Skip to main content

Author: admin

Mette Sejbjerg topper på sin egen hest

Mette Sejbjerg Jensen og hoppe Nobelle, der er efter Negro/Blue Hors Future Cup, ligger lige nu i spidsen af unghestechampionatet for dressurheste. Føringen deler hun med Silje Bakken, der ligeledes har scoret 156 point i første test.
Torsdag går det løs med anden afdeling, hvor Mette og Nobelle igen skal vise deres værd i Boxen foran publikum og dommere.

Zibrasport Equest mødte dressurrytteren og Nobelle i stalden før deres ridt nummer to, der afgør om de får adgang til fremmedryttertesten lørdag og søndag:

Højdepunkter fra Hingstekåringens første dag

Hingstekåringen i Herning er i gang, og på trods af begivenhedens navn, så er der også utallige konkurrencer at følge med i.

Onsdag blev unghestechampionatet i dressur og spring fløjet i gang. Forløbet for konkurrencen er således:

Deltager hesten i dressurdisciplinen, skal den bedømmes i gangarter over 2 dage. De 24 bedste afprøves af en testrytter. De øvrige får, i stedet for testrytter-karakterer, overført rideligheds- og kapacitetskarakter fra bedømmelsen under egen rytter, Som tæller til Dansk Varmblods indekstal

De heste, der ikke kommer blandt de 24 bedste, deltager i Unghestechampionatets B-finale med gangartsbedømmelse under egen rytter, men ingen testrytter. I B-finalen nulstilles hesten. Karaktererne fra indledende runder tæller altså ikke.

Deltager hesten i springdisciplinen, skal den bedømmes i springning med egen rytter over 2 dage, De 20 bedste heste testes af en testrytter. De øvrige får, i stedet for testrytter-karakterer, overført rideligheds- og kapacitetskarakter fra bedømmelsen under egen rytter.

Som tæller til Dansk Varmblods indekstal. De heste, der ikke kommer blandt de 20 bedste, deltager i Unghestechampionatets B-finale, hvor de bedømmes med egen rytter, men ingen testrytter. I B-finalen nulstilles hesten. Karaktererne fra indledende runder tæller altså ikke.

 

Tæt i toppen
Der var kamp om topplaceringerne i første del af dressurchampionatet.
156 point blev den samlede score til to ekvipager – nemlig Mette Sejbjerg Jensen og Nobelle samt Sweetness redet af Silje Bakken.

Se hele resultatlisten her.

Ask overalt
I springdisciplinen dominerede afkom efter Stutteri Asks hingste. 
Jasmin Skyggebjerg og hingsten Feliciano Ask belv belønnet med 252.50 point, hvilket rækker til en foreløbig førsteplads, mens Maria Bjørnkjær Asferg og hoppen Tekanawa Ask sprang til 251.25.

Se hele resultatlisten her.

 

Spændende liveinterviews fra Herning

Torsdag formiddag

Tina Lund

Torsdag eftermiddag kl 15

Daniel Bachmann Andersen

 

Fredag formiddag 10.00

Andreas Schou

Fredag eftermiddag

Helle Krasnik og Nathalie zu Sayn Wittgenstein 

 

Lørdag formiddag omkring 12

Alexander Helgstrand og Kristian Würtz

Lørdag eftermiddag

Susanne Baarup

 

Søndag

Firekløverets Springakademi

 

Vind Scharf Ridehjelme og lækkert udstyr
Vi er stolte af at være sponsorer af den 5* Grand Prix tur, og derfor har vi udskrevet konkurrencer i forbindelse med Grand Prix fredag og Grand Prix Special lørdag. Alt du skal gøre er at gætte på, hvem der vinder klasserne, og så deltager du i lodtrækningen om Scharf Ridehjelme og Zibrasport Equest udstyr til din hest (et sæt består af Fleece, underlag og hood). Kom forbi vores stand og deltag i konkurrencen.

Vind Premium Medlemskab
Et af de vigtigste elementer i ridesporten er vidensdeling og erfaringsudveksling. Det har vi taget til os, og vi har lavet en væg, hvor du kan skrive dit vigtigste tips, din største inspirationskilde eller andet, du har på hjertet. Hænger du en seddel på væggen, så deltager du også i konkurrencen om et tre mdr. Premium Medlemskab eller fede præmier fra Nivo, og vinderne trækkes af en vores gæster i studiet.

Se med fra avlerarrangement hos Helgstrand

Det er gratis for Premium Medlemmer at se med fra Helgstrand, mens det koster 99,- kr. for Basic Medlemmer.

Udover fokus på hingste, inseminering, embryotransfer m.m., vil dyrlæge Zenta Vinther fra Højgaard Hesteklinik fortælle om foling, vaccinationer og andet relevant for emnet, ligesom avlskonsulenterne Lene Birkemose og Christian Springborg vil stå til rådighed og svare på spørgsmål.

 

Hvorfor ligger hesten ned?

Kan sove stående
Hesten kan sove eller hvile, mens den står op, og det skyldes en smart mekanisme i alle fire ben, der låser leddene og holder hesten oprejst uden brug af muskler. Hesten er et byttedyr og dens bedste forsvar er flugt, så det at kunne sove stående, er med til at beskytte den i det fri. Når hesten sover dybt, ligger den dog ned, og REM søvn (Rapid Eye Movement) er kun mulig, når hesten ligger ned, fordi hjerneaktiviteten rent faktisk øges (også kaldet drømmesøvn). Heste er kun i REM stadiet i omkring en time i løbet af en døgn.

Søvn er vigtigt- også for heste
Heste, der ikke ligger ned og dermed ikke opnår at komme i dyb søvn, kan vise tegn på udmattelse. En hest med søvnmangel kan blive sløv og dermed falde ned på forknæene for at vågne brat op. Det er ikke sikkert, at hestens ejere ser denne opførsel, men de kan måske se sår og afskrabninger på knæ og koder. Har hesten smerter, kan det være, at den ikke vil lægge sig ned, fordi den øgede belastning på kroppen gør ondt, når den rejser sig og lægger sig. Heste lægger sig helst heller ikke ned, hvis de er utrygge, og det kan være i forhold til en ny social situation (flytning, ny flok etc.) eller måske et nyt og fremmed underlag.

Omvendt, hvis hesten ligger meget ned, kan det skyldes smerter i kroppen eller ben, eller måske en form for ondt i maven. Det er ikke altid heste med kolik ruller sig. Generel svaghed eller manglende koordineringsevner kan også få hesten til at ligge mere ned.

Kilde: The Horse

Hjelmen er det absolut vigtigste!

Vind Scharf Ridehjelme og lækkert udstyr
Vi er stolte af at være sponsorer af den 5* Grand Prix tur, og derfor har vi udskrevet konkurrencer i forbindelse med Grand Prix fredag og Grand Prix Special lørdag. Alt du skal gøre er at gætte på, hvem der vinder klasserne, og så deltager du i lodtrækningen om Scharf Ridehjelme og Zibrasport Equest udstyr til din hest (et sæt består af Fleece, underlag og hood).

Kom forbi vores stand i hal J1 (vi deler stand med Nivo) og deltag i konkurrencen

Se mere om Scharf Ridehjelme og udstyr

Et stort spring: Christina Nielsen arbejder med heste i Holland

Turen går til Holland
For lidt over 1 år siden tog jeg en beslutning om, at jeg ville prøve at ride/arbejde i udlandet for at udvikle mig. Under et stævne i Holland i november 2018, kom jeg i kontakt med en brasiliansk rytter, der var bosat i Holland, og som manglede en rytter. Derfor var jeg allerede under stævnet på besøg i stalden, og i december 2018 flyttede jeg til Holland med mine heste for at arbejde for denne stald.

Der var rigtig mange følelser på spil i denne tid, for jeg havde hørt rigtig mange positive men også negative ting om at skulle arbejde i en stald. Men jeg havde en meget klar ide om, at jeg ville tage til Holland med et åbent sind og være parat til at arbejde hårdt. Jeg vidste, at jeg ville bosætte mig i et af de største områder indenfor ridesport, og jeg vidste, at jeg ville få mange flere muligheder der, end jeg på daværende tidspunkt ville have i Danmark. Samtidig kendte jeg ikke så mange i området, så i starten var jeg meget for mig selv. Men jeg blev overrasket over, hvor mange ryttere som mig, der var flyttet herned for at opleve disse muligheder.

Godt modtaget
Jeg flyttede ind i en lille lejlighed alene, men allerede efter en uges tid flyttede en svensk pige ind i lejligheden ved siden af mig, Vi blev meget hurtigt rigtig tætte, og efter et par måneder besluttede vi at flytte i en større lejlighed sammen. Der er rigtig mange ting at lære/tilpasse sig når man står der lidt alene et nyt sted. Jeg havde en meget heldig førstegangs oplevelse her i Holland – det var en utrolig sød familie, som har været helt utrolig hjælpsomme. Både grooms og ryttere tog rigtig godt imod mig. De hjalp mig meget med at udvide min vennekreds, da alle kender alle i dette område, så når du bliver ansat i en stald hernede, tager alle omkring rigtig godt imod dig.

Min dagligdag bestod af at ride 5-6 heste om dagen + mine egne 3 heste på det tidspunkt. Jeg har været heldig ”kun” at skulle ride, sådan er det bestemt ikke mange andre steder, da mugning og andre opgaver normalt også er inkluderet, når man arbejde i en konkurrencestald. Jeg red umiddelbart kun 4-5-6 års, hvilket var utrolig lærerrigt, da det er meget anderledes, end hvad jeg er vant til at ride. Samtidig havde jeg mine egne heste, jeg kunne konkurrere med, så på det tidspunkt gav det rigtig god mening. Min daværende chef red rigtig mange stævner selv, og derfor tog jeg kontakt til en hollandsk familie, jeg har kendt helt tilbage fra mine ponyår, der kunne hjælpe mig med træningen af mine egne heste. De hjalp mig både med min træning, men også med alt det praktiske såsom at hjælpe mig med at blive registeret her i Holland, så jeg lovligt kunne starte nationale stævner. Efter et halvt års tid besluttede vi så at sælge Lambert Ask, som jeg havde medbragt i første omgang.

Farvel til Griffin
Jeg har arbejdede i stalden i næsten et år, men pr. 1/12-19 fik jeg et nyt job i Holland hos toprytteren Yuri Mansur. Jeg tror på, jeg har større mulighed for at udvikle mig her, da han både bliver min chef, min træner og min samarbejdspartner. Mit nye job består af at ride og træne heste for ham samt konkurrere. Hestene her er alle fra 6 år og opefter – og vi sammen sælge og købe nye heste.

Beslutningen om mit nye job førte også hårde beslutninger med sig, da jeg besluttede at sælge Griffin. Griffin har været en af de vigtigste faktorer i min udvikling, da jeg har opnået utrolig meget med ham. Men jeg står nu med andre store muligheder i min fremtid, og jeg vil gerne være mere åben overfor disse muligheder, og derfor medbringer jeg nu kun Carlo, som bliver 8 år i år. Carlo er en hest der kan være ved min side, men som også Yuri ser en fremtid i.

Spændende samarbejde
Mit nye job hos Yuri bliver en rigtig stor udfordring for mig, fordi jeg nu for alvor bliver testet. Som tidligere nævnt vil Yuri være både min chef, træner og samarbejdspartner. Dette skal forstås således, at jeg kommer til at arbejde for Yuri fuldtid og stå for styringen af omkring 10-12 heste. Jeg har en anden rytter + 3 grooms som hjælper mig i alt det daglige. Men fremover bliver det mit job at planlægge træninger, stævner, mm. For den gruppe heste. Dette bliver selvfølgelig med Yuri på sidelinjen, som skal guide mig og som også træner mig hjemme.

Derudover skal jeg fremover hjælpe ham med at fremvise heste og hjælpe ham i salg og køb. Det bliver en af mine største udfordringer, fordi der er rigtig meget at lære omkring hestemarkedet. Det nye år starter med at Yuri skal til Wellington (Florida) og ride, og jeg skal til Portugal sammen en af hans venner. Jeg vil medbringe min egen hest Carlo og heste fra hans stald. I alt skal der 10 heste med til Portugal fra slutningen af januar til midten af marts.

Jeg håber, at jeg kan være med til at inspirere og motivere andre unge ryttere til at tage til udlandet og opleve ridesporten, og for at lære og forbedre sig i en professionel stald. Derudover kan det være svært at komme fra lille Danmark til et sted som Holland, hvor der er et langt flere ryttere og et langt højere niveau. Jeg havde flere gode resultater med hjemme fra Danmark af, men man skal være parat til større konkurrence, og i starten falder man lidt ned af ranglisten. Men hvis man bliver ved at med at bevise sit værd, kommer man ud på den anden side som en langt stærkere rytter.

Den bedste beslutning
Det er et stort skridt at tage til udlandet, men det er en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget. Uanset hvor hårdt det er, ligeså sjovt er det også, og det har givet mig utrolig mange venskaber og kontakter allerede efter et år. Det er rigtig vigtigt for mig at skabe et navn og skabe en masse kontakter, som jeg håber kan hjælpe mig i fremtiden. Mit håb er at få muligheden for at have heste under mine vinger, som jeg kan være en del af det danske seniorlandshold med, samt opnå nogen af de store drømme med som VM og OL.

Jeg vil dog sige, uanset hvor interessant og lærerrigt denne sport er for mig hernede, så kræver det også rigtig meget tålmodighed. Det kan nogle gange være svært at se, hvor ens fremtid fører hen, fordi små ting kan tage rigtig lang tid, og der er ofte mere tilbagegang end fremgang. Men hver gang man når til et punkt, hvor man igen ser, hvordan fremtiden former sig rigtigt, er det hele ”ventetiden” værd.

Mere om Christina Nielsen

Firkløverets Springakademi

Yuri Mansur

Svindler udgiver sig som formand i rideklub

Hvordan kan det lade sig gøre?
Der er ikke noget nyt i, at svindlere prøver at lokke penge ud af foreninger og organisationer, men formanden i Vindinge Rideklub er alligevel overrasket over, at det er lykkes ’Katarzyna’ (modtagernavnet på bankkontoen) at bruge formands-postkassen som afsender i mailen til klubbens kasserer. Mailen var ikke blevet hacket, så ’Katarzyna’ har på en eller anden måde, fået det til at se ud som om, at mailen rent faktisk var sendt fra formanden. Udover det lød regningen på betaling af trænings ’kitt’, hvilket jo i virkeligheden gav fint mening til en rideklub, og så var beløbet ikke så højt, at det var åbenlyst snyd. Mailkorrespondancen mellem kassereren og den ’falske formand’ fandt sted den 26. februar, og klubben er nu opmærksom på, at det er muligt for svindlere at forfalske vigtige email-adresser.

Gode råd til at beskytte sig med email-svindel
Der vil altid være svindlere på nettet, men hvordan kan klubberne beskytte sig mod, at svindlere får adgang til klubbens mailbokse i forbindelse med f.eks. hacking? Det giver Tænk nogle gode råd til her:

1. Skift password
Stop hackeren i at logge på din mail ved hurtigst muligt at skifte password.

2. Få kontrol over din mail
Blokeret adgang til din mail betyder, at hackeren har ændret passwordet, så du er blevet låst ude.Hackning af mail sker ofte, så mailtjenester har alle guides til, hvordan du får kontrollen over din mail tilbage. Følg anvisningerne i dem.

3. Tjek, om din mail sendes videre
Hackeren kan være snedig og bede din mail om at videresende al mail til en anden adresse, og dette vil ske selv om du har ændret password. Tjek derfor dit mailprogram, om det er sat til at videresende mails.

4. Scan computeren med antivirusprogram
Virus og andre skadelige programmer kan være blevet installeret via din mail, mens andre har haft adgang til din konto. Skan derfor din computer med et opdateret virusprogram.

5. Sæt din mail op med 2-trinsbekræftelse
Sikkerheden på din mail bliver væsentligt øget, hvis du opsætter en 2-trinsbekræftelse.
Bekræftelsen sker ved, at du tilknytter din mobiltelefon til din mail. Første gang, du prøver at logge på din mail via en ny computer, sendes der et password til din mobil, som du skal indtaste.

6. Skift passwords til andre tjenester
Passwords er besværlige at huske, så derfor bruger mange det samme password til Facebook, gmail, Netflix, Twitter og så videre. Skift derfor password til alle de tjenester, som har samme password som din mail, da disse tjenester ellers også er åbne for hackeren.

7. Vær opmærksom
Uregelmæssigheder i tiden efter, at din mail blev hacket, bør fange din opmærksomhed. Hackeren kan have opsnuset oplysninger om dine kreditkort, dit cpr-nummer eller lignende. Sker der noget, der undrer dig, så følg op på det.

Bliv en del af fællesskabet og vind præmier

Skriv på væggen
En af de vigtigste elementer i ridesporten er vidensdeling og erfaringsudveksling. Det har vi taget til os, og vi har lavet en væg, hvor du kan skrive dit vigtigste tips, din største inspirationskilde eller ganske enkelt fortælle hvorfor du rider, og hvad der er fantastisk ved hestesporten. Hænger du en seddel på væggen, så deltager du også i konkurrencen om et tre mdr. Premium Medlemskab* hos Zibrasport Equest eller en sensor fra Nivo.

I løbet af alle fire dage har vi flere spændende gæster på standen til de interviews, som vi sender direkte på Facebook. Det er gæsterne, der udtrækker vinderne – og i den forbindelse læser det op vinderen har delt på væggen.

Liveinterviews direkte på standen
Nogle af verdens bedste ryttere, trænere og avlere mødes i Herning, og vi har indrettet et lille Riders Corner på standen, hvorfra vi flere gange dagligt vil interviewe nogle af de mange kompetente hestefolk, der er samlet ved Hingstekåringen. Og du er inviteret til at se med direkte. Alle interviews bliver livestreamet direkte på Facebook, hvor vi også offentliggør det fulde program

Vind Scharf Ridehjelme og lækkert udstyr
Vi er stolte af at være sponsorer af den 5* Grand Prix tur, og derfor har vi udskrevet konkurrencer i forbindelse med Grand Prix fredag og Grand Prix Special lørdag. Alt du skal gøre er at gætte på, hvem der vinder klasserne, og så deltager du i lodtrækningen om Scharf Ridehjelme og Zibrasport Equest udstyr til din hest (et sæt består af Fleece, underlag og hood). Kom forbi vores stand og deltag i konkurrencen.

Vi ses i Herning!

Læs mere om Nivo

*Som Premium Medlem får du adgang til alle artikler og hele vores videoarkiv på Zibrasport Equest. Du får også gratis adgang til langt de fleste livestreaminger og meget fordelagtige rabatter ved special-streaminger.

Kun en uge til årets største hestefest!

Onsdag i næste uge går det endelig løs igen. MCH Messecenter Herning bliver omdannet til hestehimlen for 41. gang i perioden 4. – 8. marts 2020, hvor ryttere, avlere og hesteinteresserede sætter hinanden stævne for at være sammen om deres fælles passion for de prustende varmblodsdyr.

– 2020 er OL år. Hvilket årets tema ved Dansk Varmblods Hingstekåring bærer præg af.
Hingstekåringen i Herning skal prydes af den olympiske flamme, også i gallashowet, der har fået titlen: “Let The Games Begin”.
Vi skal I år se en heste fortolkning af ”Guldfireren”, Synkronsvømning, 100 meter hækkeløb og meget mere, fortæller Showudvalget. Gallashowene i Herning er blevet en stor og omfattende produktion. Spektakulære internationale indslag samt lige så flotte og ofte stemningsfulde danske indslag bliver adskilt af små sjove og finurlige numre, lyder det i pressemeddelesen.

Programmet lyder således:

Onsdag 4 marts 2020

Jyske Bank Boxen
* MCH Big Tour 140 cm springning CSI2*
* Blue Hors Unghestechampionat dressur egen rytter

Hal M – Krafft Arena
* Løsspringnings træning af hingste
* Krafft Medium Tour 135 cm CSI2*

Hal E – Dansk Hesteforsikring Arena
* Ridehesten Small Tour 125 cm CSI2*
* Katrinelund Unghestechampionat i springning – Egen rytter

Torsdag dag

Jyske Bank Boxen
* STUTTERI ASK Medium Tour 145 cm springning CSI3*
* BLUE HORS Unghestechampionat i dressur – Egen rytter
* RIDEHESTEN Big Tour 150 cm springning CSI3*

Hal M – Krafft Arena
* SKIBBY HC Prix St. Georges dressur CDI3*
* NIVO Grand Prix Dressur CDI3*
* Krafft Tour of amateurs
* Hingstekåring – Ældre hingste, Præsenteret af Dansk Hesteforsikring

Hal E – Dansk Hesteforsikring Arena
* Hingstekåring, Fast Bund, Præsenteret af Dansk Hesteforsikring
* Hingstekåring, Longering af springhingste, Præsenteret af Dansk Hesteforsikring
* Katrinelund Unghestechampionat i springning – Egen rytter
* Dansk Hesteforsikring Medium Tour 135 cm CSI2*

Fredag dag

Jyske Bank Boxen
* Ecco Grand Prix CDI5*
* Ridehesten.com Præsentationsklasse for hingste i dressur
* Skibby HC Big Tour LR 150 cm CSI3*

Hal M – Krafft Arena
* Hingstekåring, Longering af dressurhingste, Præsentret af Dansk Hesteforsikring
* Hingstekåring, Løsspringning af springhingste, Præsenteret af Dansk Hesteforsikring
* Hingstekåring, Løsvisning af dressurhingste , Præsenteret af Dansk Hesteforsikring
* Katrinelund Unghestechampionat i springning – Testrytter

Hal E – Dansk Hesteforsikring Arena
* NIVO Big Tour 145 cm springning CSI2*
* Kingsland Small Tour 140 cm CSI3*
* KRAFFT TOUR OF AMATEURS
* Ridehesten.com Præsentationsklasse for hingste i springning
* I.S.T. SCANDINAVIA Small Tour 130 cm springning CSI2*
* BLUE HORS Unghestechampionat B-finale dressur

Lørdag dag

Jyske Bank Boxen
* BLUE HORS Unghestechampionat i dressur – Testrytter
* VODSKOV BOLIGHUS Grand Prix Special dressur CDI5*
* KATRINELUND Unghestechampionat springning PRÆMIEOVERRÆKKELSE
* STUTTERI ASK Grand Prix 150 cm Longines Ranking springning CSI3*

Hal M – Krafft Arena
* KATRINELUND Unghestechampionat i springning – Testrytter
* KRAFFT FINALE TOUR OF AMATEURS
* RIDEHESTEN.COM Præsentationsklasse for hingste i dressur
* NATHALIE HORSE CARE Intermediaire I dressur CDI3*
* TROLLE PERFORMANCE Grand Prix Special dressur CDI3*
* KINGSLAND Medium Tour 145 cm springning CSI3*

Hal E – Dansk Hesteforsikring Arena
* KATRINELUND Unghestechampionat B-finale springning
* IFOR WILLIAMS Small Tour 140 cm springning CSI3*
* RIDEHESTEN.COM Præsentationsklasse for hingste i springning
* KRAFFT Medium Tour finale 140 cm springning CSI2*
* DANSK HESTEFORSIKRING Kat. II Pony Trophy
* KRAFFT Small Tour finale 135 cm springning CSI2*

Søndag

Jyske Bank Boxen
* Blue Hors Unghestechampionat i dressur – Testrytter
* Hingstekåring, Frasortering 3 års hingste, Præsenteret af Dansk Hesteforsikring
* Blue Hors Unghestechampionat dressur PRÆMIEOVERRÆKKELSE
* Årets Hingst 2020 Præsenteret af Dansk Hesteforsikring
* Hingstekåring, 4 års hingste samt præmiering af 3 års hingste, Præsenteret af Dansk Hesteforsikring
* Helgstrand Dressage Grand Prix Kür CDI5*

Hal M – Krafft Arena
* MCH Medium Tour Akkumulator 140 cm springning CSI3*
* Fendt Medium Tour Final 145 cm LR CSI3*
* Basisbank Grand Prix 145 cm LR CSI2*

Hal E – Dansk Hesteforsikring Arena
* MCH Small Tour 140 cm springning CSI3*
* Ridehesten Small Tour 130 cm CSI2*
* Indsyning Hingste til 10 dags test, præsenteret af Dansk Hesteforsikring