Skip to main content

Tag: Dressur

OL-kvalifikationen er nu en realitet

To år inden de olympiske lege bliver afholdt i Paris i 2024, kan det danske dressurlandshold allerede ånde lettet op.

Med deres sejr ved VM søndag aften i Herning har teamet nemlig sikret sig den eftertragtet OL-kvalifikation.

Kvalifikationen til OL i Paris foregår således:

Der vil maksimalt være 60 atleter, der deltager i konkurrencen.

Alle vil de kæmpe om medaljerne på den fantastiske venus Chateau de Versailles.

For at være berettiget til konkurrencen skal atleter være født den 31. december 2006 eller før (ikke yngre end 18 år i det år, hvor de olympiske lege finder sted), mens alle heste, der deltager i de olympiske lege i Paris 2024, skal være født d. eller før 31. december 2016 (ikke yngre end otte år i det år, hvor De Olympiske Lege finder sted).

Som værtsnation har Frankrig tre kvotepladser til rådighed i dressurkonkurrencen. Resten bliver nødt til at navigere sig gennem en udfordrende kvalifikationsproces, før de når Versailles.

Teamkvalifikationsproces:

I alt vil 15 nationer deltage i holdkonkurrencen – en af ​​dem er værtsnationen. De andre 14 hold vil sikre deres kvoter gennem FEI Olympic Group Qualification Events, som er som følger:

  • Værtsnation.
  • De seks højest rangerede hold fra 2022 FEI Dressur World Championships, i august 2022, eksklusive værtslandsholdet. (Her er Danmarks kvalifikation altså kommet i hus)
  • De tre højest rangerede hold fra FEI European Dressur Championship 2023 fra FEI Olympic Group A og/eller B, eksklusive hold, der allerede er kvalificeret som værtsnation og gennem verdensmesterskabet.
  • Det højest rangerede hold fra gruppe C 2023 FEI Olympic Qualification Event, ekskl. hold, der allerede er kvalificeret.
  • De to højest rangerede hold fra FEI Olympiske Grupper D og/eller E ved de Panamerikanske Lege 2023, fra den 26. til den 29. oktober 2023, eksklusive hold, der er kvalificeret som ovenfor.
  • Det højest rangerede hold fra den olympiske gruppe F ved FEI-verdensmesterskaberne i dressur 2022 (6.-14. august 2022), eksklusiv et hold, der er kvalificeret som ovenfor. Hvis kvotepladsen ikke er udfyldt ved 2022 FEI Dressur World Championships, vil kvotepladsen blive tildelt det højest rangerede hold fra den olympiske gruppe F ved en 2023 gruppe F FEI udpeget olympisk kvalifikationsbegivenhed (dato og sted TBD, hvis relevant).
  • Samme principper som ovenfor med gruppe F, men med gruppe G.

Danmark vinder VM-guld!

At det ville blive spændende havde mange ridesports-interesserede nok forudset, men at VM i holddressur ville blive så nervepirrende, som det endte med at blive, havde få nok regnet med.

Efter to dage med dressur på højeste niveau kan Danmark kalde sig ny verdensmester i dressur for hold. Og det er intet mindre end en historisk præstation af teamet – hidtil bedste placering er bronzemedalje i 1982.

Læs også: Daniel og Marshall-Bell med ny personlig rekord

Carina Cassøe Krüth og ’Danse’, Nanna Merrald Rasmussen  og Blue Hors Zack, Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell havde redet op til deres bedste, inden Cathrine Laudrup-Dufour og Vamos Amigos skulle på banen i det sidste heat af holdkonkurrencen søndag aften på Stutteri Ask Stadium.

Cathrine med nerver af stål

Kronprinsesse Mary og prinsesse Benedikte var to af mange på lægterne, der spændt fulgte Cathrines ridt på den 10-årige vallak.

“Der her hest har en lethed og udtryk, der gør, at dressur bliver helt fantastisk,” lød roserne fra Bjarne Nielsen, mens ekvipagen viste travøvelserne.

Superflot piaffe- og passagearbejde – og et galopprogram fremført med stor rutine – til trods for Vamos Amigos’ unge alder samt fejlfrie toerchangementer og ettere sørgede for en midterscore på nær 80%.

Og i sidste del af Grand Prixen formåede parret at hente endnu flere point hjem.

Læs også: Nanna og Zack sørgede for drømmestart til Danmark

Publikum jublede og gav stående bifald til en rørt Dufour, da hun havde hilst af.

81.864% blev den imponerende score – dagens højeste, hvilket altså var nok til at sikre Danmark VM-holdguld for første gang nogensinde.

“Jeg var nervøs”

Cathrine sagde efter sit ridt:

“Tak til publikum – I rockede arenaen til perfektion. Jeg var lidt nervøs, jeg er altid nervøs.

Men i dag beroligede jeg mine trænere Nathalie og Kyra og sagde til dem: Vi kan gøre det her.

Vamos var intet mindre end fantastisk. Jeg er så enormt stolt over det, mine holdkammerater har gjort. Vi er alle så stolte af vores præstation….

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Det er helt tosset.”

Medaljefordelingen VM holddressur 2022

Guld: Danmark 235.451

Sølv: Storbritannien 234.223

Bronze: Tyskland 230.791

Træner og rytter efter VM-guld var en realitet Foto: Zibrasport Equest
Det danske team Foto: Zibrasport Equest

Læs også: Holland fører i dressuren – Danmark er 3er

Mandag skal de 30 bedste ekvipager fra Grand Prix ride Grand Prix Special – Danmark har alle fire ekvipager kvalificeret.

Store finaledag ved EM for ponyer

Dressur

Danmark havde sikret sig tre pladser i søndagens freestyle-finale ved EM i ponydressur. Dagens bedste dansk ekvipage var Cornelia Munch Sinding og TERBOFENS CHARICO – en sjetteplads og flotte 77,295% fik parret.

Læs også: EM-bronze i ponydressur til Danmark

Josephine Gert Nielsen og KASTANIENHOF CRIMSON GOLD snuppede 10. pladsen med en score på godt 75%, mens Selma Ludvigsen og EGELYKKES PERFETTO blev nummer 14 i finalen med 72.560%.

Se resultatet her

I lørdagens konkurrence blev Josephine nummer fire:

Springning

Ligesom i dressur havde de danske springryttere sikret sig tre finalepladser.

Laura Sargent blev noteret for 5 fejl i første runde og 0 fejl i runde to – og fik dermed en samlet placering som nummer 17 til EM.

Magdalene Rose Mikkelsen fik 8 fejl i dagens runde et, mens det blev til 0 fejl i anden runde – det var nok til en placering som nummer 13.

Silje Frederikke Kristoffersen havde 12 fejl i første runde og 8 fejl i runde to, og hun sluttede mesterskabet på 19. plads

Se resultatet her

Daniel og Marshall-Bell med ny personlig rekord

Lørdag blev første del af Blue Hors FEI World Dressage Team Championship Grand Prix afviklet ved ECCO FEI World Championships i Herning.

Danskerne kom godt fra start – læs mere om det her.

Og klokken 11 søndag formiddag fløjtede dommerne anden del af holdkonkurrencen i gang. Senere søndag kulminerer det hele, når de første VM-medaljer skal fordeles.

Mens Nanna Merrald og Carina Cassøe Krüth red op til deres bedste i går, så var det Daniel Bachmann Andersen og Cathrine Laudrup-Dufours tur søndag.

Flot program

Daniel og Marshall-Bell har netop været i aktion på Stutteri Ask Stadium.

Publikum hujede, da den 32-årige rytter gjorde sin entre på den kun 10-årige Blue Hors Don Romantic-søn.

“Ahhh, den gør det lige lidt igen,” udbrød TV-kommentator Bjarne Nielsen, da Marshall-Bell viste sine øgninger, hvor det ene bagben blev en anelse hængende.

Efter travturen lå ekvipagen dog på en flot score omkring 75%.

Skridtturen var stabil, og i galoppen fik Marshall vist udtryksfulde toerchangementer og en smuk fri galop.

“Godt, vi snart er i mål. Jeg har næsten ikke trukket vejret,” udbrød Bjarne, da den danske ekvipage red op ad midterlinjen for at slutte af.

De syv dommere belønnede dem med 76,584%. Det betyder, at de første tre danske ekvipager alle har scoret mere end 76% for deres Grand Prix-program.

Ny rekord

“Jeg er så glad for, at min sikre runde faktisk viste sig at være ny personlig rekord – jeg havde en intention om at ride sikkert for holdets skyld. Stadionet er bare vildt fantastisk, jeg er enormt stolt over at være en del af vores hold,” lød det efterfølgende fra Daniel.

Læs også: Marshall-Bell tilbage til Daniel!

Cathrine og Vamos Amigos har starttid klokken 19.18, og omkring klokken 20 ved vi, hvilken nation der kan kalde sig ny verdensmester i dressur for hold.

Link til foreløbigt individuelt resultat 

Link til foreløbigt resultat for hold

Cassidys sidste dans kan ses på Zibrasport Equest!

Mandag d. 8. august – lige efter *præmieoverrækkelsen i Grand Prix Special ved ECCO FEI World Championships Herning, optræder Atterupgaards Cassidy på den store scene for allersidste gang.

Der er rigtig mange, der gerne vil se Cathrine Laudrup-Dufour og Cassy i denne sidste dans, og de sidste uger har vi haft adskillige forespørgsler på, om det ikke kunne ses på Zibrasport Equest. Vi er derfor meget, meget glade for at kunne fortælle, at det netop er blevet muligt.

Læs også: Oplev Cathrine Laudrup-Dufour og Cassidy for sidste gang

Sådan ser du med

Er du Premium Medlem koster det 150 kr. at få adgang til alt vores streaming fra Herning2022. Det vil sige alle de internationale klasser, side events og Show Night.
Ønsker du ikke at betale de 150 kr., så har du stadig mulighed for at se video on demand, altså alt hvad der bliver lagt i videoarkivet, og her kommer afskeden med Cassidy selvfølgelig også til at ligge, så snart den er arkiveret.

Ønsker du kun at købe adgang til live streamingen, så koster det 300 kr. for al vores streaming fra Herning2022 (alle internationale klasser, side events og Show Night). Vær opmærksom på, at denne løsning ikke giver adgang til video on demand (videoarkiv).

Program m.m. kan ses her – og her kan du også købe adgang

*Præmieoverrækkelse er sat til kl. 20.00, følg med i tidsplanen her

Dansk sejr i CDIU25

U25-ekvipagerne var søndag middag til start i CDIU25 på BB Horse Arena ved FEI World Championships Herning 2022.

Og det var de danske ryttere, der dominerede klassen.

Laura Kristine Thorup og Blue Hors Veneziano vandt med 70.470%. Men også de næste tre placeringer var rød/hvide.

Læs også: Mere dansk guld ved NM

Sandra Aagaard Hyrm og Heslegaards Rismon blev nummer to, mens Karoline Rohmann tog tredjepladsen lige foran Thea Bech.

Se også: Se interviews: Tæt i U25-toppen

Du kan gense søndagens CDIU25 i vores videoarkiv senere i dag.

Se hele resultatlisten her

Husk:

Se alle CSI- og CDI-klasser samt flere spændende sideevents, interviews m.m. på Zibrasport Equest under ECCO FEI World Championships Herning 5. -14. august 2022.
OBS! Alle VM-klasser kan ses på Clip My Horse og mange klasser kan ses på DR (Se hvilke her)

PRIS:

  • Premium Medlemmer: 150 dkr (ca. 20 €) Fri adgang til LIVEstreaming på Zibrasport Equest d. 5 -14. august 2022 – OG video on demand /fri adgang til videoarkiv.
  • Basic Medlemmer/pay pr view: 300 dkr. (ca. 40€). Adgang til LIVEstreaming på Zibrasport Equest d. 5. – 14. august 2022 – Giver IKKE adgang til ikke videoarkiv/video on demand efterfølgende!

Start- og resultatlister

Læs mere om de øvrige events ved Herning2022, som du kan følge LIVE på Zibrasport Equest

Endnu en sejr til Theresa og Zwobber

I fredags vandt Blue Hors Zwobber (e. Blue Hors Zack) og Theresa Rosenkilde den internationale dressurklasse, CDIJ ved FEI World Championships Herning 2022.

Læs mere om den præstation her og gense klassen her

Og søndag morgen gentog ekvipagen successen. Denne gang viste de en kür på højt niveau, hvilket blev bedømt til 74.075 %.

Karla Marillo Skov og Barbylon D red sig ind på andenpladsen, mens Elisabeth Cecilie Bonefeld-Dahl og Sammy JO blev treer.

Du kan gense søndagens CDIJ i vores videoarkiv senere i dag.

Se hele resultatlisten her

Husk:

Se alle CSI- og CDI-klasser samt flere spændende sideevents, interviews m.m. på Zibrasport Equest under ECCO FEI World Championships Herning 5. -14. august 2022.
OBS! Alle VM-klasser kan ses på Clip My Horse og mange klasser kan ses på DR (Se hvilke her)

PRIS:

  • Premium Medlemmer: 150 dkr (ca. 20 €) Fri adgang til LIVEstreaming på Zibrasport Equest d. 5 -14. august 2022 – OG video on demand /fri adgang til videoarkiv.
  • Basic Medlemmer/pay pr view: 300 dkr. (ca. 40€). Adgang til LIVEstreaming på Zibrasport Equest d. 5. – 14. august 2022 – Giver IKKE adgang til ikke videoarkiv/video on demand efterfølgende!

Start- og resultatlister

Læs mere om de øvrige events ved Herning2022, som du kan følge LIVE på Zibrasport Equest

Holland fører i dressuren – Danmark er 3er

Publikum er strømmet til VM i Ridesport lørdag, hvor første del af holdmesterskabet i dressur er blevet afviklet. De bedste ryttere blev fuldt op ad den afsluttende midterlinje til taktfaste klapsalver fra det entusiastiske publikum.

Dagens første virkelig store bifald kom da den første danske rytter, Nanna Merrald Rasmussen, red på banen på den efterhånden legendariske avlshingst Blue Hors Zack. Parret leverede en top-præstation med deres hidtil bedste score i en Grand Prix, nemlig 76,724%.

Se også: Følg Riders Corner live fra VM i Herning

Den tyske hold-debutant Ingrid Klimke leverede et godt resultat med avlshingsten Franziskus, og gav dermed det tyske hold, der er regerende verdensmestre, en god start. Klimkes holdkammerat, Benjamin Werndl, der ligeledes er debutant i VM-sammenhæng, var ligeledes i topform, og ligesom Nanna Merrald red han også sin hidtil bedste Grand Prix på Famoso OLD. Det tyske hold ligger foreløbigt på andenpladsen.

Carina Cassøe Krüth var dagens 2. rytter fra det danske hold, og med den smukke hoppe Heiline’s Danciera scorede hun 76,863% og dermed overnatter det danske hold på 3. pladsen.

Det bedste resultat stod hollandske Dinja van Liere og den elegante hingst Hermés. Ekvipagen er foreløbigt i spidsen for konkurrencen med 78,835% og var også med til at bære det hollandske hold ind på en foreløbig førsteplads i holdkonkurrencen.

Konkurrencen om holdmedaljerne fortsætter i dag, søndag, med den sidste halvdel af Blue Hors FEI World Dressage Team Championship Grand Prix. Her er det Cathrine Laudrup-Dufours og Daniel Bachmann Andersens tur til at ride for det danske hold.
Link til foreløbigt individuelt resultat 

Link til foreløbigt resultat for hold

/Herning2022

Nanna og Zack sørgede for drømmestart til Danmark

Det danske dressurteam har fået den bedst tænkelige start på VM i Herning.

Nanna Merrald Rasmussen og 18-årige Blue Hors Zack red op til deres bedste, og der var ingen nerver at spore, selv om ekvipagen var første danske islæt i holdkonkurrencen, som bliver afgjort søndag.

Se også: Nanna Skodborg Merrald vandt sølv ved DM

Som altid, fristes man til at skrive, viste avlshingsten imponerende flotte øvelser i især galopprogrammet. Pirouetter, changementer og overgange sad i skabet, og de syv dommere var alle enige om, at Nanna og Zack skulle belønnes med flotte karakterer.

Nanna var meget tilfreds med Blue Hors Zack. Foto: Riders Notebook

76.724 % blev scoren for ekvipagen, og det betyder, at Danmark pt. ligger i front i holdkonkurrencen.

I aften skal Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera på banen, mens Daniel Bachmann Andersen og Cathrine Laudrup-Dufour indtager Stutteri Ask Arenaen søndag.

Se også: Riders Corner with Cathrine Laudrup-Dufour – Herning 2022

Se resultatlisten her

Dansk sejr fra morgenstunden

CDIJ blev domineret af danske ekvipager, da konkurrencerne blev fløjtet i gang fredag. Læs mere her

Lørdag fortsatte de gode takter i CDIYR, som Zibrasport Equest streamede.

Kristian Würtz Green og Bovbjergs Zhivago kunne ingen hamle op med. Den unge fyr guidede vallakken sikkert gennem de svære øvelser, og dommerne gav 70.539 % for programmet, hvilket var nok til en sejr.

“Det er helt fantastisk heroppe. Det er noget af det ypperste. Der var fed opbakning, selv om det var tidligt,” fortæller Kristian om oplevelsen ved Herning2022.

“Jeg var godt tilfreds med ridtet.

Nu har vi hviledag i morgen, og så skal jeg ride mandag, hvor det foregår inde i det store arena. Jeg glæder mig til at prøve at mærke samme sus, som alle VM-deltagerne også får lov til.

Man fornemmer, der er helt en specielt stemning her i Herning. Vi hepper på hinanden. Man kan slet ikke forestille sig, hvor stort det er. Der er så mange dygtige heste og ryttere, og man bliver vildt inspirereret.”

Se også: Kristian Würtz Green om Zhivago: – En rigtig kammerat

Det er helt unikt heroppe

Andenpladsen indtog endnu en dansker – Maria Mejlgaard Jensen og Antango du Feuillard scorede 68.922 %.

Hun har også roser til overs for arrangementet i Herning.

“Mit ridt i dag er jeg rigtig tilfreds med. Anton er jo en powerfuld hest fra naturens side, så mit ‘main focus’ var at holde ham let og elegant. Det lykkedes super fint, hvilket gav os flere højdepunkter men der sneg sig desværre også et par ærgerlige dyre fejl ind – sådan er det med levende dyr!

Stemningen heroppe er helt unik og rammerne er virkelig imponerende! At ride ‘blandt’ verdenseliten giver virkelig blod på tanden og man kan jo ikke lade vær med selv at drømme stort om at ride sådan et mesterskab en dag”

“Jeg glæder mig især til at ride vores kür på Stutteri Ask Stadium på mandag – det bliver en kæmpe oplevelse, både i den fantastiske atmosfære, men også fordi det er en af mig og Antons sidste stævner som Youngrider, inden vi for alvor skal til at lege med de svære ting til Grand Prix.

Herning2022 er og bliver en oplevelse vi ikke glemmer lige foreløbig og jeg er så taknemmelig for at dele den med venner, familie og selvfølgelig min yndlings Anton,” fortæller Maria, som du selvfølgelig kan følge live på mandag på Zibrasport Equest.

Læs også: Ranglistevinder U21: Maria Mejlgaard Jensen

Maria Mejlgaard Jensen og Antango Du Feuillard Foto: Privat

Den norske rytter Carmen Grønvold Johannessen og Hoejgaardens Santos blev treer med 68.186 %.

Du vil senere i dag kunne gense klassen i vores video-arkiv.

Se med på Zibrasport Equest

Se alle CSI- og CDI-klasser samt flere spændende sideevents, interviews m.m. på Zibrasport Equest under ECCO FEI World Championships Herning 5. -14. august 2022.

OBS! Alle VM-klasser kan ses på Clip My Horse og mange klasser kan ses på DR (Se hvilke her)

Start- og resultatlister

Læs mere om de øvrige events ved Herning2022, som du kan følge LIVE på Zibrasport Equest

Danmark har trukket nr 16 ved VM i dressur

Danmark er en af medaljefavoritterne ved VM i ridesport i Herning. Holdkonkurrencen afvikles over lørdag og søndag under navnet Blue Hors FEI World Dressage Team Championship Grand Prix med den festlige medaljeceremoni søndag aften.  Dagens lodtrækning afgør startrækkefølgen i holdkonkurrencen. I alt er der 19 hold, som deltager i holdkonkurrencen med 3 eller 4 ryttere på holdet.  

Foruden nationerne, der har hold til start, er der også en et par nationer, som har individuelle rytter til start ved mesterskabet. Det gælder eksempelvis Indien og Den Dominikanske Republik.   

Nanna først for Danmark

Sidste års OL-værtsnation Japan har trukket start nr. 1, mens USA vil være det sidste hold i startrækkefølgen. Danmark har trukket start nr. 16, om dette siger den danske holdleder Anne-Mette Binder ifølge Dansk Ride Forbund:

“Vi er meget tilfredse med lodtrækningen i holdkonkurrencen. For få dage siden blev FEI’s World Ranking List offentliggjort, og vores VM-hold består af ekvipager, der ligger hhv. nr. 3, 4, 10 og 11 på listen, hvilket er absolut unikt og bekræfter det høje niveau i dansk seniordressur. Med den valgte startrækkefølge har vi verdensranglistens nummer 4, Carina Cassøe Krüth og ’Danse’ til start lørdag, og vi har nummer 3, Cathrine Laudrup-Dufour og Vamos Amigos til start søndag, så strategien er, at det danske landshold både starter og slutter stærkt.” 

Der skal således to danske ryttere i aktion i morgen lørdag, mens de to andre først skal ride søndag. Det er Nanna Merrald Rasmussen med starttid kl. 13.44 og Carina Cassøe Krüth med starttid kl. 19.27 der skal ride i morgen, mens Daniel Bachmann Andersen og Cathrine Laudrup-Dufour skal ride søndag med starttider henholdsvis kl. 15.47 og 19.18. 

Den fulde startrækkefølge: 

1: Japan 
2: New Zealand 
3: Norge 
4: Schweiz 
5: Portugal 
6: Finland 
7: Østrig 
8: Irland 
9: Polen 
10: Frankrig 
11: Spanien 
12: Belgien 
13: Storbritannien 
14: Australien 
15: Holland 
16: Danmark 
17: Sverige 
18: Tyskland 
19: USA 

Link til den officielle startliste

Status fra EM for ponyer i Polen

Dressur

Torsdag sikrede det danske ponydressurteam den første medalje ved årets EM i Polen. Selma Ludvigsen, Andrea Hamann Sand, Josephine Gert Nielsen og Cornelia Munch Sinding red nemlig en flot bronzemedalje i hus.

Læs også: EM-bronze i ponydressur til Danmark

Og i dag skulle to af rytterne så på banen igen i den individuelle konkurrence, der fortsætter lørdag.

Selma Ludvigsen og EGELYKKES PERFETTOs program blev bedømt til knap 72%, mens Josephine Gert Nielsen og KASTANIENHOF CRIMSON GOLD rundede 75% og pt. ligger på en tredjeplads.

Se resultatet her

Springning

Første del af holdkonkurrencen i springning blev afviklet torsdag, og Danmark lå efterfølgende på en delt førsteplads.

Fredag fortsatte duellen, hvor Olivia Hundborg Dresler, Magdalene Rose Mikkelsen, Laura Sargent, Izabella Tardrup Frandsen og Silje Frederikke Kristoffersen skulle forsvare Dannebrogs farver.

Efter fredagens første runde lå Danmark på en andenplads med kun 4 fejl – både Silje og Magdalene havde redet op til deres allerbedste med to nulrunder.

I mesterskabets tredje runde blev det til samlet 16 fejl for det danske team, og de rykkede dermed ned på en femteplads.

Military

Sofia Zornig Sylvestersen red dressur i går, hvor hun fik 35,4 i straf. I dag var det Cilja Folman Wesths tur og med en straf på 31,5 indtager hun lige nu 13. pladsen.

Se resultatet her