Skip to main content

Er hesten sur under opsadling? Det er ikke normal adfærd

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt.

“Jeg har observeret, at ryttere ofte antager, at dårlig opførsel under opsadling er normalt for heste, men jeg har erfaret, at sur og gnaven adfærd ofte forsvinder efter vellykket behandling af muskel- og skeletsmerter,” fortalte Sue Dyson, VetMB, PhD, Storbritannien, til kolleger ved 2021 American Association of Equine Practitioners Convention, afholdt 4.-8. december i Tennessee, USA.

Under sin præsentation, “Sådan genkender man tegn på unormal adfærd under opsadling og opstigning – og forståelse for den potentielle kliniske betydning”, fortalte Dyson, at observationer ifbm. Med opsadling kan give dyrlæger en chance for at genkende adfærd, der kan afsløre behov for sadeltilpasning, halthed eller andre sundhedsrelaterede problemer, der skal og bør løses.

Ubehag ved gjorden kan skyldes mavesår eller andre lidelser

Som et eksempel nævnte Dyson en undersøgelse ved University of California med 37 heste der led af gjord-ubehag (gjordkrampe). Inden for denne gruppe identificerede forskere efterfølgende et dusin heste med mavesår. Da de blev behandlet for lidelsen, forsvandt den ’dårlige’ opførsel hurtigt. Og måske mere sigende, så blev næsten alle hestene i undersøgelsen diagnosticeret med en eller anden form for fysisk lidelse.

’Gnaven eller sur’ er ikke normalt, forsikrede Dyson sit publikum. Alligevel bliver ejere og ryttere ofte vant til de signaler, heste bruger for at vise deres ubehag og angst. De er mere tilbøjelige til at søge dyrlægehjælp, når heste bliver virkelig aggressive – såsom at bide eller sparke – mens de ignorerer de mere subtile tegn.

Dyson beskrev normal adfærd under opsadling og opstigning som følger:

  • Engageret ansigtsudtryk
  • Afslappet, stille opførsel
  • Ingen tegn på nervøstiet eller angst
  • Ingen unormale kropsstillinger og ingen uro eller bevægelser, der tyder på smerte.

Undersøgelse af 200 heste

I 2020 gennemførte Dyson en undersøgelse, hvor hun og hendes hold observerede næsten 200 heste, mens de blev sadlet op og derefter fik rytter på og blev redet. Ryttere udfyldte først et spørgeskema for at registrere typisk adfærd, mens hesten blev observeret uden nogen indgriben. Alle hestene var arbejdsvillige og behagelige at ride ifølge rytterne. En tredjedel af rytterne svarede dog “ja” til spørgsmål, der identificerede besværlig adfærd under opsadling og opstigning.

En forsker observerede derefter, mens rytteren nærmede sig hesten med udstyr, placerede sadlen, spændte gjorden, lagde trense på og satte sig op. Observatøren holdt øje med ændringer i hestens ansigtsudtryk og unormal adfærd, såsom:

  • Modvilje mod at åbne munden for biddet
  • Hæve eller sænke hovedet for at undgå biddet
  • Løft af hovedet over normal hvileposition på et hvilket som helst tidspunkt
  • Sænke hovedet under normal hvileposition på ethvert tidspunkt
  • Hoved-kastning
  • Forsøg på at undgå stramning af næsebånd
  • Skære tænder
  • Gabe
  • Lægge ører ned
  • Næse-gnidning
  • Slikke med tungen
  • Slå med halen
  • Stirrer opmærksomt
  • Rulle med øjnene (viser det hvide i øjnene)
  • Drejning af hovedet mod gjord og sadel
  • Bide
  • Sparke
  • Skrabe
Opstigning skal være behagelig for både hest og rytter. Foto: Canva

66% af hestene ændrede adfærd

Det er væsentligt, at observatøren identificerede ændringer i adfærd og opførsel hos 66 % af hestene, og at adfærden varede i mindst 25 % og op til 50 % af opsadlings-tiden.

Hestene fra universitetets rideprogram var statistisk mere tilbøjelige til at have højere frekvenser af unormal adfærd under opsadling, bemærkede Dyson. Og det bekymrede hende. 12% af hestene i undersøgelsen, var skoleheste. “Og elever i ridesporten, der oplever denne adfærd kan derfor lære at tro, at det er normalt,” sagde hun.

Dårlig sadeltilpasning fremprovokerede også unormal adfærdsscore. 78 % af sadlerne kunne antages at have indflydelse på hestens præstationsevne

Ryttere skal oplyses

Dyson sagde, at det er vigtigt for dyrlæger at observere heste i hvile – før de sadles op – for at bestemme normal kropsholdning og adfærd. Hun foreslog også at bruge en tjekliste til at registrere adfærd, da adfærd sker hurtigt under opsadling og opstigning.

At oplyse rytterne, og dem der håndtere hestene, er også afgørende, sagde Dyson. Deltagerne i undersøgelsen lærte ihvertfald, at mærkelig, aggressiv eller stereotyp adfærd er tegn på stress, angst og smerte. En sur og gnaven hest, er næsten altid en hest, der har brug for dyrlægehjælp.

Kilde: The Horse

Dyrlæges viden og års erfaring overtrumfes af EU

Written by admin on . Posted in Artikler>Avl, Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.

Den Danske Dyrlægeforening vurderer, at den EU-forordning, som trådte i kraft fredag aften i sidste uge, vil være til fare for dyrs helbred, og vil betyde en øget risiko for både under- og overbehandling af dyrene.

Som tingene ser ud nu, kommer det til at få en kæmpe betydning for hvordan din dyrlæge fremadrettet må anvende og udskrive medicin til din hest (og alle andre dyr). En af de største ændringer som følge af lovgivningen er at dyrlægerne nu ikke længere må bruge deres faglighed og viden om behandling og forebyggelse af forskellige sygdomme til at vurdere, hvordan et lægemiddel skal anvendes, men er tvunget til at følge den godkendelse der følger produktet, kaldet et SPC.

Nogle af disse SPC’er er lavet for rigtig mange år siden og der er for rigtig mange lægemidler kommet meget ny viden siden de blev lavet. Dyrlægen må ikke længere afvige fra SPC’ets doseringsangivelser og varighedsangivelser, hvilket kan føre til store problemer både når vi taler antibiotika, smertestillende og en række andre produkter.

Det gælder eksempelvis ved infektioner i led eller meget smertefulde tilstande, hvor medicin skal gives hyppigere for at kunne lindre tilstrækkeligt – for eksempel når heste lider af kolik.

Eksempler på ændringer, som dyrlægerne har påpeget:

  • Alle recepter som er udskrevet inden d.28.1.22 er ugyldige hvis de ikke indeholder de nye krav til udformning af recepter.
  • Recepter på antibiotika er kun gyldige i 5 dage fremadrettet.
  • Alle recepter på human medicin er ugyldige.
  • Fremover så må vi under ingen omstændigheder fravige produkt resuméet for det enkelte lægemiddel i hverken styrke eller behandlingslængde. Så hvis dit dyr har behov for længere behandling, så skal vi tage dyret ind til en konsultation for at “genstarte” behandlingen, da vi ikke må forlænge den.
  • Vi må heller ikke stoppe behandlingen før tid hvis der ikke er behov for mere. Behandlingen skal altid køres til ende.

Antibiotika

Der ligger utrolig meget forskning der viser man skal helst behandle med antibiotika i kortest mulig tid, og det har dyrlægerne arbejdet rigtig meget med her i Danmark. Der findes antibiotikavejledninger, som er udarbejdet af mange af de bedste specialister vi har i Danmark og det har gjort Danmark til et foregangsland, så vi i dag har et af de laveste forbrug af antibiotika til dyr i hele Europa.

Alt dette arbejde føles nærmest spildt nu, udtaler dyrlægerne. Og kommer med et eksempel:

Hvis vi f.eks. udskriver antibiotika til behandling af en knogleinfektion, så siger de fleste produktresuméer at man skal behandle i 28 dage. Så er dyret rask efter 14 dage, så skal der fortsat behandles i de fulde 28 dage.

”Træls” dækker ikke

Dyrlæge Johanne Juul fra Rebild Hestepraksis er ikke i tvivl: Træls er bare ikke dækkende for denne udvikling. ”Det er en tilbagegang for årtiers erfaring. Vi er tvunget til at følge den godkendelse der følger produktet, kaldet et SPC. Nogle af disse SPC’er er lavet for rigtig mange år siden og der er for rigtig mange lægemidler kommet meget ny viden siden de blev lavet,” fortæller hun.  Man kan heller ikke ændre på dosis (op eller ned), hvilket kan føre til at infektioner enten over- eller underbehandles og at dyr med smerter ikke er godt nok dækket ind.

Det holder ikke vand, hverken fagligt eller etisk

Dyrlæge Johanne Juul

Ingen behandling mod EHV-1?

Dyrlæge Johanne Juul har senest været dybt involveret i behandlingen af hestene med EHV-1 på Romlund ved Viborg. En del af den understøttende behandling er sket med et human antiviralt præparat, som man har anvendt under det store udbrud af herpes i Valencia, og derfor mener kan mindske effekten af virus.

Da humanmedicin ikke må bruges til dyr, uden tilladelse, skulle Johanne Juul i dag afsøge hele EU for at finde ud af om et andet land, har et tilsvarende produkt godkendt til dyr, hvis dette var tilfældet, skulle hun så ansøge om lov til at bruge medicinen, som så skal sendes hertil fra det pågældende EU-land. En langsommelig proces, som absolut ikke er til gavn for de syge heste.

”Vi vidste godt, at vi kunne lave noget understøttende behandling på hestene i Romlund, efter erfaringerne fra Valencia. Og selvom den er eksperimentel, ved vi, ud fra det papir dyrlægerne lavede, det har en positiv effekt. Jeg kontaktede apoteket allerede da jeg satte kursen imod Romlund, det må jeg heller ikke nu, og giver apoteket besked om, at vi står med en alvorlig situation, der kan kræve ret store mængder medicin. Omgående afsøger apoteket alle grossister for medicinen, og 20 minutter senere får jeg besked fra apoteket om, hvor mange doser de kan skaffe. Og i løbet af de næste 12 timer har ejerne medicinen til deres heste. Det vil ikke kunne lade sig gøre i dag, ” slutter dyrlæge Johanne Juul.

Læs mere på ”Spørg hestedyrlægerne”

På Facebook har ”Spørg hestedyrlægerne” lavet et opslag og de henviser til et større opslag på ”Spørg hundedyrlægerne”, hvis du ønsker at læse mere om dette emne.

(20+) Spørg hestedyrlægerne | Facebook

Og her afslutter dyrlæge Marlene Dickow sit indlæg sådan: ”Så på utroligt mange punkter kommer vi til at skulle retænke alle vores procedurer og arbejdsgange og det kommer til at koste både blod, sved og tårer i forsøget på at undgå at være kriminel, men samtidig at kunne bibeholde vores høje faglige niveau.

Læs også udtalelse fra Den Danske Dyrlægeforening: Dyrlæger: Hvorfor uddanne os, når EU vil have robotter?

Opvarmningen er for hestens skyld

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.

Berider Torben Frandsen, 46 år fra Tørring Ridecenter har sprunget adskillige heste ved et utal af stævner fra distrikts- til internationale 5* konkurrencer. Gennem årene har han opnået stor erfaring med at time opvarmningen af sine heste til konkurrencer på alle niveauer. Han indleder med at slå fast: ”Det er ikke på opvarmningen, hestene skal lære at springe! Det skal man have forberedt hjemmefra. Og så skal man huske på, at man ikke kan begynde at springe anderledes, eller ændre sin ridning på opvarmningen. Lad være med at gøre noget på opvarmningen, hesten ikke har lært hjemme!” understreger Torben Frandsen med fasthed i stemmen.

Opvarmningen er til for, at hestene skal springes varme i kroppen inden konkurrencen

Torben Frandsen

Opvarmningen er individuel

Man kan næsten sige: hver hest sin opvarmning. Det kan være forskelligt, hvad der er behov for i opvarmningen til konkurrencer for den enkelte hest. Og da det er tilfældet, begynder opvarmningen faktisk derhjemme. Man skal kende sin hest så godt, at man udvikler en rutine i opvarmningen hjemme i træningen. Hesten må ikke blive usikker på stævnepladsen, den skal være sikker i kendte rutiner.

For at få succes i konkurrence, kræver det, at man prøver forskellige muligheder for opvarmning af hjemmefra, til man finder ud af, hvad der fungerer for den enkelte hest. Og det er ikke kun springning, man skal fokusere på.

”Det er vigtigt, at hesten er smidig i kroppen, så den kan gå i god balance i en jævn rytme til springene. Den skal være ligeudrettet før og efter springet. Er den ligeudrettet, forstyrrer man heller ikke de andre ryttere i opvarmningen. Det virker forstyrrende, hvis hesten springer skævt eller drejer for tidligt efter springet,” understreger Torben. Og inde i selve konkurrencen, er det også helt grundlæggende, at hesten er ligeudrettet, når man rider på springet. Er den ikke det, vil det gå ud over dens teknik, og mulighed for at overvinde forhindringerne fejlfrit.

Grundlæggende opvarmning

Helt basalt skal hesten opvarmes, så den er i balance, så den reagerer på rytterens hjælpere og er lige. Hjemme i træningen kan man introducere forhindringer på forskelligt tidspunkt i opvarmningen, så man kan mærke, hvornår hesten føles til at være bedst tilpas i kroppen, og klar til at springe.

Du bør også være klar over, om hesten bliver hurtig træt, om den kræver en længere skridtopvarmning inden grundarbejdet i trav og galop. Hvordan reagerer den på vejret? Alle disse variabler har indflydelse på opvarmningen, og dermed også på, hvordan hesten klarer sig inde på banen i konkurrence.

Hestene skal ikke lære at springe på opvarmningen, det er noget man skal finde ud af sammen med sin ridelære/træner hjemmefra.

Torben Frandsen

“Man skal have en fornemmelse af, hvor mange spring hesten skal have på opvarmningen, efter den har været redet i dressurarbejdet. Du skal vide, hvornår den er afspændt, slapper af i kroppen, og er klar til at springe,” understreger Torben, og det er ikke nødvendigt, og slet ikke godt for hesten, hvis den bliver sprunget for meget på opvarmningsbanen. ”De bliver trætte inden de skal ind og præstere på banen, hvis hestene har været sprunget mere end en hel bane på opvarmningen,” understreger Torben, som har observeret en kedelig tendens til netop dette på opvarmningen.

Torben Frandsen og Zapitol SZ ved det internationale stævne Equitour 2021. Foto: Zibrasport Equest

Få spring er nok for de fleste heste

”Jeg rider sædvanligvis på opvarmningen ca. 20 ryttere før jeg skal starte,” fortæller Torben. Han skridter hesten i ca. 5 minutter, inden han går i gang med selve opvarmningen. Hvis det er ungheste eller yngre hingste han har med til stævne, bruger han gerne at longere dem inden opvarmningen. Det er muligt langt de fleste steder at finde plads til dette, og det tager lige toppen af energien og overskuddet af hestene, så de kan koncentrere sig om rytteren i opvarmningen, og ikke er til fare for de andre ryttere på opvarmningen, hvis de er overfriske.

”Jeg springer 3-4 gange på en lille lodret, springer nogle få gange på oxeren, og slutter af med at springe en enkelt gang på en forhindring, der er ca. 5 cm højere end den højde, jeg skal ride i klassen,” fortæller Torben. Den ”opskrift” passer på de fleste heste. Han sørger for, at hestene lige får et lille pusterum, inden han rider på banen. Det pusterum kan man selv bruge til at gå banen igennem i tankerne.

Hold hovedet koldt

Det kan naturligvis ske, at opvarmningen ikke går helt som man forventer det. Her gælder det i høj grad for rytter og træner, om at holde hovedet koldt, overveje hvorfor, hesten reagere som den gør, og forsøge at ændre på planerne, så de passer til den reaktion, man har fået fra hesten. Er den blevet usikker, må man skrue sin opvarmning tilbage, og springe et par gange over mindre forhindringer, så hesten genvinder tilliden til opgaven. Rytterens usikkerhed går direkte ”ned i” hesten, og derfor er det rytteren og trænerens fornemmeste opgave, at bevare overblikket på opvarmningsbanen.

Kend reglerne og tag hensyn

Det er ikke altid lige behageligt at opholde sig på opvarmningsbanen inden konkurrence. Det er et stresset miljø, og derfor er det vigtigt, man er velforberedt hjemmefra. Og det er ikke udelukkende rytterne, og trænerne, som skal være forberedte, forældrene til yngre ryttere har også en opgave, fortæller TD’er Bo Eriksen: ”Forældrene bør sætte sig ind i reglerne, så de forstår, hvad der foregår. Reglementet er for alle, ikke kun officials,” understreger han. Han oplever med jævne mellemrum misforståelser, der giver grobund for irritation hos forældre, trænere og ryttere, hvis de ikke har læst proportitionerne for stævnet. Så en væsentlig del af forberedelsen til konkurrence er at kende reglerne, kende proportitionerne, og kende til reglerne på opvarmningsbanen. Dem kan du læse mere om i artiklen: Hvordan rider man på opvarmningsbanen?

Kedelig udvikling

Med godt 35 års erfaring fra opvarmningsbanerne kommer Torben Frandsen afslutningsvist med et lille opråb: ”Ved nogle stævner må der trækkes en snor gennem ridehuset, for at rytterne ikke rider ind foran hinanden, når de springer på lodretten og oxeren. Det syntes jeg, er en trist udvikling, og et tegn på, man rider dårligere end for 20 år siden. Dengang kunne man ride ligeud før og efter springet, man kendte reglerne på opvarmningen. Når den snor nu er blevet nødvendig, er det for mig et tegn på, at man ikke får trænet sin hest godt nok hjemmefra.”

Om Torben Frandsen
Tørring Ridecenter ligger i en lille by 15 km nord for Randers. I naturskønne omgivelser med udsigt over Randers Fjord.
Stedet blev grundlagt i 1990 af Else Marie og Vagn Frandsen, som i 2002 indgik partnerskab med sønnen Torben Frandsen.
Torben overtog ridecenteret i 2014. Af stedets faciliteter kan der nævnes en stor stald med plads til 48 heste, en walker, to ridehaller, to udendørs springbaner (græs og sand) samt to udendørs dressurbaner.
Torben blev udlært i 1998 fra berider Holger Sørensen i Hjørring. Herefter red han to år hos Detlef Saul i Tyskland. Han vendte hjem til at godt job hos Jørgen Jensen på Dalby Ridecenter, hvor han var i to år.
Torben er tidligere formand for Dansk Ride- Instruktør Forening, han har pt. tre lærlinge. Samtidig fungerer stedet også som testcenter for hingste og hopper i Dansk Varmblod, hvor han er træningsleder for hingstenes materialprøver (10-dages observationstest og 35-dages materialprøve) samt stationsafprøvning (30 dage) af hopper.

Nu kommer DRF med en udtalelse om EHV-1

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

DRF’s veterinærkonsulent har sammen med stedets dyrlæger fulgt situationen nøje og beretter nu, at situationen er under kontrol ift. karantæne af stedets heste, så yderligere smittespredning kan undgås. Læs mere om situationen samt få genopfrisket DRF’s anbefalinger ift. håndtering af smitsom sygdom, her.

TVMidt-Vest har også et indslag i aften søndag i deres nyhedsudsendelse kl. 19.30: Se TV MIDTVEST Kanalen

EHV-1 slår igen til, denne gang på Viborg-kanten

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

På ridecenteret Rytters Ridesport ved Viborg, blev der konstateret feber hos 2 heste i staten af ugen. De blev tilset af dyrlæge, og der bliver taget næsesvaber og blodprøve, for at finde ud af, hvilken virus der er tale om. Omgående lukkede ejerne stalden ned, og beder om, at alle hesteejere overvåger deres heste med temperaturmålinger to gange dagligt.

Allerede tirsdag var der flere heste med feber, og i løbet af de første dage i ugen blev der taget næsesvaber og blodprøve på i alt 5 heste.

Torsdag var der endnu ikke svar på prøverne, men der fik den første hest neurologiske symptomer, og lagde sig i boksen. Der var dyrlæger og hesteejere klar over, at det er den, frygtede EHV-1, der raser i stalden.

3 døde heste

Desværre måtte hesten aflives og fredag lagde endnu to heste sig i boksen og måtte aflives. Tine Rytter, fra Rytters Ridesport har talt med dyrlæge Johanne Juul fra Rebild Hestepraksis netop om biosecurity i forbindelse med smitteudbrud. Da hun blev klar over, hvilken situation de stod i, tog hun kontakt til Johanne Juul, som nu er sammen med en anden hestedyrlæge i kampen om behandlingen af hestene på stedet.

Stalden er opdelt i staldafsnit, og dermed kan det også være muligt, at reducere smittespredningen i staldene som rummer 38 heste.

Nogle heste flyttes ud

Sammen med dyrlæge Johanne Juul inddeles heste i grupper. Blande de heste, som ikke har eller har haft feber, er der nogle, som ejerne har kunnet tage hjem i tomme stalde. Hestene er kørt fra stedet og ind i tomme stalde, hvor de så er i karantæne, og bliver overvåget og behandlet af hesteejernes egne dyrlæger.

Det har givet noget luft i stalden, så det har været muligt at inddele staldene i tre afsnit: grønt afsnit med de heste, som er feberfri. De heste, som har haft feber eller har feber er i gult afsnit. Og de heste, som har neurologisk sygdomstegn, kommer i rød afdeling.

Staldene er blevet vasket ned og desinficeret. Nogle af de feberfrie heste er flyttet ind i ridehallen, hvor den lokale landmand har bygget bokse af bigballer. Og fra Nord-Vest Boks har de været hurtige til at sætte rejsestald op ude på marken til andre af de feberfrie heste.

14 heste med feber

”Vi har 14 heste, som har eller har haft feber. Og så har vi i den røde afdeling, 4 heste, der alle har neurologiske symptomer,” fortæller Johanne Juul. To af hestene klarer sig uden sele og 2 er i sele.

14 heste har feber og 4 har neurologiske symptomer

Dyrlæge Johanne Juul

”Vi tog en ud af selen i aftes, og den har været ude at gå i dag, den har det meget bedre. Jeg tror den kommer sig. Det har givet energi til hele flokken af hjælpere og hesteejere,” siger Johanne.

”Vi har ingen anelse om, hvor smitten kommer fra. Som jeg har fået det oplyst, er der ikke et stort rykind og -ud af stalden. Jeg tænker, det må være en hest, som pludselig er begyndt at udskille virus,” forklarer dyrlægen.

Døgnbemanding og hårdt arbejde

Johanne Juul fortæller, at efter det store virus-udbrud i Valencia sidste vinter/forår, er der kommet noget mere viden om behandling af hestene. Der er derfor lavet en behandlingsplan ud fra den viden, som er blevet tilgængelig efter udbruddet i Spanien.

”Vi har fået stor hjælp af dyrlæge Louise Husted fra Højgaard Hestehospital, og alle heste er nu i behandling med antiviral lægemiddel mod herpesvirus. Både de syge og raske heste. De får også smertebehandling, og hestene i rød afdeling står med drop. Samtidig må vi hjælpe dem med at tømme blæren og få gødning ud. Det hjælper dyrlægerne med, og vi er to dyrlæger, som er fælles om at behandle hestene og være i vagt,” uddyber Johanne. Hun understreger, der er styr på situationen, og ikke alene hestene er opdelt i afdelinger, det samme er hesteejere og mennesker. Der er døgnvagt i stalden og døgnbehandling af dyrlægerne.

Der er et godt sammenhold, hvor selv de ryttere, som har mistet deres heste, kommer og hjælper de andre.

Dyrlæge Johanne Juul

”Jeg er dybt imponeret af de mennesker på stedet. Med fingersnilde er der hurtigt bygget bokse om, så vi kan hænge hestene i seler.”

Taknemmelig for hjælp

”De er så taknemmelige for al den hjælp, de er blevet tilbudt. Personer fra alle egne af landet, har tilbudt hjælp af den ene eller anden art. Fra Sønderjylland er der nogle, som har tilbudt at komme med seler m.v. Det er opløftende midt i al det tragiske, og det betyder alverden for dem,” understreger dyrlægen. Der er desuden kommet masser af varme beskeder, og det luner i en hård tid.

”Vi er ikke igennem det endnu, den næste uge bliver afgørende for, hvor mange der bliver neurologiske, det er heldigvis sådan, at ikke alle får neurologiske symptomer,” understreger dyrlæge Johanne Juul, afslutningsvis.

Læs meget mere om EHV-1: FEI besvarer alle dine spørgsmål om Equine Herpesvirus (EHV-1) – Zibrasport Equest

Tissetrang hos heste

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Zibrasport.

Mange hesteejere har sikkert lagt mærke til fænomenet, hvor hesten skal af med vandet efter endt arbejde. Men hvad ligger der egentlig bagved af grunde, når hestenes trang til at urinere følger et bestemt mønster.

Reiterrevue.de har spurgt eksperter, og de kommer med følgende forklaring.

Rytteren behøver ikke at bekymre sig. De gætter nemlig på, at det er et tegn på en afslappet hest, når den oplever et presserende behov for at tisse efter træning.

Dr. Malte Harland fra Mühlen hesteklinik siger:

Blæren har ikke en fast størrelse. Den kan trække sig sammen fra meget lille til meget stor. Det er sandsynligvis en nervøs spænding, der gør, at hesten ikke så ofte tisser, når den rides. Derudover spiller underlaget i boksen også en stor rolle. Heste foretrækker at tisse på halm eller spåner, fordi det ikke plasker så meget. Dette er et vigtigt punkt

Malte Harland

– Hesten ved jo ikke, hvornår den skal rides. Ejeren kommer ind i stalden og tager den ud af boksen, men hesten har ikke nået at tisse forinden. Den bliver placeret på staldgangen, hvor underlaget er hårdt – og der gider den måske ikke tisse. I stedet holder den på vandet og tisser først, så snart den er tilbage i sin boks. Og hvor ofte tænker rytteren ikke i det øjeblik: ”Bare jeg dog havde vidst det under træningen.”

Rytteren behøver dog ikke spekulere på sundhedsmæssige problemer, hvis hesten har holdt sig længere.

– I modsætning til mennesker lægger hesten ikke et psykologisk pres på sig selv. Hvis hesten skal tisse virkelig meget, så skal den nemlig nok sørge for at tisse, selv om den er på ridebanen eller står på et hårdt underlag.

Tissetræning

Det er ikke umuligt at træne sin hest til at tisse – ligesom hunde er trænet til at tisse, når man går tur udenfor.

– At lære hesten at tisse på et signal, fordi I måske har et stævneridt foran jer, er bestemt praktisk og meget afslappet for alle involverede, siger Dr. Barbara Schöning, der er adfærdsekspert. Især hvis en fyldt blære tidligere har forårsaget ubehag.

Tissetræningen kan foregå på en meget enkel måde, siger Schöning. Vigtigst er, at hesteejeren får et overblik over, hvornår hesten drikker, og hvornår den normalt tisser. Hvis hesteejeren kender tiderne, placerer han/hun sig ved siden af ​​boksen, observerer diskret, så hesten ikke føler sig forstyrret og introducerer signalet. Det kan være en fløjte, men det behøver ikke være præcis dette signal.

– Jeg ved ikke om der egentlig findes en undersøgelse, der beviser om visse lyde starter urinstrømmen, lyder det fra Dr. Barbara Schöning.

– Det er velkendt hos mennesker, at lyden af vand kan starte processen.

Noget andet er dog endnu vigtigere.

– Hjernen lærer gennem gentagelser, forklarer Schöning og beskriver fremgangsmåden:

– Så snart den første dråbe falder, giver jeg det signal, der skal udløse tissetrangen i fremtiden – en fløjte eller et ord. Så lader jeg hesten tisse. Som en ekstra faktor kan du sige et rosende ord, når hesten er færdig med at tisse. Timingen skal være meget præcis for ikke at forstyrre hesten.

Hvis ros kommer for tidligt, kan det nemlig forårsage, at hesten stopper med at tisse for at få belønningen, selv om den slet ikke er færdig.

(udgivet første gang 22. juli 2020)

Hvad kan du gøre, hvis hesten er bange?

Written by admin on . Posted in Artikler>Avl, Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.

Lektor Janne Winther Christensen har gennem en årrække (siden 2001) forsket i hesten og især hestens reaktioner og frygtadfærd. Netop hestens frygtreaktion er en stor medvirkende årsag til rideulykker. De frygtsomme heste er vanskelige og farlige at håndtere. Én af de hyppigste årsager til rideulykker er, at hesten bliver bange og her er det ofte børn og unge, det går ud over. Ifølge tal fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitets Hospital er ridning den farligste fritidssport, der findes i Danmark, når man ser på alvorsgraden af personskader.

Lektor Janne Winther Christensen. Foto: Zibrasport Equest

Find de farlige heste allerede som føl

Janne Winther Christensen offentliggjorde et studie i 2020, hvor hun havde vist, at det er muligt at identificere de mest frygtsomme heste, allerede som føl. Dette gøres ved hjælp af en frygttest.

”Nogle rideulykker sker pga. hændelige uheld, som fx at hesten snubler og falder. Denne type uheld kan være svære at forudse. Men den del af ulykkerne, som skyldes, at hesten bliver bange, er rent faktisk noget, vi kan gøre noget ved”, fortæller Janne W. Christensen, og uddyber: ”Hvis vi tidligt i hestenes liv, kan udpege dem, som er mest tilbøjelige til at udvise frygtreaktioner, så vil vi kunne få dem i hænderne på hestekyndige mennesker, der kan give dem den rette træning fra starten. Dermed vil det faktisk være muligt at undgå rigtigt mange af de alvorlige ulykker”.

Over en ca. 3-årig periode har Janne Winther Christensen fulgt en gruppe hingste (25 Dansk Varmblod) fra føl til voksen hest. Føllene gennemgik en frygttest i fem-måneders alderen, i 1-års alderen og den samme test blev gentaget, da hesten var 3 år.

Inden testen blev føllene trænet til at gå ind i en forsøgsarena og hen til deres mor, som var placeret i den anden ende af arenaen. I NOT1-testen blev et hvidt plastikunderlag, med farvede plastik bokse, placeret midt i forsøgsarenaen. Testen gik ud på, at føllet skulle gå forbi testobjektet og hen til enten sin mor (ved fem måneders testen) eller til et fodertrug (ved tre års testen).

Hestene blev video-overvåget og der blev målt hjertefrekvens via en påmonteret gjord med testudstyr.

På billedet t.v. ses opstillingen til NOT1-testen gennemført ved føllets/unghestens fem måneders og et års alder. Billedet t.h. viser en hest, der rører et objekt i NOT1-testen gennemført ved tre-årsalderen. I den påmonterede gjord sidder udstyr til måling af hjertefrekvens. Foto: Janne W. Christensen.

Frygtsomhed er en livslang følgesvend

Undersøgelsen viste, at der var en klar sammenhæng mellem testene på de forskellige alderstrin. Den viste også, at føls adfærdsreaktioner over for nye objekter var den bedste metode til at forudsige deres frygtadfærd senere i livet. Frygtsomhed hos heste har således vist sig at være en ret stabil ’egenskab’, der kan testes fra en meget ung alder, og som vedbliver at være kendetegnende for hestens temperament også i voksenalderen.

Læs mere om undersøgelsen: Frygttest af føl kan bidrage til større sikkerhed i ridesporten (au.dk)

Avlerne kan hjælpe føllet til en bedre fremtid

”Føllets opvækst kan være med til at reducere frygtreaktioner senere hen,” fortalte Janne på temadagen, og hun uddybede: ”Der er nogle franske kolleger, som har lavet projekter omkring håndtering af hoppen tidligt i føllets liv. Og når føllet ser sin mor blive venligt håndteret af mennesker, fx håndfodret og striglet, så gør det, at føllet bliver lettere at håndtere senere i livet.”

”Hestens daglige miljø har også betydning for, hvor opskræmt den bliver, når den oplever ukendte ting og lyde. Udsætter man jævnlig hesten for ukendte lyde og objekter på folden, vil den være mindre tilbøjelig til at reagere med en kraftig frygtreaktion, når den efterfølgende opdager forskellige ting under rideturen.”

Avlere og opdrættere kan altså overveje at give deres fremtidige ridehest en god træning allerede som føl. En træning som kan betyde, at den voksne hest bliver lettere og mere sikker at håndtere for rytteren.

Hesten og rytterens uddannelse

”Man kan ikke træne en hest til aldrig at blive bange. Hesten er et flugtdyr, og derfor vil der altid kunne opstå en situation, hvor hesten bliver bange. Det vi kan gøre, er at flytte tærsklen for, hvornår hesten bliver bange, og vi kan træne den til at reagere mindre, når den bliver bange,” fortalte Janne W. Christensen.

Hun fortsatte med at forklare, at man løbende i hesten uddannelse vænner den til nye ting, nye lyde, og så kan man med fordel også lave sikkerhedstræning med sin hest. Og det kan man gøre, hvis man er opmærksom på hestens alarm-signaler.

Hvordan træner vi så hesten?

Vi kan faktisk let komme til at lære hesten noget andet, end det vi vil. Og den måde hesten sædvanligvis lærer på er via positiv eller negativ forstærkning.

Se oversigten herunder.

Hvordan heste lærer. Foto fra powerpoint: Janne Winther Christensen

”Et eksempel på positiv forstærkning, hvor vi tilfører noget rart er: jeg går ud på folden, kalder på hesten, den kommer og får en gulerod, positiv forstærkning. Og hvordan tilfører vi så noget ubehageligt for at straffe en adfærd? Hesten stopper foran springet, men slår den med pisken, positiv straf, for at reducere sandsynligheden for, at hesten en anden gang stopper foran springet.”

”Ved negativ forstærkning fjerner vi noget behageligt for at straffe noget adfærd: Hesten tigger, jeg har en gulerod lommen, jeg vender mig væk fra hesten for at reducere tiggeadfærd, hesten holder op med at tigge. Og så vil jeg typiske kombinere det med positiv forstærkning ved at belønne, den er holdt op med at tigge ved at give den guleroden,” forklarer Janne.

Negativ forstærkning bruges rigtig meget i omgang og træning af heste: der fjernes noget ubehageligt for at belønne en adfærd.

”Det kan være vi presser med schenklen for at få hesten til at gå frem, og som belønning fjerner vi presset med schenklen,” uddyber Janne.

Se video eksempler

”Negativ forstærkning er super relevant, når vi laver sikkerhedstræning med vores heste. For det, at vi fjerner en ubehagelig stimulus, er en belønning. Har man en hest, som er bange for at få vasket ben, den springer til side, og rytteren fjerner vandstrålen. Så tænker hesten: aha jeg skal bare springe til siden, så kommer jeg væk fra det ubehagelige. Så har vi faktisk belønnet den, for at springe til siden,” forklarer Janne, som kommer med flere gode eksempler under sit foredrag, som man kan høre, og se i sin helhed ved at følge dette link: Janne Winther Christensen: Forebyggelse af rideulykker – Open Educational Resources from University of Copenhagen (ku.dk)

Her kan man også se nogle videoeksempler på, hvordan man kan træne hesten til ikke at reagere på ting, den ellers har været bange for. Som fx en jakke på barrieren.

Læs flere artikler fra konferencen:
Hestesporten i fokus på temadag

Video: En inspirerende dag i hestens univers

EU guide for hestehold

Hvordan arbejdes der med etik og velfærd?

Hestevefærd i Dansk Islandsk hestesport – hvad er i fokus?

Brug af medicin – hvornår bliver det doping?

Samt i magasinet RidersNotebook: Dressursporten har hestevelfærd i fokus – tegn abonnement HER

Fri adgang til stråfoder kan give bedre fertilitet

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Zibrasport.

100 heste deltog i undersøgelsen
Undersøgelsen, der blev fortaget af forskere i Tunesien, viste at drægtighedsraten var markant højere hos hopper, der havde adgang til stråfoder 23 timer i døgnet, end hos hopper der havde adgang til samme mængde stråfoder 17 timer i døgnet. Forskerne fulgte 100 araberhopper på Sidi Thabet National Stud nær Tunis. Alle hestene modtog 10 kg. hø og 4 kg. fuldfoder om dagligt, og hver hoppe havde sin egen boks om natten og var på fold med sin flok seks timer om dagen. En time hver dag blev brugt på at lukke hopperne ud og ind fra fold. Forskerne fulgte hopperne i bedækningssæsonen – fra april til midt juli.

Under undersøgelsen fik halvdelen af hopperne deres fulde ration af hø i boksen og kun adgang til vand og mindre portioner stråfoder på folden (17 timers gruppen). Den anden halvdel (23 timers gruppen) fik halvdelen af deres hø i stalden og den anden halvdel på folden. Hopperne fik stråfoderet i individuelle hønet på folden, så man sikrede, at alle havde adgang til foder samt tvang hopperne til at spise langsommere.

Stråfoder hele døgnet gav højere drægtighedsrate
Det viste sig at Hopperne i 23 timers gruppen havde meget nemmere ved at komme i fol end 17 timers gruppen. Således var 81% af hopperne i førstnævnte gruppe i fol i midt juli – modsat 53% i sidstnævnte gruppe. Ydermere var 59% af hopperne i 23 timers gruppen drægtige i første brunst, modsat 32% i 17 timers gruppen.

Ifølge forskerne kan årsagen til den iøjnefaldende forskel på procenter skyldes nedsat stres. At fodre hesten store mængder fodre på kortere tidintervaller med flere timers faste indimellem er påvist at forårsage stress samt mavesår. Derudover er det også mere naturligt for hestene at kunne nippe til stråfoder hele døgnet, hvilket de ville gøre i naturen. Hele undersøgelsen samt diskussionen af resultatet kan læses her:

Temporal Feeding Pattern May Influence Reproduction Efficiency, the Example of Breeding Mares,

Kilde: The Horse

(udgivet første gang 20. april 2020).

Virker tilskudsfoder til hestens led?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Da Rachel Tucker, MVetMed, skrev “ledsupplement til heste” i en Google-søgning, blev hun mødt af en bred vifte af produkter, der blev annonceret af og til hesteejere.

“Bestanddelene i disse produkter er brede og varierede, fra byggesten i leddene til urter, krydderier, vitaminer, proteiner og antioxidanter i et tilsyneladende uendeligt antal kombinationer. De markedsføres ved enhver type og brug af hest og til ethvert ejer-budget. De har også en række annoncerede effekter, der tegner et meget forvirrende billede,” sagde Rachel Tucker.

I et forsøg på at skabe klarhed over, hvilke orale tilskud til leddene, der virker, gennemgik Tucker, associeret medarbejder ved Liphook Equine Hospital, i Hampshire, England, forskning og viden bag disse produkter og præsenterede sine resultater på British Equine Veterinary Association Congress i 2021, som blev afholdt i september i Birmingham.

Hestens ben er sammensat af flere led. Foto: Canva

Hvordan ved vi, at de virker?

Tilskudsfoder til hestens led er ekstremt populære blandt hesteejere, der ønsker at:

  • Opretholde hestens sundhed i leddene.
  • Forhindre eller bremse udviklingen af ​​slidgigt (OA).
  • Reducere stivhed og smerte i led.
  • Forbedre velfærd og præstationer.
  • Give anti-inflammatoriske præparater.

Om de opnår de ønskede effekter, er dog ofte uklart. “Disse produkter er fødevarer, ikke veterinærlægemidler,” forklarede Tucker. “Derfor præsenteres de per definition ikke som havende egenskaber til behandling af sygdom, og der er heller ikke nogen kontrol eller krav til kvalitetssikring eller til at demonstrere effektivitet.”

Hvis disse produkter skal have en effekt, sagde hun, skal de:

  • Have en virkningsmekanisme, der opnår noget i leddet, uanset om det er anbefalet eller bevist.
  • Have passende biotilgængelighed (absorption) via oral administration. “Det nytter ikke at fodre et kosttilskud, der ikke når vævene og ikke har nogen chance for at have en effekt.”
  • Have bevis for en effekt og data til at retfærdiggøre deres brug.
  • Have en formulering og koncentration, der er passende og matcher forskningen.

Vurdering af effektiviteten af ​​fire almindelige ingredienser

Mens flere ledtilskud indeholder en række ingredienser, der påstås at understøtte sundheden i hestenes led, så Tucker nærmere på fire kendte komponenter: To klassikere – chondroitinsulfat og glucosamin – og to trendy ingredienser, Boswellia serrata og gurkemeje.

Chondroitinsulfat

Chondroitinsulfat kommer fra bruskvæv fra hav- og pattedyr. Det blev set på med interesse, fordi det er de naturlige byggesten, der udgør et led, deraf ideen om, at det vil være godt at indtage det som supplement, for at hjælpe leddene. Det har nemlig også vist sig, at niveauet af chondroitsulfat reduceres i aldrende led. Man mener, at chondroitin både bevarer bruskens støddæmpende funktion og stimulerer reparationsfunktionen i bruskcellerne.

Ifølge Tucker har undersøgelser vist, at chondroitinsulfat har virkninger på ledvæv. Det ser også ud til at have anti-inflammatoriske virkninger i chondrocytterne (bruskceller).

“Hos heste ser det ud til at have en rimelig biotilgængelighed,” bemærkede hun. “Forskning hos mennesker viser, at det er sikkert, reducerer smerter og hævelser, forbedrer ledfunktionen og forhindrer indsnævring af ledrummet i knæet.”

Hun tilføjede dog, at en række undersøgelser også viser, at chondroitinsulfat ikke har nogen effekt overhovedet.

Mange heste får tilskudsfoder til leddene i deres krybbefoder. Foto: Canva

Glucosamin

Glucosamin er naturligt til stede i kroppen, og findes i store mængder i brusk og ledvæske. Glucosamin er nødvendigt for at producere glycosaminoglycan, et molekyle, der anvendes ved dannelse og reparation af brusk og andre kropsvæv. Traditionelt blev det fremstillet i et laboratorium fra kitin, et stof, der findes i skaller af rejer, krabber, hummere og andre havdyr, men nu er det almindeligvis fremstillet af plantebaserede kilder.

“Forskning viser gode in vitro (laboratorie) beviser for anti-kataboliske (forebygger nedbrydning) virkninger i leddet, pro-anabolske virkninger i chondrocytter og evnen til at hæmme inflammatoriske enzymer,” sagde Tucker.

In vivo (levende) beviser er imidlertid modstridende, med nogle menneskelige undersøgelser, der viser, at glucosamin ikke har nogen effekt på smerte eller funktion, og andre viser, at det gør.

Data viser, at glucosamin er sikkert, men har lidt dårligere biotilgængelighed end chondroitinsulfat. “Glucosamin kan stadig påvises i ledvæske, når det ikke længere kan påvises i blodserum, hvilket tyder på langsom eller ingen udnyttelse af intra-artikulært væv,” sagde hun. “Hypotesen er, at dens virkning i kroppen kan være indirekte og systemisk.”

Boswellia serrata

Også kendt som indisk røgelse, er dette produkt høstet fra harpiksen fra Boswellia-træer. “De aktive ingredienser i Boswellinsyre udviser antiinflammatoriske aktiviteter in vitro,” sagde Tucker. “De hæmmer en række pro-inflammatoriske cytokiner (signalmolekyler) blandt andre biokemiske effekter.”

Vi ved dog meget lidt om deres absorption og metabolisme, når de gives som kosttilskud. Selvom der ikke eksisterer veterinærbeviser for Boswellias virkninger på heste, har en række undersøgelser vurderet virkningen på mennesker med slidgigt.

“Forskere fandt beviser på moderate fordele, hvilket berettiger yderligere undersøgelse i lyset af, at risikoen for uønskede hændelser ser ud til at være lav,” sagde Tucker.

Foto: Canva

Gurkemeje

Gurkemeje er en plante, der stammer fra Asien. Nogle kalder gurkemeje for indisk safran på trods af, at gurkemeje intet har med safran at gøre. Årsagen er, at gurkemeje har en intens farve, ligesom safran har det. Den aktive ingrediens i gurkemeje er curcumin, en polyphenolforbindelse, der ligner dem, der findes i grøn te. “Forskere har rapporteret fordele (hos mennesker) via anti-inflammatoriske og antioxidante mekanismer,” sagde Tucker. “Det har vist sig at modulere forskellige signalmolekyler.”

Hun tilføjede dog, at det har dårlig biotilgængelighed. Mens der findes nogle beviser for gurkemejes virkning hos mennesker, viste den veterinære undersøgelse, der involverede hunde, ingen ændring målt på hunderejernes vurdering, men signifikant forbedring efter dyrlægens vurdering.

Konklusion

“Jeg er bange for, at jeg ikke ved, om led-tilskud virker,” sluttede Tucker.

Årsagerne til, at de måske ikke virker, varierer meget: “Positiv in vitro (levende)-forskning bruger uoverkommeligt høje produktkoncentrationer, og kliniske undersøgelser er tvetydige eller mangler,” forklarede hun. “Vi kan ikke ekstrapolere dem til produktet i en fælles tilskudsbeholder.” Desuden er placeboeffekten reel.

Den gode nyhed er, at disse produkter er sikre, sagde hun. Når du vælger en, skal du kigge efter et supplement produceret af et velrenommeret firma, der forsøger at sikre kvalitet. Det giver dig tillid til, at disse produkter har, hvad de siger, de har i sig

Kilde: The Horse

Hvordan rider man på opvarmningsbanen?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.

Først og fremmest gælder det om at tage hensyn til hinanden, når man rider på en opvarmningsbane. Selvfølgelig er det vigtigt, man får varmet sin hest op til konkurrencen på bedst mulig måde, men det skal alle ryttere. Derfor er første og vigtigste regel: Tag hensyn, samarbejd og hjælp hinanden. Almindelig, god opførsel af både ryttere og hjælpere ved springene, gør opvarmningsbanen til en bedre oplevelse for alle.

Skridt på hovslaget

Helt grundlæggende rider man venstre mod venstre, og al skridt foregår på hovslaget – enkeltvis og ikke to ved siden af hinanden. Vær hele tiden opmærksom på omgivelserne, også når du skridter i gang. Der kan ske uforudsete ting, som får hesten til at reagere. Lad være med at tjekke mobiltelefonen, mens du er i gang med opvarmningen, hold fokus på hesten og omgivelserne. Husk, skridt er også opvarmning.

”Der trækkes med pony /hest på hovslaget på sammen volte, hvor de fleste rider. Man står ikke med pony/hest i hjørnerne eller andre steder på opvarmningsbanen, da det optager meget plads og forstyrre ryttere som varmer op,” supplerer TD Niels Meincke.

Rød sløjfe i halen på Karl Cooks Caillou. Foto: © Copyright FEI/JXB Photography

Røde sløjfer

Nogle heste befinder sig ikke godt på en opvarmningsbane, med mange heste, nye indtryk og begrænset plads (især i vinterhalvåret). Det er derfor god skik, at sætte en rød sløjfe i hestens hale, hvis den har tendens til at sparke efter andre heste, når de kommer for tæt på.

En rød sløjfe i hesten pandelok signalerer, at hesten vil bide, hvis andre kommer for tæt på. Eller at hesten bliver bange og kan snurre rundt, hvis man rider imod og for tæt på hesten.

”Mit forslag vil være, at hingste skal bære en form for afmærkning på hovedtøjet. På den måde kan de øvrige ryttere og hestepassere se, at her er en hingst, og være ekstra opmærksom på at holde afstand. Jeg har set det i udlandet, hvor det er et nationalt krav fra myndighedernes side,” fortæller Niels Meincke.

Hvad må man ride med?

I Dansk Ride Forbunds reglement, kan man læse, hvilket bid, trense, gamacher osv. man må ride med i konkurrence. Nogle ryttere har glæde af at ride med en glidetøjle i opvarmningen, for at kontrollere hesten, hvis den sædvanligvis er for frisk i opvarmningen, og til fare for andre. Det er tilladt ved flatwork (grundopvarmningen) men forbudt, når rytteren begynder at springe på opvarmningsbanen.

Ryttere på heste, må opvarme (ikke springe) med en pisk på max 120 cm, men i konkurrence må pisken kun være 75 cm.

Se udstyr til springning HER. Og godkendt sikkerhedsudstyr HER.

Udstyr til springning.

Når man springer

På opvarmningsbanen vil der altid være opstillet to spring – en lodret og en oxer. Springretningen skal afmærkes med røde og hvide flager. Der må ikke anvendes andet end det materiale, stævnearrangøren har stillet til rådighed. Det anbefales, at der sættes markeringer på støtterne fra 60 – 160 – med 10 cm mellemrum. På opvarmningsbanen må der springes max 10 cm højere, og 20 cm bredere end klassens sværhedsgrad tillader. Dog må højden aldrig være mere end 160 cm.

De fleste ryttere har en hjælper, som kan være med til at hæve og sænke opvarmningsforhindringerne, så det passer ind i ens opvarmning. Har man ikke hjælper med, står der altid personer ved forhindringerne, derfor vil det være muligt at få hjælp, hvis man beder om det.

Og især, når man begynder at springe, gælder det om at tage hensyn, råb ”oxer”, hvis der kan være det miste tvivl om, du er på vej til at springe forhindringen, eller du opdager, der er nogle, som er ved at krydse over foran eller bag forhindringen.

Der bliver kaldt over højtalerne, når du skal holde dig klar. Her er det vigtigt, at du ved, hvor langt der er til konkurrencebanen, så du er klar, når du bliver kaldt ind på konkurrencebanen, som næste rytter.

Etiske retningslinjer

Alle ryttere er kommet ind i ridesporten, fordi de holder af heste. De nyder at træne og uddanne deres hest, og dygtiggøre sig. For mange er det et absolut højdepunkt at komme til stævner, og måle sig mod de andre på samme niveau.

Det stressede miljø på opvarmningsbanen, og nervøsitet før konkurrence, kan betyde, at nogle mister det kølige overblik under opvarmningen, især hvis opvarmningen ikke foregår helt, som man havde forestillet sig. Derfor er der, ved C-stævner og opefter, en teknisk delegeret, uddannet af Dansk Ride Forbund, på opvarmningsbanen, for at sikre, reglerne bliver overholdt, og tilrettevise ryttere og trænere, såfremt hesten ikke behandles etisk korrekt.

Dansk Ride Forbund har en række etiske regler, hvor regel nr. 1 lyder: Indenfor al ridesport skal hensynet til hesten prioriteres over alt andet. Se de etiske retningslinjer HER.

Barring

Enhver form for barring eller forsøg herpå er forbudt. Ved barring forstås enhver form for springning af spring, der ikke er tilladt på opvarmningsbanen, hjælperes eller rytterens bevidste fremkaldelse af slag på hesten under springning, brug af fremmedlegemer, medikamenter el.lign. under bandager eller andet steds, med henblik på at hesten/ponyen, ikke berører forhindringerne. Rytteren skal altid behandle sin hest/pony på sådan en måde, at den ikke tager fysisk eller psykisk skade, og således at ryttere, tilskuere eller andre ikke med rimelighed tager anstød.

Se tegninger over forbudte opvarmningsspring

forbudte-spring-paa-opvarmningDownload

.

Tips til at blive tilbage i landingen

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.

Har du problemer med at holde balancen på hesten, så du mister den gode position på hesten i landingen. Du falder frem med overkroppen, og det kan det gøre det sværere for dig, og hesten, at springe kombinationer og relaterede afstande. For du skal være tilbage på plads i sadlen, i balance med hesten, før du springer den næste forhindring. Du mister værdifuld tid, mens du skal finde tilbage i sadlen igen, og det gør det svært at ride vendingerne på banen og regulere tempoet. Samtidig betyder det også, at du er mere usikker i din position på hesten, når forhindringerne bliver større.

Så hvordan forhindrer du dig selv i at falde frem i landing og galopere afsted efter en forhindring? Bortset fra at sige til dig selv: “ret dig op” selvfølgelig – hvis det virkede som ved magi, ville ingen af os nogensinde falde af! Men det er jo ikke desto mindre tilfældet. Så her kommer en lille guide, der sætter fokus på problemet.

1. Arme

Den første ting at tænke på er dine arme. Hvis du stiver dine arme over springet, kan det gøre det meget svært ikke at blive trukket frem ved landingen, da hesten strækker sin hals og nakken frem og ned. Prøv i stedet at tænke på, at dine arme skal være bløde og tunge over springet og bevare en elastisk kontakt med hestens mund.

2. Overspring med kroppen

Et andet problem er, hvis du overspringer med din krop. Når vi forsøger at efterligne topryttere, ender vi ofte med at kaste os over halsen på vores hest, når vi springer – og medmindre du springer store forhindringer, er denne form for justering af kropspositionen normalt ikke nødvendig.

I de tilfælde vil du, når du lander, være for langt fremme med overkroppen, og at rette dig op igen, er en kamp mod tyngdekraften!

Prøv i stedet at forestille dig, at hesten springer op til dig, hvilket lukker vinklen i din hofte. Du kan bevæge dig fremad med hesten, men tænk på at holde dine hofter bag hestens mankeparti, så du ikke kaster din vægt for langt frem i luften.

3. Underben

Hvor dine underben er placeret, er vigtigt for din kontrol over din overkrop. Hvis dine underben ikke ligger ind til heste i en stabil position, men i stedet for glider frem og tilbage langs hestens sider, vil du ikke være i stand til at bruge din ben, til at komme tilbage i den oprette position på hesten. Det betyder, at du skal bruge en fænomenal mængde kropskernestyrke.

Hvis dine underben er placeret bag linjen hofte/skulder, kan du træde din vægt ned i stigbøjlen, træde dine hæle ned, når du (og hesten) påbegynder landingen. Tænk på at holde din ben fremme, når hesten springer fra jorden, og forsøg på at lade dine ankler absorbere hestens bevægelser i hele springbuen.

4. Overkrop

Og endelig selve overkroppen. Det første du skal gøre, er at se op, find et punkt du kan fokusere på; den næste forhindring, et træ eller andet, som du holder blikket fast på, mens du springer. Hvis du ser ned på hesten eller ned på jorden, vil du have en tendens til at vippe skuldrene og overkroppen fremad, hvilket gør det svært at rette dig op, når du lander. Og det er også et visuelt hjælpemiddel, som kan hjælpe dig til at bevare kroppen mere opret i landingen.

Selvom du godt ved, at du skal sidde mere opret, er det nogle gange svært at forestille sig selv gøre det i praksis. Når du nærmer dig forhindringen, kan det måske hjælpe, du forstiller dig, at der er en dyb landing på den anden side af forhindringen, som du er nødt til at forberede dig på, ved at rette dig op i landingen.

Hvis du læner dig for langt frem i landingen, er det svært for dig og hesten, at spring en kombination. Foto: Dean Mouhtaropoulos/Getty Images for FEI

Øvelser du kan lave…

for at hjælpe med at forbedre din overkropskontrol. For at få en positiv udvikling, findes der nogle øvelser man kan lave. De vil hjælpe med til at forbedre din kropskontrol og hjælpe dig til at sidde op, mens du lander og galopperer frem efter forhindringen.

Som altid bør du kun lave øvelser, der passer til dit rideniveau og med en passende hest.

  • Bomme på jorden og gymnastikspring med en fast afstand betyder, at du kan fokusere på din kropsposition uden også at skulle bekymre dig om at ramme den rigtige distance eller antal galopspring.
  • A’tempo spring i en serie tvinger dig til at sidde op og forblive oprejst i overkroppen, ellers vil den hurtige serie af spring bare springe dig ud af sadlen. Støt dig til en halsrem for at få følelsen af at lade din overkrop forblive åben og ”blød” over springene.
  • Du kan galopere til små spring, og et par galopspring før afsættet, kan du finde ind i din ”springposition” med overkrop, arme, hofter og knæ, så du får en bedre fornemmelsen af være sammen med hesten.
  • Hvis det er muligt, så spring nogle små spring i en longe uden tøjler. Prøv at række dine arme ud til siden eller sæt dem bag ryggen. Det kan forhindre dig i at stole på dine hænder for at holde balancen, og det vil forhindre dig i at kaste din overkrop for langt frem over forhindringen, eller tage støtte på halsen i landingen.

Det kan også være en fordel at lave forskellige øvelser på fitnessbold for at styrke din balance. Det kan du fx se nogle eksempler på HER

På Zibrasport Equest kan du finde forskellige træningsvideoer og træningsserier. Det kræver du er premium medlem, og så kan du fx se vores spring-træningsserie med Josephine Bøgh eller Pether Markne.

Kilde: FEI/Sophie Baker

Gamacher, bandager, klokker – hvad er det rigtige for din hest?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Hvad enten du bruger din hest til polo, voltigering, dressur eller noget helt fjerde, så vil du helt sikkert gøre alt, hvad du kan for, at den undgår skader.

Uanset hvilken disciplin du dyrker, så er der altid en risiko for, at din hest kan komme galt af sted med sine ben. Men heldigvis kan du minimere risikoen ved at bruge passende beskyttelse – såsom gamacher eller bandager.

Hvis de er tilpasset og bruges korrekt, så kan de hjælpe med at beskytte mod utilsigtede stød og skrammer.

Det kan også være, at din hest slet ikke har behov for ekstra beskyttelse. Du kender din hest bedst.

Typer af gamacher og bandager

Men hvilken slags beskyttelse er den rette? Det kommer fuldstændig an på, hvilken disciplin I dyrker – samt hvilke behov din hest har.

Overordnet set findes der to former for benbeskyttelse – bandager og gamacher.

Men derfra bliver det en smule mere kompliceret, for der findes et hav af forskellige gamacher og bandager. 

Gamacher

Gamacher har virkelig vundet indpas hos rytterne de seneste år af flere grunde. De er hurtige og nemme at tage på og af, og så findes der et bredt udvalg.

  • Strygegamacher bliver brugt som beskyttelse fra slag fra hoven fra det modsatte ben. De laves både til for- og bagben.
  • Springgamacher (Front) bliver brugt på forbenene, og de er oftest åben i fronten. De bruges typisk, når man springer, hvis hesten uheldigvis rammer bommene – men senerne er stadig beskyttet.
Emil Hallundbæks hest med springgamacher for og bag Foto: Zibrasport Equest
  • Springgamacher (Bag) bliver brugt på bagbenene. De kan både været åben i fronten eller lavet på samme måde som strygegamacherne.
  • Beskyttelsesklokker er beregnet til hesten, der har tendens til at træde op i koden/hoven med bagbenet. Disse reducerer risikoen skrammer og sår, og de kan nogle gange hjælpe afhjælpe, at hesten mister en sko.
  • ”Boots”/hovstøvle minder om vores egen sko ved, fordi de beskytter hoven. Vær opmærksom på at bruge en tilpasset boot.

Husk at tjekke, hvilke slags gamacher og klokker, du må bruge i konkurrencer.

Bandager

For nogle ryttere og heste giver det mere mening at brug bandager.

  • Fleecebandager bliver brugt til polo, og de kaldes på engelsk netop polo wraps. Dressurryttere er dog også begejstret for denne slags benbeskyttelse til hesten.
    De fæstnes normalt med velcro og er lavet af et materiale, der tilpasser sig hestens ben. De giver beskyttelse mod slag, og de er længere end de fleste gamacher. Derudover beskytter de mod snavs og sand.
Her ses Tiril Bachmann, hvis hest har klokker og bandager på Foto: Zibrasport Equest
  • Staldbandager bruges til heste, når de står i boksen eller under transport. Underlaget er lavet af skum, og bandagen påføres ovenpå underlaget.
    Pas på med ikke at lægge den for stramt, så blodcirkulationen tager skade. Du kan også bruge denne form for bandage, hvis en sårforbinding skal holdes på plads eller for at hjælpe med at reducere væskeophobning eller hævelse. 

Se også: Pas på hestens ben

Bandager kan beskytte hestens ben (Foto: Canva)

Find den rette størrelse

De fleste heste kan passe en standardstørrelse i gamascher eller bandager.

Medmindre de er særligt ædle eller grove, så er en generel tommelfingerregel, at ponyer under 148 cm bruger ”pony”. Små heste eller særlig ædle vil sandsynligvis bruge ”cob”, mens store heste bruger ”full” eller ”X-full”.

Læs også: Dækken eller ej?

Du kan ikke vide dig sikker på størrelsen, så prøv dig frem – det kan variere afhængig af producent, og nogle heste bruger forskellige størrelser i front og bag.

Gamacher skal sidde tæt, men ikke stramt. De skal være store nok til, at de beskytter indersiden af ​​benet, men de må heller ikke være så lange, at de forstyrrer hestens bevægelser.

Når det kommer til bandager, er den gyldne regel, at du ikke må lægge dem for stramt, da det kan give seneskader. Du bør nemt kunne klemme to fingre ind under bandagen. Hvis du ikke har prøvet at lægge bandager før, så få en til at vise dig det. 

Læs hele artiklen her