Skip to main content

Tag: Dressur

Unge dressurryttere klar til EM

Flere talentfulde unge danske ryttere har denne uge taget turen til England for at repræsentere Danmark ved EM i dressur for junior og ungryttere.

Allerede onsdag fordeles medaljerne i holdmesterskaberne, mens der fredag rides om medaljer i det individuelle program, og det hele topper med medaljeceremonien i kür lørdag.
Ved stævnet afvikles også EM i military for junior og ungryttere, og det mesterskab afgøres søndag.

Den danske ungrytterhold består af:

Sara Aagaard Hyrm / Atterupgaards Cooper
Frederikke Gram Jacobsen / Ryvangs Zafina
Sophia Ludvigsen / Blue Hors Elliott
Alexander Yde Helgstrand / Belantis

Juniorholdet:

Thilde Rude Hare / Fred The Red
Elisabeth Cecilie Bonefeld-Dahl / Don Furioso
Annabelle Rehn / Vestervangs Garson
Sophia Boje Obel Jørgensen / Brilliant

Læs også: Disse junior- og ungryttere er udtaget til EM i dressur

Start- og resultatlister
Hartpury hjemmeside

Cathrine vælger Vamos Amigos til VM

Bootcampen var sidste officielle step inden VM og bød bl.a. på team-forløb med Team Danmark-sportspsykolog Anders Flemming Bendixen, træning, programridning og efterfølgende videogennemgang v. international dressurdommer Leif Törnblad samt dialog med landsholdsdyrlæge Frederik Nielsen og hestemassør Vivian Lock.

Forud for weekenden var det endnu ikke afgjort, hvilken hest Cathrine Laudrup-Dufour ville vælge til opgaven i Herning, men nu er det besluttet endeligt, at det bliver stjerneskuddet Vamos Amigos fremfor Bohemian, som var Cathrines hest ved OL i Tokyo, og som hun har vundet EM-medaljer med.

Læs også: Cathrine Dufour og Vamos Amigos vinder Grosser Dressurpreis von Aachen

Dermed er det altså følgende ekvipager, der udgør VM-holdet:

  • Carina Cassøe Krüth
    • Alder: 37 år
    • Fødeby: Slagelse
    • Hest: Heiline’s Danciera (e. Fürstenball/De Niro)
    • Groom: Selma Holbein
    • Hesteejere: Ingrid og Poul Thøgersen
  • Cathrine Laudrup-Dufour
    • Alder: 30 år
    • Fødeby: Kirke Hvalsø
    • Hest: Vamos Amigos (e. Vitalis / Hotline)
    • Groom: Rikke Kjær
    • Hesteejere: Pidgley Dressage
  • Daniel Bachmann Andersen
    • Alder: 32 år
    • Fødeby: Sønderborg
    • Hest: Marshall-Bell (e. Blue Hors Don Romantic / Michellino)
    • Groom: Lars Seefeld
    • Hesteejer: Nicola Ahorner
  • Nanna Merrald Rasmussen
    • Alder: 28 år
    • Fødeby: Hvalsø
    • Hest: Blue Hors Zack (e. Rousseau / Jazz)
    • Groom: Elise Rensink
    • Hesteejer: Stutteri Blue Hors

Reserverne er dermed følgende:

  • Andreas Helgstrand
    • Alder: 44 år
    • Fødeby: Dragør
    • Heste: Jovian (e. Apache / Tango) & Queenparks Wendy (e. Sezuan / Blue Hors Soprano)
    • Groom: Mikkala Krogh
    • Hesteejere: (Jovian) Helgstrand Dressage & Kleppenhus Invest, (Queenparks Wendy) Helgstrand Dressage & Château de Fontaine
  • Cathrine Laudrup Dufour
    • Alder: 30 år
    • Fødeby: Kirke Hvalsø
    • Hest: Bohemian (e. Bordeaux / Samarant)
    • Groom: Rikke Kjær
    • Hesteejere: Eva og Lars Zinglersen
  • Lone Bang Larsen
    • Alder: 46 år
    • Fødeby: Ebeltoft
    • Hest: Thranegaardens Rostov (e. Romanov / Diamond)
    • Groom: Helene Brinck
    • Hesteejer: Bang Dressage

/Dansk Ride Forbund

Hvad kan du se på Zibrasport Equest under VM?
Vi streamer alle CSI- og CDI-klasser samt flere spændende sideevents. Du kan også se Riders Corner med spændende gæster, indslag, interviews og meget mere.
Du kan se hele vores program her

(Husk at alle VM-klasserne kan ses på Clip My Horse.)

Opbygningen til Herning2022 opgraderes med ny samarbejdspartner

Et stærkt team af erfarne fagfolk arbejder lige nu benhårdt på at anlægge den optimale ridebanebund under det 4-dobbelte verdensmesterskab i Herning. Planlægningen af det store anlægsarbejde har været længe undervejs, men desværre har arrangørerne bag Herning2022 Jens Trabjerg og Casper Cassøe erkendt, at de har måttet opsige samarbejdsaftalen med Skibby HC om at være ”Official Footing Supplier” ved verdensmesterskabet. Netop denne opgave kræver stort engagement og viden, indkøb af materialer fra udenlandske leverandører, og i den første fase af opbygningen i Herning, måtte Jens Trabjerg og Casper Cassøe indse, at Skibby HC ikke var i stand til at leve op til aftalen.

”Derfor har vi desværre været nødt til at opsige samarbejdsaftalen, og alt tyder på det vil få et retsligt efterspil,” udtaler Jens Trabjerg.

Alle gode kræfter

Arrangørerne er særdeles erfarne, og de har et lige så erfarent team bag sig anført af Jesper Møller og Niels Jørgen Cassøe, som er vant til at opbygge ridebaner. Derfor er det lykkes at skaffe alle de bestilte materialer til Herning, og sammen med en ny og kompetent samarbejdspartner, BB Horse, at få etableret bundene som planlagt.

”Vi er naturligvis ærgerlige over, vi ikke på et tidligere tidspunkt fulgte vores mavefornemmelse, men vi er til gengæld rigtig glade for, at det er lykkes os at få en ny samarbejdspartner,” fortæller Casper Cassøe, som har været til stede i Herning under hele opbygningsfasen. Han understreger, at hele teamet samarbejder om at få etableret grunden under VM, nu med støtte fra Kim Mertz fra BB Horse og hans dygtige ansatte.

Stor opbakning fra leverandørerne

Den bund, som etableres til Herning2022 er testet og godkendt i samarbejde med FEI (det internationale rideforbund) via deres eksperter og konsulenter. Det er den svenske professor Lars Roepstorff, som har udviklet sammensætningen af sand og flokker i bunden, der er den samme komposition, som blev anvendt ved EM i Göteborg i 2017. Lars Roepstorff vil, som aftalt fra starten, være til stede i Herning forud for og under afviklingen af verdensmesterskabet for at sikre bundens kvalitet. Det vil i praksis ske i tæt samarbejde med Herning2022’s erfarne vedligeholdelses team.

Selvom bruddet med Skibby HC har givet arrangørerne meget ekstra arbejde og store ekstraudgifter, får det ikke indflydelse på kvaliteten af bunden ved VM. Og det skyldes i høj grad, at alle leverandører har bakket 100% op om de danske arrangører.

”Vi må i høj grad takke alle vores leverandører for deres store opbakning, det gælder vores sandleverandør Sibelco fra Sverige, OttoSport Tyskland (gummimåtter og fibre) samt NCC,” understreger Casper Cassøe.

Det er nu BB Horse, som er ”Official Footing Supplier” ved VM i ridesport, og Kim Mertz har kastet sin viden og sine ansatte ind i opgaven med kort varsel.

Arbejdet skrider planlægningsmæssigt frem. Hovedparten af arbejdet med bunden er tilendebragt, og i den kommende uge rykker hele teamet ind på MCH Arena for at omdanne det store foldboldstadion til Stutteri Ask Stadium, som danner rammen om VM i de to Olympiske discipliner dressur og springning.

Kilde: pressemeddelelse

Jeanna Högberg: Jeg kommer til at savne Helgstrand

Svenske Jeanna Högberg har netop redet endnu en UVM-kvalifikation i hus på den nu 6-årige Downtown, som hun blev Verdensmester på sidste år. Men desværre bliver det hendes sidste mesterskab som en del af Helgstrand. Efter 2 fantastiske år har hun truffet den svære beslutning, at hun rejser tilbage til Sverige af familiære årsager.

Det bliver vemodigt

“Det har ikke været nogen nem beslutning, da jeg elsker at være her. Det har været to fantastiske år, hvor jeg har fået mulighed for at være en del af det succesfulde team og ride nogle af verdens bedste heste. Min mand og jeg blev enige om at flytte hertil, så jeg kunne udleve min drøm, mens børnene var små – og det er jeg ham dybt taknemmelig for. Planen har hele tiden været, at vi ville flytte tilbage til Sverige, når børnene skulle starte i skole, men desværre blev min far alvorligt syg for kort tid siden, så det har fremrykket processen, da jeg gerne vil være tæt på ham.

Jeg glæder mig over en fantastisk tid, som har givet mig så meget. Ikke bare fagligt – jeg har også lært en masse nye skønne mennesker at kende, dybt passionerede mennesker, som jeg kommer til at savne. Det bliver vemodigt, når jeg rider ind på banen for sidste gang i Helgstrand-regi ved UVM, men sidste års sejr på Downtown er for mig et af de største øjeblikke, og det betyder meget for mig, at jeg får den oplevelse med,” fortæller Jeanna.

Jeanna har givet en masse til teamet

“Det var med stolthed, at vi hilste Jeanna velkommen som en del af teamet i 2020. Hun havde skabt sig et navn, både på den nationale og internationale scene med uddannelse af adskillige heste op til Grand Prix. Det har været en sand fornøjelse at arbejde sammen med Jeanna, for ikke nok med, at hun har repræsenteret Helgstrand på flotteste vis med sin mange imponerende resultater, så har hun en fantastisk personlighed, et smittende humør og givet en masse til teamet.

Vi har stor forståelse for Jeannas situation, men selvfølgelig er vi utrolig kede af, at hun stopper. Vi har dog aftalt, at vi fortsat skal have et samarbejde, så det glæder os, at vi ikke helt skal sige farvel, men stadig kan gøre brug af hendes kompetencer,” fortæller Andreas.

VM for ungheste og VM i Herning

I sin tid hos Helgstrand har Jeanna uddannet mange succesfulde heste, og blandt de mest kendte hører utvivlsomt avlshingsten og Verdensmesteren for unge dressurheste, Downtown. Men også avlshingsten Freetown, Devonport, og hendes egen hest, Astoria, som hun har kvalificeret til det forestående VM i Herning samt de flotte placeringer på Grand Prix-hesten Lorenzo, minder os om de talrige resultater, hun har opnået i de sidste to år.

Jeanna flytter sammen med familien tilbage på sin gård uden for Enköping i Sverige og glæder sig til at fortsætte uddannelsen af kvalitetsheste sammen med sin samarbejdspartner, Gabriella Grewin Bramberg på Herfsta Dressage.

Vi ønsker Jeanna alt muligt held og lykke og tusind tak for alt det, du har gjort for Helgstrand, lyder det fra Helgstrand.

Dujardin kommer til Herning

Endnu et mesterskab med Dujardin i Herning

EM 2013 i Herning var en kæmpe triumf for England og ikke mindst Charlotte Dujardin, der vandt både Grand Prix Special og Grand Prix Kür på Valegro (91,250%), mens det engelske hold vandt bronze.

Når VM i dressur afvikles d. 6. – 11. august i Herning, er Charlotte Dujardin atter på holdet – denne gang med den ikke så erfarne Imhotep, der har en lovende sportskarriere foran sig.

På holdet er også:

  • Richard Davison – Bubblingh 
  • Charlotte Fry – Glamourdale (Reserve Everdale)
  • Gareth Hughes – Briolinca (Reserve Sintano Van Hof Olympia)

Reserver:

  • Laura Tomlinson –  Fallatijn
  • Susan Pape – Eclectisch

Når det kommer til England, er det værd at bide mærke i, at Carl Hester for første gang i 14 år ikke er med på holdet ved et stort mesterskab. Det kan du læse mere om i artiklen: VM bliver sandsynligvis uden Carl Hester

Holland går efter en top 6-placering

“Vi har bestemt ikke særlig erfarne kombinationer på holdet, men når jeg ser på præstationerne ved CDIO i Rotterdam og Aachen, så har jeg tillid til holdet,” lyder det fra den hollandske landstræner Alex van Silfhout. “For at kvalificere os til Paris 2024 skal vi slutte i top-6, og det er bestemt muligt. Danmark er storfavorit, så Tyskland, og derefter er der flere lande, der kæmper om de næste pladser.”

Det hollandske hold består af:

  • Dinja van Liere – Hermes (reserve Hartsuijker)
  • Emmelie Scholtens – Indian Rock
  • Marieke van der Putten – Tørveslettens Titanium
  • Thamar Zweistra – Hexagon’s Ich Weiss
  • Reserve: Denise Nekeman – Boston STH

Spændende ekvipager fra USA

USA har i de senere år været med helt fremme i dressursporten, og de er nu også klar med deres VM- hold. På holdet er:

  • Katie Duerrhammer- Quartett
  • Ashley Holzer – Valentine
  • Adrienne Lyle – Salvino
  • Steffen Peters – Suppenkasper
  • Reserve: Alice Tarjan – Serenade MF

Se med på Zibrasport Equest

Hos Zibrasport Equest kan du følge alle ‘ikke-mesterskab’ klasserne – altså CSI og CDI. Vi streamer også flere sideevents, har studie med gæster flere gange om dagen – og så kan du se det imponerede Show Night lørdag d. 13. august.

Se hele vores VM-program her

Herning 2022

Kilde: Eurodressage.com

Oplev Cathrine Laudrup-Dufour og Cassidy sammen for sidste gang

Cathrine Laudrup-Dufours forældre Mona og Peter Dufour købte den røde vallak Atterupgaards Cassidy til Cathrine, da hun var 17 år. Cassidy var bare 6 år, og de to har dannet par i international dressursport lige siden. Talrige medaljer og præstigefyldte sejre er resultatet af det partnerskab.

Under Herning2022 siger vi farvel til Atterupgaards Cassidy, da han forlader den internationale topsport som 19-årig. Cassidy er stadig i form og kommer til at elske at optræde sammen med Cathrine Laudrup-Dufour endnu en gang foran publikum.

“Det bliver meget følelsesladet for mig, og jeg kan ikke helt forstå, at det bliver min sidste tur på Cassidy foran et entusiastisk publikum – som han elsker. Jeg håber, han får det farvel, han fortjener,” siger Cathrine Laudrup-Dufour,.

Bare at tale om afskeden under VM i Herning bringer tårerne frem i øjnene på Cathrine. Cassidy er hendes ”hjertes hest”, som hun kalder ham.

Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy, DM 2020. Foto: Zibrasport Equest

En international sensation

Sammen med Cassidy vandt hun 11 EM-medaljer som junior- og youngrider, inden ekvipagen fik sin internationale seniordebut i efteråret 2015. Cathrine og Cassidy blev udtaget til OL i Rio i 2016, mindre end et år efter deres internationale Grand Prix-debut. De sluttede på en 13. plads ved 2016-legene.

Året efter blev Cathrine og Cassidy en international sensation, da de stod ved siden af tyske Isabell Werth og Sonke Rothenberger på EM-podiet efter at have vundet dobbelt individuel bronze og holdsølv til Danmark.

Hun og Cassidy var blandt favoritterne til podiet forud for World Equestrian Games i 2018, men var ikke i stand til at rejse til USA, da Cassidy blev skadet på folden. Parret var tilbage på toppen i 2019 og scorede sejre ved Herning CDI5* og Aachen CDI4*, før de tog individuel bronze i Grand Prix Special ved EM i Rotterdam.

Fans i hele verden

En enestående rejse vil nå sin afslutning for Cassidy og Cathrine ved verdensmesterskaberne i Herning. Sammen har de oplevet usædvanlige øjeblikke. De har en stor og entusiastisk fanskare, som rækker langt ud over Danmarks grænser, på grund af den lethed, elegance og harmoni de to udstråler på banen. 

Publikum og Herning2022 siger farvel på et tidspunkt, hvor Cassidy fortsat er i træning, fit og glad.

Han skal ikke længere præstere i rampelyset ved mesterskaber og internationale stævner. Det bliver et følelsesladet og tårevædet farvel. Og det bliver en helt særlig oplevelse at se Cathrine og Cassidy på banen sammen for sidste gang. Det sker mandag den 8. august umiddelbart efter medaljeceremonien i verdensmesterskaberne i Grand Prix Special.

Herefter skal Cassidy hjem på ridecenteret i Fredensborg hos Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour, for at nyde sit otium på folden og i sin sædvanlige box.

Læs mere HER

Køb billetter her: ECCO FEI World Championship Herning 2022 – See you there

Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy. Foto: Zibrasport/Britt Carlsen

FAKTA

Om Cathrine Dufour
30 år – født 2. januar
Priser:        Classic Style Award ved EM for juniorer i 2010
                    Bestsellers Olympiske Håb 2016
                    Olympisk scholarship 2017
                    Nomineret til Årets sportsnavn 2017

Om Atterupgaards Cassidy
19 år – født 24. april
Vallak e. Caprimond/Donnerhall (opdr. Atterupgaard)

Cathrines største resultater på Atterupgaards Cassidy:

2010
To gange EM-sølv for juniorer samt holdbronze
2011
Individuelt EM-sølv og -bronze for ungryttere samt holdsølv
Dansk Mester Youngrider
2012            
To gange EM-guld for ungryttere samt holdsølv
Dansk Mester Youngrider
2013            
To gange EM-guld for ungryttere
2015             
Dansk Mester U25
2016            
Individuel 13. plads ved OL i Rio
Dansk Mester
2017           
To gange EM-bronze for seniorer samt holdsølv
Dansk Mester
2017            
Vinder af FEI World Cup i Herning
2018            
CDI-W Göteborg nr. 1
Dansk Mester
2019            
EM-bronze i freestyle i Rotterdam
Saab top-ti Stockholm nr. 1
2020           
CDI-W Göteborg nr. 1
Dansk Mester
2021            
CDI-W Herning nr. 1
Dansk Mester

/Herning2022

Det uofficielle DM for beriderelever afvikles i Kolding Rideklub

Danmarks ældste rideklub, Kolding Rideklub, står i år for afviklingen af det uofficielle DM for beriderelever i både dressur og springning.

”Vi er stolte af at være blevet spurgt, om vi vil afvikle det uofficielle DM for beriderelever. Det betyder meget for os, og vi vil yde vores maximale for, at rytterne føler sig velkomne og får en god oplevelse. Det er også en god mulighed for os som rideklub at bevise, at vi godt kan håndtere stævner af den størrelse,” siger Betiina Pedersen, der er stævneansvarlig i Kolding Rideklub.

Dressuren afvikles den 27.-28. august og springningen 3.-4. september.

Læs mere om det uofficielle DM for beriderelever her

Kilde: Dansk Ride Forbund

Her er det tyske dressurhold til VM

Holdet (i alfabetisk rækkefølge) til VM i Herning i dressur:
• Ingrid Klimke med Franziskus
• Frederic Wandres med Duke of Britain FRH og Bluetooth
• Benjamin Werndl med Famoso og Daily Mirror
Isabell Werth med DSP Quantaz

• Reserve: Dorothee Schneider med Faustus

Isabell Werth er den eneste rytter på Tysklands hold, der allerede har mesterskabserfaring i dressur, og selv om Ingrid Klimke er en meget erfaren mesterskabsrytter – så har hun ikke været til et dressurmesterskab før. Endvidere har ingen af ​​af de udtagne heste nogensinde gået et mesterskab, og landstræner Monica Theodorescu siger: “Det gør det meget klart, at vi er inde i et år med omvæltninger.”

Kilde: Dressursport Deutschland

VM i Herning på Zibrasport Equest

Husk at du kan følge med fra VM i Herning på Zibrasport Equest. Vi streamer alle ‘ikke VM-klasser’ (CDI og CSI), ligesom vi viser nogle side-events og er klar med indslag, interviews og studie fra det store event i august.
Se meget mere her

Herning 2022

De danske pararyttere er klar til VM!    

Søndag blev der afviklet kvalifikation af Para Cup på Silkeborg Rideklubs nyindviede dressuranlæg, og her pudsede to ryttere fra det danske landshold + reserverne formen af, inden det går løs i Herning ved VM.

Tobias T Jørgensen vandt dagens klasse med 80,5 % Karla Dyhm-Junge blev nr 2 med 76,6 % foran medaljetager fra Tokyo Ann Cathrin Lübbe fra Norge.

Til start var også reserverne til VM Line Munk Madsen og Renee Igelski, som leverede solide ridt til henholdsvis 70,89% og 72,5 % .

Generelt blev der vist højt niveau i det store felt af 21 ryttere. De 10 højest placerede var alle over 70 %, hvilket vidner om, at der virkelig er en stor gruppe af pararyttere i Danmark, der bejler til de eftertragtede landsholdspladser.

Se hele resultatet her

VM i Herning på Zibrasport Equest

Husk at du kan følge med fra VM i Herning på Zibrasport Equest. Vi streamer alle ‘ikke VM-klasser’ (CDI og CSI), ligesom vi viser nogle side-events og er klar med indslag, interviews og studie fra det store event i august.
Se meget mere her

Herning 2022

Rideklubben Falken tager sejren i Dressurens Venner Cup kvalifikation

Blot to hold var til start hos Nordsjællands Sportsrideklub, da der blev afholdt dagens kvalifikation til Dressurens Venner Cup. Vinderholdet var fra Rideklubben Falken, og bestod af Amalie Caroline Morton på Springers Gazelle (68.535%), Emilie Soldén på Galliano Selsø (70.949%), Madeleine Lundqvist på Moonjam’s Classic Touch (68.276%) og Rebecca Maria Gertung Faurskov på Heslegård’s Filuka (64.742%).

Vi hepper på hinanden

– Det har været rigtig dejligt at ride sammen som hold, det gør lidt ekstra, at man bruger hele dagen sammen og hepper på hinanden. Jeg synes, det er et rigtig godt koncept, og det er fedt at ride på et hold, hvor vi alle er på samme niveau, fortæller Madeleine Lundqvist fra vinderholdet, Rideklubben Falken, der ser frem til, når der skal rides finale senere på året.

Holdet sluttede med samlet 207.760 og vandt kvalifikationen foran Nordsjællands Sportsrideklub, der opnåede 202.586.

Finalen rides d. 3- 4. september i Vallensbæk Rideklub.

Se hele resultatet her

Læs mere om Dressurens Venner Cup

Danmark vinder Nations Cuppen i Falsterbo

Efter lørdagens Grand Prix i CDIO4* Nations Cup i Sverige havde det danske dressurlandshold trukket i førertrøjen, og derfor var det nok heller ikke den store overraskelse, at Danmark i dag sejrede i den internationale holdkonkurrence.

Læs også: Dressurlandsholdet godt fra start i Falsterbo!

Daniel og Nadja bedst i GP Special

Nations Cuppen blev afgjort søndag i Grand Prix Special og Grand Prix Kür.

Daniel Bachmann Andersen og Zippo M.I. samt Nadja Aaboe Sloth med Favour Gersdorf red Grand Prix Special i formiddags, og her blev Daniel og Zippo M.I. bedst af alle med 73.723%, tæt fulgt af Nadja og Favour der opnåede 72.936%.

Nanna og St. Schufro over 81%

Anna Kasprzak og Addict De Massa lagde stærkt ud i Grand Prix Kür, hvor parret red til flotte 78,950%. Det betød en tredjeplads i küren, hvor holdkammeraten Nanna Skodborg Merrald på den altid charmerende Blue Hors St. Schufro satte alle til vægs med imponerende 81,080%, mens svenske Patrik Kittel og Blue Hors Zepter blev nummer to med 80.865%.

De flotte danske resultater betød som nævnt, at Danmark vandt Nations Cuppen i Falsterbo, mens Holland indtog andenpladsen, og Sverige blev nummer tre.

Se hele resultatet her

FEI Dressage Nations Cup™ 2022 Falsterbo,. Fra venstre Nadja Aaboe Sloth, Anna Kasprzak, Nanna Skodborg Merrald og Daniel Bachmann Andersen © FEI/Leanjo de Koster


Aarhus Rideklub vinder af Dressurens Venner Cup kvalifikation

Fire hold var til start i dagens kvalifikation af Dressurens Venner Cup, som blev afholdt hos Silkeborg Rideklub. Dagens bedste hold kom fra Aarhus Rideklub og bestod af Christina Padkjær Hedeman på Pantani DI-S (62.931%), Julie Allen på Krogsgaards Valentina DWB (69.742%), Alice Oppelstrup på Blue Hors Fabion (72.414%) og Signe Egelund på Højvangs Aslan (65.173%).

Turneringen skaber klubånd

– Det var rigtig sjovt at være til start som hold, selvom jeg selv var mere nervøs, da det ikke bare var mig, der nu skulle være tilfreds. Det giver noget klubånd at være afsted sammen, og jeg tror kun det bliver endnu hyggeligere anden gang, når vi skal afsted til finalen, fortæller vinderholdets Signe Egelund, der også roser konkurrencekonceptet.

Holdet sluttede med samlet 207.329 og vandt kvalifikationen foran Hornum-Ulstrup Rideklub, der opnåede 205.174 og andenpladsen.

Finalen rides d. 3- 4. september i Vallensbæk Rideklub.

Se hele resultatet her

Læs mere om Dressurens Venner Cup