Skip to main content

Tag: Dressur

NM skudt igang med dansk guld til U-25 dressurholdet

I disse dage er der Nordisk Mesterskab på Flyinge i Sverige med stærk dansk deltagelse.

Dressur, spring og paradressur

Allerede igår var U-25 dressurholdet bestående af Camilla Lærke Stubberup/Zun Dance, Caroline T. Elsner/Alskenz Firfod, Sandra Aagaard Hyrm/Heslegårds Rismon og Laura Kristine Thorup/Blue Hors Veneziano på banen og sørgede for at ride guldet hjem til Danmark, foran Sverige og med Finland som nr. 3.

Her til morgen er seniorerne på banen, og skal forsøge at gøre U-25 holdet kunsten efter.

Spring

I springning har vi både kat. II, kat. I, children-, junior-, ungrytter- og seniorhold afsted.

Både kat. II og kat I holdende har igår lagt sig i spidsen af konkurrencen, og der er også lavet særdeles flotte individuelle resultater. Blandt andet er Oliver Hundborg Dresler pt. i front af kat. I ponyernes individuelle konkurrence.

Paradressur

Vi har ikke et hold med i paradressur konkurrencen, men er flot repræsenteret i de individuelle konkurrencer. I grad V har Bianca Andersen nemlig lagt sig i spidsen af konkurrencen med Runehøjs Skyline.

Flere dages spændende konkurrencer i vente

Der er flere dages spændende konkurrencer i vente i det svenske, og mon ikke vi senere kan berette om mere dansk metal.

Stjernespækket startliste i Aachen

Lige om lidt venter VM i Herning, og de danske ryttere er, ligesom resten af verdens bedste, i gang med de sidste forberedelser.

I slutningen af juli bliver det endeligt afgjort, hvem der skal repræsentere Danmark til VM.

En afgørende faktor i forhold til udtagelsen af dressurholdet er CHIO Aachen – Se interviewet med Anne-Mette Binder

Det storstilede stævne finder sted fra den 24. juni til den 3. juli  med deltagelse af nogle af de bedste ekvipager pt.

Fra Danmark har følgende meldt til start:

DRESSUR

CDIO5*

CDI4*

CDIY

  • Sara Aagaard Hyrm / Atterupgaards Cooper

Også i voltigering er der dansk islæt – Sheena Bendixen og Amanda Staalsø er med individuelt, mens Thinggaard Sørensen og Linde skal vise, hvad de kan i Pas de Deux og BIS 1 i holddysten.

Se de komplette startlister her

Flot VM-magasin gratis for alle

Nu er der bare 42 dage tilbage til første rytter rider på banen ved ECCO FEI World Championships i Herning fra den 6. – 14. august. Det er svært at vente på at tiden er inde til at vi kan heppe på de danske VM-atleter på hjemmebanen i Herning. Der er ingen tvivl om, det bliver en oplevelse for livet, at kunne følge de nervepirrende VM-konkurrencer herhjemme.

Herning2022 er vært for 4 VM-discipliner: Dressur, springning, paradressur og voltigering, mens Italien er vært for military og 4-spandskørsel. Tidligere var 8 VM-discipliner samlet under navnet World Equestrian Games, men det har vist sig alt for udfordrende for arrangørerne at overkomme så mange discipliner på et sted, både hvad angår selve organisationen og de enorme summer det kræver at løfte så stor en opgave. Derfor har FEI åbnet op for muligheden af kun at afvikle nogle enkelte VM-discipliner samlet, og her har Danmark altså formået at løfte hele 4 discipliner.

Og mens vi så venter på at kunne heppe på de første danske ryttere og byde de internationale stjerne velkommen til Danmark, kan man hygge sig med et flot VM-magasin.

Følg linket HER eller klik på billedet

Læs meget mere om VM i Herning: Welcome to Herning | Herning 2022

Og køb billetter: ECCO FEI World Championship Herning 2022 – See you there

Pararytterne er udtaget til VM i Herning

Til august samles ridesportens internationale elite på den jyske hede til verdensmesterskaberne i springning, dressur, paradressur og voltigering. 700 ryttere fra 70 nationer tager del i det enorme stævne, der afvikles i dagene 6.-14. august i området omkring Jyske Bank Boxen og MCH Arena.

De danske landsholdsryttere i paradressur har igennem de seneste måneder gjort deres for at overbevise landstræner Astrid Gemal om, at de skal udtages, og i dag har hun sat navn på de fire ekvipager, der skal repræsentere Danmark på hjemmebane:

Katrine Kristensen og Gørklintgaards Quater, grad II
Tobias Thorning Jørgensen og Jolene Hill, grad III
Karla Dyhm Junge og Miss Daisy, grad III
Nicole Johnsen og Moromax, grad V


Landstræner Astrid Gemal sætter nogle ord på det danske hold: – De fire ryttere, der skal repræsentere Danmark ved VM 2022, er blandt andet valgt ud fra deres sportslige formkurve og min tro på, at de alle har en spændende fremtid i international paradressur. Derudover har de alle fire en enormt positiv tilgang at bidrage med på landsholdet, siger hun og glæder sig på rytternes vegne over den store oplevelse, der venter dem i Herning:

Katrine Kristensen og Gørklintgårds Quater. Foto: Zibrasport Equest

– Det bliver helt vildt stort at ride VM på hjemmebane, og vi ser alle sammen meget frem til det – særligt efter sidste års Paralympiske Lege i Tokyo, hvor rytterne red foran tomme tribuner. Det bliver en kæmpe oplevelse at ride for så mange mennesker, som vi regner med kommer til Herning.

Medaljer og PL-kvalifikation på spil

De danske ryttere kommer til VM med gode resultater i bagagen, senest fra det trestjernede internationale stævne i Kronenberg i Holland, hvor Danmark sejrede i holdkonkurrencen over bl.a. de regerende verdensmestre og paralympiske mestre fra Holland, og både Tobias Thorning Jørgensen og Katrine Kristensen sejrede i både den individuelle konkurrence og i freestyle. Tobias Thorning Jørgensen er derudover dobbelt paralympisk guldvinder i sin klasse, og landstræner Astrid Gemal håber da også på, at de danske ryttere kan hente metal i Herning:
“Vi håber naturligvis på individuelle medaljer, og derudover har vi en fælles ambition om et godt resultat i holdmesterskabet.”

Karla Dyhm-Junge og Miss Daisy. Foto: Zibrasport Equest

De syv bedste hold i holdkonkurrencen ved VM i Herning tildeles fire kvotepladser til de Paralympiske Lege i Paris i 2024.   Hos Parasport Danmark glæder formand John Petersson sig til at følge de danske ryttere, når de rider ind på BB Horse Arena i Herning.

“Vores paradressurryttere har igennem mange år været med på højeste internationale niveau, og det har været fantastisk at følge deres udvikling. Vores tætte samarbejde med bl.a. Team Danmark og den uvurderlige støtte fra vores sponsorer er med til at skabe rigtig gode rammer for rytterne, og det har stor betydning for, at de kan blive ved med at udvikle sig og nu står stærkt forud for VM på hjemmebane,” siger han og fortsætter: “Det glæder mig også at se, at der er to forholdsvis nye ryttere med blandt de fire udtagne. Det lover godt for fremtiden og vidner om det imponerende strategiske talent- og elitearbejde, der bliver lavet i paradressur. Forhåbentlig kan vores nye partnerskabsaftale med Dansk Ride Forbund også være med til at styrke rekrutteringsdelen og få endnu flere ryttere med handicap i gang.”
DR sender fra verdensmesterskaberne i Herning, og alle danske ryttere kan ses på DR2 eller DRTV.

DE DANSKE RYTTERE
Katrine Kristensen
Hest: Gørklintgaards Quater
Klasse: Grad II
Handicap: Muskelsvind
By: Roskilde

Tobias Thorning Jørgensen
Hest: Jolene Hill
Klasse: Grad III
Handicap: Muskelsvind
By: Give

Karla Dyhm Junge
Hest: Miss Daisy
Klasse: Grad III
Handicap: Rygmarvsbrok
By: Skanderborg

Nicole Johnsen
Hest: Moromax
Klasse: Grad V
Handicap: Svær knæskade
By: Osted

Nicole Johnsen og Moromax. Foto: Zibrasport Equest

Om VM i ridning 2022 VM i springning, dressur, paradressur og voltigering finder sted i Herning i dagene 6.-14. august 2022. Paradressurkonkurrencerne afvikles fra den 10.-14. august. Der forventes op mod 200.000 tilskuere. Det er Dansk Ride Forbund, Herning Kommune, Sport Event Denmark og VM-selskabet ejet af Casper Cassøe og Jens Trabjerg, der står bag VM.
Læs mere på https://herning2022.com/

Se med LIVE fra Kirstinelund Horse Festival

I weekenden skal tredje kvalifikation af Bundgaard Byg X Trolle Cup afgøres på Kirstinelund Sportsrideklub.

15 ekvipager har meldt til start i Intermediare 1-kval. lørdag formiddag – og du kan selvfølgelig se klassen, blandt mange, her på Zibrasport Equest.

Se med

Kirstinelund Horse Festival har lokket flere interessante kombinationer til deres storstilede stævne.

Kirstinelund Horse Festival m/ Bundgaard x Trolle Cup – se med i weekenden Foto: Kirstinelund Sportsrideklub

Severo Jurado López, Nanna Skodborg Merrald, Daniel Bachmann Andersen og Anne-Mette Strandby Hansen er bare nogle af de kendte ryttere, der har meldt til start.

Start- og resultater

Zibrasport Equest livestreamer B-stævnet lørdag d. 25. og søndag d. 26. juni fra den udendørs bane.

Disse junior- og ungryttere er udtaget til EM i dressur

Disse juniorer er udtaget:

  • Annabelle Rehn / Vestervangs Garcon
  • Elisabeth Bonefeld-Dahl / Don Furioso
  • Johanne Kofod Jensen / Frida Gold
  • Sophia Obel Jørgensen / Brilliant

Reserver:

  • Thilde Rude Hare / Fred the Red
  • Victoria Toft Waksvik / Dancing Boy

Disse ungryttere er udtaget:

  • Alexander Helgstrand / Belantis
  • Frederikke Gram Jacobsen / Ryvangs Zafina
  • Sophia Ludvigsen / Blue Hors Elliot

Den fjerde og sidste plads samt reserver vil blive udtaget primo uge 27, efter Nordisk Mesterskab og Aachen.

Kilde: DRF

Flere flotte resultater fra Hagen

De danske pony- junior- og ungryttere har weekenden igennem leveret det ene flotte resultat efter det andet, til Future Champions stævnet i Hagen.

Nations Cup dressur pony

Ponyrytterne gik i junior- og ungrytternes fodspor, og placerede sig flot som nummer 2 i Nations Cuppen, et mulehår efter Tyskland og med Holland på 3. pladsen.

Holdet bestod af Josephine Gert Nielsen, Selma Ludvigsen og Cornelia Munch Sinding

Finale resultater lørdag

CDIJ – Freestyle small final

2’er Liva Addy Guldager Nielsen og Don Caballero

CDIY – Freestyle small final

1’er Maria Majlgaard Jensen og Antango du Feuillard

2’er Ida Kristine Bjørn og Hussmanns Jackson

CDIY – Freestyle finale

1’er Alexander Yde Helgstrand og Belantis

CDIOJ – Freestyle final

2’er Thilde Rude Hare og Fred the Red

Finale resultater søndag

CDIY – Freestyle small final

2’er Sophia Ludvigsen og Blue Hors Elliott

Kilde: Future Champions

Dansk dobbeltsejr i kür i Kronenberg

Katrine Kristensen Grad II og Tobias Thorning Jørgensen Grad III har været helt suveræne ved det internationale stævne i Kronenberg i Holland. De var begge helt urørlige i deres grad, og tog tre sejre af tre mulige, og det med stor margin til konkurrenterne.

Søndag brød Tobias Thorning Jørgensen 80%-muren, da han og Jolene Hill opnåede imponerende 81,722% Adskillige 8-taller, 8,5 og 9-taller opnåede Tobias for sit vinderridt. Også Katrine Kristensen, der netop har vundet DM ved Helgstrand Event, var i særklasse med Gørklintgårds Quater og med 78,289% blev de også suveræne vindere af deres grad.

Læs også: Riders Corner (Lørdag ) – Helgstrand Event 2022

Nicole Johnsen og Moromax. Foto: Zibrasport Equest

Karla Dyhm Junge og Miss Daisy kom ind på 4. pladsen med 73,378% i grad III, og Line Munk Madsen havde kvalificeret Loboss Donya ind i kürfinalen, hvor de opnåede 71,222% i Grad I
Debutant Nicole Johnsen havde også kvalificeret sig til kürfialen med Moromax, hun opnåede 71,742% og hun har nu redet sig ind i bruttotruppen frem mod VM i Herning til august.

Resultater

Blue Hors Dressur- og Følchampionat

Blue Hors inviterer i weekenden d. 24.-25. juni til deres traditionelle Dressur- og Følchampionat, hvor der lørdag aften også vil blive afholdt en følauktion i samarbejde med Dansk Varmblods Auktioner. 

Her er god mulighed for at se de unge 3- og 4-års talentfulde heste efter Blue Hors-hingste i kvalifikationen fredag eftermiddag, hvoraf de 8 bedste fra hver aldersgruppe går videre til finalen lørdag formiddag. Lørdag eftermiddag vises ca. 100 føl efter Blue Hors-hingste, hvor de bedste hoppe- og hingsteføl bliver hyldet.  

Ryttere, heste, føl, hesteejere og publikum kommer, som altid, til at nyde godt af de smukke og komfortable førsteklasses rammer på Blue Hors, når der endnu engang pyntes flot op til dette fantastiske arrangement.

Blue Hors Dressur & Følchampionat.mp4 from Blue Hors on Vimeo.

Dressurchampionatet

Konceptet for Blue Hors Dressurchampionatet er at give de helt unge 3- og 4-års rideheste efter Blue Hors hingste en mulighed for at miljøtræne stævneoplevelsen i trygge omgivelser, hvor der ikke sker alt for meget virak omkring dem.

Det er også en mulighed for at få en karakter og et fingerpeg om hvor på udviklingskurven dagsformen og potentialet på ens unghest befinder sig, ligesom stævnet måske endda kan give rytterne en dommerudtalelse at tage afsæt i til den daglige træning.

Følchampionatet

I samme ombæring afholdes også det traditionsrige Blue Hors Følchampionat for de mange avlere.

Ved følchampionatet får avlerene muligheden for at udstille deres føl efter en Blue Hors-hingst, hvor et dommerpanel vil bedømme det. Der vil blive fundet en præmiering af dagens bedste hingste- og hoppeføl, der sammen med deres avlere vil blive præmieret og hyldet.

Kilde: Blue Hors

Landsholdet slog de regerende verdensmestre

De hjemlige paradressurryttere er denne weekend til stævne i Hollandske Kronenberg. Det var godt igen at få den dobbelte PL-guldvinder Tobias Thorning Jørgensen og Jolene Hill e. Blue Hors Schufro Hit tilbage i konkurrence. De var så overlegne, at de sikrede sejren på første konkurrencedag med 76,274% og anden dagen med 78,872% begge dage med stor margin til de hollandske topryttere.

Også den nykårede danmarksmester Katrine Kristensen med Gørklintgårds Quater e. Quaterback var suveræn i grad II med sejr til hhv. 77,121 og 75,981%

Paralandsholdet bestående af Katrine Kristensen, Tobias Thorning Jørgensen, Line Munk Madsen og Renee Igelski. Foto: Privat


Renee Igenski og Beyond Dreams e. Benetton Dream sluttede i går lige udenfor placeringsrækken, mens Line Munk Madsen og Loboss Donua e. Blue Hors Don Schufro sluttede midt i det stærke felt.

Danmark sikrede sejren med samlet 448,783 mod Hollands 447,411 og med Tyskland på 3. pladsen med 432,932 points.

Stævnet i Kronenberg er det sidste inden landstræner Astrid Gemal skal sammensætte et konkurrencedygtigt hold til VM på hjemmebane i Herning.

Søndag rides traditionen tro kür, og i grad I er Line Munk Madsen kvalificeret med Loboss Donya, i grad II har Katrine Kristensen sidste starttid med Gørklintgårds Quater, i grad III er der hele to danske ekvipager Karla Dyhm Junge og Miss Daisy samt Tobias Thorning Jørgensen med Jolene Hill. I grad V er Nicole Johnsen og Moromax kvalificeret til start.

Resultater

Stinna Tange kommer med et indlæg hos FEI

“Hvis bare Disney havde lavet en film med en prinsesse i kørestol”, er Stinna Tange citeret for at sige, med henvisning til oplevelser i hendes pure ungdom. Hun skriver i ”The Para Equestrian Digest”:
De Paralympiske Lege er fantastiske på så mange måder. At se topatleter udføre den sport, de elsker, med passion og dedikation er både ydmygende og spændende. Men når det kommer til repræsentation, er De Paralympiske Lege det eneste tidspunkt, hvor mennesker med handicap for en stor dels vedkommende er positivt og retfærdigt repræsenteret i medierne. De Paralympiske Lege er den eneste lejlighed, hvor børn med et handicap kan pege på fjernsynet med stolthed og sige: “Hun ligner mig!”

Hvor fantastisk dette end er, rejser det spørgsmålet: Er det fair? Når man tager i betragtning, at mennesker med handicap udgør 15 % af verdens befolkning, hvorfor er vi så næsten ikke-eksisterende i tv-shows, film, tegnefilm eller litteratur? Denne mangel på repræsentation er et kæmpe problem, og her er en historie fra mit eget liv for at illustrere hvorfor.

Prinsesse i kørestol eller julemandens slæde?

Da jeg var barn, fik min lokale skole fjerdeklasserne til at opføre et julespil hvert år. Lærerne skrev normalt stykket og tildelte derefter de forskellige dele til hver elev. Aftenen før de skulle afsløre rollebesætningen, lå jeg vågen i min seng og håbede på at få rollen som prinsessen, eller i det mindste en af hendes stuepiger. Morgenen kom, og mens læreren gennemgik listen, så jeg, hvordan alle de andre piger fik at vide, at de ville blive prinsessen, stuepigerne og elve. Da selv den del at være et træ var blevet tildelt, begyndte jeg at få en dårlig fornemmelse i maven. Så, som den sidste person på listen, vendte min lærer sig mod mig og sagde: “Stinna, du skal være julemandens slæde.” Jeg kæmpede for at finde den rigtige grimasse. Det var ikke så meget skuffelsen, men ydmygelsen. Jeg blev degraderet til at være min kørestol. Ikke en person i kørestol, men bare en kørestol. Jeg fik ikke engang at vide, at jeg kunne klæde mig ud som et rensdyr. Jeg mener, det ville i det mindste have været lidt fedt.

Det værste ved den oplevelse var, at det påvirkede, hvordan jeg opfattede mig selv. Jeg blev opmærksom på, at der ikke var nogen roller for folk, der lignede mig, og det fik mig til at føle mig mindre som en person.

Som forfatter, aktivist, komiker og fremtrædende professor i psykologi Kevin Nadal bemærkede: “Positiv medierepræsentation kan være nyttig til at øge selvværdet for mennesker fra marginaliserede grupper (især unge).” Jeg er enig med ham. Hvis bare Disney havde lavet en film med en prinsesse i kørestol, eller der havde eksisteret en teen-sitcom, hvor hovedpersonen var en sej pige med et handicap, ville jeg have kunne identificere mig med en positiv rollemodel. Og jeg ved, at det ville have været med til at hæve mit selvværd efter den juleoplevelse. En tv- eller biograffigur i kørestol ville også have været med til at nedbryde negative stereotyper omkring mennesker med handicap.
Det er vigtigt, det ville have givet mig plads til at eksistere, både bogstaveligt og billedligt talt, på scenen. Måske ville endda min forfærdelige lærer have været mindre diskriminerende!

Paralympics er som sagt fantastiske. Men det ville være rart, hvis mennesker med handicap ikke skulle identificere sig med to valg: at være atlet eller at være “ingen”. Det er 2022. Lad os stræbe efter at give handicappede mere synlighed i tv og biografer, da dette vil bidrage langt til at få børn, teenagere og voksne til at føle sig valide, stærke, inkluderet og accepteret.

Læs mere om ”The Para Equestrian Digest”

Danmark 2’er i Nations Cup dressur for både Junior og Young rider

Vores dygtige danske dressur Junior og Young riders har været til Nations Cup, præsenteret af the Liselott and Klaus Rheinberger Foundation ved Future Champions stævnet i Hagen, hvor de har leveret virkelig flotte ridt.

Den helt store scene

Future Champions er et enormt flot stævne for de unge ryttere, der giver dem muligheden for at ride på og opleve stemningen på en af de helt store scener.

Selvom Tyskland vandt både Junior og Young rider cuppen, gjorde de danske hold en virkelig god figur, og fik i begge kategorier placeret sig på 2. pladsen.

Holdene

Det danske Young rider hold bestod af Sophia Ludvigsen, Frederikke Gram Jacobsen og Kristian Würtz Green.

For juniorerne var det Johanne Kofod Jensen, Sophia Boje Obel Jorgensen og Thilde Rude Hare, der red sig ind imellem Tyskland og Frankrig på podiet.

Læs også: Thilde Rude Hare har fundet sin nye stjerne

Besøg af Charlotte Dujadin

Stævnet fik også fint besøg af Charlotte Dujadin, der hjælper den talentfulde engelske rytter Annabella Pidgley, der dagligt trænes af Cathrine Laudrup-Dufour.

Læs også: Gio til Annabella Pidgley

Charlotte havde kun roser til overs for stævnet og dets evne til at gøre de unge ryttere klar til større stævner i deres fremtidige karriere.

Kilde: Future Champions