Det svenske Dyreværnsforbund og Landsforeningen Stop fyrværkeri for privatpersoner i Sverige går sammen i en fælles kampagne. Målet er at indføre et nationalt forbud mod salg af fyrværkeri til private. Fyrværkeri forårsager lidelse og død for både husdyr og vilde dyr og indeholder desuden farlige stoffer, skriver foreningerne i en pressemeddelelse.
“At det stadig er relativt gratis at bruge fyrværkeri, er mig en gåde. Den kortsigtede glæde, det bringer nogle få, skal vejes op imod alle de konsekvenser, fyrværkeri medfører; lidende dyr, traumatiserede mennesker og enorme miljøgifte i naturen,” siger Maria Lönn, generalsekretær i det svenske dyreværnsforbund ifølge Hippson.se.
“Hunde-, katte- og hesteejere har vidnet om alvorlige traumatiserende oplevelser for deres dyr. De høje lyde kan forårsage alvorlig psykisk stress, fysisk skade og død. Landmænd har rapporteret, at får, grise, køer og heste aborterer deres fostre af frygt for fyrværkeriet “, skriver foreningerne blandt andet. I kampagnen samler foreningerne underskrifter ind for at bejle til ansvarlige politikere. Det fælles mål er at arbejde for et nationalt forbud mod salg af fyrværkeri til private, samt et forbud mod, at private bruger fyrværkeriprodukter.
Forbud forsøgt også herhjemme
I december 2020 forsøgte Dyrenes Beskyttelse også at råbe politikerne op til et forbud mod fyrværkeri herhjemme.
”Det har enorme konsekvenser for dyrene, at vi i Danmark har en meget afslappet lovgivning for fyrværkeri. Vi taler om millioner kæledyr, landbrugsdyr og dyr i den danske natur, som potentielt kan opleve stress, angst og anden negativ påvirkning ved affyring af fyrværkeri, som står på over meget lang tid. Stod det til os, så burde fyrværkeri kun affyres af professionelle og kun inden for en meget begrænset tidsperiode omkring nytårsaften,” udtalte Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse dengang i en pressemeddelelse.
En undersøgelse, som Epinion gennemførte for Dyrenes Beskyttelse i 2019, viste, at hele 67 % af danskerne mener, at der generelt bør fyres mindre fyrværkeri af til nytår. Det er særligt hensyn til miljø og kæledyr såvel som vilde dyr, der ligger danskerne på sinde, viser undersøgelsen.
Ringorm trives bedst i fugtigt miljø. Når hesten får dækken på, og det danske klima viser sig fra sin våde side, opstår der de perfekte vækstbetingelser for ringorm. Skulle du have mistanke om, at din hest har ringorm, så er det vigtigt, at den isoleres, da lidelsen er yderst smitsom.
Selvom navnet kunne tyde på noget andet, så er ringorm faktisk slet ikke en orm, men derimod en svamp – nærmere betegnet dermatofytter. Der er altså tale om en svampeinfektion i huden, når hesten har ringorm.
Hvad er symptomerne på ringorm?
Symptomerne på ringorm kan se forskellige ud afhængigt af det stadie, sygdommen opdages i. Mindre hævelse i huden og skorpedannelser er normalt de første symptomer. Når skorperne så falder af, bliver symptomerne mere synlige med hårløse og tørre runde områder af varierende størrelse. Nogle gange er der også fortykket hud.
Berørte områder er normalt hoved, nakke og krop. Men de ramte områder kan variere alt efter, hvilke kropsdele der er kommet i direkte kontakt med inficerede heste eller med smitte fra lånt udstyr.
Ringorm findes i en overfladisk form og i en dybtgående form. Den overfladiske form giver sig til kende ved følgende symptomer:
Inkubationstid er 1-4 uger
I starten ses en lille rund (under 1 cm) hævelse af huden med strittende hår
Hævelsen bliver langsomt større op til 5-10 cm i diameter
I centrum af forandringen ses skæl og tør hud, medens nyvækst foregår i randzonen
Når ophelingen begynder, ses heling centralt, og den typiske ringorm fremstår
Der er ikke kløe
Dette er den form af ringorm, som er mest kendt blandt hesteejerne
Undertiden opstår en dybtgående form for ringorm, som har symptomer, der adskiller sig fra den klassiske ringorm:
Forandringen starter på samme måde som den overfladiske, men efter 7 dage begynder området at væske
Sammenfiltrede hår
Sammenfiltrede hår, med våde sårskorper ved roden, kan fjernes i store totter
Den blottede hud er lyserød og fugtig
Denne form for ringorm giver irritation og kløe
Er ringorm smitsomt?
Ringorm er smitsomt – meget smitsomt. Den kan både smitte gennem direkte kontakt, men også gennem udstyr, inventar, tøj osv. Det, der gør, at sygdommen er så smitsom, er netop at de svampesporer, der dannes i forbindelse med infektionen, kan overleve på udstyr eller i staldens omgivelser i måneder til år og blive ved med at smitte. Derfor skal der også gøres hovedrent i stalden, hvis der er en inficeret hest, ligesom at udstyr, strigler osv., skal desinficeres.
Faktisk smitter svampen ikke kun hestene imellem, men også fra heste til mennesker eller til andre dyr. Du skal derfor også selv være opmærksom på, at du ikke kommer i berøring med hesten, og at dit tøj osv. kan føre smitten videre. Netop pga. den store smittefare er det også nødvendigt at isolere de(n) smittede hest(e), så smittekæden kan stoppes.
Kan alle heste få ringorm?
Unge, ældre eller heste med et svækket immunforsvar får lettere ringorminfektioner. Heste, der allerede har været inficerede, bliver dog ofte immune for livet. Derfor er det også sjældent, at en hest rammes af ringorm flere gange.
Hvordan behandler man ringorm?
Dyrlægen ordinerer svampedræbende midler som hesten skal vaskes i. Frekvensen varierer fra produkt til produkt.
Registrering af hestehold i det Centrale Husdyrbrugsregister er et vigtigt værktøj i arbejdet med at opspore og inddæmme sygdomme hos heste. Derfor gælder kravet om registrering for alle hestehold, uanset om der er en enkelt hest eller mange på ejendommen.
Registrering skal give overblik og hjælpe ved smitteopsporing
Dyresundhedsloven, der gælder i alle EU-medlemslande, indeholder regler for forebyggelse og bekæmpelse af alvorlige dyresygdomme i EU, bl.a. hos heste. Registrering af steder, hvor heste opholder sig, er et vigtigt redskab i tilfælde af udbrud af anmeldepligtige hestesygdomme. Disse sygdomme skal bekæmpes hurtigt af hensyn til dyrenes velfærd og hestebranchen, da udbrud af alvorlige sygdomme hos heste vil begrænse muligheden for at flytte heste mellem EU-lande og bremse udviklingen af hestesporten.
Det er den ansvarlige for hesteholdet, der skal lade sig registrere, og derfor afhænger registreringen ikke af, hvem der ejer den jord eller de bygninger, hvor hestene opholder sig. Hvis man som hesteejer eksempelvis lejer et stykke mark af naboen, og man selv står for fodring og tilsyn, er det hesteejeren og ikke naboen, der skal registrere hesteholdet.
Kravet om registrering gælder også steder, hvor heste opholder sig midlertidigt som eksempelvis stævnepladser. Det er netop i kontakt med andre heste, at smittespredning opstår, og derfor er det vigtigt at have overblik over alle steder, hvor heste har kontakt til hinanden. I forbindelse med afholdelse af konkurrencer, dyrskuer og kåringer mv., skal den ansvarlige for begivenheden føre fortegnelse over, hvilke heste der deltager. Dvs. at den ansvarlige for begivenheden, ved forespørgsel fra Fødevarestyrelsen, skal kunne udlevere en liste over de deltagendes hestes unikke koder (UELN-numre), samt dato for deltagelse. Dette er allerede muligt for stævner under Dansk Ride Forbund, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Galop og Dansk Islandshesteforening.
Der er flere regler, som skal overholdes af den ansvarlige for hesteholdet på ejendommen. Også hvis der kommer ryttere med heste kørende til for at benytte fx ridehus eller ridebaner.
Hvorfor er der forskellige græsarter på en mark? Bliver min hest forfangen af at spise kløver? Er det en ufarlig blomst eller en giftig brandbæger jeg har på min mark?
Sådan lyder nogle af de spørgsmål, der stilles i FB-gruppen ’Spørg Hesteagronomerne.’
”Hesteejere er enormt usikre på, hvad de ser,” siger agronom og lektor Eva Lind Gleerup fra Erhvervsakademi Aarhus.
Forskningsprojektet ’Er havre davre’ bekræfter, at danske hesteejere halter bagefter deres nordiske hestekolleger, når det gælder viden om fodring af heste.
Demomark skal løfte vidensniveau Manglende viden om fodring af heste kan føre til utilsigtet forkert fodring og nedsat livskvalitet for heste. Derfor har Eva Lind Gleerup sammen med Agronom Tom Vestergaard fra DLF etableret en demomark i Ry.
Den hektarstore demomark er opdelt i ni græsparceller med forskellige græsblandinger samt forskellige græs- og urtearter. I forår/sommeren 2023 åbnes der for gratis guidede græs-rundvisninger.
”Vi ser et stort behov for viden, som er svært at få dækket. Som hesteejer er man nødt til at styre, hvad man har på sin mark. Det er vigtigt for hestens helbred,” siger Eva Lind Gleerup.
”Vores håb er, at vi kan være med til at gøre hesteejere mindre rådvilde i forhold til græs- og grovfoderspørgsmål og gøre dem klogere på græs og urters gavnlige effekter og hvilke græstyper, der er gode for deres heste,” tilføjer hun.
Heste på for godt græs foræder sig Hvilken type græs hesten græsser på er nemlig langt fra ligegyldigt. Heste kan ligesom mennesker ikke altid mærke, hvad der er bedst for dem at spise. Har man for eksempel nøjsomme heste og meget energirigt græs på sin mark, kan hesten foræde sig og udvikle lidelser som fedme, insulinresistens og forfangenhed.
”Faktisk er få måneder på en næringsrig ko-mark nok til at hesten udvikler symptomer på insulinresistens. Så stærkt kan det gå. Så hvis ikke man kender sit græs og sit grovfoder, som typisk udgør 70-90 procent af hestens foderration, så risikerer man, at hesten får alt for meget energi og udvikler insulinresistens som på mange måder minder om type 2 diabetes hos mennesker. Hvis du har en hest med tendens til at blive forfangen, bliver du nødt til at kende næringsindholdet i dit græs og grovfoder, siger Eva Lind Gleerup.
Hesteejere skal lære, hvordan deres græs ser ud. På en demomark ved Ry kan hesteejere få de forskellige græsser i hænderne og ved selvsyn se hvilke græsblandinger der udgør en græsmark og hvordan de forskellige græsarter bidrager til græsmarkens holdbarhed og næringsindhold. Foto: Privat
Græs er ikke bare græs Ifølge Eva Lind Gleerup kan korrekt fodring i vid udstrækning forhindre fodringsbetingede sygdomme som kolik, mavesår, EMS, insulinresistens og forfangenhed.
”Heste på for godt græs foræder sig. Vi har i dag en fedmeepidemi blandt heste. Mange heste døjer med forfangenhed og insulinresistens. Det kan undgås, hvis hesteejere kigger på, hvilken hest de har og er bevidste om deres græsmarks næringsindhold og smagbarhed. Det værste man kan gøre, er at vælge græsblanding i blinde. ”Græs er ikke bare græs. Langt fra,” lyder det fra Eva Lind Gleerup.
Øjenåbner Demomarken blev etableret i foråret og har været en øjenåbner for fodringsagronomen selv. Da 10 islandske heste blev sluppet fri på de nyslåede græsparceller i sommer, stak de mulerne i en bestemt græsart og gik i en stor bue udenom andre.
”Først gik de efter cikorie, derefter gnaskede de lucernen, så tog de rødsvingel, timote og til allersidst hundegræs. Heste elsker sukker. Hundegræs indeholder lidt sukker. Derfor spiser de det, når der ikke er mere tilbage af det andet. Jeg er overrasket over, hvor selektive de er,” fortæller Eva Lind Gleerup.
Fakta En hektarstor demomark ved Ry er opdelt i ni græsparceller og tilsået med forskellige græsarter- og blandinger. Demomarken skal hæve vidensniveauet og gøre hesteejere klogere på forskellige græsser og urters gavnlige effekter for hestene og i marken
Demomarken er et samarbejde mellem agronom og lektor Eva Lind Gleerup fra jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus og DLF. I sommeren 2023 bliver der arrangeret markbesøg for hesteejere og andre der gerne vil vide mere om græs og grovfoderproduktion.
Demomarken indeholder parceller med disse græsser og urter:
“Vi ved allesammen, at fitness er en af de bedste måder at forebygge skader, men kravene til dressurheste er markant anderledes end f.eks. væddeløb eller distance, og derfor har vi brug for skræddersyede løsninger, når vi skal vurdere træningsstatus og -udvikling i vores dressurheste,” skriver dyrlæge Lise Berg i et opslag på Facebook.
Til projektet søges heste på MA1/PSG- niveau eller højere, og under selve studiet skal de mønstres i skridt og trav og skridte på skridtbånd (så I skal have adgang til skridtbånd) med 11 sensorer (minder om Lameness Locator hos dyrlægen bare mere detaljeret) – ingen ridning eller longering.
Det overordnede mål med projektet er et udvikle en test til måling af træningsstatus hos dressurheste. En test som skal være præcis og nem at udføre, så det er muligt for dyrlæger, trænere og hesteejere at monitorerer hesten og dermed forebygge træningsrelaterede skader. Målet med studiet er at udføre første del af dette arbejde, hvor dyrlægerne vil forsøge at identificere bevægelsesrelaterede parameter, som er signifikant forskellige mellem trænede og utrænede dressurheste.
Alle oplysninger om hest og ejer anonymiseres, og behandles fortroligt, og vil ikke kunne spores tilbage til en specifik hest eller ejer.
Der er behov for to grupper heste: trænet og utrænet/mindre trænet I den trænede gruppe er der behov for dressurheste på mindst lille turs niveau i aktiv træning og gerne stævneheste. I den utrænede gruppe har dyrlægerne behov for heste af samme type, race, men som er unge og/eller utrænede.
Dyrlægerne kommer ud i stalden til hestene og udfører målingerne i hestens hjemmemiljø. Der er behov for en mønstringsbane, (lige plan strækning på fast underlag) og et skridt bånd eller vandbånd uden vand. Hestene skal ikke rides.
”Vi håber, I vil hjælpe os med dette super relevante projekt. Hvis I har spørgsmål eller gerne vil være med, så kontakt os på lcb@sund.ku.dk eller sms/WhatsApp 27292779,” skriver Lise Berg.
Omkostningerne til dyrlægeregninger er den største bekymring for mange ejere af heste, ifølge en ny undersøgelse. Mere end 5.800 hesteejere deltog i Blue Cross Big Pet Census 2022 – som også undersøgte smådyrsejere – da velgørenhedsorganisationen har til formål bedre at forstå de problemer, der påvirker familier i hele Storbritannien, og hvordan de kan hjælpe.
Resultaterne viste, at 55 % af deltagerne, der ejer en hest, er bekymrede over omkostningerne ved dyrlægeregninger, 52 % er bekymrede over de stigende omkostninger ved at eje en hest, og 30 % er bekymrede over omkostningerne til forsikring.
“Da vi spurgte ejerne, hvad deres største bekymringer var, er det ikke overraskende, at omkostningerne kommer øverst på listen. I betragtning af, at recessionen nu begynder at bide hårdere, efterhånden som vi går ind i vinteren, er det desværre højst sandsynligt, at vi begynder at se den skarpe realitet med økonomiske kampe,” udtaler Ruth Court, Blue Cross hestevelfærdschef.
“Anmodninger til Blå Kors om at tage imod eller hjælpe med at genhuse heste og ponyer fortsætter med at eskalere, og mere end 70 % angiver personlige eller økonomiske forhold som årsagen. Da leveomkostningerne fortsætter med at stige, kan mange flere mennesker uundgåeligt blive præsenteret for at træffe svære valg for deres elskede heste.”
Hestens huld, altså hvor meget kød- og fedtaflejringer den har på kroppen, angiver om hesten er inden for normalområdet eller i et af yderpunkterne. Huldvurdering er en praktisk og meget håndgribelig måde at bestemme din hests huld. Den gør dig i stand til at direkte at følge de forandringer, der måtte ske med din hests vægt. Visuelle vurderinger er sjældent så nøjagtige som hands-on vurderinger, så det er vigtigt at gennemgå hesten nøje. Det kan ofte være svært at se forskel på muskler og fedt, men mærker du efter, bliver det meget tydeligt. Muskler føles hårde og fedt meget mere blødt og blævret og nogle gange nærmest bulet
Huld vurdering er ikke bare nyttig for overvægtige heste, det kan også bruges til at følge udviklingen for heste der skal tage på!
Du bør huldvurdere din hest en gang hver anden uge for at kunne fange eventuelle ændringer i vægt, før de bliver for store og potentielt kan give helbredsproblemer. Hvis det skal være optimalt, skal det helst være den samme person, der huldvurderer hesten hver gang for at undgå at forskellige personer gør det forskelligt. Der er dog intet galt med at få en second opinion.
Når du huldvurderer din hest, skal du dele den ind i 3 områder:
Hals og skuldre – alt foran skulderbladet
Midten – fra bag skulderbladene til hoftehjørnet
Bagparten – alt bag hoftehjørnet
Hvert område får en score fra 0 til 5, og så udregner man et gennemsnit for hele hesten. Dette er meget vigtigt, fordi heste ikke lagrer fedt jævnt over hele kroppen. Nogle heste kan forekomme “benede” over ribbenene, men har store mængder fedt over deres nakke, skuldre og bagpart. Disse heste kunne faktisk have for meget fedt og være overvægtige på trods af, at man kan se deres ribben. Ideelt set bør du sigte mod en samlet huldscore på mellem 2,5 og 3 i en skala fra 0 til 5, hvor 0 er meget tynd.
Læs meget mere om, hvordan du hulvurderer din hest og download Brogårdens huldscore kort, så er det lettere at holde styr på hestens vægt og udvikling.
”Det er ikke alle ryttere, om er opmærksomme på reglen om, at hestens følehår ikke må klippes af,” indleder steward og springdommer Niels Meincke. Reglen blev indført herhjemme ved årsskiftet i år, men blev allerede i sommeren 2021 en regel i FEI.
Hesten har lange følehår omkring mule og øjne, og de er med til at beskytte, især hestens øjne. Følehårene registrerer, hvis hesten er tæt på en genstand, så den kan reagere på det.
Følehårene ender i meget følsomme follikler udstyret med et stort antal forskellige nerveceller, som er med at beskytte den del af hestens hoved, som ikke kan kontrolleres af øjnene. Det kan fx også være at tjekke maden, samt at agere på ting i hestens nærhed i mørke. Ifølge dyreværnsloven i Tyskland, Schweiz og Østrig fratager man hesten et sanseorgan, hvis man klipper følehårene, og det er ikke forsvarligt af hensyn til dyrevelfærden.
I Dansk Ride Forbunds reglement står der:
Det er ikke tilladt at deltage i konkurrence på heste, hvor følehår er blevet klippet, barberet eller på andre måder fjernet. Undtaget herfra er tilfælde, hvor en dyrlæge har fjernet individuelle følehårgrundet smerte eller ubehag.
Tyskerne slår hårdt ned
Niels Meincke har været springdommer ved stævner i Tyskland på det seneste, og han har oplevet, hvordan der er stigende fokus på, om hesten har fået klippet følehårene af. Desuden er det i Tyskland forbudt at klippe det indvendige af hestens øre, hvilket man skal være opmærksom på, hvis man rider stævner syd for grænsen. Frankrig, Schweiz, Østrig og Tyskland har længe haft forbud mod klipning af følehår og ører, og forbuddet er i flere lande skrevet ind i dyreværnsloven.
“Kontrollen gennemføres af de tyske veterinær myndigheder de såkaldte “AmtsllicheTierärzte” fra de forskellige Bundesländer, de har bemyndigelse til at udelukke heste fra stævnet og give bøde for overtrædelse af den tyske dyreværnslov”, fortæller Niels.
Det er ikke normalt, at steward griber ind ved klipning af hestene, men hvis det bliver opdaget i en kontrol, at hesten har fået klippet følehårene af, kan det koste en diskvalifikation af rytteren. Og da følehår ikke lige vokser ud fra den ene uge til den næste, kan det i praksis koste længere tids udelukkelse fra at starte stævner, hvis man klipper følehårene.
For at finde ud af, hvilke metoder der oftest bruges på heste, og hvor behovet for videnskabelig vurdering er størst, blev svenske hesteejere, hestedyrlæger og hesteterapeuter bedt om at svare på spørgsmål om, hvordan de bruger denne type behandlingsmetoder.
Mange supplerende og alternative veterinære behandlingsmetoder er ikke blevet videnskabeligt evalueret med hensyn til effektivitet og sikkerhed.
Alligevel svarede tæt på 90 % af de responderende hesteejere, at de brugte en eller anden form for supplerende eller alternativ behandlingsmetode til deres hest. De mest almindelige metoder er udspænding og massage. Omkring halvdelen af hestedyrlægerne svarede, at de henviser patienter til en form for komplementær eller alternativ medicinsk hesteterapeut, som er en gruppe med meget varierende uddannelsesniveauer.
Af hesteterapeuterne svarede 72 %, at de anbefaler deres klienter at søge dyrlæge, når det er nødvendigt. Størstedelen af respondenterne efterspurgte bedre regulering af alternativ behandling og medicin til heste, for at forenkle kommunikationen mellem forskellige aktører og for at sikre god dyrevelfærd.
Sammenfattende viser undersøgelsen, at alternativ behandling af svenske heste er almindelig, og at det haster med videnskabelige undersøgelser for forskellige behandlingstyper til heste.
Nogle ejere genkender adfærdsmæssige tegn på frygt eller angst, siger de, men kun de mest åbenlyse tegn, såsom at hesten rejser sig, eller løber væk, snarere end de mere subtile tegn såsom spænding i ansigtet eller subtil adfærd såsom en tøvende gang.
Forskerne Suzanne Rogers og Catherine Bell forsøgte at få en forståelse af, hvor godt hesteejere genkender frygt og/eller angst hos heste ved at interviewe ni adfærdspraktikere fra hele Storbritannien. Kun registrerede fagfolk hos Dyrenes Adfærds- og Træningsråd blev inviteret til at blive interviewet.
Parret sagde, at heste viser et forudsigeligt repertoire af adfærdsindikatorer, når de oplever smertefulde, skræmmende eller stressende situationer. Disse kan være åbenlyse og farlige for mennesker, hvilket almindeligvis fører til straf fra rytteren og øger hestens reaktioner.
Sådanne indikatorer er imidlertid også til stede på et meget mere subtilt niveau.
Det er afgørende, sagde de, at folk er i stand til at genkende situationer, der er lettere stressende for heste, så de kan gribe ind og reducere stressfaktorerne, før uønsket adfærd eskalerer.
Læs og forstå din hest
Behovet for forbedret anerkendelse af hestes smerte og stress er i forskning blevet identificeret som en af de fire vigtigste velfærdsproblemer, som heste står over for i Storbritannien, bemærkede forfatterne.
Adfærdspraktikerne blev spurgt om deres klienternes evne til at genkende frygt eller angst hos heste, hvordan klienterne reagerede, når de diskuterede frygt som årsagen til deres hests adfærd, og hvordan deltagerne forklarede deres fund af frygt eller angst.
Da adfærdspraktikerne blev spurgt, om hvor mange af deres sager/problemheste grundende i et element af frygt og/eller angst, var den laveste procentdel, der blev givet, 80 %.
De var enige om, at ejere var ekstremt dårlige til at genkende hestes frygt og angst, og de, der gjorde, havde en tendens til kun at genkende de store tegn.
“Jeg kan kun tænke på måske to ejere ud af hundredvis, der bemærkede rimelig angst på et lavere niveau, hvad angår kropssprog, ansigtsudtryk, vokalisering, den slags. Det er bare ikkeeksisterende, fordi det ikke er noget ryttere bliver undervist i.”
En anden mente, at hesteejere måske ser frygtadfærd, men ikke altid mærker den korrekt. “Ofte bliver det måske misfortolket som at være fræk, og ikke identificeret som en frygtbaseret reaktion eller angst.”
Foto: Canva
Svært at acceptere ens hest er angst
Så hvordan har hesteejerne en tendens til at reagere, når de får at vide, at deres heste er bange og/eller angste? Klienter deler sig i to grupper: Dem, der tog informationen om bord, og dem, der var skeptiske over for, at frygt/angst var en faktor og fortsatte med at betegne årsagen til adfærden som noget andet, såsom at hesten var doven eller fræk.
Flere deltagere nævnte den stærke følelsesmæssige tilknytning mange klienter har til deres heste, og det kan være meget svært at acceptere at høre hesten være bange.
En af adfærdspraktikerne forklarede, at mange af de hesteejere, som kommer til vedkommende med en hest med adfærdsproblemer, mener, deres hest er fræk. Og adspurgt, hvorfor de tror deres hest er fræk, har de ikke noget svar.
Det er heller ikke altid, rytteren forstår, grunden til hestens reaktion, selvom de får noget information. Det er også et spørgsmål om, hvorvidt de er klar til at acceptere, at hesten ikke er fræk, men bange, har smerter eller er stresset.
Jeg kan se, at mange leder efter den næste gadget eller den næste træningsmetode, som vil få deres hest til at gøre, hvad de vil
Deltagerne var delte i, om tingene var ved at ændre sig. “Jeg tror, det er ved at ændre sig,” sagde en. “Jeg tror, der er grupper af mennesker, der er meget mere opmærksomme på det, end der var for 22 år siden … men der er stadig et massivt flertal, der ikke anerkender størrelsen af dyrets frygt eller hyppigheden af frygt hos heste.”
Deltagerne reflekterede også over sammenhængen mellem forbedret hestevelfærd og øget sikkerhed.
“Men jeg tror ikke, folk laver det link,” sagde en adfærdsforsker. “Jeg tror meget af tiden, når folk tænker på sikkerhed, tænker de på at kontrollere hesten, ikke nødvendigvis at gøre hesten mere komfortabel. Jeg kan se, at mange leder efter den næste gadget eller den næste træningsmetode, som vil få deres hest til at gøre, hvad de vil, på det tidspunkt, de vil have dem til at gøre det. For det er sådan, de føler, at de har kontrollen, og de er trygge.”
“En udfordring, jeg ser for adfærdspraktikerne, er at være i stand til at få folk til at anerkende fordelene ved to eller tre måneders arbejde, for at fjerne en frygt hos hesten, før man når til det punkt, hvor vi kan have et sikkert dyrlægebesøg eller læsning i traileren eller gå forbi skraldespanden eller hvad det nu kan være. Jeg tror, det er, fordi mennesker bare bytter fremtidige fordele med nuværende hele tiden,” konkluderede forskerne.
Ulrika Karlsson, 46, har haft egen hest i mange år. I dag ejer hun to heste og ridning er hendes største hobby og interesse. For at gøre hverdagen nemmere for sig selv og sine heste, valgte hun selv at udvikle et hjemmelavet apparat, der giver hestene hø, når hun ikke er der. ”Jeg har fået nyt job, hvor jeg arbejder flere nætter og skal køre et længere stykke ind til byen. Det betød, at der gik en del timer mellem aftenfodringen, til jeg kom tilbage for at lukke hestene ud om morgenen. Jeg ledte derfor efter noget, der ville gøre det muligt for hestene at få et par kilo hø i de tidlige morgentimer. På den måde når de at spise i fred og ro, og bliver ikke så stressede, før de skal ud på græs. Og jeg skal ikke stresse, når jeg kommer hjem fra arbejde,” fortæller Ulrika til Hippson.
Løste hverdagens problemer
Hun googlede og ledte efter forskellige løsninger på nettet, inden hun nåede frem til, hvad der ville passe hende bedst. ”Jeg ville have noget med en timer, der var nem at håndtere og ikke blev drevet af elektricitet. Jeg fandt en timer fra et firma, der laver foderlåger til græsningen. Du skruer op for timeren på samme måde som et æggeur. Så satte jeg det sammen med en simpel løsning af en presenning, to planker og en snor,” fortæller hun. Timeren, som Ulrika købte, kan indstilles tolv timer i forvejen. Når hun skal fylde presenningen, har hun brug for en stige for at nå loftet. ”Der er ret højt til loftet i stalden, så hestene kan ikke nå høet, når presenningen er fyldt. Men det er bestemt muligt, at opfindsomme heste måske kan nå høet, hvis der var lavere til loftet. For mig var dette en god løsning, og har hjulpet meget. Hestene er rolige, når jeg kommer til stalden om morgenen for at lukke dem ud. Tekst: Hippson.se/Linnea Lindahl Foto: Privat
1. Tag en presenning og sæt en planke fast i overkanten og en planke i underkanten. Hvor lang eller bred presenningen skal være afhænger af, hvor meget hø du ønsker, at hesten skal få.2. Fastgør en snor med en løkke til underkanten af presenningen. Fastgør toppen af presenningen til væggen. 3. Skru timeren på væggen og indstil til det ønskede tidspunkt. Læg høet midt på presenningen. Fold den nederste ende over høet og fastgør pressesnoren med løkken til krogen på timeren ovenfor.4. Når tiden på timeren er tikket ned, slipper den automatisk høet i boksen og presenningen ligger fladt mod væggen.
En hest, som står stille i sin boks, indånder ca. 60 – 80 liter luft pr. minut, mens den indånder ca. 2200 liter luft pr. minut under hårdt arbejde. Det er derfor af stor vigtighed, at luftvejene fungerer optimalt.
Undersøgelser har vist, at en af de hyppigste årsager til nedsat præstationsevne hos heste, skyldes sygdomme i netop luftvejene. Oftest ses COPD (Chronic Obstructive Pulmonary Disease) (engbrøstighed, bronchitis), der er en allergisk og kronisk tilstand, som skyldes ydre påvirkninger primært fra støv i hestens nærmiljø.
Når hesten står i boksen, udsættes dens luftveje for en stor del støv, svampesporer og bakterier, hvilket alle kan være med til at udvikle luftvejsproblemer, som mange heste udsættes for i løbet af deres liv.
En luftvejslidelse kan være mange ting, og kan være både medfødt, allergisk eller infektiøst betinget, og de kliniske symptomer kan variere fra lidt snot, hoste til besværet vejrtrækning.
Ofte er symptomerne uspecifikke, og mange ejere oplever nedsat præstationsevne og dårlig form, på trods af regelmæssig træning.
Det er vigtigt at lægge mærke til om hostene begynder at strække sig over en længere periode. Gør de det kan det være begyndende tegn på astma, og da det er det vigtigt at sætte ind tidligt med en behandling for bedst mulige prognose. Sunde luftveje er afgørende for at hesten fungerer og er glad – dette gælder såvel på fold som under rytter.
Luftvejenes anatomi
Hestens luftveje består af næsehule, struben, luftrøret og lungerne. Hestens luftvejene opdeles i øvre luftveje (næsehule, strube og luftrør) og nedre (lungerne).
Hesten kan modsat mennesker ikke trække vejret igennem munden, hvorfor det er vigtigt at den kan trække vejret igennem næsen.
Luftrøret og lungerne kan blive inficeret af både bakterier og virus og give respirationsproblemer. Derudover kan man se astmatisk bronkitis (IAD og RAO).
At vande staldgangen inden man fejer kan være en løsning til at binde støv eller fej når hestene er på fold. Foto: Zibrasport Equest
Støv i små mængder vil hos sunde og raske heste blive elimineret af hestens forsvarssystem. Mens støv i større mængder eller støvpåvirkning af syge heste, kan medføre en allergisk reaktion. På sigt opstår en betændelsestilstand, stigning i slimproduktionen og “bronchospasmer”, hvor luftrøret forsnævres og besværliggør luftens passage.
Hvis støvpåvirkningen ikke nedsættes, vil den allergiske reaktion blive kronisk med følgende symptomer:
Hoste
Klart næseflåd
Hesten bliver hurtigt forpustet og kan ikke arbejde optimalt
Flankeslag, hvor hesten må bruge muskelkraft for at presse luften ud af lungerne, hvilket sker “automatisk” hos den raske hest. I alvorlige tilfælde vil muskulaturen på flankerne øges, så det kan ses med det blotte øje
Da tilstanden er kronisk, vil den blusse op igen/forværres ved yderligere påvirkninger.
Udover støv i strøelsen, kan ammoniakdampe i stalden – eventuelt på grund af manglende strøelse – være medvirkende til luftvejsproblemer. Ammoniakdampe opstår, når bakterier nedbryder organisk materiale såsom urin og gødning. Ammoniak medfører en øget slimproduktion og påvirker cilierne i luftvejene, så deres bevægelighed stoppes.
Ammoniakdampene frigives oftest i forbindelse med udmugning. Dårlig ventilation vil også øge ammoniak-koncentrationen.
Det er godt at fodre med hø på gulvet i forhold til i hø-net, da hestens næsebor dermed ikke kommer i kontakt med høet hele tiden. Foto: Canva
Forebyggelse af luftvejslidelser
Selv om din hest ikke har fået diagnosticeret astmatisk bronkitis, er det vigtigt at forsøge at forebygge, da en hest der først har fået diagnosticeret allergisk bronkitis, derefter altid vil have det.
Miljøet omkring er den vigtigste faktor i forhold til at forebygge. Her skal man så vidt muligt forsøge at reducere støvgener. Det vil sige at man skal forsøge at mindske mængden af støv i stalden og i ridehuset.
Her er nogle ideer til hvordan man blandt andet kan reducere mængden af støv i luften:
Luk hestene på fold, så de opholder sig mindst muligt i stalden
Brug kun strøelse med lavt indhold af støv
Brug kun strøelse med god sugeevne så ammoniakdampe undgås
Sørg altid for god ventilation i stalden
Luk hestene på fold, når der muges ud og rystes op
Vand staldgangen inden der fejes
Sørg for at strøelsen opbevares så kvaliteten ikke forringes
Hvis det er muligt, bør strøelsen (og hø) opbevares i separat bygning
Bruger du hø kan du evt skylle det inden du giver det til hesten. Derudover kan det være en bedre ide at fodre med hø på gulvet i forhold til i hø-net, da hestens næsebor dermed ikke kommer i kontakt med høet hele tiden.
Sørg for at dine strigler er rene; disse kan også være støvkilder.
Du bør ikke strigle hesten i dens boks – brug striglepladsen, så støvet ikke lægger sig i boksen. Foto: Canva
Hvorfor hoster min hest?
Når hesten hoster, kan det skyldes mange forskellige ting, og det er vigtigt, at du finder ud af, hvorfor din hest hoster, så behandling kan påbegyndes hurtigst muligt. Det kan være, at du oplever, at din hest hoster under ridning eller i stalden, når den står stille.
Hoste hos heste kan bl.a. skyldes:
Kværke (en bakteriel infektion i de øverste luftveje)
Influenza og forkølelse grundet virus- eller bakterieinfektioner
Astma
Spolorm
Allergi
Når hesten hoster, kan det skyldes det en irritation i luftvejene, som udløser hosterefleksen hos hesten. Det kan være en række forskellige ting, der udløser luftvejsirritation hos hesten: svampesporer, virus, bakterier, støv, og lign. fra stalden. Grundet de mange årsager er det vigtigt, at du kontakter en dyrlæge, så snart du oplever, at din hests hoste er vedvarende, og hvis den udviser andre symptomer.
