Selv om vores arkiv bugner med videomateriale, så fylder vi hele tiden mere og mere på.
Som vi skrev tidligere i denne uge, så kommer der snart nye afsnit af “Vis mig din pony”:
På en dejlig novemberdag med sol og lune temperaturer tog vi på ponybesøg på Fyn og på Sjælland. Det er der kommet flere fine indslag ud af, og vi er lige nu ved at klippe og redigere færdig, så vi snart kan dele med jer derude. Vi besøgte blandt andet Mie og hendes dejlige Knabstrupper-blanding Plet, Ella og hendes skønne minature Sunny Boy, Mia Maja og New Forest-ponyen Prodian og ikke mindst Malou og søde Imperial.
Men det er ikke det eneste, du kan se frem til.
Flotte kæmper
Nye indslag med bryggerhestene er også på vej til vores Premium-medlemmer. Vi har fulgt i hovene på de store kæmper Otto og Holst, da de var i Helsingør for at hjælpe med lanceringen af Wiibroe Årgangsøl. Og så graver vi ned i historien om bryggerhestene, der har base i Carlsbergbyen i København.
Heste i Høje Gladsaxe
Midt imellem højhuse og motorveje går der tre heste og græsser i Høje Gladsaxe Park. De er af racen Konik – vi har fulgt biologen Ayla og dyrepasser Katja i deres daglige arbejde med vildhestene.
I indslagene får vi svar på, hvor vilde hestene egentlig er. Hvilken indflydelse har hestene på naturen og mange andre ting.
De seneste uger har der været debat om brugen af hat i de højeste dressurklasser. 150 dressurryttere, heriblandt Patrik Kittel og Isabell Werth, havde skrevet under på, at det skulle være frivilligt om, man bruger hjelm eller hat.
Fra 2021 bliver det obligatorisk at bære sikkerhedsridehjelm, men FEI har nu taget stilling til anmodningen fra de mange ryttere. Selv om det egentlig forlød, at den var kommet for sent i forhold til generalforsamlingen, og dermed ikke ville blive diskuteret.
Bestyrelsen siger nej
– Den 18. november 2020 afslog FEI-bestyrelsen officielt anmodningen fra en gruppe atleter om at overveje en revision af reglerne vedrørende beskyttende hovedbeklædning ved FEIs generalforsamling 2020.
Da FEI ikke modtog nogen anmodning om ændringer under den lange høringsproces, er spørgsmålet altså ikke kommet på dagsordenen til generalforsamlingen.
Bestyrelsen diskuterede spørgsmålet, og selv om denne regel allerede er vedtaget på sidste års generalforsamling og ikke er en bestyrelsesbeslutning, stemte de enstemmigt for at opretholde gennemførelsen den 1. januar 2021.
Er de midlertidige restriktioner i hhv. Vesthimmerland, Frederikshavn, Thisted, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt og Læsø Kommuner stadig gældende?
Nej, pr. 20/11 er de ekstra restriktioner (der bl.a. betød nedlukning af al indendørs idrætsaktivitet), der var indført i hhv. Vesthimmerland, Frederikshavn, Thisted, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt og Læsø Kommuner, ophævet. Herefter gælder der altså de samme restriktioner for hele landet.
Dansk Ride Forbund
Flere svar om corona
Læs alle Rideforbundets spørgsmål og svar via linket her.
– Vi opfordrer til, at man læser alle spørgsmål og svar grundigt igennem, da flere af dem hænger sammen. Som altid er I mere end velkomne til at kontakte os, hvis I har yderligere spørgsmål eller har brug for sparring/vejledning – vi sidder klar til at hjælpe jer, fortæller DRF.
DRF ForhindringsCup for voksne er et nyt koncept, som er specielt målrettet voksne ryttere, der motiveres af konkurrence, men ønsker et alternativ til de mere traditionelle discipliner. Målet med Cuppen er, at det skal være nemt og tilgængeligt at deltage i konkurrencer, også selvom man ikke rider f.eks. spring og dressur.
”I forbindelse med DRF’s udviklingsprojekt ’aktivering og rekruttering af voksne til ridesport’ viser vores analyser af målgruppen – voksne der ikke nødvendigvis indgår i organiseret ridning i en rideklub – at mange motiveres af et enkelt, tilgængeligt og ”anderledes” koncept, hvor man kan mødes med ligesindede. Desuden er det vigtigt, at der er fokus på samarbejde med hesten” lyder det fra udviklingskonsulent hos DRF, Karoline Kjemtrup.
Tilgængelighed er alfa og omega Især tilgængeligheden fremhæves som en vigtig faktor, og derfor er konceptet for den nye turnering gjort så simpelt og tilgængeligt som muligt for både ryttere og arrangører. Bl.a. foregår den på E-niveau, så man som rytter hverken behøver rytterlicens eller klubmedlemskab, og derudover er der ikke krav til deltagerne om deltagelse på egen hest. Det er nemlig muligt at låne/leje sig frem, ligesom det er muligt at deltage i forskellige kvalifikationer på forskellige heste.
Fokus på samarbejdet mellem hest og rytter DRF ForhindringsCup for voksne er forankret i DRF’s breddeaktiviteter, og de forhindringer der benyttes, er et udpluk af fordringerne herfra. Formanden for breddeudvalget Eva Stæhr Iversholt fortæller:
”Vi glæder os til at kunne tilbyde de voksne ryttere et simpelt og godt alternativ til dressur- og springstævner. I bredde har vi stor succes med ridning på forhindringsbane hos børn, hvor samarbejdet mellem pony og rytter er i centrum, så vi glæder os meget til at kunne tilbyde noget lignende til de voksne”.
2021 bliver startskuddet Ifølge DRF er planen, at DRF ForhindringsCup for voksne skal løbe af stablen i 2021 med kvalifikationer fra januar til oktober og med finaler både øst og vest for Storebælt i november. Har I som klub lyst til at afholde én eller flere kvalifikationer i den nye turnering? Så send en mail på bredde@rideforbund.dk. Og til alle interesserede ryttere; hold øje med Go!, hvor kvalifikationerne vil blive offentliggjort løbende.
Heste nedbryder alle barrierer I dokumentaren Stallions of Palestine instrueret af Elise Coker møder vi den unge palæstinensiske avler Abdel Naser Musleh og hans familie, der har en drøm om at avle verdens smukkeste araberhest. Dokumentaren er en fortælling om, hvordan heste og kærligheden til heste kan nedbryde alle barrierer om politik og konflikter, og hvordan folk med den samme kærlighed og passion finder sammen og hjælper hinanden uanset race, religion og overbevisning.
Araberhestene er vores historie, og de er en del af vores kultur. Palæstinenserne har en… smerte, der gør dem specielle. Den smerte, tror jeg, får kunsten ud af mennesker.
Abdul Naser Musleh
Det er også historien om, hvordan den arabiske hest er en del af den arabiske befolknings kultur og skattede fortid, og for de mange mennesker, der lever blandt ruinerne af mangeårige stridigheder – er araberhesten det smukkeste i verden og det ultimative kunstværk.
Du kan se hele den spændende dokumentar nedenfor – eller gå direkte til Youtube
På en dejlig novemberdag med sol og lune temperaturer tog vi på ponybesøg på Fyn og på Sjælland. Det er der kommet flere fine indslag ud af, og vi er lige nu ved at klippe og redigere færdig, så vi snart kan dele med jer derude. Vi besøgte blandt andet Mie og hendes dejlige Knabstrupper-blanding Plet, Ella og hendes skønne minature Sunny Boy, Mia Maja og New Forest-ponyen Prodian og ikke mindst Malou og søde Imperial.
Ella og Sunny Boy
Hvad er Vis mig din pony?
Vis mig din pony er en videoserie, hvor børn og unge kan fortælle den helt særlige historie om deres pony. Der er intet krav til rytter- eller ponyniveau, interesser, racer eller lignende, vi vil gerne vise et bredt billede af de mange hesteglade unge mennesker i Danmark og deres ponyer. Videoserien er tilgængelig her på siden, vores Youtube-kanal og på SOME.
Mia Maja og Prodian
Vil du være med?
Har du lyst til at fortælle os historien om din pony, så kontakt os gerne på vores instagramprofil Zibrasport Equest. Send lidt info om dig og din pony via en privat besked (DM). Vi planlægger turer i hele landet, og det er vores fotograf Laura, der laver både aftaler og indhold. NB: For at være med i Vis mig din pony, skal din forældre underskrive vores samtykkeerklæring.
Se alle afsnit i Vis Mig Din Pony her eller find os på Youtube.
Spændende ungheste og Grand Prix heste på vej – niveauet spænder bredt i stalden hos Daniel, og i indslaget nedenfor fortæller han lidt om de heste, der på nuværende tidspunkt pynter i stalden på Kleppenhus.
Daniel kommer også ind på, hvor vigtigt det gode samarbejde med hestejerne er – og så er der et lille indspark om at ride afkom efter Blue Hors Zack – en hingst der har betydet så meget for Daniel.
Line Busk Heltborg, der er et nyt medlem af Firkløverets Springakademi, kommer i indslaget nedenfor ind på sine erfaringer i forhold til skiftet fra pony til hest.
Med mere end 50 film, 60 bøger, 13 kunstnere og 6 podcast indeholder Equus Film and Art Fest alt det hest, du overhovedet kan drømme om, og det er derfor 10 dages tætpakket program for alle heste-elskere. Du kan købe adgang til det hele for 99 dollars (ca. 622 kr), eller købe pay pr view til de udvalgte film du skulle have lyst til at se.
Pony On Temaet for Festivalen 2020 er meget passende ’Pony On’, hvilket skal mindes os om, at vi må arbejde videre for vores mål, også selv om det er hårde tider. En ting, de indsendte værker har til fælles i år, er da også, at heste kan bringe os tættere sammen og bygge bro over sprog, kultur og politik. Det er et meget godt billede på den tid, vi lever i, og de udfordringer vi alle oplever i vores dagligdag … for hesten skal passes … uanset hvad der sker i verden omkring os.
Som nævnt er der mere end 50 film om heste fra hele verden indsendt til årets festival, og i nedenstående link kan du købe adgang til hele festivalen – eller bare til de film du skulle have lyst til at se.
– Sikkerhed og hestevelfærd er absolut grundlæggende værdier og fokusområder for Dansk Ride Forbund. De har altid absolut topprioritet i alle sammenhænge og på alle niveauer i sporten, og netop derfor er især ryttermærkerne helt centrale for os, fordi de sikrer, at man allerede som ny rytter på en elevskole bliver introduceret til sikkerhed og faglig viden om både ridning og hestehold generelt.
Ryttermærkerne har dog længe trængt til en opdatering, så de kan blive så tidssvarende og relevante som muligt, og med støtte fra vores samarbejdspartner Blue Hors/Stutteri Ask, er vi nu nået i mål. Vi er stolte af nu at kunne præsentere både de nye ryttermærker samt et modulopbygget undervisningskoncept, som mærkerne kan forankres i ude i elevskolerne. På den måde understøtter vi også elevskolernes udvikling og hjælper dem med at uddanne rytterne bedst muligt inden for især sikkerhed og hestevelfærd” udtaler direktør i Dansk Ride Forbund, Morten Schram Rodtwitt.
Derfor opdateres ryttermærkerne
I dag er det langt fra alle elevskoler, der rent faktisk tilbyder ryttermærkeundervisning. Ofte skyldes det, at det er for ressourcekrævende at afvikle teoriundervisning og prøver, og det er en skam for de ryttere, der gerne vil tage mærkerne. Andre gange skyldes det, at efterspørgslen på mærkerne simpelthen ikke er der, og dén problematik bunder desværre i, at hverken indhold eller undervisnings- og prøveforløbet er tidssvarende, fordi ryttermærkerne ikke har været opdateret i mange år, og det gør det svært for rytterne at se værdien i at tage mærkerne. Uanset årsagen betyder det, at alt for få nye ryttere i dag tager ryttermærker, og det er et problem, fordi de dermed går glip af både faglig viden om ridning og det at holde hest, og de får heller ikke den nødvendige sikkerhedsundervisning, som er et must, når man har med levende dyr at gøre. DRF’s nye ryttermærkekoncept skal derfor kort fortalt sikre, at alle nye ryttere rundt omkring i DRF’s elevskoler får den nødvendige teoretiske viden og praktiske erfaring, som gør dem i stand ti
– At omgå heste og dyrke ridesport på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde – At omgå, tage vare på og ride heste i henhold til DRF’s retningslinjer for etisk korrekt anvendelse af hesten til ridesport – Selvstændigt at omgå, tage vare på og ride heste under hensyn til hestens naturlige behov
Mærkerne gøres tidssvarende, relevante og digitale
På nuværende tidspunkt findes der 5 ryttermærker, men i det nye koncept er disse skåret ned til 3 mærker. Størstedelen af de teoretiske og praktiske emner fra de nuværende ryttermærker 1-3, indholdet fra de nuværende intromærker, samt enkelte emner fra ryttermærker 4-5 udgør tilsammen indholdet i de 3 nye mærker. For at sikre, at ryttermærkerne imødekommer de faktiske behov hos rytterne på de pågældende niveauer, er der byttet rundt på rækkefølgen af nogle af de teoretiske og praktiske færdigheder, og derudover er formuleringerne i prøverne opdateret væsentligt, så de rent faktisk er til at forstå for børn og unge anno 2020. De velkendte undervisningshæfter afskaffes og erstattes af fagligt baggrundsmateriale i e-læringsformat, og prøverne afvikles digitalt. Faktisk gøres mærkerne 100% digitale, da de ikke længere vil være fysiske, men i stedet vil fremgå som ’badges’ på rytternes Go-profiler, så man stolt kan vise, at man har taget dem. Og så er det tanken, at ryttermærkeundervisningen løbende skal inkorporeres i elevskoleundervisningen.
Forankring i elevskoleundervisningen gennem modulopbygget undervisning Og netop sammenhængen med elevskoleundervisningen er ny for de fleste, men tanken er, at vi ved at forankre ryttermærkeundervisningen i elevskolen, sikrer en styrket undervisning, hvor den faglige viden knyttes direkte til praktiske erfaringer, og det tror vi på, giver en bedre uddannelse af de unge ryttere. Derfor har DRF’s arbejdsgruppe udarbejdet et såkaldt modulopbygget undervisningskoncept, som skal gøre det så let som muligt at forankre ryttermærkerne i elevskolen. Kort fortalt arbejdes der med en inddeling af eleverne i tre niveauer, som hver især undervises i det ’pensum’, der indgår i det tilsvarende ryttermærke (1,2 eller 3):
Elevskoleniveau
Færdigheder
Ryttermærke
Begynder
Helt nye elever, der ingen erfaring har med heste og ridning
1
Let øvet
Elever, der kan det helt basale, men stadig mangler at kunne kontrollere hesten selvstændigt i alle situationer
2
Øvet
Elever, der er godt på vej, kan ride selvstændigt i alle gangarter og varetage almindelig omgang med hesten i stalden (typiske elever, der er klar til en part)
3
Praktisk forankret undervisning og digital prøve
Det vil altså være elevskolens underviser, der kommer til at stå for ryttermærkeundervisningen, ligesom det er underviseren, der vurderer, hvornår eleverne er klar til prøven, der som noget nyt skal tages digitalt og uden brug af en fysisk dommer. Undervisningen er tænkt som en kombination af praktiske og teoretiske temaer, der kan gennemgås som en del af elevskoleundervisningen, så der er altså ikke længere tale om den traditionelle ’teoriundervisning’, som de fleste af os husker den.
DRF hjælper jer i gang Da vi ved, at ikke to elevskoler fungerer 100% ens, har arbejdsgruppen udarbejdet forskellige forslag til konkrete lektionsplaner, der kan imødekomme flere forskellige behov, så det er så let som muligt for elevskolerne at komme i gang med undervisningen. Både lektionsplaner og baggrundsmateriale vil naturligvis ligge frit tilgængelige på vores hjemmeside, og derudover sidder DRF’s konsulenter klar til at komme ud og besøge jer og hjælpe med implementeringen.
2021 bliver startskuddet Til og med 31. december 2020 kan der fortsat aflægges ryttermærkeprøver i det nuværende set-up, men herefter overgår vi til det nye koncept. Pr. 1 januar 2021 forventer vi at have både de nye digitale ryttermærker, baggrundsmaterialet og lektionsplanerne klar, og pr. 1. april 2021 vil det være muligt at aflægge digitale ryttermærkeprøver. I den mellemliggende periode vil det altså ikke være muligt at afholde ryttermærkeprøver, men i stedet vil der være rig mulighed for at blive bekendt med både baggrundsmateriale, lektionsplaner osv.
Om arbejdsgruppen Bag det store arbejde med at opdatere ryttermærkekonceptet samt formulere det nye modulopdelte undervisningskoncept står en arbejdsgruppe bestående af ryttermærkedommere Stine Nielsen og Ditte Louise Weldingh og berider Sille Hastrup, som hver især har bidraget med uundværlig viden og input.
Selv om finalerne i årets Pavo og Dansk Ride Forbunds Championat er aflyst betyder det ikke, at de kvalificerede ekvipager går glip af fejring.
– I løbet af de kommende måneder vil Pavo aflægge personlige hjemmebesøg hos alle de ekvipager, som var kvalificerede til finalestævnet, og udover store lykønskninger vil der blive uddelt flotte foderpræmier til alle. De syv ekvipager, der efter kvalifikationerne, samt mellemrunden i dressur, har opnået de højeste scorer totalt, vil desuden få overrakt et dækken og en flot ærespræmie – begge dele sponsoreret af Pavo. Alle forholdsregler omkring Covid-19 bliver selvfølgelig overholdt ved hjemmebesøgene, lyder det fra DRF.
Herunder kan du se, hvilke heste og ryttere der lå øverst placeret efter kvalifikation og mellemrunden.
De seneste par år har du kunnet opleve ridende politi i Danmark. Rytterisektionen, i sin nuværende form, havde sin debut ved Folketingets åbning i oktober 2018, men nu kan det snart være slut med politihestene.
– Politihestens Venner har igår d. 13/11-20 erfaret, at Justitsminister, Hr. Nick Hækkerup, er kommet med et udkast ifm. Politiforliget. Det viser sig at Justitsministeren har tænkt sig at lukke Rytterisektionen og Politihestene, til trods for at Politiet har taget hestene til sig, brander dem – de indgår på Politiets hjemmeside, Politiet, og Politiets ledelse, er glade for hestene, der har vist sig særdeles anvendelige og omstillingsparate i Coronaindsatsen, hvor de har været i nærheds- og tryghedsskabende indsatser – mange steder.
Og med mange interaktioner med borgerne, lyder det fra foreningen, hvis formål er at støtte det ridende politi.
Også DR kan afsløre, at regeringen lægger op til at droppe hestene:
I et nyt udkast til en politiaftale, som DR Nyheder er i besiddelse af, lægger regeringen op til at nedlægge rytterisektionen og dermed spare 31 millioner kroner fra 2021-2024.
Det var i august, at regeringen præsenterede sit udspil til det nye politiforlig. Det forventes at være forhandlet på plads i løbet af denne uge.
Zibrasport Equest besøgte det ridende politi tidligere i 2020: