Skip to main content

Tag: Forskning

35 års forskning: Etogram kortlægger tegn på ubehag hos heste

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

For nyligt er der publiceret et katalog, der beskriver og viser over 70 forskellige eksempler på, hvordan heste udtrykker ubehag gennem deres kropsprog. Det er håbet, at kataloget ’Equine Discomfort Ethogram’ kan hjælpe dyrlæger, forskere, hesteejere og andre folk i hesteindustrien med at forstå hestenes sprog. Etologi er forskningen af dyrs adfærd med brug af naturvidenskabelige metoder, og et etogram samler og kategorisere forskningsresultaterne – der derved gøres tilgængelige.

35 år, tusinder af heste, ti-tusind timer af video
Kataloget er udformet på baggrund af ikke mindre end 35 års observationer af tusindvis af heste, der har været igennem forskellige stadier af helbreds-relateret ubehag. Det er forskerne Sue McDonnell og Cathrine Torcivia fra New Bolton Center ved Universitet i Pennsylvania, der står bag det omfattende projekt.

McDonnell og Torvicia har studeret videoovervågning af heste, der har været indlagt på The New Bolton Center de sidste 35 år. Nogle af hestene havde medicinske, neurologiske og ortopædiske problemer, mens andre – primært avlsdyr eller heste der var på centeret i forsknings øjemed – tilsyneladende var helt sunde og raske.

Heste prøver at skjule, at de er utilpasse
Forskerne evaluerede ud fra minimum 24 timers nonstop video af hver eneste hest, hvilket gav dem mere end titusind timers videodata af både helt sunde heste, og dem der viste forskellige tegn på utilpashed. Videoovervågningen var yderst vigtigt, idet Torvicia i et tidligere studie har påvist, at heste havde en tendens til at mindske visning af ubehag med omkring 77% foran hospitalspersonalet, og en tredjedel af hestene helt skjulte deres ubehag, når der var mennesker i nærheden. Videoovervågningen var derfor essentiel for at se hestens adfærd, både når den var alene, og når der var personale i nærheden.

Et omfattende katalog
Etogrammet viser ikke kun de mest kendte udtryk for ubehag hos heste, der er også udførlig forklaring, illustrationer og nogle gange videoklip til at underbygge de 73 eksempler. For at gøre det nemmere at gå på opdagelse i det omfattende materiale, er eksemplerne delt ind i 8 kategorier:

  • Positur og bæring af vægt
  • Ben- og kropsbevægelser
  • Hoved, hals, mund og læbe
  • Opmærksomhed på området
  • Øre- og halebevægelser
  • Ændring i at spise/drikke
  • Brug af lyde
  • Samlet opførsel

Forskningen og etogrammet, inklusive billeder, blev udgivet af det videnskabelige magasin Animals og er tilgængeligt online.
Du kan se det hele her.

Kilde: The Horse

Forskning: Er Kissing Spines arveligt?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Zibrasport.

Kromosom 16, 25 og 14
Nyere undersøgelser påviser, at Kissing Spines er arveligt. Forskere har med succes kunnet indsnævre den del af hestens genom, der er knyttet sammen med tilstanden. Derudover er der selvfølgelig andre faktorer som højde, køn, alder, arbejdspres, sadeltilpasning og disciplin, der har betydning for lidelsen.

Resultatet af forskningen blev præsenteret på 2020 American Association of Equine Practitioners Convention af forskerne Samantha A. Brooks, Florida, og Beau Whitaker, Texas. Brooks og Whitaker afslørede, at kromosomerne 16 og 25 ser ud til at have effekt på graden af Kissing Spines hos varmblodsheste, fuldblodsheste og andre lette racer, mens kromosom 14 ser ud til at have en signifikant forbindelse til udbredelsen – og ikke kun graden.

Hestens højde spiller også en rolle
Brooks og Whitaker og deres teams har lavet genetiske undersøgelser på heste med og uden Kissing Spines for at lokalisere gener, der er forbundet med lidelsen. Undersøgelserne er stadig i gang, men indtil videre har de identificeret loci (genetiske grupper), der viser et klart sammenfald med lidelsen og graden af lidelsen. Forskerne opdagede dog også, at andre faktorer spillede en rolle i lidelsen. Især hestens højde ser ud til at have en stor indflydelse, mens alder og køn spiller mindre roller, modsat hvad forskere tidligere troede.

Undersøgelserne stadig i gang
Forskere vil forhåbentlig kunne udvikle modeller, der kan hjælpe hestefolk med at gennemskue risikoen for Kissing Spines før de køber, sælger, træner eller avler heste. Ydermere vil det også kunne hjælpe ryttere og ejere med tidligt at behandle hesten med fysioterapi, hvilket kan styrke og understøtte rygraden hos heste, der her tendens til – eller er diagnosticeret med Kissing Spines.

Afslutningsvis slog forskerne fast, at de stadig er midt i undersøgelserne, og der skal mange flere test til, før forskningsprojektet kan kaldes afsluttet. De modtager meget gerne hårprøver og informationer fra heste, hvis røntgenbilleder viser, at de IKKE har Kissing Spines.

Kilde: The Horse

Tone Lygren Troldborg fortæller om Kissing Spines. Fra serien om Hestens Skelet.

Vil du vide mere om hestens anatomi?
Se hele serien om Hestens skelet og hestekiropraktik (Premium)

Forskning: Hestens adfærd i stalden, har betydning i ridningen

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Du kender den hest, der vender enden til, når du nærmer dig, eller lægger ørene ned ad nakken, når den kigger ud over boksen. Nogle ryttere vil sige: Jamen den er helt fin under ridning, eller at det bare er en af de heste, der altid er lidt sur. Enkelte vil måske slet ikke opdage, at den er sur eller gnaven. Men nogle ryttere vil måske stoppe og sige: Vent lidt, vil hesten egentlig gerne rides, lige så meget som jeg gerne vil ride?

Og det er overvejelserne fra den sidste gruppe af ryttere, der passer med et nyt studie af franske forskere. Alice Ruet, PhD, det Franske Institut for Horse and Equitation (IFCE) i Saumur, Frankrig og hendes team har i et studie kunne se en kobling mellem dårlig adfærd/velfærd i stalden og dårlig adfærd under sadlen. Ydermere ser det også ud til, at førstnævnte har indflydelse på, hvor let hesten er at ride og sandsynligvis også på dens præstation.

43 heste deltog i forsøget
I undersøgelsen blev 43 klinisk sunde og raske varmblods rideheste observeret i en fransk stald, hvor de var opstaldet i bokse, når de ikke var ude at arbejde, bortset fra en times foldtid om ugen. Forskerne overvågede hestene i stalden for dårlig adfærd/velfærd – som aggression mod mennesker, deprimeret udtryk med kun lidt interesse i sine omgivelser eller anspændt og i alarmberedskab. De bad også hestenes normale ryttere om at besvære et kort spørgeskema om hestenes opførsel under sadel.

Forskerne udvalgte derefter 30 heste, der blev redet af en professionel rytter uden viden om hestenes adfærd i stalden. En måleenhed blev placeret på hest og rytter for at samle informationer omkring bevægelser under rideturen.

Dårlig adfærd i stalden gav mindre behagelig ridetur
Der blev fundet iøjnefaldende sammenfald mellem hestenes opførsel i stalden og deres opførsel under sadel. Eksempelvis viste heste, der var aggressive i stalden, tendens til konfliktadfærd (som at bukke) under rytter. Heste med unoder som krybbe-bidning var mere stressede under sadel (viste sig som høj haleføring). De heste, der virkede uinteresseret eller deprimerede i stalden, var mere modvillige til at gå frem i ridningen. Og dem der var overopmærksomme i stalden, havde større sandsynlighed for at være alarmeret eller anspændt under rytter.

Ydermere viste Måleenheden (IMU), at heste som havde dårlig adfærd/velfærd i stalden, også var mindre behagelig at ride på. Måleenheden afgav data på hesteryggens op-og-ned bevægelse og derfor også rytterens bevægelser i sadlen.

En ond cirkel
Resultatet af undersøgelsen viste altså, at hestens adfærd og velbefindende i stalden hang sammen med hestens præstation under rytter. Om det var fordi, hesten var ulykkelig i stalden, at den tog det med i ridningen, eller om det var fordi, hesten var træt af ridning, at den blev sur i stalden, kunne forskerne ikke konkludere, men sandsynligvis er det en ond cirkel.

”Dårlig adfærd og velfærd i stalden bliver ofte bagatelliseret. Folk tænker ofte, at det ikke betyder noget, hvis de altså overhovedet opdager det. Selv nogle professionelle hestefolk opdagede ikke tegn på dårlig trivsel i stalden. Så jeg tror, at det er virkelig vigtigt, at ryttere på alle niveauer lærer at anerkende/diagnosticere tegn på dårlig trivsel/velfærd fra de mest tydelige som aggressioner til de mere skjulte, hvor hesten er tilbagetrukket og måske trist. Det er nødvendigt, at man forstår, at det er et tegn på dårlig trivsel og ikke bare hestens personlighed,” siger Alice Ruet.

Kilde, og mere om undersøgelsen kan læses her:
Thehorse.com

Heste vil helst håndteres af kvinder

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Faglig viden.

En undersøgelse foretaget af forskere på Sydneys Universitet, antyder, at heste, der bliver håndteret af mænd, er vanskeligere at indfange på folden, og de er betydelig mere i forsvarsposition, end når de håndteres af kvinder.

Hestenes forskellige reaktioner på mandlige og kvindelige ryttere/trækkere, tyder på, at køn er en vigtig faktor, når man ønsker at forstå hestens adfærd. Dette rapporterer Ashley Anzulewic og hendes kolleger fra Universitetet i Sydney i et studie. Hestens reaktion kan have velfærdsimplikationer, fordi hestevelfærden påvirkes af interaktionen mellem hest og rytter.

Hestenes forskellige reaktioner på mandlige og kvindelige ryttere/trækkere, tyder på, at køn er en vigtig faktor, når man ønsker at forstå hestens adfærd.

Undersøgelsen i praksis
Forskerne satte sig for at undersøge rapporterede forskelle i hestens adfærd, når de blev håndteret af kvinder eller mænd. De undersøgte hestenes tillid, arbejdsvilje og reaktion på berøring. De baserede deres fund på data leveret fra undersøgelser af 1420 heste via ”Equine Behavior Assessment and Research Questionnaire (E-BARQ)”, en løbende, online global undersøgelse af hesteejere og hestepassere. Spørgeskemaet inkluderer demografiske forespørgsler om respondentens køn, og hvor ofte deres hest er blevet redet eller håndteret af kvinder og mænd. Derefter samles observationer af hestens opførsel fra jorden og under sadlen eller forspændt en vogn.

– Ved hjælp af E-BARQs liste med 97 spørgsmål viste den aktuelle undersøgelse forskelle i hestens adfærd, når de blev redet eller håndteret fra jorden i relation til rytterens køn, fortæller forskerne.

Heste, der blev håndteret af mænd, blev rapporteret som værende betydeligt sværere at fange og betydeligt mere forsvarsberedte, når de blev indfanget.

I hænderne på kvinder viste hestene sig at være væsentligt mindre tilbøjelige til at trække i tøjlerne eller kaste hovedet end heste, der blev håndteret oftere af mænd.

Forskerne diskuterede deres fund: – Vores resultater viser, at sandsynligheden for menneskelig social tillid mindskes, når håndtering bliver fortaget oftere af mænd. Omvendt blev hestene mere håndterbare, når det var mænd, som håndterede hestene.

Kvinder er mindre skræmmende
Den måde kvinder nærmer sig heste på, sker i en lettere og mere rytmisk gang, end det er tilfældet for mænd. Det reagerer hestene positivt på. Undersøgelser har antydet, at den rette måde at nærme sig en hest er i en 45-graders vinkel og med en langsom gang. Den større skridtlængde og faste gang, som de fleste mænd nærmer sig hesten med, kan forklare, hvorfor heste håndteret af mænd er mere tilbøjelige til at blive rapporteret som svære at fange.

Det kan antages, at tilliden hos disse heste måske er blevet kompromitteret på et eller andet tidspunkt i deres liv, så de mangler menneskelig social tillid. – Det er også muligt, at den rapporterede defensive adfærd hos hesten, er svar på de mere utvetydige og faste holdning, man oplever hos mænd. Så hestens forsvarsparate adfærd overfor mænd, afspejler en øget årvågenhed eller hestes medfødte flugtadfærd.

Heste under rytter
Også under sadel observerede forskerne en forskel på mandlige og kvindelige ryttere. Heste redet af mænd var betydeligt mindre tilbøjelige til at trække i tøjlerne eller kaste med hovedet. – Det skyldes måske, at mænd ofte er fysisk stærkere end deres kvindelige kolleger, og derfor udøver større tøjlespænding, hvilket kan resultere i mindre hovedkast fra hesten. Forskelle i tøjlespændinger, der udøves af mandlige og kvindelige ryttere, ville være et interessant område for yderligere forskning, tilføjede undersøgelsesteamet. Det er sandsynligt, at mandlige og kvindelige ryttere reagerer forskelligt, når deres heste trækker i tøjlerne eller kaster hovedet. Mere hårdhed og straf i uddannelsen af heste er betragtes traditionelt som karakteristisk for maskulinitet mere end kvindelighed.

Forskerne filosoferer også over, hvorvidt heste, der håndteres jævnligt af mænd, bliver lettere at håndtere og omgås, og det kan have betydning for sikkerheden i omgangen med hestene.

Yderligere forskning med fokus på at finde en balance mellem tillid og håndterbarhed vil derfor være interessant, mener forskerne.

Kilde: Horsetalk (Anzulewicz, A.; Fenner, K.; Hyde, M.; Heald, S.; Burattini, B.; Romness, N.; McKenzie, J.; Wilson, B.; McGreevy, P. The Impact of the Sex of Handlers and Riders on the Reported Social Confidence, Compliance and Touch Sensitivity of Horses in Their Care. Animals 2021, 11, 130.)

Undersøgelse: Heste har meget foldtid og foldkammerater

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Faglig viden.

Vores undersøgelse om hestenes foldvaner fik 332 besvarelser (tak til alle der tog sig tid til at svare), og det er der kommet nogle spændende betragtninger ud af. Blandt andet ser det ud til, at heste i Danmark er meget på fold og oftest med foldkammerater.

Primært dressurheste
Ikke overraskende brugte størstedelen af dem, der udfyldte skemaet, primært deres hest til dressur. Det tal nåede op på hele 51%. Dernæst red 23,5% skovtur, mens 20,8% svarede at de primært bruge deres heste allround. 18,4% var primært springheste, mens de mindre discipliner som military, distance, voltigering og andet ikke fik så mange kryds i skemaet. En vigtig information i forhold til resultatet er, at det var muligt at sætte kryds ved mere end en disciplin.

Det er vigtigt for mig, at min hest er ude mest muligt, og han går i en harmonisk flok. Stråfoder ad libitum.

Fra undersøgelsen

Mange timer på fold
Fordommen om, at dressurheste ikke må komme på fold, er nok noget, de fleste ryttere er stødt på – på et eller andet tidspunkt. Ifølge vores undersøgelse, er det ikke helt det billede, der gør sig gældende. Når man tænker på, at 51% af dem, der svarede på skemaet, primært red dressur, er det interessant, at hele 29,5% svarede, at deres heste gik på fold alle lyse timer om vinteren og døgnfold om sommeren. 28,9% gik på fold 5-8 timer om dagen, mens 20,8% gik ude mere end 8 timer om dagen.
Kun 1,8% af de adspurgte havde deres heste på fold 1-2 timer om dagen.

Min hest går meget ude, og det er godt for den, da den har en skade. Desværre er den nødt til at have mundkurv på i overgangen til nyt græs på grund af forfangenheds tendens.

Fra undersøgelsen

Hestene står hjemme eller privat
Det er nemmere at have sine heste på fold i mange timer, hvis man ikke har dem på et ridecenter, hvor der ofte er rift om pladserne. Med ovenstående tal i mente, giver det også mening, at hele 41,6% af de adspurgte havde hestene hjemme, og 39,5% havde dem opstaldet i en privat stald.
17,9% svarede at deres heste stod på et ridecenter.

41,6% svarede at de havde hestene hjemme.

Mange har foldkammerater
Alle ved, at heste er flokdyr, og så vidt muligt skal de have artsfæller at socialisere sig med på marken. Der kan dog være flere grunde – herunder skadesforbygning og små folde – til at heste går alene på fold. Resultatet af spørgeskemaet viste, at 44,4% af hestene gik sammen med 2-5 andre heste, 35,6% gik sammen med 1-2 heste, mens 15,8% gik med mere end 5 heste.
Kun 4,3% satte kryds ved, at deres hest gik alene på fold.

Mine heste går på vandrefold 24/7, hvilket minder om naturlig hesteadfærd mest muligt. De er ude med artsfæller døgnet rundt og får bevægelse og vandrer efter mad.

Fra undersøgelsen.

Dækken eller ej
Ikke overraskende svarede 82,1%, at deres heste havde dækken på om vinteren (vi bor jo i Danmark), mens kun 6,4% havde dækken på om sommeren (sommereksem). 17,9% svarede at deres heste aldrig havde dækken på. I et land som Danmark er det meget naturligt, at rideheste har dækken på om vinteren, og at nogle heste er så plaget af insekter om sommeren, at de kun kan få fred med insektdækkener.

Mine heste er ude efter vejrforholdene og om sommeren efter insektmængde. De har regndækken på ved heldags regn og blæst.

Fra undersøgelsen.

Tak for hjælpen
Vi synes, at tallene fra denne lille brugerundersøgelse er interessante, og giver et fint indblik i tendensen for hestehold i Danmark. Igen stor tak til alle, der havde lyst til at dele informationer om deres hestes foldvaner i spørgeskemaet.

Forskning: Heste med dækkener spiser mindre

Written by admin on . Posted in Faglig viden.

Undersøgelsen: Fri adgang til hø med og uden dækken
En gruppe af forskere med Michelle DeBoer i spidsen satte sig for at undersøge, om det betød noget for hestens indtag af grovfoder, om den havde dækken på eller ej. Undersøgelsen fandt sted i Wisconsin, USA i december – januar (hvor temperaturen som regel er under frysepunktet hele døgnet). Forskerne delte 16 heste ind i to grupper. Hver gruppe bestod af 8 heste og var sammensat af voksne heste af samme race, vægt og konstitution. Begge grupper gik på en tør fold og havde fri adgang til de samme slags høballer, hvor de kunne spise lige så meget, som de ville. Den eneste forskel på de to grupper var – at hestene i den ene gruppe havde dækkener på, og det havde hestene i den anden gruppe ikke.

Heste med dækken indtog mindre grovfoder
Forskerne fandt, at hestenes vægt og konstitution blev ved at være identiske mellem de to grupper under forsøget, men da de undersøgte høballernes vægt før og efter forsøget, viste det sig, at hestene uden dækkener havde spist mere hø. Forskerne regnede ud, at hestene uden dækken havde spist 2.51% af deres kropsvægt om dagen, hvor de heste med dækkener havde indtaget 2,31% af deres kropsvægt. Det anbefalede daglige indtag af hø for en voksen hest er minimum 1,5-2,0% af deres vægt. Ud fra beregningerne betød det, at hestene med dækkener spiste 8% mindre hø, end dem uden dækkener.

Dækken er ikke lig med slankekur
Forsøget viste altså, at hestene frivilligt formindskede deres indtag af stråfoder, når de havde dækkener på, men DeBoer pointerer, at det ikke betyder, at man skal give hestene mindre hø, hvis de går med dækken. Hestene har brug for stråfoderet for at opretholde en sund balance i maven, og de har brug for de næringsstoffer, der er i høet.

Man skal heller ikke se det at give hesten dækken på som en fiks slankekur, bare fordi hesten spiser mindre, er det ikke sikkert den taber sig. Faktisk kan det modsatte være tilfældet. Dækkenet kan varme hesten så meget, at den ender med at bruge mindre energi på at holde varmen, og dermed nedsættes forbrændingen, og hesten kan risikere at tage på i stedet.

Dækken på hesten forpligter
Uanset om hesten har tendens til at tage på eller tabe sig, når den har dækken på, så er det altid vigtigt, at hesteejeren holder øje med hestens huld og fysik, og det anbefales selvfølgelig, at dækkenet kommer af en gang om dagen, så man ud over at tjekke om hesten tager på / taber sig, også giver luft til hud og pels, og sikre sig, at hesten ikke har slidemærker eller sår under dækkenet  – og ikke står og sveder og deraf får hudproblemer.

Kilde: The Horse – læs mere om undersøgelsen her

Forskning: Du kan ikke lyve for din hest

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Hvad har du tænkt dig at gøre med de gulerødder eller godbidder, du har i lommen?
Hvis du har tænkt dig at give dem til din hest, så ved den det, og hvis du har planlagt ikke at give dem til hesten – så ved den det også. Hesten ved faktisk også, hvis du har tænkt dig at give den godbidderne, selv om det af forskellige årsager ikke lykkes.

Et fransk studie, hvor hesten blev tilbudt gulerødder, kan nemlig nu konkludere, at hesten kan forstå formålet med vores adfærd – også selv om vores hensigt (som at give hesten et stykke gulerod) ikke lykkes. Derfor skal du ikke lyve for dig selv eller for hesten, når du er sammen med den, lyder det fra den franske forsker Léa Pansade.

Forsøget: Vil ikke dele, er ikke i stand til at dele – eller er for klodset til at dele
Pansade og hendes team studerede 21 privatejede heste, mens de interagerede med en ukendt person med lommerne fulde af gulerodstykker i tre forskellige scenarier. I alle tre tilfælde adskilte et plastvindue hestene fra personen.

Nogle gange rakte personen guleroden frem mod heste uden at have nogen intension om at give den til hesten (flyttede guleroden uden for hestens rækkevidde, når den prøvede at tage den). Andre gange ville personen give hesten guleroden, men havde problemer med at få den igennem forhindringen mellem dem, og i det sidste tilfælde ville personen gerne give hesten guleroden men blev ved med at tabe den.

Hestene viste tydelig forskel i deres adfærd, alt efter om personen havde til hensigt at give dem guleroden eller ikke. Især når personen prøvede at give hestene guleroden, men ikke kunne få det til at lykkes, så prøvede hestene at kommunikere med personen ved at røre ved plastvinduet. Men når personen ikke havde til hensigt at give hesten guleroden, så brugte hesten signifikant mindre tid på at se på personen, inden den kiggede væk. Kort fortalt gav hestene hurtigt op, så snart de blev klar over, at personen ikke havde til hensigt at give dem et stykke gulerod.

Hesten læser vores ’hensigter’
Selv om mange mennesker mener, at hestens selvfølgelig forstår ens intentioner, så er det ikke noget eksperter har kunnet blive enige om før dette studie. Pansade forklarer, at der er stor forskel på at mene, at en hest er i stand til noget, og så bevise det ud fra videnskabelig empiri.

Hestene forstår altså intentioner – måske endda bedre end vi gør. Hestene erkender vores formål eller hensigt, men det er ikke altid det modsatte er tilfældet. Det være i stand til at læse en anden art er slet ikke så nemt, konkluderer forskeren.

Kilde: The Horse

Bunden har stor betydning for hestens liggetid

Written by admin on . Posted in Zibrasport.

Forskerne inddelte 38 heste i 8 grupper. Hver gruppe var knyttet til en løsdriftsstald, alle med udgang til områder med fast underlag. Forsøget omhandlede ikke bundens tykkelse, hovedfokus var nemlig på hestens liggevaner i forhold til plads. Hver løsdrift havde derfor en bund på omkring 10 cm. under hele forsøget.

Mere bund gav mere liggetid
I Schweiz har de regler for, hvor stort område af hestenes areal der skal være dækket af strøelse/bund i forhold til, at hestene skal kunne ligge ned og sove. Forsøget skulle redegøre for om reglen for strøelse var i overensstemmelse med hestens behov, og derfor blev der eksperimenteret med mere og mindre bund end det lovpligtige. Det store gennembrud kom, da der var en halv gang mere bund end reglerne krævede. Hestene lå markant mere ned – både i længere tid og oftere.

Forsøget viste også, at de lavest rangerede heste generelt lå mere ned i områder med mindre eller ingen bund end de højst rangerede heste. Det er som sådan ikke ny viden, at bosserne tager de bedste pladser, men når der var mere bund end lovpligtigt, gav de højest rangerede heste langt færre ordre til at de nederste heste i hierarkiet skulle rejse sig og flytte sig fra de bedste sovepladser. Dette er et vigtigt element, da flokkens ledere ofte kan forhindre de nederste heste i hierarkiet i at få nok liggetid, når hestene går i løsdrift.

Gummimadrasser ikke et godt alternativ
Forskerne skiftede også den organiske bund ud med gummimadrasser, der dækkede hele liggepladsen, men det betød, at hestene stort set ikke lå ned. Det er et bevis for, at gummimadrasser ikke er et godt alternativt til en bund af eks. halm eller spåner.
Konklusionen på forsøget var ikke overraskende at desto med bund i løsdrift stalden(husene) desto mere lå hestene ned, og desto mere liggetid og ro fik de lavest rangerende heste i flokken. Det er et vigtigt parameter hestevelfærd, og viser også at reglen for, hvordan man måler bundareal for en hest i Schweiz, er på et minimum, i forhold til hvad hestene har brug for, for at have de optimale vilkår.

Kilde: Milner Feed & Pet supply

Kan en erfaren hest dæmpe unghestes frygt?

Written by admin on . Posted in Zibrasport.

Tekst: Linda Søndergaard Sørensen, Aarhus Universitet. Link til originalartikel
Foto: Janne Winther Christensen.

Vigtig undersøgelse
Hvordan husdyr i grupper påvirkes indbyrdes, når det drejer sig om enten at øge eller dæmpe frygt hos hinanden, er et område, som er relativt lidt undersøgt – dette på trods af at emnet har stor betydning, hvad angår sikkerhed for dyr og mennesker. Nu har forskere fra Aarhus Universitet gennemført et adfærdsstudie med heste for at gøre os klogere på dette felt.

– Det, vi gerne ville undersøge i studiet var, om en såkaldt demonstrator-hest – det vil sige en hest, som på forhånd er blevet tilvænnet et ”skræmmeobjekt” – kan have en beroligende effekt på de øvrige flokmedlemmers adfærdsreaktioner, når de udsættes for samme objekt, fortæller lektor Janne Winther Christensen, Institut for Husdyrvidenskab, som har stået i spidsen for projektet.

Første forsøg med unge ”demonstratorer”
I det første forsøg indgik 32 jævnaldrende Dansk Varmblod heste fordelt på otte grupper med fire heste i hver. Den socialt højest rangerende hest (undersøgt gennem fodringstest) fra hver gruppe blev brugt som ”demonstrator”. Halvdelen af demonstratorerne blev tilvænnet en pludselig stimulus (en stor, farverig paraply der blev åbnet), mens de blev fodret i en testarena. Den anden halvdel af demonstrator-hestene blev ikke tilvænnet.

Samme testarena blev brugt under test af hele gruppen. Her blev de fire heste i hver gruppe fodret fra hvert sit trug, placeret i en halvcirkel, med henblik på at kunne registrere hestenes reaktioner og positioner, når paraplyen blev udfoldet (se figur). Følgende registreringer blev indsamlet for alle ungheste:

  • Adfærdsreaktioner (på en skala fra 0-4, hvor 0 er ingen reaktion og 4 er en flugtreaktion)
  • latenstid til at genoptage ædeadfærd efter præsentation af paraplyen/skræmmeobjektet
  • hjertefrekvens

Resultaterne fra forsøg 1 viste, at styrken af unghestenes umiddelbare adfærdsreaktion var reduceret i de grupper, hvor der befandt sig en tilvænnet demonstrator. Latenstiden til at genoptage ædeadfærd samt hestenes hjertefrekvens var til gengæld upåvirket.

Andet forsøg med voksne ”demonstratorer”
I forsøg 2 gennemførte forskerne samme set-up som i forsøg 1. Dog var det denne gang med 32 islandske heste og med voksne heste som demonstratorer. Målet i det andet forsøg var at undersøge effekten af en voksen demonstrators tilstedeværelse i grupper af fire – heraf tre 2-års plage i hver gruppe.

Resultaterne viste, at de unge heste, som var grupperet med en tilvænnet voksen demonstrator, udviste færre voldsomme adfærdsreaktioner, kortere latenstid til at genoptage ædeadfærd samt tendens til lavere hjertefrekvens sammenlignet med unge heste i grupper med en ikke-tilvænnet demonstrator.

En tilvænnet hest har en beroligende effekt
– Begge vores forsøg har vist, at en enkelt tilvænnet demonstrator-hest kan dæmpe frygten i mindre grupper af ungheste. Det tyder altså på, at der foregår en vis overførsel af ”sikkerhedsinformation” og dermed spiller en erfaren hest en vigtig rolle i reguleringen af frygtreaktioner hos grupper af heste, fortæller Janne Winther Christensen.

Resultaterne viste også, at der i det andet forsøg var en stærkere frygtdæmpende effekt af de tilvænnede voksne demonstratorer frem for i forsøg 1, hvor ungheste var demonstratorer. Eftersom der var flere varierende faktorer mellem de to forsøgsrunder herunder race, årstid og fodring, er det dog ikke muligt for forskerne at lave en direkte sammenligning.

– Det vil kræve yderligere studier, før vi kan konkludere endeligt, om voksne heste har større indflydelse som demonstratorer end ungheste. Men vores studie tyder alt i alt på, at det er muligt at dæmpe frygtreaktioner i grupper med ungheste ved hjælp af en enkelt tilvænnet demonstrator. Og den viden har et stort potentiale hvad angår praktisk management inden for hestehold, da frygtreaktioner hos heste er årsag til mange ulykker hvert eneste år i forbindelse med menneskers håndtering af heste, slutter Janne Winther Christensen.

Læs den fulde videnskabelige artikel:
“Attenuation of fear through social transmission in groups of same and differently aged horses”. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0168159118301059?via%3Dihub

Forskning: Rutiner fremmer hestevelfærd

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Zibrasport.

Ovenstående kommer nok ikke som en overraskelse for mange hesteejere, men alligevel er der mange, der skælder ud eller råber ad deres heste, når de sparker på døren eller bider i tremmerne ved fodringstid. Det viser, at ikke alle forstår, hvordan fodring uden for skemaet kan påvirke hestene, siger forskere fra Ljubljana Universitet i Slovenien.

Forskerne undersøgte stress-tegn hos otte heste ved at teste deres reaktioner på regelmæssig og uregelmæssig fodring (nogle gange en time for tidligt, nogle gange en time for sent). Normalt fik hestene korn og hø kl. 6 om morgenen, og derefter blev de lukket på fold resten af dagen. Forsøget viste, at de fleste af hestene viste tegn på stress, når deres foder var forsinket, og det gav sig udtryk i, at de vrinskede, skrabede og sparkede på stalddøren.

Ikke fræk, uopdragen eller sjov
En sådan foregribende opførsel – som nogle måske ville kalde utålmodighed – er et tegn på frustration og dermed dårlig hestevelfærd. Og selv om det er et typisk scenarie i en stald, når hesten må vente på sit foder, så er der mange hesteejere, der reagere uhensigtsmæssigt på situationen. Nogle bliver irriteret eller vrede, mens andre finder hestens utålmodighed komisk.

Det er dog helt forkert at skælde ud eller grine af adfærden, for hesten prøver bare at fortælle, hvordan situationen stresser den (Det er selvfølgelig op til hver enkelte hest, hvor fleksible den er i forhold til forandringer). Både dyr og mennesker har det bedst med rutiner, således at de kan kontrollere og forudsige omgivelser og miljø, der har en afgørende indflydelse på deres daglige præstation og helbred.

Det indvendige ur 
Studiet viste ikke kun, at hestene udviste tegn på stress, når deres foder var en time forsinket, men også at hestene har styr på tiden i løbet af dagen. Hestene har et indvendigt ur, der forudsiger de daglige aktiviteter, og således er de så forberedt som muligt på det, der sker omkring dem, hvilket øger deres chance for overlevelse.

Forsøget viste også, at når heste i boks blev fodret for tidligt, så spiste de mindre end normalt, inden de blev lukket ud. Hestene var simpelthen ikke helt vågne endnu, eller forberedt på at det var spisested. Selv om det selvfølgelig ikke er ideelt, er det dog bedre at fodre for tidligt, end at lade hesten vendte for længe – set ud fra hestens adfærd.

Vi skal tilpasse os hestens skema
Det korte af det lange er, at selv om det ikke altid er let at holde sig til det samme tidspunkt for fordring hver eneste dag, så er det vigtigt at være klar over, at forandringer i tidsplanen kan være stressende for hestene. Derfor er forskernes råd, at man ikke skal tilpasse hestene til ens eget skema, men så vidt muligt overholde hestenes skema. Altså hvis man ikke selv har mulighed for at fodre på det normale tidspunkt – så få en ven eller nabo til at påtage sig jobbet. Hvis den mulighed ikke foreligger, er det trods alt bedre at fodre hesten for tidligt end for sent. 

Kilde: The Horse

 

Sådan opfatter hesten arenaen

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Zibrasport.

De canadiske forskeres studie og detaljerne for deres undersøgelser er beskrevet i  “Sniff, look and loop excursions as the unit of “exploration” in the horse (Equus ferus caballis) when free or under saddle in an equestrian arena,” udgivet i det seneste nummer af  Behavioural Processes.

Ifølge forskerne har hestene har en særlig måde at se arenaen på, alt sammen med et ’hjemsted’ som udgangspunkt og en speciel form for ’looping’, hvormed hesten undersøger arenaen. Forskerne mener, at hvis hesten får lov at tilgå arenaen ud fra dens naturlige opførsel, så vil både hest og rytter have en bedre oplevelse med nye og farlige baner (rum).

’Hjemsted’ og undersøgende loops
Helt essentielt etablerer hesten et ’hjemsted’ i arenaen som regel ved ind– og udgangen, hvis den er alene i rummet. I naturen har hestene ikke et hjemsted, fordi de er i konstant bevægelse, og deres hjemsted er selve flokken – hvor end den måtte befinde sig. I forbindelse med arenaen er ’hjemme’ tættest på flokken – altså ind- og udgang.

Er hesten alene i arenaen, bliver den som regel tæt ved døren, og nogle gange ruller den sig der, hvilket er et tegn på, at den føler sig mest tryg i det rum. Men hesten tager også på små opdagelsesture fra ’hjemstedet’ og langsomt ind mod midten. Med ørene rettet fremad og hovedet højt, ser den mod arenaens modsatte ende, inden den vender tilbage til ’hjemstedet’ – i et højere tempo end den forlod det.

Disse opdagelsesture, kaldet ’loops’ af forskerne, er der sikkert mange hesteejere, der har bidt mærke i, når de har hestene alene i arenaen. Alligevel er der mange ryttere, på trods af at de er bekendte med adfærden, der ikke tager den opførsel i betragtning, når de rider hesten alene på en bane eller i en hal, og det kan give udfordringer. For de karakteristiske loops giver rytterne et stort indblik i, hvordan hestene tænker, og hvordan de naturligt ville vænne sig til en ny rum.

At ride med hensyntagen til hestens naturlige opførsel
Ved at have ’looping’ og hjemsteds-konceptet med i træningen, kan rytteren tage hensyn til hestens naturlige tilgang til nye eller skræmmende rum, hvilket kan resultere i en mere positiv oplevelse for både hest og rytter.

Omvendt, hvis en rytter starter med at ride hesten samlet, så den ikke kan udforske rummet visuelt eller undersøge jorden ved at lugte til det, eller man tager hesten direkte til midten af hallen og starter med at longere den der, hvor den ikke har muligt for at inspicere rummet på sin egen måde, kan det betyde forøget angst og resultere i konflikt mellem hest og rytter.

Hestens tryghed er ved ’hjemstedet’, og derfor er det naturligt for hesten at være mere mistroisk og ængstelig for objekter længst ved fra ’hjemme’. Det er ofte derfor ikke selve objektet, hesten er bange for, men derimod dets placering i hallen. Desto længere væk fra ’hjemstedet’ – desto større chance for at det kan være skræmmende.

En hest mere – og ’hjemstedet’ ændres
Hvis der er en anden hest i hallen, så kan ’hjemstedet’ skifte fuldstændigt. Hestene definerer nemlig deres ’hjemsted’ efter, hvor de andre heste er. Er der en hest mere i hallen, så vil hestens hjemsted være tættest på den anden hest, også selv om det er i den anden ende af hallen – længst væk fra døren.

Når hestene er to eller flere sammen, kan det også meget vel være, at det skræmmende objekt i det bagerste hjørne nu bliver undersøgt af nysgerrige hestemuler, og det sted ved indgangen, hvor hesten var mest tryg før, er slet ikke en del af hestens ’hjemsted’ mere.

Ifølge forskerne viser undersøgelsen altså, at hvis rytterne har hestens naturlige behov med i deres træning og ridning – både udendørs og indendørs, så kan det nye og skræmmende blive gjort meget mere tilgængeligt med udgangspunktet i et’ hjemsted’ – enten ved indgangen eller en anden hest – og tilladelsen til at lave opdagelse-loops ud fra ’hjemstedet’. Indtil hesten er tryg i sine omgivelser og tryg ved, at rytteren forstår dens behov. 

Kilde: The Horse

 

Forskning: Heste kan lugte angst

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Zibrasport.

Det er italienske forskere, der står bag forskningen, og de undersøgte hvor vidt hestenes hjerteslag ændrede sig, når de blev udsat for forskellige lugte fra mennesker. Formålet med forskningen var at få en forståelse for, hvordan menneskets følelser kan have indflydelse på hestens opførsel. Undersøgelserne viste, at hestene rent faktisk reagerede forskelligt på lugten af ’angst’ og en ’glad’ lugt i den sved mennesker udskiller.

Studiet påviste, at sveden fra et bange menneske, fik hjertet til at slå hurtigere hos hesten, mens sveden fra en ’glad’ person resulterede i rolige hjerteslag. De to forskellige svedlugte var blevet udviklet efter at personer havde set enten en gyserfilm (angst) eller en komedie (glad). Naturligvis danner undersøgelsen basis for yderligere undersøgelser – og her er det vigtigt, at menneskene sættes i en mere naturlig situation for at få troværdige resultater.

Kilde: Equnews