Skip to main content

Tag: stald

Voldsomme vandmængder truer hestehold

For hestefolk er mudder og vand en stor del af efterår og vintermånederne, men det er igennem årene kun blevet værre.

TV2 nord har talt med Janni Pedersen i Farstrup. Hun har i den grad mærket, hvordan vejret i Danmark har udviklet sig, og det har medført, at hun nu frygter, at de stigende mængder nedbør år for år kan få store konsekvenser i fremtiden. Familien er allerede nu påvirket af det våde vejr, og de frygter kun, det bliver værre.

Indkørslen, ridebanen og hestefoldene ligger alle under vand hjemme hos Janni Kjær

– Jeg frygter både for det økonomiske og for holdbarheden, da jeg er bange for at hus og så videre ikke kan blive ved med at holde til at ligge under så meget vand.

Sygdomsrisiko holder hestene inde

Hestene går normalt ude, men er grundet de enorme vandmasser begyndt at komme på stald om natten, og det trives de ikke ret godt med. Men for at holde dem sunde, er de nødt tl at komme ind og tørre, for at undgå følgesygdomme såsom muk og sur stråle.

Læs også: Dermatofilose hos heste smitter og opstår i det våde vejr

Ejendommen i fare

Janni og familien har fået gravet dræn og har også på ejendommen egen vandborring. Begge er noget hun frygter for, hvis de enorme vandmasser erstattes af frost. For så opstår der helt andre problemer med sprungne rør.

Før der blev gravet dræn ned, har laden ligget under vand, og familen er bange for holdbarheden i længden. Det er nemlig ikke sundt for bygninger at stå under vand på den måde.

Kilde: TV2Nord

Hvor mange kalorier forbrænder du egentlig i stalden og ved ridning?

“Jeg render det af i stalden,” tænker du, mens en chokoladekiks bliver til to, tre og – Hov! Er pakken tom? 
 
At muge ud, gå baner og hive høballer rundt, for ikke at tale om selve ridningen, tæller alt sammen som motion, hjælper med at opbygge kondition og muskler og forbrænder nogle kalorier, selvom det måske ikke er så mange, som du ville håbe. 
 
Takket være en fitness-tracker og dens træningsindstilling har engelske Horse & Hound været i stand til at beregne omtrentlige værdier for antallet af forbrændte kalorier ved at udføre forskellige hesteopgaver. Perfekt til at give dig en idé om, hvordan du kan brænde alt overflødigt julesul af i stalden.

Naturligvis vil disse variere på grund af faktorer som din vægt, alder og konditionsniveau, for ikke at nævne afstandene der er forskellige fra stald til stald, om din hest kommer når du kalder eller ej, og hvor energisk din udmugningsteknik er. 
 
Men i forhold til et basalt stofskifte, antallet af kalorier, du ville forbrænde, hvis du lå i sengen hele dagen, summer det hele op til en respektabel total. 
 
Kalorier forbrændt i stalden:
 
1) Udmugning af to fulde halmbokse, inklusive fejning, tømning af trillebøre og en ny halmballe: 175 kcal 
2) Udmugning af to fulde spånebokse, inklusive fejning og tømning af trillebør: 168 kcal 
3) Skovling af mødding i 15 minutter: 99 kcal 
4) Udgravning af hovslag og hjørner på en 20x40m bane før harving (16 minutter): 88kcal 
5) Gå en springbane (enkeltfase, 12 forhindringer): 42 kcal 
6) Opvarmning og spring en 12 springsbane, som ovenfor: 148kcal 
7) En halv times ridning (flatwork): 205 kcal 
8) Gå en terrænbane/military (45 minutter): 195 kcal 

Kilde: Horse and Hound

Blogspot: Har du gjort stalden efterårsklar?

Efteråret har for alvor meldt sin ankomst, og det betyder blandt andet mere tid i stalden for heste såvel som ryttere. Rikke fra Stald Solbakken har i et af hendes seneste PEEK blogindlæg skrevet om, hvordan hun sikrer en efterårsklar stald, der er dejlig lys og ren at være i – til glæde for både hende selv og hestene.

Bliv klogere på de mange ting du kan gøre for at få stalden fuldstændig klar til efteråret i Rikkes indlæg lige her.

Læs også: Blogspot: Jeg købte en stjålet pony

Foto: Canva

Unoder hos heste ses ikke i det fri

Krybning, vævning og anden former for stereotypier er en konsekvens af domesticering (hvor man gør en vild dyrerace til en husdyrrace).

Den gentagne – og til ingen verdens nytte – adfærd udvikler sig kun hos heste, der f.eks. står inde i en boks, hvor den ikke kan få sit behov for bevægelse opfyldt.

Adfærden er forbundet med strukturelle ændringer i selve hjernen, hvilket betyder, at det er mere end bare en dårlig vane, fastslår Emanuela Dalla Costa certificeret dyreadfærdsspecialist ved Institut for Veterinærmedicin ved Università degli Studi di Milano.

“Stereotypier er tegn på et nuværende eller tidligere problem, hovedsageligt relateret til miljømæssige udfordringer. Det kan ses som frustration over, at fundamentale adfærdsmæssige behov ikke bliver dækket,” siger Dalla Costa.

“Unoderne er aldrig blevet observeret hos fritgående vildtlevende heste.”

Emanuela Dalla Costa

Dalla Costa gik på talerstolen i forbindelse med Avenches National Equestrian Institute (IENA), afholdt den 11. september 2021 i Schweiz, og gjorde her klart, at heste ofte får skylden for deres unoder, men adfærden er aldrig hestens skyld.

“Når vi beskæftiger os med staldunoder, er der altid fokus på de gener, som den afvigende adfærd forårsager mennesker eller den økonomiske påvirkning – snarere end på de konsekvenser det har for hesten.”

Hvad ligger bag denne unormale adfærd?

Ifølge Dalla Costa ses stereotypier hos en række forskellige dyrearter, ikke kun heste. Selv om adfærden varierer alt efter art er en ting de alle har til fælles, at den kun forekommer i fangenskab – f.eks. dyr opstaldet i zoologiske haver. En anden ting, de har til fælles, er, at adfærden aldrig har et formål.

“Vævning og krybbebidning kan umuligt have nogen fordel for dyrene. Det er et totalt tab af energi og tid; dette er ikke noget, der nogensinde kunne være normalt.”

I modsætning til, hvad folk tror, ​​er sterotyp adfærdsforstyrrelse ikke forårsaget af kedsomhed, og de er ikke vaner, heste kopierer fra andre heste. Heste begynder kun at krybbebide, væve eller udføre andre stereotypier i én slags kontekst: når deres miljø ikke er optimalt.

“Hvilken slags stress oplever dyret, og hvordan er dyret ude af stand til at udføre artsspecifik adfærd – dets naturlige adfærd?” spurgte Costa til konferencen.

“Vi er nødt til at fokusere på det miljø, dyret lever i.”

Begrænset bevægelse, social kontakt eller foldtid gør heste sygeligt frustrerede

Især en tilværelse i stalden kan forårsage den frustration, der sætter gang i mange hestes stereotypier.

I bokse har heste generelt begrænsede bevægelsesmuligheder, er socialt isolerede, bruger mindre tid på at spise og kan ikke flygte, når de føler sig truet.

Frustration er nøgleelementet bag udviklingen af unoder. Frustration opstår, når heste oplever, at det konstant er forbudt at gøre, hvad de vil, hvilket fører til negative følelser svarende til vrede, ærgrelse og skuffelse.

Individer, herunder heste, håndterer frustration på forskellige måder. Nogle kan blive ligeglade, nærmest komme i en slags depressiv tilstand; andre kan blive aggressive.

Og nogle transformerer deres adfærd til stereotypier såsom krybning og vævning.

Hos heste ses to stereotype adfærdsændringer:

Bevægelse (vævning, boksvandring eller hovedrysten), som er forbundet med at blive frataget naturlig bevægelse.

Oralt (krybbebidning, bide i boksdøren), som er forbundet med ikke at være i stand til at græsse, indtage nok fibre eller mangle social kontakt med andre heste.

Forebyg unoderne

Heste kan have en genetisk tilbøjelighed til at udvikle stereotyp eller afvigende adfærd.

Forskellige undersøgelser gennem årene har knyttet stereotypidannelse til f.eks. fravænning, hyppigheden af fodring, mangel på foder og/eller tid brugt på at spise, staldstrøelse, begrænset social kontakt med andre heste samt begrænset fri bevægelighed uden for boksen.

Typen af ​​ridning og disciplin kan også spille en rolle, men resultaterne er komplekse at fortolke, tilføjer Dalla Costa.

Ideelt set bør ejere være proaktive i forhold til at forhindre stereotypier i at udvikle sig.

Det er især vigtigt at huske på, når man fravænner heste, da dette er en kritisk stressende tid, der kan udløse udvikling af unoder.

Når heste skal opstaldes, kan ejere forsøge at afværge frustration ved at lade dem komme regelmæssigt på fold, sikre adgang til andre heste og placere hestens mad i automatiske fodermaskiner.

Kilde: The Horse

Har du skjult strøm i stalden?

”Vagabonderende strøm” er et fagudtrykket for strøm, der af den ene eller anden uønskede grund er at finde rundt om i dit staldsystem. Det er et spøjst ord, og selve problemet er også forbundet med meget mystik og uvished. For strømmen er ikke til at se og mærke, og det er heller ikke altid til at vide, hvorfor den er der.
Ikke desto mindre kan det give store problemer i din stald, og derfor har SEGES undersøgt problemet. 

Atypisk adfærd

De fleste opdager vagabonderende strømme i deres stald ved, at dyrene udviser atypisk adfærd af den ene eller anden slags. Det første du skal gøre, er at udelukke andre årsager til mistrivsel hos dine dyr.

Oplever du stadig den atypiske adfærd hos dine dyr, anbefaler SEGES, at du kontakter din elektriker og får lokaliseret problemerne. Målinger og reparationer skal udføres af en autoriseret elektriker.

Eksempler på uhensigtsmæssige forhold i staldene

Det er naturligvis ikke af ond vilje, at man får problemer med vagabonderende strøm i sin stald. Der vil ofte være ting, man ikke lige får ordnet eller efterset, og med tiden bliver alle elinstallationer slidte. Det kan også være, du har lavet en midlertidig og hurtig løsning, som nu er blevet permanent, og det kan være uhensigtsmæssigt.

Problemområder, du selv kan tjekke med det blotte øje:

  • Lysarmaturer, der ikke virker
  • Defekte kabler
  • Åbenstående armaturer, el-tavler, kontakter og stikdåser 
  • Installationer, der ikke længere er i brug og som kan fjernes

Er problemet med vagabonderende strøm slemt, kan det resultere i kramper i lemmer og ben, sygdom og i særlige tilfælde dødsfald. Konsekvenserne kan altså være alvorlige, men heldigvis kan der gøres noget ved problemet.

Læs meget mere om ”Vagabonderende strøm” HER

Charlotte Dujardins tophest går i løsdrift

Dressurhest på eliteniveau og døgnfold klinger muligvis en smule usædvanligt, men det er altså helt normal for Everdale-sønnen Imhotep, som Charlotte Dujardin forleden vandt hele tre klasser på i forbindelse med det nationale mesterskab i England.

“Derhjemme går han ude 24 timer i døgnet, så det har været en stejl læringskurve for ham at være med til stævne. Her er han nødt til at stå i boks, men vi forsøger at gå så mange ture med ham som muligt, hvor han kan græsse.

Og så er det jo god træning for ham i forhold til kommende internationale stævner,” lyder det fra Charlotte Dujardin i et interview med Horse & Hound.

Købt via video

Imhotep er ejet af Coral Ingham og Carl Hester, som købte ham som ganske ung, efter Henry Boswell havde spottet den kønne vallak i Holland.

“Han sendte mig en video af hesten, og jeg endte med at købe Imhotep. Det er den eneste gang, jeg har købt en hest udelukkende ud fra en videooptagelse, og det anbefaler jeg ikke.

Men da jeg så hesten komme ned ad lastbilen, var jeg lykkelig, selv om han var en rod som ung. Alle faldt af,” fastslår Carl Hester.

Kendt som Pete

I dag er Imhotep, i daglig tale bare kaldt Pete, blevet otte år, og sammen med Charlotte Dujardin konkurrerer han på lille tur-niveau.

Talentet rækker dog til meget mere, hvis man spørger Carl Hester:

“Han er helt fantastisk, og han har så meget talent for grand prix-øvelserne. Jeg tror helt bestemt, han er en kandidat til OL i 2024. Men om det bliver med mig eller Charlotte i sadlen, diskuterer vi stadigvæk.”

Charlotte kom direkte fra nogle travle uger i Tokyo og derefter EM i Tyskland, da hun skulle forberede sig til det nationale mesterskab.

“Pete lignede en avlshoppe, da vi kom hjem fra EM. Han gik ude på folden, men stævnet her har virkelig været effektivt for ham. Han ankom fed, og nu tager han retur fit og i god form,” lyder det med et grin fra Carl Hester.

Charlotte og Imhotep tidligere i 2021

Online foredrag: Få mere viden om stalde

I februar afviklede Skibby HC deres første online foredrag, hvor omdrejningspunktet var ridebaner.

– Foredragene er vores vindue udadtil, nu hvor vi ikke kan komme til Herning (hingstekåring red.), og muliggør dialog og kontakt med kunderne, sagde Janus Haubroe fra Skibby HC i den forbindelse.

Og torsdag aften gælder det så andet foredrag i rækken. Denne gang er emnet stalde, og du kan stadig nå at sikre dig en plads.

– Har du lyst til at blive klogere på stalde? Så får du nu muligheden for at deltage i vores andet online foredrag, når vi inviterer til online foredrag for alle hesteinteresserede. Foredraget kommer til at handle om stalde. Ved at deltage i vores online foredrag kan du blive klogere på, hvordan en stald bliver opbygget, hvilke smarte løsninger der kan vælges og hvilke tanker du skal gøre dig inden du går igang med dit staldprojekt, lyder det fra byggefirmaet.

Foredrag 2: Stalde

Torsdag d. 8/4-2021 kl. 19.00

  • Ved at deltage i vores andet online foredrag, får du mulighed for at blive klogere på heste stalde. 

Meld dig til foredraget her

Skader i forbindelse med opstaldning kan forebygges

Selv om man gør alt for at passe på sin hest, så kommer hesten en gang indimellem til skade. Det kan være på folden eller under ridning – men det kan også være i stalden. I forbindelse med implementeringen af hesteloven, er der sat fokus på at bygge og udforme hestestalde, så risikoen for skader minimeres. Undersøgelser fra udlandet og interviews med rideskoler og inventarfirmaer i Danmark gør det muligt at liste de mest almindelige skader i stalde, og hvor hyppigt de forekommer.

I artiklen nedenfor fra SEGES/Landbrugsinfo, kan du læse meget mere om skader i hestestalde, herunder hvilke skader der oftest forekommer, hvordan de kan forebygges, og hvad man skal være særligt opmærksom på ved byggeri.

Læs artiklen: Skader på heste i forbindelse med opstaldning

Hvor meget forbrænder man egentlig ved at passe hest?

Når du tager i stalden for at passe din hest, så følger der fysisk udfoldelse med. Boksen skal muges, høet skal gives, og så skal hesten jo også lige trænes. Og alle disse ting tæller altså med i træningsregnskabet, selv om det måske føles som fornøjelse frem for kedelig motion.  

Horse & Hound har undersøgt præcis, hvor mange kalorier, man forbrænder ved at passe hest. De har brugt et fitness-armbånd og med oplysninger fra den, har de regnet på, hvad du kan forvente at forbrænde, når du går i stalden og udfører alle de almindelige opgaver, der følger med ved at have hest.

– Der vil selvfølgelig være mange faktorer, der spiller ind. Såsom vægt, alder og de distancer, der er mellem stald, ridebane mm.

Horse & Hound

Så meget forbrændes i gennemsnit

  • Muge to bokse med halmbund og feje, tømme trillebør og lave ny bund i boksen: 175 kcal
  • Muge to bokse med spånebund og feje, tømme trillebør samt lave ny bund i boksen 168 kcal
  • Gøre rent ved møddingen i 15 minutter: 99 kcal
  • Skovle hjørner på ridebanen, inden den skal harves (16 minutter): 88kcal
  • Gå bane – springbane med 12 forhindringer: 42 kcal
  • Varme op og derefter springe samme bane som herover: 148kcal
  • En halv times ridning: 205 kcal
  • Gå en military-banen (45 minutter): 195 kcal

Historien om en kongelig ridebane

(Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©)

Har du tænkt dig at besøge Fredensborg Slot, når COVID-19 igen har sluppet sit greb, så skal du ikke undre dig over den sødlige duft af stald eller de vrinskende heste…
I april blev Slots- og Kulturstyrelsen færdige med at genetablere ridebanen nær Kancellihuset samt noget af den tilstødende stald, så der ikke længere findes spiltov, men i stedet bokse. Derfor er der nu blevet plads til firbenede beboere på slottet, selv om det ikke er meningen, at hestene skal flytte permanent ind.

– Af ansøgningen fremgår det, at ejerne ønsker at anlægge en ridebane på 20 x 60 meter… Banen vil blive anlagt med en fast og vandtæt bund, der kan vandfyldes, så banen holdes fugtig og ikke støver. Der plantes hæk omkring banen. Banen bliver ikke belyst.
Der skal ikke opstaldes heste fast på Fredensborg Slot, men i nogle enkelte weekender i sommerhalvåret, hvor omkring 4-6 heste kan opstaldes midlertidigt, lød det, da ansøgningen til etablering af de nye faciliteter blev sendt til Fredensborg Kommune.
Mindre end et år efter tilladelsen til genetableringen blev givet, står der nu en ridebane klar til brug.

Heste i baghaven
Og mon ikke det falder i god jord hos de mest hesteinteresserede medlemmer af kronprinsfamilien – nemlig kronprinsesse Mary, prinsesse Isabella og prinsesse Josephine. Det er da også kun få uger siden, at Kongehuset meldte ud, at familien tog residens i Kancellihuset:

Fra fredag den 24. april 2020 tager Kronprinsparret sammen med deres fire børn residens i Kancellihuset ved Fredensborg Slot, hvor Deres Kongelige Højheder vil opholde sig i de kommende måneder.

Kongehuset

Det betyder, at de har direkte udsigt til ridebanen fra deres bolig, hvilket også næsten er tilfældet, når familien hver sommer holder ferie i Gråsten. Her bruger de fritiden på rideture i skoven samt dressurtræning på ridecentret, der ligger tæt på Gråsten Slot.

Hvide gangere på banen
Kronprinsesse Mary og co. bliver bestemt ikke de første royale gæster i stalden. Bygningen emmer af historik.

– Da Frederik 4. for cirka 300 år siden opførte Fredensborg Slot, var der ved slottet behov for plads til Kongehusets varierede dyrehold. I 1700-tallet var særligt heste både nyttig arbejdskraft og et vigtigt transportmiddel, og samtidig havde kongefamilien en omfattende stutteridrift med de eftertragtede Frederiksborgheste.
Kongens fineste heste stod tættest på slottet, og i området mellem Fredensborg Slotskirke og Kancellihuset blev der derfor bygget en ridebane med tilhørende stald, skriver Kongehuset i pressemeddelelsen om genetableringen.

Det var da heller ikke hvem som helst, der forleden satte hovene i den nyanlagte bund.

– For kort tid siden prøvede et par af Stald-Etatens hvide kladruberheste for første gang ridebanen, der efter internationale mål for en dressurbane måler 20 gange 60 meter. I genetableringsfasen er der med inspiration fra gamle malerier udformet et lavt rødmalet træhegn omkring banen, der er omgivet med en græsrabat og en bøgehæk, afslørede Kongehuset.