Kan vi opbygge en større selvtillid, når vi sidder i sadlen? Det korte svar er, JA. Og i det følgende giver ridesportscoach Alison Lincoln/FEI gode råd til, hvordan man forbedrer sin selvtillid.
Det første skridt er at finde ud af, hvad det er, som er ødelæggende for din selvtillid, og så undgå det. Det lyder indlysende og let, ikke?
Sådan kommer du godt i gang Noget du kan overveje er, hvor meget tid du bruger på at se andre ride, især i konkurrencer. Det er ret almindeligt at se andre konkurrenter på banen, som et led i at huske dressurprogrammet, lære springbanen at kende eller se, hvordan andre løser udfordringerne på banen. Ulempen er, at hvis du ikke er forsigtig, kan du ende med at tvivle på dig selv, vakle i forhold til den plan du selv har lagt for gennemridning af banen/programmet, eller blive ængstelig, hvis du ser en rytter komme i vanskeligheder. Interessant nok finder nogle det at se andre i fejle, mere ødelæggende for deres selvtillid, end deres egne uheld eller fejl.
Analyser de positive elementer Hvis du er en topmotiveret rytter, som konstant søger at forbedre dine resultater, kan du opleve, dit fokus koncentrere sig om dine dårlige præstationer. Det gør du, for at forsøge at finde ud af, hvad der gik galt og hvorfor.
Den form for konstante søgen efter fejl, påvirker din selvtillid i negativ retning. Det er ikke godt for selvtilliden konstant at fokusere på, hvad du IKKE ønsker, der skal ske. I stedet for, bør du bruge tid på at analysere de ridt, eller dele af ridt, hvor tingene gik godt.
Naturligvis er det helt i orden, at tænker over, hvor der kan opstå fejl, eller hvor det kan gå galt på banen. Det betyder, du tænker fremad, men oplever du, at du for 15. gang spekulerer over det, som kan gå galt, så er det ikke nyttigt.
Acceptér, at ting ikke altid går efter planen, og at uanset hvad der sker, vil du kunne håndtere det. Dette bringer os til det næste trin i opbygningen af din selvtillid – øvelse.
En god forberedelse styrker selvtilliden Du har sikkert hørt udtrykket: øvelse gør mester, men faktisk giver øvelse selvtillid. Det betyder, du kan forberede dig på det, som sker i en konkurrencesituation, og øve det derhjemme. Det kan være:
Øv dig på at ride hele dressurprogrammet igennem derhjemme
Øv dig i at springe forskellige forhindringskombinationer
Øv dig i at arbejde med hesten på en overfyldt ridebane/ridehus
Øv dig i at springe på et lidt højere niveau derhjemme, og du vil opleve, at konkurrenceniveauet vil føles let
Øv din opvarmningsrutine
Øv dig i at ride for et publikum – få nogle venner til at se på og evt. filme dit ridt
Visualiser det positive Hvis nerver ofte løber af med sig dig, kan du forestille dig, at du kommer ud af banen efter et vellykket vellykket ridt. Hvordan føltes det? Hvad skete der omkring dig? Hvad kunne du høre? Hvad kunne du se? Visualiser dig selv skridte ud af banen smilende, mens du klapper din hest og siger “Jeg kan næsten ikke tro, så godt det var!”
Brug et øjeblik på at nyde den følelse. Smil, træk vejret (vi holder ofte vejret, når vi er nervøse) og nyd turen!
Selvtillid – du har ansvaret Dette bringer os til det sidste trin i opbygningen af selvtillid – positiv selvtale. Hvad du siger (og tænker) til dig selv dag ud og dag ind betyder noget. Tvivler du på det passer? Prøv at gentage ordene ‘stærk og handlekraftig’ for dig selv i løbet af en dag og læg mærke til, hvordan du har det. Næste dag gentag ordene ‘svag og træt’ hele dagen (hvis du kan holde det ud!). Hvordan føltes det? Overvej om det, du siger til dig selv, opbygger eller underminerer din selvtillid. Almindelige eksempler på selvdestruktive tanker inkluderer:
Jeg kan ikke tro, det regner, min hest hader regn
Jeg bliver virkelig nervøs i konkurrence, jeg kan bare ikke klare presset Jeg vil ikke svigte folk
Vi vinder, hvis jeg bare kan ride fejlfrit
Tankestop – brug elastikken Den enkleste måde at overvinde disse negative tanker er at bruge en teknik kaldet tankestop. Når du bemærker en negativ tanke, der kommer snigende ind i din hjerne: forestil dig et stopskilt, der blokerer den negative tanke eller brug ordet ”stop”.
Nogle mennesker vælger at bruge en elastik rundt om håndleddet, som de kort rykker i for at ”smække” sig selv ud af den negative tankerække.
I stedet for det negative fokus, så indsæt flere positive tanker:
Det er det samme for alle, jeg kan ride lige så godt i regnen, når alt kommer til alt, har jeg haft masser af øvelse!
Jeg er ikke nervøs, jeg glæder mig!
Gør jeg en god indsats, og gør det bedste for min hest, betyder det, jeg har klaret det godt
Det som sker, vil ske – jeg rider ind på banen, som var jeg derhjemme, fremad og afbalanceret og så ser vi, hvad der sker
Tilbageslag giver læring Forskere har fundet ud af, at eliteryttere opbygger deres selvtillid, når de erkender, at tilbageslag er en vigtig del af læringsprocessen, og uden de tilbageslag ville de ikke have nået så langt.
Mange af de ryttere var overbevist om, at det var de vanskelige, eller mindre talentfulde heste, der havde lært dem mest, og gjort dem til den rytter de er i dag.
Tænk over det et øjeblik. Eliteryttere opbygger deres selvtillid ved at tænke anderledes over de udfordringer der er, når man rider og træner heste.
Det er i år tredje gang der afholdes Agria DRF-mesterskab i klubholdspringning som en kvalifikationsturnering med støtte fra Walber Equestrian og en finale, Agria DRF-mesterskab i år i Hjallerup for de otte bedste hold efter kvalifikationsturneringen. Hele 21 hold er tilmeldt dette års turnering, og det glæder i høj grad formanden for springudvalget Jacob Leth:
– Vi overvejede om vi skulle flytte turneringen, når nu rytterne ikke har været ude at ride stævner så længe. Det er da fantastik med 21 hold, det kan vi kun være rigtig glade for. Jeg tror faktisk ikke, vi turde håbe på, der kunne være så mange hold i Walber Cup. I princippet er det 178 ryttere, som har fundet sammen, ryttere der rider MB eller højere.
Klubberne/holdene bliver sammensat af 8 ryttere hvor 1 ekvipage rider MB1*, 2 ekvipager i MB2** og 1 ekvipage i MA1*. På holdet skal min. en rytter være U18 eller U21.
Styrker stævnerne Formålet med at omdanne DRF-mesterskabet for hold til en turnering med en finale, har bl.a. været at styrke kvaliteten og interessen for de i alt fem stævner, som indgår i turneringen.
– Formålet med at styrke vores B-stævner får vi opfyldt nu, hvor de fem stævner i år bliver ekstra interessante. Turneringen er landsdækkende, da der er stævnearrangører både øst og vest for Storebælt, bemærker Jacob Leth.
Walber Cup kvalifikationen fordeler sig således:
Kvalifikation
Dato
Sted
1. kvalifikation
29. april – 2. maj
Riders Cup
2. kvalifikation
3. – 6. juni
Hjallerup Rideklub
3. kvalifikaion
24. – 27. juni
Sportsrideklubben
4. kvalifikation
12. – 15. august
Fyens Rideklub
FINALE
16. – 19. september
Hjallerup Rideklub
Se eller gense afgørelsen i Agria DRF klubholdspringning sidste år
På æresrunden efter Grand Prix-klassen ved et stævne i Pforzheim styrtede Dorothee Schneiders hoppe Fohlenhofs Rock’n Rose om. Den 17-årige hoppe brød sammen på banen, og blev liggende. Hoppen døde få minutter senere inde på banen. Stævnedyrlægen formodede, det var en brist på hovedpulsåren, som var årsagen til dødsfaldet. Dorothee Schneider var naturligvis i chok. Hun blev hos sin hest, men blev efterfølgende kørt på sygehus for at blive undersøgt. På Reiterjournal skriver de, at den 51-årige OL-rytter var var fuld bevidsthed og formodentlig ikke er svært skadet.
En brist af hovedpulsåren kan ske for alle heste, af enhver race og enhver alder, udtaler den tyske dyrlæge Dr. Volker Sill fra Bargteheide til Reiterrevue. Shetlandsponyen på folden kan dø af samme årsag, og det samme er tilfældet for fritidshesten. Det er altså ikke en sygdom, som forekommer alene hos topydende heste, men det er ofte i forbindelse med sportshestenes pludselig død ved stævner, der kommer fokus på sygdommen. Brist af hovedpulsåren ligger meget langt nede af listen over dødsårsager hos heste.
Brækket kraveben (opdateret) Undersøgelsen på sygehuset åbenbarede, at Dorothee Schneider har brækket kravebenet, og formodentlig tidligst kan komme i sadlen igen om to uger. Dorothee er en del af det tyske bruttohold forud for OL i Tokyo med hele tre heste: Showtime FRH, Sammy Davis jun. og Faustus. “Det er en frygtelig oplevelse for Dorothee,” udtaler landstræner Monica Theodorescu i en pressemeddelelse fra det tyske rideforbund, hvor hun fortsætter: ”Det er tidligt på året, og der er stadig tid til nomineringen. I de kommende uger er der flere stævner på programmet, hvor Dorothee og hendes heste kan kvalificere sig til Tokyo. Men det er vigtigt ikke at forcere noget, så hun får ro til at hele. “
Herhjemme blev den tyske OL-rytter Dorothee Schneider for alvor kendt, da hun tre år i træk red Dansk Varmblods hingsten Sezuan til guld ved UVM. Hun er også officiel ambassadør for ECCO FEI World Championships Herning 2022.
– Jeg er så klar til Hagen, indleder Daniel Bachmann Andersen, men hvordan det lige kommer til at gå ved stævnet, er det rigtig svært for ham at spå om. I lighed med så mange andre dressurryttere, er det længe siden han har været til start ved stævner. Han har i stedet brugt tiden i træningen på at lære sine heste bedre at kende – få pudset øvelser af og styrket hestene. Daniel Bachmann Andersen opsagde sin stilling på Blue Hors sidste år, og er nu, sammen med sin hustru Tiril, blevet selvstændig på det smukke ridecenter Kleppenhus ved Ebeltoft.
De tre heste, Daniel tager med til Hagen er Carso’ni e. Carson Ask/Leendert, der skal gå Grand Prix og Grand Prix kür, Marshall-Bell e. Blue Hors Don Romantic/Michellino,,der skal gå Grand Prix og Grand Prix Special samt Belmore e. Belissimo M/Fidertanz, der skal gå Louisdor-Preis, en særlig tysk turnering for 8-10 årige Grand Prix talenter.
Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell.
Træning til konkurrence Daniel fortæller, at Marshall-Bell har udviklet sig særdeles godt over vinteren, han er blevet stærkere og mere øvelsessikker. – Jeg har prøvet at forberede mig ved at varme op inde i ridehallen, og derefter ride ud på banen og ride programmet. Det der lykkedes med dem alle, og jeg føler mig rimelig klar, fortæller Daniel, der erkender, at han jo har prøvet en del, og dermed har ro i maven, selvom hestene er meget uprøvet på dette niveau.
– Jeg glæder mig til at komme i gang, og se, hvor vi ligger i forhold til de andre. Daniel Bachmann Andersen
– Vi kører tirsdag morgen, og skal i vettjek onsdag formiddag. Min første start på Marshall-Bell er fredag, Belmore skal gå første gang lørdag, så det giver mig nogle dage at træner på stedet inden vi skal i konkurrence. Carso’ni skal gå første gang torsdag, og da han skal gå kür-turen, har jeg været i gang med at lave en kür, og den er blevet virkelig fed. Jeg håber godt nok vi er så gode, at vi kommer med i küren.
Om Carso’ni siger Daniel: – Han er sådan en god dreng, han er virkelig stabil og fin, mens Marshall har det ekstra, som kan gøre ham til en af verdens bedste heste over de næste par år.
Daniel har flere heste på vej, foruden de tre Grand Prix-heste han tager med til Hagen forventer han at debutere en 11-årig Floriscount-søn i Grand Prix ved landsstævner i Sdr. Hygum.
Corona og herpesvirus – Jeg glæder mig så meget, nu har vi være hjemme så længe, og hestene har været klar til stævner så længe, det bliver fedt at komme i gang. Jeg har godt nok været nervøs for, om Hagen ville blive aflyst, siger Daniel, da corona-situationen i Tyskland er noget værre, end vi oplever det herhjemme.
– Vi har taget coronatest her til formiddag, en pcr-test, som vi får svar på senere i dag. Så har vi fået taget herpestest på hestene, og da resultatet max må være 120 timer gammelt, får vi resultaterne, når vi er på vej mod Hagen i morgen. Vi har passet meget på, og har taget temperatur på hestene. De ryttere, som kommer til træning hos mig, sadler op i lastbil eller trailer, og de kommer først, når jeg selv er færdig med at ride. Samtidig forlanger jeg, at deres heste er vaccinerede, og at de har taget temperatur på dem.
Lige nu er træningen overstået for ”Hagen-hestenes” vedkommende. De er på jokketur, og Daniels fokus er at holde dem fit og glade. – Så skal vi bare have en god tur dermed!
Om Louisdor-Preis Den tyske serie af klasser for unge Grand Prix-talenter, Louisdor-Preis er for 8 til 10-årige heste. Serien af stævner, som afsluttes med en finale i Frankfurt til december, er skabt som forberedelse for de unge talenter, inden de starter de egentlig Grand Prix-klasser. Fordringerne er lidt mindre i Louisdor-Preis med fere seriechangementer, og hestene må gerne gå lidt frem i piafferne. Flere tyske topheste har startet deres karriere med sejre i Louisdor-finalen iblandt dem Isabell Werths Weihegold og Emilie samt Jessica von Bredow-Werndls Dalera BB.
– Jeg elsker den serie, det er en blød overgang for hestene til Grand Prix Daniel Bachmann Andersen
I 2018 vandt Daniel Louisdor-Preis finalen med avlshingsten Blue Hors Veneziano, og sidste år deltog han i finalen med Marschall-Bell. Om Daniel går efter en finalekvalifikation med Belmore vil blive afgjort ved weekendens konkurrencer i Hagen. – Er han til det, rider jeg efter det, siger Daniel. Og han fortæller om Belmore, det er en hest med tre, gode gangarter, udstråling, og ikke så meget, men kan sætte en finger på. Han ride den for en finsk ejer, som har købt Belmore på en auktion hos Kasselmann i Hagen. På den vis er Belmore på hjemmebane den kommende weekend.
Havde du ikke mulighed for at se med i lørdag, da vi sendte Online Åbent Hus fra Helgstrand, så kan du nu se det i Premium-arkivet. Det åbne hus tager os med rundt på det flotte anlæg hos Helgstrand i Nordjylland, de smukke omgivelser hos Helgstrand i Tyskland samt de de eksotiske rammer hos Helgstrand i Florida, USA.
I videoen kan du møde Andreas Helgstrand, Maria Anita Andersen, Peter Koefoed-Holm, Esben Møller, Ulf og Eva Müller samt Andrea Woodard, og der bliver fremvist lovende afkom efter Helgstrands avlshingste – både løs og under sadel.
Vil du gerne se mere om Helgstrands avlshingste, så kan du finde alle videoerne fra årets online hingsteshow i vores Premium-arkiv, og her kan du også finde mange andre spændende indslag og træningsvideoer med Helgstrands dygtige ryttere.
Omkring 175 islandsk heste entusiaster deltager årligt i Dansk Islandshesteforenings (DI) aktivitetsuge. Deltagerne er i alle aldersgrupper fra 0-75 år og er en god blanding af børnefamilier og voksne uden børn. Der er masser af aktiviteter for alle og naturligvis et fantastisk socialt samvær på tværs af aldersgrupper og interesser – alt samme med den islandske hest som omdrejningspunkt.
Et spændende program i 2021 Arrangørerne har allerede løftet sløret for, hvad deltagerne kan glæde sig til i Årets Aktivitetsuge, og indtil videre er følgende ting på programmet:
Heldagsworkshop om bomtræning v. Pauline Preston, forfatter til bogen “Bomtræning”
Ny viden om skoning af hest
Rideundervisning fra uddannede instruktører
Paskursus v. verdensmester i femgang Jón Stenild
Håndhestekursus v. Louise Rolfing
Springtræning ved Simon Vester
Dansk Islandshesteforenings nye Ryttermærker 1 og 2
Oplæg om farver, genetik og spændende forskning fra Sveriges Landbrugsuniversitet v. Julie Clasen.
Og når det ikke lige skal handle om heste, er der mulighed for at deltage i kurser og workshops om alt lige fra rollespil, funbattle, robotbygning, vikingeperler over bål, børstenbinderi, filtsyning, ølsmagning eller nyde en skøn drinksaften.
Foto: Henrik Bjerregrav
Om DI Aktivitetsuge Dansk Islandsheste forenings aktivitetsuge afvikles i uge 29 hos Kompedal Plantage mellem Viborg og Vejle. Det et foreningsarrangement under Dansk Islandshesteforening og kræver medlemsskab af foreningen eller en af de 65 lokalklubber. Deltagerantallet er max 170 personer. Alle deltagende heste skal være stambogsførte islandske heste, og aktivitetsugen henvender sig både til skovtursrytteren og den mere ambitiøse rytter. Der er mulighed for overnatning i egen campingvogn, telt eller lejede værelser (begrænset antal). Hestene opstaldes på separatfolde. Medbring selv hegnsmaterialer, spande og lignende. Man sørger selv for fodring, og der er Hø ad. Libitum og fri adgang til vand.
Flere studier peger på, at omfanget af hegnskader er overraskende højt. Undersøgelserne bekræfter dog, at en del af foldulykkerne kan forhindres ved bedre forebyggende tilsyn med foldene. Se mere om undersøgelserne til sidst i artiklen. Artiklen kan læses i sin helhed på SEGES Heste.
Hegnet skal løbende tjekkes Løs eller knækket hegnstråd kan udgøre en reel risiko, ligesom dårlige hegnspæle kan give anledning til ulykker. Ved dagligt at have kontrol med spændingen på hegnstråden vil mange fejl på hegnet hurtigt blive opdaget.
En del af ulykkerne på fold kan nok betegnes som hændelige uheld, mens andre kan forebygges ved hyppige foldeftersyn ved at etablere stabile grupper på folden og ved at sørge for godt med plads så hestene kan komme væk, når der er konfrontationer på folden.
Årsager til at heste kommer til skade i hegnet Ved et hegnsseminar afholdt af Podahegn var der fokus på hegnsskader og hvorfor heste bryder ud af indhegningen eller kom til skade i hegnet. Som årsager til at heste kommer til skade i hegnet blev nævnt:
Nyt individ i flokken øger skadesrisikoen indtil den ny hest har fundet sin plads i flokken. Denne risiko kan reduceres ved at fjerne særligt aggressive problemheste i flokken.
For små folde. De ”svage heste” i flokken har i små indhegninger dårlige muligheder for at undslippe den ”stærke” uden at komme i kontakt med hegnet.
Inden man sætter en hest ud i en ny og ukendt indhegning, kan det være en god ide først at trække hesten rundt og vise den de nye omgivelser.
Inden man sætter en ny hest ind i flokken på folden, kan det være en god ide først at sætte den på fold med 1 eller 2 godmodige heste fra flokken.
Hopper i brunst nævnes som problematiske, idet disse ofte er initiativtagere til tvister om rangordenen i flokken og andre slagsmål.
De fleste hegnsskader forekommer om efteråret typisk i forbindelse med, at der er ved at blive mangel på græs i indhegningen. Tilskudsfoder med grovfoder på folden og løbende kontrol med, at der er tilstrækkelig med strøm på hegnet, er vigtigt for at forebygge uheld.
Ved hegnsulykker ses ofte, at ulykkerne sker ved leddene. Hestene husker, at det er her de kommer ud og ind af folden. Leddenes synlighed og sikkerhed kan forbedres ved at anvende lægter af træ eller metal.
Heste har et stort behov for at rulle sig. Hvis hesten ruller sig tæt på hegnet, er der risiko for, at den kan få et ben ind i hegnet, hvilket kan have alvorlige konsekvenser. Ved at placere ”en sandkasse” på ca. 2×2 m midt i indhegningen kan disse skader reduceres.
Sådan undgår du hegnsulykker Afgørende for at undgå hegnsulykker er, at indhegningerne er sikre hvilke indebærer:
Der er tilstrækkelig spænding på tråden (denne anbefales min at være ca. 2500 volt) så hesten har respekt for hegnet og holder afstand til hegnstråden. Der skal være en god jordforbindelse til spændingsgiveren.
Hegnet skal være tilstrækkeligt synligt, så hegnets visuelle effekt bliver størst muligt.
Hegnet bør minimum have en højde på 1,2 m (for ponyer nedsættes kravet til hegnets højde i forhold til dyrenes stangmål
Hegnet kan bestå af mindst 2 tråde, som med gode isolatorer monteres i en højde på hhv. 0,7 m og 1,2 m.
Pæleafstanden kan være cirka 6-8 m.
Hegnet skal være konstrueret, så det skader hesten mindst muligt, hvis hesten f.eks. får et ben i hegnet.
I nærheden af stærkt trafikerede veje bør der stilles yderligere krav til elhegnet, det kan være at bruge særligt synlige hegnstråde, træhegn eller reflekser eller plasticstrimler på hegnet. Kilde: SEGES Heste/forfatter landskonsulent Eric Clausen
Hvorfor bliver hesten skadet? I et svensk studie fra 2014, Darth, baseret på spørgeskemaer til 268 hesteejere, hvis heste havde besøgt universitetsdyrehospitalet i Ultuna, blev hestene inddelt i to grupper på hver 134 heste. I gruppe 1 havde hestene være på hospitalet pga. en skade, i gruppe 2 var der en anden årsag til hospitalsbesøget, f.eks. rutineundersøgelse, kolik eller kastration. Undersøgelsen viste, at 74% af skaderne var sket, når hestene var på fold og af disse skader forekom 53% på bagbenene og 36% på forbenene og de øvrige andre steder på hesten. Under 10% af skaderne var sket i stalden. Det viste sig, at ved 31% af skaderne var hestene blevet skadet af en genstand på folden, 22% var blevet sparket af en anden hest og for 17% vedkommende skyldes skaden, at hesten var kommet i kambolage med hegnet. I 16% af svarene blev der nævnt, at der var tale om hændelige uheld, som var svære at forhindre. Flere svarede, at ulykkerne måske kunne være forhindret ved jævnligt at gå foldene grundigt igennem med henblik på genstande, som hestene evt. kan skade sig på. F.eks. sten, grene, løs hegnstråd eller andre genstande og ved at tjekke hegnet.
I et andet studie (Stigwall, 2014), som omfatter skader på heste, var der i alt observeret 15 skader. Heraf havde 9 heste skadet sig på folden og 4 havde fået skader i stalden. Begge ovenstående undersøgelser tyder således på, at foldskader er mere udbredte end skader i stalden.
I en interviewundersøgelse, hvor svenske dyrlæger blev kontaktet om omfanget af heste med skader ved opstaldning, fold og lign. som de havde behandlet indenfor de sidste 2 år, var der kun svar fra 4 ud af 30 kontaktede dyrlæger.
Mest udbredte skade var heste der var kommet i kambolage med hegnet og derefter fulgte skader, der var forvoldt af anden hest på folden. Yderligere var en hest kommet til skade i en walker træningsmaskine og 1 hest var blevet skadet i en hestetrailer.
Årets online Repræsentantskabsmøde i Dansk Ride Forbund er nu afsluttet, og samtlige afstemninger og valg er dermed gennemført. Det er første gang, Repræsentantskabsmødet har været afholdt online med live-afstemninger samt præsentationer og årsrapporten blev enstemmigt godkendt.
Optagelse af nye klubber Alle 3 nedenstående klubber blev optaget som nye medlemmer af DRF med følgende stemmetal:
Bestyrelsens fremsatte forslag om at omformulere vedtægternes §2 (formål) Forslaget blev foreløbigt vedtaget med 170 ja-stemmer. Forslaget skal jf. vedtægterne også behandles på næste års Repræsentantskabsmøde, hvor det vil kunne vedtages endeligt. Læs den nye formulering her.
Årets Klubpris Stevns Rideklub, Stutsborg Rideklub, Odsherred Rideklub, Frederiksværk Rideklub og Nordøstsjællands Rideklub var nominerede til prisen. Stevns Rideklub blev tildelt prisen som Årets Klub 2020. Stort tillykke til Stevns Rideklub! Se præsentationer af alle klubber her.
Valg af formand Den siddende formand, Ulf Helgstrand, blev genvalgt som formand af bestyrelsen. Stort tillykke!
Valg til bestyrelsen Der blev stemt om 3 vakante bestyrelsesposter for en 2-årig periode og 1 vakant bestyrelsespost for en 1-årig periode. Derudover var der 2 vakante suppleantposter for hhv. en 2-årig og 1-årig periode.
Følgende 4 kandidater opnåede flest stemmer og blev dermed valgt ind som ordinære medlemmer:
Ditte Bach Sørensen: 164 stemmer (2-årig periode)
Jakob Blicher Ravnsbo: 150 stemmer (2-årig periode)
Thomas Vogt Hansen: 149 stemmer (2-årig periode)
Ulla Tørnæs: 139 stemmer (1-årig periode) Med 105 stemmer er Jakob Schou valgt som 1. suppleant (for en 1-årig periode)
Josefine Hoffmann, der sidste år vandt finalen i ECCO Cup for U25 og var topplaceret ved DM og med på det bronzevindende EM-hold, har startet denne sæson ved et stævne i Belgien. Og det har været køretuen værd, fortæller Josefine om sine starter. Fredag sejrede hun i U25 Intermediare II og i dag lørdag gentog hun sejren i U25 Grand Prix, men det er ikke så meget sejrene, der betyder noget for Josefine, det er vigtigt at få noget stævnerutine igen. Og hun kan tydeligt mærke, at Hønnerups Driver har savnet at være afsted. Den nu 17-årige tidligere UVM guldvinder er absolut ikke mærket af sin alder, tværtimod.
– Han har været lidt for glad for at komme til stævne igen, fortæller Josefine Hoffmann fra Belgien efter dagens sejr, og hun uddyber. – Jeg fik ham til at slappe af på opvarmningen, men når vi så tager gamacherne af, ved han godt, vi skal ind på banen. Hun fik dog Driver til at slappe lidt mere af, men han blev for spændt i skridten, og det kostede points.- I den ene galoppirouette changerede han over, og så var han lige ved at falde over sine lange stænger i overgangen til fri trav, for at komme afsted i øgningen. Han er så sjov at have med på tur, fortæller Josefine. Hun fik gode points i flotte fri traver og traverser. – Og så er han så fin i passage og mine serier er vildt gode. Det har været hele turen værd at køre herned, for han havde behov for at komme afsted, og komme op i konkurrence gear. Hvor han ved kan skal præstere, det var vildt godt for ham og mig at komme afsted.
Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver.
I morgen søndag skal parret deltage i kür, og så går det hjemad til Danmark og en lille træningspause til Driver, inden det forhåbentlig går løs igen med ECCO Cup i maj, krydser Josefine fingre for. Hun har været tilmeldt flere stævner, som er blevet aflyst, derfor er hun rigtig glad for starterne i Belgien.
Inden hun kørte til Belgien fik hun lavet en test på Driver for herpesvirus. Det er ikke et krav fra FEI, når der er under 400 heste på stævnepladsen, som det er tilfældet CDI i Sint-Truiden i denne weekend, men Josefine fik det gjort for at være på den sikre side. Hun har taget temperatur på ham hjemme forud for turen, og det samme skal ske på stævnepladsen morgen og aften. Målingerne skal skrives på en liste, der hænger på boksdøren, og så bliver den kontrolleret af arrangørerne. Sejren i dag kom i hus med 70,744% i god afstand til nærmeste konkurrent.
Lige nu, hvor hestene skal indgræsses og går fra stalden/sandfolden til græsfolden er der større risiko for, at hesten udvikler forfangenhed. Hesteejere har dog fået langt større fokus på denne udfordring for hestenes helbred, så indgræsningen sker de fleste steder efter en nøje plan, så man mindsker risikoen for, at hestene udvikler forfangenhed. Lidselsen ses også som aflastningsforfangenhed, hvor hesten gennem længere tid har måttet bære sin vægt hovedsageligt på et for- eller bagben i forbindelse med halthed. Forfangenhed ses også efter foling, hvor hopper med tilbageholdt efterbyrd udvikler sygdommen som følge af en toksinpåvirkning. Toksinpåvirkning kan også forekomme efter en tarmslyngsoperation, men der er en årsag, som i særlig grad udløser diagnosen forfangenhed, fortæller dyrlæge Daniel Taasti Melgaard fra Hørsholm Hesteprakisis, og det er stofskiftesygdomme.
Stofskiftesygdommene EMS (Equin metabolisk syndrom (type 2 sukkersyge)) og PPID / Cushing’s (Pituitary pars intermedia dysfunktion -> fejl regulering af stress hormone cortisol) er ansvarlige for et stort antal tilfælde af forfangenhed året rundt hos de danske heste. EMS er knyttet sammen med overvægt og dermed fedtophobning på bl.a. hals/mankekammen og på bagparten.
– Folk har en tendens til at forveksle fedt med muskler. Det er nemmere at fodre sig til en ”muskuløs” hest, end at træne sig til en. dyrlæge Daniel Taasti Melgaard
– Der er mange, som bliver glade for at se spækkammen og den runde bagpart, men det er farligt for hestene. Hesteejere er generelt dårlige til at huldvurdere deres heste, er dyrlæge Daniel Taasti Melgaards erfaring. Derfor bruger han og kollegerne på Hørsholm Hestepraksis også noget tid på at lære besætningsejerne på rideskoler og ridecentere at lave en ordentlig hulvurdering af stedet heste. Det kan i sidste ende redde hesteliv. – Der er lavet en undersøgelse, hvor man brugte hulvurderingsskalaen, der går fra 1-9 hvor normalen ligger på 4.5 og 9 er svært overvægtig. Dressurrytterne ville gerne have hestene var 1 til 1,5 grad over det normale, mens det var anderledes for spring- og militaryrytterne, der ikke så udtalt undervurderede hestens overvægt. Og vi ser faktisk topheste, der er 50 kg for tunge, forklarer dyrlægen. Nu syntes 50 kg overvægt på en 500 kg tung hest ikke at være alarmerende, men undersøgelser har vist, at ca. 10% overvægt kan aflæses som stress på de lameller, der bærer hoven. Det er ikke det samme, som at sige hesten er forfangen, men der skal ikke mange kg overvægt til, når man går på en tånegl, understreger dyrlægen. Overvægt er altså central, når der er tale om stofskiftesygdommene EMS og som det er kendt fra type 2 diabetes hos mennesker, er det insulin som skaber problemerne. Insulin er det hormon, der sørger for at sukkerstoffer transporteres ind i cellerne for at tjene som brændstof der. Insulinet mister sin effekt, blodsukkeret stiger og det samme gør insulinproduktionen. Når det sker, påvirkes nogle vækstreeptorer i læderhuden i hoven, og det medfører, at den fine sammenvoksning mellem læderhud og hovkapsel forstyrres, hesten er forfangen.
Forstyrrelsen i blodtilførslen i læderhunden til de lameller, der er i hoven, bevirker, de ikke får den fornødne ilt og næring. Dermed dør de celler, der skal sørge for bindingen mellem hornvæggen og hovbenet. Og opstår den forstyrrelse, risikerer man, at hovbenet drejer ned mod sålen. Og dermed er hesten forfangen.
Hvad er forfangenhed? På mange måder minder hestens hov om en finger. Hovkapslen (neglen) holdes fast på hovbenet (fingerknoglen) via lameller. Disse lameller er delt op i hårde og bløde lameller. De hårde kommer fra hoven og de bløde fra bindevævet. Bindevævet sidder mellem hovbenet og hovkapslen. Lamellerne er en masse tynde ”blade”, som er flettet ind i hinanden og dermed skaber en meget stærk struktur. Når der sker en nedbrydning af lamellerne, så de løsnes fra hinanden, siger man, at hesten er forfangen. Det konstateres ofte på røntgen, hvor hovbenets vinkel i forhold til hovvæggen kan være ændret, så hovbenet er roteret. Andre gange kan det ske, at hovbenet synker, så øverste del af hovbenet ikke længere er i niveau med kronranden.
Diagnose Når hesten er forfangen, vil den oftest være ømtået på forbenene, men det kan også forekomme på bagbenene. Hesten kan visiteres med en visitertang for at verificere ømheden. De kliniske symptomer viser sig ved, at hesten har en meget trippende gang eller nødigt vil støtte på forbenene. I mere alvorlige tilfælde vil hesten læne sig tilbage og dermed stå med fremstrakte forben, for at fjerne vægten fra forbenene. På den måde aflastes trækket i den dybe bøjesene og hermed den ømme læderhud, hvor smerten udspringer fra. Hesten vil også skiftevis løfte forbenene for at lette presset på tåen eller ligge meget ned. Symptomer på forfangenhed kan komme meget pludseligt. Diagnosen og alvorligheden af forfangenheden kan stilles med røntgen. På et røntgenbillede kan dyrlægen vurdere, om hovbenet er sunket eller roteret som før nævnt. Det vil være med til at graduere alvorligheden af det enkelte tilfælde og sige noget om prognosen for hesten.
Behandling – Behandlingen af forfangenhed kan ofte være meget vanskelig. Fordi vi ikke kender årsagen, bliver behandlingen oftest symptomatisk og består primært i, at dyrlægen smertelindrer hesten. Det gøres med antiinflammatorisk medicin (smertestillende). I den meget akutte fase kan det have en gavnlig effekt at køle hestens ben i lange perioder med fx koldt vand, det mindsker blodtilførslen til hoven og dæmper nogle af de processer, som menes at kunne være årsag til forfangenhed. I nogle tilfælde, hvor hesten har en bestemt lidelse som fx PPID eller EMS (sukkersyge), kan der udover antiinflammatorisk medicin behandles med medicin for disse sygdomme, fortæller dyrlægen. Med til behandlingen hører, at hesten får ro. Det betyder, at den skal stå i sin boks i en periode, hvor den slet ikke kommer ud. Perioden aftales i det enkelte tilfælde, da forfangenhed kan variere meget i alvorlighed. Boksen skal være så blød som muligt og det helt optimale er en boks med sand. Hestens hov kan hæves med en kile bag til. Det mindsker trækket i den dybe bøjesene og dermed trækket i hovbenet, så lamellerne ikke så nemt trækkes fra hinanden. Et godt samarbejde mellem smeden og dyrlægen er derfor afgørende.
– Herhjemme har vi mange dygtige smede, og vi kommer ikke i mål uden et godt samarbejde. Smeden er afgørende for behandlingen, understreger Dyrlæge Daniel Taasti Melgaard.
Med til behandlingen hører især, at hesten har smed jævnligt. Forfangne heste som er langtåede eller har en suboptimal beskæring vil være underlagt øget smertepåvirkning. Røntgenbilleder kan fungere som en supplerende værktøj til at opnå den rette korrektive og aflastende beskæring.
Her kan man se hovbenet er drejet og på vej gennem sålen. 1 – kodeben; 2 – kronben; 3 – hovben; 4 – hovseneben; 5 – dybe bøjesene; 6 – overfladiske bøjesene; 7 – kronrand; 8 – hovvæg; 9 – sål; 10 – elastisk ballepude. Billede fra Københavns Universitet, Patologi/uanvendelig.dk
Fremtiden Hvordan fremtidsudsigten ser ud, kan variere meget afhængig af det enkelte tilfælde. I nogle tilfælde kan hesten være så dårlig, at den må aflives i henhold til dyreværnsloven. Den beslutning kan understøttes af røntgenbilleder, som kan påvise, at hovbenets spids er tæt på at bryde igennem sålen, hvilket er yderst smertefuldt for hesten. Andre heste kan have et kort akut forløb, hvor hesten vil være rengående igen inden for en uge. Disse heste kommer sig ofte uden de store problemer, men de skal stadig have en arbejdsfri periode efterfølgende, som kan vare i flere uger afhængig af det enkelte tilfælde. I nogle tilfælde kan hesten være forfangen i mange uger, hvor der periodevis ses forbedringer og så forværringer igen. Det kan være meget frustrerende og et hårdt forløb for både ejer og hest. I de tilfælde er det op til ejer og dyrlæge i samråd at finde ud af, hvad der er det mest rigtige, hvor langt man vil gå fx i forhold til hesten alder og hvordan den ellers har det.
– Forfangne heste kan være svære at smertestille, især i den første periode. Man skal som ejer være indstillet på, at behandlingen kan strække sig over måneder og op mod halve år.
– Kan man ikke overskue det, er det bedre at aflive hesten, for den står også foran en meget smertefuld periode. Den kritisk fase er de første 3-4 uger, hvor hestene kan være udtalt smertepåvirket og skal have boksro. Som dyrlæge er det ærgerligt at opleve, hvis ejerne giver op på det tidspunkt, hvor situationen er ved at vende til det bedre, selvom der er et langt forløb endnu. For der er hesten over den første, meget smertefulde tid, fortæller dyrlægen. – Der er mange heste som kommer sig efter forfangenhed. Det skal man huske. Tidligere var der stort fokus på rotationsgraden af hovbenet. Så sort og hvidt er det ikke længere. Er hovbenet meget roteret, så sålen bliver meget tynd, skal man overveje, om man kan komme i mål med behandlingen af hesten. Det gælder især, hvis det er en toppræsterende hest. Hesten kan ofte overleve, men må gå en fremtid i møde som hyggehest, hvorimod det kan være kompliceret at få dem tilbage i topsporten.
Hvordan undgås forfangenhed Der er desværre ikke noget endegyldigt svar på, hvordan man undgår forfangenhed. Men der er nogle forholdsregler, du kan tage: • Pas på, at din hest/pony ikke bliver overvægtig. Overvægtighed kan gøre, at hesten får stofskiftelidelser, som øger risikoen for forfangenhed. • Hesten må ikke indgræsses for hurtigt i foråret/forsommeren. Jo langsommere des sikrere. En mulig plan kan være, at hesten tilbydes hø/wrap 1 time før den lukkes ud, og hesten starter med 10 – 15 minutters græsning pr. dag. Tidsrummet øges langsomt over en periode (5 – 10 min.) om dagen • Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at hesten får smed regelmæssigt – ca. hver 6. uge. Og at du sørger for, at hesten generelt har sunde og velplejede hove. – På Hørsholm Hestepraksis har vi arbejdet på at introducere et årligt eftersyn af hestene. Når de bliver vaccineret og får efterset/ordnet tænder, kan vi lave en ACTH test og huldvurdering på dem (især heste på omkring 15 år og ældre) for at sikre, de ikke lider af PPID og/eller EMS. Gør den det, skal hesten i gang med en livsstilsændring og vægttab. – Vi vil jo hesten det bedste, og det kan udløse overvægt og dermed risiko for dens helbred. Derfor er et godt management af hestens (foder, smed, træning mv.) den primære, forebyggende faktor i kampen mod forfangenhed, slutter dyrlæge Daniel Taasti Melgaard fra Hørsholm Hesteprakisis
10% af danske heste dør af forfangenhed SEGES Heste har gennemført en undersøgelse af årsagerne til heste dør eller bliver aflivet herhjemme. Undersøgelsen, der blev udført sidste forår, viste bl.a., at heste bliver 17,1 år i gennemsnit. Sammenlignet med hestens brug, tyder det på, at dressur- og springheste har en lidt kortere levetid (ca. halvandet år under gennemsnitslevetiden) end de heste, om anvendes til hygge og turridning. Forskellige lidelser i hestens ben, er langt den største enkeltårsag til hesten skal aflives. Over 30% af de heste, som er rapporteret døde i undersøgelsen er døde af denne grund. Og er man på, hvordan skaderne på hestens ben fordeler sig, så skiller forfangenhed sig ud, idet hele 32,86% af årsagen til hestens død skyldes denne lidelse. Dermed er forfangenhed dødsårsagen i over 10% af det samlede antal besvarelser. Kilde: SEGES Heste
I denne video kan man se, hvordan heste reagerer på forfangenhed. Den er på engelsk, og der er nogle voldsomme billeder i videoen.
Tilbage i 2018 stødte hesteejer Jacob Wandt på et problem med det udbud der var på markedet af folingsalarmer til heste. Der fandtes kun få, og meget dyre produkter at vælge imellem. Med en baggrund fra IT-verdenen, iværksatte Jacob derfor et projekt med at udvikle en både bedre og billigere folingsalarm. Ved udgangen af 2020 blev produktet Ruxbury en realitet, og det endelige produkt indeholder – udover en folingsalarm – også en lang række andre features, der er ideelle for enhver hesteejer, professionelle eller amatørryttere. Det omfatter bl.a. sundhedsdata på hesten, informationer der kan begrænse skader samt en række features omkring træning af hesten. Den færdige løsning består af en lille enhed med indbygget pulsmåler, som nemt og bekvemt knappes på hestens hovedtøj, samt en App til en smartphone som forbindes med Bluetooth. Tidligt i processen blev Tomasz Goldman, der bl.a. har en fortid som Senior Director i GN Netcom, involveret i projektet som udviklingsansvarlig. ”Det sværeste var, at løse udfordringerne med, at aflæse hestens puls med tilstrækkelig høj kvalitet”, siger Tomasz, og fortsætter: ”Det er nemmere på et menneske, hvor pulsmåleren sidder tæt på en blodåre, men på en hest skal der tages højde for, at pelsen skaber afstand fra måler til blodåre. Den udfordring har vi løst og samtidig skabt en enhed, der nemt sættes på hovedtøjet og generer hesten mindst muligt”.
Hesteejer Jacob Wandt, har med sin baggrund fra IT-verdenen, iværksatte et projekt med at udvikle en både bedre og billigere folingsalarm. Foto: Helgstrand Dressage
Andreas Helgstrand fra Global Equestrian Group (GEG) ser et stort potentiale i det nye produkt, og udtaler: ”Mange hesteejere investerer store penge i anskaffelse og pleje af deres heste, men meget få ejere ved noget om, hvordan hesten egentligt har det fysisk. Både i den daglige træning når man rider hesten, men specielt når man deltager i stævner, kommer mange til at lave for meget opvarmning som dræner hesten for energi, inden den skal ind i arenaen. Ruxbury kan sikre hesteejeren en masse informationer omkring hestens velbefindende, som vi syntes er meget værdifulde for enhver hesteejer eller rytter”. GEG har købt 45% ejerskab i selskabet Ruxbury, og der skal nu arbejdes på at gøre produktet endeligt klar til markedslancering, hvilket forventes at ske i løbet af efteråret 2021. Herudover har GEG indsat gruppens kommercielle direktør Anders Bjørnstrup som bestyrelsesformand i selskabet for at hjælpe til med at gøre det nye produkt klar til markedet. ”Vi ser et stort potentiale i Ruxbury”, udtaler Anders Bjørnstrup, og fortsætter: ”Uanset hvilken type hest eller hvilket niveau man rider på, så tror jeg, at alle gerne vil have mere viden om, hvordan deres hest reelt set har det, samt hvordan man begrænser skader og træner hesten mest optimalt. Dette sammenholdt med at Ruxbury bliver enkel at bruge og meget overkommelig at anskaffe gør, at vi tror produktet har et stort potentiale internationalt”.
Om Global Equestrian Group: Koncernen har hovedkontor i Vodskov nord for Aalborg og omfatter følgende brands: Helgstrand Dressage, Ludger Beerbaum Stables, Riesenbeck International, Kingsland Equestrian, Helgstrand Jewellery, X-Drive Robots, Riding Arena Robots, ZibraSportEquest og nu også Ruxbury. Koncernen ejes af Waterland Private Equity, Andreas & Marianne Helgstrand, Ludger Beerbaum samt en mindre række nøglemedarbejdere. Gruppen beskæftiger samlet næsten 200 medarbejdere og arbejder ud fra en vision om at blive et af verdens mest toneangivende selskaber inden for Equestrian segmentet. Kilde: pressemeddelelse
Efter en lang pause uden stævner er der så småt gang i stævnepladserne rundt omkring i Europa igen.
U25-rytteren Josefine Hoffmann, der til daglig er ansat hos Kasprzak Dressage, har taget turen til Belgien, hvor hun sammen med Hønnerups Driver stiller til start ved CDI i Sint-Truiden i denne weekend.
Fredag eftermiddag var den rutinerede ekvipage på banen for første gang – her stod der Intermediare II på programmet.
Parret viste et fint program med mange højdepunkter – og selv om Driver, e. BLUE HORS ROMANOV, bliver 17 år i 2021, så er han stadig en energisk herre. I skridten blev han en smule spændt inden anspringet til galop, men parret fik redet et flot galopprogram.
Dommerne belønnede deres ridt med hele 71,971 procent, hvilket i skrivende stund bringer dem i front.
