Skip to main content

Platin-jubilæum med hesten i centrum

Den kongelige mønt (Royal Mint) i England har i anledning af Hendes Majestæt Dronning Elizabeths 70. regeringsår, hendes ”Platinum Jubilee” skabt en 50 pence mønt for at markere jubilæet. Det er John Bergdahl, som er kunstneren bag mønten, der er personligt godkendt af Dronningen. På møntes ene side ser man Dronningen til hest, for at fejre hendes glæde ved naturen og heste.

Fuldblods-heste og hunde

På trods af stor travlhed er det gennem årene lykkedes for Dronningen at fastholde sin interesse for heste og hunde. Hun er en dygtig og engageret opdrætter af fuldblodsheste til galopsporten, og hun deltager hvert år i de to store vædeløbsuger i England: Derby på Epsom og Summer Race Meeting på Ascot.

Hendes hesteinteresse er dog ikke begrænset udelukkende til vædeløbssporten, Majestæten har en bred hesteinteresse, og deltager ofte i arrangementer med heste i centrum. Hun fik sin første pony, da hun var 4 år, Peggy hed ponyen.

Dronningen nyder at færdes i naturen til hest eller til fods med sine hunde. På hendes 18 års fødselsdag fik hun en Corgi kaldet Susan, og fra denne hund stammer adskille hunde i familiens eje.

Hendes Majestæt Dronning Elizabeth.

Platinum Jubilee

Overalt i England er man ved at gøre sig klar til at fejre Dronningen, som har regeret længere end nogen anden monark i britisk historie. Dronningen kan i år fejre sin 96-års fødselsdag og 70 år som regent.

Den 20. november 1947 blev Dronning Elizabeth gift med Price Philip i Westminster Abbey, sammen fik de kronprins Charles i 1948, og prinsesse Anne to år senere. Deres tredje barn, prins Andrew blev født i 1960, og den fjerde, prins Edward i 1964. Prins Philip døde i april sidste år, han blev 99 år.

Norske dyrlæger kæmper med selvmordstanker

Det er desværre ikke den første undersøgelse, som viser, at dyrlægerne er pressede og kæmper med deres mentale helbred, som følge af arbejdsforholdene, hvor de ofte er under stærkt pres. Som man kan læse på den norske side: hest.no, efterlades dyrlægerne ofte i et krydsfelt mellem dyrevelfærd, økonomi og etik.

Det seneste år har næsten 30 procent af alle dyrlæger i Norge følt, at livet ikke er værd at leve. Fem procent har haft alvorlige selvmordstanker og 0,2 procent har forsøgt at tage deres eget liv. Det viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet BMJ Open. Studiet er en del af et doktorgradsprojekt ved Institut for adfærdsmedicin ved Universitetet i Oslo. De alvorlige selvmordstanker var forbundet med arbejdsrelaterede problemer hos halvdelen af dyrlægerne. Dobbelt så mange kvinder som mænd rapporterede dette. Læs mere på dyrlæge Helene Seljenes Dalum i et opslag i Dagens Næringsliv.

Vets Bare In Mind, en australsk kalender med nøgne dyrlægestuderende, som sætter fokus på problemet. Foto: Vets Bare In Mind

Bare dyrlæger

Det er ikke første gang problemet dukker op i en undersøgelse af dyrlægernes arbejdsforhold. Tilbage i 2019 poserede 30 australske dyrlægestuderende nøgne i en kalender (Vets Bare In Mind) for at sætte fokus på problemet.
“Som snart kommende dyrlæger og dyreforskere går vi ind i en arbejdsstyrke, hvor selvmordsraten er fire gange højere end landsgennemsnittet,” udtalte Lucy Fuchter, kalenderdirektøren, til The Sun.

Undersøgelser i England og USA peger på samme, kedelige tendens.

Solidt datagrundlag

Knap 2600 har deltaget i den norske undersøgelse, som har en svarprocent på 75. Det giver et solidt datagrundlag. – I vores undersøgelse var andelen med selvmordsfornemmelser og selvmordstanker blandt dyrlæger højere end for nogle andre erhvervsgrupper, siger Dalum.

Dyrlæger er alene udsat for et stort ansvar, og mange oplever at have for lidt praksis under studiet. Det gør det svært for dem at håndtere overgangen til arbejdslivet. Mange oplever også mangel på kollegaer til rådighed til at modtage vejledning og råd.

Ensomhed, arbejdspres, lave lønninger og aflivning af dyr er en del af deres hverdag – hvilket tærer på psyken, udtaler Dalum.

Susan Dawson, formand for Mind Matters Initiative, siger: “Veletableret forskning har vist, at veterinærer på tværs af flere sektorer har en højere risiko for alvorlig psykisk lidelse og selvmord. Der er dog også evidens for, at implementering af mekanismer til at hjælpe dyrlæger med at håndtere arbejdsrelaterede stressfaktorer, samt at reducere barrierer for, at de søger mental sundhedsstøtte, meget vel kan reducere disse risici.

Undersøgelse: Ridning hjælper kvinder med at opbygge muskler

Har du nogensinde hørt sætningen: ”Ridning er ikke en rigtig form for sport”, så kan du nu svare ”Jo, det er så”- og det endda med videnskabelige resultater i baghånden.

En ny undersøgelser viser, at kun otte uger med ridning har betydning for opbygning af kvinders muskler. Resultaterne kunne ses på lår, hofter og krop, fastslår Yong-Seok Jee, PhD, ved Hanseo University’s Research Institute of Sports and Industry Science, i Seosan, Sydkorea.

”Ridning aktiverer musklerne omkring lår og hofter, og samtidig kan man sige, at Erector spinae (en gruppe af muskler der retter og roterer ryggen) bliver væsentligt forbedret på grund af den holdning, der kræves ved ridning og på grund af de aktiverede muskler omkring lår og hofter.

Jeg tror, at ridning kan være gavnligt i behandlingen og forebyggelsen af muskel- og knoglelidelser forårsaget af stillesiddende jobs og lignende.”

Sådan gjorde de

Yong-Seok Jee og hans kolleger målte musklerne kontraktion (musklernes sammentrækning) under og uden bevægelse hos 30 kvinder i alderen 20 til 23 år. Ingen af ​​kvinderne havde været involveret i nogen form for træningsprogram i de foregående seks måneder.

De bad halvdelen af ​​kvinderne om at deltage i et 25-minutters ridetræningsprogram tre gange om ugen i otte uger. For at sikre, at forholdene var så ens som muligt – og fordi kvinderne ikke var rutinerede ryttere – brugte de en simulator, der var i stand til at skridte, trave og lave skridt-trav overgange i en lige linje.

De andre 15 kvinder, kontrolgruppen, dyrkede ingen motion i disse otte uger. De blev dog placeret på ikkebevægelig simulator i 25 minutter tre gange om ugen, mens de så fjernsyn.

Da de otte uger var forbi, havde kvinderne i ridegruppen betydeligt stærkere hofter, lår og torsoer.

Hele undersøgelsen “Effects of equine riding on static and dynamic mechanical contraction of the thighs and trunk muscles in inactive women” er offentliggjort i The Journal of Back Musculoskeletal Rehabilitation i 2021.

Kilde: The Horse

Hovbyld – hvorfor og hvordan behandles den?

En hovbyld er, som navnet siger, en byld, der sidder inde i selve hoven. Hovbylden opstår som følge af, at sålen eller hornvæggen gennembrydes, og hovens indre inficeres.

En hovbyld kan komme meget akut, og din hest kan blive så øm, at det ser ud som om, den har brækket benet. Årsager til hovbylder kan være mange, og ofte vil man ikke finde årsagen. Hvis det er noget din hest får gentagne gange, skal du nævne det for dyrlægen.

Hyppige årsager til hovbyld hos hest er:

  • Skift mellem vådt og tørt vejr
  • Dårlig hornkvalitet
  • Tab af sko
  • Nedsat immunforsvar
  • Andre hovsygdomme som for eksempel forfangenhed

Symptomer på hovbyld

Først og fremmest bliver hesten ofte meget halt, når den har fået en hovbyld. Den kan være så øm, at den ikke vil støtte på benet. Dog kan hovbylden også betyde, at hesten blot er en smule halt, eller føles urent gående. Haltheden kan opstå helt akut i løbet af et døgn, men den kan også udvikle sig langsomt over flere dage.

Normalt ligger hestens temperatur fra ca. 37,5ºC til 38,0ºC. Har hesten en hovbyld vil temperaturen i nogle tilfælde stige en lille smule. Der kan desuden være hævelser omkring koden og op langs piben, som følge af infektionen i hoven. Selve hævelsen er ofte blodkarret som fylder mere pga. øget blodtilførsel. Grundet det øgede blodflow vil der ofte også være øget puls.

Symptomerne kan listes sådan:

  • Akut halthed på et ben.
  • Tåen sættes først til jorden, hvis bylden sidder bagtil i hoven
  • Tåen sættes sidst til jorden, hvis bylden sidder fortil i hoven
  • Haltheden varierer i grader, men oftest er hesten højgradig halt
  • Hoven er varm
  • Der er forstærket pulsation i karrene i benet
  • Hos ikke behandlede hovbylder sker der ofte et opbrud til kronranden, hvor betændelse kommer frem
Visitertang til brug for at undersøge hoven for hovbylder. Foto: Klindt Rideudstyr

Dyrlægen stiller diagnosen

Når dyrlægen kommer for at tilse hesten, mærker vedkommende efter pulsation i benet og lokaliserer hovbylden ved hjælp af en visitertang. Her trykker dyrlægen/smeden med tangen rundt omkring på sålen, indtil hovbylden bliver lokaliseret (af en smertereaktion fra hesten).

Når det smertefulde område er lokaliseret, graves bylden frem. Det er dog vigtigt, at hovbylden er trukket sammen til en reel hovbyld inden udskæringen foretages, hvilket nogle gange kræver lidt tålmodighed fra ejer. Udskæringen foretages af enten smed eller dyrlæge med anvendelse af hovknive.

Når hovbylden er lokaliseret skærer dyrlægen eller smeden hornet væk fra området, så bylden kan drænes. Foto: Canva

Behandling af hovbylden

Når hornet skæres væk fra hovbylden, løber betændelsen ud.

Hvis betændelsen er grøn/sort og ildelugtende, sidder bylden oftest mellem hovkapslen og læderhuden, (overfladisk hovbyld).
Er betændelsen derimod gullig, er det tegn på, at skaden er gået dybere ind i hoven, (indtrådt søm).

Når hovbylden er fundet og drænet, skal hoven i varmt sæbebad, og der lægges en våd og varm forbinding på hoven. Det skal gøres 1 – 2 gange om dagen, indtil hovbylden er væk (en opløsning af sæbespåner i 10-15 minutter). Sæbebad og forbindinger hjælper til at trække hovbylden ud. Når hovbylden er væk, er det en god ide at have en tør forbinding på en dag eller to, så der ikke kommer skidt op i hullet. Kommer hovbylden ud i kronranden, vil det ofte give et længere forløb end en “almindelig” hovbyld.

I relation til hovbylder hos heste, er det meget vigtigt, at hesten er regelmæssigt vaccineret mod stivkrampe, da stivkrampebakterien findes i jorden.

For at trække det sidste betændelse ud af hovbylden, og for at beskytte det åbne område mod snavs, anlægges en bandage. Foto: Canva

Bandagen

Der er mange måder at lave bandagen på. Du fx bruge animalintex. Et stykke animalintex klippes af, så det dækker et større område end der, hvor hovbylden er skåret ud. Animalintex lægges i så varmt vand, som du kan have dine fingre i og gennemblødes. Herefter vrides det op. Siden uden plastic lægges mod hoven. Det er en god idé at lægge en tynd husholdningsskraldepose rundt om for at holde på det resterende vand, så det ikke gennembløder bandagen, som du lægger udenpå. Animalintex og plasticpose fastgøres med vetflex. For at styrke bandagen yderligere kan du bruge gaffatape oven på vetflex. Gaffatapen skal helst ikke op over pelsen, da det danner meget varme og gør huden fugtig. Der findes også mange forskellige typer boots, som kan hjælpe til at holde forbindingen på plads.

Hvorfor får heste hovbylder?

Indtrådt søm kan give direkte anledning til en hovbyld. Hvis hesten træder på en skarp sten og får en såleknusning, kan denne ligeledes inficeres og sætte sig som en hovbyld.

Endelig kan en hovbyld opstå grundet dårlig hornkvalitet, hvor der opstår revner og sprækker i hoven. Herved dannes en indgangsport for infektion.

Hvis hesten har fået foretaget en tyndsålet beskæring, er der større risiko for en trykning også kaldet en stengalle, som siden hen udvikles til en hovbyld.

Heste, som gennem længere tid har haft en forsømt sur stråle, kan få betændelse af læderhuden, som kan sætte sig til en hovbyld.

Hvad kan du gøre for at nedbringe risikoen for, at din hest får en hovbyld?

Regelmæssig gennemgang af folde og staldmiljø for skarpe og stikkende genstande nedbringer risikoen.

Regelmæssig beskæring af en registreret smed (godkendt ad Dansk Smedeforbund DS) nedbringer ligeledes risikoen

Hvad er prognosen

Ved en ukompliceret hovbyld hos hest er prognosen i langt de fleste tilfælde god.

I nogle tilfælde kan gentagne hovbylder give øget risiko for andre hovlidelser eller være et tegn på underliggende sygdom, og det er derfor vigtigt at konsultere med en dyrlæge om dette.

Kilder:

Evedensia: Hovbyld hos hest | Evidensia

Netdyredoktor: Hovbyld – Netdyredoktor

Hørsholm Hestepraksis: Hovbyld | Hørsholm Hestepraksis

Unoder hos heste ses ikke i det fri

Krybning, vævning og anden former for stereotypier er en konsekvens af domesticering (hvor man gør en vild dyrerace til en husdyrrace).

Den gentagne – og til ingen verdens nytte – adfærd udvikler sig kun hos heste, der f.eks. står inde i en boks, hvor den ikke kan få sit behov for bevægelse opfyldt.

Adfærden er forbundet med strukturelle ændringer i selve hjernen, hvilket betyder, at det er mere end bare en dårlig vane, fastslår Emanuela Dalla Costa certificeret dyreadfærdsspecialist ved Institut for Veterinærmedicin ved Università degli Studi di Milano.

“Stereotypier er tegn på et nuværende eller tidligere problem, hovedsageligt relateret til miljømæssige udfordringer. Det kan ses som frustration over, at fundamentale adfærdsmæssige behov ikke bliver dækket,” siger Dalla Costa.

“Unoderne er aldrig blevet observeret hos fritgående vildtlevende heste.”

Emanuela Dalla Costa

Dalla Costa gik på talerstolen i forbindelse med Avenches National Equestrian Institute (IENA), afholdt den 11. september 2021 i Schweiz, og gjorde her klart, at heste ofte får skylden for deres unoder, men adfærden er aldrig hestens skyld.

“Når vi beskæftiger os med staldunoder, er der altid fokus på de gener, som den afvigende adfærd forårsager mennesker eller den økonomiske påvirkning – snarere end på de konsekvenser det har for hesten.”

Hvad ligger bag denne unormale adfærd?

Ifølge Dalla Costa ses stereotypier hos en række forskellige dyrearter, ikke kun heste. Selv om adfærden varierer alt efter art er en ting de alle har til fælles, at den kun forekommer i fangenskab – f.eks. dyr opstaldet i zoologiske haver. En anden ting, de har til fælles, er, at adfærden aldrig har et formål.

“Vævning og krybbebidning kan umuligt have nogen fordel for dyrene. Det er et totalt tab af energi og tid; dette er ikke noget, der nogensinde kunne være normalt.”

I modsætning til, hvad folk tror, ​​er sterotyp adfærdsforstyrrelse ikke forårsaget af kedsomhed, og de er ikke vaner, heste kopierer fra andre heste. Heste begynder kun at krybbebide, væve eller udføre andre stereotypier i én slags kontekst: når deres miljø ikke er optimalt.

“Hvilken slags stress oplever dyret, og hvordan er dyret ude af stand til at udføre artsspecifik adfærd – dets naturlige adfærd?” spurgte Costa til konferencen.

“Vi er nødt til at fokusere på det miljø, dyret lever i.”

Begrænset bevægelse, social kontakt eller foldtid gør heste sygeligt frustrerede

Især en tilværelse i stalden kan forårsage den frustration, der sætter gang i mange hestes stereotypier.

I bokse har heste generelt begrænsede bevægelsesmuligheder, er socialt isolerede, bruger mindre tid på at spise og kan ikke flygte, når de føler sig truet.

Frustration er nøgleelementet bag udviklingen af unoder. Frustration opstår, når heste oplever, at det konstant er forbudt at gøre, hvad de vil, hvilket fører til negative følelser svarende til vrede, ærgrelse og skuffelse.

Individer, herunder heste, håndterer frustration på forskellige måder. Nogle kan blive ligeglade, nærmest komme i en slags depressiv tilstand; andre kan blive aggressive.

Og nogle transformerer deres adfærd til stereotypier såsom krybning og vævning.

Hos heste ses to stereotype adfærdsændringer:

Bevægelse (vævning, boksvandring eller hovedrysten), som er forbundet med at blive frataget naturlig bevægelse.

Oralt (krybbebidning, bide i boksdøren), som er forbundet med ikke at være i stand til at græsse, indtage nok fibre eller mangle social kontakt med andre heste.

Forebyg unoderne

Heste kan have en genetisk tilbøjelighed til at udvikle stereotyp eller afvigende adfærd.

Forskellige undersøgelser gennem årene har knyttet stereotypidannelse til f.eks. fravænning, hyppigheden af fodring, mangel på foder og/eller tid brugt på at spise, staldstrøelse, begrænset social kontakt med andre heste samt begrænset fri bevægelighed uden for boksen.

Typen af ​​ridning og disciplin kan også spille en rolle, men resultaterne er komplekse at fortolke, tilføjer Dalla Costa.

Ideelt set bør ejere være proaktive i forhold til at forhindre stereotypier i at udvikle sig.

Det er især vigtigt at huske på, når man fravænner heste, da dette er en kritisk stressende tid, der kan udløse udvikling af unoder.

Når heste skal opstaldes, kan ejere forsøge at afværge frustration ved at lade dem komme regelmæssigt på fold, sikre adgang til andre heste og placere hestens mad i automatiske fodermaskiner.

Kilde: The Horse

Brug af medicin – hvornår bliver det doping?

Definitionen på doping er: ”at give stoffer til en atlet (dyr og mennesker) for at hæmme eller forbedre atletens præstation”.

Ved doping går man ind og modulerer nerve- og sansesystemet, det vil sige vi ændrer sanseindtryk fx ved at fjerne eller øge smerte. Grundlaget for at sende en hest til stævne er, at den er ”fit to compete” det vil sige hesten skal være klar til præstationen, der kræves. Den præstation vil være forskellig alt efter det, man forlanger af den.

Som udgangspunkt må man ikke smertestille en stævnehest, det står i DRF og FEIs reglement, smertestillende medicin er ikke tilladt, og der er en liste over forbudte stoffer. Man må gerne smertebehandle en hest udenfor stævndeltagelse (hvis de har fået en skade) i samarbejde med dyrlægen. Hesten må starte stævne igen, når medicinen er ude af kroppen.

Den ultimative smertestilling

Når man taler om smertebehandling, så er der en ultimativ smertestilling, det, der hedder nervesnitning. Her overskæres nervebanerne, så hesten ikke kan mærke den del af kroppen, der er kronisk skadet. Det kan gøres kemisk og kirurgisk.

Holdningen er, at det ikke er tilladt indenfor de forskellige europæiske hestesportsorganisationer. Både i loven om Hold af Heste og i Dansk Ride Forbunds reglement er der forbud mod nervesnitning i forhold til stævnestart, nationalt såvel som internationalt.

”Nervesnitning er den ultimative smertestillelse, det er potent, det er langvarigt, og det er doping. Udover det betyder det også, at hvis vi gerne vil have de gode ryttere, de ryttere, der kan uddanne holdbare heste, der har en lang karriere i sporten – til at vinde. Det kan ikke nytte noget, at de, som gør de modsatte, får en fordel ved, at man bare kan nervesnitte deres heste. Og så er de tilbage i sporten igen,” sagde Mette Uldahl i sit foredrag, og hun fortsatte med at understrege, at det både drejer sig om holdbarhed og fairness i sporten.

”Hesten er rytterens stille partner, den skal rides på dens egne præmisser. Den kan ikke sige; Nej tak, jeg vil ikke have Stesolid i dag,” sagde Mette Uldahl. Og hun satte fokus på forskellige emner som hut, ørepropper, briller med meget mere.

Se hele foredraget på Københavns Universitets hjemmeside

Læs flere artikler fra konferencen:
Hestesporten i fokus på temadag

Video: En inspirerende dag i hestens univers

EU guide for hestehold

Hvordan arbejdes der med etik og velfærd?

Hestevefærd i Dansk Islandsk hestesport – hvad er i fokus?

Samt i magasinet RidersNotebook: Dressursporten har hestevelfærd i fokus – tegn abonnement HER

Studie: Overraskende variation i hestes rygsøjler

Ikke alle rygrader er ens. Faktisk kan individuelle heste ifølge en nylig undersøgelse have så vidt forskellige rygsøjler, at de ikke engang har det samme antal ryghvirvler.

Selvom denne variation sandsynligvis ikke vil påvirke deres grundlæggende sundhed, kan den antyde forskellige kapaciteter for visse former for bevægelse og fleksibilitet. Hvis yderligere forskning understøtter teorien, skal ryttere måske overveje, at selv heste inden for samme race har forskellige hvirvelsøjlestrukturer, der kan påvirke deres præstationer. Det siger Tijn Jan Pieter Spoormakers, dyrlæge ved Fakultetet for Veterinærmedicin ved Utrecht University, i Holland.

Scanning af shetlands-, varmblods- og konikhestes rygge

Forskere har i årtier vidst, at tamhestes rygsøjle adskiller sig fra Przewalskis heste, men forskere har aldrig tidligere sammenlignet hele rygsøjlens anatomi på tværs af – eller inden for – racer.

Spoormakers og hans team kørte computertomografi (CT) scanning på rygraden af ​​77 friske hestekadavere, der repræsenterede tre racer: varmblods (for det meste hollandsk varmblod), shetlandsponyer og konikheste.

Kun halvdelen af ​​hestene havde den “almindeligt accepterede formel” med 29 ryghvirvler, der består af 18 thorax-, seks lændehvirvler og fem sakrale hvirvler, sagde Spoormakers. Det forekom hyppigst ved konikhestene, hvor 78 % havde 29 hvirvler. Kun 53% af varmblods og 38% af shetlandsponyer havde 29 hvirvler. Nogle af hestene havde kun 28 ryghvirvler, og nogle havde asymmetriske brystkasser med færre ribben på den ene side end den anden.

Udsnit af hestens ryg og lænd, skelet. Foto: Canva

De meget varierede ponyrygge

Det viste sig, at ponyerne havde de største rygsøjlevariationer. Mange havde 30 ryghvirvler, og visse individer havde 17 ribben i stedet for 18. En havde syv lændehvirvler i stedet for seks. Forskerne bemærkede også betydelig mere variation i, hvordan og hvor visse hvirvel-led stivnede eller smeltede sammen – som det er typisk i lænden.

“Du kan forestille dig, at visse forskelle – for eksempel i antallet af hvirvler – kan føre til en forskel i bevægelsesområde for rygbevægelse,” sagde Spoormakers. “Og måske er nogle heste mindre fleksible på grund af dette og kan derfor være mindre egnede til den disciplin, de er avlet til. Men før vi drager disse konklusioner, er vi nødt til at lave mere forskning på området.”

Individuelle forskelle var ‘overraskende’

Antallet af hest-til-hest forskelle var uventet, sagde Spoormakers.

“Du ville forvente meget sammenlignelige egenskaber inden for specifikke racer, men der er store forskelle i grundlæggende anatomi – for eksempel antallet af tryg eller lændehvirvler – og det er overraskende,” sagde han.

Forskellene kan opstå som utilsigtede bivirkninger af selektiv avl, da avlere sigter efter visse egenskaber uden at overveje det mindre indlysende – som antallet af hvirvler, sagde Spoormakers.

“Jeg tror, ​​det har med avl at gøre,” sagde han. “Nogle racer er udvalgt til fart; nogle til at springe; og nogle for deres ydre egenskaber. Disse udvælgelseskriterier for visse egenskaber tager ikke alle andre egenskaber i betragtning, fordi nogle er svære at vurdere hos det levende dyr. Og nogle gange, hvis de primære mål for udvælgelse er opfyldt, tages andre, bevidste eller ubevidste, for givet.”

Forskere har fundet lignende tendenser i hushunde, med forskelle i rygsøjleanatomi på tværs af og inden for racer, sagde Spoormakers.

Undersøgelsen “A comparative study of breed differences in the anatomical configuration of the equine vertebral column, » blev publiceret i The Journal of Anatomy d. 15. maj 2021.

Kilde: The Horse

Video: Revner i kindtænderne ses ofte

Selvom problemet med revner i kindtænder hos heste opleves i stigende grad, så fandt forskerne ingen kliniske tegn forbundet med næsten halvdelen af de revnede kindtænder, der blev identificeret i den britiske undersøgelse.

Ikke-traumatiske kindtænderfrakturer anerkendes i stigende grad hos heste ifølge forskere, der netop har undersøgt spørgsmålet i et studie. De fleste brud på hestetænder forekommer uden der er noget bevis for, at skaden er opstået fx som følge af spark eller slag. Det er oftest i overkæben forskerne finder de revnede kindtænder.

Ikke et problem, og dog

Selvom forskerne ikke oplever en reaktion fra hesten på de revnede tænder, så kan brudsteder fyldes med foder, som sammen med tyggebevægelser kan fjerne mindre, løse tandfragmenter fra brudstedet. Og det kan forårsage problemer i det bløde væv i gummerne.

Som et resultat af dette kan der opstå mundsmerter, som kan udvikle appetitløshed, problemer med at tilpasse og acceptere biddet samt hovedrysten (headshaking).

Når de løse fragmenter er ude eller tanden trækkes ud, er det, som oftest, løsningen på hestens mundsmerter.

En hestetand. Foto: Canva

300 heste med 486 brud

Forskerne Padraic Martin Dixon, Rebekah Kennedy og Richard Reardon fra University of Edinburgh har undersøgt problemet hos heste. Trioen undersøgte de kliniske optegnelser over heste, der har gennemgået tandundersøgelser (nogle ved flere lejligheder over mange år) på universitetets hestehospital mellem 2010 og 2018. De ledte efter tilstedeværelsen af ikke-traumatiske kindtænderbrud, hvor der ikke var nogen historie eller klinisk bevis for, at disse brud var forårsaget af eksternt traume eller sygdomsrelateret skade. Heste der blot havde hårfrakturer på kindtænderne blev ikke inkluderet i denne undersøgelse.

Deres undersøgelser afslørede, at 300 heste havde 486 ikke-traumatiske brud kindtænderne, fordelt med 77% i overkæben og 23% i underkæben. Dette udgjorde i gennemsnit 1,6 sådanne brud pr. hest. En enkelt brækket tand blev fundet hos 206 heste, to brud hos 59 heste, tre hos 16 heste, fire hos 10 heste, fem hos 5 heste, seks hos 3 heste, syv hos 3 heste og 10 brækkede tænder hos en hest.

Der blev ikke observeret nogle kliniske tegn hos 48% hestene med brækkede tænder, mens oral smerte eller quidding (Quidding er et udtryk for at hesten taber/spilder sit foder ud af munden, og der findes ikke et dansk ord for det.) blev registreret i 26% af tilfældene. Betændelse omkring tandroden blev registreret hos 23% og hovedrystningsproblemer (headshaking) blev registret hos 6%.

Behandlingen af hestene omfattede tandudtræk af 40% af de brækkede tænder, fjernelse af små / løse fragmenter (10%). De stabile rester af brækkede tænder (60%) blev efterladt hos heste uden kliniske tegn.

Tandudtræk er ikke altid løsningen

Forfatterne konkluderede, at ikke-traumatiske frakturer i kindtænderne i stigende grad findes hos heste, hvor næsten halvdelen af dem, der blev identificeret i denne undersøgelse, ikke viste kliniske tegn. Tænder som er delt i stykker, har rodbetændelse eller viser anden form for sygdom kræver udtrækning. De fleste andre tænder, som er revnede, kræves ikke nødvendigvis øjeblikkelig udtrækning, konkluderede forskerne. De fleste kan forblive på plads i mange år uden at forårsage kliniske tegn hos hesten.

Kilde: Horsetalk

Herunder ses video af tandudtræk. Vi advarer mod voldsomme billeder.

Tal med dyrlægen – uanset hvor du og hesten er

Online rådgivning fra en dyrlæge? Det er lige præcis, hvad Agria Vet Guide tilbyder heste-ejere (og andre dyr-ejere for den skyld).

“Vi kan alle få brug for rådgivning og en sikker skulder at læne os op af, når vores dyr ikke har det godt, fordi de er blevet syge eller er kommet til skade.

Du kan nu tage dyrlægen med i lommen, og have en direkte linje til dyrlægen hver dag fra kl. 7-24. Er du Agria kunde, er denne rådgivning fuldstændig gratis, og du kan benytte dig af rådgivningen uanset hvor du er, og lige så mange gange du ønsker,” skriver de i en pressemeddelelse.

Book video- eller telefonsamtaler med dyrlægen

“Appen Agria Vet Guide gør det muligt at booke en video- eller telefonsamtale med dyrlægen. Her vil dyrlægen foretage en vurdering af dit dyr, hvorefter du vil få råd og vejledning ift. den videre behandling. Alt efter omstændighederne kan dette indebære råd ift. hvordan du bedst plejer dyret derhjemme, og det kan indebære at dyrlægen anbefaler en konsultation hos en fysisk dyreklinik.

Vores mål er, at du skal være i stand til at føle dig sikker og få den rigtige pleje på det rigtige tidspunkt til den rigtige pris. Dyrlægebehandling skal være enkel og sikker og ikke mindst økonomisk forsvarlig på lang sigt!”

Dyrlægerådgivning i appen Agria Vet Guide

  • For alle dyreejere.
  • Er du forsikret hos Agria Dyreforsikring, så får du den digitale dyrlægerådgivning i appen helt kvit og frit, uanset hvor meget du benytter appen.
  • Åbent alle dage, året rundt fra kl. 7:00-24:00.
  • Adgang til dyrlægehjælp uanset hvor du befinder dig.

Har du et akut sygt dyr, eller er dit dyr alvorligt såret, skal du altid straks kontakte en fysisk dyrlæge.

Tre bomøvelser til juleferien

Når det udføres regelmæssigt, kan bomøvelser øge din hests styrke og fleksibilitet, forbedre dens evne til at engagere bagparten og gøre hestens bevægelsesmønster mere udtryksfuldt.

FEI kommer her med forslag til tre øvelser, som du kan indarbejde i din riderutine. Udfør dem regelmæssigt, og du vil hurtigt se fordele i form af forbedret styrke, kondition og muskulatur hos din hest.

Husk ikke at gøre for meget for hurtigt. Også når det glæder arbejde over bomme på jorden, skal man opbygge øvelsen langsomt. Selv skridt over bomme på jorden kan være anstrengende for hesten, og selvom du ikke umiddelbart bemærker, at hesten reagerer på arbejdet ved fx at puste, så føler den anstrengelsen i sine muskler.

Øvelse 1: Bomme i skridt

Læg seks bomme ud på jorden i en lige linje. Hvis din hest er ny i øvelsen, mangler styrke, så læg dem fladt ned på jorden. Når hesten er mere erfaren, og går over bommene i lige linje, kan man placere en støtte ved hver anden bom (skiftevis i den ene og anden side) for så at hæve bommene lidt fra jorden i den ene side. Når man arbejder i skridt over bomme, kan man lave en afstand mellem bommene på 0,8 – 0,9 m.

I skridt har hesten ikke et svævemoment, og derfor kræver det en ekstra anstrengelse af musklerne, at løfte benene fra jorden.

Dette er en glimrende måde at opbygge styrke i hesten krop og bagpart, samt gøre bækkenet mere mobilt og øge evnen til at bøje og engagere haserne.

Øvelse 2: S-formede bomme i trav

Du skal bruge mindst 8 bomme for at udføre denne øvelse. Læg bommene i en S-form, med et stort skridt fra midten af hver bom til den næste. Bommene skal danne en vifteform i S’ets to kurver.

Efter opvarmning kan du begynde at trave over bommene i arbejdstrav. Du skal bruge dine ben og dit sæde for at få hesten til at bøje sig i hele kroppen, mens I følger kurverne i S’et.

Hvis din hest ikke er vant til bomarbejde, kan du ride over bommene 2-3 gange fra hver side, før du går videre med træningen. Efterhånden som hesten bliver mere fit og sikker på opgaven, kan du lave flere gentagelser og arbejde hen imod at hæve enderne af bommene op på støtter.

Når du rider igennem øvelsen, vil du hurtigt bemærke, at din hest er nødt til at engagere sin bagpart. Du bør få en mere aktiv og elastisk trav som resultat. Denne øvelse er viser også, om hesten er meget stærkere på den ene volte, om den mangler smidighed, for i det tilfælde vil hesten have svært ved at skifte bøjning i S-formen og den vil også have svært ved at aktivere det ene bagben frem for det andet.  

Det er en vanskelig øvelse, så hvis du i starten har svært ved at udføre den – tab ikke modet. Du kan altid ride den første halvdel af S-formen og derefter ride væk fra bommene, før du cirkler tilbage og rider den anden halvdel på den modsatte volte, og på den måde bygger hesten og dig selv op til at klare hele S’et.

Øvelse 3: Galopbomme i vifteform

Man kan placere fire bomme på en cirkelvolte – (kl. 12-3-6-9) og galopere over dem. Man kan også placere de fire bomme i en vifteform på cirkelvolten. Placer de 3 eller 4 bomme i en vifteform, hvor de følger cirkelvolten med en afstand på ca. tre store skridt fra miden af hver bom. Det betyder, at afstanden på ydersiden er meget større end på indersiden.

Du kan tilpasse afstanden mellem midten af bommene, så det er let for din hest at galopere over dem i normal arbejdsrytme.

Galoper på cirkelvolte, og rid på midten af bommene, når du kommer til dem på volten. Din hest skal bibeholde rytmen og bøjningen, og galoppere over bommene uden at springe eller begynde at løbe. Når du har redet over bommene nogle gange på begge volter, og du mærker, at hesten reagerer på dine hjælpere, kan du galopere over bommene på ydersiden ved at øge galopspringenes længde, og modsat ride mere samlet galop over bommen på indersiden.

Når du og hesten bliver mere erfaren kan du øge galopspringene på den ene gang og korte dem næste gang du rider over bommene. Du kan sætte støtter på ydersiden, og hæve enkelte bomme op, eller tilføje nogle flere bomme til viften. Hvis du bruger flere bomme, kan hver anden til tredje bom bygges som en lille lodret, hvis du virkelig ønsker at udfordre dig selv.

Denne øvelse er fantastisk til at udvikle afskub fra bagparten og bede hesten om at løfte sin forpart og engagere sin kropskerne.

At opretholde en jævn rytme vil kræve, at hesten balancerer sig selv og ikke falder på forparten eller løber med hovedet i vejret. Udført rigtigt vil du opleve, at hestens overlinje (nakke, ryg og bagpart) bliver stærkere ved at udføre denne øvelse regelmæssigt.

Kilde: FEI/Sophie Baker

Diagnosticering og behandling af nakke- og halssmerter hos heste

En hests hals er en kompleks struktur, hvor mere end hundrede muskler støtter og bevæger syv meget store hvirvler. Det er ikke ualmindeligt, at præstationsheste på et eller andet tidspunkt udvikler smerter i nakke eller ryg. Når alt kommer til alt, bruger heste hele deres krop i deres atletiske karriere. Succesfuld diagnosticering og behandling kan dog være problematisk eller udfordrende, da hals og nakke er en vital og kompleks del af hestens bevægeapparat.

Heldigvis har dyrlæger gennem årene registreret nogle særlige tegn, der kan hjælpe med diagnostik, ligesom de har lært, hvad der virker, og hvad der ikke gør, når det kommer til at afhjælpe smerten. Ved 2016 Western Veterinary Conference, afholdt i marts i Las Vegas, gennemgik halthedsspecialist Robin Dabareiner, hvordan dyrlæger kan diagnosticere og behandle hestes hals- og rygsmerter.

Smerter i nakke og hals

Ifølge Dabareiner (lektor i medicin og kirurgi for store dyr ved Texas A&M University College of Veterinary Medicine and Biomedical Sciences, i College Station) forekommer hals og nakkesmerter ofte hos midaldrende præstationsheste og er almindelig hos heste, der skal samle sig eller vende hurtigt (såsom dressur-, spring- og militaryheste).

Nakkesmerter viser sig ofte som dårlig præstation eller en adfærdsændring, der ikke matcher en hests personlighed. Dabareiner sagde, at specifikke tegn kan omfatte et gnavent udtryk, en reduceret vilje til at bøje nakken, at holde nakken i en neutral eller udstrakt position, en vilje til at arbejde i den ene retning, men ikke den anden, og modstand når hesten bliver bedt om at dreje eller bøje nakken.

(artiklen fortsætter under billedet…)

Hestens halshvirvler. Foto: Canva

Vær opmærksom på ændret adfærd

Det er vigtigt for en dyrlæge at vide alt om hestens forhistorie, når han vurderer en hest for potentielle nakke og hals-smerter, så vær forberedt på at informere ham eller hende, hvis din hest for nylig har vist følgende tegn:

  • Modstand mod at tage biddet ved opsadling
  • Indsigelse mod at få rørt ørerne
  • Er faldet
  • Trækker bagud, når den er bundet
  • Er begyndt at græsse med det ene forben mere fremme end det andet.

Ud over at indsamle facts om ændringer i adfærd skal dyrlægen udføre en detaljeret undersøgelse, herunder:

  • Visuel undersøgelse for muskelatrofi (svind), især på den ene side af nakken
  • Tjekke halsen for asymmetri eller knoglefremspring
  • Udførelse af en nakkefleksibilitetstest (hvor udøveren beder hesten om at bøje nakken til venstre og højre side)
  • En fyldestgørende halthed- og neurologisk undersøgelse
  • Om nødvendigt udfører røntgen, ultralyd og/eller scintigrafi

Behandlingsmuligheder

Mens mange heste med nakkesmerter kommer sig godt efter behandling, er nogle skader eller lidelser for alvorlige til at bringe en hest tilbage til sit tidligere præstationsniveau. Det er vigtigt at behandle hver enkelt hests tilstand individuelt med hjælp fra dyrlægen.

Dyrlæger har en række forskellige behandlinger til deres rådighed for heste med nakkesmerter, herunder:

  • Administration af ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler
  • Nedtrapning eller et fald i hestens arbejdsbyrde, enten midlertidigt eller permanent afhængigt af scenariet
  • Cervikale (nakkehvirvler) injektioner med antiinflammatorisk medicin, kortikosteroider og/eller profylaktiske antibiotika i facetleddene mellem halshvirvlerne
  • Mesoterapi – injektion af små mængder kortikosteroider og lokalbedøvelse i vævet under huden med det formål at reducere ubehag og forbedre bevægelsesområdet
  • Akupunktur
  • Kiropraktik
  • Laserterapi
  • Chokbølgeterapi.

Nakke- og rygproblemer er almindelige hos sportsheste, men de resulterer ikke altid i en forkortet karriere eller pensionering. Arbejd med din dyrlæge for at identificere problemet præcist og anvend målrettet behandling for at hjælpe med at eliminere din hests smerte og betændelse.

Mange heste vender tilbage til arbejdet efter behandling, og nogle kan endda føle sig bedre end nogensinde før.

Kilde: The Horse

Se også vores videoserie om kiropraktik og hestens anatomi

Kina havde styr på hestevelfærd for 2800 år siden

De juridiske rammer for beskyttelse af heste i det gamle Kina er beskrevet detaljeret i et papir, der for nylig blev offentliggjort i tidsskriftet Derecho Animal (Forum of Animal Law Studies). Krav til managementet af hestene er blevet dokumenteret gennem århundreder, især via The Tang Code, som dannede grundlaget for lovgivning i hesteholdet i for Tang-kejserne, fra AD618 til 907, og flere senere dynastier.

Der var specifikke regler for heste, der indebar at give dem et godt liv. Reglerne omfattede en række regler mere i tråd med den nuværende velfærdsopfattelse, såsom ikke at slå heste i hovedet eller at bruge genetisk beslægtede dyr til avl (indavl).

Heste havde flere funktioner i det gamle Kina. De var en væsentlig del af militæret og var også det primære transportmiddel. Af denne grund havde landet etableret en juridiske beskyttelse af heste. Specifikke juridiske regler blev indført, herunder hesteregistrering, hestefodring, hestefarme, hestetæmning, stutterier og pleje- og medicinske regler. Reglerne udviklet i Kina styrede hele processen med at opdrætte og bruge heste og pålagde ejerne strenge juridiske forpligtelser.

Krav til foderkvalitet

Det gamle Kina havde også strenge krav til foderkvalitet og -mængde, som blev givet til hestene. I Book of Songs kan man læse, at “heste til ridning holdes i stalde, og de fodres dagligt med blandet korn”. Blandet korn refererer specifikt til finthakket foder. Artikel 198 i The Tang Code, der omhandler “At være ansvarlig for statslige dyr, der bliver syge”, blev det foreskrevet, at den lokale regering var forpligtet til at levere korn, hø og medicin til syge dyr. Den refererede direkte til den type foder, der kræves, hvilket viste den betydning, lovgiveren tillagde hestes foder. Ifølge vedtægterne for stalde og græsgange: “Hvis et statsdyr bliver sygt på vejen og ikke er i stand til at fortsætte, bør det efterlades og overlades til det nærmeste præfektur i landet, myndighederne bør tage sig af for det, fodre det og behandle sygdommen. Kornet, høet og medicinen bør skaffes af officielle midler.”

Andre velfærdskrav blev også overvejet, hvilket viste, at de tidlige kinesere var klar over behovet for at opfylde de psykologiske krav til heste. Qi Min Yao Shu fastsatte, at: “Enhver, der bruger ridekvæg og heste, skal tage hensyn til deres fysiske formåen; og samtidig til, miljøet (temperatur) og fodring i overensstemmelse med deres naturlige behov.”

Alle kinesiske dynastier etablerede hestefarme for at holde heste på en centraliseret måde, med et stort antal personale til at styre og sikre hestenes sikkerhed.

Læs meget mere HER

Kilde: www.horsetalk.co.nz