Skip to main content

Tag: Riders-notebook

Blogspot: Ja, jeg har rideangst – og hvad så?

Rideangst er for mange en fælles betegnelse for i større eller mindre grad at være bange eller utryg omkring heste og ridning. For nogen handler det om usikkerhed, mens det for andre er en decideret angst. Sandheden er dog, at der desværre hviler et tabu over det at døje med rideangst. Men netop det tabu ønsker Rikke Kongebo at gøre op med i et af sine blogindlæg i PEEK konkurrencen på Riders NOTEBOOK.

“Det er ikke noget, man skal være flov over eller være bange for at sige højt. Det er noget, man skal have lov at være åben omkring, uden at skulle forholde sig til dumme uvidende kommentarer,” skriver Rikke bl.a. i sit indlæg, hvor hun desuden åbner op omkring sin egen oplevelse med rideangst.

Læs også: Ny bog: Heste hjælper kvinder med angst og stress

Her fortæller hun, hvordan andre forældre mente, at Rikkes mor tvang hende til at ride i starten, fordi hun ikke rigtig virkede til at ville eller turde. “Sandheden var, hvad de andre forældre ikke kunne vide, at jeg helt vildt gerne ville ride. Men det tager nogle gange tid for viljen at overvinde frygten,” skriver hun.

Læs hele Rikkes fortælling med rideangst og bliv klogere på, hvordan du kan komme det til livs i hendes indlæg “Ja, jeg har rideangst og hvad så?” lige her.

Rikke Kongebo. Foto: Privat

Blogspot: Horsemanship er vejen til den succesfulde hest

“Det vigtige ved horsemanship er hestevelfærd og kommunikation mellem hest og menneske, at skabe balance og harmoni.” Sådan skriver den nykårede PEEK vinder 2022, Victoria Isabell, i et af sine blogindlæg i konkurrencen. For Victoria er det vigtigt ikke kun at træne hesten fra hesteryg, men også fra jorden. Selvom nogen måske vil mene, at det er spild af tid, så oplever Victoria, at det skaber tryghed for hesten gennem ekstra tålmodighed i træningen, som giver hesten mulighed for at blive tryg ved nye ting uden pres.

Læs også: Victoria vandt PEEK: Jeg kan slet ikke sætte ord på det

“Giver du dig nogensinde tid til bare at gå en tur med din hest? Kan din hest gå korrekt i snor?”, spørger Victoria i indlægget. “Det kan faktisk være vildt svært at lære en hest at gå korrekt. Den må ikke gå og skubbe til dig, gå for hurtigt eller gå for langsomt,” fortsætter hun.

Få Victorias personlige erfaring med horsemanship i indlægget på Riders NOTEBOOK i indlægget “Horsemanship er vejen til den succesfulde hest” her.

Victoria Isabell Cramer og hendes hest. Foto: Privat

Victoria vandt PEEK: Jeg kan slet ikke sætte ord på det

I fire måneder har hestebloggere fra hele landet delt sjove, spændende, chokerende, motiverende, rørende og ikke mindst aftabuiserende indlæg med deres personlige beretninger om livet med hest på godt og ondt. Vigtige temaer er blevet behandlet på fineste vis af ryttere på forskellige niveauer, med forskellige racer, i forskellige discipliner og med forskellige ambitioner.

Ti håbefulde finalister blev fundet af konkurrencens sponsorer, der ud over Riders NOTEBOOK tæller Pavo, Ecco og Catago, og disse fik mulighed for at vise deres fantastiske heste frem i lørdagens store finale på Blue Hors.

Årets PEEK finalister har dannet et godt sammenhold. Foto: Riders NOTEBOOK

Der er ingen tvivl om, at PEEK finalen var en kæmpe oplevelse for alle ti finalister. Nerverne var uden på tøjet, og det var tydeligt, at hver og en var spændte på at skulle præsentere deres heste på netop Blue Hors, hvor de dygtigste ryttere herhjemme normalt konkurrerer. Men alle klarede det flot og fik vist sig selv og deres heste frem på fornemmeste vis! Dermed gjorde de bestemt heller ikke beslutningen nemmere for dommerne.

18-årig vinder rørt til tårer

Vinderen som løb afsted med førstepladsen og dermed præmier for 30.000 kr. samt et sponsorat af konkurrencens sponsorer blev dog 18-årige Victoria Isabell Cramer. Og hun var rørt til tårer, da hun blev udråbt som årets vinder.

“Jeg kan slet ikke sætte ord på det. Det er noget jeg har kæmpet for i så lang tid, så det føles fedt,” fortalte Victoria til Zibrasport Equest efter sejren. Mød vinderen af PEEK 2022 og hør Morten Dueholm Larsen fra Pavo fortælle, hvorfor PEEK er så godt for at sætte fokus på breddeaktiviteter i sporten.

Se elle gense PEEK finalen

Fik du ikke set finalen i lørdags, hvor Blue Hors berider Tania Joensen underviste de ti finalister, så kan du netop nu se det hele i vores videoarkiv her.

Michelle vandt PEEK: Jeg har fået mange fede muligheder

Siden juni har håbefulde ryttere fra hele landet blogget om livet med heste på godt og ondt som en del af årets PEEK konkurrence på Riders NOTEBOOK. Foruden bloggerportalen Riders NOTEBOOK afholdes konkurrencen af Pavo, Ecco og Catago, mens Blue Hors lægger lokaler til den store finale, som afvikles i morgen lørdag den 29. oktober.

Se med LIVE lørdag: PEEK finale 2022

Her skal ti finalister vise deres heste frem og fortælle dommerne, hvorfor netop de fortjener at løbe med sejren. De tre bedst placerede kan se frem til fede præmier fra sponsorerne.

“Jeg valgte at være helt ærlig”

En der har selv har oplevet, hvilken betydning PEEK konkurrencen egentlig kan have er Michelle Tovgaard. I 2019 var det nemlig hende, der løb med sejren.

“Da jeg deltog i PEEK, valgte jeg at sige, at jeg skulle være helt ærlig. Jeg skulle være ligeglad med, hvad de andre i stalden rendte og tænkte om, hvad jeg lagde op osv.,” fortæller Michelle. “Jeg delte alt fra hesteverdenen – både de gode, men også de dårlige sider,” uddyber hun.

Læs også: Se med live fra årets PEEK finale på lørdag

Og netop ærligheden er vigtig – i det hele taget, men også i PEEK konkurrencen, som for mange er en mulighed for at bryde med bl.a. tabuer og fordomme i ridesporten i lige så høj grad som en mulighed for at fortælle om hverdagen med hest og ridning. Michelles ærlighed var også medvirkende til hendes sejr tilbage i 2019. “Det gjorde, at sponsorerne valgte at støtte mig og sige: ‘Du er god nok’,” fortæller hun.

PEEK kan føre til mange nye oplevelser

Michelle har generelt fået en masse ud af sin deltagelse i PEEK, som på mange måder har været et springbræt for hende, der bl.a. ledte til hendes første internationale stævne.

“Efter PEEK har jeg lært en masse om, hvad det kræver for mig som profilrytter, og hvad et firma ønsker at se fra mig. Jeg skal virkelig vise, hvem jeg er og være ærlig. Og det har gjort, at jeg har fået sindssygt mange fede muligheder. Bl.a. har jeg været med til at arrangere PEEK i år,” afslutter den tidligere vinder.

PEEK fortsætter til næste år

Lyder PEEK som noget for dig, så er der heldigvis gode nyheder. Konkurrencen vender nemlig tilbage igen til næste år! Så har du en blogger gemt i dig og kunne du tænke dig at dele ud af dine tanker om livet med hest, så er det bare med at følge med, når der kommer mere information om, hvornår konkurrencen starter op igen!

Indtil da kan du gå på opdagelse i de mange fantastiske blogindlæg, som de dygtige bloggere har skrevet i årets konkurrence lige her på Riders NOTEBOOK.

Blogspot: Har du penge, kan du få, men har du ingen, må du gå – eller hvad?

I sidste uge satte vi fokus på blogindlægget “Det er jo ikke det bedste materiale, du rider på” – et indlæg hvor rytteren Rikke fortæller om, hvordan hun har skullet høre for, at det ikke er det bedste “materiale”, hun kommer med, når hun har sine fjordheste med sig til stævner. I denne uge fortsætter vi med samme tema – for desværre er det en oplevelse, som mange kan relatere til.

I et nyt blogindlæg i PEEK konkurrencen på Riders NOTEBOOK tager Jasmin nemlig udgangspunkt i en velkendt sætning i ridesporten: “Har du penge, kan du få, men har du ingen, må du gå”.

Læs også: Blogspot: Hvorfor er alle ridetøjsreklamerne str. 36?

Men behøver det nu også at være sådan? Er ridesporten kun for dem, som har pengene til at købe en færdiguddannet hest? Spørger man Jasmin, er svaret nej. Hun har aldrig ladet sig selv eller sine ambitioner stoppe af den holdning. I hvert fald ikke efter, at det gik op for hende, at alle heste jo starter et sted – som føl eller plage. Og siden da har hun selv arbejdet hårdt for at uddanne sine heste fra bunden. Det har hun nu gjort med to heste.

Fælles for dem begge er dog, at Jasmin ofte fik at vide, at de aldrig ville blive til noget, og hun blev gentagende gange mødt af dømmende blikke, fordi hun ikke fra start dukkede op med en flot og færdig hest til stævnerne. Men selvom det er en hård og lang rejse, så fortæller hun, at det er det hele værd, at kunne forvandle den “grimme” ælling til en smuk svane.
Læs Jasmins blogindlæg “De bliver aldrig til noget”, hvor hun fortæller om rejsen med sine to heste Lucky og Vinci her.

Foto: Privat

Cassidy: Fra verdenstoppen til pensioneret professor

Følgende er et uddrag af et portræt af Atterupgaards Cassidy, som kan læses i sin fulde længde i det nye Riders NOTEBOOK magasin her.

Det er mandag den 8. august, sensommerluften sitrer af intensitet, klokken nærmer sig 20.30 og Stutteri Ask Stadium i Herning er klædt i rødt og hvidt. Medaljeceremonien efter dagens sidste VM-konkurrence er netop slut, men alligevel bliver publikum siddende. De venter på et ganske særligt moment. En vaskeægte superstjerne skal hædres på den allerstørste scene for sidste gang inden sit otium.

Stående klapsalver og våde øjne

Den 19-årige røde vallak Atterupgaards Cassidy har haft en enestående karriere, hvor han har indtaget de internationale dressurbaner med storm. Gennem de seneste 12 år har han båret Cathrine Laudrup-Dufour, og det trofaste makkerpar har fulgtes i tykt og tyndt fra juniordressur til den absolutte verdenstop med et utal af verdensklasse præstationer og medaljer i kølvandet. Men 8. august takkede den firbenedestjerne af.

Cathrine Laudrup-Dufour og Atterupgaards Cassidy sluttede næsten med selvfølgelighed deres fælles karriere på toppen, da de sejrede ved World Cup Herning i 2021. Foto: FEI/Leanjo de Koster

Se eller gense: Afskedsceremoni med Atterupgaards Cassidy

”Jeg har haft 12 fantastiske år med ham, og jeg kan ikke rigtig udpege et særligt øjeblik, der har været det bedste”, fortalte Cathrine inden afskeden. ”For mig er han lig med glæden ved at ride. Han giver mig et smil på læben hver eneste dag”, fortsatte hun.

Den allersidste dans i rampelyset i Herning markerede Cassidys afsked med topsporten, og nærmest allerede før afskeden officielt var i gang, kæmpede de mange fremmødte fans med at holde tårerne tilbage. De fleste ridesportsentusiaster har fulgt den røde vallaks fantastiske udvikling og præstationer gennem årerne, og ved VM skulle der siges tak for de mange gode minder.

”Jeg tror, at han kommer til at være superspændt på at komme ind i arenaen, og han kommer sikkert også til at være lidt crazy, hvis jeg kender ham ret”, fortalte Cathrine inden afskeden.

Se eller gense: Riders Corner with Cathrine Laudrup-Dufour – Herning 2022

Og det var et spændingsfyldt stadion, der modtog aftenens to hovedpersoner med stående klapsalver og våde øjne hos både store som små. Cathrine var også tydeligt bevæget, mens Cassidy som altid nød opmærksomheden og førte sig frem. Selvom der var gået 10 måneder, siden de to sidst optrådte ved et stævne, så leverer de som sædvanlig en fuldkommen fantastisk version af deres kür designet specielt til lejligheden.

Båndet mellem Cathrine og Cassidy var ikke til at tage fejl af, da Cassidys enestående karriere blev fejret ved VM i Herning. Foto: Kee Frandsen/Den Smukke Hut

Cassidy har givet mig selvtillid

Afskedsceremonien blev afsluttet med en bevægende tale fra Cathrine, som udtrykte en dybfølt tak til hele holdet, der har stået bag hende og Cassidy fra start til slut. Men da hun skulle takke stjernen over dem alle, hendes elskede Cassy, knækkede stemmen over, da hun med sin VM-holdguldmedalje i hånden sagde: ”Cassidy, jeg ved, at denne guldmedalje blev vundet af Vamos i går, men jeg er 100 procent sikker på, at der står Cassidy på kanten af den. Tusind tak, det har været fantastisk!”

Og på mange måder er netop Cassidy fundamentet for Cathrines succes. Cassidy var hesten, der kickstartede hendes karriere og tog hende hele vejen til verdenstoppen.

Det danske publikum tager afsked med Cassidy under VM i Herning. Foto: Kee Frandsen/Den Smukke Hut

Læs resten af portrættet af Atterupgaards Cassidy, hvor vi tager dig helt tæt på hele hans rejse med Cathrine Laudrup-Dufour fra juniordressur til livet som pensioneret superstjerne i det nye Riders NOTEBOOK magasin, som er på gaden nu!

Psst… I dette magasin har Cathrine desuden fået “Det sidste ord”, som hun har dedikeret til Cassidy.

Abonnér på Riders NOTEBOOK magasinet

Riders NOTEBOOK er et magasin af hestefolk til hestefolk, som udkommer seks gange årligt. Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle hesteinteresserede, uanset om du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodsheste eller specialracer, nyheder eller faglige artikler.

Som Premium medlem har du fri adgang til at læse Riders NOTEBOOK her. Er du ikke Premium medlem, kan du i stedet købe abonnement på det online eller det fysiske blad lige her.

Blogspot: Hvor går grænsen for barriererrytteren?

Man skal næppe have været særlig længe til et ridestævne – stort som småt – før man vil opleve den famøse klik-lyd og andre mere eller mindre finurlige måder for tilskuerne at ride med på. For mange hestekyndige er det en ren refleks, som hvis man selv havde siddet på hesten, men kan det i virkeligheden gå hen og blive til gene for ekvipagen på banen?

I et blogindlæg under PEEK konkurrencen på Riders NOTEBOOK tager Luna Nielsen temaet op. Hun kan heller ikke selv sige sig fri for at være lidt af en barriererrytter til tider, men samtidig oplever hun, at det kan være enormt generende for hende selv og hendes unge heste, når fremmede giver signaler til dem, når de er på banen. Faktisk kan det være så forstyrrende for hendes hest, at det bliver fuldstændig uoverskueligt for den at skulle udføre den opgave, som Luna har sat den til.

Læs Lunas overvejelser omkring barriererryttere, og hvor grænsen går for hende i indlægget “Barriererrytterne – det er frustrerende!” lige her.

Foto: Luna Nielsen

Se med live fra årets PEEK finale på lørdag

Det er blevet tid til, at årets PEEK vinder skal findes, og igen i år afvikles finalestævnet på Blue Hors – som noget nyt kan du ganske GRATIS se med fra finalen på Zibrasport Equest, uanset om du er Premium medlem eller ej. Det kræver blot, at du er logget ind med en gratis Basis profil.

Hvad går det ud på?

Siden juni har årets PEEK konkurrence i samarbejde med ECCO, Catago, Riders NOTEBOOK og Pavo været i gang på bloggerportalen Riders NOTEBOOK. En konkurrence hvor ryttere på tværs af niveau, discipliner og racer kan deltage på lige vilkår ved at skrive blogindlæg om livet med hest på Riders NOTEBOOK. Ti finalister er udvalgt blandt de mange dygtige bloggere, og disse får nu mulighed for at vise deres heste frem foran dommere på Blue Hors nu på lørdag den 29. oktober, hvor vinderen skal findes.

Læs mere: Årets PEEK konkurrence er skudt igang

Og der er vilde præmier på højkant til konkurrencens vindere!

  1. pladsen kan se frem til at modtage præmier fra Pavo, Ecco og Catago Equestrian til en samlet værdi af hele 30.000 kr.
  2. og 3. pladsen kan glæde sig til præmier til en værdi af henholdsvis 15.000 kr. og 6.000 kr.

Sådan afvikles finalen

På Blue Hors er der lagt op til et brag af en finale for de ti finalister, der bl.a. vil få undervisning af berider på Blue Hors Tanja Joensen. Det er undervisningen og præmieoverrækkelsen, som du kan glæde dig til at se med fra på Zibrasport Equest. Undervisningen foregår fra kl. 10:45-13:15, mens præmieoverrækkelsen er kl. 15:10. Følg PEEK finalen på lørdag her.

Du kan se årets finalister her.

Blogspot: “Det er jo ikke det bedste materiale, du rider på”

“Bare fordi man har en anderledes hest, kan man sagtens være en seriøs rytter.” Sådan starter Rikke sit blogindlæg på Riders NOTEBOOK. Desværre bliver hun indimellem mødt af løftede øjenbryn, når hun har sine fjordheste med til spring- og dressurstævner.

Læs også: Blogspot: Nej, jeg vil ikke bruge 30.000 kr. i dyrlægeregninger på min pony

Senest blev hun mødt af sætningen “Ved du ikke godt, at det ikke er det bedste materiale, du rider på?” fra en dommer, som ellers mente, at hun red flot. Men er materialet nu også det vigtigste, når det kommer til stykket? Det spørgsmål stiller Rikke i sit indlæg. Hun er godt klar over, at hendes fjordheste selvfølgelig kan have det svært mod de langbenede heste, men det ændrer ikke på alt det, som de rent faktisk kan. For som Rikke skriver: “Når alt kommer til alt, så kommer det ikke altid an på materialet, men hvad du gør med det, du har.”

Læs hele blogindlægget “Det er jo ikke det bedste materiale, du rider på” på Riders NOTEBOOK her.

Rikke og hendes fjordhest. Foto: Anja Mogensen Photography

Vind vind vind

HUSK at Zibrasport Equest og Riders NOTEBOOK har den vildeste konkurrence!
Den heldige vinder kan løbe af med den top-lækre Cheval Liberté Gold hestetrailer til en værdi af intet mindre end 82.000,- DKK.

Læs mere om traileren her

Sådan deltager du i konkurrencen:

Er du Premium-medlem af Zibrasportequest.com (løbende medlemskab til 49,- DKK pr. md*) frem til lodtrækningen 1. november?
ELLER
Er du abonnent på magasinet Riders NOTEBOOK (67,- DKK pr. blad + porto*)?
Så er du automatisk med i lodtrækningen om den fantastiske hestetrailer.

ER DU IKKE MEDLEM, ELLER ABONENT KAN DU NÅ DET ENDNU….

Bliv medlem idag og vær med i lodtrækningen

Er du ikke allerede medlem på Zibrasport eller abonnent af Riders NOTEBOOK, kan du nå det endnu. Skynd dig at sign up, enten som medlem eller abonnent, og vær med i lodtrækningen om den lækre Cheval Liberté Gold hestetrailer til en værdi af 82.000,- DKK.

Klik her for at komme til Zibrasport premium
eller
Klik her for at tegne abonnement på Riders NOTEBOOK

Video: 10-årige Palma glæder sig til snart at få sit FEI-pas

Vi tegner et portræt af Palma Sophie Jansson-Christensen i den nye udgave af Riders NOTEBOOK magasinet. Læs det her. Se også videointerview med Palma nederst i artiklen.

Indimellem dukker der en lysende stjerne op i ridesporten, som er værd at holde ekstra øje med, og en af dem hedder Palma. Hun er 10 år, har ti heste og ponyer, og så er hun en af Danmarks største springtalenter. Til december fylder hun 11 år, og det betyder, at hun kan få sit FEI-pas og starte internationale stævner fra januar. “Endelig” fristes man næsten til at sige på vegne af Palma, for selvom hun stadig bare er 10 år gammel, så har hun direkte kurs mod stjernerne.

Foto: Zibrasport Equest/Riders NOTEBOOK

Hun er på det danske ponylandshold, har langt over 500 starter de seneste to år, og så drømmer hun om at repræsentere Danmark ved både OL, VM og EM, når hun bliver gammel nok. Og det er slet ikke utænkeligt, at hun i fremtiden er at finde på det danske landshold.

Se også: Small Tour Sponsor Cup Finale cat.1 (110 cm) A – Baltic Cup 2021

Hendes ene træner er den nuværende landsholdsrytter Emil Hallundbæk, og han er da heller ikke i tvivl om, at Palma er en vaskeægte stjerne. ”Jeg har aldrig mødt et så dedikeret og hårdtarbejdende yngre menneske, og så har hun meget talent og flair for springning,” fortæller Emil, som nyder at træne Palma: ”Det gør det ekstra sjovt, når det er en, der er så talentfuld.”

Jeg har aldrig mødt et så dedikeret og hårdtarbejdende yngre menneske, og så har hun meget talent og flair for springning

EMIL HALLUNDBÆK

Palmas familie er ved at lægge sidste hånd på et byggeri nær Fredensborg i Nordsjælland, så de mange ponyer og heste kan komme hjem, og Palma kan være helt tæt på dem. Det er fantastisk, fortæller Palma, som glæder sig til at kunne give aftenhø, foder og hygge om hestene om aftenen.

Se også: LA2** Springning Ponyer Kat. III & II (90/80 cm) A – Riders Cup 2022

Succes ved VM i Herning

Under VM på hjemmebane i august fik Palma en forsmag på, hvordan det er at ride med ved de helt store stævner. Hun stillede op med sin 1’er pony, Bodyssee Des Avelines, i de to ponyklasser, der blev afholdt under VM – og hun vandt dem begge. Det var en kæmpestor oplevelse at ride i samme store arena som VM-rytterne.

I det nye Riders NOTEBOOK magasin tegner vi et portræt af det unge springtalent, men i videointerviewet her kan du få en lille forsmag på, hvem Palma egentlig er.

Læs magasinet GRATIS som Premium medlem

Er du Premium medlem på Zibrasport Equest, kan du læse online-udgaven af magasinet ganske gratis lige her. Er du ikke Premium medlem, skal du dog ikke snydes for magasinet. Du kan købe det i udvalgte butikker og kiosker (se forhandlerlisten her), købe online-udgaven for 29 kr. eller oprette et abonnement på det fysiske magasin her på Riders NOTEBOOK.

Det nye Riders NOTEBOOK magasin er på gaden! Som Premium medlem kan du læse det gratis på Zibrasport Equest.

Blogspot: Nej, jeg vil ikke bruge 30.000 kr. i dyrlægeregninger på min pony

Som hesteejer ved man, at der er mange faste månedlige udgifter som f.eks. opstaldning og smed. Men så er der også de uforudsete udgifter, som når dyrlægen pludselig skal forbi – og det kan hurtigt løbe op. “Er der nogle grænser for, hvor mange penge man vil bruge på ens hest, ens gode ven, ens soulmate?,” spørger Maria i hendes seneste blogindlæg på Riders NOTEBOOK.

Læs også: Blogspot: Jeg bar min pony op ad kirkegulvet

Et relevant og ærligt indlæg med et spørgsmål, som mange hesteejere før eller siden må stille sig selv – hvor meget kan og vil jeg bruge på min firbenede ven? Sådan en situation står Maria selv i for tiden. Hendes pony Fleur har forskellige skavanker, som kræver udredning, mens hun selv er gravid og derfor også skal bruge penge på den kommende familieforøgelse. Det har tvunget Maria til at beslutte, hvad hun egentlig er villig til at bruge på Fleur, selvom det for mange kan være et tabu at indrømme, at der er en grænse for, hvor meget man kan ofre på sin hest.

Læs hele Marias indlæg og kom tæt på hendes overvejelser i processen på Riders NOTEBOOK her.

Maria og hendes pony Fleur. Foto: Palero Foto