Maria Gretzer har selv deltaget ved OL og VM flere gange, hun er en af Sveriges mest succesfulde ryttere, og hun er knyttet til Firkløverets Springakademi som træner.
Vejen til succes
Maria var med ved OL i Tokyo, hvor hun sammen med svenske medier dækkede ridesporten. Det var naturligvis et OL præget af Corona, og det fortæller Maria om i indslaget nedenfor, ligesom hun kommer ind på det nye format i springning – og reflekterer over hvad der gjorde, at det svenske springlandshold havde så stor succes (vandt guld).
Maria er en spændende fortæller og en dygtig formidler, og det er altid interessant at høre hendes betragtninger. Dette indlæg er fra Firkløverets Springakademis Clinic i august 2021. Husk at du kan sætte undertekster på nederst i højre hjørne.
På mange måder tiltrak det svenske guld-hold sig stor opmærksomhed ved OL i Tokyo. Ikke alene var de svenske springryttere særdeles succesfulde, og sprang flere 0-runder end andre nationer, to af de tre heste gjorde det uden sko. Peder Frederickson’s All In og Henrik von Eckermann’s King Edward sprang samtlige runder ved OL uden sko. All In supplerede sin holdguldmedalje med en individuel sølvmedalje. All In startede med at gå stævner uden sko i april, mens King Edward gik uden sko fra marts i år.
Hvorfor med eller uden sko?
Heste går med sko af forskellige grunde. Sko beskytter hoven mod for stort slid, de giver bedre greb på bestemte overlader, og de kan afhjælpe sygdomme og strukturelle problemer med hoven. Selvom sko giver hesten nogle fordele, så kan det være en fordel for sundheden i hoven, at hesten går uden sko. Det tager dog tid, for hoven at blive stærk nok til at fungere uden sko.
Hovens naturlige stødabsorbtion fungerer bedre, når hesten springer uden sko, som her Peder Frederickson’s All In. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Peder Frederickson ser anderledes på skoning
For den svenske toprytter Peder Frederickson blev starten på hans nye syn på skoning en halt hest som trods specialsko og dyrlægekontrol, var halt gennem længere tid, fortæller han til det svenske medie Hippson. Han hørte fra kolleger, at der kunne ske en ændring, hvis hesten fik fjernet skoene. Det forsøg faldt positivt ud, hesten blev haltfri, og siden da har Peder set på skoning på en ny måde: ”Man kan sige, at jeg går ud fra, at hestene skal gå barfodede, det er det mest naturlige, men jeg giver dem sko på, hvis der er behov for at beskytte hoven.” Rider han ud i naturen nær hans ridecenter i Sydsverige, på de lange grusveje der, beskytter han hovene med boots. (en slags gummisko, som man kan spænde omkring hoven).
Mange springbaner i dag er med fiberbund, og her er det unødvendigt for hesten at gå med sko for at få et godt ”greb” i bunden. Omvendt, er det nødvendigt med sko og mordax, for at få et godt greb på græsbund.
”Når du rider hesten på en grusvej, bevæger en barfodet hest sig måske mere skånsomt. Men når du springer 160 på fibersand, spiller helt andre parametre en rolle. For at hesten kan holde længe og være længere i sporten, tror jeg på at ride barfodet. Derudover er følelsen af at springe barfodet på en god overflade helt fantastisk!” fortæller den individuelle sølvvinder fra OL.
Hans erfaring er, at hesten har lettere ved at kontrollere, hvordan den lander med hoven i underlaget. Grebet i fibersandet bliver ikke så hårdt og hestens naturlige støddæmpermekanik fungerer bedre, når sålen er i kontakt med underlaget, er hans erfaring.
”Jeg har redet 40 år med sko og et år barfodet, så det er nyt for mig, og jeg er ingen ekspert, ”udtaler Peder Frederickson til Hippson.
Dyrlæge om barfodede konkurrenceheste
Dyrlæge og beslagsmed Dr. Stephen O’Grady fra Palm Beach Equine Clinic fortæller, at i en årrække har vurderet hestene inviduelt, og har fjernet skoene fra adskillige konkurrenceheste med godt resultat.
”Jeg er fortaler for, at hestene skal gå uden sko, hvis det er muligt. Med det underlag vi har i dag til træning og stævner, kan mange heste ofte gå uden sko, ” udtaler han til portalen horsetalk.co.nz
Den største fordel ved ikke at bruge sko er, det giver hele hovens overflade mulighed for at interagere med underlaget, og modtage stimulation, som er med til at styrke hoven generelt.
På en skoet hest, rammer hestens vægt på ydersiden af hoven, og det sætter hovvægen under pres, modsat fordeles vægten i nedslag over hele hovens underside, hvis den går uden sko.
Peder Frederickson fortæller, han føler hesten har et godt greb i bunden, når den er uden sko. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Ikke alle kan gå barfodet
Selvom man har ambitioner om, at ens hest skal være barfodet, er det ikke alle heste, der har en hovkvalitet, hovform som gør den istand til at fungere i sporten på ”bare fødder”.
Der er flere parametre som spiller ind, og derfor anbefaler han, at man tager en snak med dyrlæge og smed, før man kaster sig ud i at kaste skoen væk. Bliver beslutningen truffet må man gøre sig klart, at hesten og hoven gradvis skal vænne sig til aktivitet uden den beskyttende sko.
Det medfører fx at:
Hovene skal beskæress forskelligt fra heste, der går med sko. Uden sko skal hoven formes mere end beskæres.
Hesten skal have mellem 7 og 14 dage uden arbejde, hvor den skal trækkes på en fast overflade to gange om dagen.
Hvis man oplever, at hesten trives uden skoene, kan man begynde at lukke den på en lille fold daglig og/eller bliver skridtet ud over nogle uger.
Hvis hesten fortsat er sund, kan hesten derefter lukkes ud på en større fold i længere tid, alt imens hovene holdes korrekt formet med tre til fire ugers mellemrum mellem beskæringerne for at sikre sunde hove.
Overgangsperioden afhænger af hovens oprindelige tilstand/sundhed, men generelt anbefales mindst 60 dage, før hesten kommer tilbage til normalt arbejde.
O’Grady advarer om, at en stærkt beskadiget hov ikke kan forventes at fungere uden sko, da hovkonstruktionerne ikke vil tilpasse sig ordentligt, og der kan støde alvorlige halthedsproblemer til. Men en god hov, når den får den rette tid, opmærksomhed og engagement, er i stand til at tilpasse sig, ændre form og forbedre og styrke strukturerne. Ofte kommer sko i vejen for, hvad hoven er designet til at gøre for en hest. En hest kan alt uden sko, inklusive at springe ved de olympiske lege, hvis processen udføres korrekt.
Carina Cassøe Krüth og Heilines Danciera (Danse) leverede en toppræstation ved OL i Tokyo, hvor de med holdet blev nummer fire, og individuelt sluttede på en flot 7. plads.
Carina og Danse er hjemme i Danmark igen, og Carina kan gøre status på et OL, der både var en kæmpe oplevelse, og en drøm der gik i opfyldelse.
Bag hver atlet er der en personlig historie
For atleter er OL det ultimative mål, og det kræver blod, sved og tårer at være blandt de få udvalgte, der kan få lov at stå i en olympisk konkurrence. Fokus bør derfor ikke være så meget på at vinde medaljer, som på at opfylde sine egne mål, og for Carina og Danciera var OL en kæmpe succes, da parret på trods af varme, rejse og forventningspres præsterede, som de vidste, de kunne, og dermed red et flot resultat hjem i de store omgivelser.
Det sætter Carina ord på i interviewet nedenfor, ligesom hun fortæller om, hvor meget holdet hyggede sig indbyrdes, og hvordan rytterne kunne bruge hinanden.
OL-rytter Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera var med på det danske dressurlandshold ved OL i Tokyo. Det var deres første optræden på landsholdet, og første gang Heiline’s Danciera skulle flyve. Det var også første gang, Carina satte en af sine heste på et fly, og det var svært for hende, at overlade tøjlerne til en anden. At det ikke var hende eller hendes groom Signe Baun, som havde ansvaret for Danse, var svært.
Heldigvis var dyrlæge Frederik Nielsen med på flyveturen, og det var en lettelse for Carina.
Hør hende fortælle om, hvordan hestene blev fløjet til Japan, og den specielle tur hjem, som den tyske toprytter Isabell Werth fik organiseret.
Når pararytterne om ikke så længe rider på banen i Tokyo, så kæmper de om medaljer lavet af genbrugsmaterialer fra mobiltelefoner og andet elektronikskrot. Bæredygtighed har nemlig været et kodeord, da der blev lavet medaljer til OL og PL i Tokyo.
Der er blevet indsamlet 80.000 tons mobiltelefoner og andre elektroniske enheder rundt omkring i Japan som en del af ”Tokyo 2020-medalje-projekt”, og omkring 90 procent af byerne i Japan har deltaget i indsamlingen.
Til produktionen af medaljerne er brugt mere end 6 millioner mobiltelefoner. og fra disse kunne der udvindes 32 kilo guld, 3.500 kilo sølv samt 2.200 kilo kobber. Se hvordan medaljerne blev produceret i videoen nedenfor.
Ved OL i Tokyo vandt Danmark 11 medaljer – dog ikke nogen i ridesport.
Det bliver derfor spændende, om pararytterne kan få ‘metal’ med hjem, og en af storfavoritterne til netop dette, er Tobias Thorning Jørgensen og Jolene Hill i grad III.
Heste blev involveret i olympisk konkurrence cirka 680 f.Kr., da vognløb blev introduceret, og dengang som i dag blev hestene også betragtet som atleter på lige fod med deres ryttere/kuske.
Farlige konkurrencer med 4-spand
I løbene for vogn var der løb for hold på to heste, muldyr og endda føl, men det mest prestigefyldte var løbet, hvor fire heste trak et noget usikkert køretøj kaldet en quadriga. I virkeligheden var det nærmest kun en platform, der var afbalanceret på en aksel mellem to hjul.
Som i de moderne lege kunne både mænd og kvinder konkurrere i det samme løb – dengang en ni kilometer lang indsats bestående af 12 omgange. Banen var ikke en blød oval, som væddeløbsbaner er i dag, men derimod en rektangel med en stolpe i hver ende, som konkurrenterne skulle styre rundt om.
Der er ingen synlige rester af banen ved Olympia i Grækenland, men stedet er blevet identificeret ved hjælp af geofysik, og der er flere gamle tekster, der beskriver forløbet.
Foto: Canva
Heste og mennesker satte livet på spil
Hvad angår ekstremsport, så kunne vognløbene ikke have været mere farlige. Ulykker var hyppige, og dødsfald blandt både mennesker og heste var almindeligt. Faktisk blev selv rekreationen af vognløbet i den originale 1925-version af filmen Ben Hur berygtet, fordi den angiveligt kostede op mod 100 heste livet.
Da filmen blev lavet om i 1959, blev 75 hovedsageligt lipizzanere specialuddannet i næsten fire måneder, hvor de to menneskelige stjerner, Charlton Heston og Stephen Boyd, brugte næsten lige så lang tid på at lære at køre dem. En yderligere genindspilning blev lanceret i 2016, men her var de fleste af vognløbets optagelser computergenereret, mens kørelegenden Boyd Exell leverede enkelte ’real-life’ optagelser med ekspertise og horsemanship.
Hvad var belønningen så for at sætte dit liv på spil i oldtiden? I bedste fald tvivlsom! På trods af den risiko, kuskene tog i løbene, var det ejerne af hesteholdene, der blev annonceret som vinderne. Kusken var afhængig af ejerens gavmildhed (eller manglende på samme!) i forhold til deres belønning.
Ridekonkurrencer ved de gamle lege kom lidt senere. De mindede mere om nutidens hestevæddeløb, bortset fra at rytterne ikke havde bøjler og kun en pude som sadel. De konkurrerede over en forkortet bane på seks miles.
Foto: Canva
Hestesport igen ved OL i 1900
Da OL blev genstartet i den moderne æra, 1896, var hestesports-disciplinerne oprindeligt ikke inkluderet. De dukkede op i 1900, hvor disciplinerne omfattede polo, samt en højdespringskonkurrence.
De tre discipliner, som vi kender dem i dag – dressur, military og springning – opstod først i 1912, selvom alle tre ville være næsten uigenkendelige for det 21. århundredes hesteelskere.
Springning havde komplicerede regler med forskellige mængder fejl, der blev tildelt for at ramme et spring med et for- eller bagben. Dressur inkluderede en springfase, og military havde slet ikke dressur! Kun mænd kunne konkurrere, og de skulle være eksisterende, eller tidligere, officerer i de væbnede styrker for at være berettigede.
Det var først fra 1964, at kvinder var involveret i alle tre sportsgrene på olympisk niveau, hvilket tilfældigt var sidste gang, Tokyo var vært for legene.
Foto: Canva
De moderne konkurrencer
Indtil for nylig var military den eneste olympiske sport, hvor både hold og individuelle medaljer blev afgjort i en konkurrence. Det var først efter flere indsigelser, at der i 2016 blev tilføjet en anden runde med ridebanespringning for de 20 bedste ekvipager, for at afgøre de individuelle medaljer.
I forhold til dressur og springning, så blev springreglerne ændret efter 2. verdenskrig. Det skete da nogle af de konkurrerende officerer blev sat sammen og udarbejdede en enklere version for fejl, nemlig fire fejl for en bom ned og tre fejl for et stop på forhindring. Selvom sidstnævnte regel blev ændret for et par år siden, er springningen stadig meget bundet op på officerenes regelsæt fra efterkrigstiden.
Dressur fik et nyt look i 1996 i Atlanta, da küren blev introduceret ved sidste runde. Tidligere var den mest markante ændring af konkurrencen introduktionen af piaffe og passage til de obligatoriske øvelser i 1932!
Cathrine Dufour kom ind på 4. pladsen i finalen ved OL i Tokyo på Bohemian. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de
Inklusion og begrænsning af omkostninger
I de sidste par fornyelser har de foretagne ændringer primært været drevet af behovet for at holde ridning ved de olympiske lege, hvor reduktioner i den nødvendige mængde ryttere for at danne hold er de mest betydningsfulde.
Mindre hold har to fordele i olympiske øjne; de reducerer omkostningerne (færre heste at rejse og holde), og de fremmer inklusion (flere nationer kan finde og finansiere et helt team).
Nogle af disse ændringer har været meget debatteret, men når man ser tilbage på OL i Tokyo og frem mod PL samme sted, så er ridesporten lige så populær i legene nu som for 2000 år siden.
Dressurlandsholdet sluttede på fjerdepladsen i holdkonkurrencen ved OL, individuelt blev det til en 4. plads til Cathrine Dufour/Bohemian, en 7. plads til Carina Cassøe Krüth/Heiline’s Danciera og en 11. plads til Nanna Skodborg Merrald/Blue Hors Zack. For første gang siden OL i Hongkong var der dansk deltagelse i military, det var igen Peter Flarup, denne gang på 10-årige Fascination. I springning var vi repræsenteret for første gang siden Athen i 2004 (Thomas Velin) denne gang af Andreas Schou og den 10-årige Darc de Lux.
Cathrine Dufour og Bohemian sluttede individuelt på 4. pladsen. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de
Lige ved og næsten
”Det var rigtig flot og spændende, at vi var repræsenteret i alle discipliner. På den positive side fik vi enorm flot eksponering, også af DR, indleder Dansk Ride Forbunds formand Ulf Helgstrand. ”På den lange bane, i forhold til VM på hjemmebane i Herning til næste år, kommer det til at få betydning, at vi fik den eksponering på DR. Det er vi rigtig glade for.”
”Resultatmæssigt i dressuren var det lige ved og næsten. Og de red helt op til det optimale alle sammen. Så de opnåede mere end vi kunne forvente i gennemsnit. Det er vigtigt at bemærke de alle tre var i finalen, og alle red over 80%.”
”En fjerdeplads til OL er jo ikke det optimale, i forhold til medaljer, men der er også nogle, som skal være der. Og det var så flot, rent sportsligt, at det så ikke blev til medaljer, viser bare, de andre har været bedre. Men vi var gode.”
Dressur og Team Danmark
Dressursporten støttes af Team Danmark. Det betyder, der er nogle målsætninger, som skal være opfyldt, og får fjerdepladsen betydning for støtten fremadrettet?
”Vi har nogle mål, og så har vi noget, som hedder acceptabelt. Og det resultat dressurrytterne opnåede er mere end acceptabelt i forhold til den fortsatte Team Danmark støtte. Og det er meget vigtigt. Det er eliteafdelingen som laver forslag til masterplan. Og så går vi til møde i Team Danmark med det. Vi har et rigtig godt forhold til Team Danmark og et rigtig godt samarbejde. Vi har aldrig nogen sinde, overfor Team Danmark, skruet forventningerne op for at få flere penge. Vi har været realistiske, og der er derfor gensidig respekt.”
Peter Flarup og Fascination nåede ikke den individuelle finale. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de
De små marginaler
Med dansk repræsentation i alle tre discipliner, hvad var formandens indtryk så af military og springning ved OL?
”Jeg sidder tilbage med en tanke om, hvor lidt eksponering Peter Flarup fik. For det er en kæmpe præstation. Jeg ved godt, de ikke var i nærheden af medaljer, men det er som formel 1 indenfor ridning, det han er med i, det er så flot. Jeg kunne godt tænke mig, han var blevet vist mere. Jeg er dog fuldt klar over, at medierne først interesserer sig for sporten, når vi er i medaljechance.”
”Andreas Schou i ridebanespringning, var også superflot. Han fik udfordringer med vandgraven, det er hvad der sker, men forberedelserne har ikke fejlet noget som helst. Hesten er ung, og der er masser af år i den. Den bliver formodentlig kun bedre, og Andreas er også gode til at uddanne hestene. Forhåbentlig kommer vi til at se ham næste år til VM i Herning.”
Andreas Schou og Darc de Lux nåede ikke den individuelle finale. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de
”Bedre eksponering end det vi fik under OL, kan vi ikke få. Det giver en større entusiasme, jo mere spændende det er. Og så red de, for at sige det på godt dansk, røven ud af bukserne, og var alle formidable repræsentanter for dansk ridesport!” slutter Ulf Helgstrand.
Sverige har imponeret hele vejen gennem springkonkurrencerne med den ene 0-runde efter den anden. Svenskerne vandt sikkert kvalifikationen med 0 fejl til holdfinalen, men da fejlene ikke tages med ind i finalen, stod 10 nationer igen lige. Igen måtte svenskerne ind for at kæmper for at holde konkurrenterne bag sig. Henrik von Eckermann åbnede med endnu en 0 runde for Sverige, men Malin Baryard-Johnsson fik nedslag på den anden forhindring i trekombinationen. Den individuelle sølvvinder Peder Fredricson og All In, så uhyre sikre du, men All In ramte bommen på den aller sidste forhindring, og dermed skulle der en omspringning til mellem Sverige og USA for at afgøre guldet. Bronzemedaljen gik til Belgien.
Jessica Springsteen red sit første OL og var med 4 fejl i hovedspringningen med til at sikre USA omspringning om guldet. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de
Neglebidende omspringning
Sverige havde sammenlagt bedste tid efter hovedspringningen, så det var USA som åbnede omspringningen. Laura Kraut og Baloutinue lagde pres på svenskerne med en fejlfri runde, men Henrik von Eckermann/King Edward svarede igen med sin femte 0-runde ved dette OL. OL-debutant Jessica Springsteen, datter af rocklegenden Bruce Springsteen, lagde pres på Sveriges Malin Baryard-Johnsson, da hun var fejlfri, men knap så hurtig, som de øvrige. Malin leverede et klasseridt, og svenskerne var efter to ud af tre ryttere i front, da en af verdens absolut hurtigste ryttere entrede de olympiske ridestadion. McLain Ward og Contagious gik op i et højt grundtempo, og den amerikanske rytter red med maksimal risiko. En enkelt bom på den næstsidste oxer rullede i holderne, men blev hængende, og amerikaneren kom i mål i den hidtil hurtigste tid i omspringningen, 39,92 sekunder.
Malin Baryard-Johnsson fik et nedslag i holdkonkurrencen, men kom stærkt igen med et fejlfrit ridt i hurtig tid i omspringningen. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de
Al pres lå på Peder Fredricssons erfarne skuldre, da han travede på banen med All Inn. Hesten har ikke verdens største galop, når man ser den umiddelbart, men den flade galop er særdeles jordvindende og praktisk regulerbare, og det nød Peder igen godt af i en omspringning, All In levede op til sit navn, og gav den alt på banen sammen med Peder, og da de krydsede målstregen fejlfrit var det i omspringningens hurtigste tid, 39,01 og dermed var Sverige godt et sekund hurtigere end USA i kampen om guldet. 0 fejl og 122,90 mod USA’s 124,20.
Frankrig i front
De regerende olympiske mestre fra Frankrig har ikke været specielt overbevisende ved dette OL, men i den afgørende finale i holdkonkurrencen åbnede franskmændene med to runder med blot en enkelt tidsfejl til Simon Delestre og Mathieu Billot. Det betød, at Frankrig var i front med 2 fejl, mens Sverige havde 4 (Malin Baryard-Johnsson). Der hvilede derfor et vældigt pres på 41-årige Penelope Leprevost og Vancouver de Lanlore, da hun red på banen for Frankrig som sidste rytter i mesterskabet. Inden finalen havde hun redet med 10 og 5 fejl, og hun kunne maksimalt tillade sig et nedslag og tidsfejl, såfremt guldet igen skulle på franske hænder. Desværre for Leprevost fik hun nedslag og et stop på dobbeltspringet, og efterfølgende blev parret diskvalificeret på kombinationen.
Som sidste rytter i hovedspringningen med Frankrig på en sikker guldkurs, kunne Penelope Leprevost sikre fransk guld – hun blev diskvalificeret og istedet blev guldet svensk efter omspringning. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de
Tyskland og Storbritannien snubler
Det er ikke sædvanligt at opleve stærke nationer som Tyskland og Storbritannien stå sidst i en holdkonkurrence ved et betydeligt mesterskab. Det var ikke desto mindre tilfældet i Tokyo. Første rytter for Storbritannien Holly Smith åbnede med 16 fejl, Harry Charles fulgte efter med 8 fejl, og så valgte man ikke at lade den nye olympiske mester Ben Maher ride på banen og tære på kræfterne hos Explosion W.
Andre Thieme åbnede nervøst og urytmisk på DSP Chakaria for Tyskland og blev noteret for 8 fejl. Reserven Maurice Tebbel fulgte op med fire fejl, og så fik verdensranglistens nr. 1 Daniel Deusser stop med Killer Queen og derefter valgte han at opgive.
Der er ingen tvivl om, at den nye afviklingsform ved OL kommer til debat, især blandt de nationer, som normalt står forrest. Det er ikke sædvanligt at tyskerne er helt anonyme, når både individuelle- og holdmedaljer skal afgøres.
De tre svenske holdryttere ved OL i springning var helt suveræne i holdkonkurrencens kvalifikation til lørdagens finale. Henrik von Eckermann/King Edward, Malin Baryard-Johnsson/Indiana og den individuelle guldvinder Peder Fredricson med All Inn var alle fejlfrie.
10 hold klar til finale
10 hold er klar til lørdagens finale, hvor fejlene fra kvalifikationen i dag ikke tages med. Alle står dermed lige, når første rytter rider på banen i morgen kl. 12.00. Foruden Sverige er det, Belgien, Tyskland, Schweiz, USA, Frankrig, Storbritannien, Brasilien, Holland og Argentina.
Belgien red sig ind på andenpladsen i holdkonkurrencen – Pieter Devos og CLAIRE Z fik en enkelt tidsfejl. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de
De belgiske ryttere fulgte godt med svenskerne, da holdet sluttede med 4 fejl, alle fejl tidsfejl. Det samme var også tilfældet for bronzevinderne fra Rio, Tyskland, der sluttede med 4 tidsfejl. Schweiz lå godt til med blot en enkelt tidsfejl på to ryttere, men verdensranglistens nr. 3 Steve Guerdat fik samlet 9 fejl sammen på Venard de Cerisy. USA, der vandt sølv i Rio blev noteret for 13 fejl fordelt på et nedslag på alle tre ryttere. Laura Kraut, Jessica Springsteen og MacLain Ward, som også fik en tidsfejl. De franske guldvindere fra Rio ser ikke sikre ud, de fik samlet 15 fejl sammen, hvor Simon Delestre og Berlux Z blot fik en enkelt tidsfejl. England måtte sætte reserven ind, da Scott Brash’ hest Jefferson fik en mindre skade. Reserven Harry Charles og Romeo fik 12 fejl, og den individuelle guldvinder Ben Maher måtte noteres for et nedslag med Explosion W.
Tysklands reserve Maurice Tebbel og Don Dirado fik blot 2 fejl. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de
Den tunge ende
Det var nok ikke forventet, at Brasilien og Holland kun lige akkurat sneg sig med i finalen blandt de 10 bedste hold. Brasilien lagde godt ud med hhv. 0 og 5 fejl, det var dermed op til den individuelle guldvinder fra 2004, Rodrigo Pessoa og Carlito’s Way at styre holdet sikkert i finalen. Den sikkerhed blev rystet, da han indkasserede 20 fejl. Heller ikke de normalt så sikre hollandske ryttere var i form i dag Willem Greve blev noteret for 13 fejl, Marc Houtzager for 5 mens den individuelle bronzevinder Maikel van der Vleuten fik 8 fejl.
Ben Mahers, 38 år utrolige liv er bygget på talent, ambitioner og evnen til at håndtere presset og om at få det bedste ud af den mest fantastiske hest i verden. Mahers sejr i Tokyo gav Storbritannien deres femte OL-medalje i ridesporten ved disse lege, det samme antal, som de opnåede på hjemmebanen i London i 2012, hvor Maher var på det guldvindende hold.
Ikke fra en ridebaggrund
Ben Maher har redet siden han var 8 år. ”Jeg kommer ikke fra en ridebaggrund. Jeg så mange af rytterne ride, da jeg var barn, 10 eller 11 år, hjemme foran Tv’et og udsendelser fra Olympia eller Hickstead, og jeg prøvede at lære af dem, fortæller han. Han giver hesten Explotion, den største del af æren for guldmedaljen, ”Men jeg har personer derhjemme, som har stået bag mig i 10-15 år.”
Corma Kenny (Ben’s groom) kom til ham fra Irland, da han var 16 år. ”Han er vokset op sammen med mig, og han er en stor del af dette øjeblik. Min familie, min forlovede, der er så mange, som har bidraget til at gøre dette muligt, ” understreger Ben Maher. Han og hans forlovede Sophie Gracida skal giftes, som han sagde: ”Jeg ved ikke, hvor jeg er mest under pres, her eller når jeg skal giftes.”
Måske husker nogle ham for sølvmedaljen ved EM i Herning i 2013, men han har andre medaljer i skabet, og store Grand Prix-sejre.
”Jeg er forudindtaget, men jeg tror, jeg sidder på den bedste hest. Han er en utrolig hest, og jeg er meget heldig at kunne ride ham.” understregede Maher efter sejren.
Opereret i ryggen
Foruden de mange timer Ben har brugt i sadlen, som forberedelse til OL, har han også tilbragt enorme mængder tid i gymnastiksalen. For efter rygoperation i 2020 var restitution og fitness nøglen til hans olympiske drøm. Han forklarer: “Jeg føler mig yngre, end jeg sandsynligvis er. Dette er mine fjerde olympiske lege, og det gør mig til den ældste på holdet her. Jeg tror ikke, at min karriere nogensinde har været i fare. Det var en planlagt operation, jeg havde et fantastisk team af læger. Jeg var i gymnastiksalen i næsten 12 uger med en fyr ved navn Ed i Amerika. Han fik mig fit en uge efter operationen, og derefter fortsatte jeg med fysioterapeut Jenny på Zoom-opkald.”
”Det er ikke typisk for vores sport at træne og virkelig prøve at genoptræne musklerne,” erkender Maher, men fordi han ikke var i stand til at gå og tage sko på og lave normale hverdagsting, kom han i gang med den fysiske træning.
“Jeg har været i fitnesscentret og arbejdet hårdt hver dag, nogle gange to gange om dagen. Vi havde plakater på væggen af atleter, der har vundet ting, og det inspirerede mig.”
Ben Maher og Explotion W på vej mod guldet. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de
Fitness gjorde en forskel i Tokyo
Med Tokyos varme og fugtige klima og en bane med ikke mindre end 17 spring i første runde, har den ekstra kondition og styrke uden tvivl betalt sig, i forhold til at være stærk og kunne sidde stille i sadlen.
Selvom Maher fortæller, han havde en plan med sin omspringning i den individuelle finale, så red han banen alene på instinkt, da det kom til stykket.
”Jeg husker ikke rigtig noget af det, for at være ærlig. Jeg er erfaren nu, og har prøvet meget, men bare ikke lige noget som dette her tidligere.” Ben Maher forklarer, at der altid er et element af held involveret, når man rider en omspringning, men hans hest er en helt utrolig hurtig hest, og han har gået mange omspringninger tidligere.
Om Ben Maher står med dobbelt guld på lørdag sammen med det Engelske team? Ja det kan kun fremtiden vise.
Den nye afviklingsform ved OL i springning betyder, at den individuelle konkurrence er afgjort før konkurrencerne om holdmedaljerne begynder. Onsdag stod Englands Ben Maher som vinder -med Explosion W, mens hans landsmand Scott Brash og Jefferson sluttede på 7. Pladsen. Et stærkt signal før holdkonkurrencerne, men desværre har Scott Brash måttet trække Jefferson fra starten i holdkonkurrencen, da hesten har pådraget sig en mindre forstrækning. Det betyder, det Engsleske hold foruden guldvinder Ben Maher, består af reserven Harry Charles/Romeo og Holly Smith/Denver.
Også Irland har måttet trække på reserven, idet Cian O’Connor har valgt at trække Kilkenny fra start i holdkonkurrencen. I den individuelle finale fik hesten næseblod undervejs, men en veterinærundersøgelse efter Cian’s ridt viste, at hesten ikke skulle diskvalificeres, diskvalifikationsgrund er blod fra munden, ikke næseblod. Alligevel valgte den irske toprytter at spare sin velspringende hest fra holdkonkurrencen.
Irlands Cian O’Connor har trukket Kilkenny fra holdkonkurrencen efter hesten fik næsblod i den individuelle finale. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de
19 hold i holdkonkurrencen
Det bliver 19 nationer, som skal afgøre holdmedaljerne, i startrækkefølge er det: Tjekkiet, Kina, Japan, Israel, Mexico, Argentina, Marokko, New Zealand, Irland, Egypten, Frankrig, Sverige, USA, England, Brasilien, Schweiz, Belgien, Tyskland og Holland.
I den individuelle finale var Sverige stærkt repræsenteret med alle tre ryttere, hvor Peder Fredricson og All In vandt sølv efter omspringning mellem seks ryttere, heriblandt hans landsmænd Henrik von Eckermann/King Edward og Malin Baryard-Johnsson/Indiana, som sluttede hhv. 4. og 5.
Værtsnationen Japan havde også alle tre ryttere i den individuelle finale, hvoraf Saisuke Fukushima/Chanyon var med i omspringningen og sluttede på 6. pladsen.
Belgien er nævnt som et bud på en medaljetager. De fik diskvalificeret Niels Bruynseels i den individuelle finale, og har bragt reserven Pieter Devon/Claire Z i stilling til holdet, der desuden består af Jerome Guery og Gregory Wathelet.
Holland stiller også med et stærkt hold anført af bronzevinder Maikel van der Vleuten, Marc Houtzager og Wilem Greve.
Guldvinderne fra OL i Rio, Frankrig, ser ikke stærke ud ved dette OL, heller ikke sølvvinderne fra USA gjorde meget væsen af sig i den individuelle konkurrence, og det samme må man sige om bronzevinderne fra Rio, Tyskland, som blot havde en enkelt rytter i den individuelle finale, verdensranglistens nr. 1 Daniel Deusser, der fik nedslag. Omvendt kan man så argumentere, at de har haft en ekstra hviledag, til sammenligning med de heste, som for det svenske holds vedkommende, gik to, krævende runder i den individuelle finale.
I Rio vandt tyskerne bronze. Er de medaljekandidater i år? Fra venstre Andre Thieme, Christian Kukuk, Maurice Tebbel og Daniel Deusser. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de
Hvordan afvikles det?
De 19 hold i holdkonkurrencen mødes i holdkvalifikationen. Holdende er inddelt i to grupper efter deres FEI Nations Cup ranglisteplacering. Og herefter trækkes der lod om startrækkefølgen i de respektive grupper. Afviklingen følger den kendte fra Nations Cup-konkurrencer, hvor første rytter fra hver nation åbner konkurrencerne efterfulgt af nr. to osv.
Hvis en rytter bliver diskvalificeret, er hele holdet ude af konkurrencen. Holdenes fejl sammenlægges og i tilfælde af, der er lige antal fejl til den sidste plads, der giver adgang til finalen, er det den samlede tid for holdet, der bliver afgørende. Det er de 10 bedste hold + hold med samme antal fejl og tid som 10. pladsen, der går videre til finalen. Hvis en hest/rytter ikke kan starte finalen, må de erstattes af reserven op til to timer før starten på holdfinalen.
I finalen starter holdene i omvendt rækkefølge af resultatet fra holdkvalifikationen. Efter de to første ryttere fra hvert hold har redet banen, bliver der 20 minutters pause, hvor resultatet beregnes. Dette bruges til at beslutte startrækkefølgen for de sidste 10 holdryttere. Hvor rytteren fra det førende hold starter sidst.
I det tilfælde, der er et eller flere hold med samme fejl efter holdfinalen, skal medaljerne afgøres ved omspringning. I den omspringning starter alle ryttere på holdet.
30 ryttere har fået adgang til den individuelle finale i springning ved OL i Tokyo. Samtlige ryttere var fejlfrie på forhindringerne, så der er ingen tvivl om, at banebyggeren vil stramme kravene til rytterne i dag, hvor de skal springe en hovedspringning med efterfølgeende omspringning mellem de ryttere, som har samme antal fejl.
Selvom der blandt de 30 ryttere er flere topryttere, bl.a. verdensranglistens nr. 1 Daniel Deusser fra Tyskland, så kiksede flere prominente ryttere kvalifikationen til dagens OL-finale. Som Andreas Schou sagde fra Tokyo i går, så var der mange som gik og “hang med mulen”. Selv nåede han ikke sit mål om en olympisk finale denne gang. Som man kan læse i artiklen: Vandgraven kostede Andreas finalepladsen ved OL, stod Darc de Lux pludselig imod på vandgraven, og det kostede ben i vandet, og på den sidste linje mod mål mistede Andreas energien i den 10-årige hingst, og det kostede endnu en fejl. Som Andreas udtalte til DR, var det ikke lige de to forhindringer han på forhånd vurderede, han ville få problemer med.
Cian O’Connor fra Irland, så skarp ud i kvalifikationen med Kilkenny, men er han hurtig nok i omspringningen i dag? Foto: www.sportfotos-lafrentz.de
Sverige, England, Tyskland eller?
Når rytterne rider på banen i den individuelle finale i dag, er der adskillige topryttere blandt de 30 finalister. Hvem kan man så forestille sig, kan gøre sig gældende i finalen? Sveriges Peder Fredricson har en sølvmedalje fra Rio han skal forsvare med All Inn, de sprang sikkert i går, og Peder er en erfaren mesterskabsrytter. Når han til omspringning er han en af de hurtige ryttere i feltet. Det samme er de to engelske ryttere Ben Maher/Explosion W og Scott Brash/Jefferson, begge så ud til at være i Tokyo med masser af overskud. Som nævnt er verdensranglistens nr. 1 Daniel Deusser og Killer Quuen også et godt bud. En af de heste, som virkelig sprang med overskud i kvalifikationen var Cian O’Connors Kilkenny. Cian er normalt god for en hurtig omspringning, men parret kom i mål lige under maxtiden, om de så er hurtige nok i en evt. omspringning, ja det vil dagens konkurrence vise.
Fem ryttere som i finalen med tidsfejl. De bliver nulstillet til dagens finale, så alle ryttere står lige, når konkurrencerne begynder i dag kl. 12.00 danske tid. Rytterne starter i omvendt rækkefølge af kvalifikationen, og startlisten kan ses HER
Fik man ikke set kvalifikationen tirsdag den 3. august, kan man gense den HER på DR.
DR2 sender fra den individuelle finale onsdag den 4. fra kl. 12.00 til 14.30.
