frederiksberg: 38.376

Royal Run afholdes i Danmark søndag den 12. september 2021

I Danmark afholdes Royal Run 2021 fem steder: Sønderjylland (Sønderborg), Aalborg, Odense og København/Frederiksberg samt på Bornholm.

I alle byer kan man vælge at gå eller løbe på enten One mile (1,609 km), 5 km og 10 km.

De lokale arrangører er Sport Event Syd, Aalborg Atletik og Motion, OGF og Sparta.

På Bornholm er der Royal Run uden kongelig deltagelse. Arrangørerne er DGI Bornholm og Viking Atletik.

Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af H.K.H. Kronprinsens 50-års fødselsdag. Her var 70.500 tilmeldt i Danmarks fem største byer.

Over 82.000 var tilmeldt Royal Run 2019.

Royal Run måtte aflyses i 2020 pga. corona-restriktioner

Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet, i et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartnere på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.

EM-guldet gik til tyske Andre Thieme

24 ekvipager var gået videre fra de tre tidligere runder ved EM til den individuelle finale søndag eftermiddag – og blandt dem var to danske ekvipager: OL-rytter Andreas Schou med Darc de Lux og Konstantin Deeken Künneman med AK’s Crowney. Begge ekvipager gjorde deres bedste på den udfordrende og flotte bane, og Andreas gennemførte med 8 fejl, mens Konstantin sluttede første runde med 13 fejl.

Andreas Schou og Darc de Lux. Foto: Mia Bach – Helgstrand Dressage

Kun de 12 bedste ekvipager kvalificerede sig til dagens anden runde, og her var de to danske ryttere ikke blandt. De sluttede henholdsvis som nr. 22 og 24 i det stærke felt. Men deres indsats i dag satte et meget fint punktum for et Europamesterskab, hvor det danske hold sluttede på en historisk 8. plads, og hvor to danske ryttere red sig i den individuelle finale. Stort tillykke til hele holdet med det flotte resultat.
Det lover godt for fremtiden i dansk springsport.

Læs også: Danmark sluttede på 8. pladsen – Schweiz vandt guld

Konstantin Deeken Künnemann er i sin første EM-finale som senior med AK’s Crowney. Foto: Mia Bach – Helgstrand Dressage

Tyskland, Schweiz og Sverige tog medaljer

Det blev tyske Andre Thieme og DSP Chakaria, der vandt guldet, efter et vanvittig flot mesterskab. Sølvet gik til Martin Fuchs og Leone Jei fra Schweiz, og så kunne vores svenske naboer glæde sig over flere medaljer til deres lange liste af flotte resultater. Det var nemlig Peder Fredricson og Catch Me Not S, der vandt bronze.

Star- og resultatlister

Danmark i finalen ved EM i Riesenbeck!

Det var nervepirrende spændende at følge de danske ryttere i holdkonkurrencen ved EM i springning i tyske Riesenbeck.

Danskerne kom til holdkonkurrencen på en 10. plads og 10 nationer går videre til holdfinalen, som afvikles fredag kl. 13. Zascha Nygaard Andreasen og Quinn var igen først ude for Danmark. Quinn gik på opgaven med stor energi og vilje, og Zascha havde nok at se til, med at få skabt plads på de korte afstande, og få placeret Quinn optimalt på forhindringerne. Den sidste del af banen med en smal lodret og en stor dobbeltkombination med to anseelige oxere kostede nedslag, og desværre også for Zascha og Quinn. De sluttede med 8 fejl. Søren Nørgaard Pedersen og Chico Z fik indspringet i trekombinationen, og oxeren ud af dobbeltspringet, men var ellers flyvende på resten af banen.

23-årige Konstantin Deeken Künnemann cruisede banen rundt i et godt grundtempo på AK’s Crowney, som kvitterede ved at springe med overskud, lige indtil det famøse dobbeltspring. Med blot 5 fejl holdt han Danmark inde i kampen om en plads i finalen.

Da det hele skulle afgøres til slut lå presset på Andreas Schou og Darc de Lux. Den stort springende hingst havde ingen problemer med dagens store bane, og de galoperede fejlfrit i mål. Det betyder, at Andreas ligger på en individuel 6. plads med 2,56 fejl. Andreas fejlfrie ridt, i kombination med, at andre nationer snublede i afslutningen betød, at Danmark ligger på 7. pladsen med 29,45 fejl.

Det var lidt af en oplevelse

Zibrasport Equest talte med Konstantin Deeken Künnemann efter dagens konkurrence: “Det var rigtig dejligt, og lidt af en oplevelse,” indleder han på spørgsmålet om, hvordan det var at ride på den imponerende bane, han fortsætter: “Det var en stor bane, godt bygget.”
Netop opbygningen af nogle af forhindringerne har været “lusket”, som Konstantin fortæller. Den sidste kombination, med de to store oxere var bygget på en måde, så hestene havde svært ved at bedømme den, fortæller han. “Normalt springer vi oxere, som er helt lige, men her havde banebyggeren bygget indspringet forskudt (lavere forkant), mens udspringet af kombinationen, der var okseren helt lige. Mange heste takserede udspringet som en lodret, og opdagede først sent, det var en oxer (et breddespring).”

“Jeg var meget mere afklaret i dag, i går var jeg mere anspændt. I dag var jeg mere rolig og selvsikker. Da vi gik banen var vi fulde af selvtillid og enige om, det godt kunne lade sig gøre (at komme i finalen red.). Efter i går, havde du sagt vi ville ende som nr. 7 ville vi have taget det med kyshånd. Det er vi glade for. Det er luksus. Nu håber vi på, vi kan holde fast, kan vi det, bliver det godt,” slutter Konstantin Deeken Künnemann.

Andreas Schou Darc De Lux DM 2020. Foto: Zibrasport Equest

Schweiz i front

De schweiziske ryttere var i særklasse i dagens konkurrence med tre ryttere fejlfrie, den ene af dem den regerende europamester Martin Fuchs, der rider Leone Jei, fordi hans tophest Clooney fik en skulderskade på folden efter hjemkosten fra OL i Tokyo. Og desværre ikke ser ud til at komme tilbage i sporten igen. Schweiz fører med 5,47 fejl.

“Min hest sprang brillant. Det var en svær, men fair bane. Det er for tidligt at fejre, der er en lang vej endnu, i morgen bliver det endnu større. Vi skal ride vores egen runde, og vi støtter hinanden,” sagde Martin Fuchs bl.a.
Det tyske hold ligger fortsat på andenpladsen i kraft af et fejlfrit ridt af Andre Thieme og Christian Kukuk – tyskerne har 8,77 fejl.
Svenskerne rykkede ned på tredjepladsen, da Rolf-Göran Bengtsson var alene om at springe fejlfrit med Ermindo W. Svenskerne har 11,59 fejl.

Dagens overraskelse

Det var ikke ventet, at det ellers så succesfulde hollandske team skulle ride sig ud af holdfinalen for de bedste 10 teams ved dette EM. Holland kom til dagens holdkonkurrence på en fjerdeplads og altså med en reel medaljechance. Den smed de væk da to ryttere red med 8 fejl og to med 12 fejl. I stedet kom Østrig ind i finalen med blot tre ryttere på holdet. Storbritannien, der efter gårsdagens første runde ikke var blandt de 10 bedste nationer sikrede sig en plads i finalen med to ridt med 4 fejl og et med 8.

Rækkefølgen i holdkonkurrencen:

Schweiz 5,47
Tyskland 8,77
Sverige 11,59
Belgien 17,34
Irland 20,73
Frankrig 21,15
Danmark 29,45
Storbritannien 33,18
Spanien 34,52
Østrig 36,21

Start- og resultatlister

Svenskerne i særklasse ved EM – Schou bedste dansker

De svenske springryttere fortsætter, hvor de slap ved OL i Tokyo, hvor de vandt guld i holdkonkurrencen. Ved EM i Riesenbeck, Tyskland har de svenske ryttere igen vist stor styrke. Holdet har lagt sig i spidsen for konkurrencen med 222,15 sekunder, foran Tyskland (224,51) og Schweiz (225,9).

Danmark ligger på 10. pladsen med 247,86 sekunder – 10 nationer går videre til finalen i holdkonkurrencen. Inden da skal rytterne dog i aktion onsdag i holdkonkurrencen, hvor fejlene fra i dag (tiden omregnes til fejl) bliver taget med videre.

Tre gange 8 fejl

Det var Zascha Nygaard Andreasen som åbnede for Danmark med Quinn, hun fik to nedslag på banen og omregnet til strafsekunder sluttede hun med 86,06 sekunder. Konstantin Deeken Künnemann sparede tid, hvor det var muligt med AK’s Crowney, men også han måtte noteres for to nedslag og en samlet tid på 85,03. Holdets mest erfarne mesterskabsrytter Søren Pedersen og Chico Z måtte også noteres for to nedslag og en tid på 86,56.

Andreas Schou og Darc de Lux var sidst ude for Danmark, og Andreas fik virkelig sat den super springende hingst op i gear. Et fejlfrit ridt i en ridetid på 76,77 sekunder gav ham en individuel placering på 16. pladsen.

”Han var super fin, det gik lige som planlagt, det var dejligt,” indleder Andreas Schou da vi fanger ham efter hans fejlfrie ridt, han fortsætter: ”Det er svært for mig at være hurtigere med ham, men han var super med i sporet hele vejen og super cool og med på det hele.

Det er længe siden Darc de Lux har gået på græs, så det kunne måske have været en udfordring, men det reagerede han ikke på. ”Der var mange heste, som studsede på græsset, og der var mange aspekter ved banen, med brækkede spor og vinklede forhindringer. Allerede mellem 2 og 3 skulle man tage et valg om man ville ride indenom eller udenom. Det ødelagde det for nogle”.

Andreas fortæller om sit ridt: ”Det var en perfekt bygget bane, man kunne ride hurtigt på, men ikke race afsted på. Og min hest er ikke en hurtig hest i sig selv, så det var perfekt for mig. Slut på banen var der to kombinationer med kort afstand, så de ryttere, der gør for meget, bliver fanget der.”

Om Darc de Lux fortæller Andreas: ”Han føles godt, og han er frisk og fit, jeg håber på vi kan avancere et par pladser med holdet i morgen, og jeg fortsat kan holde ham velspringende. Alle (på holdet) var fint springende, så der er ikke noget, der siger, de ikke kan springe 0 eller 4 i morgen” vurderer Andreas Schou.

Guldvinder på mesterskabskurs

Den svenske, individuelle sølvvinder fra OL i Tokyo, Peder Fredricson har skiftet OL-hesten All In ud med 15-årige Catch Me Not S, og han red sig ind på andenpladsen i den individuelle konkurrence (72,58 sek) lige efter tyske David Will (71,66 sek.) og med endnu en svensker på tredjepladsen, Douglas Lindelöw g Casquo Blue (73,99 sek.)

Start- og resultatlister

Følg med på FEI’s youtoubekanal

Andreas Schou springer med om Europamesterskabet

Andreas Schou fra Absolute Horses på Tågerup er med, når der afvikles Europamesterskab i ridebanespringning. Det foregår i den tyske by Riesenbeck syd for Bremen fra 31. august til 5. september. 

Det er den anden store opgave for Andreas Schou inden for en måned. Han repræsenterede nemlig Danmark som den eneste springrytter ved OL i Tokyo først i august.

Han er en særdeles erfaren EM-deltager, idet det er hans syvende EM som senior. Han har været med hver gang siden 2009. I 2014 var han desuden med ved VM i Caen i Frankrig.

“Jeg glæder mig rigtig meget. Det er altid fantastisk at være med til mesterskaberne,” siger han. “Og her er der mulighed for at være med, selv om du skulle være uheldig på en af runderne.” 

Fem runder

EM afvikles over fem runder. Den første dag er der tidsspringning, hvor fejl omregnes til strafsekunder. Derefter rides der to runder, som sammen med første runde afgør holdkonkurrencen. Og så afvikles det individuelle mesterskab over to runder.

Hvor Andreas var eneste danske springrytter til OL, stiller Danmark hold til EM. Ud over Andreas har landstræner Bo K. Møller udtaget Søren Pedersen, Zascha Nygaard Andreasen og Konstantin Künnemann.

Andreas vil starte EM på sin OL-hest Darc de Lux. 

“Han har klaret turen hjem fra Tokyo fint og er rigtig velspringende,” siger han. Han mener helt bestemt, de kan levere et pænt resultat. 

Se indslaget hvor Andreas fortæller om Darc de Lux

En oplevelse

Ved OL blev det kun til en runde for Andreas og Darc de Lux. Hesten blev utryg ved vandgraven og satte en hov i. Det prægede resten af banen, hvor sidste forhindring faldt ned. Derfor blev det ikke til at plads i finalerunden. Men alligevel synes Andreas, at det var turen værd.

“Det var en fantastisk oplevelse, siger han. Det hele var ekstraordinært – omgivelserne, faciliteterne, springene, at bo i OL-byen, hele oplevelsen af at være med i noget så stort. Havde det været et almindeligt stævne, ville jeg nok have sagt, at det var øv kun at få lov at ride en gang. Men følelsen af at være en del af OL gør, at det har været det hele værd,” siger Andreas. 

Håber på hold

Han håber dog, at Danmark til næste OL i Paris om tre år kan få lov at stille et hold. Det giver nemlig mulighed for flere runder for den enkelte rytter.

Det samme håber hans bror, Christian Schou, der var med Andreas i Tokyo som træner/hjælper. De to driver sammen hestecentret Absolute Horses på Tågerup i Sommersted.

“Det ville nok øge motivationen til at yde den store indsats, der skal til for at komme til OL, hvis man var del af et hold og kunne ride flere gange. Det giver også mere stemning at være del af et hold, frem for at være alene,” siger han.

“OL var virkelig en oplevelse. Det var spændende at stå dernede og sige: Hold da op, nu er vi her endelig. Det har jo også været min drøm at opleve et OL” siger Christian.

“Vi skulle holde os i vores egne bobler og måtte ikke komme rundt. Men selv om der ikke var tilskuere, og selv om vi ikke fik lov at se de andre sportsgrene, så var det hele turen værd.”

Pressemeddelelse: Absolute Horses

Ben Maher vinder OL-guld – svenskerne imponerer

De 30 bedste ekvipager fra tirsdagens konkurrence mødtes i dag, onsdag, i OL-finalen i ridebanespringning i Tokyo.

Læs mere om kvalifikationen

Svensk dominans

Banen var en del sværere end kvalifikationen, hvor intet mindre end 26 ekvipager red en fejlfri runde. Det forhindrede dog ikke vores svenske naboer i at forsætte de flotte takter i finalerunden.

Alle tre, Peder Fredricson, Malin Baryard-Johnsson og Henrik von Eckermann, kom videre til omspringningen, der også havde deltagelse af japanske Daisuke Fukushima, britiske Ben Maher og hollandske Maikel van der Vleuten.

Maikel van der Vleuten Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Daisuke Fukushima Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Peder Fredricson Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Ben Maher Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Malin Baryard-Johnsson Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Henrik von Eckermann Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Det var altså mellem disse fem ryttere, guld, sølv og bronze skulle fordeles.

OL-sejr til Storbritannien

Første rytter i omspringningen var hjemmebanefavoritten Daisuke Fukushima og Chanyon, der red en 0-runde i tiden 43,76 sekunder.

Eneste kvindelige rytter i omspringningen, Malin Baryard-Johnsson, og hesten Indiana satsede noget mere end japaneren, hvilket resulterede i en tre sekunder hurtigere tid. Og 0 fejl.

Endnu en svensker var klar til at kæmpe om guldet. Rutinerede Peder Fredricson og All in red en flot runde i tiden 38,02 sekunder.

Derefter var det britiske Ben Mahers tur til at gøre sit bedste på Explosion W. Parret satsede i vendingerne, og der var lige akkurat nok til at klemme sig ind på en foreløbig førsteplads i tiden 37,85 sekunder.

Det var dermed op til Henrik von Eckermann at forsøge at hive guld hjem til Sverige. Endnu en fejlfri runde – dog i tiden 39.71 sekunder, hvilket betød, at Malin blev skubbet væk fra tredjepladsen.

Sidste rytter Maikel van der Vleuten vidste, at han skulle ride fejlfrit og hurtigt for at være med i OL-medaljekampen. Og det gjorde han. Endnu en fejlfri runde og i mål på 38.90 sekunder.

  • Guld: Ben Maher
  • Sølv: Peder Fredricson
  • Bronze: Maikel van der Vleuten