Skip to main content

Barfods – for og imod

Ved OL i Tokyo 2020 flashede to svenske springheste deres ’bare hove’ over hvert spring. H&M All In og holdkammeraten King Edward, der blev redet af henholdsvis Peder Fredricson og Henrik von Eckermann, sprang sig til holdguld – og det gjorde de uden sko. Siden da har de højprofilerede succeshistorier sat fokus på en voksende trend i sportshesteverdenen, hvor flere heste “bliver svenske”, dvs. smider deres sko, også til konkurrencer.

Og det er ikke så mærkeligt. Hestene har nemlig masser af fordele ved at gå barfodet, og derfor er der også fuld opbakning fra veterinærstyrelsen hos Fédération Equestre Internationale (FEI).

“Hvis det er den rigtige hest, med det rigtige management, under de rigtige forhold, er det absolut optimalt for hesten (at konkurrere barfodet),” sagde FEIs veterinærdirektør Goran Åkerström, der har ledet beslagsmed-skolen ved Sveriges Landbrugsuniversitet i Uppsala i flere år.

Peder Frederickson’s All In gik OL uden sko. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Sverige har stor indsigt i barfods-heste

Svenskerne har selvfølgelig ikke monopol på at lade rideheste være barfodet. Dygtige ryttere over hele verden har fremvist og konkurreret deres heste uden sko ved mange arrangementer gennem årtier. Men Sverige har en særlig stærk og nyere historie, når det kommer til at ride uden sko.

Svenske videnskabsmænd har studeret kunsten – og risiciene og fordelene – ved at holde nogle af deres varmblods- og koldblodsheste skofri. De har udviklet deres egne protokoller for, hvordan sportshestes kan skifte fra at være skoet til at være barfodet. Og siden Åkerström var i front for en undersøgelse af barfods trimningspraksis på vegne af det svenske dyreværns bestyrelse i 2005, har de ligeledes været åbne omkring farerne ved forkert eller dårlig barfods-beskæring.

“Noget (barfods-beskæring/trimning) var fremragende, men andet var virkelig skadeligt for hestene,” fortalte Åkerström til The Horse. Hans undersøgelse førte til retssager, og nogle barfods-trimmere fik forbud mod at eje og arbejde med hovdyr. Resultaterne og de efterfølgende sanktioner fremhævede vigtigheden af ​​at erkende de mange forkerte måder at beskære/trimme barfods på, og at hestes sundhed og velfærd kun har gavn af det, hvis det bliver gjort på den rigtige måde. “Det havde en stor indflydelse,” sagde han om efterforskningen.

De sanktionerede sager i 2005-undersøgelsen “var alle meget langt fra, hvad du så i forbindelse med hestene ved OL i Tokyo,” sagde Åkerström. “Ved OL kunne du se, hvordan det virkelig kan fungere.”

Det betyder ikke, at barfod er for alle, tilføjede han. “Det afhænger virkelig af hesten og miljø. Det er komplekst.”

Læs også: Springer sig til guld og sølv ved OL uden sko

Hvorfor sko kan være det rigtige valg

Sko er designet til at beskytte hestes hove, da de kan være udsatte i det arbejde som forbindes med domesticerede heste i dag, sagde Angelo Telatin, PhD, lektor i hestestudier ved Delaware Valley University i Doylestown, Pennsylvania, hvor alle 40 sportsheste i hans pleje er barfodet.

I mange konkurrencestalde, især hvor heste står meget stille, svækkes hovene ved at være udsat for urin eller våd bund, og mangler de konstruktive oplevelser, der opbygger hove og såler hos vilde heste. Så vi kan ikke bruge argumentet “det er den måde, naturen har tænkt sig”, når det kommer til at holde moderne heste skoløse.

De er underlagt et unaturligt miljø sammenlignet med vilde heste eller ikke domesticerede heste, sagde han.

Foto: Canva

Hvorfor barfod kan være det rigtige valg

Den barfodede sportshest – når den er sund – har store fordele i forhold til den skoede hest, sagde Alicia Harlov, en hovplejer i det nordøstlige Massachusetts og skaberen af ​​Humble Hoof Podcast.

“Kompressionskræfterne på hovkapslen kan svare til mere end det dobbelte af hestens vægt ved hastighed. Hvis hoven ikke får lov til naturligt at forme og bøje sig under disse omstændigheder og fordele reaktionerne fra mødet med jorden korrekt, eller hvis der ikke er ordentlig kaudal (bag på hoven) støtte (som en veltrimmet barfodshest ville have naturligt), kan vi se en negativ indvirkning på hovene, såsom en beskadiget stråle eller balle,” sagde hun.

For Peter Glimberg, den svenske beslagsmed bag springholdet, handler det også om at lade hoven synke så korrekt ned i fibersandsbunden, som den skal, for optimal støtte. I moderne arenaer blokerer sko denne proces – hvilket fører til reduceret stødabsorbering, sagde Glimberg.

Andre steder, afhængigt af underlaget, kan de samme sportsheste have det bedre med sko eller aftagelige boots.

Åkerström er enig. “Barfodede heste på en springebane med vådt græs kan være risikabelt,” sagde han. “Det kan være farligt for både hesten og rytteren, for ikke at nævne, at det også ville reducere præstationen.”

Guide til hove uden sko

Barfods-tendensen er god, sagde Åkerström. Men ryttere skal træde varsomt.

“Hver sag skal evalueres individuelt. Du skal virkelig overveje hver enkelt hest og dens disciplin, og du skal styre processen og give den tid nok. Du vil opdage, at det ret ofte afhænger af hesten og af hovens kvalitet og facon, hvor hurtigt hoven vokser ud, fodfæstet og så videre.”

Derfor er der her en lille oversigt over, hvad vellykket barfodsridning på konkurrenceplan kræver:

  • Evne:
    Beslagsmeden og dyrlægen skal være åbensindede og uddannet i barfods hestesundhed, fra evidensbaserede trimningsteknikker til et skarpt øje for subtil halthed.
  • Tid:
    Giv hestens hove god tid, sædvanligvis flere måneder, til at vænne sig til at arbejde barfodet – især hvis hovene var skoet tidligere.
  • Genetik:
    Havde forældrene gode hove? Udvælg heste, der ser ud til genetisk at have hove af høj kvalitet.
  • Ernæring:
    Gode hove kommer gennem en sund, velafbalanceret kost.
  • Miljø:
    Stærke hove udvikler sig i mere naturlige miljøer, hvor heste kan bevæge sig rundt i varieret terræn, frem for at stå i timevis med hovene i egen afføring eller en våd bund.
  • Dømmekraft:
    Selvom hestens hove ser flotte ud, kræver nogle situationer og terræn ekstra beskyttelse, uanset om det er metal- eller plastiksko, et lag klæbende harpiks eller aftagelige boots.
  • Ydmyghed:
    En hests sundhed og velfærd er vigtigere end rytterens stolthed. Hvis det ikke virker for hesten at være barfodet, er det tid til at træde tilbage og bruge sko – i det mindste midlertidigt, mens du finder ud af de næste trin.

“Når det kommer til præstation og velfærd skal du vurdere hver enkelt sag individuelt,” sagde Åkerström. “Og altid, selvfølgelig, altid med fokus på hestevelfærd som din første prioritet.”

Kilde: The Horse

Blogspot: Tilskudsprodukter til mavesår

Karina Nymark er blogger hos Riders NOTEBOOK, men hun er også faguddannet foderkonsulent og hestekonsulent, og så har hun en hest med mavesår i rød del, der har været svær at medicinere rask.

I sit seneste blogindlæg Mavesårsguide #3 – Evidens på tilskudsprodukter skriver Karina, at hun ser mavesårsprodukter fra foderfirmaer alle vegne, men at det kan være svært at gennemskue, hvad der er op og ned i alle disse produkter. Derfor vil hun i en serie gennemgå de forskellige muligheder, og i dette indlæg er fokus på Egusin 250 og Egusin SLH og tilskudsfoder med havtorn.

Læs hele blogindlægget ved at klikke på billedet.

Serie om mavesår med Nanna Lutherson

Vil du vide mere om hvad mavesår hos heste er, hvad det kommer af, og hvordan man kan forebygge det, så har vi en spændende videoserie med Nanna Luthersson – en af de førende dyrlæger på området. Se alle videoerne i slideren nedenfor.

Vi har syge heste i stalden – hvad gør vi?

Hesteverdenen ser jævnligt udbrud af smitsomme luftvejssygdomme. Både ved et stort aggressivt udbrud med mange involverede heste og ved smitte i mindre lokale hestemiljøer er det vigtigt at gøre sig klart, at sygdommene kan have betydelige konsekvenser ikke kun for det enkelte dyr og hesteejer. Smitsomme luftvejssygdomme kan potentielt også medføre betydelige økonomiske tab for alle dele af hesteindustrien. Forebyggelse af smittespredning og opretholdelse af gode hygiejnestandarder er essentielle for at undgå dette. I princippet er alle heste udsatte, og det er derfor en god ide at blive klar over, hvordan man bedst forebygger smitte. Ligeledes er det også vigtigt at vide, hvordan man skal agere for at undgå smitte, hvis uheldet er ude.

Symptomer, der eventuelt kan udløse isolation
• Feber
• Luftvejssymptomer (næseflåd, hævede lymfeknuder, hoste)
• Neurologiske symptomer (slingerhed, ændret adfærd, nedstemthed, mv.)

Når heste i stalden pludselig bliver ramt af kværke, herpesvirus eller influenza, er det godt for både hesteejere og opstaldningssted at have noget baggrundsviden om, hvordan man reagere bedst i den givende situation.

Læs folderen: viden-om-forebyggelse-af-smittespredning-biosecurity.pdf (ddd.dk)

Læs også: EHV-1 slår igen til, denne gang på Viborg-kanten

Lad heste være heste – også i elitesport

Ud fra evolutionære standarder var det ikke længe siden, at heste strejfede frit rundt med meget lidt eller ingen menneskelig interaktion. Deres domesticering for 5.000 år siden er blot et lille nedslag i tiden sammenlignet med resten af ​​deres historie, der spænder over titusinder af år, ifølge to italienske adfærdsforskere.

Så når vi tænker på sportsheste i dag, herunder transport i lastbiler og flyvemaskiner, opstaldning i bokse, nye heste-bekendtskaber på daglig basis, og iført udstyr fra hoved til hov, mens de bærer ryttere over spring eller traver diagonalt over dressurbaner, så er det langt fra den naturlige hest, som disse dyr var for (relativt) kort tid siden, lyder det fra forskerne.

”Derfor skal vi, selv på det højeste konkurrenceniveau, have hestenes etologiske overvejelser for øje,” siger Emanuela Dalla Costa, DVM, PhD, Dipl. ECAWBM, en certificeret dyreadfærdsspecialist ved Università degli Studi di Milanos afdeling for veterinærmedicin i Italien.

Dalla Costa og forsker Barbara Padalino, DVM, PhD, lektor i dyrevidenskab ved Bolognas universitets afdeling for landbrugs- og fødevarevidenskab, var gået sammen for at tale om de etologiske behov hos alle heste, inklusive sportsheste på højt niveau, under den 2. konference af Avenches National Equestrian Institute (IENA), afholdt 11. september 2021 i Schweiz.

Selv konkurrenceheste er stadig, etologisk set, heste fra stepperne

Som hesteejere har vi fjernet mange af hestenes primære årsager til bekymring ved at beskytte dem mod rovdyr og give dem et sikkert miljø til deres føls opvækst. Men det ændrer ikke på hestenes grundlæggende natur: Deres prioriteter inkluderer stadig deres sikkerhed og behovet for at reproducere og passe på deres føl, uanset deres reelle udfordringer, lød det fra Dalla Costa på konferencen.

“Heste, der holdes i stalde, er beskyttet mod rovdyr, og de får tilstrækkelig føde og husly mod vejr og vind,” forklarede Dalla Costa. ”Men på den anden side står de over for nye udfordringer i deres hverdag. Og vi bør altid tage i betragtning, at de stadig har nogle [medfødte] reaktioner på miljøfaktorer. Og de kan opfatte disse faktorer som farlige for dem – selv hvis vi mennesker ved, at de ikke er det.”

Flokken er ensbetydende med sikkerhed og tryghed for heste. Foto: Canva

Floklivet

Et primært etologisk behov for heste er at leve i grupper, udtalte forskerne. De søger kammeratskab, sikkerhed og hierarki i en stabil flok af velkendte heste.

Uden det kan heste føle sig stressede og på en måde fortabte.

”De flyttes fra et sted til et andet; de går i overfyldte arenaer med mange uforudsigelige stimuli; de bliver flyttet fra en stald, hvor de kender hestene, til et andet sted, hvor de møder heste, de ikke kender, og folk, de ikke kender,” sagde Dalla Costa og talte specifikt om konkurrenceheste.

Det betyder ikke, at heste ikke skal være involveret i konkurrencesport,” forklarede hun. “Det betyder snarere, at folk skal genkende disse behov og forsøge at imødekomme dem og forberede hestene omhyggeligt – med viden og medfølelse – på det liv, de kommer til at leve.”

Gensidig pleje

Allogrooming – pleje af hinanden – er et relateret, kritisk etologisk behov, sagde Padalino. “Heste er sociale dyr, og de har brug for allogrooming, som giver dem mulighed for at danne et fysisk forhold,” sagde hun.

Heste bør ideelt set have lov til at soignere andre heste. “De er heste, og de skal leve et hesteliv, ikke kun lukket inde i boksen uden mulighed for at interagere med nogen.”

Men hvis det ikke er muligt, bør ryttere bruge tid på at strigle deres heste hver dag – med fokus på manken, hvor heste har en tendens til at gnubbe hinanden. “Jeg har lavet en undersøgelse af det, og det fungerer i det mindste som en erstatning, og det kan endda styrke dit forhold til din hest,” sagde hun.

Græsning, tygning og udforskning

I et naturligt miljø bruger heste minimum 55-60% af hver dag på græsning. Så det mindste, vi kan gøre for vores heste, inklusive sportsheste på topniveau, er at sikre, at de bruger mindst 55 % af deres tidsbudget på at spise foder, sagde Padalino.

Mens folk – især i elitesport – normalt overvejer næringsindholdet i deres hestes foder meget detaljeret, glemmer de ofte den anden komponent, der repræsenterer et stort etologisk behov: tyggetid.

“Det er klart, at vi har brug for hø eller græsgange,” sagde Padalino. “Det er nøglen til at nå de 55 %.”

Heste har også et stærkt drive til at udforske deres omgivelser, tilføjede Padalino. “Heste er nysgerrige; det er et reelt behov,” sagde hun. “De skal udforske miljøet, selvom det kun er rampen på varevognen, før de læsser. Bare giv dem tid til at udforske.”

Hestens flugtinstinkt er dybt rodfæstet i alle dens reaktionsmønstre. Foto: Canva

Frygt og flugtsvar: Det er ikke hestens skyld!

Fordi heste er et byttedyr, har de udviklet sig til at reagere hurtigt på potentielt farlige stimuli, så meget, at blandt alle husdyr – inklusive køer og grise – har heste udviklet den største amygdala (på dansk mandelkernen), det lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner.

“Således er det klart, at domesticeringsprocessen … ikke har slukket medfødte biologiske flugtresponser,” forklarede hun. “Dette er meget vigtigt …, og du bør altid tage med i betragtning, at selv i 2021, hvis din hest føler sig i fare, vil den sandsynligvis reagere med flugt.”

Selvom du kan reducere flugtadfærd med træning, kan du ikke eliminere det fuldstændigt,” tilføjede hun. “Dette kan nogle gange føre til ulykker, som ofte anses for af andre og af hesteejere, at være hestens skyld og forårsaget af hestens ‘uforudsigelige adfærd’.”

Tag-hjem besked

Heste har dybt indgroede biologiske og etologiske behov, som ikke er forsvundet gennem domesticering. Når hjemmelivet, herunder ledelsesstile og konkurrenceplaner, ikke opfylder disse behov, kan det føre til kompromitteret velfærd og udvikling af uønsket adfærd eller stereotypier (f.eks. vævning, krybning), sagde Dalla Costa og Padalino.

At have de etologiske behov med i deres overvejelser kan gøre hestefolk mere opmærksomme på deres betydning for heste samt vende sig mod videnskaben for at finde løsninger, der vil hjælpe heste med at leve et bedre liv gennem forbedret ledelse og træning.

Kilde: The Horse

Sådan stopper du med at bumpe i sadlen i galop

Hvis din galop ligner mere letridning i trav, fordi du hopper op og ned i sadlen, kan det nogle gange føles som om at få det dejlige, stille sæde er intet andet end en drøm. Og endnu vigtigere end det, kan galop føles meget ude af kontrol og skræmmende, hvis du bumper i sadlen. Men når du først har fået styr på det, er det ofte endnu mere behageligt at sidde ned i sadlen i galop end trav.

Galop vil føles som en jævn bevægelse, og dermed er det nemmere at fokuserer på resten af din kropsposition, når du først har fundet ud af, hvordan du følger galopspringene med hofterne.

Så hvordan kan du stoppe den frygtede bumpen eller hoppen i sadlen? Det er klart, at der er mere end én grund til det usikre sæde i galop. Men de fleste af dem stammer fra spændinger.

1. Slap af

Lettere sagt end gjort, men det første du skal gøre for at stoppe med at hoppe/bumpe i sadlen, er at prøve at slappe af. Problemet er, at jo mere du bliver kastet rundt, jo mere spænder du for at modvirke det, når du forsøger at galoppere. Det er en ond cirkel, og udover at gøre en bevidst indsats for at slappe af dine muskler i galop, skal du muligvis gøre noget ekstra for at hjælpe dig til at føle dig mere selvsikker.

At ride en pålidelig hest i longe kan hjælpe, da du kun skal fokusere på din position og ikke at kontrollere hesten. Du kan også tilføje en sadelstrop (konestrop) eller halsrem til at tage fat i, hvis du føler dig usikker – dette kan hjælpe dig med at trække dig selv ned i sadlen for nemmere at få fornemmelsen af galopbevægelsen.
For det tredje, sørg for at trække vejret! Det lyder fjollet, men hvis du hiver efter vejret efter en galop, holder du måske vejret uden at være klar over det. At tælle dit åndedræt eller synge højt er de nemmeste måder at sikre dig, at du ikke holder vejret og spænder alle dine muskler som et resultat af dette.

2. Sid let, ikke tungt

For at få din bagdel klistret til sadlen får rytterne ofte besked på at sidde dybt. I mange tilfælde involverer dette mentale billede dog, at du læner dig tilbage eller sidder tungt i stedet for virkelig dybt. I stedet for at tænke på at sidde dybt ned i sadlen, så prøv at tænke på at sidde højt. Forestil dig en wire fastgjort til toppen af din hjelm og bunden af dine fødder, der trækker dig henholdsvis opad og nedad. Dine skuldre er åbne, benene er lange og løse, hagen er oppe, og din ryg er lige i stedet for at være lænet frem eller tilbage. Dine hofter skal følge bevægelsen.

Galop kan for rytteren både være genstand for utryghed eller fornøjelse. Foto: Canva

3. Tjek dine stigbøjler

Hvis du hopper/bumper i sadlen, kan det til dels skyldes, at dine stigbøjler har den forkerte længde. Hvis de er for lange, vil du række ud efter dine stigbøjler og vil ikke have stabile underben. Dette kan få dig til at gribe om hesten med dine lår og knæ, med det resultat, at du bumper med bevægelsen. Hvis de er for korte, vil du finde det svært at slappe af i hofterne og sidde ordentligt i sadlen i galop, selvom letridning i trav eller et let sæde i galop vil føles lettere.
For et groft tjek af dine stigbøjlens længder, tag dine fødder ud, mens du sidder på hesten. Stigbøjlerne skal være i niveau med din ankelknogle.

4. Mærk bevægelsen og følg den med dine hofter

Dette er virkelig nøglen til galop – og nedsidning i trav, men det er ikke helt så nemt, som det lyder.
Til at starte med, prøv i skridt med lukkede øjne virkelig at følge bevægelsen af hestens bækken gennem dine sædeben. Du kan endda prøve at identificere, hvilket af hestens ben der bevæger sig på et givet tidspunkt. Gør ikke for meget med din krop, men fokuser bare stille og roligt på, hvilken indflydelse hestens bevægelser har på dit sæde til!
Når du har fået en god fornemmelse af dit bækken og sædes reaktion på hestens bevægelser, er det tid til at prøve det i galop. Når du galopperer, skal dine hofter svinge fra bagsiden til forsiden af sadlen i rytme med hestens skridt. Nøglen til at gøre dette er at holde din rygsøjle i en neutral position, mens du forbliver stærk i din krop (men ikke stiv!) og ikke vipper fremad eller bagud. Dette gør det muligt for din kropskerne og hofter at gøre arbejdet. Hvis du vippes for langt frem eller tilbage, vil du ikke være i stand til at følge “gyngeheste”-bevægelsen, fordi dine sædeben ikke er i kontakt med sadlen, og dit bækken kan ikke bevæge sig i rytmen med hesten.
Husk, at lære at sidde i galop tager tid og øvelse. At lære teorien og hvad du bør gøre, kan være en stor hjælp, men der er ingen erstatning for den faktiske tid brugt i sadlen i galop for at få fornemmelsen af det.
Prøv at omsætte disse tips i praksis, næste gang du træner galoppen, og snart vil du sidde som en professionel uden et eneste hop eller bomp i sigte!

Tekst: FEI/Sophie Baker

Eliteryttere giver gode råd til stævner

Omkring 30 pony-, junior- og ungrytterne var samlet på ECCO Center i Tønder, og landstræner Dennis Fisker havde lavet en aftale med Cathrine Dufour, Carina Cassøe Krüth, Lone Bang Larsen og Nanna Skodborg Merrald og bedt dem lave en lille video, hvor de fortalte om, hvordan de forbereder sig til stævne. Alle ryttere bruger visualisering af deres ridt forud for stævnedeltagelse, for at være bedst muligt klædt på til at takle evt. udfordringer inde i programmet. Mål, planlægning er også en væsentlig del af deres forberedelse til stævner. Og så giver Cathrine Dufour gode råd til opvarmningen til stævner.

Lone Bang Larsen og Thranegaardens Rostov. Foto: Zibrasport/Britt Carlsen

Lone Bang Larsen laver mål og delmål

Lone Bang Larsen fortæller, at hendes stævneplanlægning afhænger af den enkelte hest. Skal den gå mange stævner, eller kan den spares lidt? Heste, der er lidt friske, og kan kigge på omgivelserne skal gå lidt flere stævner, fortæller hun.

”De heste jeg har, har godt af at gå stævner for de er lidt friske, og vil gerne kigge lidt,” siger hun.

”Jeg laver mange mål og delmål med mine heste. Det kan være de bare skal ud og have erfaring og kigge lidt til et stævne, eller det kan være et stævne, hvor vi gerne vil gøre det godt, og hvor resultatet er vigtigt.”

Groomen er vigtig

”Når jeg kører til stævne, er det vigtigt, jeg har en med, som jeg stoler meget på. En der kender mig, og ved hvad jeg kan lide, bliver gjort ved stævnerne. Vi planlægger hjemmefra med at pakke det nødvendige. Jeg er så heldig, at jeg har haft den samme groom med mange gange, hun ved hvad der skal pakkes og gøres.”

Lone fortæller, at hun altid køre med hestene, det har hun det godt med. Hun vil gerne komme tidligt til stævnepladsen, nærmest når staldene åbner. Det giver hende lejlighed til at vise hestene banen så mange gange, det er muligt.

Hvis det er muligt, ser jeg et par ryttere ride. Derefter sætter jeg mig for mig selv, i min egen boble, og rider programmet igennem.

Lone Bang Larsen

Lone gennemgår i tankerne det, hun skal huske at gøre; hvor hun skal vente lidt, hvor hun skal huske at bøje og hvor hun kan give gas.

”Jeg forestiller mig, hvordan jeg rider programmet, det hjælper mig rigtig meget.” Og skal jeg ride kür er det faktisk meget værre,” fortæller Lone med et smil: ”Så løber jeg rundt nede i stalden og danser programmet igennem, og det er ikke altid, det er lige kønt, men det hjælper mig.”

Lone bruger hjemturen til at evaluere hele stævneoplevelsen. Hun vurderer, hvad der er gået godt, hvad der kan gøres bedre. Det kan fx være i forhold til tilskudsprodukter og hestenes reaktion på dette.

Husk at afstemme forventninger med forældre

”Jeg er desværre blevet så gammel, at jeg ikke har mine forældre med til stævner mere. Da jeg var junior- og ungrytter, havde jeg altid min mor med til stævner. Og én ting var vigtigt for mig: forventningsafstemning, så der ikke kom gnidninger. For mig var det vigtigt at tage snakken om, hvad vi kunne forvente af hinanden. Så ingen blev skuffede.”

”Det er mega vigtigt at få den snak med forældrene, det har hjulpet mig rigtig meget, slutter Lone Bang Larsen.

Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera, OL i Tokyo. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de

Carina Cassøe Krüth laver en plan

”Jeg kan fortælle, hvad jeg gør, og det er at lægge en plan og forsøge at holde mig til den,” indleder Carina Cassøe Krüth, og hun understreger: ”I bund og grund er det nok den vigtigste del i filosofien i min ridning. Det er, at jeg på alle heste lægger en plan og forsøge at holde mig til den. Det gør jeg også, når jeg skal til ridestævne.”

Carina fortæller, at hun har et helt set up i forhold til, hvordan hun får sine heste til at toppe, lige når hun gerne vil, men det er en større forklaring, fortæller hun. Den gemmer vi til en anden gang.

I forbindelse med stævneforberedelse fortæller Carina: ”Når jeg skal til stævne sørger jeg selvfølgelig for mit hjemmearbejde er fuldstændig i orden. Det vil sige, jeg er sikker på, at hesten er der, hvor jeg vil have den.”

Opbyg din værktøjskasse

Carina fortæller, at hun ikke udelukkende træner øvelser til hverdag. ”Hvis man altid træner øvelserne, som de skal være i programmet, så bliver de ringere. Så jeg prøver at træne ”ud af boksen”, så hestene ikke ved, hvad der sker. De skal være på plads, foran mine hjælpere, og jeg har mange ”gear”, jeg kan finde frem. Jeg skifter ”gear” hele tiden, så jeg sørger for, jeg har en så stor værktøjskasse, som overhovedet muligt.”

Carina oplever, som alle andre, nogle udfordringer med hestene til stævnerne, fordi de ikke helt opfører sig eller reagere, som hjemme i træningen. Derfor, understreger hun, er det vigtigt man har en stor værktøjskasse, nogle muligheder for, at få samarbejdet med hesten på rette spor.

Det er vigtigt, værktøjskassen er så stor som overhovedet muligt.

Carina Cassøe Krüth

“Så I altid kan trække noget nyt frem af værktøjskassen. Hvis hesten ikke reagere rigtigt på det i beder om, så finder i bare noget andet, i kan arbejde med.”

Visualisering af programmet

”Gennem min forberedelse har jeg en forventning om, hesten er, hvor den skal være. Så når jeg kommer til stævner, vil jeg altid prøve at visualisere det program, jeg skal ride. Jeg rider det igennem i mit hoved dagen før. Ikke det perfekte program, men sådan, at jeg ved, hvordan og hvor jeg skal forberede de enkelte ting. Jeg tænker ikke programmet som en helhed, for så bliver jeg stresset, jeg tænker en øvelse ad gangen. Sådan visualiserer jeg de enkelte øvelser, og jeg ved, hvad jeg skal gøre for at forberede den næste øvelse.”

Carina forklarer, at hun bruger hjørnepassagerne til at forberede hesten på den næste øvelse. Ved at visualisere programmet får hun klarhed over, hvordan hun skal reagere afhængig af hvad hesten gør.

”Det gør mig klar til næste øvelse. Så jeg ikke hele tiden er bagved hesten, og bliver stresset over øvelserne kommer stærkt. På denne måde er jeg mentalt hele tiden foran.” Og til slut siger Carina: Hvis der sker en fejl i programmet – fuck det – videre!”

Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Zack. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de

Nanna Skodborg Merrald laver en tidsplan

”En af de ting, som betyder meget for mig er at lægge en tidsplan for dagen til stævnet. Hvornår skal der flettes, pudses, hvornår skal der sadles op, hvor lang tid tager opvarmningen,” indleder Nanna Skodborg Merrald, som fortæller, at hun i den plan også sætter tid af til mental fokustræning.

”Det giver mig rigtig meget for at få detaljerne på plads inde på banen, fortæller hun, og hun uddyber: ”Jeg rider programmet igennem, rent mentalt, øvelse for øvelse, halve parade for halve parade, så jeg ved, hvornår jeg skal gøre hvad, og hvad mit fokus er.”

Det er vigtigt fokus ikke er på procenten eller placeringen, men på egen præstationen på banen.

Nanna Skodborg Merrald

”Og i den egen præstation indgår de enkelte øvelser, hvordan rider man bedst muligt sin versade, sine skridtovergange, changementer m.v. og først når man har redet, kan man se, hvad det rækker til, men det vigtigste er din egen præstation inde på banen,” slutter Nanna Skodborg Merrald.

Cathrine Dufour og Bohemian Foto: Zibrasport Equest

Cathrine Dufour har fokus på selvtillid

”Jeg tænker altid meget på, jeg ikke kan nå at lære noget nyt, når jeg er til stævne. Så på min opvarmning, prøver jeg i høj grad at give hesten selvtillid, og forsøge at gøre mange af de ting hesten er rigtig god til. Selvfølgelig tjekker jeg også de ting, jeg ved kan være lidt problematiske, men jeg forsøger i høj grad ikke at gøre det til et problem, for det løser jeg ikke på stævnepladsen. Jeg prøver virkelig, for min egen og hestens skyld at opbygge selvtillid på opvarmningen,” indleder Cathrine Dufour.

Cathrine ved naturligvis godt, hun ikke kan undgå ”lige at rører lidt ved” det hesten har det lidt svært med. Hun starter med det, hesten er god til, inden hun tager fat på det, den har det lidt svært med, for staks derefter, at gå tilbage til at lave noget, som hesten er god til.

Så man hele tiden, for egen og hestens skyld, bevarer selvtilliden på opvarmingen.

Cathrine Dufour

I forhold til at ride på landsholdet, og være en del af holdkonkurrencen har Cathrine også gjort nogle overvejelser: ”Jeg er på holdet, lige så god, som jeg er, på den dag. Med det mener jeg, at vi alle vil gøre det perfekt, når man står til et mesterskab eller et vigtigt stævne. Men, jeg er udtaget med alle de gode og dårlige ting, jeg har. Der er ingen, som er perfekte, ingen som har redet 100% endnu, så jeg prøver at tænke meget på, der er plads til de småfejl, jeg plejer at lave og stadigvæk ride en god procent. Det tager noget af presset for mit vedkommende Jeg behøver ikke levere den perfekte tur, jeg kan stadig levere noget rigtig godt.”

Hvordan holder du dig motiverede i den daglige træning? bliver Cathrine Dufour ofte spurgt, men, understreger hun: ”Der er ikke nogen i verden, der er topmotiveret hver evig eneste dag, men når motivationen glipper, så er det jeg hiver disciplinen frem. Disciplinen får en til tops i denne sport, tænker jeg,” slutter Cathrine Dufour.

Kobbers indvirkning på hestens farve

Har tilsætning af kobber til hestens foder virkelig en indflydelse på pelsfarven og beskytter det pelsen mod blegning fra solen? Det prøver vi at finde svar på i artiklen nedenfor.

Først og fremmest er det vigtigt at vide, at kobber er et vigtigt mineral, der spiller en afgørende rolle i mange processer i hestens krop. For eksempel er der kobberafhængige enzymer involveret i syntesen og vedligeholdelsen af ​​elastisk bindevæv. Kobber er nødvendigt for mobilisering af lagret jern i kroppen og afgifter også superoxid, en forbindelse, som immunsystemet anvender til at dræbe invaderende mikroorganismer.

Hvad påvirker farven i pelsen

Pelsfarven bestemmes af tilstedeværelsen og andelen af ​​melanin-pigmenter. Enzymet, der er ansvarligt for melaninproduktionen, tyrosinase, er kobberafhængigt. Dette enzym afledt af aminosyren tyrosin resulterer i brune og sorte pigmenter. Mange pelsfarver har en vis grad af brun og sort i sig, herunder buckskin, rød, brun og sort. De to sidstnævnte farver er også påvirket af zink.

De-pigmentering og nedsat keratinisering (forhorning af celler) af pelsen indikerer lav kobber- eller zinkstatus. Typisk, når kobber er lavt, vil den røde pels se ud til at have en gul tone, og sort pels vil forekomme ’rusten’. Farveskiftet bemærkes ofte i hestens man. Pelsen ser ud til at falme over tid på grund af ultraviolet lys, der forårsager skade på pigmentet, hvilket fører til farveændring. Hvis pigmentniveauet er højt, har pelsen større modstandsdygtighed over for skader.

Grovfoder indeholder ikke nok mineraler

Grovfoder har en tendens til at indeholde relativt lave kobbermængder, hvilket kan forårsage at hestens diæt er på et niveau under Ernæringsforskningsrådets (NRC) minimum, medmindre det bliver suppleret.

Det er dog ikke så enkelt at sikre, at det daglige minimumsbehov er opfyldt bare ved at tilføre zink og kobber, da der også kan være sekundære mangler. Dette sker, når kobber og eller zink ikke kan udføre normale funktioner, fordi de interagerer med andre mineraler eller forbindelser, der enten forhindrer deres absorption eller danner komplekser med dem i kroppen. Disse også kaldet antagonister (et stof der blokerer en receptor).

Almindelige antagonister af kobber omfatter svovl, molybdæn og jern. Selv når der findes tilstrækkelige niveauer af kobber i kosten, kan disse antagonist-mineraler forårsage sekundære mangler.

Molybdæn ser ikke ud til at være et så stort problem hos heste, som det er hos kvæg, hvor det ofte fører til kobbermangel. Men nogle vandkilder kan være høje i svovl og jern, og foder har også en tendens til at være høj i jern. Sådanne problemer er typisk nemme at håndtere, hvis kosten suppleres korrekt.

Foto: Canva

Tilskud er ikke altid løsningen

Så hvordan sikrer man tilstrækkelig kobber og zink i kosten for at undgå ændringer i pelsfarven og de mindre synlige problemer, der kan opstå, når kobberstatus er mindre end optimal? Det er fristende at tro, at man bare kan tilføje kobbersulfat eller en anden kilde til kobber til kosten. Det er dog ikke tilrådeligt at tilføje direkte kobber til en diæt, fordi du uforvarende kan forårsage en negativ indvirkning på zinkudnyttelsen, da højt indhold af kobber er en antagonist af zink.

En bedre tilgang er at fodre med et fuldfoder efter producentens anvisninger eller at fodre med et godt mineraltilskud. En række kosttilskud hævder at gøre pelsfarven mørkere, og mange af disse indeholder kobber – og virker måske eller måske ikke. Men er der et problem med hestens pels, kan det være en indikator for, at kosten generelt ikke er så velafbalanceret, som den burde være, og at en løsning, der forsyner et bredere spektrum af mineraler, er en bedre løsning.

Paprika tilsættes ofte som pels-kosttilskud eller fodres alene, da det menes at hjælpe med pelsfarven. Som det sker, er paprika en god naturligt forekommende kilde til kobber. Men paprika er også en kilde til *capsaicin, som er et forbudt stof i konkurrence og dermed bør undgås til præstationsheste.

Hvis du er usikker på, om din hest får nok kobber, så overvej at finde en kvalificeret heste-ernæringsekspert/foderkonsulent at arbejde sammen med. En kvalificeret ernæringsekspert kan evaluere og identificere eventuelle problemer og sikre, at din hests spormineralbehov bliver opfyldt. Han eller hun kan også identificere og rette eventuelle eksisterende sekundære mangler.

*Capsaicin er en kemisk forbindelse, der findes naturligt i mange plantearter i Capsicum slægten. Arter i denne slægt omfatter de forskellige slags chili samt peberfrugter (ikke at forveksle med peber). Capsaicin er den forbindelse som giver disse frugter den stærke eller skarpe smag.

Kilde: The Horse

Øvelser, der hjælper hesten med at opbygge muskler

Bliver du grøn af misundelse, når du ser smukke overlinjer og muskuløse bagparter på andre heste?

Selv om din hest måske ikke kommer til at ligne hestenes svar på Arnold Schwarzenegger, er det altså muligt for dig at opbygge dens kondition og muskler.

Og det vil i høj grad være gunstigt for hesten – en hest med god kondition vil have bedre beskyttelse mod skader, og det arbejde, der kræves for at opbygge en god muskulatur, er også fantastisk for hestens udvikling.

Så hvis du har et mål om at få lidt mere muskelmasse på din hest, er her tre øvelser, du kan indarbejde i den daglige træning. Husk dog, at arbejdet ikke skal intensiveres for hurtigt.

Hvis du forlanger for meget, vil din hest sandsynligvis bare blive stiv og øm. Mennesker kan heller være en sofakartoffel den ene uge for så at ligne en bodybuilder i fitnesscentret en uge senere.

1. Bomarbejde

Hvis du har en hest, der kan lide at springe, så er bomarbejde en god måde at opbygge muskler på den uden at belaste dens led for meget.

Fordi hesten skal skubbe vægten på bagparten og sætte af fra jorden for at komme over forhindringen, er det en særlig gavnlig måde hvorpå at styrke dens muskulatur i bagparten.

Når det er sagt, forbedrer bomarbejdet også teknikken, fordi det kræver, at hele kroppen arbejder med. Derudover opmuntrer arbejdet også til, at hesten bruger ryggen – at den runder ryggen over forhindringen. Øvelsen vil altså have en effekt på hele overlinjen og definitonen på skulderen.

Hvis hverken du eller hesten er helt vilde med ridebanespringning, så kan bomøvelser på jorden være løsningen.

Skridt, trav og galop over bomme har den effekt, at hesten arbejder med mange forskellige områder af kroppen. Det har dog én ting til fælles: at hjælpe med at styrke bagparten og forbedre hele overlinjen og hjælpe hesten til at engagere sin core og løfte sin skuldre.

Små forhindringer og cavalettis kan give dig en lignende følelse og tilskynder hesten til at aktivere det indvendige bagben. Men bomarbejdet bør udføres i alle gangarter for at få maksimalt udbytte.

2. Bagpartvending og tilbagetrædning

Denne øvelse er fantastisk til at opbygge bagpartens muskulatur, men husk på, at den kan være anstrengende.

Når det gøre korrekt, så får tilbagetrædningen hesten til, at træde længere ind under sig selv med bagbenene og engagerer derved coremusklerne.

Bagpartsvendingen kræver, at hesten mobiliserer brystkassen og virkelig bruger det indvendige bagben til at bære vægten, når den drejer, hvilket er med til at opbygge styrke. Disse to bevægelser hjælper også med at lette hvor meget, du har i hænderne.

For at ride øvelsen skal du samle skridten over midterlinjen. Gå fra C, stop ved I, og lav tilbagetrædningen, 3-5 skridt tilbage. Skridt videre og lav en bagpartsvending til venstre eller højre mellem L og D.

Du kan derefter gentage øvelsen på den anden volte. Sørg for, at hesten træder aktivt tilbage i tilbagetrædningen, og at bagbenet ikke står stille i bagpartsvendingen.

3. Udstrækkende overgange

At ride overgange, mens din hest strækker og bøjer sig, kan hjælpe dem til at udvikle styrke i ryggen og hele overlinjen.

Overgange er et af nøgleprincipperne for hestens muskeludvikling. Når den rides korrekt, skal hesten engagere bagparten og være let på tøjlen. Ved afspænding har din hest god mulighed for at udvikle musklerne.

Rid ind på en 20 meter-volte og bed din hest om at blive “lang og dyb”.

Fokuser på overgange i tyve minutter eller deromkring, hvor din hest holdes løs, mens du bevarer rytmen. Afhængigt af din hests uddannelsesniveau kan du ride:

  • Parade-skridt-trav-overgange
  • Galop-skridt-overgange
  • Parade-trav eller galop-overgange
  • Temposkift

Kilde: FEI.com

Uanvendelig.dk modtager Velfærdsprisen

Uanvendelig.dk er en vidensplatform for ryttere og hesteejere baseret på høj faglig viden og evidens. På siden kan man finde information og inspiration til både træning og genoptræning. Uanvendelig.dk drives som et samarbejde mellem Hestens Værn og Helle Kristensen, og idéen til det fælles projekt opstod, da Helle Kristensen selv stod med en hest, der havde pådraget sig en alvorlig skade og stod overfor et langt genoptræningsforløb. 

“I 2014 havde jeg en hest, der under løsspring sprang over barrieren og hang fast. Der var ikke noget, der brækkede på hesten, men den havde taget alvorligt skade og derfor fulgte der et langt udredningsforløb. Jeg begyndte at lægge mærke til, at hver gang dyrlægen havde set på min hest, så gik jeg hjem og søgte mere information på nettet om, hvad dyrlægen havde sagt,” fortæller Helle Kristensen. 

Samtidig med dette faldt hun også over en artikel, der handlede om, at mange heste opgives ved skader, hvor man kan gøre brug af den såkaldte uanvendelighedsforsikring. Og det gav hende idéen til at skabe en vidensplatform, hvor ryttere med skadede heste kunne søge viden og inspiration.

“Jeg vil vove den påstand, at der ikke er nogen hesteejer, der vil aflive sin hest, medmindre det er højst nødvendigt. Men hvis man ikke kan få den rette information om, hvordan man passer godt på sin hest – både før og efter en skade – hvordan skal man så få de rette forudsætninger for at hjælpe den?” 

Det blev startskuddet til Uanvendelig.dk – i 2015, da Helle Kristensen selv stod med en skadet hest, var det svært at finde den rette information på nettet. Og nu “drukner man nærmest i information,” som hun siger. Men langt fra alt den information, der ligger på internettet, er korrekt eller baseret på faglig viden. 

Læs mere på Dressurens Venner

Video: Behandling og træning på én gang

Ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning 2022 mødte vi Sandie Kjær fra genoptræningscenteret Healthy Horse, der fortalte om (og demonstrerede brugen af) deres nye vandløbebånd, der kombinerer aquatræning og spa, og dermed har den både en behandlings- og en træningseffekt.

Hestene elsker at arbejde på vandbåndet, fortæller Sandie, og på videoen er det den 21-årige welshpony Pikachue, der med tilfreds mine tramper løs i vandet. Hør mere om fordelen ved aquatræning i videoen nedenfor.

Pandemiens effekt på hesteverdenen

COVID-19-pandemien har gjort tingene bedre for nogle heste og værre for andre. Alligevel er båndet mellem mennesker og deres heste stærkere – og vigtigere – end nogensinde, siger Clara Ann Mason, DVM, der driver en ambulatorisk hestepraksis i Winfield, West Virginia.

Som medlem af velfærdsudvalgene for både American Association of Equine Practitioners (AAEP) og American Veterinary Medical Association (AVMA), har Mason kigget på, hvordan pandemien har påvirket heste. Hun delte disse iagttagelser ved 2021 AAEP Convention, der blev afholdt 4.-8. december i Nashville, Tennessee.

Nogle så deres heste mere – andre mindre

Fordi virussen har påvirket så mange aspekter af folks liv – beskæftigelse, økonomi, sundhed og sociale forbindelser – har pendulet svinget i to retninger. Mange ejere, der har heste hjemme, sagde, at de havde mere tid med hestene under pandemien. Nogle blev opsagt fra job, andre sagde op eller begyndte at arbejde hjemmefra. Men ejere, der har deres heste opstaldet, oplevede ofte, at de brugte mindre tid sammen med deres heste på grund af de restriktioner, der blev indført for at forhindre spredning af COVID-19. Dette var årsag til frustration og endda depression.

Disse ejere udtrykte bekymring for at mindre hyppig træning ville forårsage fedme og en større risiko for forfangenhed hos deres heste. De frygtede også kritik via sociale medier for ikke at se deres heste nok.

Under pandemien var der frygt for, at der ikke kunne skaffes foder til hestene. Foto: Canva

Flere adopterede heste i USA

En undersøgelse af 11.000 hesteejere i Nordamerika, Storbritannien og Australien viste, at de fleste ryttere blev ved med at ride under pandemien. Det afslørede dog også, at de var mere forsigtige, idet de skar ned på konkurrencer og hesteavl. Australiere var undtagelsen, de fortsatte stort set, som de gjorde præ-pandemi. Deres største frygt var en mulig fodermangel på grund af brand og tørke.

Selvom COVID-19 skabte økonomisk usikkerhed, foreslog Mason, at Coronavirus Aid, Relief, and Economic Security (CARES) Act kunne have hjulpet nogle gårde og stalde med at forblive operationelle, fordi de var berettiget til rentefrie lån. Men det der var virkelig overraskende var, at flere mennesker adopterede heste i løbet af 2020 end det foregående år. Tendensen begyndte dog at vende, da arbejdsløsheden steg. I begyndelsen af ​​2021 var heste begyndt at komme tilbage i krisecentre.

De stigende omkostninger til foder, transport og sundhedspleje var voksende bekymringer for organisationer for hestevelfærd. Nogle stod over for svære økonomiske valg om, hvilke heste der skulle hjælpes eller rehabiliteres, og hvilke der skulle aflives.

Ud over de bemærkelsesværdigt høje adoptionsrater oplevede hesteorganisationer også et overraskende fald i antallet af heste, der blev konfiskeret eller overgivet i 2020. Det usædvanligt lave antal kan afspejle en mangel på tilsyn snarere end et faktisk fald i velfærdssager. Af sundheds- og sikkerhedsmæssige årsager aflagde velfærdsorganisationer ikke så mange besøg som tidligere. Efterhånden som kontrollen med hestehold genoptages, forudser hun, at flere heste skal genhuses, og flere sager vil finde vej til retten.

Færre ifolede deres hopper

Heste spiser store mængder foder hver dag, og bekymringer i transport- og forsyningskæden fik mange ejere og avlere til at ifole færre hopper i 2020, mens de ventede på at se, hvordan pandemien udspillede sig. Effekten af ​​dette vil sandsynligvis kunne mærkes med færre heste, der udbydes til salg i 2022, spekulerede Mason. Fordelen for sælgerne vil være højere hestepriser.

Især væddeløbssporten blev hårdt ramt under pandemien. Foto: Canva

Væddeløbsporten hårdt ramt

Væddeløb, stævner og kåringer blev også påvirket, da mange venues blev lukket i 2020. Væddeløbsporten oplevede et fald på 24 % i dødsulykker pr. 1.000 starter i denne periode. Da unge heste blev sendt tilbage til banen, var en uventet konsekvens af pausen i træningen dog en stigning i katastrofale skader. De unge heste havde ikke haft nok banetid til at styrke knogler til at løbs-arbejdet. På en væddeløbsbane i New York var de otte af 18 døde heste, ungheste der aldrig havde løbet i konkurrencer, rapporterede hun.

Baner og hestesteder blev hårdt ramt økonomisk, og mange arrangementer blev aflyst. Da væddeløbspublikummet ikke kunne deltage i løb personligt, flyttede væddemålene online. Dette gavnede nogle væddeløbsbaner, men var især skadeligt for mindre baner, hvilket havde en afsmittende effekt på økonomi, heste og personale. For at sikre embedsmænd mod eksponering af COVID-19, blev der udført færre tjek up og undersøgelser af heste, hvilket Mason sagde var mindre end ideelt til at sikre velfærden for heste på vej til startboksene.

De heste og ryttere der klarede sig bedst – var dem der tilbragte mest tid sammen

Et sidste lyspunkt for ryttere i en udfordrende tid var vedtagelsen af ​​Great American Outdoors Act i 2020. Lovgivningen understøtter offentlige åbne områder og opfordrer folk til at komme udendørs. For dem, der begiver sig ud med en hest, så meget desto bedre. I sidste ende, sagde Mason, var de heste og ejere, der klarede sig bedst under pandemiens mørkeste dage, dem, der tilbragte mest tid sammen.

Kilde: The Horse

Hvad er gjordkrampe og hvad skyldes det?

Når heste er følsomme over for at blive sadlet op og få spændt gjorden, reagerer de ofte ved at lægge ørerne tilbage, sparke, spænde kroppen og bevæge sig rundt eller lignende adfærd. Som oftest omtales denne reaktion som ”gjordkrampe” Det kan også komme til udtryk ved voldsomme bukkespring. De fleste rytteres reaktion er at få undersøgt om sadlen ligger korrekt. Og skifte den almindelige gjord ud med en, der er specielt udformet til heste med den reaktion på gjorden.

Fysiske problemer udløser reaktion på gjorden

I en amerikansk undersøgelse fra 2019 undersøgte forskerne fra University of California 37 heste, der alle var registreret med gjordkrampe. Journalen for alle heste blev gennemgået af forskerteamet.

Tolv heste blev diagnosticeret med mavesår, 10 med forskellige ortopædiske problemer, 3 med dårligt tilpassede sadler, 1 med en tumor på æggestokken og 10 med forskellige sygdomme, herunder bylder i leveren, udposning på pulsåre, brystbenssmerter og urinvejsinfektion.

Forskerne kom frem til, at det er en udfordring at identificere den nøjagtige årsag til gjordkrampe, men at mavesår var et almindeligt fund kombineret med gjordkrampen. 92% af hestene i denne undersøgelse blev diagnosticeret med mavesår.

Læs også: Er hesten sur under opsadling? Det er ikke normal adfærd

Hillerød Hestedyrlæger har også en case-story på deres hjemmeside man kan læse: Min hest har gjordkrampe

Har du ubevidst lært hesten den negative reaktion?

Hvis hesten bliver overrasket over at få spændt gjorden, eller den oplever ubehag fra sadlen, kan det udløse en frygtreaktion. Resultatet er, at hesten viser uønsket adfærd (ryster på hovedet, sparker, spænder i kroppen osv.) Og helt ubevidst kan rytteren lære hesten, at den adfærd får problemet til at gå væk:

Rækkefølgen er:

1 Pres fra at gjorden strammes (anmodning om en adfærd).

2 Reaktion fra hesten med spark, spænding osv. (uønsket adfærd tilbydes).

3 Rytteren afslutter/stopper med at stramme gjorden (frigør presset og belønner derfor den uønskede adfærd).

Fordi vi gør dette ubevidst og hyppigt på samme måde, er vi ikke klar over, at hesten tror, at hans dens adfærd er ansvarlig for at stoppe rytteren i at spænde gjorden. Og det er sandsynligt, at hestens reaktion vil blive mere udtalt over tid (mere bidende, mere intense spark, spænding osv.).

Hjælp til at ændre en adfærd

Når vi har sikret os, at hesten ikke har fysiske smerter, og at udstyret passer ordentligt, så kan vi starte adfærdsændringsprocessen. For at prøve at løse dette problem skal du gøre følgende:

Begynd at stramme gjorden med et kontinuerligt tryk ved hurtigt at flytte gjorden en lille smule op og ned, mens du holder den mod hesten. Hesten vil vise den uønskede adfærd og tro, at den vil stoppe stramningen af gjorden, men denne gang vil det ikke virke, fordi du vil blive ved med at lægge det konstante pres på gjorden.

På det tidspunkt, når hesten indser, at denne gamle adfærd ikke forhindrer gjorden i at stramme, vil hesten prøve en ny adfærd – fx at stå stille og ikke udfører den gamle adfærd. I det øjeblik kan vi stoppe med at spænde gjorden, vi tager presset af hesten. Ved at gøre det mange gange i forbindelse med opsadling, lærer hesten en ny adfærd. Den står stille.

Positiv forstærkning med godbid

En anden og effektiv måde at forbedre denne situation på er at bruge positiv forstærkning gennem klikkertræning. Dette gøres ved at bruge det samme konstante tryk på gjorden som beskrevet, men derefter bruge klikkeren (som tidligere har været forbundet med en godbid) til at belønne den ønskede adfærd, hesten slapper, og stopper med den gamle adfærd.  Klikkeren fortæller straks hesten, at det er det rigtige svar. På denne måde genoptræner vi ikke kun den uønskede adfærd, men vi tilføjer også et positivt under opsadlingen. Dette vil hjælpe hesten med at slette hukommelsen om den betingede frygt forbundet med gjorden, og erstatte den med en positiv association – en godbid.

Kilde: Retrospective Study of 37 Horses (2004-2016), Thehorse.com