Om du er rytter til hest eller bilist, så kan det være en udfordring at bevæge sig fra A til B, når du skal ud på vejene. I vintermånederne er man endda ekstra udfordret af de mange timer, hvor solen ikke sørger for dagslys. Heldigvis er der mange ting, man kan gøre, så man som rytter til hest ikke skal føle sig usikker, når en bil skal passere. Og der er ligeså mange forholdsregler, man kan tage, hvis man sidder bag rattet i en bil og skal køre forbi en ekvipage. Rådet for Sikker Trafik har lavet en guide til alle, der opholder sig ude i trafikken:
Til bilisten:
Sæt farten ned og kør forbi i god afstand
Kan du ikke komme forbi, så hold afstand til hesten, indtil du kan passere
Heste bliver ofte bange for uvante lyde og ting, den ikke kender. Hvis du kører med en last, der rasler eller flagrer, skal du være ekstra forsigtig
Holder du stille og lader hesten passere, så vent med at starte og speede op til hesten er et stykke væk
Vær opmærksom på, om rytteren giver tegn til dig, f.eks. om at sænke farten eller stoppe op. Det kan være fordi hesten er bange og svær at styre
Blænd lyset ned, når du møder en hest i mørket.
Til rytteren:
Rid i højre side af vejen, medmindre der er en særskilt ridesti
Du må ikke ride på cykel- og gangstier
Husk altid din ridehjelm
Rid én og én. Kun, hvis I er mange, skal I ride to og to
Rid aldrig for løse tøjler
En ung og urolig hest bør følges med en erfaren og rolig hest. Den erfarne hest bør gå tættest på trafikken
Giv tegn i god tid, så andre er forberedte på, hvad du vil gøre
Kryds vejen samtidig og hold samling på gruppen. Lad aldrig heste vente på hinanden på hver sin side af vejen. Heste er flokdyr, og en ventende hest kan finde på at løbe efter de heste, der allerede er kommet over vejen
Kryds altid vejen, hvor der er godt overblik
Rider du, når det er mørkt, skal du have en lygte på venstre ben. Lygten skal lyse hvidt fremad, rødt bagud, og være synlig på mindst 150 m afstand. Hesten skal have refleksbånd på alle fire ben, og de skal være mindst fem cm brede.
Fodgængere skal altid passeres i skridt
Hvis en cyklist ønsker at overhale, så tag ned i skridt.
Når uheldet er ude Det her er netop historien om ponyen Domingo, der kom til skade i boksen, men ved hjælp fra fagfolk og stor indsats fra ejeren, er ponyen atter frisk igen. Det er også et eksempel på, hvordan man kan have rigtig stor nytte af at bruge hestefysioterapi til sin hest, hvis der skulle opstå et uventet problem.
Der ventede ejeren af Domingo noget af et chok, da hun en helt almindelig morgen trådte ind i stalden. Hendes pony stod med tydelige smerter i boksen og kunne knap røre sig. Domingo, en 16-årig sportspony, havde dagen før været fuldstændig sund og rask og sit sædvanlige glade jeg. Dyrlæge blev selvfølgelig straks tilkaldt, og da ponyen var i store smerter blev den smertestillet. Dyrlægen kunne se, at det var muskulatur og led, den var helt galt med, og der blev derfor ringet efter hestefysioterapeut Kirsten Warming Larsen fra Equicenter.
”Da jeg kommer ud til ponyen, har den meget stiv ryg og vil stort set ikke gå, selvom den er på smertestillende. Ponyen har en historie med forfangenhed, og det er både dyrlægen og jeg meget obs på i den akutte fase. Det er dog tydeligt, at det ikke er forfangenhed, vi har med at gøre her. Ponyen var helt låst i ryggen og henover bækkenet og meget låst i knæ og hofter,” fortæller Kirsten.
Bækken og knæ er trukket skævt Teorien om hvad der er sket i løbet af natten er, at Domingo har kløet sig så meget, at den har skubbet sit bækken skævt. Dette er kun muligt, fordi ponyen er hypermobil og selvfølgelig har været meget uheldig i den måde, den har kløet sig på. Idet bækkenet er trukket skævt, er det også gået ud over bagknæet, der slet ikke sidder, som det skal. Det er utrolig smertefuldt for ponyen at bevæge sig det mindste.
Kirsten begynder omgående at behandle ponyen, men hun må gå forsigtigt til værks. Første step er at løsne musklerne med laser. Selv om ponyen er smertedækket, kramper den rigtig meget ved behandlingen. Kirsten får alligevel løsnet så meget op, at det tydeligvis hjælper den plagede pony.
”Jeg brugte laser til at få rygmusklerne til at slappe af og tage hævelserne ved knæet. Laseren er hurtigere end hænderne, men jeg kunne have brugt hænderne til at massere musklerne, hvis nu ikke det var muligt med laseren. Nogle heste bliver nemlig bange for laseren. De synes, den øgede cirkulation i det behandlede område er ubehagelig,” forklarer Kirsten.
Fysioterapi hjælper Inden for den første halvanden uge behandler Kirsten Domingo to gange. Derefter går der 14 dage, før hun ser den igen. Ponyen er stadig på smertestillende og læner sig tilbage som en forfangen hest. Dyrlæge og smed bliver igen konsulteret. Der gives mere smertestillende, og ponyen får sygebeslag på.
”Jeg var faktisk meget i tvivl om, at ponyen kunne reddes. Den havde det virkelig dårligt, og det var en voldsom skade, den havde påført sig. Men et godt samarbejde med dyrlæge, smed og ejer var virkelig altafgørende i denne situation. Heldigvis kom bækkenet på plads efter nogle behandlinger, og det betød, at knæet også kom på plads. Hævelsen forsvinder, og muskulaturen bliver atter strammet op.”
Næste skridt – genoptræning Til stor lettelse og glæde for ejere og alle de involverede, hjælper behandlingerne så meget, at Domingo bliver bedre og bedre. Det er afgørende skridt, da behandlingerne er overstået, og det nu handler om genoptræningen. De tre første måneder i genoptræningen er meget essentielle, idet risikoen for tilbagefald er stor. Men efter et lille halvt års tid skulle strukturen gerne være helet så meget, at ponyen er helt i gang og kan erklæres rask.
”Når ponyen er behandlingsfri, er det op til ejeren at følge den sidste helingsproces til dørs med genoptræning. Som fysioterapeut udarbejder jeg et genoptræningsprogram til ponyen samt instruerer ejeren i, hvad hun skal være opmærksom på fremadrettet. Eksempelvis hvis ponyen begynder at træde kort på det bagben, hvor den var skadet i knæet, eller hvis der er varme i leddene. Jeg prøver at give så mange informationer til ejeren som muligt, således at ejer har chancen for at reagere med det samme, hvis hesten skulle få tilbagefald,” slutter Kirsten.
Fakta: Kristen Warming Larsen er uddannet humanfysioterapeut i 2005 og Hestefysioterapeut i 2009. De sidste 10 år har hun praktiseret som både heste- og humanfysioterapeut. Kirsten har redet siden barnsben og rider pt. dressur på C-plan og spring på hyggeplan. Kirsten har tre børn og bor i Ærøskøbing på Ærø, hvor hun er ejer af Equicenter.dk.
Tekst: Linda Søndergaard Sørensen, Aarhus Universitet. Link til originalartikel Foto: Janne Winther Christensen.
Vigtig undersøgelse Hvordan husdyr i grupper påvirkes indbyrdes, når det drejer sig om enten at øge eller dæmpe frygt hos hinanden, er et område, som er relativt lidt undersøgt – dette på trods af at emnet har stor betydning, hvad angår sikkerhed for dyr og mennesker. Nu har forskere fra Aarhus Universitet gennemført et adfærdsstudie med heste for at gøre os klogere på dette felt.
– Det, vi gerne ville undersøge i studiet var, om en såkaldt demonstrator-hest – det vil sige en hest, som på forhånd er blevet tilvænnet et ”skræmmeobjekt” – kan have en beroligende effekt på de øvrige flokmedlemmers adfærdsreaktioner, når de udsættes for samme objekt, fortæller lektor Janne Winther Christensen, Institut for Husdyrvidenskab, som har stået i spidsen for projektet.
Første forsøg med unge ”demonstratorer” I det første forsøg indgik 32 jævnaldrende Dansk Varmblod heste fordelt på otte grupper med fire heste i hver. Den socialt højest rangerende hest (undersøgt gennem fodringstest) fra hver gruppe blev brugt som ”demonstrator”. Halvdelen af demonstratorerne blev tilvænnet en pludselig stimulus (en stor, farverig paraply der blev åbnet), mens de blev fodret i en testarena. Den anden halvdel af demonstrator-hestene blev ikke tilvænnet.
Samme testarena blev brugt under test af hele gruppen. Her blev de fire heste i hver gruppe fodret fra hvert sit trug, placeret i en halvcirkel, med henblik på at kunne registrere hestenes reaktioner og positioner, når paraplyen blev udfoldet (se figur). Følgende registreringer blev indsamlet for alle ungheste:
Adfærdsreaktioner (på en skala fra 0-4, hvor 0 er ingen reaktion og 4 er en flugtreaktion)
latenstid til at genoptage ædeadfærd efter præsentation af paraplyen/skræmmeobjektet
hjertefrekvens
Resultaterne fra forsøg 1 viste, at styrken af unghestenes umiddelbare adfærdsreaktion var reduceret i de grupper, hvor der befandt sig en tilvænnet demonstrator. Latenstiden til at genoptage ædeadfærd samt hestenes hjertefrekvens var til gengæld upåvirket.
Andet forsøg med voksne ”demonstratorer” I forsøg 2 gennemførte forskerne samme set-up som i forsøg 1. Dog var det denne gang med 32 islandske heste og med voksne heste som demonstratorer. Målet i det andet forsøg var at undersøge effekten af en voksen demonstrators tilstedeværelse i grupper af fire – heraf tre 2-års plage i hver gruppe.
Resultaterne viste, at de unge heste, som var grupperet med en tilvænnet voksen demonstrator, udviste færre voldsomme adfærdsreaktioner, kortere latenstid til at genoptage ædeadfærd samt tendens til lavere hjertefrekvens sammenlignet med unge heste i grupper med en ikke-tilvænnet demonstrator.
En tilvænnet hest har en beroligende effekt – Begge vores forsøg har vist, at en enkelt tilvænnet demonstrator-hest kan dæmpe frygten i mindre grupper af ungheste. Det tyder altså på, at der foregår en vis overførsel af ”sikkerhedsinformation” og dermed spiller en erfaren hest en vigtig rolle i reguleringen af frygtreaktioner hos grupper af heste, fortæller Janne Winther Christensen.
Resultaterne viste også, at der i det andet forsøg var en stærkere frygtdæmpende effekt af de tilvænnede voksne demonstratorer frem for i forsøg 1, hvor ungheste var demonstratorer. Eftersom der var flere varierende faktorer mellem de to forsøgsrunder herunder race, årstid og fodring, er det dog ikke muligt for forskerne at lave en direkte sammenligning.
– Det vil kræve yderligere studier, før vi kan konkludere endeligt, om voksne heste har større indflydelse som demonstratorer end ungheste. Men vores studie tyder alt i alt på, at det er muligt at dæmpe frygtreaktioner i grupper med ungheste ved hjælp af en enkelt tilvænnet demonstrator. Og den viden har et stort potentiale hvad angår praktisk management inden for hestehold, da frygtreaktioner hos heste er årsag til mange ulykker hvert eneste år i forbindelse med menneskers håndtering af heste, slutter Janne Winther Christensen.
Hjertevarme og ridning i skønne Italien ”Jeg skubber skodderne fra vinduerne, og lyset vælter ind i det lille værelse. Der er udsigt til det gamle klokketårn i landsbyen og Gardasøen i det fjerne. Den friskmalede kaffe når mine næsebor, før jeg mærker, at kroppen faktisk er lidt øm efter gårdagens ridetur. Alligevel er jeg i dén grad klar til en ny dag,” fortæller Anne-Vibeke Isaksen
Anne-Vibeke Isaksen, rejsejournalisten de fleste af os kender fra rejseprogrammerne ”Anne-Vibeke Rejser” på DK4, taler nærmest henført om sine oplevelser fra Scuderia Castello. Den familiedrevne agriturismo med omkring 30 heste, otte hyggelige værelser og et køkken baseret på hjemmedyrkede grøntsager og kød fra gården spreder sig i en stor olivenplantage et par hundrede meter oppe i bjergene i den lillebitte landsby Gaino. Som igen ligger tre kilometers kringlet kørsel over byen Toscolano Madero på den vestlige side af Gardasøen. Det er dén side, de fleste sjældent besøger på turen til Bardolino, Garda, Malcesine og de andre byer på den langt mere turistede østside.
Men det gjorde Anne-Vibeke Isaksen i selskab med Lene Goller, sygeplejerske med passion for heste. Hun opdagede for mange år siden Scuderia Castello ved en tilfældighed og har siden været der et hav af gange, gerne sammen med en gruppe veninder.
”Jeg er ikke hestepige, men rideferie er alligevel noget af det bedste, jeg ved. Og Scuderia Castello er et helt specielt sted. Ikke bare på grund af de meget rolige heste, men også fordi Giovanni Zambiasi og hans familie hører til de mest hjertevarme værter, jeg har mødt,” siger Anne-Vibeke
Alle kan være med Rideturene, som går ud fra Scuderia Castello, er for alle og findes i alle sværhedsgrader. Hestene kan alt og kender terrænet utrolig godt. Giovanni, som han bare kaldes, er ejer af stedet og guide på de fleste ture og kender derfor området i Parco Alta Garda som sin egen baghave. Der er ture fra få timer til flere dage med overnatning i området.
”Det giver en enorm tryghed, at Giovanni har så meget styr på tingene. I sær når man som jeg er uerfaren, men gerne vil have oplevelsen. De første par timer bruger jeg en del energi på at finde rytmen med hesten. Ikke på grund af hesten – den går bare – men på grund af min egen sikkerhed,” fortæller Anne-Vibeke.
”Giovanni smider gerne et par jokes på sit charmerende engelsk. Han ved, at med smilet forsvinder nervøsiteten, og efter få timer har jeg overskud til at nyde, hvor vi er. Det ene øjeblik omgivet af saftige grønne vinmarker, det næste af skov med høje træer og langstrakte dale. Da vi har redet gennem en frugtplantage, når vi et højdedrag i baglandet, hvor Giovanni sørger for frokost. Solen bager ned på os, og det store bjælkebord er spækket med friske oste, lufttørret skinke og velsmagende pølser. Mere skal der ikke til et overdådigt italiensk frokostbord. I det hele taget skal det vise sig, at mad og godt selskab er en grundingrediens, når italienerne spiser.”
Ankomst til Paradis Turen går gennem gamle brostensbelagte byer, hvor tiden står stille. Indimellem taler Lene og Anne-Vibeke om det, de ser, men der er også lange perioder, hvor den eneste lyd er den fra naturen – krydret med hestens gang. Det er musik i ørene og ren terapi.
”Sidst på eftermiddagen stopper vi foran en gammel husmur, og Giovanni fortæller, at vi har nået vores overnatningssted. Det ser meget simpelt ud, men bag muren gemmer sig et sandt paradis. Bagagen er også kommet frem. Italienerne kan noget, kun de færreste kan. Noget, der er svært at beskrive med ord. Noget, der skal opleves. I dette tilfælde er det Villa dei Campi. Et gammelt kampestenshus, sat i stand til boutique hotel med egen restauration. Det er sådan et sted, hvor man ville ønske, man sov med åbne øjne bare for at nyde atmosfæren.”
I haven er der en natursø med kvækkende frøer og en kæmpe urtehave, som selvfølgelig tages i brug i Villa dei Campis imponerende køkken. Rytterne nyder et køligt glas Prosecco på den overdækkede terrasse, før der serveres et ubeskriveligt måltid mad.
”Vi sidder længe ved bordet, og dagen afsluttes med, at en komplet stjernehimmel lukker sig over os. Jeg kan næsten ikke vente til i morgen,” fortæller Anne-Vibeke.
Udsigtspunktet i sigte Efter et velsmagende morgenmåltid med økologiske hjemmebagte grovboller, yoghurt, müsli, frisk frugt, æg og dampende kaffe er gruppen atter klar til en dag på hesteryg. Giovanni fortæller, at der venter store oplevelser og en overraskelse hjemme på stutteriet. Det kan kun blive en god dag. Igen!
”Vi rider op, op, op, hestene er virkelig kommet på arbejde, men de skridter af sted, som om de aldrig har gjort andet. Skulle man vandre eller cykle her, havde det krævet noget helt andet, og jeg ville på ingen måde have haft overskud til at nyde naturen. Og den skal i den grad nydes, for hvor er her smukt. Vandet fosser ned gennem dalen. Nogen gange er vandfaldene langt væk og andre gange lige ved siden af, og vi må passere på hesteryg. For Lene og Giovanni er det ingen sag, men jeg kan igen mærke adrenalinet pumpe lidt. Det går selvfølgelig fint, og Giovanni er som altid min trofaste støtte. Vi kommer helt op på et udsigtspunkt, hvor naturen er markant anderledes end gårsdagens og dét kun en lille dags ridning fra Scuderia Castello.”
Med endnu en formidabel naturoplevelse på nethinden vender rytterne tilbage til agtiturismo’en, hvor de bliver mødt af den lækreste duft. En af Giovannis gode venner, Marco, har stået hele dagen og tilberedt den lokale specialitet Spiedo: svinekød, kylling, kanin og grønsager, langtidssteget på store spyd. Retten skal passes hele i tiden, og tilberedningen tager op til 12 timer.
”Vi kan næsten ikke vente, for her dufter himmelsk. Da klokken ringer som tegn på, at der er mad, samles husets gæster omkring langbordet på terrassen. Her spiser vi i mange timer, griner og hygger, men mørket falder på, og hestene græsser på marken ved siden af,” fortæller Anne-Vibeke Isaksen, og slutter med at understrege:
”Et ophold på Scuderia Castello føles næsten som at være på besøg hos en god ven eller nær familie. Alle er glade, smiler og snakker samtidigt med, at du kan sætte dig op på din balkon og læse en bog eller gå ned og hygge med hestene. Man føler sig bare hjemme på en suveræn, uhøjtidelig måde.”
Info Anne-Vibeke Isaksens tv-reportage ”Derfor er rideferie en drøm” fra Scuderia Castello. Mere info på www.rejseavisen.dk
Vejen hertil: Fly fra Billund til Milano-Bergamo med Ryanair, www.ryanair.com, fra Bergamo er der 95 km i lejet bil til agriturismo’en. Eller man kan flyve fra København Milano-Malpensa/Verona/Venedig. Herfra er der 180 km til Scuderia Castello.
Forholdet mellem heste og mennesker kan dateres flere hunderede år tilbage i historien, ofte med arbejde eller sport som udgangspunkt. Men de senere år har hesteassisteret terapi vundet større og større indpas, og har hjulpet mennesker med særlige udfordringer. Man ved, at der sker noget med mennesker, når de er sammen med heste, men der har ikke været lavet forsøg omkring denne effekt, hvilket gør det svært at påvise, hvad det er, der sker og dermed dokumenterer påvirkningen af nærhed mellem hest og menneske.
Forskerne udformede en undersøgelse, hvor formålet var at se på, hvordan mennesker uden nogen erfaring med heste ville reagere, når de var interagerede naturligt med hestene.
I et individuelt forsøg sad 9 voksne på stole i en gård og tilbragte 10 minutter med fem forskellige heste, der gik frit rundt. Mens de var sammen med hestene, blev deres hjerterytmer målt. Ud fra de målingerne kunne man konkludere, at 40 % af testpersonenerne blev roligere, når de var sammen med hestene. Resultatet af forsøget påviste dermed at bare omgangen med heste har en positiv effekt på mennesker.
Omvendt så man også på, hvordan hestene i forsøget reagerede ved at være i nærheden af menneskerne i gården. Hestene var alle vant til mennesker, og det viste sig, at hestene valgte at bruge over 7+% af deres tid tæt på menneskerne i den tid forsøget stod på.
Vil du vide mere om forsøget kan originalartiklen læses her
I Danmark er man i gang med et fireårigt studie om interaktionen mellem hunde og mennesker i projektet Animal Care, som du kan læse mere om her
Heste er atleter Du kender din hest. Du ved, hvordan den føles på bøjet spor, på lige spor, på grus, på sten, i afsættet over et spring, de første skridt efter landingen. Du kender din hests rytme lige så ubevidst og naturligt som din egen vejrtrækning. Alt er godt. Indtil du en dag tænker… arh, sådan plejer den ikke at gøre. Eller hvorfor er det her lige pludselig så svært? Eller hvorfor protesterer den over noget, der aldrig før har været et problem?
Som ryttere og hesteejere er vi meget opmærksomme på vores heste, på deres arbejdsindstilling og på deres velbefindende. Jo mere vi forlanger af dem som atleter, desto mere fokus har vi på, at de skal fungere og trives. Så når vi mærker en uregelmæssighed, når tingene pludselig ændrer sig fra nemt til svært, eller hvis hesten viser tegn på problemer i muskulatur eller bevægeapparat, så er der flere og flere, der ringer efter en hestefysioterapeut.
Fokus på hele hesten Hestefysioterapi har samme udgangspunkt som human-fysioterapi – den store eller lille forskel er jo selvfølgelig bare, at det er heste, der behandles og ikke mennesker. Hestefysioterapeuterne undersøger og behandler hesten ud fra fysioterapeutiske virkemidler kombineret med viden om hestens anatomi og biomekanik. Tilgangen til behandling kan være osteopati (blid form for kiropraktik), massage, ultralyd, laser, magnetfeltsterapi samt øvelser og træning, som hesteejeren selv kan udføre.
Hver gang jeg kommer ud til en ny hest, er det meget vigtigt for mig at høre hele hestens sygehistorie og derefter høre om rytterens oplevelser med hesten. Derefter ser jeg hesten i bevægelse og prøver efterfølgende at stykke det hele sammen til en hypotese, om hvad det er for en hest, jeg står med, og hvad problematikken kan være. Når jeg er kommet frem til en diagnose, starter jeg med at løsne leddene. Det er der, de største begrænsninger i bevægeapparatet forekommer. Er der stadig begrænsninger efterfølgende, behandler jeg musklerne via udstrækning, massage og evt. laser.”
Kirsten Warming Larsen, hestefysioterapeut
Behandling af både hest og rytter Kirsten er medlem af Danske Hestefysioterapeuter og har været igennem et længere uddannelsesforløb. For at blive hestefysioterapeut skal man være uddannet humanfysioterapeut og derefter videreuddannes i enten Danmark, Holland, Tyskland, Sverige eller England. Videreuddannelsen tager 1,5 år og er selvbetalt studie.
Når grunduddannelsen er på plads, specialiserer man sig indenfor det specifikke område, der interesserer en. Det kan være alt fra kæber, ryg, bækken m.m. På Danske Hestefysioterapeuters hjemmeside er der på nuværende tidspunkt listet omkring 20 fysioterapeuter, der alle har været igennem den krævende uddannelse.
Titlen som Hestefysioterapeut er dog ikke beskyttet, hvilket betyder, at man kan kalde sig hestefysioterapeut uden at have gennemført ovenstående uddannelsesforløb.
For at kunne behandle hestene korrekt og dermed hjælpe dem og deres ejere, er det vigtigt at have den helt specifikke viden om led og muskler, som man blandt andet får gennem humanfysioterapi uddannelsen. Mennesker kan sige det gør ondt, men det kan hestene ikke. Det er her, man som hestefysioterapi virkelig skal vide, hvad man har med at gøre. Vi skal have en god føling med ledspil og muskulatur, især hvis skaden er akut, og hesten derfor er smertedækket”, forklarer Kirsten. Som mange andre hestefysioterapeuter arbejder hun både med mennesker og heste og gerne i en kombination af begge.
“Rytterens begrænsninger hæmmer også hestens præstation. Forestil dig at gå med en rygsæk der hænger skævt. Det kommer til at gøre ondt og slide de forkerte steder. Sådan er det også hos hesten, hvis rytteren sidder skævt eller er ude af balance. Det er ikke sjældent, at jeg kommer ud til en rytter, hvis heste alle har samme problematik. Det er jo ikke noget, at rytteren gør med vilje, men som fys kan vi gå ind og se på, hvad problemet er, hvordan det opstår og så behandle både rytter og hest. Vores fornemmeste opgave er altid at gøre det så godt som muligt for hesten,” siger Kirsten.
Samarbejdet er vigtigt Som hestefysioterapeut bliver man kaldt ud til mange forskellige problemer. Ofte er det ryg- og bækkenproblematikker, at rytteren opdager først, men det kan være alt fra naturlige skævheder, belastningsskader eller et dumt vrid, som Kirsten møder i stalde rundt i landet.
“Vores job foregår især i et samarbejde med rytteren, dyrlægen, smeden, tandlægen eller sadelmageren. Vi ser på hesten som helhed og kan rådgive rytteren, men er der et større problem, henviser vi altid til en specialist på området, og nogle heste vil jeg ikke behandle, før dyrlægen er konsulteret. Er hesten decideret halt, skal en dyrlæge altid se på den først.”
En behandlingsperiode hos en hestefysioterapeut må max være på 2 – 3 gange, pointerer Kirsten. Har behandlingen ikke virket, henvises igen til dyrlægen. Målet er at gøre hesten uafhængig af fysioterapien, så hvis hesten skal behandles fast hver tredje måned, så er fysioterapi ikke løsningen.
!Der hvor jeg oftest kommer ind i billedet, er efter en skade, hvor hesten skal igennem i genoptræningsforløb. Nøjagtig som man ser hos os mennesker. Jeg vejleder og hjælper med en træningsplan, men i sidste ende er det rytteren selv, der skal gøre det store arbejde og hjælpe sin hest med at få det bedre. Jeg kommer ikke ud og laver et kvik-fix på en hest. Det er en proces og et samarbejde mellem mig, hest og rytteren, der i sidste ende gerne skulle ende ud i en holdbar løsning,” slutter Kirsten.
Fakta: Kirsten Warming Larsen er uddannet humanfysioterapeut i 2005 og Hestefysioterapeut i 2009. De sidste 10 år har hun praktiseret som både heste- og humanfysioterapeut. Kirsten har redet siden barnsben og rider pt. dressur på C-plan og spring på hyggeplan. Kirsten har tre børn og bor i Ærøskøbing på Ærø, hvor hun er ejer af Equicenter.dk.
Hvornår er en hest gammel? Først skal vi måske redegøre for, hvornår en hest er gammel. Det varierer selvfølgelig meget fra race og funktion – men som udgangspunkt betragtes en hest på 20 år og ældre som en ’gammel hest’. En hest kan blive omkring de 30 år, mens ponyer lever længere og kan blive næsten 10 år mere. Verdens ældste hest er engelske Old Billy, der efter sigende blev imponerende 62 år gammel. Han blev født i 1760 og døde i 1822.
Moderat arbejde eller helt fri? For nogle heste er det vigtigt at have et job – også når de bliver gamle. Heste trives med vaner og faste rammer, og hvis hestene altid har været vant til at blive redet, så kan de godt blive deprimeret og lige pludselig ældes hurtigt, hvis man tager deres job fra dem.
Andre heste nyder dog et otium med masser af foldtid og selskab med andre hest. De fleste ryttere kender deres heste så godt, at de ved, hvad hesten trives med, når den går på pension.
Et sundt liv i flokken Ældre heste har som regel en vis status i deres flok på grund af deres alder. Det er derfor vigtigt, at ældre heste ikke skal skifte foldkammerater ofte. Hver gang nye heste lukkes sammen, kæmpes der om hierarki og rangorden, og det kan være stressende for en hest af en høj alder. En ældre hests fysik er heller ikke, hvad den har været. Der kan være gigt, ledsmerter eller ømheder, der gør, at hesten bliver nødt til at passe på sig selv. Det betyder, at den måske må afgive sin position til nye og yngre heste, som den fysisk ikke kan hamle op med. I naturen går heste sammen i familier, og familien danner en form for sikkerhedsnet, der giver også de ældre og mere slidte heste en tryghed. Sørg for at din gamle hest føler sig tryg på folden, så den ikke bliver frataget sin autoritet og måske bliver deprimeret.
Vær opmærksom på tænderne Et af de største problemer for gamle heste er deres tænder. Når hesten bliver ældre, bliver tænderne nedslidte, og hesten kan ikke længere tygge og kværne sit stråfoder, som den gjorde tidligere. Når hesten ikke kan tygge sit stråfoder, danner den ikke spyt, og syren i maven bliver ikke neutraliseret. Ydermere kan den ikke udnytte sit foder godt nok og taber sig. Som ejer af en ældre hest, er det vigtigt, at man er obs på at give foder til hesten, som den kan tygge, så vægten og tarmfunktionen bibeholdes. Flere små måltider i løbet af dagen er ofte en god løsning. Ældre heste taber også deres tænder, og det giver naturligvis også problemer i forhold til græsning, tygning etc. Igen er flere og lette fordøjelige måltider vigtige for at holde hesten sund og rask.
Se denne lille video, der fortæller, hvad du skal være opmærksom på i forhold til tænder hos ældre heste.
Fodring af seniorhestene Mange ting ændrer sig hos de ældre heste, og nogle ældre heste har svært ved at holde huld, selv om de ikke har problemer med tænderne. Der er derfor mange foderproducenter (heldigvis), der har udviklet foder, der er letfordøjeligt og fremmer foderudnyttelsen hos de firbenede seniorer. Igen er flere små måltider i løbet af dagen rigtig godt, og du kan hjælpe hesten ved at tilsætte vand i fuldfoderet. En ældre hest har ofte brug for ekstra Kalcium, Fosfor, Vitamin C, Vitamin B og gær, hvilket du som ejer skal være opmærksom på. Ydermere kan ældre heste have svært ved at omstille sig til temperaturændringer, og dermed bliver de hurtigere kolde eller varme. Det kræver energi og kan være en faktor til vægttab. Hold øje med om hesten har brug for at få dækken på tidligere, når det bliver efterår og dårligt vejr, og sørg for at der er masser af skygge og vand på folden om sommeren.
Omvendt kan nogle heste også blive overvægtige, når de ikke længere er i skarp træning, og måske får lov at nyde livet mere på græsmarkerne. Overvægt kan resultere i forfangenhed og andre livsstilsygdomme, og det er vigtigt at have i mente, at gamle heste generelt ikke bevæger sig så meget som yngre heste. Doser foderet til aktivitetsniveauet, og husk at det ikke altid er godt for hesten at have græs/hø/wrap ad libitum, selv om vi ønsker det bedste for vores gamle venner.
Sygdomme Når hesten bliver ældre, er der risiko for flere sygdomme. En af dem der er mest relateret til seniorheste, er stofskiftesygdommen Cushings syndrom eller Pituitary Intermedia Dysfunktion (PPID). Cushing skyldes en sygdom i hjernen, der blandt andet forårsager en forhøjet produktion af kortisol i binyrerne, hvorved muskelopbygning, immunforsvar og stofskifte påvirkes. Diagnosen kan stilles ved en blodprøve, men der er også nogle tydelige tegn, der indikerer, at hesten har cushings: Længere pels, fælder ikke forår/efterår, drikker og urinerer mere samt tab af muskler hen over ryggen. Sygdommen kan behandles, men ikke kureres.
Melonomer Melonomer er en slags kræftknuder, der ses mest på skimler. Melonomerne er ofte placeret omkring haleroden og endetarmen, men de forekommer også ved struben eller andre steder på kroppen. De fleste melonomer er godartede, men de kan vokse sig så store, at det kan give problemer ved endetarmen, når hesten skal gøde, ligesom de kan vokse indad og dermed også give problemer ved tarmen indvortes. Der findes forskellige behandlingsmetoder til melonomer, men ikke noget universel middel, det er dog sjældent at heste må aflives på grund af melonomer.
Vaccinationer og ormekur
Hesten er blevet pensioneret. Den går mest på fold og måske bliver det til lidt let ridning et par gange om ugen. Skal man fortsætte med at vaccinere den en gang om året – og tjekke den for orm? Ja, det skal man. Med alderen får hesten et svagere immunsystem, og dermed er den mindre modstandsdygtig over for sygdomme og ormeangreb. Regelmæssige ormetjek og de obligatoriske vaccinationer hjælper hesten til at forblive sund og rask – og dermed leve længere.
Når jeg bliver gammel… Hvis hesten kunne tale, kunne den fortælle os, hvad den ønskede sig af sit otium. Men det kan den ikke, så det er vores fornemmeste opgave at være opmærksom på den ældre hests behov, således at vi kan give vores trofaste firbenede kammerater den bedst mulige alderdom.
Hvad er muk Muk er er en infektion der forårsages af mider, svampe eller bakterier (oftest Dermatophilus Congolensis). Muk kan sammenlignes med eksem. Huden bliver irriteret og rød, og der dannes sårskorper på de inficerede områder.
Muk stortrives i fugtigt mijø Mange heste døjer med muk om vinteren, fordi foldene bliver våde og mudret, og hestens ben (især koder) er mere eller mindre fugtige eller våde i den tid, hesten er på fold. Muk kan dog også forekomme om sommeren, hvis hestene går i højt græs. Hestenes ben er på samme måde udsat for et vådt miljø i mange timer af gange.
Muk starter som regel i koderne. Der, hvor hesten bøjer, og hvor der ikke er så meget pels til at beskytte huden. En lille skramme eller hudafskrabning kan være nok til, at muk med stor sult kravler ombord i hestens ben. Der er især de hvide ben, der bliver angrebet, så ejere af heste med sokker, har oftest større problemer med muk i de våde måneder. Hvide ben har lyserød hud, og den lyserød hud er bare mere sart end den mørk pigmenterede hud under farvede ben.
Det gør ondt Alle, der haft heste med muk, ved, at infektionen er meget generende for vores firbenede venner. Hestene er tydeligt ømme på de inficerede ben, og det kan være svært at komme til at benet og få lov at vaske, tørre, smøre. Flere heste bliver påvirket i deres bevægelsesmønster, hvis de er angrebet af muk, og det er ikke unormalt, at hesten bliver halt.
Gode råd til at holde muk fra døren (hesten) I de fleste tilfælde kan man holde muk nede ved at lytte til nogle gode råd. Nogle gange er hesten dog så voldsomt angrebet, at man må have fat i dyrlægen, og hesten skal på penicillin og måske endda smertestillende. Vi har listet nogle gode råd og fif i forbindelse med forebyggelse af muk.
Hold hestens ben så tørre som muligt. Tør evt. benene med håndklæder efter fold/vask.
Hvis muligt flyt hesten fra folde, hvor der ofte forekommer muk
Pas på med at bruge klokker. Våde klokker kan sidde og genere i koden og giver gode betingelser for muk.
Rengør klokker efter fold, så der ikke sidder gammelt skidt og bakterier.
Brug et separat sæt strigler til heste med muk.
Sørg for at hesten står tørt, når den kommer ind fra fold.
Heste står tit ved leddet, når det er tid til at komme ind. Dermed bliver jorden trådt op og mudret. Hvis muligt er det godt at have grus eller stenmel ved leddet, så der ikke er så vådt, eller alternativt lav to indgange til folden, så det ikke er det samme sted, hestene står og venter hver dag.
Vær opmærksom på, at hvis hestens immunforsvar er belastet grundet andre skader, kan det give grobund for muk.
Hvordan kan du behandle muk Der findes mange, mange, mange forskellige behandlingsråd, når det kommer til muk. Vi deler nogle af dem her.
Vask det inficerede område så lidt som muligt.
Er du nødt til at vaske og rengøre, så sørg for at benet er helt tørt, inden du evt. smører salve på.
Brug bakteriedræbende shampoo, når hestens ben vaskes. Eks. vis SporalD eller klorhexidin shampoo.
Zinksalve tørrer ud og plejer og kan være et billigt middel mod muk. Smør det på sår og skorper flere gange om ugen. Ben og sår skal være tørt.
Babypudder kan holde koderne tørre efter vask
Sokker med sølvtråde: Sokken trækkes over hestens ben, og sølvtrådene holder bakterierne væk fra huden. Sokken skal på både på fold og i boks. (se mere på Soxforhorses)
Pak benet ind i vat og vetflex for at holde benet tørt og bakterier ude. Dur ikke på våde folde.
Honning har været i mange år været brugt mod sår og betændelse, og nogle bruger naturmidlet med fordel på muk
Forskellige salver udviklet til muk som Blue Hors Skinhealer, Solanum Mud Block, Horse Care muksalve m.m.
Der er også forskellige tilskudsfodre, der kan hjælpe med at booste hestens immunforsvar i kampen mod muk. Kontakt din foderforhandler.
Sidst men ikke mindst. Hvis hesten har meget ondt og er meget hævet i forbindelse med muk. Så ring altid til dyrlægen. Penicillin og smertestillende, samt antibakteriel salve kan være det eneste, der kan hjælpe hesten.
Del meget gerne dine gode råd og erfaring med muk i kommentarfeltet nedenfor.
Hvad skal hesten have at spise? Forskellige heste har forskellige behov. Det er vigtigt at have i mente, når man skal fodre sin hest. Er det en stor hest eller en lille pony? Bliver den brugt til hyggeridning, eller er den en atlet på absolut topniveau? Er det en nøjsom race som fjordhesten, eller en race der kræver mange foderenheder som fuldblodshesten? Alle disse parametre skal tages med i betragtningen, når man skal udforme den optimale fodersammensætning til hesten. Heste har som mennesker forskellige behov.
Foderproducenter tilbyder en bred vifte af kraftfoder, så du kan tilpasse din hests kraftfoder (krybbefoder) ret nøjagtigt. Der står på sækken, hvilken type hest foderet er udviklet til, og hvad foderet indeholder. Nemt. Sådan er det ikke med grovfoderet – altså hø og wrap. Her er der stor variation i foderets foderværdi og sammensætning, og man kan ikke med det blotte øje se, hvad det indeholder. Derfor er det meget relevant at lave en analyse af hestens grovfoder. En analyse redegør for, hvor meget energi, sukker og protein grovfoderet indeholder, hvilket gør det nemmere at beregne, hvad hesten mangler af næringsstoffer, og hvilket kraftfoder hesten har brug for ved siden af sit hø/wrap. Har stråfoderet eksempelvis et højt indhold af protein, skal hesten have en mindre mængde end af stråfoder med lavt indhold af protein. Har du en hest med cushings, EMS eller måske forfangenhed, er det vigtigt at have en viden om sukkerindholdet i stråfoderet, idet de letoptagelige kulhydrater bør holdes på et minimum.
I grovfoderanalysen kan der også laves en komplet analyse for mineraler, hvilket gør det endnu nemmere at tilpasse foderplanen til hesten.
Når du skal lave en prøve til analyse Grovfoderets kvalitet afhænger blandt andet af art og sorts sammensætning, alder, slæt, tidspunkt for høst, opbevaring samt temperatur. Ethvert forsøg på at sige noget om indholdet uden en analyse er dermed bare et gæt. Mange større leverandører af grovfoder får lavet en analyse af foderet, så du kan få de informationer, du skal bruge, når du køber grovfoderet. Kommer dit hø/wrap fra en mindre leverandør eller egne marker kan du selv indsende prøver til analyse.
Når du laver en prøve af grovfoderet, er det vigtigt, at prøven er repræsentativ. Det vil sige, at du tager prøver fra flere enheder. Den mest enkle metode er at udtage prøven umiddelbart inden høet eller wrappen presses. Prøven bliver repræsentativ, når du tager strå fra forskellige steder på marken. Alle stråene blandes sammen, inden det sendes til laboratoriet der foretager analysen (500 g.).
Er høet allerede presset eller pakket, skal du udtage prøver fra mindst tre forskellige baller, blande det sammen og indsende de ca. 500 g. til laboratoriet. Husk at sende prøven i starten af ugen, så den ikke ligger i posten weekenden over. Med prøven sender du en følgeseddel, som kan printes ud fra laboratoriets hjemmeside.
Hvad fortæller analysen om grovfoderet I en grovfoderanalyse bliver følgende analyseret: Tørstof, aske, råprotein, træstof, sukker, IVOS, NDF og chlorid. Derudover kan der laves en uddybende mineralanalyse. Kort fortalt beskriver tørstofanalysen, hvor fugtigt eller tørt grovfoderet er. Er tørstofprocenten lav, er foderet altså til den våde side, har lavere holdbarhed, og det kræver mere foder at opnå samme mængde næring som ved mere tørt grovfoder.
Fordøjeligt råprotein er indholdet af protein. Kløver, gødning og et tidligt slæt er blandt andet med til at få proteinindholdet op. Protein er vigtige byggeklodser og energi til hesten. Har grovfoderet et lavt proteinindhold, skal der selvfølgelig suppleres op med protein i kraftfoderet.
Sukkertallet fortæller hvor mange letomsættelige kulhydrater, der er i hø/wrappen. Som tidligere nævnt er dette en vigtig faktor, hvis du har heste, der døjer med EMS, forfangenhed, overvægt og lignende.
NDF (Neutralt Detergent Fibers) redegør for, hvor meget fiber foderet indeholder. Er NDF indholdet højt, betyder det længere spisetid, hvilket er godt for fordøjelsen og hestens velbefindende. Træstofanalysen sætter tal på mængden af de ufordøjelige fibre, der ligeledes er gode for hestens fordøjelse. Analysen af Aske redegør for indholdet af uorganiske bestanddele i foderet herunder mineraler. Er indholdet af aske højt, kan det betyde, at der er jord i dit grovfoder.
Mange heste får deres mineraler gennem grovfoderet, hvormed viden om mineralindholdet også er vigtigt. Calsium (Ca) er vigtigt for knogler og tænder, og heste har brug for fosfor (P) til blandt andet nyrerne. Får hesten for meget fosfor, hæmmer det dog udnyttelsen af Calsium, og derfor anbefales det, at Calsium og Fosfor er i forholdet 1.2- 1,8. Hvordan forholdet er i dit grovfoder, får du altså svar på i en analyse.
Grovfoderanalyser i Danmark laves blandt andet på Eurofins.dk. Her kan du finde yderligere info samt følgeseddel til dine prøver m.m.
Fodrer du med pelleterede foder i stedet for müsli, så tygger hesten sig måske hurtigere igennem sit fuldfoder, end det er optimalt for dens helbred. En ny form for foderpiller, der er større og hårdere, kan måske være det bedre valg ifølge en gruppe tyske forskere. Især når det kommer til sportsheste. De nye foderpiller forlænger nemlig tyggetiden og aktivere spytproduktionen, hvilket giver længere spisetid og beskytter mod mavesår, lyder det fra forskerne fra Martin Luther University Halle-Wittenberg’s Institute of Agricultural and Nutritional Sciences Animal Nutrition Gruop i Halle.
I undersøgelsen sammenlignede forskerne den tid, det tog seks varmblodshopper at spise 1 kg. af standard-størrelse piller versus 1. kg. piller, der var ca. tre gange større. Både standardpillerne og de store piller var produceret fra samme blanding af ingredienser, ligesom hestene fik det samme mængde hø i løbet af dagen.
Standardpillerne måler typisk omkring 5 mm i diameter og 2 cm i længde. Pillerne der blev brugt i undersøgelsen, var omkring 6 cm lange og målte ca. 1,5 cm på hver af pillens fire side. De store piller var seks gange hårdere end de små piller.
Det viste sig, at hestene var betydelig længere tid om at færdiggøre måltiderne med de store piller end måltider med de små piller. Hestene tyggede også længere på de store piller, inden de slugte foderet, hvilket betød, at de producerede mere af det vigtige spyt, der modvirker mavesyre.
Forskerne opdagede også, at hestene lavede en slags spyt-suppe, når de havde spist de store piller. De producerede så meget spyt/savl under måltidet, at der lå en slags suppe tilbage i krybben efterfølgende. Når de havde spist pillerne, drak hopperne suppen, hvilket var godt for deres fordøjelse.
Det er endnu ikke muligt at købe de store foderpiller i forretningerne, men flere undersøgelser kunne bane vejen for produktion blandt forskellige fodervirksomheder.
Læs hele original artiklen og mere om undersøgelsen i TheHorse.com
– Jeg er ikke så bange for, at der sker fejl. Jeg retter dem undervejs. Ellers prøver vi bare igen. Det værste, man kan gøre ved alle heste, det er selv at blive frustreret. Både de og du kan lave fejl.
Da den nye ridebane ved Fredensborg Slot forleden skulle afprøves, var det Kongehusets egne heste, som fik lov til at trave rundt på den nye bund. Og Kongehusets heste er ikke tilfældigt udvalgte – de er nemlig alle racen Kladruber.
Siden 1994, da prins Henrik ønskede netop denne hesterace i stalden, har Klaruberhestene været en fast bestanddel af Den Kongelige Stald-Etat, som er beliggende på Christiansborg. Men hvor stammer den hvide hest med den karakteristiske romernæse egentlig fra?
Minder om Lipizzaneren – På opfordring fra Prins Henrik besluttede man i 1994, at der igen skulle være hvide heste ved Den Kongelige Stald-Etat. Valget af heste faldt på skimler af racen Kladruber, som siden midten af 1500-tallet har været avlet til primært kørsel med vogn eller karet. Hesten stammer fra Tjekkiet og er nært beslægtet med Lipizzanerhesten, som bl.a. kendes fra Den Spanske Rideskole i Wien, skriver Kongehuset om Kladruberhesten.
Racen bliver også benyttet som kørehest, men som man kan se, når der er officielle arrangementer, er den også en ganske fin ridehest. Kladruberens stangmål svinger mellem 163 cm og 176 cm, hvilket gør dem egnede til de fleste ryttere. Oprindelig begyndte avlen af hesteracen i Kladruby nad Labem i Tjekkiet, og på hesteabc.dk lyder beskrivelsen således:
På verdens ældste og stadig virksomme stutteri (der blev grundlagt af Maximilian II i 1597) blev Kladruberen opdrættet som en pragtfuld kørehest til det kejserlige hof.
TYPE: Varmblod
OPRINDELSE: Kladrub, Tjekkiet.
FARVER: Skimmel (fra kladrub stambogen) eller sort (fra slatinany stambogen).
HØJDE: 163-173 cm.
FYSIK: Andalusier-type, men med større, konveks profil, stærk, hvælvet hals, lang krop og afrundet bagparti.
KARAKTERISTISKE TRÆK: Fabelagtig kørehest.
TEMPERAMENT: Stolt, lydig, intelligent og godmodig.
På fold hver dag Kongehusets hestebestand har hjemme på Christiansborg, og dermed er de langt fra deres naturlige oprindelsessted i Tjekkiet, men det betyder ikke, at hestene ikke bliver passet og plejet efter alle kunstens regler.
– Stald-Etatens medarbejderstab passer hestene, som dagligt rides eller køres mindst en time, og som kommer på fold mindst en time hver dag. Herudover gennemføres daglige karetture uden passagerer gennem Københavns gader for at træne hestene i at færdes i trafikken.
