Skip to main content

Tag: Cathrine Dufour

Cathrine, Carina og Andreas stiller til start ved World Cup i s-Hertogenbosch

Stævner har der ikke været mange af de seneste måneder, men det er heldigvis ikke ensbetydende med, at de danske ryttere ikke får trænet til OL og EM, der efter planen finder sted senere i 2021.

I et længere indlæg på Dansk Ride Forbunds hjemmeside giver holdleder for senior- og U25 dressuren, Anne-Mette Binder, en status på forberedelserne:

Tre til Holland

I forrige weekend fik DRF accept til at have tre danske ryttere med ved World Cup-stævnet den 11. – 14. marts i s-Hertogenbosch i Holland. De tre ryttere, der deltager i stævnet, er Cathrine Dufour, Carina Cassøe Krüth og Andreas Helgstrand.

– Det er i det hele taget fantastisk at kunne få tre ryttere med, men stævnet giver også Andreas muligheden for at hente sin anden af to OL-kvalifikationer. Dertil kommer, at det kan give yderligere point til Verdensranglisten, som er afgørende for, hvordan rytterne placeres i startrækkefølgen i Tokyo, hvilket også er yderst vigtigt, forklarer Anne-Mette Binder.

Men før stævnet venter en træningssamling for senior- og U25-rytterne.

– I sportsplanen for 2021 har vi helt fra start lagt vægt på, at en af samlingerne – den anden i dette år – skulle kunne være forberedende for netop dette World Cup-stævne, fortæller Anne-Mette Binder.

– Det sker for at kompensere, så godt det nu er muligt, for den manglende stævnerutine, de fleste af vores atleter står over for. Der er pt. stor rift om pladserne ved de internationale stævner, der afholdes, men det skulle meget gerne ændre sig til det bedre, når vi kommer tættere på og ind i udendørssæsonen.

Netop det faktum, at de unge under 25 også deltager i samlingen, ser Anne-Mette som styrkelse forud for EM. De to mesterskaber skal nemlig afvikles på samme tid i efteråret.

– Vi er superglade for, at EM for U25 kommer til at ligge sammen med EM for seniorerne den 8.-14. september i Hagen i Tyskland.

Både fordi, det kunne være svært at få tingene rent logistisk til at gå op, hvis det f.eks. lå midt i OL-perioden, men også fordi vi mener, det er ved EM for seniorer, at EM for U25 hører hjemme.

Straight Horse Don Zuan solgt: Fra Dufour til Sophie Reef

Tidligere i denne uge meldte Helgstrand ud, at de havde solgt Atterupgaards Barcelo og Virazzo.

Og nu har den store virksomhed med hovedsæde i Vodskov offentliggjort endnu et salg. Denne gang er det syvårige Straight Horse Don Zuan, der skifter ejer.

Straight Horse Don Zuan efter Zack/Don Schufro har været under uddannelse hos den succesfulde Grand Prix-rytter og Helgstrand Dressages samarbejdspartner, Cathrine Dufour, men nu overtager tyske Sophie Reef uddannelsen af denne lovende vallak.

Sophie Reef har allerede høstet flere resultater end de fleste på hendes alder og med købet af Straight Horse Don Zuan har nu sikret sig en talentfuld hest, der kan bane vejen til U25.

– Han er bare en fantastisk hest, der tog mig med storm fra det første øjeblik, jeg satte mig i sadlen. Han har masser af power, og som hans resultater har vist, har han også potentialet til at komme rigtig langt i sporten. Cathrine har gjort et formidabelt arbejde, og jeg er utrolig stolt over at overtage tøjlerne efter hende, fortæller Sophie Reef.

– Don Zuan er en sand gentleman, og han har været elsket af alle i stalden for hans rolige sind. Han har en helt unik plads i mit hjerte, for han var blandt de første, som jeg fik lov til at uddanne, da samarbejdet startede med Helgstrand. Det er ingen hemmelighed, at jeg knytter mig til alle mine heste, og selvom jeg ved, at jeg skal sige farvel til dem før eller siden, er det alligevel lidt hårdt, fortæller Cathrine Dufour.

Straight Horse Don Zuan har vist sit værd på stævnebanerne, da han bl.a. opnåede en 4. plads i DRF’s championatsfinaler for 5-års i 2019 med 92% og året efter igen kvalificerede sig til finalerne ved at vinde kvalifikationen med suveræne 93%. Samtidig blev han udtaget til at repræsentere Danmark ved det prestigefyldte Unghesteverdensmesterskab, som desværre blev aflyst grundet COVID-19.

– Cathrine har igen gjort det, hun er allerbedst til – nemlig at uddanne ungheste med succes. For så talentfuld en hest betyder det meget for os, at han nu skal videreuddannes hos så ambitiøs en rytter som Sophie Reef, der samtidig har stor opbakning fra sit bagland, fortæller Andreas Helgstrand.

Don Zuan er avlet af Straight Horse, der står bag en perlerække af succesfulde afkom, herunder de tre helsøskende til Don Zuan; den tredobbelte Verdensmester, Sezuan, sølvmedaljehoppen Straight Horse Ascenzione, der har vundet international lilletur med Helen Langehanenberg og som også er solgt fra Helgstrand samt guldmedaljehoppen Straight Horse Sezuanna.

Se video af den nye ekvipage her

Cathrine Dufour er næst mest vindende i verden

Årbogen Hippomundo har set på ranglister og resultater i international sport i 2020. I dressur er det Patrik Kittels Delaunay (Old) e. Dr. Doolittle/Feinbrand der topper listen over de mest vindende heste med en indtjening på 39.299 Euro svarende til knap 300.000 kr. indtjent på seks starter. På andenpladsen finder vi den eneste danske ekvipage i top-ti, nemlig Cathrine Dufour og Bohemian (Westf) e. Bordeaux/Samarant – de har tjent 32.400 Euro i 2020 på fire starter. Cathrine er også næstmest vindende rytter i 2020 – kun overgået af Isabell Werth, som har tjent godt 62.000 euro på 21 starter, mens Cathrine har tjent godt 52.000 Euro på otte starter.

– Det er sådan et sjovt begreb med præmiepenge, jeg rider ikke efter præmiepenge. Og de penge jeg tjener, bliver brugt til at ride stævner for, fortæller Cathrine Dufour- Præmiepengene hjælper med at dække de mange udgifter, som er forbundet med stævnestart.

athrine Dufour er verdens næst mest vindende rytter på Bohemian. Foto: FEI/Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Cathrine Dufour er verdens næst mest vindende rytter på Bohemian.
Foto: FEI/Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

– Præmiepengene hjælper med at dække udgifterne til at have mit team med mig til stævner, som fx at have træneren med. Præmiepengene hjælper også til at jeg kan gøre noget ekstra for hestene, for så kan jeg få råd til at få fysioterapeut Gitte Søbye med til stævnerne, forklarer Cathrine Dufour.

Den mest succesfulde avlshingst, i forhold til deres afkoms indtjening er Glock’s Johnson TN (KWPN) e. Broere Jazz/Flemmingh efterfulgt af Sandro Hit og Bordeaux. Den mest succesfulde morfar er ikke overraskende Donnerhall (OLD) e. Donnerwetter/Markus efterfulgt af hans søn De Niro og med KWPN-hingsten Ferro på tredjepladsen.

På springsiden topper Quintero Ask e. Quantum (Holst) listen over mest succesfulde faderhingste, men den mest succesfulde morfar er For Pleasure e. Furioso II/Grannus (Hann) fulgt af danskejede Quidam de Revel e. Jalisco B/Nankin (SF).
På listen over de 10 bedste 6-års heste finder vi Tailormade Chalou Sare e. Tailormade Chaloubet/Sandro Boy redet af Nicolas Pedersen, søn af landsholdsrytter Søren Pedersen.
Den mest succesfulde avler af både spring- og dressurheste er Gestüt Lewitz ejet af Paul Schockemöhle (GER).

– Jeg rider ikke efter, hvor der er flest præmiepenge. Jeg er meget selektiv med mine starter, for ikke at slide for meget på hestene. Derfor vælger jeg at starte steder, hvor man kan tjene mange points til verdensranglisten, men det er jo også typisk der, hvor der er flest præmiepenge, slutter Cathrine Dufour.

Se Cathrine og Vamos Amigos Grand Prix fra Vilhelmsborg

Det er #TBT torsdag, og vi ser tilbage på et af højdepunkterne fra World Cup Vilhelmsborg 2020 – Cathrine Dufour og den 8-årige super talentfulde Vitalis søn: Vamos Amigos. Det blev til en 2. plads i Grand Prix til parret og til en 4. plads i Grand Prix Special, og der er ingen tvivl om, at når Vamos Amigos får lidt mere rutine – så bliver han en hest i verdenstoppen.

Se parrets Grand Prix fra Vilhelmsborg herunder, og har du lyst til at se mere – kan du se hele den 3*Grand Prix her

Danske ryttere rykker frem på verdensranglisten

Den 2. november blev den opdateret verdensrangliste i dressur fra FEI offentliggjort. Og der var i den grad noget at glæde sig over for flere danske ryttere.

Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera er rykket intet mindre end 171 pladser opad. Tidligere indtog ekvipagen placering nummer 209, men efter et vellykket World Cup-stævne, kan de nu juble over en placering som nummer 38.

Lone Bang Larsen red også flotte resultater hjem ved stævnet på Vilhelmsborg i oktober. Og det belønner sig på verdensranglisten. Sammen med Bakkely’s Onandt hopper hun ni pladser frem til placering nummer 53 på verdensranglisten.

Tre i top 10

Blandt de 10 bedste i verden finder man intet mindre end tre danske ekvipager.

Daniel Bachmann Andersen og hans tidligere hest Blue Hors Zack fastholder 10.pladsen, mens Cathrine Dufour indtager sjettepladsen på Bohemian og syvendepladsen med Atterupgaards Cassidy.

I toppen dominerer Tyskland. Isabell Werth snupper første- og andenpladsen, mens Jessica Von Bredow-Werndl ligger nummer tre.

Se hele listen her

Cathrine og Bohemian slog verdensstjernerne

De fem dommere Hans-Christian Matthiesen, Susanne Baarup, Katrina Wuest, Mariette Sanders-Van Gansewinkel og Magnus Ringmark fik lov til at dele de høje karakterer ud under lørdagens FEI World Cup Dressage Grand Prix på Vilhelmsborg.

Det var et meget stærkt felt af dressurryttere, der indtog den stemningsfyldte ridehal nær Aarhus – og de red op til deres bedste.

I første halvdel af klassen var det især Heiline’s Danciera og Carina Cassøe Krüth, der blev to’er til DM, der begejstrede publikum og dommere. Efter ridtet kunne hun glæde sig over en foreløbig føring med 74.304.

Andreas Helgstrand og Fiontini, der scorede bronze til DM, kunne heller i dag slå Carina. Men med 73.913 procent fra dommerne placerede den forholdsvis nye duo sig som nummer to – før pausen.

Afgørelsens time

I sidste del af Grand Prixen fortsatte de prominente navne med at ride op ad midterlinjen.

Da Cathrine Dufour og 10-årige Bohemian fremviste deres program, var der helt stille i hallen. Men det varede kun ved indtil Cathrines sluthilsen, hvor bragende klapsalver fyldte Vilhelmsborg. Flere 10-taller blev uddelt, og resultatet endte på imponerende 83.435 procent.

Dermed var spændingen intakt, inden de sidste ryttere skulle på banen.

Sveriges Patrik Kittel og Delaunay var, som ofte før, garant for et solidt Grand Prix-program. Og med 75.696 point strøg de direkte ind på andenpladsen.

Verdensetteren Isabell Werth, der pt. har tre heste i top 10, sad i sadlen på Emilio. Og selv ikke dronningen af dressur kunne slå Cathrine af tronen, men blev belønnet med 77.978 procent.

Sidste ekvipage i GP, Jessica Von Bredow-Werndl og Zaire, viste ligeledes topform. Dommerne gav dem 77.348 procent, hvilket rakte til en endelig tredjeplads.

Dermed blev Cathrine Dufour og Bohemian vinder af FEI World Cup Dressage Grand Prix.

Se hele resultatet fra klassen

Livestreaming fra World Cup Vilhelmsborg

Videoarkiv World Cup Vilhelmsborg

5 fra Top 20 stiller til start til World Cup på Vilhelmsborg

Når World Cup-sæsonen i dressur løber af stablen på lørdag, så er det med nogle af verdens bedste ryttere i hallen på Vilhelmsborg. Den danske afdeling af World Cup er desuden den første i rækken af seks kvalifikationsstævner. Derefter følger Lyon, Salzburg, Mechelen, Neumunster og ‘s-Hertogenbosch, før World Cup-finalen finder sted i Göteborg i april 2021.

Men i weekenden er det som skrevet Vilhelmsborg, der danner rammen om dressurkonkurrencen, hvor prominente navne har meldt deres ankomst.

Faktisk kan du glæde dig til at se hele fem ekvipager fra verdensranglistens Top 20 – og vi streamer selvfølgelig derfra.

Se med her

Verdens nummer 7

Isabell Werth og den 14-årige vallak Emilio har taget sejre med hjem fra deres seneste stævner. Deres tre seneste resultater gav procenter mellem 77 og 86, så de er stærke kandidater til at vinde kvalifikationen i Aarhus.

Verdens nummer 8

Endnu en sej tysker drager nordpå for at dyste i World Cup i weekenden – nemlig Helen Langehanenberg og 18-årige Damsey. Parret har tidligere opnået flotte resultater til World Cup. I 2019 blev det til bronze i finalen i Göteborg.

Verdens nummer 9

Den danske mester 2020 er også at finde på startlisten. Cathrine Dufour har dog valgt at sadle Bohemian op i stedet for Cassidy. Den 10-årige vallak har sin unge alder til trods opbygget solid Grand Prix-erfaring, så Cathrine og Bohemian kandiderer også til en topplacering. Deres seneste resultat er fra marts, hvor de vandt GPS under CDI5* i Herning med mere end 82 procent.

Verdens nummer 11

Tyske Jessica von Bredow-Werndl og hoppen Zaire-E tager ligeledes kampen op mod sine landsmænd og resten af det stærke startfelt.

Ekvipagen har i løbet af sommeren vist topform til flere stævner i ind- og udland med placeringer som et og to og dertilhørende flotte procenter.

Verdens nummer 17

Sverige bliver repræsenteret med Patrik Kittel og Therese Nilshagen der rangerer som nummer 17 på Dante Weltino OLD. Den udtryksfulde hingst kunne opleves i Hagen i september, hvor dommerne belønnede ekvipagen med procenter omkring 75. Og ellers skal vi helt tilbage til 2019, hvor de senest havde en international start.

Se hele startlisten her

Cathrine Dufour medbringer Vamos Amigos til World Cup

World Cup-stævnet på Vilhelmsborg byder ikke kun på spændende springning og netop World Cup-dressur. Der vil også være blive afviklet en CDI3*, og startlisten lover ridning i højeste klasse.

Forleden afslørede Cathrine Dufour, der stiller til start på Bohemian i CDI-W, at hun medbringer den kun otteårige Vamos Amigos i den trestjernede turnering.

Vamos Amigos gør Bohemian selskab til World Cup-stævnet på Vilhelmsborg. Han skal gå CDI3*, og jeg kan slet ikke vente med at vise ham frem i hans første internationale Grand Prix.

Cathrine Dufour

Se interviewet fra DM, hvor Cathrine havde netop Vamos Amigos med:

Se med på Zibrasport Equest

Vi streamer Nordvest Box Cup, CSI2* springning, CDI3*dressur og FEI World Cup Grand Prix (World Cup Kür kan ses på FEI TV.)

Se hele programmet her

Udover Cathrine Dufour og Vamos Amigos kan du glæde dig til flere spændende ekvipager:

Anna Zibrandtsen og Detroit, Anna Kasprzak og Fuhur og Helen Langehanenberg på Straight Horse Ascenzione er bare et lille udvalg.

Se hele startlisten for CDI3*

Stærkt felt åbner FEI World Cup™ på Vilhelmsborg

(Topfoto: Cathrine Dufour og Bohemian. Foto: Ridehesten.com)
På grund af Covid-19 er den danske afdeling af FEI World Cup™-kvalifikationen i dressur flyttet fra Jyske Bank Boxen i MCH Messecenter Herning til Det Nationale Hestesportscenter, Vilhelmsborg ved Århus. Dette betyder, at det er muligt at afvikle World Cup-kvalifikationen med få tilskuere og med livestreaming via ZibraSport til de mange, som ikke kan få plads i hallen.
Det er i år 14. gang, Danmark er vært for den første kvalifikation i den populære, verdensomspændende serie, FEI World Cup i dressur. Arrangørerne har ændret på programmet, så der bliver international springning (CSI2*) fra tirsdag aften den 13. oktober til fredag den 16. oktober om eftermiddagen, hvor konkurrencerne afsluttes af Stutteri Ask Grand Prix. 

En weekend med dressur i fokus
I weekenden den 17.-18. oktober er det dressursporten, som kommer i fuldt fokus. FEI World Cup™ Grand Prix præsenteret af Blue Hors afvikles fra kl. 17.30 til 21.20, og det bliver et meget spændende felt af internationale topryttere, som tørner sammen i den store opvisningshal. Feltet anføres af dressurportens ukronede dronning, tyske Isabell Werth, der i denne sæson har mulighed for at sikre sig sin fjerde World Cup-finalesejr i træk. Isabell Werth kommer til start med Emilio e. Ehrenpreis, og hun får følgeskab af to landsholdskollegaer, Jessica von Bredow-Werndl med Zaire-E e. Son De Niro og Helen Langehanenberg/Damsey e. Dressage Royal samt Jessica Süss/Duisenberg e. Desperados, og de fire erfarne tyske ryttere kommer med garanti til at kaste glans over World Cup-kvalifikationen på Vilhelmsborg. 
Svensk dressursport bliver stærkt repræsenteret af Patrik Kittel/Delaunay e. Dr. Doolittle, Therese Nielshagen/Dante Weltino e. Danone og Antonia Ramel/Brother de Jeu e. Voice. Alle tre ryttere var med på det svenske landshold, der vandt bronze ved EM i Rotterdam sidste år. 

Se det hele LIVE på Zibrasport Equest

Danmark anført af Dufour
Danmark stiller i stærk opstilling med interessante nye kombinationer. Den danske gruppe anføres af Cathrine Dufour og Bohemian e. Bordeaux, der vandt World Cup-kvalifikationen i Herning sidste år. Landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein har desuden udpeget følgende ryttere til deltagelse i FEI World Cup™:
Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera e. Fürstenball vandt sølv ved det danske mesterskab i år efter Cathrine Dufour. Carina debuterede den nu 9-årige hoppe i Grand Prix sidste efterår, og de er et stærkt kort til en podieplads.
Lone Bang Larsen og Bakkely’s Onandt e. Onassis har netop vist stor styrke ved CDI-stævnet i Hagen i slutningen af september, hvor det blev til sejr i Grand Prix Kür. Helene Melsen og Aston Martin e. Monteverdi har flere gange været med på det danske nations cup-hold. Charlotte Heering har flere internationale placeringer med Bufanco e. Negro. Efter en skadespause (øjenoperation) kom de meget stærkt tilbage i toppen af den danske elite, da de sluttede på 4. pladsen ved DM hos Equitour Denmark i starten af september.
Andreas Helgstrand er ny i den danske A-trup. Siden EM i Herning i 2013 har han ikke været landsholdsaktuel, men har fokuseret på at opbygge virksomheden Helgstrand Dressage. I den mellemliggende periode har han haft stor succes ved UVM i dressur, og det er da også en tredobbelt UVM-vinder, han kommer til start med på Vilhelmsborg. Fiontini e. Fassbinder vandt UVM som 5-, 6- og 7-års under OL-rytter Severo Jurado Lopez, men i foråret overtog Andreas Helgstrand hoppen. Han har kun haft få Grand Prix-starter på den talentfulde 10-årige hoppe, men deres samarbejde udløste en bronzemedalje ved det danske mesterskab i starten af september. 

Carina Cassøe Krüth og Heilines Danciera. Foto: Zibrasport Equest

Første skridt mod finalen
Det er af stor betydning for sporten, at det lykkes for arrangørerne herhjemme at sammensætte et program, som tager højde for de gældende corona-regler, og får kickstartet serien, der afsluttes med en finale i Göteborg til marts/april næste år. 
– Vi vurderer, at med de ændringer, vi har gennemført, kan vi afvikle stævnet efter alle gældende regler og sundhedsmæssige krav fra myndighederne, forklarer Jens Trabjerg, som sammen med Casper Cassøe er ansvarlig for den praktiske afvikling af den danske World Cup.
Der opsættes håndsprit flere steder i hallen, ligesom der opfordres til at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger om bl.a. at holde afstand. Derudover bliver det også obligatorisk for alle gæster at bære mundbind i den store opvisningshal. På nær når man sidder på sin plads på tilskuerrækkerne eller sidder og spiser i cafeteriaet.
Der er god plads på tilskuerrækkerne til de akkrediterede. Og de få billetter, der er sat til salg til publikum, er udsolgt til weekendens konkurrencer. Der er ikke adgang for publikum til stævnet, medmindre man kan fremvise gyldig billet/akkreditering. Se mere på www.worldcupherning.dk, hvor man også kan se tidsplanen for stævnet.

Andreas Helgstrand og Fiontini. Foto: Zibrasport Equest

Finale i Nord-Vest Box Cup
Finalen i den populære stilspringningsserie for børn, Nord-Vest Box Cup, afvikles mandag eftermiddag og tirsdag formiddag den 12.-13. oktober.
Nord-Vest Box Cup er en turnering for ponyspringryttere på kat. III, kat II og kat. I ponyer. Turneringen er åben for ponyryttere, der har max. rytterkategori 4 ved turneringens start, samt er kvalificeret til at ride LA og MB ved C-stævner. Der føres løbende en rangliste for turneringen, og ekvipagerne opnår point ved udvalgte C-stævner.
Se resultatet af kvalifikationsturneringen 2020 HER 

Gå til info om Livestreaming

FEI World Cup™ 
World Cup Herning er et samarbejde mellem Dansk Varmblod, Dansk Ride Forbund og Equitour Denmark, hvor Jyske Bank Boxen siden 2017 har dannet rammen om et internationalt dressur- og springstævne i uge 42. Formålet med selskabet er at sikre afvikling af World Cup dressur på dansk jord og samtidig arbejde på udviklingen af internationale stævner i Danmark i både dressur og springning. 
Det er i år 14. gang i træk, Danmark er vært for en afdeling af den prestigefyldte FEI World Cup™-turnering i dressur. 
Siden 2017 har den danske World Cup-afdeling været afviklet i Jyske Bank Boxen i MCH Messecenter Herning, og inden da dannede Odense Congress Center rammen om stævnet i 10 år.

Pressemeddelelse: World Cup Herning

Cathrine og Cassidy vandt DM med en suveræn kür

De bedste dressurryttere har lørdag og søndag været samlet i Uggerhalne for at kæmpe om årets Danmarksmesterskab i dressur.

I Grand Prix lørdag eftermiddag tog Cathrine allerede afsæt til den endelige sejr, da hun og Cassidy red et program til intet mindre 80 procent.

Hun fik dog konkurrence af en anden kvinde – nemlig Carina Cassøe Krüth på yndige Heiline’s Danciera. Ekvipagen tog publikum og dommere med storm. Hele 78,040 procent fik de for deres ridt.

Tredjepladsen blev indtaget af Andreas Helgstrand og Fiontini med 74,620 procent.

Søndagens kürprogrammer kunne dermed sagtens vende op og ned på placeringrækkefølgen.

Hilsen til Matiné

Først på banen af de tre bedst placerede var Carina.

Hun red et energisk program med music fra bl.a. Fame, og det var noget, der kunne få publikum til at klappe det bedste, de havde lært. Og dommerne må også have klappet lidt i deres hænder over ridtet. I hvert fald bedømte de præstationen til 82,343 procent.

Andreas og Fiontini havde dermed lidt at leve op til efter Carinas flotte kür. Den rutinerede herre har præsteret utallige gange på dette niveau, men samarbejdet med Fiontini er stadig relativt nyt – og så red de faktisk med musikken, som han også benyttede til Matinés kür. 78,250 blev resultatet .

Men Cathrine og Cassidy beviste, at deres parløb er noget ganske specielt. Flere 10-taller blev den stærke kür overdynget med, og det samlede resultat for programmet blev intet mindre end 87.925.

Dermed kan Cathrine og Cassidy kalde sig Danmarkmester i dressur 2020.

Kongelige klapsalver

DM-finalen satte et punktum for et flot stævne i det nordjyske. Selv om Covid-19 har medført en del begrænsninger i forhold til de tidligere år, så har der ikke skortet på dressur på højt niveau.

Og endnu engang blev det klart for alle, at hestesport har en særlig plads i det danske kongehus. Prinsesse Benedikte var som altid på plads på tilskuerrækkerne, og i kraft af sin rolle som protektor for stævnet overrakte hun præmier til de dygtige vindere i flere klasser.

Kronprinsesse Mary ville heller ikke gå glip af dansk dressur, når det er allerbedst. Søndag brugte hun derfor på stævnepladsen, hvor der blev afviklet finale i DRF Elevskole Cup og førnævnte DM for seniorer.

Se hele resultatlisten

Gense interviewet med Cathrine før DM

Cathrine om sit valg af Cassidy til finalen

Cathrine og Cassidy i front ved DM

Billede: Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera. Foto: Zibrasport Equest

Go’e (gamle) Cassidy
Det var et skønt gensyn med Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy, da første afdeling af DM i dressur blev afviklet ved Equitour Denmark i dag. Cassidy så vældig tilpas og oplagt ud, og selv om det aldrig er let at gennemføre et Grand Prix program, så fik Cathrine og Cassidy det til at se meget, meget nemt ud i dag. Flydende, harmonisk og uden fejl. Ridtet blev belønnet med 80% fra dommerne, og publikum viste også deres begejstring ved at klappe det berømte par ud af banen.

Se Cathrine og Cassidys flotte Grand Prix. Kommentatorer er Charlotte Mogensen og Michael Grønne Christensen.

Danciera – den smukkeste hest i stalden
Alle med interesse for dressur ved, at Heiline’s Danciera er et stjerneskud på vej mod den absolutte top. Med hendes faste partner, Carina Cassøe Krüth i sadlen, fortryllede Danciera både dommere og publikum med sin elegante og ukomplicerede tilgang til selv de allersværeste øvelser – og ja, ud over at være særdeles talentfuld, er Danciera også billedsmuk. 78.040% og en andenplads i dagens klasse. Fuld fortjent til det dygtige par.

En verdensmester kom på banen
Der var stor forventning til Andreas Helgstrand og Fiontini, da de dansede ned ad midterlinjen. Samarbejdet mellem Andreas og den tredobbelte UVM-guldvinder, Fiontini, er ret nyt, men de to har allerede fundet melodien, og med et flot ridt der lover rigtig godt for fremtiden, red parret sig ind på tredjepladsen med 74.620%.

Hele resultatet af klassen kan ses her

Er du Premium Medlem kan du gense klassen her

Se interview med Cathrine Dufour, hvor hun fortæller om forventningerne til mesterskabet.