Skip to main content

Tag: Cathrine Dufour

87% til Dufour og Vamos Amigos i World Cup

World Cup-stævnet i Neumünster blev en tysk/dansk magtdemonstration, og med VM på hjemmebane i Herning til august i mente, var den danske indsats i det nordtyske opløftende på en regnkold vinderdag.

Flot ridning, veluddannede heste, de tyske og danske ryttere gjorde god reklame for dressursporten på dette niveau.

Jublen skyllede ned over de danske ryttere efter deres flotte ridt. Det var Charlotte Heering og Brufranco som åbnede med et ridt til 77,5%, som gav dem en 10. plads.

Travøgningerne var dyre i dag

Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera var det næste danske par. Inden da havde Isabell Werth haft sit hyr med DSP Quantaz, som så spøgelser i hvert et hjørne, men Werth fik ”lusket” ham gennem de farlige passager og så udnyttede hun energien andre steder på banen. Der blev dog for meget uro, for lidt harmoni i dag mellem de to og de opnåede 82,64%

Carina og Danse gjorde det, de gør så fremragende; de dansede sammen i harmoni, lige indtil den første travøgning, her sprang Danse i galop. Carina fik hurtigt tingene under kontrol, men de raslede fra en mulig 3. plads ned på en 7. plads i tendensen. Det fik deres fremragende galopprogram dog rettet op på, og den sidste midterlinje med piaffecirkel og passage med en hånd, fik publikum til at klappe taktfast. 83,670% og det var dansk i front.

Også Nanna Skodborg Merrald havde udfordringer med travøgningen på Atterupgaards Orthilia, men det var også det eneste de to ikke var enige om – de leverede deres personlige bedste resultat med 84,48% og det gav den en tredjeplads foran landsholdskollega Carin Cassøe Krüth.

Vamos Amigos – fremad og opad

Det var ikke muligt for nogle af rytterne at komme forbi tyske Jessica von Bredow-Werndl og TSF Dalera BB, der, ikke helt fejlfrit, dansede sig til 18 10-taller og 90,615% “Det var svært at ride i arenaen i dag, selvom der ikke var fuld hus, men meget uro. Og i den sidste galopøgning bukkede hun, desværre havde jeg en en stor fejl i etterne,” erkendte Jessica von Bredow-Werndl. Følte du dig presset af danskerne, lød det fra intervieweren? “Jeg prøver at være min egen hårdeste konkurrenter, uden min fejl kunne det have været min bedste kür til nu. Jeg fokuserer på min egen ridning, det er det, jeg kan gøre noget ved,” sagde hun.

Set med danske briller var Cathrine Dufours ridt på Vamos Amigos det stof drømme er gjort af. Feltets yngste hest viste så stor gålyst og lethed ved opgaven, det var en absolut fornøjelse. Da Cathrine lavede en cirkelpiaffe og umiddelbart gled derefter gled hun ud i en øgning, sad man nærmest måbende tilbage. Også den tyske speaker var fuld af lovord over den danske ekvipage der scorede 86,725% til andenpladsen.

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein var på plads i Neumünster som træner for Cathrine Dufour.

Se resultaterne HER

87% til Dufour og Vamos Amigos i World Cup

World Cup-stævnet i Neumünster blev en tysk/dansk magtdemonstration, og med VM på hjemmebane i Herning til august i mente, var den danske indsats i det nordtyske opløftende på en regnkold vinderdag.

Flot ridning, veluddannede heste, de tyske og danske ryttere gjorde god reklame for dressursporten på dette niveau.

Jublen skyllede ned over de danske ryttere efter deres flotte ridt. Det var Charlotte Heering og Brufranco som åbnede med et ridt til 77,5%, som gav dem en 10. plads.

Travøgningerne var dyre i dag

Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera var det næste danske par. Inden da havde Isabell Werth haft sit hyr med DSP Quantaz, som så spøgelser i hvert et hjørne, men Werth fik ”lusket” ham gennem de farlige passager og så udnyttede hun energien andre steder på banen. Der blev dog for meget uro, for lidt harmoni i dag mellem de to og de opnåede 82,64%

Carina og Danse gjorde det, de gør så fremragende; de dansede sammen i harmoni, lige indtil den første travøgning, her sprang Danse i galop. Carina fik hurtigt tingene under kontrol, men de raslede fra en mulig 3. plads ned på en 7. plads i tendensen. Det fik deres fremragende galopprogram dog rettet op på, og den sidste midterlinje med piaffecirkel og passage med en hånd, fik publikum til at klappe taktfast. 83,670% og det var dansk i front.

Også Nanna Skodborg Merrald havde udfordringer med travøgningen på Atterupgaards Orthilia, men det var også det eneste de to ikke var enige om – de leverede deres personlige bedste resultat med 84,48% og det gav den en tredjeplads foran landsholdskollega Carin Cassøe Krüth.

Vamos Amigos – fremad og opad

Det var ikke muligt for nogle af rytterne at komme forbi tyske Jessica von Bredow-Werndl og TSF Dalera BB, der, ikke helt fejlfrit, dansede sig til 18 10-taller og 90,615% “Det var svært at ride i arenaen i dag, selvom der ikke var fuld hus, men meget uro. Og i den sidste galopøgning bukkede hun, desværre havde jeg en en stor fejl i etterne,” erkendte Jessica von Bredow-Werndl. Følte du dig presset af danskerne, lød det fra intervieweren? “Jeg prøver at være min egen hårdeste konkurrenter, uden min fejl kunne det have været min bedste kür til nu. Jeg fokuserer på min egen ridning, det er det, jeg kan gøre noget ved,” sagde hun.

Set med danske briller var Cathrine Dufours ridt på Vamos Amigos det stof drømme er gjort af. Feltets yngste hest viste så stor gålyst og lethed ved opgaven, det var en absolut fornøjelse. Da Cathrine lavede en cirkelpiaffe og umiddelbart gled derefter gled hun ud i en øgning, sad man nærmest måbende tilbage. Også den tyske speaker var fuld af lovord over den danske ekvipage der scorede 86,725% til andenpladsen.

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein var på plads i Neumünster som træner for Cathrine Dufour.

Se resultaterne HER

Alle danske heste gennem vettjek ved World Cup Neumünster

Fire danske dressurryttere har fået startmulighed i World Cup-konkurrencerne i Neumünster, Tyskland. Cathrine Dufour medbringer Vamos Amigos og Nanna Skodborg Merrald har byttet Blue Hors Zack ud med Atterupgaards Orthilia, begge ryttere kan i weekenden sikre billetten til World Cup finalen i Leipzig.

Carina Cassøe Krüth og Heilines Danciera samt Charlotte Heering og Bufranco har fået startmulighed. Begge har desværre ikke chance for at optjene tilstrækkelige points til en plads i World Cup finalen. Det vurderede Carina Cassøe Krüth, da vi talte med hende som optakt til stævnet.

Læs også: 4 dressurryttere til World Cup i Neumünster

I dag fredag skulle World Cup-hestene gennem et vettjek forud for starten. Alle danske heste er sluppet igennem nåleøjet – klar til konkurrence. Rytterne skal ride kort Grand Prix i World cup kvalifikationen lørdag fra kl. 11.30. Det er et stjernespækket hold anført af tyske Jessica von Bredow-Werndl. Den dobbelte OL- og EM-guldvinder medbringer sin tophest Dalera til Neumünster.

Se start- og resultatlister

Stævnet bliver livestreamet på ClipMyHorse.

Veloverstået træningssamling i seniordressuren med Wolfram Wittig

Stor tilslutning til samlingen
Samlingen strakte sig over to dage med to træningssessioner indlagt pr. ekvipage, og var den første af sin slags i det nye set-up, der blev skudt i gang ved årsskiftet. Som noget nyt var også rytternes daglige trænere inviteret, med det formål at understøtte effektiv sparring mellem disse og en ekstern eksperttræner – i dette tilfælde Wolfram Wittig – og det tilbud blev vel modtaget. Disse ekvipager deltog i samlingen:

Fokus på grundridningen
Nadja Aaboe Sloth og Favour Gersdorf fik som den senest tilkomne ekvipage i bruttogruppen æren af at være først på banen onsdag middag, og selvom dét at få undervisning af en så anerkendt profil og så endda på engelsk indledningsvist virkede en smule intimiderende, var det en glad og tilfreds Nadja, der efterfølgende gjorde status på oplevelsen:

Det var virkelig en god oplevelse, og jeg fik mange brugbare input med. Han havde meget fokus på grundridningen, hvilket var super fint, og så var det fedt at få mulighed for at supplere træningen hos min daglige træner, Leif, som i øvrigt også var meget positiv omkring samarbejdet med Wolfram”, fortæller hun.

Også Charlotte Heering var begejstret for træningen og for at få et sæt friske øjne på sin ridning, og hun fremhævede ligesom Nadja, at der var fokus på det grundlæggende: 

”Wolfram påpegede nogle helt grundlæggende ting, hvor jeg kunne se effekten nærmest med det samme, og i den sammenhæng fik han mig faktisk lidt ud af min komfortzone, så det var virkelig fedt”, lyder det fra OL- og EM-rytteren.

God sparring til den daglige træner
Én af de trænere, der havde takket ja til at deltage ved samlingen, var berider og dressurtræner Leif Sørensen, der til dagligt er træner for netop Nadja Aaboe Sloth. Han observerede nøje, mens Nadja blev trænet, og hen mod slutningen af sessionen sluttede han sig til Wolfram Wittig på banen, hvorefter de to i fællesskab drøftede mulige justeringer og idéer til ekvipagens fortsatte træning: 

”Det var en meget positiv oplevelse, og jeg fik en masse god sparring med derfra. Wolfram står for den klassiske tilgang til dressuren og har fokus på, at hesten skal være let og løsgjort, så det er et super godt match med værdierne i dansk dressur”, fremhæver han og tilføjer afslutningsvist, at han fik en rigtig god oplevelse af det nye ekspert-setup: 

”Vi har et enormt højt niveau i dansk dressur, og det betyder, at flere af rytterne allerede har adgang til både nationale og internationale topprofiler som trænere. Derfor synes jeg, at det nye ekspert-setup, hvor eksterne topprofiler kan fungere som sparringspartnere for rytterne og deres trænere, giver super god mening”.

Forventningerne blev indfriet
Også hos elitesportschef Anne-Mette Binder, som havde stået for planlægningen af samlingen, var der tilfredshed at spore: ”

Det er mit indtryk, at både ryttere og trænere har fået værdifuldt input og god inspiration med hjem. Den umiddelbare feedback har været, at rytterne har sat pris på at kunne mødes på denne her måde og udveksle erfaringer og følge hinandens træning, og så har de haft en oplevelse af, at Wolfram har været meget engageret i hver enkelt af dem”, fortæller hun og tilføjer 

”forud for samlingen havde jeg en forventning om, at Wolframs tilgang ville matche godt til vores ryttere, og det holdt bestemt stik. Han har set potentiale i alle ryttere og heste og har delt gavmildt ud af sin viden og ekspertise, så jeg er tilfreds”. 

I næste uge evaluerer Anne-Mette og rytterne i A-gruppen i fællesskab på de to træningsdage, og herefter tages der stilling til next steps frem mod de kommende samlinger, stævner osv.

Den samlede oversigt over alle aktiviteterne findes i Sportsplanen for 2022.

Kilde: DRF

4 dressurryttere til World Cup i Neumünster

Igen i denne sæson, har COVID-19 spillet negativt ind på rækken af kvalifikationsstævner. Flere internationale stævnearrangører har måttet aflyse igen i år. Herhjemme lykkedes det at afvikle World Cup i Herning, heldigvis for det, for det blev til dansk sejr til Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy tæt forfulgt af Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera. Det er bl.a. de to ryttere, som jagter World Cup point ved stævnet i Neumünster, Tyskland den 19. og 20. februar.

Cathrine Laudrup Dufour har Vamos Amigos til start, og Nanna Skodborg Merrald tager OL-hesten Blue Hors Zack med til Tyskland, hvor også EM-rytter Charlotte Heering og Bufranco er på startlisten.

“Jeg tror ikke jeg kan nå at kvalificere mig til finalen,” erkender Carina Cassøe Krüth, og hun uddyber: “Mange af mine kolleger har flere heste at ride på, så jeg kommer ikke forbi Nanna (Skodborg Merrald) eller Cathrine (Dufour) for der kommer kun to fra hver nation med til finalen. Jeg kan så håbe på, at arrangørerne vælger at give mig et wild card.”

Starten i Neumünster er dog vigtig for Carinas placering (6. plads) på verdensranglisten, og så skal hun også bruge stævnet i Neumünster som optakt til de 5-stjernede konkurrencer ved DV’s Hingstekåring i Herning til marts.
“Jeg glæder mig helt vildt til Herning. Det bliver fladt at ride i Neumünster uden publikum, så er det godt vi kan give den gas for publikum i Herning sammen med alle de andre.”

Carina og Danciera har ikke været i konkurrence siden Saab Top 10 i Stockholm blev afviklet i november, her sikrede parret sig en tredjeplads i et stærkt startfelt.

Læs også: Carina og Cathrine helt i top i Sverige

“Det kører godt med Danse i det daglige, der jo aldrig meget bøvl med hende, hun skal bare trækkes lidt op, og så håber jeg det kører. Hun er der, hvor hun skal være en uge før stævnet, men det er noget af et startfelt,” ler Carina. Hun trænes af Andreas Helgstrand, men han er meget ophængt af sine forretninger og stævnerne i Wellington lige nu.
“Jeg skal igen have Thomas (Sigtenbjerggaard) med til at hjælpe på opvarmningen, men det er fint, for han er rigtig god at have med,” slutter Carina Cassøe Krüth.

Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera ved OL i Tokyo. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de

Et imponerende startfelt

Det er et imponerende startfelt de tyske arrangører har samlet. Stævnet bliver uden publikum, men kan følges på ClipMyHorse.tv Den dobbelte OL- og EM-guldvinder Jessica von Bredow-Werndl er til start med sin tophest. TSF Dalera, og hun får selskab af sine landsholdskolleger Helen Langehanenberg/Annabelle, Isabell Werth som skal vælge mellem DSP Quantaz, Emilio og Weihegold.

Et blik på deltagerlisten åbenbarer også, at svenske Patrik Kittel har Daniel Bachmann Andersens tidliger Grand Prix-hest, Blue Hors Zepter med til start.

Se masterlisten her: CDI-W-22-02-09.pdf (reitturnier-neumuenster.de)

World Cup finalen finder sted i Tyskland, i den store messehal i Leipzig, der tidligere har dannet rammen om World Cup finaler. Stævnet finder sted den 6. – 10. april. Det sidste kvalifikationsstævne i den vesteuropæiske liga, som Danmark tilhører, finder sted i Holland, den 10. – 13. marts i ’s-Hertogenbosch (samme weekend er der 5* dressur i Jyske Bank Boxen, som en del af Dansk Varmblods Hingstekåring med mere).

Stillingen i World Cup

Stillingen i World Cup – vesteuropæisk liga er den, at tyske Frederic Wandres fører, med Cathrine Dufour på 4. pladsen og med Nanna Skodborg Merrald på 6. pladsen. Carina Cassøe Krüth er nr. 22, og sammen med Patrik Kittel (nr. 15) og Jessica von Bredow-Werndl (15 plads) jagter de points, som kan kvalificere dem til finalen.

Sidste år blev finalen i Göteborg aflyst på grund af EHV-1 som et resultat af det store herpesudbrud i Valencia. Den regerende mester og seneste titelholder er derfor Isabell Werth.

Se ranglisten i World Cup: FEI Dressage World Ranking | FEI.org

Laudrup og Dufour udsat for indbrud

I efteråret var det Rune Willum og Joachim Thomsen, der var så uheldige at få stjålet alt deres udstyr til hestene.

Læs mere om den sag her

Og nu oplyser springrytteren Rasmine Laudrup, at hun og Cathrine Dufour har været udsat for noget lignende.

Cathrine og Cassidy

På Instagram og Facebook fortæller hun, at de har fået stjålet kvalitetstrenser af mærket Finesse Bridles.

Rasmine opfordrer samtidig til, at man sikrer sig at låse samt have styr på forsikringen.

Heldigvis er humøret stadig intakt:

“De kan tage alt, jeg ejer af materielle ting, så længe de ikke rør ved vores dyr og dem jeg elsker,” fastslår hun.

Til Zibrasport Equest uddyber Rasmine:

“Jeg har ikke så meget at sige udover, vi er super ærgerlige – dog står vi også tilbage med en følelse af taknemlighed over vores dyr og personale er ok.

Det er det der i virkeligheden betyder noget for os. Vi får allerede sat video-overvågning op i dag og ny dør med alarm.”

Espes ejer i overlegen debut på dansk jord

Espe efter Escolar/Dimaggio bliver til daglig redet af Cathrine Dufour, der har ansvaret for uddannelsen af den otteårige hoppe.

Det er dog britiske Annabella Pidgley som ejer den brune dressurhest.

Læs også: Gios nye ejer råder over topheste i verdensklasse

I weekenden var hun på besøg hos Cathrine for at ride sine heste – som også inkluderer Grand Prix-hesten Vamos Amigos. Lørdagens ridetur på Espe gik åbenbart så godt, at Annabella følte sig klar til at indtage stævnebanen på Amager.

Kongelundens Rideklub afholdt C-stævne i dresur, hvor Annabella stillede til start i en MB2.

78.553 blev resultatet for den nye ekvipage, der vandt klassen, hvilket selvfølgelig vakte begejstring hos Espes daglige rytter Dufour:

“STOLT. Det er halvandet år siden Pidgleydressage sad på Espe sidste gang. I går aftes fløj hun og hendes mor til Danmark, og vi havde en lille træningssession. I dag leverede de et smukt program og scorede 78,5(!!!!)% og en sejr.”

Se et sammenklip af ridtet herunder:

Ny dressurstjerne til Dufour

Lyder kombinationen Zinglersen/Dufour velkendt i dine ører, så er det måske fordi, at familien Zinglersen stiller OL-hesten Bohemian til rådighed for Cathrine Dufour.

Og det samarbejde fortsættes nu med den unge vallak Vividus, der fylder syv år i 2022.

Læs mere om Bohemian

På Instagram afslører Cathrine Dufour nemlig, at hun har erhvervet sig en andel af den talentfulde hest:

“Jeg er glad for at kunne meddele, at Rasmine Laudrup og jeg købte halvdelen af ham, så nu ejer vi ham sammen med familien Zinglersen.”

I weekenden debuterede Dufour og Vividus – ekvipagen stillede til start til et C-stævne i Helsinge.

“Jeg er så stolt af Vividus, som var en absolut stjerne i dag! Første stævne sammen og jeg kan ikke huske hvornår jeg har haft sådan en sej hest. Han så ingen spøgelser eller noget, bare wauw!!

Små ting her og der og han har stadig brug for mere balance, men gooooosh jeg elskede at ride ham på banen. Første sejr i dagens MB0 med 74,6%!”

Cathrine er ikke den eneste, der er glad for setuppet omkring Vividus.

Louise Zinglersen siger til Zibrasport Equest:

“Vividus er en meget snaksaglig og på ingen måde genert hest.

Han elsker at vise sig frem og er bare total cool. Han fanger tingene i sin læringsproces helt vildt hurtigt, og er meget villig til at lære.

Det gør ham super at arbejde med og han giver en fed fornemmelse. Fremtiden med ham vil tiden vise. Som det er nu er Cathrine igang med at uddanne ham og vi glæder os til at komme ud og vise ham frem.”

Artiklen fortsætter herunder

Cathrine og Vividus i Helsinge i januar 2022:

Vividus’ vej til Dufour

Selv om Vividus stadig er en ung herre, så har han allerede skabt flotte resultater på dressurbanen.

Den svenske varmblod, efter ZALADIN MI – DON CHARLY, blev som føl solgt til Blue Hors. I 2020 optrådte den dengang femårige gangmaskine første gang til et stævne – under Blue Hors-talentrytteren Anders Hoeck.

I løbet af sæsonen fik parret flotte resultater over 70 %, og ved mellemrunden i PAVO og DRF Champ. for ungheste scorede de 8.660, hvilket rakte til en tredjeplads.

Eurodressage kunne i november 2021 berette, at Louise Zinglersen havde købt Vividus – og Cathrine Dufour skulle stå for uddannelsen af svedfuksen. Et arbejde der altså er kommet godt i gang allerede.

Cathrine Dufour nu på ranglistens 3. plads

Der er ingen ændringer på førstepladsen i den seneste verdensrangliste i dressur, tyske Jessica von Bredow-Werndl indtager fortsat førerpositionen med OL og EM-guldvinderen TSF Dalera BB. Ændringen i toppen finder vi, desværre på andenpladsen, idet danske Cathrine Dufour har måttet overlade den placering til Charlotte Dujardin med Gio. Hun er rykket en plads op med OL-hesten Gio, der nu er ejet af Annabella Pidgley. Dujardin fik lov til en sidste start på Gio ved London International Horseshow i december, hvor hun sejrede markant i FEI World Cup kür.

Carina Cassøe Krüth ligger uforandret på 6. pladsen med Heiline’s Danciera. Tyske Isabell Werth, som ellers har ligget på førstepladsen adskillige gange og i længere perioder har tre heste i top ti. Hendes bedste placeringer en 4. plads med Weihegold OLD.

Holland har to ryttere i top ti, parret Edward Gal (Glock’s Total US) og Hans Peter Minderhoud (Glock’s Dream Boy N.O.P. på hhv. 5. og 10. pladsen. Storbritannien har endnu en rytter i top ti, Charlotte Fry med Everdale på 9. pladsen.

Nanna Skodborg Merrald har to heste i top 25: Blue Hors Zack (21) og Atterupgaards Orthilia (25), og så ligger Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell på plads 27.

Se hele ranglisten HER

Cathrine Dufour: VM på hjemmebane er helt unikt

ECCO FEI World Championships 2022 Herning (DEN) bliver afviklet fra den 6. – 14. august 2022. Arrangørerne Jens Trabjerg, CEO Sport, og Casper Cassøe, CEO Operations, har samlet et stærkt og engageret team for at gøre Herning2022 til en helt uforglemmelig oplevelse for de mange gæster, ryttere og alle involverede.

”VM på hjemmebane er helt unikt, og vi vil gøre alt for at stille op til et så vanvittigt arrangement, som der venter os i Herning. Jeg er virkelig stolt af at være dansk, og håber det bliver en kæmpe succes,” siger den danske dressurrytter Cathrine Dufour, der i øjeblikket indtager andenpladsen på FEI’s verdensrangliste.

Dressur og voltigering åbner verdensmesterskaberne den 6. august, og de to discipliner afvikles frem til 10. august. Denne dag er også første konkurrencedag for springning og paradressur, og de to discipliner afslutter mesterskaberne søndag den 14. august. Arrangørerne har hele vejen igennem arbejdet tæt sammen med flere af de danske eliteryttere for at skabe de bedste betingelser for ryttere og heste under mesterskaberne.

Mine forventninger er sky high

Cathrine Dufour er ambassadør for Herning2022, og hendes forventninger til mesterskaberne er skyhøje: ”Jeg forventer mig virkelig meget af arrangementet i Herning næste år,” udtaler Cathrine Dufour og fortsætter: ”Mine forventninger er skye high. Staldene kender vi, de er helt fantastiske, men jeg har også forventninger til alt andet omkring mesterskaberne, for jeg ved, at hele teamet gør en kæmpe indsats for der virkelig bliver meget at opleve i Herning.”

Cathrine Dufour er topform frem mod VM. Hun sluttede på en individuel 4. plads ved OL i Tokyo, og sammen med det danske hold (Carina Cassøe Krüth og Nanna Skodborg Merrald) blev det til en 4. plads. Ved EM i Hagen opnåede Dufour en bronzemedalje i Grand Prix Special og sølvmedalje i kür, mens holdet vandt bronze. Begge mesterskaber blev redet på Bohemian, der er 11 år efter Bordeaux registreret i Westfalen og ejet af familien Zinglersen.

Forventninger til holdet

Der er forhåbninger om, at det danske dressurlandshold kan være med i medaljekampen ved Herning2022, og Cathrine Dufour har allerede gode vibes om den danske form: “Det danske hold ser virkelig stærkt ud lige nu. Vi har flere ryttere som er godt etableret på deres egne heste, så holdet kan komme til at se vanvittig spændende ud. Vi har dog før set, at lige et par måneder før kan tingene ændre sig, men jeg er meget positiv.”

Om sine egne forventninger til mesterskabet er Cathrine Dufour mere afventende. Hun har flere heste i spil, og alt kan ske, men hun håber naturligvis på at være en del af det danske hold ved VM på hjemmebane.

Stutteri Ask Stadium som det så ud under dressurkonkurrencerne ved EM i Herning i 2013. Foto: Ridehesten.com

Big enough to matter, small enough to care

Når 200.000 tilskuere, 1.100 mediefolk og ca. 200 mio. tv-seere retter opmærksomheden mod Herning, er det arrangørernes klare holdning, at de vil skabe et verdensmesterskab, som giver ryttere og heste de bedste betingelser for at stråle i konkurrence.

”Vi har en forventning om at kunne gøre Herning2022 til en fest med sporten i centrum, hvor der desuden skabes mange oplevelser for hesteinteresserede i det store messeområde, EquiPark, men også oplevelser for børn, unge og voksne, der ikke på forhånd har et større kendskab til ridesporten,” forklarer Jens Trabjerg, der sammen med Casper Cassøe arrangerer det firedobbelte verdensmesterskab i Herning.

”Vi er i fuld gang vores planlægning, og vi oplever en helt overvældende interesse fra mange sider, for at være en del af dette VM. Sammen med vores hovedsponsorer og tætte samarbejdspartnere: Herning Kommune, Sport Event Denmark og Dansk Ride Forbund, har vi rammerne på plads for hele arrangementet,” supplerer Casper Cassøe.

Interessen for at købe billetter og adgang til Helgstrand VIP-lounge er stor, og det giver arrangørerne mulighed for at fokusere på at skabe et helt særligt verdensmesterskab. Jens Trabjerg siger afslutningsvis:

”Vi glæder os til at byde alle velkomne til Herning2022, og vi vil gøre vores bedste for, at alle får en fantastisk oplevelse, og samtidig skal der være plads til dansk hygge. Som vores motto siger: “big enough to matter, small enough to care”.

Jens Trabjerg, Casper Cassøe og hele teamet bag Herning2022
ønsker alle en rigtig glæde jul og et godt nytår.

Kilde: pressemeddelelse

Carina og Cathrine helt i top i Sverige

Tyske Jessica von Bredow-Werndl og TSF Dalera kunne ingen slå søndag, da küren ved Saab Top 10 i Stockholm blev afviklet.

Men danske Cathrine Dufour og Carina Cassøe Krüth red virkelig op til deres allerbedste, hvilket da også blev belønnet af dommerne.

Læs om lørdagens klasse her

Heiline’s Danciera var sikkerheden selv, og alt spillede bare i deres freestyle med musik fra kendte danse-film.

Parret indkasserede en flot tredjeplads i det stærke felt og intet mindre end 85.730 %.

88.005 % blev scoren for Cathrine Dufour og Bohemian. Ekvipagens kür var ikke helt fejlfri, men det var stadig et ridt, der indkasserede flotte karakterer og jubel fra publikum. Cathrine har tidligere vundet Saab Top 10 på Cassidy, men hun var mere end tilfreds med sin placering på stadig unge “Bo”.

“Sikke en dag på kontoret. Bohemian gjorde det igen og scorede 88 % og endnu en andenplads. Tak til mit fantastiske team, som gør det hele muligt,” lød det fra den dygtige rytter på Instagram.

Cathrine Dufour pg Bohemian Foto: www.sportfotos-lafrentz.de

Se hele resultatlisten her

2. plads til Cathrine og Bohemian i Sverige

Både Carina Cassøe Krüth med Heilines Danciera og Cathrine Dufour med Bohemian var til start i den prestigefyldte CDI5* Saab Top 10 Dressage Grand Prix, og her blev det altså til en flot andenplads til Cathrine og Bohemian, der opnåede 79.196%, mens Carina og Danciera red sig ind på en sjetteplads med 76.282%

Tre nationaliteter i top 3

Klassen blev ikke uventet vundet af tyske Jessica Von Bredow-Werndl og Tsf Dalera BB med 83.435%, mens Henri Ruoste fra Finland blev nummer tre med Kontestro DB, de opnåede 77.152%. Fjerdepladsen gik svenske Patrik Kittel og Touchdown med 76.957%. Se hele resultatet af klassen her.
Alle rytterne skal på banen igen i morgen, hvor der skal rides om point i FEI Grand Prix Kür kl. 10.30.

Om SAAB Top 10 Dressage

De 10 højst rangerede dressurryttere på verdensranglisten inviteres til at ride om titler og store pengepræmier i CDI5* Grand Prix og Grand Kür ved Sweden International Horse Show. I 2019 vandt Cathrine Dufour med Atterupgaards Cassidy, og i år er Cathrine på startlisten med Bohemian. Parret er pt. nr. 2 på FEIs verdensrangliste. Også Carina Cassøe Krüth og Heilines Danciera (pt nr. 8 på verdensranglisten) er til start ved det store show, og begge ekvipager var en del af dressurlandsholdet ved OL i Tokyo i sommers.

Se med LIVE

Du kan følge konkurrencerne live på SIHS Online. En adgang til hele eventen koster 450 svenske kroner, men det er også muligt at købe dagspas til 250 svenske kroner. Se mere her

Læs mere om stævnet her